Slægter og familier på Holgaard

Christian Holger Jørgensen og Johanne Mikkelsdatter

Christian Holger Jørgensen blev døbt i Middelfart kirke den 3. december 1784. Hans forældre var Jørgen Hansen Kudsk og Cathrina Christensdatter fra Hindsgavl. Den 11. december 1820 blev Christian Holger [i kirkebogen står Holger Christian] Jørgensen fra Kauslunde sogn gift i Vejlby kirke med Johanne Mikkelsdatter, 27 år, datter af gårdmand Mikkel Rasmussen og Apolone Andersdatter i Staurby.

I 1825 fæstede Christian Holger Jørgensen af Kauslunde hovedparcellen af den gård med tilhørende bygninger, som Mikkel Rasmussens enke, Apolone Andersdatter, havde afstået. I 1831 fæstede han den gård i Staurby, som Anders Pedersen havde frasagt sig. Det forekommer lidt uforståeligt, om han fæster en ny gård, eller om det drejer sig om to gårde, som bliver sammenlagt.

En barnefødsel i dølgsmål

I Middelfart Avis kunne man den 27.4.1859 læse følgende notits: ”En af hine sørgelige forbrydelser hvilken lovgivning, dens strenghed uagtet ikke formår at formindske og som synes ved ganske andre midler at skulle hæmmes, er barnefødsel i dølgsmaal og det dermed i regelen forbundne barnemord. Som tidligere berørt blev for nogen tid siden i Staurby en sådan misgerning opdaget og bragt for retten, hvor den i disse dage er bleven afgjort. Den ikkun 18-19-årige forbryderske, pigen Ane Kirstine Pedersen, der tilligemed karlen Rasmus Madsen tjente hos gårdmand og sognefoged Christian Holger Jørgensen i Staurby, følte sig nemlig i maj måned forrige år frugtsommelig ved den nævnte tjenestekarl, som dog ikke har været vidende om hendes svangerskab, hvad hun også selv bekræfter at have hemmeligholdt, da det var hendes forudfattede beslutning, at hun ville skaffe barnet af vejen ved at dræbe det straks når det kom til verden. Hun iværksatte også dette ved efter fødselen, der påkom hende om natten i hendes seng, at rykke navlestrengen over, hvorpå hun kvalte barnet, som hun vil have hørt græde sagte; om morgenen kastede hun liget, indsvøbt i et klæde, i en mergelgrav bagved hendes husbonds have. Her blev det nogen tid efter tilfældig opdaget af sognefogedens søn, som tog det og underrettede sin fader derom, hvorpå denne påduttede såvel pigen som tjenestekarlen Rasmus Madsen, at det var deres barn, hvilket de også vedgik. Sognefogeden (deres husbond) undlod imidlertid at gøre nogen som helst anmeldelse om det passerede, hvorimod han pålagde dem i stilhed at begrave liget, hvilket de også gjorde i forening. Ifølge lægernes erklæring skønnedes det undersøgte foster ikke at have været fuldbåret, men at være kommen for tidlig til verden, at det næppe ville kunne have levet; uagtet endnu en formildende omstændighed, nemlig den, at den unge forbryderske, såvidt vides, pint af samvittighedsnag selv har angivet sig, lyder underrettens dom dog paa livsstraf, hvorimod barnefaderen er frifunden. Forhenværende sognefoged Christian Holger Jørgensen, der under sagens gang er bleven afsat fra sognefogedbestillingen, er for pligtforsømmelse idømt en mulkt af 50 rd. til amtstuedistriktets fattigkasse; denne bøde har stiftsamtet sanktioneret, således at sagen for sognefogedens vedkommende ikke vil gå til højere instans”. - Sagen omtales ikke siden i avisen. 

I 1865 afstod Christian Holger Jørgensen fæstet til sønnen Rasmus Christiansen.

Christian Holger Jørgensens død

Christian Holger Jørgensen døde den 12. november 1873. Det gav anledning til nogle nekrologer Middelfart Avis, uden at man kommer ind på sagen om barnemordet og dens konsekvenser. 

Middelfart Avis 14.11.1873, s. 2. En i vor egn bekendt mand, den gamle sognefoged i Staurby, gårdfæster Christian Holger Jørgensen, er i onsdags morgen afgået ved døden i den høje alder af næsten 89 år. I de sidste år af sit liv var han stadig sengeliggende. 

Middelfart Avis 17.11.1873 s. 3. Den gamle hædersmand Christian Holger Jørgensen i Staurby, der nys indgik til sin Herres fred, 89 år gammel, var fra sin ungdom begavet med en god naturlig forstand, erhvervede sig mange nyttige kundskaber og havde et hjerte, der slog varmt for frihed og fædreland. I begyndelsen af århundredet udtjente han sin værnepligt i artelleriet i 10 år og forfremmedes i underklassens grader som en dygtig soldat. I 50 år fæster af en gård i Staurby, viste han sig ikke alene som en praktisk dygtig landmand, der altid var rede til forbedringer i agerbruget, men han ofrede også meget af sin tid i det offentliges interesse. Foruden de mindre forskellige kommunalbestillinger var han sognefoged og lægdsmand i 21 år og har også engang haft sæde i amtsrådet. Da alderen hindrede ham i at virke mere, afstod han for 10 år siden gården og efterlader sig 3 sønner, der hver især har en gård. (Meddelt). 

Middelfart Avis 27.11.1873, s. 3. Et mindeord. Den 20de i denne måned jordfæstedes på Vejlby kirkegård ved Middelfart støvet af forhenværende gårdfæster, aftægtsmand [C]hristian Holger Jørgensen i Staurby. Han var født den 28de novbr. 1784 og blev således på få dage 89 år. Men skønt han opnåede den ualmindelige høje alder, og derfor i de sidste år levede et stille liv hos hans søn og svigerdatter, var han derfor ikke forglemt af ærede medborgere; det viste sig ved det talrige ligfølge - omtrent 200 mennesker -, som ledsagede ham til graven, og hvoraf de fleste var mødte uindbudte deltagere ikke blot fra Vejlby sogn, hvor han har boet i 53 år, men mange indfandt sig både fra Middelfart og fra Kauslunde sogn. 

Hans samtidige er for ikke få år siden døde (på få undtagelser nær), men efterslægten bevarer tro mindet om hans rige virksomhed i manddomsårene; thi at han var en særdeles virksom mand i sin tid er ubestridt. Ingen tog mere levende del i vor fri udvikling end han, og det danske folks fremskridt var ham en sand glæde og blev støttet af ham så meget som muligt. Heller ikke havde hans mening lidt at sige her på egnen; thi han var begavet med en god, praktisk udviklet forstand og havde et klart på tidens brøst og krav; han fik også rigelig lejlighed til at benytte sine gode evner, som hans skarpe iagttagelsessans udviklede, idet mange betydelige, offentlige og private, hverv blev ham overdragne og af ham udførte med en levende pligtfølelse, og med en nidkærhed, som næsten måtte sætte ham forud for hans samtid. 

Skønt han i sine kraftige år havde mange offentlige forretninger og tillidshverv at varetage, glemte han derover ikke sine hjemlige gerninger - hans gårds drift blev ledet med en dygtighed og omsigt, som satte ham blandt sin tids dygtigste gårdbrugere, hvorfor også formueomstændighederne intet lod tilbage at ønske, men alt dette fristede ham ikke til at gå uden for sin stand - med et ord: han var en ægte dansk bonde. Han var tillige en af Danmarks veteraner, thi han var soldat fra 1804 til 1814 og deltog som underbefalingsmand i Danmarks Syvårskrig i dette århundredes begyndelse; vistnok derfor var det, at han blev ledsaget til graven af hen ved 30 våbenbrødre med floromvunden fane - våbenbrødreafdelingen tilkendegav derved, at den så op til ham som en fader, der havde stridt for fædrelandet for over en menneskealder siden.     

                                                                                                                ….sidst i november1873. X

Christian Holger Jørgensens hustru, Johanne Mikkelsdatter, døde den 12. december 1861. 

Børn

Jørgen Christiansen 12.1.1823 - 27.10.1902). Fæstede Enggård, matr. nr. 3a af Staurby.

Rasmus Christiansen (18.8.1827 - 16.3.1888). Overtog gården.

Hans Christiansen (28.7.1829 - 12.6.1902). Var gårdejer i Mosegård, Balslev sogn. Gift den 

   10.12.1859 i Balslev kirke med Maren Jørgensdatter. 

Cathrine Christiansen (18.8.1835 - 29.3.1866). Gift 4.2.1860 med Niels Rasmussen Andersen,  Aulby Mølle. Hun døde af barselsfeber.

Rasmus Christiansen og Maren Rasmusdatter

Rasmus Christiansen blev født den 18. august 1827 i Staurby, Vejlby sogn, som søn af Christian Holger Jørgensen og Johanne Mikkelsen. Den 23. marts 1860 blev Rasmus Christiansen gift i Søllinge kirke, Svendborg amt, med Maren Rasmusdatter. Hun var født den 28. februar 1826 som datter af gårdmand Rasmus Christensen og Anna Frederiksdatter i Søllinge. Rasmus Christiansen fæstede sin fars gård i 1865.

I 1872 indtraf på gården en begivenhed, som gav anledning til omtale i Middelfart Avis den 7. september: ”I forgårs kom en tjenestedreng hos gårdmand Rasmus Christiansen i Staurby op på sin husbonds stuehusloft. Af nysgerrighed så han ned i en af skorstenene og opdagede da i bunden på denne en levende stork. Der blev straks gjort anstalter til at få den stakkels fugl op af den arrest, hvori den formenes at have opholdt sig mindst 14 dage, og det lykkedes også at få den uskadt op. Da den blev sat ud i gården, gik den over ende af udmattelse og kunne ikke igen selv rejse sig; men efter at man havde fyldt noget kød og vand i den, kom den hurtigt til kræfter. Efter at den havde spadseret omkring, dels inde i gården og dels i haven i en 3 a 4 timer, gik den til vejrs og forsvandt hurtigt. - Med instinktet som kompas finder den vel vejen derhen, "hvor Nilen vander Ægypterens jord!"” 

Ved folketællingen i 1880 havde man på gården en 13-årig plejedatter, Ane Kristine Rasmussen, boende. Hun var ligesom sin plejemor født i Søllinge. Rasmus Christiansen døde den 16. marts 1888 ”efter flere års tiltagende svaghed og et langt sygeleje”, fremgår det af hans dødsannonce. Aftægtsenke Maren Rasmusdatter døde den 14. november 1902. De blev begge begravet i Vejlby.

Børn

Plejedatter Ane Christine Rasmussen.

Hans Peter Jørgensen og Ane Kristine Rasmussen 

Hans Peter Jørgensen blev født den 5. februar 1862 som søn af sognefoged Niels Jørgensen og Ane Margrethe Olsen på Munkgård, Vejlby sogn. Den 19. maj 1888 blev han gift i Vejlby kirke med Ane Kristine Rasmussen, plejedatter på Holgård. Ane Christine Rasmussen blev født den 6. maj 1866. Hendes forældre var gårdmand Otto Rasmussen og Christiane Albertine Rasmussen i Langeskov, Søllinge sogn. Blandt fadderne ved hendes dåb var gårdmand Rasmus Christiansens hustru i Vejlby [sogn] [nærmere betegnet Staurby]. Otto Rasmussen var muligvis bror til Maren Rasmusdatter. 

I 1892 fæstede Hans Peter Jørgensen Holgård efter forgængerens enke. I 1912 købte han den fra Hindsgavl til selveje. Den 16. maj 1913 nævnte Middelfart Avis, at: ”Gdr. H.P. Jørgensen og hustru i Staurby kan mandag den 19. ds. fejre deres sølvbryllup”. Samme år blev gården solgt til Marius Christian Jeppesen. Det er ikke lykkedes at finde oplysninger om familiens videre skæbne.

Børn

Marie Rasmine Jørgensen (10.3.1889 - ?).

Rasmus Christian Jørgensen (23.6.1891 - ?).

Margrethe Jørgensen (12.9.1893 - ?).

Anna Jørgensen (3.12.1895 - ?).

Niels Jørgensen (5.9.1898 - ?).

Johannes Jørgensen (11.5.1900 - ?).

Albert Jørgensen (18.5.1902 - ?).

Otto Rasmussen (8.9.1904 -?).

Ellen Jørgensen (3.12.1906 - ?).

Harald Jørgensen (11.3.1909 - ?).

Marius Christian Jeppesen 

Marius Christian Jeppesen blev født den 14. januar 1880. Hans forældre var gårdmand Mads Jeppesen og og Ane Marie Hansen i Skovsgårde, Hårslev sogn. Marius Christian Jeppesen var ejer af Holgård fra 1913-17. Det er ikke lykkedes at finde yderligere oplysninger om ham eller hans eventuelle familie.

Andreas Byskov Ovesen og Ingrid Magdalene Andersen

Andreas Byskov Ovesen blev født den 6. juni 1892 på Engbjerggård, Engbjerg sogn, Vandfuld herred, som søn af gårdejer Jesper Byskov Ovesen og Anne Kirstine Jensen. Den 16. maj 1917 blev gårdejer Andreas Byskov Ovesen gift i Vejlby kirke med Ingrid Magdalene Andersen. Hun var født den 23. marts 1894 i Vor Frue sogn, Odense, som datter af droschekusk Anders Andersen og Anne Kirstine Pedersen.

Andreas Byskov Ovesen havde været på Dalum Landbrugsskole. Han overtog Holgård i 1917 og var i en periode medlem af sognerådet. Den 19. marts 1937 døde han, hvorefter hans enke drev gården videre. Omkring 1946 havde hun enkefru Ane Rasmine Larsens jord i forpagtning, dvs jorden tilhørende Skovsagergård (matrikel 13a af Staurby). Muligvis købte hun snart efter gården.  

Notits fra Middelfart Avis 23.11.1923, s.2: Et får under lokomotivet. Et får tilhørende gdr. Byskov Ovesen, Staurby, blev under snevejret i forgårs aftes overkørt af Nordvestbanen i nærheden af Røjle Station. Det dræbtes på stedet.

Under 2. Verdenskrig fandtes modstandsbevægelsens hovedkvarter for Vestfyn på Holgård, og til minde herom findes på stuehusets mur en plade.

Ingrid Magdalene Byskov Ovesen døde den 22. marts 1991. Hun og ægtefællen ligger begravet på Vejlby kirkegård.

Børn

Grethe Byskov Ovesen (22.2.1918 - 20.12.2012). Ugift. Var en årrække tilknyttet Hjemmeværnet.

Niels Andreas Byskov Ovesen (24.2.1920 - 2.5.2003). Ugift.

Jesper Byskov Ovesen (13.2.1923 – 17.8.2002).

Ove Byskov Ovesen (15.6.1926 – 9.9.2020). 

Grethe og Niels Andreas Byskov Ovesen

Da Andreas Byskov Ovesen døde i 1937, overtog hustruen Ingrid Holgård. Hun lod den drive ved en bestyrer, og det blev snart sønnen Niels, som overtog bestillingen. Ingrid Byskov Ovesen døde i 1991, og muligvis overtog de to ugifte børn, Grethe og Niels, derefter i fællesskab gården.

Niels Andreas Byskov Ovesen blev født den 24. februar 1920. Han bestyrede en årrække moderens gård og var under besættelsen involveret i modstandsarbejde. Siden blev han tilknyttet Hjemmeværnet. Han døde den 2. maj 2003 og begravet i Vejlby. Han var ugift..

[Nekrolog]: Forhenværende landmand Niels Andreas Byskov Ovesen, Staurby, Middelfart, 83 år. Niels Andreas Byskov Ovesen døde efter lang tids alvorlig sygdom. Han voksede op på familiegården i Staurby, og efter sin fars død overtog han driften og ledelsen af ejendommen. Under besættelsen var familien meget engageret i modstandsbevægelsen. Gården dannede hovedkvarter for den vestfynske modstandsbevægelse, og Niels Andreas Byskov Ovesen var leder af våbenmodtagelsen til dette område. I kraft af sin position under krigen havde han mulighed for en hurtig karriere inden for hæren; men han valgte landbruget. Niels Andreas Byskov Ovesen var meget optaget af hjemmeværnet og i en længere periode kompagnichef. (Nekrolog formentligt bragt i Fyens Stiftstidende, [1. sekt.] 7.5.2003, s. 8).

Niels Byskov Ovesen. Fundet: https://www.poulc-strib.dk/likvideringen-af-en-stikker/

Grethe Byskov Ovesen blev født 22. februar 1918. Hun var en årrække tilsluttet Hjemmeværnet som lotte. Hun døde den 20. december 2012 på plejehjemmet Fænøsund i Middelfart og blev begravet i Vejlby. Hun var ugift.

Offentliggjort den 22.12.2012 i Fyens Stiftstidende.

Kilder

Folketælling 1940.

Gravsten på Vejlby kirkegård: https://www.dk-gravsten.dk/kirkeg/kg_pic.php

Harriet M. Hansens notater om Staurbys gårde. Manuskript.

Holgaard (i: la Cour, J.B.C.: Danske gårde, II. samling, III. Bind, 1914, s. 751-752). 

Ovesen, Andreas Byskov (i: Mindeværket danske landmænd og deres indsats. En oversigt over danske bønders virke, bd. 8, 1946, s. 131).

                                                                                                                                       17.9.2024 / KM

Tilbage til Holgaard, tryk her

Tilbage til "Gårdene i Staurby", tryk her