Middelfart Avis
den 20de Oktober 1866.
- Den saakaldte "Stutterigaard" i Veilby Sogn, omtr. 3 Fjerdingvej fra Middelfart, med et Tilliggende af omtr. 135 Tdr. Land geom. M. Ager og Eng og Skov m.v. samt nogle Fæstehuses Tilliggende, er iforgaars af Eieren, Proprietær I.Hviid, solgt til en Gaardmand fra Assens-Egnen for 35.000 Rd. Uden Besætning eller Avlsred-skaber.
Middelfart Avis
den 22de Mai 1869
I Henhold til Bekjendtgjørelser her i Avisen og ved Kirkestævne, afholdes en Strandsynsforretning for Gaardeierne J.Madsen, Stutterigaard, og Peder Hansens, Nyskov, Jorder og Skovlodder, overensstemmende med Loven af 23de Januar 1862 angaaende Borttagelsen af Sten, Ler, Grus m.v. fra Forstranden. .......
Middelfart Avis
Tirsdag den 21de Mai 1872.
- I Lørdags Morges Kl. omtr. 4 ¼ opstod der Ild i den omtr. 5 Fjerdingvei herfra Byen i Veilby Sogn beliggende Stutterigaard, som i Løbet af nogle Timer aldeles ødelagde Gaardens Længer, samt en i Proprietær J.Hvids Besiddelsestid opførte Vinkelbygning, hvori var Lade samt Mølleværk. Ilden opkom i sidstnævnte Bygning under saadanne Forhold, at det tør anses for hævet over al Tvivl, at den er passat. Det teglhængte Stuehus reddedes, dog var der et Par Gange Ild i det. Bryggerhuset, der ligger sydvest for Gaarden og to andre ogsaa straatækte Udbygninger, en mindre og en større, vest for Gaarden, staa aldeles uskadte. Eieren, Hr. Jakob Madsen, har sit Løsøre forsikret i Vends, Baag med flere Herreders Brandforsik-ringsselskab, og da Gaardens Bygninger for et Par Aar siden ere omforsikrede, er der ingen Sandsynlighed for, at han lider noget større Tab, navnlig naar der tages Hensyn til, at Bygningernes daarlige Beliggenhed nu for en Del kan ændres. Under det i Lørdags optagne Forhør forekom ikke noget sikkert om, hvem der er Gerningsmanden til Branden, men Politimesteren fandt Anledning til at hæfte en paa Gaarden tjenende 16 aarige Dreng, - Sprøiterne mødte i følgende Orden; som Nr. 1 Sprøiten fra det nærliggende Røile, som Nr. 2 Middelfart Landsprøite og som Nr. 3 Sprøiten fra Staurby. (Meddelt.)
Fredag den 25de Mai 1872.
- Ifølge Opgivende mødte Sprøiten fra Staurby som Nr.2 ved Stutterigaardens Brand i Lørdags. Det var, saavidt vides, Sprøiten fra Kauslunde, der kom til Brandstedet efter Middelfart Landsprøite.
Mandag den 10de Juni 1872.
- Det har ikke kunnet undgaaes, at den nylig stedfundne Ildløs paa "Stutteri-gaarden" - der aldeles ødelagde denne Eiendoms gamle Ladebygninger og som var opstaaet under Omstændigheder, der i høj Grad lod formode en Forbrydelse, S fremkaldte allehaande Gisninger om hvem Brandstifteren var. Det er derfor glædeligt, at det i Lørdags er lykkedes Forhørsdommeren, Kancelliraad Holm heri Byen, at bringe Lys i Sagen. Som vi allerede have omtalt, blev en 16aarige Dreng anholdt, men atter løsladt, da Intet fremkom imod ham; en Anden - saavidt vides en ældre Mand - blev derefter fængslet, men heller ikke imod ham fremkom noget videre. Nu har Drengen imidlertid ved paany at blive taget i Forhør, afgivet en saadan Forklaring, at der næppe er Tvivl om, at han har paasat Ilden. Han synes at have gjort det for at skjule for sin Moder, at han havde solgt endel af sit Tøj.
Fredag den 5te Juli 1872.
- Ved Vends Herreds Extraret Dom af 4de Juli d.A. er Tjenestedreng Jens Henrik Bille, født i Røileskov den 26de Marts 1856, for den 18de Mai d.A. om Morgenen omtrent Kl. 5 at have antændt noget Foder i en Lade-bygning paa "Stutterigaarden" her ved Byen, hvorved 5 af Gaardens Bygninger helt afbrændte, i Henhold til Straffelovens § 281, sammenholdt med § 37, straffet med Forbedringshusar-beide i 2 Aar.
Middelfart Avis
den 18de Marts 1875.
- "Stutterigaarden" her ved Byen (i Veilby Sogn), der for nogen Tid siden af Eieren, Proprietær Madsen til Drenderupgaard, solgtes for 48,000 Rd., skal til April over-tages af Kjøberen, den tidligere Eiers Broder, Gaardeier L.Madsen af Haveløkkegaarden ved Nyborg.
Middelfart Avis
den 2den Februar 1895.
Efter Begæring af Kuratorerne i Gaardeier Lars Madsens Konkurs-bo bliver den dette Bo tilhørende ved Kattegattet og særdeles smukt beliggende Eiendom "Stut-terigaarden" kaldet, i Veilby Sogn, Vends Herred, med Bygninger brandforsikrede for i alt 40.887 Kr. og be-staaende af et i 1878 opført, grundmuret Stuehus med Skiffer-tag hvori 16 Værelser foruden Kjøkken m.m., af grundmurede, i 1872 opførte Avlsbyg-ninger og af en Vindmølle til Gaardens Brug. Samt Jorder, skyldsatte under Matr Nr. 16A, 16B, 2Ac, 2Af, 8, 18, og 2C af Billeshave Parceller samt Matr Nr.1 af Kustrup for Hartkorn Ager og Eng 8 Tdr. 6 Skp, 3 Fdk, 1 ¾ Alb., Gammelskat 90 Kr.79 Øre og Skovskyld 2 Skp.3 Fdk., og med Areal 13310699/14000 Tdr. Land Gaardsplads, Have og Plantage, tilligemed tilhø-rende 5 Fæste og Leie-huse, Kakkelovne, Komfur og indemurede Gryder samt Avl og Afgrøde i Hus og paa Mark, Hø, Halm og Gødning, stillet til Bortsalg ved een Offentlig Auktion, der afholdes paa den til Salg stillende Eiendom.
Onsdagen
den 27de Febr. 1895,
Kl. 12 Middag.
Eiendommen, der ligger henved 1½ Mil fra Middel-fart og ¾ Mil fra Strib, kan daglig tages i Øiensyn og paavises af Gaardens Bestyrer, P.L.Madsen.
-- Auktionens Vilkaar, Panteattest og øvrige Salget vedkommende Dokumen-ter henligge til Eftersyn her paa Kontoret, og enhver Oplysning, vedrørende Eiendomm-en og dennes Salg, vil tillige kunne faaes ved Henvendelse til en af Boets Kuratorer, Sagfører Philip Hansen og Gustav Møller, begge i Middelfart.
Vends Herredskontor,
Middelfart,
den 30te Januar 1895.
Møller.
Middelfart Avis
den 14de April 1895.
(Annonce) "Stutterigaarden"
i Veilby Sogn, Vends Herreder overtaget at 1ste Prioritetshaveren og kan kjøbes paa billige Betingel-ser, naar man i Løbet af denne Maaned personlig henvender sig til Godsforvalter Selmer paa Søndergaarde ved Aarup Station. Areal 133 Tdr. Land, hvoraf Pløieland 80 Tdr.L. Eng 10 Tdr.L. Skov 33 Tdr.L. Fæstehuse 9 Tdr.L. Resten Have. Hartkorn 8 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. 1¾ Alb. Gammelskat 90 Kr 79 Øre. Grundmurede Bygninger, paavises af Bestyrer P.L.Madsen.
Middelfart Dagblad
den 11te Juni 1896.
Bekjendtgjørelse.
Efter Begæring af Kammerherre Cederfeld de Simonsen, Erholm, Eier af Stutterigaarden i Veilby Sogn, afholdes - i Henhold til Lov af 23de Januar 1862 angaaende Indskrænkning i Adgang til at borttage Sten, Ler, Sand, Grus og deslige fra Forstranden - en Strandsynsforretning ved Stranden udfor Stutterigaardens Jorder den 30te Juni 1896, Kl. 8 Formiddag, hvilket herved bekendtgøres.
Staurby Vestergaard og Røjle
den 8de Juni 1896.
Peder Rasmussen,
Niels Chr. Pedersen.
Strandsynsmænd.
Stutterigaarden i Vejlby s. Vends H. Odense A. Postfor. og nærmeste St.: Strib. Telef.: Røjle Nr. 6. Gaarden ligger 1½ Mil fra Middelfart. Dens nuv. Ejerinde er Kammerherreinde Cederfeld de Simonsen, f. Uldall, hvis afdøde Mand, Kammerherre Cederfeld de Simonsen til Erholm, købte Gaarden i 1895. Af tidl. Ejere kan nævnes Forvalter Hviid, der solgte Ejendommen til Jacob Madsen, efter hvem den gik over til Broderen Lars Madsen.
Matr.- Nr. 2 a m. fl. af Billeshave. Hartk,: 9 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdkr. 1½ Alb. Der svares i Tiende 16 Tdr. Korn. Ejendomsskylden er 70,000 Kr. Brandassurance for Hoved-bygningen 12,000 Kr, for Avlsbygninger 17,000 Kr, Besætning 10,000 Kr., Inventar 4000 Kr. og Avl 9500 Kr. Aarlig Ejendomsskyld Skat 77 Kr. Bidrag til Amtsrepf. Kr. 141,12. Sidste Aars Kommuneskat Kr. 221.14. Bygningerne er forsikrede i »Den alm. Brandf. f. Landb.«; Besætn., Inv. og Avl i »Det fyenske Brandassuranceselskab«, Det samlede Areal udgør 138 Tdr. Ld., deraf Ager 85, Eng 10, Skov 40, Have og Gaardsplads 3 Tdr. Ld. Gaarden drives af Ejerinden ved Hr. Bestyrer Hans Hansen, som er født 1858 i Vester Aaby, Svendborg A., og gift med Kirstine Hansen, født 1852 i Maderup, Særslev S., Odense A.
Af Agermarken drives 75 Tdr. Ld. i en 7 Marksdrift med: 1. Grønjordshavre, 2. Brak, 3. Hvede, 4. ½ Roer ½ Byg, 5. Havre, 6. og 7. Kløver og Græs. Resten henligger som per-manent Grægang i Indhegning. Staldg. anvendes til Brak med 25 Læs og til Udlæg efter Byg med c. 15 Læs pr. Td. Ld. Kunstg gives til Roer med c. 400 Pd. Chilis. pr. Td. Ld. Jorden er temmelig ensartet, Lermuld med Lerunderlag. Gennemsnitsudbyttet er af Hvede og Havre 18 og Byg 13 Fold. Besætn. bestaar f. T.af 20 Køer, 15 Stkr. Ungkvæg og Kalve, 1 Tyr, 6 Heste samt 4 Plage og Føl. Sidste Aar solgtes c. 40 Fedesvin. Kvægbesætn. vedligeholdes ved eget Tillæg og er af rød dansk Race. Mælke-mængden var sidste Aar genemsn. c. 6500 Pd. pr. Ko; den leveres til Røjle Andelsmejeri. Det norm. Folkehold er 1 Fodermester, 1 Forkarl, 2 Karle, 1 Havemand, 1 Pige og i Roer og Høst 2 Mand ekstra.
Stutterigaarden ligger c. 700 Al. fra Baaring Vig. Fra Hovedbygningen har man mod Ø. en køn Udsigt over Vigen til Bogense og mod N.Ø. til Æbelø. Gaardens Marker gaar mod N. til Lillebælt, med c. 100 Fod høje, smukke Skrænter.
Hovedbygningen, der ligger i Ø. og V., opført sidst i 1880erne af Grundmur med Skiffertag, har frembygget Frontespice med 3-Fags Kvist til begge Sider; ved dens ø. Gavl findes en mindre Fløjbygning, opført af Grundmur med Tegltag. Hovedfløjen rummer en herskabelig Lejlighed paa 14 Værelser. Laden ligger over for Hovedbygningen. En Bygning, der rummer Vognport m.m., ligger i ø. Side, Kostalden i v. Side af Gaarden. En Vinkelbygning fra Vognportens s. Gavl rummer Svinestald, og en Vinkelbygning fra Kostaldens s. Gavl Hestestald. Alle Avlsbygninger er opført i 1872 af Grundmur, Kostal-den med Cementstenstag, de øvrige med Straatage.
Hovedbygningen ligger frit, hvorimod Sidelængerne er sammenbyggede med Laden.
Haven, som ligger S. for Gaarden, omfatter c. 2 Tdr. Ld. V. for Lysthaven findes en gammel Frugthave; mod S. gaar Haven ad dybe Skraaninger over i Skoven. der omgiver den mod S. og Ø. En c. 100 Al. lang Indkørselsallé fører ind til Gaarden: paa begge Sider af Alléen er der Bøgeplantning; fra Gaarden ud til Skoven mod Ø. fører en c. 300 Al. lang Allé af Røn.
Skoven bestaar af 2 Dele; den ene c. 15 Tdr. Ld. ligger c. 200 Al. mod Ø. den anden, c. 25 Tdr. Ld. ligger c. 2000 Al. mod N.V. Bestanden er hovedsagelig Bøg. Driften ledes af Ejeren.
Til Ejendommen hører 6 Arbejderhuse, hvoraf 2 med Jord; de er opførte af Egebindingsværk med Straatage, med Undtagelse af det ene, der er af Grundmur med Tegltag. Desuden hører til Gaarden en Vindmølle, der benyttes til eget Brug; den ligger c. 50 Al. mod N.V., opført af Stolper og Brædder og tækket med Tagpap.