Krigen i 1864

Noget om Krigen i 1864 i den nordlige del af Lillebælt-området,

som det fremgik af den tids lokale aviser

        Middelfart Avis den 9.Marts 1864.

- Igaar morges begyndte en stærk skydning i Jylland. I Løbet af Formiddagen kunde man herfra Byen iagttage, hvorledes Fægtningen trak sig nærmere og nærmere mod Kysten, indtil den omtrent ved Middagstid stod ved Snoghøi. Den tæt ved Færgegaarden beliggende Skov synes for en Tid at have været Kamppladsen; men vore Tropper nødtes til atter at trække sig tilbage. Desværre lykkedes det her Fjenden at afskjære et Compagni af Vore, der bleve tagne tilfange; men vi maa høilig beklage og forundre os over, at de fyenske Batterier ved Kongebroen ikke vare satte istand, da disse ellers vilde kunne have forhindret Fjenden at nærme sig Stranden, medens man i Baade havde modtaget Soldaterne. Kampen fortsattes om Eftermiddagen, Skydningen blev stærkere, Fægtningen var nu Ø. og NO. for Snoghøi imod Fredericia og skal endogsaa have trukket sig betydelig ad Veile. Først i Mørkningen blev Alt roligt. Fjenden sendte Granater over imod Striib nok egentlig efter en i Bugten liggende Skonnert, dog uden at træffe denne; men det synes ogsaa her forunderligt, at Batterierne ved Striib ikke vare belagte med Kanoner, skjønt der nu i lang Tid er arbeidet paa disse Dag for Dag. Der sendtes ogsaa Granater imod Batterierne ved Kongebroen, men ogsaa her uden at gjøre Skade. En af disse faldt og sprang i Hindsgavls Gaard.

   Middelfart Avis den 11. Marts 1864.

 -  Tydskerne have inat opkastet Batterier ved Snoghøi, lidt Vest for Færge-gaarden, og sendte derfra i Eftermiddag omtrent Kl. 2 nogle Granater mod vore Batterier ved Kongebroen, som disse besvarede. I Løbet af en halv Time vexledes endel Skud; en Granat faldt i Vandet ikke langt fra Skibsbroen herved Byen uden at gjøre nogen Skade.  -  Besynderligt er det, at Krigsstyrelsen ikke kan overkomme at sende et Krigsskib til Lillebelt, som kunde betage Tydskerne Lysten til at vove sig saa nær ved Strandbredden.

 -  Et smukt lille Træk herfra Byen fortjener dog at nævnes. Forleden Dag, da vi kunne høre og see, hvor det gik løs her ligeoverfor, kom en Soldat, der skulle være udskreven senere paa Dagen fra Lasarethet, allerede om Formiddagen og bad om at maatte faa sin Udskrivningsseddel. Hvorfor dette? Ganske simpelt af den Grund: Han vidste, at hans Regiment laa i Fredericia, nu vilde han skynde sig, maaskee han saa endnu kunde naa "at komme med".

Middelfart Avis

               den 14. Marts 1864.

(Annonce)

Natten mellem den 9de og 10de d.M. er der fra Strib Bortdrevet en Tømmerflaade paa 71. Stykker, tilhørende Ingenieur Corpset. De, der herom maatte kunne meddele nogen Oplysning, anmodes om Striib anmelde saadant enten for Conducteur Jørgensen paa Striib eller Undertegnede.

       Vends Herredscontoir i Middelfart,

                           den 13de Marts 1864.

                                  H.P.R.Mølle 

   Middelfart Avis

       Onsdag den 16 Marts 1864.

 -  Fra Fredericia Fæstning:

 Det hedder i et Brev fra Fredericia, afsendt i Torsdags Middags og meddelt i "Dagbl.":

   "Vor Fæstning er nu saagodtsom beleiret. Om ikke mange Dage vente vi at høre Fjendens Beleiringsskyts, og vi skulle da hilse paa ham igjen med vore paa Fæstningen placerede Kanoner  ........     

  Middelfart Avis

            den 16 Marts 1864.

(Annonce)

   De af Fredericias Indvaanere, der ere flyttede til Fyen og som maatte have Noget med mig at afgjøre, underrettes om, at jeg indtil videre boer hos Gaardeier Hans Hansen paa Røile Mark ved Bøgelund, pr. Middelfart 

    E.Vestergaard

                Krigsassesor.

  Middelfart Avis

        den 21.Marts 1864.

     Som Følge af, at Fredericia Postcontoir igaar er flyttet til Bogense, indleveres paa det herværende Postcontoir indtil videre Pakkeposten til Fredericia daglig ikkun fra Kl. 12 til 2. og Brevpostsager fra Kl. 12 til 3. Eftermiddag. Hvilket herved bringes til offentlig Kundskab.

    Middelfart Postcontoir,  

             den 21de Marts 1864

                  B.Storm

         Middelfart Avis

MEDDELELSER

        FRA KRIGSMINISTERIET.

21.Marts 1864.

                         Den 19,Marts

 -  Ifølge Melding afgiven i Eftermiddag Kl. 3 fra Commandoen i Fredericia, har Fjenden ligesom iforgaars paa alle Sider fremskudt Kjæder mod Fæstningen, understøttede af smaa Infantericolonner, enkelte Kanoner og noget Cavaleri, hvorved der har engageret sig en Tiraillorild, som blev understøttet af Fæstningens Artilleri. Fjenden var trængt frem til Teglværket, Fuglesangskov og Stoustrup og derfra hen over Markerne til Trelde Skov. Fægtningen var endnu staaende. Leutenant Christensen, Adjudant ved 21de Regiment 1ste Bataillon, er falden; 9 Mand ere saarede.

    Commandantskabet i Fredericia indberetter Kl. 8 Aften, at efter Kl. 3 standsede Ilden, men begyndte igjen, da vore Tropper søgte at indtage den sædvanlige Forpoststilling, hvilket lykkedes. Som Saarede ere endvidere indbragte Premierliutnant Riise af 20de Regiment og 2 Mand.

23. Marts 1864

         Den 20de Marts, Kl. 9 Aften

Overcommandoen i Fredericia melder Kl. 7.45 Min. Efterm. at den fortsatte Beskydning har foranlediget flere betydelige Ildebrande

              Den 21 Marts, Formiddag

Commandantskabet i Fredericia melder, at den fjendtlige Ild fortsattes uafbrudt hele Dagen igaar fra 6 forskjellige Batterier, der tilsammen have gjort Omtr. 1000 Skud. I Løbet af Natten har Fjenden gjort enkelte Skud med større eller mindre Mellemrum.

Der indbragtes i Løbet af Dagen 16 Saarede og 9 Døde. Secondtlieutenant Borgen er let saaret.

26. Marts 1864.

                      Den 22de Marts.

Commandantskabet i Fredericia melder Dags Formiddag Kl.11. Fjenden beskød Byen igaar fra de samme Batterier som den foregaaende Dag. Ilden var dog noget mindre heftig om Formiddagen, men tiltog ud paa Eftermiddagen i Styrke. Mod Aften hørte Ilden ganske op, og Alt er indtil Kl. 10 Formiddag tilsyneladende roligt. 14 Saarede indkom igaar.

                          Den 23de Marts.

Ifølge Melding fra Commandantskabet i Fredericia har Fjenden allerede igaar trukken sig tilbage og forladt de Batterier, fra hvilke han de foregaaende Dage beskød Byen. Enkelte Patrouiler ere i Løbet af Gaarsdagen og Natten kommen tilsyne og have vexlet Skud med vore Forposter.

                Den 24de Marts Kl..45 M. Form.

Foran Fredericia er siden igaar Intet forefaldet. Fjenden er forbleven staaende, i sin tilbagetrukne Stilling.

29. Marts 1864.

                            Den 25de Marts.

Foran Fredericia har Fjenden igaar Aftes og i Løbet af Natten indtaget en mere tilbagetrukken Stilling.

                              Den 26de Marts.

Foran Fredericia har Alt idet forløbne Døgn været roligt. Commandanten i Fredericia indberetter idag at Hs. Maj. Kongen igaar Aftes Kl.8 ankom til Fæstningen. Modtagen med Jubel af Garnisonen. Allerhøistsamme begav sig tilfods til Bylovs Monument og Landsoldaten og besteg Cavaleren i Prinds Georgs Bastion. Idag besøger Hs. Majestæt Fæstningen dens Udenværker og dens befæstede Leir.

31 Marts 1864.

                                    Den 27de Marts.

Commandantskabet i Fredericia melder idag Kl. 12.36 Min.: I det forløbne Døgn er Intet forefaldet foran Fredericia.

    Hs. Maj. afseilede herfra igaar Eftermiddag Kl. 6 ½ efter afholdt Taffel, til hvilket en stor Deel Officierer vare tilsagte. Kongesalut fra Citadellet og rungende Hurra fra Fæstningen og Leiren ledsagede Hs. Maj. under Forbiseilingen

Middelfart Avis

                   den 9. April 1864.

(Annonce)

   Under Bombardementet paa Fredericia er fra undertegnede ved Flytning bortkommen en sort Koffert, et Vaar med Sengetøj og en Blikkjedel m. m. som godhedsfuldt bedes afleveret til Væver Rudolph Cronberg i Causlunde, mod Belønning af

   Sadelmager Jensens Kone

                             fra Fredericia

          Middelfart Avis

              den 23 Marts 1864.

(Annonce)

Efterlysning

Ved Flytning fra Fredericia er paa Striibs Bro bortkommen fra Peter Honor en Sæk, pakket med Flæsk og Fodtøj m.m. samt to Pakker med Sengetøj. Den Retsindige, som kan give Oplysning bedes at henvende sig til Undertegnede hos Hr. Gaardeier Niels Olsen i Staurby ved Middelfart.

                      J.Honor Skomager.

       Middelfart Avis

                  den 23 Marts 1864.

(Annonce)

       Bekjendtgjørelse

Ved Overfarten fra Fredericia til Røile Mose er i Søndags Aftes bortkommet en Pakke hvori var en rødstribet og en blaastribet Dyne samt en sort Kaabe. Hvem, der kan give Oplysning om disse Ting bedes godhedsfuld at henvende sig til Rasmus Nielsens Enke i Staurby.

          Middelfart Avis

                            den 23. April 1864.

  - I Torsdags Eftermiddag henimod Solnedgang udbrød der Ildløs i den omtrent 1 Miil herfra beliggende Landsby Røile-Taarup. Ilden var opkommen i et Par, tæt ved Skolen beliggende sammenbyggede Huse, hvoraf det ene beboedes af Selveier Hmd. Ole Hansen, det andet, der var Fæstehuus under Billeshave af Hmd. Hartmann Hansen og en Inderstefamilie. Forinden det var lykkedes de Tilstedekommende at blive Herre over Ilden, havde denne ogsaa udbredt sig til et tredie Huus, som laa tæt ved, tilhørende Hmd. Hans Jensen, der ligeledes var fæster under Billeshave, og samtlige tre Huse nedbrændte aldeles. Af Indboet reddes kun ubetydeligt, og Intet var assureret. Der indebrændte af Creature en Ko. Om Ildens Opkomst vides endnu Intet. Det var Lykke, at det saagodtsom var stille Veir; thi havde Vinden baaret Vestpaa, vilde Skolen, hvor der i Øieblikket er Lasareth, have været betydeligt udsat.

          Middelfart Avis

                        den 30.April 1864.

Meddelelse fra Krigsministeriet.

           Den 29de April, Middag

Efter at Fredericia Fæstningen paa Regeringens Befaling var forladt af vore Tropper paa en ringere Styrke nær, har Ministeriet idag modtaget Meddelelse fra Commandeuren for denne Styrke, Oberstleutnant Nielsen, om, at Fjenden igaar patrouillerede Egnen foran Fæstningens venstre Front og derefter i gaar Aftes Kl. 8½ angreb vore sammesteds udsatte Vedetter; disse kastedes uden Tab fra vor Side tilbage til Fuglesangsdæmningen og bag Oversvømmelsen bag Kolding-veien. Da Oberstlieutenanten antog, at Fjenden igaar paatænkte et Angreb, besluttede han at udskibe de tilbageværende Tropper, hvilket skete iaftes Kl. 11½. Det væsentlige Materiel er medbragt. Kanonerne fornaglede og Størsteparten af Krudtbeholdningen medtaget, Resten tildeels ødelagt.

 -  Ifølge private Efterretninger hertil Byen skulle Østrigerne igaar Eftermiddags være rykkede ind i Fredericia. En Cavallaripatroulie skal, efter hvad der siges, allerede om Formiddagen have foretaget en Udspeidning i den af vore Tropper fuldstændig rømmede Fæstning.

Middelfart Avis

              den 6. Mai 1864.

(Annonce)

   2 paalidelige Koner kunne strax antages paa Lasarethet i Middelfart som Vaagekoner.

   Man melder sig paa Lasarethets Contoir.

 Middelfart, den 6te Mai 1864.

             E.Maxen

                  Lasarethforvalter

     Middelfart Avis

                      den 7. Mai 1864.

- Det var Gaardmand Jørgen Jørgensens tvende Gaarde _ en gammel og en ny, hvis Jorder ere sammenlagte, som igaar brændte i Veilby. Ved Ildebran-den var hele Byen i Fare, men heldigvis henstod endnu i Nærheden to Kjøbenhavnske Sprøiter, som have været benyttede under Fredericias Bombardement, og efter Fleres Beretning maa det tilskrives disse to Sprøiters Medvirken, at Ilden blev standset uden at gribe videre om sig. - Uforsigtighed, muligvis af Indqvartering, er den sandsynlige Aarsag til Ildens Opkomst.

         Middelfart Avis

                   den 13. Mai 1864.

 -  Uagtet det i Betingelserne for Vaabenhvilen hedder, at Samfærd-selen skal være uden Hindringer, saa har den østerriske Besætning paa Snoghøi dog nægtet, at Postgodset iaftes førtes til Veile.

   Fra Kjøbenhavn var Posten dirigeret over Middelfart til Veile og Postex-pediteuren paa Snoghøi fulgte med for at varetage sine Forretninger. Kl. 1 Nat kom Posten imidlertid hertil, da den vagthavende Officier paa Snoghøi nægtede at lade den gaa videre paa Grund af, at han ingen Officiel Meddelelse have faaet om Vaabenhvile.

   - Fra Fredericia er idag kommet Reisende dertil. Det forholder sig rigtig at Landsoldaten er bleven bekranset, og Østerrigerne have endnu imorges vandet Blomsterne

Middelfart Avis

                            den 13. Mai 1864.

 -  Ifølge et her i dag offentliggjorte Telegram er det tilladt Beboerne af Fredericia og Omegn, at vende tilbage fra Fyen til deres Hjem.

 Middelfart Avis

         den 21. Mai 1864.

(Annonce)

    At det blev min tunge Lod at miste min kjære eneste Søn, ANDERS PEDER BORUM RASMUSSEN, der i Træfningen ved Helgoland paa Dampfregatten "Jylland" erholdt et haardt Saar i Ryggen, hvorefter han blev indlagt paa Lasarethet i Christianssand, bringes herved til Familie og Venners Kundskab, det er nu den syvende, der i et Tidsrum af 24 Aar er gaaet bort fra mig og jeg staar nu ene tilbage.

     Middelfart,

       den 2den Mai 1864.

                    Rasmus Hansen

                            Sømand

(Annonce)

                  Efterlysning

Ved Striib Reise fra Fredericia afvigte Marts Maaned, er ved Strib bortkommen en Kasse hvori var 5 Damehatte og nogle Smaating. Kassen var mærket "R.Hansen Fredericia" - For Tilveiebringelse af nævnte Gjendstande udleveres en passende Belønning, naar man desangaaende henvende sig til Undertegnede

    Fredericia, den 12te Mai 1864.

                       R.Hansen, Avlsbruger

    Middelfart Avis

            den 1. Juni 1864.

 -  Samfærdselen mellem Fredericia og Striib. Capitain B.Pio, Etappecommandant paa Striib, oplyser i "Berl.Td.", at det vel er tilladt Indvaanerne fra Fredericia at overføre deres Eiendele fra Striib til Fredericia og selv reise fra Striib til Fredericia, hvorimod det ikke er dem tilladt at vende tilbage fra Fredericia directe til Striib for at afhente Medlemmer af Familien eller Resten af Gods, som endnu beroer paa Fyen. Fredericias Indvaanere maa altsaa for at afhente Familie eller Gods vandre til Snoghøi, overføres til Middelfart og atter vandre til Striib for at faa Godset overført, hvilket for de Ubemidlede naturligviis er en stor Ulempe. Det synes, som om denne uheldige Ordning beroer paa en Misfor-staaelse fra den østerriske Fæstningscommandant Oberst Auerspergs Side af den autoricerede Overens-komst mellem Pladscom-mandanterne i Middelfart og Snoghøi.

     Middelfart Avis

               den 6. Juni 1864.

 -  Igaar Aftes havde Skibsbroen Besøg af fire preussiske Officierer, som fra Snoghøi vare gaaede over med Færgen, i hvilken de selv kommet til Middelfart, har i de foregaaende tre Dage fremkaldt et stærkt Røre heri Byen, idet Folk ere flyttede efter en større Maalestok. Vi finde det ganske naturligt, at Enhver efter Evne har forsøgt at flytte alt værdifuldt og mindre nødvendigt Bohave osv. bort. Og dog kunne vi ikke rigtigt gjøre os fortrolige med den Tanke, at Byen skulde blive Gjenstand for et ligefremt Bombardement. Men ikke desto mindre har Frygten sin fulde Berettigelse i Fjendens af Erfaring bekjendte Hensyns-løshed samt i hans ligeledes bekjendte Bestræbelser efter at foretage Noget, hvorved han troer at kunne gjøre Befolkningen "mør". I afvigte Nat er der pludselig fremstaaet flere For-skansninger, saaledes et for otte Stykker Skyts til Beskydning af Odense-Veien. - Saadanne Anlæg ere jo meget velskikkede til at indgyde Private Respect, og det undlader ei heller sin Virkning. Den blotte Tanke om en mulig Beskydning har saaledes været Forpagter. Hvis Byen havde været i Beleiringstilstand, havde de militaire Myndigheder maaske lettest kunnet retablere Gjæstgiveriet, ligesom det af Erfaring tør forudsættes, at den, der under disse Forhold tager sig af Gjestgiveriet, vil finde al mulig Understøttelse og Imødekom-men hos Militairet.

   Middelfart Avis

                   den 10. Juni 1864.

Bekjendtgjørelse

    At den for Veilby Sogn udarbeidede Skatteliste over Krigsskat er Finansaaret 1864-65 vil blive udlagt til almindeligt Eftersyn i Forstanderskabets Lokale hos Husmand Christen Pedersen i Veilby, fra den 16de Juni til 1ste Juli, bringes herved til almindeligt Kundskab, med Tilføiende, at Klager over Skatteansættelsen maa indgives til Sogneforstanderskabet senest 8 Dage efter Fremlæggelsens Ophør.

                 Aulby, den 9de Juni 1864

      Paa Veilby Sogneforstanderskabs Vegne

                                    N.Jørgensen

                                            f.T. Formand

       Middelfart Avis

                  den 11 Juni 1864.

Vaabenhvilen. Ifølge paalideligt Telegram fra Kjøbenhavn er Vaabenhvilen forlænget til d. 25 d.M. denne Dag medregnet. - Nedenstaaende skrivelse til Etappecom-mandantskabet paa Striib, fra Oberst og Commandant Auersperg, dateret d. 9de dennes, saalydende:

   "Von seiten des Festungscommando Inden-rigsminister Fredericia wird hiemit mitgetheilt, dass gegen die Rckkehr von Bewchnern dieser Stadt die k.k. østerreichische Militair-Behørde keinen Anstand erhebt", meddeles herved, til Efterretning for de af Fredericias Byes Indvaanere, der opholder sig paa Fyen og agte sig tilbage til deres Hjem.

      Pladscommandantskabet i Middelfart,

         den 11 Juni 1864    S.B.Krieger

      Middelfart Avis

                den 24. Juni 1864.

Om Fredericias Rømning ult. april 1864 - uddrag:

    Overgangen til Fyen skete efterhaanden i Løbet af et Par Dage og Nætter. At Infanteriet, ja selv riflet Skyts ved høilys Dag overførtes til Striib, paa hvilken Vei de kunde observeres af Fjenden fra Erritsø, medens dette ikke var Tilfældet med Veien Nordpaa til Baaringvig, gav tilligemed den Omstændighed, at Fjenden under Rømningen aldeles ikke med sine Patrouiller afsøgte de af ham ellers daglig gjæstede Landsbyer Stoustrup og Igum, Anledning til den Formodning, der endog har stillet sig for mange Officierer som sandsynlig, at hele Rømningen var aftalt med General Gablenz. Som det bedst kunde lade sig gjøre, deels pr. Dampskib deels pr Seilbaad, deels pr Robaad, kom Infanteriet i smaa Afdelinger over til Fyen; - der var en Uorden, hvortil man længe skal søge om Magen, Stumper af forskjellige Regimenter imellem hinanden; Ingen vidste, hvor man iden mørke Aften skulde faa Qvarteer, man maatte selv skaffe sig det ved at marcherer ind i Landet og besætte en eller anden Landsby. Havde Regjeringen ansat en paalidelig Mand i Baaringvig og en i Striib der havde kunnet holde Orden i Tingene og anviist enhver Afdeling dens Plads, saa vilde megen Forstyrrelse være undgaaet; det var imidlertid ikke Tilfældet. Ved Baaringvig gik det vel ganske taaleligt, uagtet de fleste Folk kom iland der, men ved Striib var Forvirringen grænseløs....

Middelfart Avis

              den 30 Juni 1864.

 -  Igaar indbragtes hertil Byen 10 Soldater (Sydslesvigere) af 13de Regiment, der i Forening med 5 andre af samme Regiment havde forsøgt at undvige, idet de i en Baad vare sluppen ud fra Kysten ved Baaringvig, men bleve opsnappede af en Kanonbaad; de 5 sprang da i Vandet og druknede, medens de 10 overgave sig til Kanonbaaden og derefter transporteredes herind. Iaftes førtes de bundne og under Eskorte af Dragoner bort herfra.

- De igaar omtalte paagrebne Flygtninge vare ikke af 13de Regiment, der nu ikke længere bestaaer af Sydslesvigere, men af Arbeidscommandoen.

Middelfart Avis

den 1.Juli 1864.

 -  To østerriske Officierer kom i Morges herover som Parlamentairer med Brevskaber til Overcommandoen. 

   Middelfart Avis

              den 2.Juli 1864.

 -  Fra Fredericia har "Bgs.Av." modtaget følgende Fortegnelse over, hvad Fjenden i den sidste Tid har bortslæbt fra den nævnte By. Den 15te Juni, 10 Rustvogne, hver belæsset med 14 svære Palisader, den 16de, 26 Rustvogne, belæsset med Palisader og Tømmer af Blokhuse, den 17de, 15 Rustvogne, belæsset med omtr. 300 Palisader, den 18de, 21 Rustvogne, belæsset med omtr. 400 Palisader, den 20de, 46 Rustvogne, belæsset med omtr. 800 Palisader og Tømmer, den 21de, 48 Rustvogne, belæsset med omtr. 750 Palisader, den 22de, 89 Rustvogne, belæsset med Palisader og Tømmer, den 23de, 100 Rustvogne belæsset med Palisader og Tømmer. For Størstedelen vare Vognene forspændte med 6 Heste og mindst med 4 Heste.

           Middelfart Avis

                   den 13.Juli 1864.

 -  Oberst Kauffmann var igaar som Parlementair i Jylland, efter hvad man sagde, ved det fjendtlige Hovedqvarteer og for at udvirke nogle Dages Vaabenhvile, han er imidlertid allerede inat kommen tilbage.

 -  Idag overbragte to østerriske Parlementairer 7 af vore tidligere saarede og Krigsfangne Soldater hertil som Invalider.

               Middelfart Avis

                                den 11.Juli 1864

- Ifølge allerhøiste Rescripht af 5te d. M. forlægges Thingstedet for Vends Herred indtil videre fra Middelfart Kjøbstad til Roerslev Mølle, hvilket herved bekjendtgjøres.

By_ og Herredsfoged_Contoiret i Middelfart.den 11te Juli 1864H.P.R..Møller.

           Middelfart Avis

                den 4.Juli 1864.

Den 4 Juli Morgen

(Telegram til Middelf. Telegrafst.)

   Fjenden har ifølge Overkommandoens Indberetning igaar arbeidet stærkt paa Sine Batterier ved Løngsodde NØ fra Middelfart. Iøvrigt er der Intet Nyt.

(Annonce)

     At Vends Herredscontoir paa Grund af Krigsforholdene er flyttet til Roerslev Mølle

          bekjendtgjørelse herved.

Vends Herredscontoir, 1ste Juli 1864

                                      H.P.R.Møller.

            Middelfart Avis

                       den 14.Juli 1864.

(Annonce)

       Middelfart Discontokasse modtager hver Søgnedag Indlaan paa sædvanlige Betingelser og besørger Værdipapirer opbevarede i København.

          Undertegnede vil i Almindelighed være at træffe om Formiddagen hos Gaardmand Rasmus Jensen, Aulby Mark (i Nærheden af Odense Landevei og Striib Landevei, overfor det ny Arsenal), og om Eftermiddagen i Middelfart.

                 Middelfart den 11te Juli 1864

                                                    A.C. Hansen

        Middelfart Avis

                  den 14.Juli 1864.

       Hærens Overkommando har fra Hovedqvarteret den 9de Juli udstedt følgende Dagsbefaling:

Soldater!

   Efter al Sandsynlighed vil Fjenden forsøge et Angreb paa Fyen. Jeg er overbevist om, at hele Hæren med mig er fast besluttet paa intet Offer at sky, for at afslaa dette; det vil og bør lykkes os, naar vi kun Alle i Forening have den faste Vilie at seire.

   Være aarvaagne, Kammerater! Lad ingen Anstrengelse være Eder for stor! Indlad Eder ikke paa lang Skyden, men kast Fjenden med Bajonetter i Havet, naar han forvovent skulle have overskredet det! Tanken om, at Kampen gjælder Danmarks Hjerte, vil lægge dobbelt Kraft i Eders Arm - og Forsynet vil velsigne Eders Gjerning.

    Vort Løsen være: Konge og Fædreland!

                                      Steinmann

           Middelfart Avis

                               den 22.Juli 1864.

Anordning

med hensyn til Skibes og Personers Adgang til og Afreise fra Fyen. (Uddrag)

1. Det forbydes alle Fartøier af hvilkensom helst Art eller Størrelse at lande paa Fyen eller at forlade Øen andre Steder end ved en af dens Kjøbstæder. Undtagen ere selvfølgelig Marinens Skibe og andre Fartøier, der godtgjøre at seile i Hærens Tjeneste....

2. Paa Strækningen fra Bogense til Faaborg tør intet Fiskeri med Baade finde Sted uden Tilladelse af den øverstecommanderende Officier paa Stedet.

3. Enhver, der ankommer til eller vil forlade Øen, skal øieblikkelig ved Ankomsten eller før Afreisen melde sig ved den Kystvagt, der samtidig med, at nærværende Anmodning træder i Kraft, af Feltpolitiet vil blive etableret ved hver Kjøbstads Havnested, og, førend denne Kystvagt ved Undersøgelse af Documenter og Personer har erklæret, at Intet er til Hinder for at gaa iland eller afreise, tør Ingen forlade Skibet eller Øen. Enhver Skibsfører er ansvarlig ikke blot for sit Mandskab, men ogsaa for, at enhver privat Passagerer medfører lovformelig Legimation.

4. Som lovlig Legimation udfordres, at Enhver medbringer et af en dansk Øvrighed udstedt Pas, indeholdende nøiagtig Signalement, Reiseroute, Reisens Hensigt og Varighed samt en af tvende, Mænd afgivet og Passet paategnet Attestation om Vedkommendes Loyalitet. Istedet for Øvrighedspas kan selvfølgelig træde Pas, udstedt af et af de kongelige Ministerier. Et lignende Pas vil være nødvendigt for Enhver, der fra en Kjøbstad i Fyen agter at begive sig til en anden...

5. De nævnte Legimationsdocumenter skulle strax ved Ankomst en ligesom ogsaa ved Afreisen forevises for, at ingen Fremmede tages i Logis, forinden Vedkommende har forevist lovligt udstedt og paategnet Pas.

7. Disse Bestemmelser træde i Kraft

d. 20de d.M.

Skulde Nogen benytte falske Pas eller overlade Andre sine Legimationsdocumenter eller i andre Henseender overtræde disse Bestemmelser eller gjøre Forsøg derpaa, vil han blive draget til Ansvar og alvorligt straffet,

Hærens Overcommando, Eiby pr. Indslev.

den 17de Juli 1864

                                                  Steinmann

Middelfart Avis

den 22.Juli 1864.

(Annonce)                                              

Middelfart Discontokasse

At vort Contoir igjen er i Middelfart, bekjendtgjøres herved

Den 20de Juli 1864

Middelfart Avis

den 22.Juli 1864.

Middelfart Avis

den 27.Juli 1864.

Middelfart Avis

den 3 August 1864.

-  For Arbeiderbataillonen kunne nu hæves Bespisningspenge og Qvar-teergodtgjørelse, samt Qvarteerpen-ge for 2det Fæstningscompagni.

 Tillige anmodes Værter, som afgive Localer til et eller andet militairet Brug, om at affordre vedk. Afdelinger Attest for, hvor længe samme blive afbenyttet, for at Betalingen derfor senere kan affordres.

Middelfart, den 22de Juli 1864.

                J.Edsberg

 Under 23de d.M. har Armeens Overcommando tilskrevet Amtet saaledes

 (uddrag): "Overcommandoen skulde herved anmode det Kongl. Amtshuus om, at det maa blive paalagt Politimesteren i Vends Herred, at forbyde Herredets Beboere i deres Huse, at optage fremmede Familier uden dertil erhvervet særlig Tilladelse af Overcommandoen, samt at give bemeldte Beboere Tilhold om, forsaavidt fremmede Familier alt maatte have Ophold hos dem, at drage Omsorg for at disse Familier ere bortflyttede forinden d. 30te d.M.

   Herredsfogeden var uforstaaende overfor nødvendigheden af denne foranstaltning men fik at vide at "Foranstaltningen ansees nødvendig, for at Hæren kan disponere over saa meget Huusrum som muligt." og fik at vide at var den ikke gennemført inden 30te juli ville det finde sted "ved militair Foranstaltning".

  Bekjendtgjørelse

    Da Indenrigsministeriet har befalet Politimestrene i Fyen at føre skjærpet Tilsyn med, at ingen privat Personer ankommer til nogen Kjøbstad, UDEN AT VÆRE FORSYNET MED de ved Anordning fra Armeens Overcommando af 17de f.M. foreskrevne LEGIMATIONS-DOCUMENTER i behørig Orden, paalægges det herved samtlige Husværter eller Beboere her i Byen, naar Nogen, der ikke hører til deres faste Huusstand, ankommer til dem eller overnatter hos dem, uopholdeligt at anmelde saadant for Under-tegnede.

     Overtrædelser af dette Paalæg ville paadrage Vedkommende Mulcter eller anden Straf efter Omstændighederne.

      Middelfart Politikammer

                    d. 1ste Aug. 1864

                                H.P.R.Møller   

                Middelfart Avis

                    den 5.August 1864.

Telegram til "Middelfart Avis" 

                  Kjøbenhavn, den 5. Aug.

Fredspræliminarierne og Vaabenstilstandsbetin-gelserne forelagt Rigsraadet.

        Krigsfanger frigives strax.

   Jylland holdes besat af Fjenden under Vaaben-stilstanden.

    Hertugdømmerne afstaaes, men overtage forholdsmæssig Andel af Statsgjælden og udrede Krigsomkostningerne.

                                 ______________

     At Vends Herreds ordinaire Ret Mandagen den 15de d.M. og fremtidig atter vil blive afholdt i Middelfart,

          bekjendtgjøres herved.

By og Herredsfoged Contoiret i Middelfart

          den 3die August 1864.

                                                     H.P.R.Møller.

    Middelfart Avis

           den 10.August 1864.

         Bekjendtgjørelse.

   Til Vurdering af den Skade, som de Baade have lidt, der have været anvendt ved 3die Divisions Forposttjeneste og Færgevæsen afholdes Fredagen den 12te ds. fra Kl. 9 Formiddag en Synsforretning over de nævnte Baade ved Middelfart Skibsbro Kl.9 Formiddag og ved Fænø Færge Kl.11 Formiddag, hvor Baadene maa være henbragte. Eierne af Baadene opfordres herved til at give Møde.

    Middelfart, den 9de August 1864

                 Thulstrup

                                 Ingenieurcapitain

      Middelfart Avis

               den 12. August 1864.

 -  Vor By frembyder i disse Dage et noget eiendommeligt Syn. I alle Gader seer man Personer bevæge sig, der ere klædte paa en just ikke almindelig Maade , i Almindelig-hed i hvide Benklæder og blaastribet Blouse. En Deel af disse Personer ere gode danske Soldater fra Jylland, der ere hjemforlovede; men en Deel andre have som Tillæg til de nævnte Klædningsstykker et rødt, meget fremtrædende Halstørklæde; hos nogle bemærker man ogsaa en blaa Kaskjet med rød snor og en hvid Fjer; hos Adskillige sorte Benklæder, rød Trøje og noget Guult eet eller andet Sted. Man gjetter strax, at det er de hjemforlovede sydslesviske Soldater, der paa denne Maade give deres Glæde Luft over at være blevne "befriede" fra det danske "Aag". Her i Byen, hvor Mange af dem en Tid lang have ligget, ville vi aldeles ikke savne dem, deels fordi de ikke altid have trukket en skarp Grænse mellem Mit og Dit, deels fordi vi tit have været Vidne til deres upassende Opførsel mod deres Over-ordnede, til at de have viist Foragt og Haan mod det Danske, som de i deres Barndom og Ungdom have lært grundigt at hade. De overføres nu i disse Dage til Snoghøi, og de ere neppe kommen bort fra Udskibningsstedet, førend de stikke de slesvigholstenske Farver ud og af fuld Hals skraale "meerumschlungen"; een af disse Herrer havde endog igaar den Frækhed at lægge Haand paa en Officier. Af Østerrigerne paa Snoghøi behandles de imidlertid med fortjent Foragt. Det forbydes dem saaledes, at synge Oprørssangen, medens de ogsaa der maa døie "den tapre Landsoldat"; Commandanten der skal have spurgt Nogle, om de nu ønskede at træde i preussisk Tjeneste, og da de meget bestemt sagde Nei dertil, stillede han dem i Udsigt, at dette dog alligevel let kunde blive Tilfældet, og at de da nok vilde faa at vide, hvad det er, at være Soldat; en Opsætsig blev straffet med Stokkeprygl. I "Schlesvig-Holstein" ville de imidlertid naturligviis foreløbigt blive prydede med Laurbær-krandse.

Middelfart Avis

                         den 19.August 1864

-  Vi ere blevne anmodede om at meddele for vore Læsere, at der her i Byen for Fremtiden vil blive udført Musik paa Torvet hver Søndag og Onsdag Eftermiddag fra Kl. 4 til 5 af 11te Regiments Musik-corps.

   Østerrigerne høitideligholdt igaar fra den tidlige Morgen til den sildige Aften deres Keisers Fødselsdag med megen Pomp, Musik og Skydning.

       Middelfart Avis

                  19.August 1864.

 -  Da Hærens Overcommando under 10de d.M. har meddelt Stiftamtet, at det vil være af vigtighed for Hæren, at de af denne foretagne forskjellige Arbeider under Vaabenstilstanden forblive i urørt Stand, bliver det i Henhold til Stiftamtets Skrivelse af 13de d.M. herved bekjendtgjort, at de af Militair-Etaten anlagte Forskansninger og øvrige Forsvarsanstalter, saavelsom de opreiste Barakker, Hytter, Bavner, Veivisere til Colonneveie m.v. skulle forblive urørte.

   By- og Herredsfoged-Contoiret

              i Middelfart

                   den 16de August 1864.

                      F.Madsen               const.

           Middelfart Avis

                             den 20.August 1864.

 Bekjendtgjørelse.

      Ifølge Fyens Stiftamts Skrivelse af 17de d.M. bekjendt gjøres det herved, at Hærens Overcommando under 16de. d.M. har meddelt Stiftamtet, at, ligesom der nu er aabnet for Færgeforbindelse imellem Fyen og Nørrejylland over Middelfart, Striib og Bogense dog under vedkommende Pladscomman-dantskabs eller Vagtcommandeurs Control, saaledes er overhovedet Skibsfarten mellem Fyen og Nørrejylland ogsaa nu frigivet, dog at der selvfølgelig fra vedkommende militaire Myndigheders Side blive at føre Tilsyn med mistænkelige Personer. Overcommandoen har derhos tilføiet, at Forbindelsen med Hertugdømmerne endnu ikke er frigivet.

    By- og Herredsfoged_Contoiret i Middelfart

                       den 16 August 1864.

                                          F.Madsen                   const.

        Middelfart Avis

                    den 24.August 1864.

 -  Vi tillade os at giøre de af vore Læsere, for hvem det kan have noget at betyde, opmærksomme paa, at Breve herfra til Jylland, efter hvad der er meddelt os, maa være forsynede med Frimærker eller paa anden Maade frigjorte for at kunne blive befordrede af det danske Postvæsen, dette, uagtet der ved deres Ankomst til Bestemmelsesstedet hæves 6 sk. for hvert Brev til det preussiske Postvæsen.

 -  Idag var her i Byen paa Gjennemreise en Deputation fra flere Sogne i de jydske Enclaver, Møgeltønder, Døstrup og Visby, der hos Hs. Maj. Kongen havde anholdt om ikke at maatte blive indlemmede i det lyksaliggjorte "Schleswig-Holstein", som Fredspræliminai-rerne   bebude.

          Middelfart Avis

                        den 26.August 1864.

Ifølge herom modtaget Underretning fra det 11te Infanteri-Regiment vil den her i Byen af Regimentet indqvarterede Styrke fra den 28de d.M. blive indqvarteret med Bespisning hos Qvarteerværterne, imod den anordnede Betaling 12 Sk. daglig pr. Mand, som i sin Tid blive udbetalt af Kæmneren.

       Hvilket herved bekjendtgøres.

              Middelfart Byfoged-Contoir,

                  den 26de August 1864.     

                F.Madsen                const

         Middelfart Avis

                         den 29.August 1864.

   Ifølge Circulaire fra Krigsministeriet af 24de dennes er det befalet, at lade endel af de Regimentet tildelte Trækheste udsætte paa Foder i den nærmeste Omegn af Regimentets Cantonnementdistrict, saaledes at de ikke fjernes fra Regimentet mere end omtrent to Mile.

    D'Hrr. Landbrugere eller Andre, der herefter og efter Betingelserne, som findes fremlagte paa Regiments-Contoiret (Apotheket i Middelfart) og hos Sognefogederne i Vends Herred, ønske at modtage færre eller flere Heste paa Foder, ville herom snarest muligt henvende sig til Regimentet med deres Tilbud, enten i portofri Breve eller ved personligt Møde.

                        Cantonnement Middelfart,

                            den 29de August 1864.

                Rist, Oberstlieutenant og Commandeur

                            for 11te Inf.-Regiment

     Middelfart Avis

             den 7. September 1864.

    Bidrag til Krigsstatistikken. Den 2den Slesvigske Krig, der indle-dedes med General Vrangels "Ultimatum" af 30te Januar til de Meza og afsluttedes med Freds-prælimi-narerne i Wien den 1ste August, har havt følgende Mærke-dage:

    .......

20-21 Marts Fredericias

                   Bombardement

28 April Fredericias Rømning.

      ..........

       Middelfart Avis

                den 14.September 1864.

   Ifølge derom modtagne modtaget Underretning op-hører det 11te Infanteri-Regiments Indqvartering med Bespisning hos Vær-terne med 14de d.M., idet der fra den 15de ds. vil blive udbetalt Mandskabet Be-spisning-Penge.

        Middelfart Byfogedcontoir,

           den 13de September 1864

                        F.Madsen

                                                     const

      Middelfart Avis

            den 12.September 1864.

        Bekjendtgjørelse.

      Ifølge derom modtaget Underretning har Hærens Over-commando tilladt, at de 8 a'900 Alen Løbegrave, der findes langs Kysten fra Kirkegaarden vest for Middelfart indtil Byfo-ged-Engen øst for samme nu maa sløifes.

   Hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for vedk. Grund-eiere.

     Middelfart Byfogedcontoir,

          den 12te Sept.1864

                             F.Madsen const

        Middelfart Avis

              den 26.September 1864.

Den fyenske_jydske Jernbane. Jernbaneingenieurerne opholde sig i Disse Dage i Fredericia. skulle Arbeiderne der ved Byen fortsættes med Kraft. Skaden, der er foraarsaget ved Militairarbeider paa Banestrækningen mellem Middelfart og Striib courderes i disse Dage.                  (Frds.A.)

         Middelfart Avis

                      den 28. September 1864.

 -  Efter sikkert Forlydende kunne vi meddele, at Falkensteins sidste Bekjend-tgjørelse, der endnu ikke er kommet til os med Posten, bebuder, at Fjenden fra 1ste October vil kræve Told af alle Varer, der indføres til Jylland.

          Middelfart Avis

              den 3. October 1864.

 -  Fra Fredericia skrives under 30te f.M. i Byens Avis: Byens militaire Besætning, der nylig er blevet forøget med 3-400 Mand, vil om nogle Dage blive yderligere forøget, idet efter Forlydende 600 Mand skulde forlægges dertil fra Kongsted.

     Indqvarteringsbyrden, der længe har været trykkende nok, vil saaledes blive endnu mere trykkende. De Fordringer, der stilles til Qvarterværterne, ere for Byens Vedkommende saameget vanskeligere at opfylde som Størstedelen af Indvaa-nerne ved Bortflytningen i Anledning af Beleiringen har mistet eller faaet ødelagt Meubler, Sengetøj osv. Communen har faaet Befaling til inden 1ste October at anskaffe 400 Straasække, 800 og 400 uldne Tæpper til dermed at forsyne de med Indqvartering belagte offentlige Bygninger eller private Huse, hvis Beboere ere fraværende.

       Middelfart Avis

                   den 8. October 1864.

 -  Et Telegram fra Kjøbenhavn til "Fyens Stiftst." for igaar melder: Fra aldeles paalidelig Kilde forsikres at Fredens Afslutning er umid-delbart forestaaende. 4 Uger efter Ratifi-cationen vil Jylland blive rømmet af de tydske Tropper.

      Middelfart Avis

                den 26.October 1864.

 -  Til Bevis paa, hvorledes Fænø Beboers Sindelag er mod danske Soldater, kan anføres et Træk af den derværende Sognefoged. En Soldat kom sidste Søndag sulten og gjennemvaad af sin Post og bad høfligt om et Stykke Mad for Betaling, men fik til Svar et haardhjertet "Nei!". I det Hele taget blive Soldaterne af Beboerne paa Fænø behandlet snarere som Landets Fjender, end som dets Forsvarere.

     En Soldat af 11te Regiment.         

       Middelfart Avis

              den 15 November 1864.

 -  Det fortaltes i Søndags, at vore Gjenboer paa Snoghøi som idag morges vilde blive befriede fra den fjendtlige Besætning, og at det derværende "K.K." Pladscomman-dantskab vilde blive ophævet. Siden Afslutningen af den sidste Vaabenhvile har Snoghøi været besat af 20-30 Mand og en Officier fra et ungarnsk Infan-teriregiment, som har ligget i Fredericia, fra hvilken By formodentlig Besæt-ningen ogsaa vil afgaa idag eller imorgen

     Fra Kolding skulde igaar en Afdeling østerrisk Artilleri afgaa sydpaa.

           Middelfart Avis 

                         den 16. Novebr. 1864.

 -  Dersom man kan fæste Lid til et Telegram fra Hamborg til "Kølner Zeitung" (Tydskerne ere fortiden ikke saa helt daarlig underrettede om hvad der skeer og vil skee i Danmark), saa skal det være den danske Regerings Hensigt, saasnart Jylland er rømmet af Fjenden, stærkt at besætte Nørrejyllands sydlige Grænse, at lægge en fast Garnison paa Fyens Vestkyst og en stærk Befæstning i Ribe, Kolding, Veile og Fredericia.

                   Middelfart Avis

                                     den 16. Novebr. 1864.

 -  Fjenden har imorges tidlig forladt vore Gjenboer paa Snoghøi. Efter lang Tids Forløb (siden de første Dage af Marts) vaier idag Dannebrog fra Færgestedets Skibsbro.

 -  Ogsaa Fredericia skulde, efter en Meddelelse i Byens Avis, forlades idag. De derværende østerriske Tropper have Befaling til at være i Altona den 18de November.

                 Middelfart Avis

                                    den 5. December 1864.

 -  11te Infanteri-Regiment, vil efter hvad vi have erfaret, først forlade os paa Tirsdag. - Herfra gaaer Regimentet til søes til Aarhus og derfra tilfods til Aalborg.

 -  I sin Tid tillod jeg mig at udstede en Opfordring til Beboerne i Odense Amt om velvilligen at modtage og midlertidigen forsørge de trængende Familier, der under Fredericias Beleiring deels bleve udviste af, deels iøvrigt maatte forlade bemeldte Fæstning.

     Det har været mig en stor Glæde at erfare, i hvilket Omfang denne min Opfordring har fundet Gjenklang ikke alene i Amtet, men i hele Fyens Stift. Communerne og de enkelte Beboere, hver især, modtage herfor min varme og dybfølte Tak! De ville finde Løn i den Bevidsthed, at de have udført en Kjærlighedsgjerning, som de Vedkommende af Hjertet paaskønne.

   Gud skjænke vort kjære Fædreland og med det os Alle bedre Dage!

          Fyens Stiftsamthuus,     d. 30 November 1864

                                                                 J.J.Unsgaard.

       Middelfart Avis

                den 7 December 1864.

 -  11te Infanteri-Regiments Musikcorps, der i længer Tid har glædet os ved fri Musik paa Gaden, giver Fredag en Afskedsconcert fra Theatret i Hotel Odins Sal, paa hvilken Opmærksom-heden henledes.

 - 12te Infanteri_Regiment har, ifølge "Ass.Av.", modtaget Befaling til at afgaa fra Assens paa Fredag, Sandsynligviis om Morgenen Kl. 8. Regimentet tager Natteqvarteer i Balslev og omliggende Byer og skal Løverdag Middag Kl. 2 være ved Striib for at overføres til Fredericia - Fra flere Steder meddeles at Beboerne have afgivet fri Befordring til Tropperne. Og da 12te Regiment ved en rolig og mønsterværdig Adfærd stedse har staaet i et særdeles godt Forhold til Qvarteerværterne og Andre, med hvem Mandskabet kom i Berøring, henstiller "Ass.Av." til Byens og Omegnens Beboere, at følge det nævnte smukke Exempel og paa Fredag Morgen stille deres Vogne til Brug for Regimentet. Det maa antages, at 50-60 Vogne ville være tilstrækkelige.

      Middelfart Avis

            den 10. December 1864.

 -  21de Infanteri-Regiment har i Nat ligget indqvarteret med et Com-pagni i hver af følgende Byer her i Omegnen: Kustrup, Aulby, Veilby og Voldby. I dag Kl. 11 skulde Regimentet overføres fra Striib til Frederits; noget over Middag bleve 3 Compagnier af 12te Inf.-Reg. ført over Beltet.

 -  10de Inf.-Regiment indtræf-fer først til Sriib paa Løverdag Morgen

     Middelfart Avis

          den 19. December 1864.

 -  11te Infanteri-Regiment afgik endelig igaar Morges tidlig med Dampskibet "Ceiser" til Aarhus. Veiret var omtrent blikstille, men Transportbaaden -  for hvis Skyld Orlogsdamperen har ligget næsten en heel Uge og ventet paa godt Veir - medtoges ikke. Den blev Dags Morgen afhentet af det samme Skib.

          Middelfart Avis

                  den 29. December 1864.

 -  Der er nu kommen Tilladelse til at sløife alle de Batterier og Løbegrave, som i saa stor Mængde ere anlagte her ved Byen i det nu snart forløbne ulykkelige Aar, da Danevirke blev flyttet til Lillebelt og - nord for Limfjorden. Forsvarsværkerne her havde en betydelig Udstrækning, nemlig fra Strib til Middelfart og videre omkring Hindsgavls Odde (samt Fænø og Fønsskov), overalt forbundne ved Løbegrave, ofte i flere Rækker (saaledes paa Hindsgavls Odde, hvor Skovpartierne gjennembrydes af Colonneveie og Løbegrave). Paa mange Steder var der anlagt Hytteleire, navnlig i Hindsgavls Skove, i hvis Nærhed man jo fornemmelig ventede, at Angrebet skulde skee. Krigstelegrapher fandtes i stor mængde, og overalt paa høie Steder paa Markerne var anbragt Bauner. I selve Byen var kun Løbegrave, nemlig paa dens nordlige Side i Haverne langs Stranden, men Batterierne begyndte til begge Sider i Byens umiddelbare Nærhed, saaledes mod Øst ved Teglværket og mod Vest paa den nye Kirkegaards yderste Hjørne, nærmest Gremerhus. Paa den høie Bakke bag Kongebroen, hvor der tidligere blev skudt til Fuglen, var et Par af de betydeligste anbragt, og nedad Bakkens Sider er indgravet 100 Jordhytter eller Huler, lig dem, som i 1849 fandtes paa den indvendige Side af Fredericias Volde. Nu forsvinde alle disse Herligheder og Ploven vil snart jævne vort Danevirke. Dog med Guds Hjælp vil det lykkes os at reise et nyt; thi har nogensinde Ledet været aflave, saa er det nu.

Middelfart Avis

                 den 6te Januar 1865.

(Annonce)

      Onsdagen den 11te Januar og følgende Dage lader Ingenieurkommandoen ved offentlig Auktion mod kontant Betaling bortsælge nogle Træmaterialer, der deels ere oplagte ved Kauslunde Skuret og deels henligger ved Baaringvig og paa Fænø. Ved samme Lejlighed borsælges de i Befæstningsanlæggene ved Lillebelt tilbage-værende Krudtmaga-siner og enkelte Barakker (deriblandt Barakker ved Vedellsborg), de fra den afbrudte Bro ved Baaringvig resterende Pæle samt Broerne ved Fænøsund.

             Auktionen tager sin Begyndelse ved Baaringvig Onsdagen den 11te dennes, Kl.9½ Formiddag, og fortsættes de følgende Dage.

       Middelfart, den 4de Januar 1865.

                                  Asmussen

    Middelfart Avis

             den 13de Januar 1865.

-  I de sidste 3 Dage har Ingeniør-korpset ved offentlig Auktion bortsolgt alle Broer, Barakker og Rester af Tømmer og Brædder, som fandtes langs vore Kyster fra Baaringvig til Fønsskov, samt endelig de i Batterierne værende Krudtmagasiner. Det Hele er bleven meget godt betalt. Den store Udskibningsbro ved Baaringvig (eller rettere kun Pælene, thi alle Strækbjælker og Beklædning var borttaget) kjøbtes af Kjøbmand R.Thidemann her i Byen for 445 Rd.; den største Barakke sammesteds solgtes til Væver P.Rasmussen i Gremmerløkke for 66 Rd., en mindre do. til Købmand R.Thidemann for 48 Rd., og en lille Staldbarakke til Slagter Lars Pedersen, Blanke Mark, for 38 Rd. De øvrige Barakker langs Kysten betaltes med mellem 25 og 40 Rd. Stykket. - De to Broer ved Fænøsund kjøbtes af Tømrer N.Jørgensen heri Byen for 60 Rd. Stykket.

(Annonce)

11te Infanteri-Regiments Foderheste

Samtlige af 11te Regiment fra Middelfart udsatte Foderheste indkaldes herved. De møde paa Torvet i Middelfart den 21de dennes, Middag Kl. 12. Betingelsernes § 8 bringes i Erindring. Fodergodtgjørelse udbetales samme Tid og Sted.

Bogense, den 9de Januar 1865

              Skeel

                       Premier-Lieutenant.

     Middelfart Avis

                 den 27de Januar 1865.

-  I Onsdags Aftes er tæt udenfor Byen et Par Heste løbet løbsk med en Militærvogn, paa hvilken, foruden Kudsken, befandt sig Overlæge Gedalia, samt Kommandérser-geanterne Kruse og Thorberg ved Artilleridepotet i Kauslunde.

   Da Hestene syntes at ville løbe mod det Afspærringsrækværk, der er sat op paa Veien, hvor Jernbanen skjærer den, sprang de tre nævnte Mænd af Vognen; men herved bleve de Alle meget slemt forslaaede, og bragtes bevidstløse til den herværende Sygestue. Kmdsgt. Kruse havde lidt et Brud i Hovedet og døde desværre et Par Timer efter; Overlæge Gedalia har brækket Kravebenet og forslaaet sit Ansigt, men er forøvrigt uden Fare, og Kmdsgt. Thorberg har forslaaet Ansigtet, navnlig Næsen, men er ligeledes uden Fare. Kudsken, som blev siddende paa Vognen indtil Hestene kort efter bleve standsede, led ingen Skade, og Ulykken skal ikke kunne tilskrives ham. - Afdøde Kmdsgt. Kruse, der var en ældre Mand, efterlader sin Hustru syg og sengeliggende her i Byen; det var for at besøge hende, han vilde kjøre hertil.

           Middelfart Avis

                         den 26de Mai 1865.

Krigsskadeerstatningsfordringerne for Veile Amt    stiller sig, efter de foreløbige Opgjørelser, ifølge "Frederits Avis". saaledes:

Hatting Herred  ................... 205,918 Rd  64½ sk.

Bjerre Herred   .................... 164,884    -    65     -Nørvang Tørrild Herr. ....... 336,992    -    46     -Elbo, Brusk og Holmanns

           Herreder..................... 566,532    -    75½ -Jerslev Brusk Herr.   .......   152,819     -   23½  -Veile By    ............................. 193,925     -    1½  -Frederits By (!)  ................... 512,357     -   30     -Kolding     ............................. 332,717      -   65    -Amtet         ..........................       31,128    -    61   

                                                     --------------------------

                                       i alt 2.497,205 Rd. 48 sk.

De urimelig høie Fordringer, som Frederits stiller for sin Krigsskade, ville naturligvis ikke kunne fyldestgjøres, idet en Undersøgelse sandsynlig vil medføre en betydelig Nedsættelse. Blandt de urimelige Fordringer for Krigsskade have vi hørt nævne: 24sk. i Tærepenge for enhver af Byens Indbyggere for hver Dag de vare borte fra deres Hjem! - Paa den Maade kunde Indbyggerne i Middelfart, som ogsaa maatte rømme deres Hjem, føre deres Fædreland en kjøn Skilling i Regning; men det har naturligvis Ingen tænkt paa. Frederits bør have Patent paa Opfindelsen samtidig med at Fordringen stryges.

         Middelfart Avis

                den 18de August 1865

Østerrisk Medaille. I Anledning af den Havnefoged, Dbm. I.F.Annan i Frederits meddelte Tilladelse til at bære den ham af den østerriske Regering tildelte Fortjenst-medaille i Guld, har "Frederits A." modtaget følgende nærmere Oplysninger:

   Da Hr. Annan den 12te Juli f.A., omtr. Kl. 4 Efterm., befandt sig paa den søndre Side af Havnen i Frederits, blev han med stærke Raab fra Folk paa Havnens modsatte Side tilkaldt, da der var En ifærd med at drukne; da han havde omtr. 4-500 Skridt at tilbage-lægge for at naa Stedet, løb han saa hurtigt han kunde, og ankommen til Badehuset; kastede han Frakken og sprang overbord, men da han, hindret ved sine øvrige Klæder, ei kunde komme tilbunds, hvor den paagjældende Person var, var Hr. Annan i største Hast oppe af Vandet og rev Klæderne af, hvorefter han atter sprang ud, gik tilbunds og tog den Paagjældende (en østerrisk Kadetunderofficier) op fra omtr. 12 Fod dybt Vand, bragte ham ned paa Badeanstalten, hvor A. tilligemed andre Tilstedeværende anvendte alle Midler for at faa Vandet ud af den Forulykkede; Læger bleve strax tilkaldte, men erklærede, at Kramper i Struben havde kvalt ham. Ved denne Leilighed havde en halv Snes Mennesker, Officierer, Læger, Underof-ficierer og Menige samlet sig i et tilstødende Badelukaf, hvor Gulvet, der kun hvilede paa en Tværbjælke, brast istykker, saa de Alle faldt i Vandet og begyndte at raabe om Hjælp. Vandet var dengang meget høit omtr 2 fod over dagligt Vande, som gjorde, at Ingen af dem kunde bunde. Hr. A. ilede da ogsaa disse til Hjælp og var saa heldig at bjerge dem Alle. - Hr. Annan har tidligere i sin forrige Stilling som Høibaadsmand i Flaaden vovet Livet for at redde saavel Kammerater som Andre.

            Middelfart Avis

                        den 7de Marts 1877.

 -  Igaar afholdtes i Veilby Sogn en smuk Mindefest, idet en af Vaabenbrødreafde-lingen med Flere i Kirken indemuret Mindetavle over 9 faldne og døde Soldater af Sognet blev afsløret. Ved den forud i Kirken afholdte Gudstjeneste var der samlet et meget stort Antal Tilhørere og Flere vare komne til, da Vaabenbrødre fra Veilby og Middelfart kom i Kirken. Indvidelsestalen holdtes af Provst Fønss, som paa høist gribende Maade udviklede Mindets Betydning for Haabet, ikke blot i Folkenes, men ogsaa i hvert enkelt Menneskes Liv. (den 16 marts blev hele Provstens tale gengivet i avisen på opfordring af flere af kirkegængerne) .

Den afslørede Mindetavle udgjør en Flade paa 8-9 □ Alen; den bærer følgende Indskrift:

                  Mindetavle

             for danske Krigere af Veilby Sogn,

                 som i Krigene 1848-50 og 64

                 tilsatte Livet for Fædrelandet

Hans Andersen, Røile,

af 3die Jægerkorps 1ste Kompagni, haardt saaret ved Dybbøl, den 5te Juni 1848, død i Faaborg den 21de Juni.

Hans Bendixsen, Staurby Mark,

af 5te Forstærknings-Bataillon, 3die Kompagni, død paa Lasarethet i Aabenraa den 24de September 1854

Niels Andersen, Aulby,

af 3die Jægerkorps, 2det Kompagni, faldet ved Kolding den 23de April 1849.Ole Olsen, Christiansdal, af 3die Jægerkorps, 3die Kompagni, haardt saaret ved Frederits den 6te Juli 1849, død i Bogense den 20de Juli.

Otto Nielsen, Staurby,

f 13de Bataillon, 2det Kompagni, faldet ved Dybbøl den 28de Mai 1848.Hans Jacobsen, Kustrup, af 13de Batteri Nr. 123, faldet ved Dybbøl den 18de April 1864

Peder Jørgensen, Røile Skov,

af 5te Infanteri-Regiment, 2det Kompagni, Nr. 184, faldet ved Dybbøl den 17de Marts 1864

Rasmus Hansen, Staurby,

af 5te Infanteri- Regiment, 7de Kompagni, Nr. 161, faldt paa Als den 29de Juni 1864.

Jens Christensen, Veilby Skov,

 af 1ste Trainkudskedepot, overkjørtes og døde den 7de Mai 1864

Fødeland og Konge,

 I var til døden tro !

Man derfor Eders Navne, i Stenen hugge lod.

Denne Mindesten

sattes af danske Vaabenbrødre og flere Beboere

af Veilby Sogn i Aaret 1877

(efterfølgende blev der sunget salmer og forfattede sange og holdt tale af Pastor Pedersen ved Mindestøtten på kirkegården - med faner og musik marcherede Vaabenbrødreafdelingerne fra Veilby og Middelfart til Gmd. Ole Bendixen’s gård på Staurby Mark, hvor man samledes over nogle "Boller Punch" efterfulgte af hurraråb - telegram til kongen - samt et utal af taler)

Der udbragtes endnu en stor Mængde Skaaler og der hvilede over hele Sammenkomsten en glad og smuk Stemning. Kl. 4 afmarcherede Middelfart Afdeling under Sang og Hornmusik og der blev ved Afskeden vexlet mangt et Hurra og venligt Ord.

Middelfart Avis

                    den 18de November 1890

 -  I denne Uge (der begynder Mandag) vil endél af de gamle Kanoner, der siden Danmarks Smertensaar (1864) have ligget i Skuret ved Kauslunde, (i folkemunde kaldet "Kanonskuret"), blive ført til Kjøbenhavn. Det er nok særlig en Snes Malmkanoner, der flyttes om med, og det er jo ikke utænkeligt, at de i en nær Fremtid blive pusede op til Parade paa "Fæstningen". Det kunne de "tage sig ud" til, men til anden eller mere Gavn end i 1864 (da de ,,rømmede Fæstningen") vil der naturligvis ikke være Tale om.