Den første skriftlige kilde om Stribs eksistens er fra ca. 1230, hvor voldstedet Søborg omtales som kongens ejendom.

Læs om Søborg / Gl. Slot, tryk her

Strib halvøen hørte, fra reformationen  under Kronen som Ryttergods og blev som sådant udbudt på auktion i 1718 :

Specifikation
Paa en Deel af det Gamle Rytter-Gods udi Fyen og paa Langeland som ved offentlig Auction paa Odense Raadhuus vorder opbuden til Forhandling efterfølgende Dage/
Nemlig Ao. 1718 den 29 Martii,
det som ligger under Hintzgauls Ampt.
....
Strib.

1

Niels Jensen Ejendomsbygning - Nye Matriculs Hartkorn   2 Td. 7 Sk.   3 Fi.  2 Al.

2

Povel Nielsen Ejendom paa Bygning       do.              3 Td. -      1 Fi. -

3

Niels Hansen øde   (= ubeboet)                  do.               2 Td.     -  3 Fi.  -

Overdriften til 20 Høvders Græsning          do.           1 Td.  2 Sk.  3 Fi.   1 Al.

Er inddeelt til Niels Ibsen og Povel Nielsen hver lige meget

Aale Gaardene  -                 -      -   -    -

ligesaa til begge og Svarer deraf Aarlig 1 Rdlr.

Et Aale Gaard Stade som Rasmus Juul udi Staurbye har fæsted

svarer deraf Aarlig 1 Rdlr.

Hr. Borgmester Willer udi Middelfart et Bundgarns Stade ved Staurbye Forstrand

svarer deraf Aarlig 1 Rdlr

Rubecks Mølle

Mølleren af en Jord ved Strib - Nye Matrickuls Hartkorn  1Td 2 Sk.   - Fi.  - Al.

Der blev den 16 juli 1718 af kronen på Skanderborg (slot) udstedt skøde til: Frantz Joachim von Dewitz, Gehejmeraad og General af Kavalleriet, Generalguvenør i Pommeren - for 15056 Rd. 2 β Kroner, hvoraf den halve Del er betalt, og den anden halve Del efter hans i Rentekameret indleverede Revers vil blive betalt til næstkommende 11. Dec.- paa følgende af det gamle Ryttergods, som han har købt ved Auktion: i Hindsgavl Amt., Vends Herred, Weilbye Sogn og By ........ , og en Jord, [ Matrikel Nr. 4], Hartkorn 1Td, 2 Skp. 3 Fdk. 1 Alb., som bruges sammen med [M.Nr.1], i Striib [M.Nr.1 og 2], Htk. 2-7-3-2 og 3-»-1-»-, hvis Fæstere begge ejer Bygningen, [M.Nr.3], Htk. 2-»-3»-, øde, Overdrev til 20 Høvders Græsning, Htk. 1-2-3-1-, Aalegaardene til de nævnte tre M.Nr. og i Købet 1 Aalegaards Stade, som er fæstet til en Mand i Staurbye, samt 1 Bundgarns Stade ved Staurbye Forstrand, som Borgmester Willer i Middelfart har i Fæste, en Jord ved Striib, Htk. 1-2-»-»-, hvoraf Mølleren i Rubechs Mølle svarer Landgilde. ... - Rentekammerets Ekspeditionsprotokol, 10, 501.

Middelfart Avis

                den 14de Marts 1860.

 § 1. idet Folketinget under 11te Jan. d.A. forelagte Lovudkast om Anlægget og Drivten af en Jernbane i Jylland og Fyen lyder saaledes:

    "Regeringen bemyndiges til at lade bygge en Jernbane fra Nyborg over Odense til Middelfart med en Damp-færge over Lillebelt og derfra til den slesvigske Grændse og til Aalborg......

 -  Dette Udkast er det Folkethinget ved anden Behandling har vedtaget

Middelfart Avis

                 den 13de October 1860.

 -  Som det af nedenstaaende Bekjendt-gjørelse, vil ses er Assens og Middelfart Forbindelse med Statstelegraphen nu midlertidig bragt istand ved en Ledning via Strib.

                Bekjendtgjørelse.

Telegraphen.

   Efter at en midlertidig Telegraphfor-bindelse er tilveiebragt over Striib, modtager den herværende Station atter Telegrammer til Befordring.

      Middelfart Telegraphbestyrelse,

            den 13de October 1860.

Middelfart Avis

            den 20de Januar 1870.

- Fra 1ste. November f.A. er der saaledes oprettet en Syge- og Hjælpeforening for Veilby Sogn med det Formaal at sikre dem af Foreningens Medlemmer, som ved Sygdom hindres i at arbeide og fortjene det fornødne, en fast ugentlig Pengehjælp saalænge Sygdommen varer, og iøvrigt saavidt muligt at støtte trængende Medlemmer eller deres Efterladte ...

Middelfart Avis

                            den 22de Septb. 1893.

-  I Expres- og Iltogene paa Strækningen mellem Nyborg og Strib anvendes iflg. "Nyb.Av"  Boggivogne af samme Art som dem, der benyttes i enkelte Tog paa Sjælland.

   De udmærke sig fremfor de almindelige Person-vogne saavel ved deres rolige og behagelige Gang - der endog under forceret Kjørsel tillader at man kan skrive nogenlunde let som ved at Kupe'erne, af hvilke der findes to af 1ste og fire af 2den Klasse i hver Vogn, ere betydelig bredere og høiere. De ere derhos særdeles komfortabelt udstyrede med løse Hynder og Sofapuder, og hver af dem har sit Toiletrum, i hvilket der findes rigelig Vand og et meget stort, paa Rulle fastgjort Haandklæde.

   Statsjernveiene's Kupe'belysning kan, ifølge "Natt.", ventes betydelig forbedret om nogen Tid, idet Olielamperne i de fleste Vogne ville blive afløste af Mineralolielamper.

   De ny Lamper ere stærkt lysende, men kræve ogsaa til Gjengjæld en meget omhyggelig Pasning.

Middelfart Avis

                Torsdag den 18de April 1872.

- Dampfærgen "Lillebelt" er nu sat i regelmæssig Fart mellem Strib og Frederits, og besørger nu Overfarten mellem alle Tog.   - I Mandags Eftermiddags overførte Damp-færgen foruden Godset tillige to Extratog fra Fyen med Kreaturer, som alle overførtes i Vognene.

Middelfart Avis

                 den 20de Juni 1881.

- Der vil fremtidig i de fleste Tog paa Statens Jernveie findes Pladser for Reisende i 3die Klasses Vogne, hvor der ikke ryges Tobak, en Opmærksomhed fra Direktionens Side, for hvilken Publikum sikkert vil være taknemlig

          Middelfart Avis

                den 29de Marts 1883.

- Bestyrelsen af de fyenske Jernveie har iflg. "Fs.Morgenav." i denne Tid indført en forbedring i Driften, som vi ikke kan andet end anerkjende, idet de gjennemgaaende Persontog nu ere blevne forsynede med Vacumbremser, ved Hjælp af hvilke Lokomotivførerne ved en simpel Manipulation ere blevne satte istand til at standse Togene med meget kort Varsel selv om de ere i stærk Fart. Vacumbremserne bringes til at virke ved Damp, og ere Vognene i disse Tog forsynede med Vaccumsledning, saa at Lokomotivføreren ikke alene nu formaar at bremse selve Maskinen, men ogsaa kan betjene Togets øvrige Bremser .... Enhver vil kunne indse hvormeget der ved denne Foranstaltning er vundet med hensyn til Sikkerheden ved Togets Fremførsel, ligesom ogsaa især om Natten, den i høj Grad generende Brug af Dampfløjten nu kan indskrænkes meget betydelig, da Lokomotivførerne ikke behøve at give Signal til de Bremse betjenende Tog-Funktionærer.

Middelfart Avis

                  den 23de August 1883.

         Bekjendtgjørelse for Søfarende

                                    Nr. 6

Æbelø Fyr. - Indseilingen til Lillebelt Nord fra. I Henhold til Bekjendtgjørelse for Søfarende Nr. 2 21de Maj d.A. vil der den 6te September d.A. paa Æbeløens N.V. Pynt blive tændt et Lindsefyr af .....

                              Strib Fyr - Fyen N.V.

Overensstemmende med tidligere omtalte Bekjendt-gjørelse, vil der, ligeledes den 6te September d.A.   450 Alen Øst for Strib Færgegaard fra et der opført 19 Fod høit, rundt Fyrhus, blive vist et fast, hvidt Speilfyr af 3die Orden, der vil være synligt fra 6 Favne Kurven østenom Revet ved Treldenæs i en Vinket af 180 østover eller mellem n. 580 Ø og N 760 Flammens Høide over daglig Vandstand: 50 Fod. Fyrets Synsvidde omtr. 12 Kvartmill. Beliggenhed: 550 32' 35" N. Br. 90 45' 50" Lgd. Ø.f. 61 W. Misvisning i nordre Indgang til Lillebelt 130 V.

         Marineministeriet, Kjøbenhavn,

                   den 23de August 1883

      N.F.Ravn                            C.Normann. 

(se også: 15 dec. 1881- 24 febr.,26 maj, 22 juni, 28 juni og 23 juli 1883)

         Middelfart Avis

          den 24de Januar - 3 Febr. - 9 Maj

                  og 30 August 1885.

(Annonce)

                Aktiemeieri

   Alle Beboere I Veilby Sogn og nærmeste Omegn, der holde Køer, indbydes herved til et Møde i Veilby Skole førstkommende Lørdag den 24de Januar, Kl.2 Eftm., for at forhandle om Oprettelsen af et Andels-meieri.

                                   Flere Beboere.

         den 3die Februar 1885.

 -  Et Andelsmejeri vil nu ogsaa blive Oprettet i Veilby Sogn. Ved Mødet derom i Lørdags i Veilby Skole blev det bestemt, at Mejeriet skal bygges ved Røile. Aktietegning fandt sted strax, og der indmeldtes Mælk af omtr. 400 Køer. Selve Aktietegningen staaer endnu aaben i 14 Dage.

         den 9de Mai 1885.

 -  Fællesmeieriet i Røile vil, efter Forlydende, allerede Tirsdag den 12 Mai træde i Virksomhed. Saavidt vides er der omtr. 100 Mælkeleverandører.

               den 30te August 1885.

(Annonce)

    Afregning for August Maaned ved Andelsmeieriet i Røile vil finde Sted paa Meieriet Lørdagen den 5te Septbr om Eftermiddagen Kl. 4.

     Til et Møde sammesteds og samme Dags Eftermiddag Kl. 3 indbydes alle Aktionærer, og Mælkesælgere til Meieriet, for at tage Bestemmelse om, hvor mange der ville være i Forening om Fællesindkjøb af Foderstoffer for den kommende Vinter.

                                                Bestyrelsen

                   den 5te April 1887.

Andelsmejeriet i Røjle, der begyndte sin Virksomhed den 26de Maj 1885 med en Aktiekapital af godt 11,000 Kr., har i den forløbne Tid udvidet sin Virksomhed betydeligt, ligesom ogsaa Aktiekapitaln er forhøjet med 6220 Kr. Der var fra Begyndelsen ca. 70 Leverandører med 564 Køer, nu modtages der Mælk fra 130 Leverandører med over 700 Køer, og den daglige Mælkeleverance, der først var 5000 Pund, er nu gaaet op til 10.000 Pund og ventes til Sommer at blive 12.000 Pd. Tidligere har Mejeriet kun haft 2 Centrifuger, men der er nu opstillet en til, hvilken i Forbindelse med et Forvarmer- og et Kogeapperat har foraarsaget en Udgift af ca. 2000 Kr.

????

   Middelfart Avis

                         Fredag den 29de Mai 1891.

- Den bebudede dobbelte Dampfærgefart over Lillebælt ved Strib-Frederits vil, efter Forlydende i "Nattd.", tage sin Begyndelse Natten imellem førstkommende Søndag og Mandag, der vil da med hvert Iltog blive overført tre 1ste og 2den Klasses Vogne, hvorved de Reisende blive fri for at skifte Vogn, saavel i Strib som Frederits. Denne Ordning skulde allerede have været truffen den 1ste April, men da Istandsættelse ved Dampfærgehavnen i Frederits ikke kunde tilendebringes til den Tid, maatte det udsættes til 1ste Juni. Der vil til den Tid komme til at afgaa to Dampfærger efter hvert Iltog, hvoraf den ene vil overføre de Reisende og de gjennemgaaende Passager-vogne, og den anden vil overføre Postvogne og Jern-veiens Pakvogne.  

         I Fredericia er der i den Anledning anlagt en ny Perron til Brug for de fyenske Reisende, da den midterste Perron, der tidligere har været benyttet baade til Personvogne og Godsvognene nu udelukkende skal benyttes til de Vogne, der skulle rangeres ind i de forskjellige Tog.             

????

Middelfart Avis

                            den 22de Septb. 1893.

-  I Expres- og Iltogene paa Strækningen mellem Nyborg og Strib anvendes iflg. "Nyb.Av"  Boggivogne af samme Art som dem, der benyttes i enkelte Tog paa Sjælland.

   De udmærke sig fremfor de almindelige Person-vogne saavel ved deres rolige og behagelige Gang - der endog under forceret Kjørsel tillader at man kan skrive nogenlunde let som ved at Kupe'erne, af hvilke der findes to af 1ste og fire af 2den Klasse i hver Vogn, ere betydelig bredere og høiere. De ere derhos særdeles komfortabelt udstyrede med løse Hynder og Sofapuder, og hver af dem har sit Toiletrum, i hvilket der findes rigelig Vand og et meget stort, paa Rulle fastgjort Haandklæde.

   Statsjernveiene's Kupe'belysning kan, ifølge "Natt.", ventes betydelig forbedret om nogen Tid, idet Olielamperne i de fleste Vogne ville blive afløste af Mineralolielamper.

   De ny Lamper ere stærkt lysende, men kræve ogsaa til Gjengjæld en meget omhyggelig Pasning.

 Middelfart Avis

                  Onsdag den 1ste Novbr. 1893.

-  Der er nu paa Statens Jernveie taget enkelte af de forleden omtalte ny Personvogne i Brug.

   Paa Strækningen gjennem Fyen er dog hidtil kun kommen tre saadanne Vogne med 1ste og 2den Kl.

    De er meget smukke og længere end sædvanlige Vogne; de har otte Hjul forbedrede Fjedre og løbe meget let og uden Spor af Slinger over Skinnerne.

     De ny Lamper med Mineralolie ere anbragte i disse Vogne; men foruden Lamper er der paa den ene Væg ophængt i et elegant Hylster med Kup-pel et Voxlys for det Tilfælde at Mineralolie-lampen svigter.

    Vognene ere leverede af Fabrikken "Skandia" i Randers.

Middelfart Dagblad

                     den 15de Febr. 1896.

Ny Brugsforening. Fra Strib skrives i Gaar til "Frederits. Tid.": Et længe næret Ønske her paa Strib har gaaet ud paa at faa oprettet en Brugsforening, da det har været forbundet med ikke faa Vanskeligheder for Beboerne paa Strib, Røile og Røile Mose, naar der skulde gøres Indkøb af Kolonialvarer, idet de førstnævnte Beboere havde maattet tage til Fredericia og de sidste til Middelfart, hvilket medfører Tab baade af Tid og Penge til Rejser.

Der var i den Anledning indvarslet til et Møde i Aftes paa Strib hos Bageren, der har Gæstgiveri,

 ( Bageri og gæstgiveriet lå på "bagerigrunden" nu Tjærepletten)   men paa Grund af mangelfuld Indvarsling talte Mødet kun godt 30 Mennesker. Der blev af de tilstedekommende nedsat et Udvalg paa 5 Mand, som hver for sig skulde oparbejde Stemning i sin Egn, ligesom det vedtoges gennem Bladene at gøre Egnens Beboere opmærksomme paa Tanken og saa ved nyt Møde inden ret længe at faa Sagen bragt til Udførelse..

Læs mere om Brugsen, tryk her

?????

Se andet sted på hjemmesiden, tryk her

 Middelfart Avis

             den 23. August 1902

Med Færgen 2.14 fra Fredericia om Ef-termiddagen følger der nu en Restau-rationsvogn. Den fikse, lille Vogn. Hvor fra der leveres Smørrebrød, Øl, Sodavand og Cigarer m. m. tilhører Hotel »Kronprins Frederiks« Ejer S.Hansen.

den 7. Oktober 1903

Om Lillebæltsoverfarten hedder det i Finans-lovforslaget: Den betydelige og stadig stigende Trafik paa Lillebæltsoverfarten lader sig ikke paa tilfredsstillende Maade bestride med de for Tiden til raadighed værende Færger, og mangelen af tilstrækkelig Sporplads paa disse vil navnlig blive følelig, naar man, som paatænkte, om kort Tid begynder at føre Sovevogne over Bæltet. Under Hensyn til det allerede opnaaede gunstige Resultat af Forlængelsen af de ved Madsnæsøoverfarten stationerede Hjulfærger, »Alexandra« og »Thyra«, skal man foreslaa, at der ligeledes foretages en Forlængelse af de ved Lillebæltsoverfarten stationerede Færger, »Dagmar« og »Strib«, Naar den frie Sporlængde paa de nævnte Færger forøges fra 154 Fod til 190 Fod (engelsk), ville de kunne rumme 2-3 Vogne flere end nu, ligesom der ved en saadan forlængelse af Færgerne vil kunne skaffes bedre Plads til Passagererne bl. a. ved en Udvidelse af Kahytterne. Der foretages for Tiden aarlig tilsammen ca. 8000 Ture frem og tilbage med de to Færger. Naar Færgerne - som foreslaaet - gøres rummeligere, vil Turenes Antal kunne formindskes med ca. 2,500, og da de direkte Driftudgifter næppe ville forøges kendeligt, vil der kunne opnaas en aarlig Besparelse paa ca. 12,500 Kr., saaledes at den omhandlede Foranstaltning ogsaa anbefaler sig fra et økonomisk Synspunkt. Udgifterne vil i alt udgøre henholdsvis 77.009 Kr. og 65.000 Kr.

den 21 November 1905

Paa Strib Station og Banegaardsplads har Belys-ningsforholdene hidtil været mindre tilfredsstillende og man maatte nærmest undre sig over, at der ikke jævnligt skete Ulykker under Rangeringsarbejdet. Nu har Statsbanerne da ogsaa sørget for bedre Belysningsforhold ved et nyt Lysanlæg, som er baseret paa en svensk Opfindelse. Ved at Petrolium bringes til at fordampe, antændes og gløder et Net, hvor ved der fremkommer et skarpt og klart Lys, der er lige saa stærkt som elektrisk Lys. Lamperne er af en smuk Facon. Og det nye Lysanlæg funktionerer udmærket.

Læs om Strib Banegård, tryk her

????

Middelfart Avis

              den 20. August 1909

Der forelaa 2 Planer ved Eks-propriationskommissionens besigti-gelse forleden af Strib Station for at tage Bestemmelse om den Udvi-delse af Stationen, som bliver en følge af Dobbeltsporets anlæg-gelse. Den ene Plan gik ud paa at skaffe Plads til Stationens Ud-videlse ved at ekspropriere de mange Smaahuse, der ligger langs Banen. Efter den anden Plan skal Stranden udfor Stationen opfyldes, saa man derved erhverver det ønskede Areal. Efter Forlydende var der i Kommissionen mest Stemning for den sidste Plan, saafremt Aalegaardsrettighederne, som nu findes paa det omhandlede Sted, kan erhverves for en rimelig Pris. Før dette er undersøgt, vil der ikke blive truffet Bestemmelse om, hvilken af de to Planer, der skal følges. Dobbeltsporet over Fyn, der vil koste 7½ Mill. Kr. skal være færdig i 1911.

????

se siden om Idrætspladsen, tryk her

Et slag blev rettet mod aktiviteten i Strib,

                                       da Færgegaarden brændte i pinsen 1919,

    1, pinsedag eftermiddag, da der i det strålende vejr var mange hundrede mennesker ved koncertsalen og Færgegaarden, opdagedes det, at det brændte i et værelse på Færgegaardens loftetage. Man prøvede med nogle spande vand, men det hjalp ikke, og der blev så telefoneret efter brandvæsenerne i Fredericia og Middelfart og sprøjten i Røjle. Men telefonen var i uorden, så der måtte bud til Strib station, hvor der blev ringet til Fredericia brandvæsen. Her svarede man imidlertid, at man ikke kunne komme uden efter en særlig rekvisition, og da den ikke kunne skaffes, blev Fredericia brandvæsen. hjemme.

      I Middelfart svarede man, at man nok skulle komme, men da der var en stor udstilling i byen, kunne man ikke trække mandskab væk derfra. På den måde gik der en time før en egentlig brandslukning kunne begynde.

    Det var sprøjten fra Røjle, der nåede frem en time efter, at branden var opdaget. Ilden havde da omspændt hele bygningen, og sprøjten fra Røjle ville ikke funktionere indtil man opdagede, at man havde glemt at sætte sugerøret til. De tynde stråler, der kom fra sprøjten, kunne intet udrette. Alt hvad der kunne brænde i tagetagen var brændt, og flammerne gik videre med ødelæggende virkning til de øvrige lokaliteter. I mellemtiden havde de mange tilskuere dog reddet hvad redes kunne af inventar og andre genstande. Et par tilrejsende havde også reddet noget sølvtøj til sig selv, men det blev opdaget, og en straffesag fulgte.

     Kl. 16,30 kom Middelfart sprøjte ledsaget af en enkelt brandmand. Det viste sig, at Middelfart brandvæsen ikke havde slanger nok til at tage vand direkte fra Lillebælt, så byfoged Stephensen beordrede tilskuerne til at hente vand i spande fra Lillebælt. Man protesterede, men det hjalp ikke. Man måtte fatte en spand og og trave frem og tilbage mellem branden og Lillebælt - hvis man ikke, hvad mange gjorde, satte spanden fra sig og forsvandt.

     Færgegaarden blev, efter tegning af arkitekt Jensen Middelfart, genbygget i den skikkelse, den har i dag.

    I løbet af forsommeren 1920 blev man færdig med at genopføre den nedbrændte Færgegaard, som nu blev kaldt »Strib Badehotel« (efter Åge Petersens bog "Strib i færgernes og jernbanens tid".

Samtidig med Lillebeltsbroens ibrugtagning skulle lyntogsdriften påbegyndes. Efterhånden som lyntogene blev færdige fra fabrikkerne i Randers og Århus blev der foretaget forskellige prøvekørsler i Jylland hvorefter det dels for at foretage tilsvarende prøvekørsler på Fyn og Sjæl-land og dels af hensyn til arrangementerne omkring broindvielsen var nødvendigt at overføre 2 lyntog til Fyn. Da broen ikke måtte befares før den officielle indvielse måtte de    2 lyntog overføres med færge, og den omstændighed, at der ankom lyntog til den gamle station i Fredericia for derfra at blive overført til Fyn med færge, var en begivenhed, der vakte stor opsigt. Lyntogene kunne lige netop være ombord på S/F »Fyn«, og det er formentlig den eneste gang, denne færge har overført lyntog. Ligeledes er der formentlig den eneste gang, der har kørt lyntog mellen Strib og Middelfart.   

       Selv om overfarten ophørte i maj 1935 blev det vestlige spor til byen bibeholdt, idet man mente at kunne lokke industri til byen efterfølgende. Helt godt gik det ikke i de første år, og så kom krigen hvor man ikke gerne ville nedlægge alt for mange jernbaner - heller ikke et industrispor mellem Middelfart og Strib - I årene 1944 - 47 indsatte statsbanerne således ordinære personførende tog mellen Middelfart og Strib, idet det kneb med dæk til busserne.

    I en årrække havde metalværket Eltin  der var etableret på det nedlagte baneterrin sit virke stor gavn af sporet. denne virksomhed blev nedlagt i 1996 - sporet er i år 2000 opbrudt og fjernet.     

 Middelfart Venstreblad

                                                                        den 21. Maj 1935.

Strib Station er snart afviklet.

   Travlhed med at pakke sammen og sende

             bort, hvad der kam bruges andet steds.

   I Strib er man nu næsten færdig med at fjerne alt, hvad der har haft med Trafikvæsenet at gøre.

   Vognmester Engelstoft, er i Dag i Strib for at lede Nedrivning og Forsendelse af de Dele, der hører under Maskinafdelingen. De brugbare Genstande sendes til Nyborg, Aarhus og Kalundborg.

      Stationsforstander Madsen og Assistent Abildgaard er beskæftiget i Kontorafdelingen for at realisere alt, hvad der kan bruges og forsende det til andre Kontorer.

     Paa Færgerne er man ligeledes i Færd med at pakke sammen, og dette Arbejde ledes af Søfartchefen, Kaptejn Neergaard, Kaptejn Buus og Skibsinspektør, Kaptejn R.Hansen.

       I Løbet af nogle Dage vil saaledes alt Statsbanemateriel være borte fra Strib. Alle Lysledninger vil blive hængende foreløbig, saafremt der skulde komme en Virksomhed paa Strib, der kan anvende dem

Statsbane-Færgernes

              Afsked med Strib.

                                                 Færgefartens pompøse Afsked .

 Fire Færger gaar i Kølvandslinie

    Færgefartens Afsked fandt Sted ved 9-Tiden. Den sidste Personfærge, der havde overført Togforbindelsen til Strib 6,23, gik kort efter over til Fredericia, og lagde sig udenfor Havnen, indtil det højtidelige Øjeblik, da hele Færgeflaaden skulde samlet over, var inde.

    Lidt før Kl. 9 gik Færgen »Fyn« ud af Fredericia Færgeleje , og i Linie efter denne lagde sig »Strib« og »Kronprinsesse Louise«. De gik ganske langsomt over Bæltet, og langs Kysten ved Strib, navnlig omkring Batterierne og Fyret, stod mange Stribboere opstillet for at overvære den ejendommelige Sejlads, der satte Punktum for noget af det, der havde givet Strib sit særlige Præg. Mellem de mange Tilskuere var talrige af Færgepersonalet, og baade Minespil og Tonefald kunde man mærke, at det for dem var en bevæget Stund, der ikke blot betød Bortrejse fra et sted, man havde kært, men Afsked med Skib og Mandskab, som man holdt af.

Søfartsdchefens Tale til Mandskabet.

    Omkring Færgehavnen stod ca. 400 Stribboere samlede, da Færgerne stævnede ind i Havnen

    Paa Signal af Færgen »Fyn« gled Flagene langsomt ned, medens Hovederne blottedes. Derefter bad Søfartschefen alle ansatte, Pensionister og enkelte andre om at tage Opstilling paa »Fyn«s Vimge, og her udtalte han: Kammerater! Det er med Vedmod, vi stryger Kommandoen; med Tiden kræver dette, og vi forlader da denne Fart i Bevistheden om, at her fra 1872 vil i Dag ved denne Overfart er udført et smukt Sømandsmæssigt og trafikalt Arbejde. I har alle været besjælet af at udføre et Arbejde, der kunde staa Mal med det bedste i vor Etat. Tiden har krævet, at Trafiken, skal være endnu stærkere, og lad os da som Danske være stolte af, at Danske har bygget den Bro, vi ser i Vest. Gid set maa blive til Ære for vort Folk og Land, og gid at I Kammerater, maa faa lykkelig Hviletid, og I, som gaar over i andre Arbejdsfelter, gid I maa føle jer tilfredse. Vi ser tilbage paa de glade og stolte Aar, at der ingensinde er sket Tab af Menneskeliv blandt dem, som vi sejlede over. Tab har vi haft blandt Kammerater, men stort set kan vi med Stolthed se tilbage paa vort Arbejde i vor kære Søfartsafdeling. Kammerater, Tak for alt godt og lev vel !

      Saa talte Kaptejn Buus, der leder Overfarten, og udtalte en Tak for den Tid, han havde været Chef. Han bragte Hilsen fra den tidligere Søfartchef, Kaptejn Huse, der har sendt Telegram i Dag, ligesom der ogsaa er Hilsen fra Generaldirektøren. Tak for alt godt !

     Kaptejn J.Jørgensen bragte en Tak til over- og Underordnede. Det er med stor Sorg, vi forlader dette smukke Sted og denne Overfart, hvor der blandt de ansatte hersker et Kammeratskab og en Fordragelighed som kun faa Steder. Tak til alle, Søfartschefen, vor Chef Kaptejn Buus, alle Kammerater og Venner.

En gammel Passager, hvis Navn ingen kendte, men som havde været med Færgen i 1872, havde faaet Lov at gøre Turen med fra Fredericia ,og han holdt en kort Tale, der sluttede med et Leve for Danmark.

      Toldopsynsmand H.Jensen udtalte: - Vi, som bliver tilbage, skylder de bortdragne en Tak for Mange Aars Samvær. Vi vil savne jer, I, som fremtryllede de smukke Huse og Haver, som I gennem mange Aar har opelsket i vort kære Strib.

     De fleste Øjne var duggede, da Kammeraterne samledes for at tage Afsked med hinanden.

????

????

Middelfart Venstreblad ▲

              den 27. Marts 1935.

Postforholdene i Strib efter 15. Maj.

    Reservestyrmand Petersen

       antaget som Postekspeditør.

     Postforholdene i Strib vil efter Lillebælts-broens Aabning undergaa en betydnings-fuld Ændring, og man har i det sidste halve Aar drøftet forskellige Muligheder.

      I Gaar har Postvæsenet truffet den endelige Afgørelse i Sagen, idet Reserve-Styrmand H.P.Petersen, der faar sin Af-sked fra Lillebæltsoverfarten med dennes Ophør, er antaget som Postekspeditør fra 15. Maj.   Styrmand Petersen ejer en stør-re    Forretningsejendom paa Hovedgaden skraas overfor Købmand Thranegaard Andersen, og det er Meningen at foretage en Tilbygning til denne Ejendom, saaledes at der bliver Plads til Postlokaler i Stueetagen og Privatbeboelse ovenpaa. Lokalerne bliver ret rummelige med Pub-likumsværelse paa 4½ x 4½ Alen og bagved Skranke og Ekspedition.

    Endvidere bliver der Postbud-Lokale, Telefonbox, og Postekspeditionen bliver endvidere Telegrafstation.

den 16. April 1935.   ▲

Strib som Turistby.

  En Brochure udsendt i 7000 Eksemplarer og et Radioforedrag Søndag den 28 April.

   Strib Turistforening udfolder for Tiden en Omfattende Virksomhed for at gøre Strib kendt i videre Kredse som et af Landets bedste og mest centralt beliggende Badesteder, saa man gennem forøget Turistbesøg kan yde Strib i hvert Fald nogen Erstatning for det. Byen mister ved Jernbane-omlægningen, og Foreningen har saaledes udsendt en smuk Brochure i 7000 Eksemplarer.

     Som et andet betydningsfuldt Led i denne Turistpropaganda har Maskinmester C.Christensen, Strib udarbejdet et Foredrag, som han har faaet antaget af Statsradiofonien. Hr. Christensen har nu faaet Meddelelse om, at Dagen for Foredragets Udsendelse er fastsat til Søndag den 28. ds. Kl. 6,20

Middelfart Venstreblad

                   den 1. Juni 1935.

Strib Strandbad vedtaget.

Allerede om en Uge udbydes Arbejdet, saa Badet hurtigt kan staa færdigt.

     Vejlby Sogneraad behandlede paany i sit Møde i Gaar Projektet om en Søbadeanstalt ved Strib Strand, og det vedtoges ved denne Behandling at opføre et saadant Bad snarrest muligt.

     Etablissementet faar Navnet »Strib Strandbad« og vil blive moderne indrettet med Kabiner og gode Toiletter. Det vil komme til at spænde over et Areal paa 100 Meter i Længden og faa sin Plads i Stranden lige øst for den store Koncertsal. Beliggenheden bliver altsaa den allerbedste, tæt ved Vejen og Lillebrors Færgeleje. Badet vil ogsaa blive forsynet med Kiosker.

    Arbejdet vil blive udbudt i Licitation i næste Uge, og det skal fremmes saa hurtigt, at Badet kan staa færdigt til den rigtige Badesæson.

    Sogneraadet overdrog et Udvalg, bestaaende af Kirkegaard, Skov og H.Jensen, til at tage sig af Sagen

                                   Middelfart Venstreblad

                                               den 12. Juni 1935.

Det nye Strandbad i Strib

Ved Licitationen i gaar blev Arbejderne overdraget til forskellige Haandværkere for en Sum af 11.500 Kr.

      I Gaar afholdt Vejlby Sogneraad Licitation over de forskellige Arbejder ved Opførelse af Strib Strandbad. Der var indkommet følgende Tilbud:

Murerarbejdet: A.Olsen Andersen, Strib. 2424 Kr., O.Rasmussen, Strib, 2975 Kr.    Tømrer- og Snedkerarbejdet: Bygmester Rs. Petersen, Strib, 6895 Kr. for Tømrerarbejdet og 1085 Kr. for Snedkerarbejdet, i alt 7980 Kr., Hansen Jensen, Vejle, 8525 Kr. for begge Arbejder, L.P.Andersen, Brenderup 8000 Kr. for Tømrerarbejdet. Malerarbejdet: S.Jørgensen, Strib 590 Kr., A.Meyer, Strib, 646 Kr.., Sv.Jørgensen, Middelfart, 1200 Kroner.   Sanitet: Rehr, Strib , 565 Kr., Weisbjerg, Strib, 599 Kr., Smedemester Hansen, Røjle Skov, 615 Kr.

    Alle de laveste Tilbud blev antaget, og Byggesummen bliver derefter 11.559 Kr.

    Den nye Badeanstalt bliver en lang Bygning, 98 Meter lang, og opføres nede paa Stranden, saaledes at der bliver Sandstrand mellem Badehuset og Vandet. Badet kommer til at bestaa af en stor Midterbygning, hvor der bliver særskilt Afdeling for Damer og Herrer, og til hver Side opføres der, forbundet med Midterbygningen ved et Plankeværk mindre Bygninger. Den ene anvendes til Kiosk, og den anden bliver indrettet til Fællesbad.

    I Midterbygningen indrettes syv Kabiner i Herreafdelingen og lige saa mange i Dameafdelingen, og desuden bliver der en stor Garderobe, hvor de badende indleverer deres Tøj. Men desuden bliver der paa anden Maade rigelig Plads, idet begge Afdelinger har større Lokaler med Siddepladser.

    Det nye Strandbad vil faa en moderne Sanitetsordning, idet der indrettes seks Toiletter, og i det hele vil Badet fremtræde i en Skikkelse, som har Betingelser for at gøre Strib til et endnu mere eftertragtet Badested end før.

  Middelfart Venstreblad

                                   den 31de Januar 1935.

Nu bliver Strandvejen gjort i Stand.

    Paa et Møde i Gaar mellem Lodsejerne, Sogneraadet og Hr. Autzen kom det ikke til nogen Enighed, men Vejen vil blive istandsat og Udgifterne fordelt.

     Beboerne ved Strandvejen mellem Middelfart og Strib, der har dannet egen Grundejerforening, har længe været ilde berørt af den slette Forfatning, Strandvejen henligger i, saa den næsten ikke er til at befare med Bil. ....

En livlig Forhandling om Vejen.

Sogneraadet tilbyder at tage Istandsættelse for saa vidt angaar den offentlige Færdsel, men Hr. Autzen vil ikke give noget Forslag.

    Ved 4-Tiden mødtes, ved Strandvejens Begyndelse ind mod Middelfart tre Repræsentanter fra Vejlby Sogneraad, Sogneraadsformand  P.N.Petersen, Vejudvalgets Formand, Byskov Ovesen, og Kommune-kasserer Barløse, med Beboerne og Proprietær Autzen, der er Vejens egentlige Ejer.

     Efter at have beset Forholdene samledes man ved 5-Tiden paa Strib Badehotel, hvor en Forhandling fandt Sted.

     Paa Sogneraadets Vegne indledede Sogneraadsformand P.N. Petersen med at udtale, at en forligsmæssig Ordning, som Loven siger, var at foretrække, og Sogneraadet tilbød at medvirke dertil og foretage Vejens Istandsættelse samt ogsaa paatage sig en passende Del af Udgifterne derved.

     Propr. Autzen erkendte sin Forpligtigelse overfor Beboerne langs Strandvejen til at holde denne vedlige - en Forpligtigelse, som yderlige understreges ved, at flere af Beboerne hævdede, at Hr. Autzen havde lovet dem dette ved Handelens Indgaaelse. Men naar han erkendte dette, var det ogsaa dermed slut, han vilde ikke vedligeholde Vejen for det Slid, som den Offentlige Færdsel paa den, frembragte.

    Sogneraadsformanden vilde tilbyde Hr. Autzen at lade Strandvejen istandsætte for et Aar mod at Hr. Autzen leverede Materialerne dertil uden Vederlag. At skille den offentlige Færdsel paa Vejen ud fra den private, vilde blive praktisk umuligt, og derfor mente han at Sogneraadet kunde yde den Anpart, som man kunde blive enig om, og som dækkede den offentlige Færdsel nogenlunde. ...

    Sogneraadsformand P.N.Petersen, opfordrede nu Hr. Autzen til at stille et konkret Forslag, idet han gentog, at Sogneraadet var villig til at indgaa paa en rimelig Ordning, men man maatte vide, hvad man gik ind til.

     Hr. Autzen var villig til at paatage sig en Del af Vedligehol-delsespligten, som angik den private Færdsel, men han kunde ikke stille noget bestemt Forslag om, hvor meget dette androg.

      Da man saaledes ikke kunde opnaa noget Forlig, erklæredes Aastedsforretningen for sluttet, og Sagen vil nu blive optaget i Henhold til Loven: Vejlby Sogneraad vil nu med det første lade Vejen gøre i Stand og samtidig afsige en Kendelse, hvorledes Udgifterne skal fordeles, hvis Parterne ikke kan akkviescere ved Kendelse, har de Ret til at appellere den til Amtsraadet.

 -  Vi tror, at denne Udvej af en en lidet tilfredsstillende Tilstand vil blive hilst med Glæde allevegne. Resultatet bliver jo herefter i alle Tilfælde, at den smukke Strandvej bliver farbar, og det eneste rette vil være, om den ogsaa bliver almindelig tilgængelig for Persontrafik med Automobiler.

Middelfart Venstreblad

                       den 24. Juli 1936.

Idrætten i Strib.

     Mødet i Aftes viste stor Interesse baade for Boldspil og Svømning.

    Strib Idrætsforening havde i Aftes indbudt sine Medlemmer og andre interesserede til et Møde for igen at faa sat Liv i Sporten.

    Formanden, Snedker M.Jespersen, bød velkommen og gav den glædelige Meddelelse, at man nu havde faaet Lov at bruge den gamle Sportsplads igen, og at man derfor vilde sætte alt ind paa at faa rigtig Liv i Idrætsforeningen.

    Efter at flere havde udtalt sig om Sagen vedtoges det, at Ungdommen snarrest skal sætte Pladsen i Stand og begynde Fodboldspillet. Ligeledes vedtoges det efter Indlæg af Forman-den, Bademester S.Lund, Kirkegaard og flere at søge dannes en Svømmeklub, og der meldte sig straks en halv snes aktive Svømmere. En Taler anbefalede at se stort paa Tingene og søge arrangeret en Idrætsfest, eventuelt faa Fru Lilli Andersen hertil eller andet, saa Interessen kunde komme ud blandt saa mange som muligt.

    Formanden takkede de mødte, og man skiltes i Ønsket om igen i Strib at faa Idrætten i Gang.

Strib's gader, er som helhed navngivet ved udlæggelsen / bebyggelsen,   en undtagelse er bl.a .

Vestergade, denne gade hed oprindelig landevejen / Strib landevej, men med den tiltagende bebyggelse,

omtaltes den som: Hovedgaden

25 marts 1938 ansøgte Strib Turistforening, om at opsætte vejskilte i Strib - 28 april 1939 andragende fra Strib Grundejerforening om at alle ejendomme i Strib, forsynes med husnumre, samt om, at gadeskiltene fornyes - forslagene henvistes til vejudvalget.

Den 25 august 1939, sogneraadsmøde på kommunekontoret i Røjle:

  pkt. 7: Det vedtoges at lade alle ejendomme i Strib, forsyne med husnumre. Numrene skal opsættes ved Sogneraadets foranstaltning, på husejernes bekostning,

  pkt. 8: Det vedtoges at, Landevejen fra Badehotellet til Kaasvej, fremtidig skal benævnes "Vestergade"

   - og den del af den nye vej,  fra snedker Thomsens ejendom - (nu vestergade nr, 24) ( tidligere benævnt Jernbanestien) -  til Rørkjærsnvej skal benævnes "Havnegade" - Vejen fra Nørre All'e til Engen skal benævnes "Søborgvej" -  og vejen fra Østeralle til Jernbanevej skal benævnes "Tværvej" (oprindelig i daglig tale "Tværvejen") 

Inspektør på Bellevue Strandhotel, Hans Chr. Henry Petersen, overtog etablissementet ved fogedudlægsskøde,   den 18' juni 1938.og drev det til 1942 ?? - hvor det ved fogedudlægsskøde blev overdraget til Fru Maria Hansen, Klejsgaard

Middelfart Venstreblad

                den 30te Maj 1945

Strib Husholdningsskole

                       genaabnes.

   De første Elever kommer i Begyn-delsen af Juni.

      Klejsgaard Husholdningsskole i Strib er nu atter overdraget Ejeren, og ungdommen rykker igen ind i disse Lokaler, hvor Tyskerne før havde til Huse.

     Man regner med, at Skolen allerede kan modtage en Del af de indmeldte Elever i Begyndelsen af Juni Maaned.

    Ogsaa det sædvanlige Husjomfru-kursus, der begynder 3. August, forven-tes at kunne gaa i Gang rettidigt.

      Skolen vil foruden allerede indmeldte Elever kunne modtage enkelte flere paa alle Hold. Man henvender sig enten til Klejsgaard Husholdningsskole, Strib, eller til Klejsgaard Husholdningsskole ved Horsens. For August-Holdenes Ved-kommende kan Tilskud endnu søges.

     De til alle Sommerkursus søgte Tilskud, som var bevilget, kan benyttes, selv om Eleverne ikke har faaet begyndt til Maj.

      Skolens Ledere udtaler, at de glæder sig meget til atter at faa Lov at begynde. I Skolens Hovedbygning fær-des i disse Dage en stor Stab af Haandværkere for atter at bringe den smukke Skole i sin tidligere velholdte Stand.

 Middelfart Venstreblad

                       den 1. Juni 1945

(Annonce)

      Tyskerne ude !

            Dansk Ungdom rykker ind

Klejsgaard Husholdningsskole er atter fri og begynder 5 Maaneders Kursus den 2. Jumi, 3 Maaneders baade 12. Juni og 3. August.

       Nogle enkelte Elever kan endnu optages. Henvendelse til Forstander Marie Hansen, Klejsgaard Strib, Fyn, og Klejsgaard ved Horsens. Telefoner: Strib 24 eller Klejs 18.

Indvielse af den nye sportsplads i Strib den 5 juni 1950