Forløbet op til vedtagelsen af Strib som endestation for jernbanen over Fyn

           Middelfart Avis

                     d. 23de August 1861.

- Vi omtalte forleden, at en Indsender i "Dagbladet " i en længere Artikel havde raadet til, at den fyenske Jernbane føres til Striib - Fredericia istedet for Middelfart. Da vi finde at den temmelige lange Artikel i et Par væsentlige Punkter røber en stærkt fremtrædende Ukjendskab til Forholdene og en iøinefaldende Forkjærlighed for Færgestedet Striib og Buen Fredericia, skulle vi ikke gaae nærmere ind paa den, saameget mindre, som vi føle os overbeviste om, at den offentlige Mening ikke lader sig holde, især efterat Loven er vedtaget og Contracten underskreven. Men da vi see, at Communalbestyrelsen i Fredericia i et Møde den 17de dennes har vedtaget en Skrivelse til Indenrigsministeriet for at bede om, at den fyenske Bane gives en fra Loven forskjellig Retning ved at føres over Striib istedet for Middelfart (saaledes at Fredericia bliver Knudepunktet saavel for den jydske som fyenske Bane), ville vi, idet vi henlede Opmærksomheden herpaa, rette det Spørgsmaal til den ærede Communalbestyrelse i Middelfart, om der ikke var Anledning for den til at indgaae til Ministeriet med en Modforestilling.

        Middelfart Avis

             den 27de November 1861.

   Den fyenske Jernbanelinie. Ifølge "Aarhus Avis" skal Hs. Excellence Indenrigsminister Lehmann til en Deputation fra Fyen bestemt (!) have udtalt sig for, at den fyenske Jernbane bør gaae fra Odense til Striib, og derhos som "sin Formening" yttret, at en kraftig Dampfærge vil kunne holde Farvandet mellem Striib og Fredericia aabent hele Vinteren igjennem (?) - Til denne Meddelelse knytter "Fredericia Avis" den Oplysning, at der efter de engelske Ingeniurers Udsagn vil spares 2 - 300.000 Kr. Ved at lægge Banen til Striib istedetfor til Middelfart - altsammen naturligviis under Forudsætning af, at en solid Dampfærge kan holde Beltet aabent mellem Striib og Fredericia. Da dette imidlertid, bl. A. Efter de Erfaringer man har f.Ex. Fra Store Belt, maa ansees for umuligt, saa er Paastanden om hvad der kan spares temmelig løs. Det var interessant at see "Fredericia Avis" - eller "de engelske Ingenieurer" - gjøre Beregning over hvor stort de sandsynlige Tab vilde blive, dersom en Dampfærge ikke kan bryde igjennem den mange Lag tykke Iis, som Strømmen skruer sammen i Bugten udenfor Fredericia Havn. - Forresten har "Fredericia Avis" med Hensyn til selve Meddelelsen ladet sig føre bag Lyset af "Aarhus Avis" thi der har ikke hidtil været nogen Deputation fra Fyen hos Hs. Excellence Indenrigsministeren.  

     Middelfart Avis

               den 26de August 1861.

- For dem, der skulde have nogensomhelst Tro paa, at det forleden omtalte Indlæg i "Dagbladet " (angaaende en Forandring i den fyenske Jernbanelinie) tør ansees for Andet end en fix Idee, som derfor ikke fortjener nogen videre Opmærksomhed, – eller for dem i Fredericia, som mulig skulde have faaet store Tanker om deres Communalbestyrelse, der, som Byens Avis saa naivt udtrykker sig: „allerede har sat sig i Bevægelse for at søge udvirket, at Banen bliver ført over Striib, istedetfor over Middelfart " " saa vi os istand til at bringe ud af den mulige Vildfarelse ved det Svar, som Beboerne af den østlige Deel af Middelfart have modtaget paa et i sin Tid til Ministeriet rettet Andragende om, at Banens Endepunkt, Banegaard osv. maa blive omtrent ved den østlige Kirkegaard. Svaret, der er modtaget gjennem Stiftamtet, lyder saaledes:

"Fra endeel Beboere af Middelfart Købstad er directe til Ministeriet indkommet et Andragende om, at Retningen af det ved Lov af 10de Marts dette Aar fastsatte Jernbane-Anlæg gjennem Fyen maa blive bestemt efter den paa hoslagte Tegning afsatte blaa Linie. Efter over dette Andragende at have indhentet den controllerende Ingenieurs Erklæring, skulde man tjenstligt anmode Deres Excellence om at ville meddele Abdragerne, at Middelfart er gjort til Endepunktet for den ved Regeringens Foranstaltning i Aaret 1860 projecterede Jernbanelinie igjennem Fyen , og at denne Linie er optagen i den under 18de Marts dette Aar allerhøist approberede Contract om Anlæg og Drift af Jernbaner i Kongeriget. Linien vil paa det Allernærmeste falde sammen med den, som er fremstillet paa den ovennævnte Skizze og maa saaledes ansees for fuldstændig at opfylde det af Andragerne yttrede Ønske.

Paa den jydske Kyst er Snoghøi Færgehavn i Contracten fastsat som Udgangspunktet for Jernbanen. Imidlertid vil det muligt ved nærmere Undersøgelse findes, at et andet Punct paa den jydske Kyst bør gives Fortrinet fremfor Snoghøi , der ligger i en betydelig Afstand fra Middelfart Banegaard."  Iaftes er den første Ladning af Jernbaneskinner, Plader, Bolte og Spiger ankommen her til Byen fra Cardiff med Skonnerten "Elisabeth" , A,M.Jørgensen af Aarhuus.

  Middelfart Avis         

              den 23de September 1861.

     Vi have tidligere omtalt en indsendt Artikel i "Dagbladet", som gik ud paa at tilraade den fyenske Jernbanelinies Retning forandret fra Middelfart - Snoghøi til Striib - Fredericia. Denne Artikel, saavelsom den Erklæring, hvorved Amtmand Lehmann har ledsaget et fra Fredericia Commune i samme Anledning indsendt Andragende, bliver imødegaaet i en længere Artikel i "Dagbladet" Løverdags-Nr., paa hvilken vi henleder Opmærksomheden.

Man prøvede først en henvendelse til Kongen ▼

          Middelfart Avis

                      den 8de September 1862.

 -  Som det af nedenstaaende os velvilligt tilstillede Referat, vil ses har denne nemlig ene og alene gaaet ud paa at bringe Hans Majestæt Kongen Byens undersaatlige Hilsen og gjøre Allerhøistsamme bekjendt med den bekymring, man her nærer for en af Hs. Exe. Indenrigsministeren anbefalet Forandring af det fyenske Jernbanes ved Lov fastsatte vestlige Endepunkt (fra Middelfart-Striib til Striib-Fredericia), hvorom Fredericias Communalbestyrelse i sin Tid har anbragt, efter at Loven af 10de Marts 1861 var udkommen.

     Løverdag Formiddag Kl. 10 modtog Hs. Majestæt Kongen i Odense den af Mid-delfart indtrufne Deputation, hvis Ordfører, Justitsraad, By- og Herredsfoged Møller, paa en smuk Maade udtalte de varme Ønsker, som det laa Deputationen paa Hjerte at bringe Landets elskede Konge paa en Tid, da Allerhøistsamme befandt sig i Nærhed. Idet Ordføreren tillod sig at minde om, at han i sin Tid, som Medlem af Deputationen fra Fyen, havde den Ære at bringe Hs. Majestæt Middelfarts og dens Omegns Beboeres Tak for den med saa megen Glæde modtagne Jernbanelov, kunde han ikke tilbageholde at tolke for Hs. Majestæt den Bekymring, med Hensyn til Middelfarts fremtid, som nu opfylder Byens Beboere paa Grund af Faren for atter at miste Jernbanen; men han udtalte tillige, at man med Tillid henvendte sig til Kongen for at faa et beroligende Tilsagn om, at det ikke skulde skee. Da Ordføreren i Talens Løb ytrede, at det vistnok turde være Hs. Majestæt personlig bekjendt, at Middelfart- Snoghøi tilbød det gunstigste Sted for Overfart over Beltet, afbrød Kongen ham bifaldende: "Ja det kjender jeg", og til Slutningen behagede det Allerhøistsamme paa den venligste Maade at svare omtrent følgende Ord: "at det jo vel ventileredes om at foretage en saadan Forandring med Jernbanen, men at han kunde sige Depu-tationen, at han holdt sig til Loven, hvori det jo var bestemt, at Jernbanen skulde gaa over Middelfart, dermed maa De berolige dem".

     Med en hjertelig Tak for dette gode Ord forlod man Hs. Majestæt, der havde den Naade at lade enkelte af Deputationens Medlemmer, tilsige til Taffelet samme Dags Eftermiddag.

og så Rigsdagen  ▼

          Middelfart Avis

                  den 13de December 1862.

 -  Udvalget ang. Jernbaneloven har igaar med 7 mod 5 Stemmer (H.Hage, A.Hage, Klein og Ankjer) antaget Justitsraad Klees Forslag om at føre den jydske Hovedbane til Snoghøi og saaledes undgaa Sidebanen til Taarup. Udvalgsbetænkningen er indgivet til Folkethinget. Justitsraad Klee er Ordfører.

 -  I den sidste Tid er der foruden en Linie til Kongebroen bleven undersøgt en Linie for den fyenske Jernbane fra i Nærheden af Middelfart til Striib. - Af de Forslag, som i den sidste Tid ere fremkommen gjennem Pressen tillade vi os at anføre, at saavel en Indsender i "Dagbl," som en anden der underskriver sig "En Maltheser" i forskjellige andre Blade tro, at det Bedste for alle Parter vilde være, om Banen som Loven bestemmer, blev bygget til Middelfart med Overfart derfra til Fredericia, Vandveien ville vel herved blive dobbelt saa lang som mellem Striib-Fredericia (nemlig omtr. 10,000 Alen), men dette formenes at have mindre Betydning, naar man gaaer ud fra, at Vandveien idet Hele taget ikke kan undgaaes, ligesom det ogsaa antydes, at Overfarten Middelfart-Fredericia vil være ligesaa god som Striib-Fredericia. Der vilde ved denne Linie spares meget, idet ridebanen mellem Snoghøi og Taarup vilde bortfalde, foruden at Banestykket fra Causlunde til Middelfart er kortere end fra Causlunde til Striib. Da den jydske Bane efter Contracten, først skal være færdig et Par Aar efter den fyenske, blev der desuden Tid til at forsøge om en Dampfærge kan overvinde de Vanskeligheder, som Isvintre mulig kunde lægge iveien, eller om man senere skulde enten forlægge Banen til Striib eller bygge en Sidebane mellem Snoghøi og Taarup.

           Middelfart Avis

                   den 2den Februar 1863.

- Den fyenske Hovedbanes Retning er da nu forsaavidt afgjort af Regeringen, som det - dersom Lehmann eller en Ligesindet i Løbet af de paafølgende Par Maaneder er Indenrigsminister - maa anses for utvivlsomt at Strib-Fredericia bliver valgt til Sammenknytningspunktet mellem den fyenske og den jydske Jernbane. Vi have den mest levende Følelse af, at dette Overfartsted aldrig vil svare til de Forventninger, Regeringen og den Sagkyndige nære om det; i denne Mening, som det særlig i Løbet af det sidste Aarstid har været vor Opgave at forsvarer og hævde imod ydre, ja endog imod "indre" Modstandere, ere vi under Sagens Behandling paa Rigsdagen blevne yderligere bestyrket ved at virkelige Sagkyndige have fremhævet og fastholdt det samme. Til disse virkelige Sagkyndige henregne vi fornemmelig Folkethingsmand, Justitsraad Klee og Landsthings-mand, Kammerherre Rosenørn-Teilmann, hvilken sidste i sin Tid har været Borgmester i Fredericia og altsaa kjender Forholdene. De have Begge forfægtet en paa Erfaring støttet Overbevisning om, at Overfarten mellem Strib-Fredericia er slet og til sine Tider umulig. At Justitsraad Klee kunde vise den politiske Ynkelighed at fravige sin paa "moden Overveielse" støttede Mening for at følge Mini-steren, de saakaldte Sagkyndige og de med Kyndighedens Maske optrædende Englændere, var saa uventet, at det ikke maa undre Nogen, at Sagen fik det Udfald, den fik. Imidlertid have vi i de sidste Dage været Vidne til, at Kredsens Folke-thingsmand, Gaardfæster N.Andersen, der ved Sagens sidste Behandling i Folkethinget undlod at stemme for sit tidligere med saa stor Dygtighed hævdede Mening, blive meget haardt bedømt. Fra et politisk Standpunkt kunne vi ikke forsvare ham; det var Svaghed af ham, det var til en vis Grad Troløshed imod dem, som havde støttet ham i Kampen for det Rette, at han i Afgjørelsens Øieblik lod dem seile deres egen Sø. Men hvad vi dermed kunne og hvad vi føle er ligefrem vor Pligt, det er at forsvare ham paa det Standpunkt hvorpaa han stillede sig ved Sagens Afgjørelse; som Varetager af sin Kredses Interesser. Ingen vil kunne nægte; at Vends Herreds og Middelfarts locale Interesser ere fuldstændige fyldestgjorte ved at den fyenske Hovedbane føres ind til Middelfarts umiddelbare Nærhed og med Trækbane til dens Havn; for Byens Vedkommende er derved opnaaet, at faaer Banen nærmere til sig end f.Ex. Kjøbenhavn, Ringsted, Sorø, Slagelse o.fl. af hvilke ovenikjøbet ingen have Trækbane til Havnen eller til selve Byen.

    Spørges der om N.Andersen's Bevæggrunde til saaledes at falde fra, da tro vi at turde svare for ham: det var den Overbevisning, at der ad Aare, naar Striibbaneforslaget (uden Bøining af til Middelfart) kom frem igjen, vilde være Fare for at tabe Alt Herfor, meente han idet han begrundede sin Afstemning, turde han ikke udsætte sin Valgkreds, - han vilde tage det Sikre for det Usikkre.

    Uagtet Justitsraad Klee er en af de Sagkyndige, som vi have paakaldt til Støtte for vor Mening om Overfarten over Lillebelt, saa maa vi dog bede vor ærede Læsere ikke at oversee, at han ved Siden af at have en paa Overbeviisning og "moden Overveielse" grundet mening, tillige have en i høieste Grad fremtrædende Frygt, ikke for at han hævdede noget Urigtigt, men - for at gjøre Ministeren imod! Som Udvalgets Ordfører fremhæ-vede han allerede ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget, at han med stor Ulyst, han traadte op mod Ministeren, og det er naturligt at en af en saadan Frygt farvet Optræden kun kunde være skadelig for den Sag, han forsvarede. Det var ogsaa denne Optræden - det tro vi maa være klart for Enhver - i Forbindelse med den Styrke og Tillid til egen Ufeilbarlighed, hvormed Indenrigsministeren hævdede sin Mening, der afgjorde Sagens Udfald. Lad os engang tænke os Justitsraad Klee og Ministeren bytte Roller og altsaa Folkethingsmand Lehmann forsvarede Bibeholdelsen af Overfarts-stedet Middelfart eller Kongebroen - Snoghøi, - vi tro, at turde spaa, at Udfaldet vilde have blevet det Modsatte. Som Forholdene nu var, kunde man næsten forudsee Følgerne. Vedtagelsen af Klees Forslag om at bibeholde Overfartsstedet Konge-broen-Snoghøi (thi om selve Middelfart var der saagodtsom slet ikke Tale), vilde efter Regeringen bestemte Udtalelser have tilfølge, at Banebyg-ningen udsattes endnu et Aar og at Regeringen til næste Aar paa ny fremkom med sit Forslag om at føre Banen over Causlunde til Strib. Da dette Forslag ved Sagens 2den Behandling i Folke-thinget havde Fleertallet for sig, er der stor Sandsynlighed for, at det vilde fremkomme paany og at det vilde lykkes at sætte det igjennem, og der vilde da neppe havde været Tale om at tage Hensyn til Kjøbstaden Middelfart, thi det herom opstillede Forslag fik jo kun 19 Stemmer for sig. Vel havde Landsthinget senere sat dette Hensyn ind i Loven, men det i Landsthinget vedtagne gik vel at mærke ved Siden af ud paa, at Banen kunde føres til Striib. Alle de vægtige Grunde om Overfarten være altsaa factisk tilsidesatte, Striib var slaaet fast og der vilde følgelig ad Aare neppe havde kunnet blive Tale om nogen Mægling, som den, Banens Bøining ind til Middelfart og Hestebanen til dens Havn, nu var. Rigsdagens "Venstre" vilde neppe ad aare - ligesaalidt som iaar - have stemt for en saadan Forlængelse og Fordyrelse af Banen for Middelfart og dens Omegns Skyld. Man bør altsaa ikke ubetinget forarges over, at den Mand, som ved Sagens endelige Afgjørelse fornemmelig troede at burde varetage sin Valgkredses Interesser, kom til at staa som Herkules paa Skilleveien: ved et nyt Forslag til næste Aars Rigsdag var han udsat for at tabe Alt - iaar kunde han opnaa hvad hans Valgkredses reent locale Hensyn kunde være tjent med. N.Andersen valgte det Sidste; han valgte det, derom føle vi os overbeviist, med Ulyst, men at han gjorde det med de bedste Hensigter for sin Valgkreds, derom tør vi, efter vort Kjendskab til ham, ikke tvivle. Han valgte det, uagtet han blev gjort opmærksom paa det Troløse og paa, at han vilde tabe den Rimbus, hvormed hans dygtige Optræden havde omgivet ham, og uagtet han maatte forudsee af høste fortjent Misbilligelse hos alle dem som havde fulgt ham. det er ikke heller udeblevet: han haanes og spottes paa en kaad og søgt drengeagtige Maade, og selv det intelligente "Dagblad" er ungdommeligt nok til at give denne Haan en ufortjent Udbredelse, ved vidtløftig at omtale dette Uvæsen, uagtet det selv betegner den Slags Drengestreger som hørende hjemme "i de mindre Klasser af Skolerne". I politisk Henseende forsvarer vi ikke N.Andersen; han fortjener alvorlig Misbilligelse, - det er Maaden, hvorpaa denne tilkjendegives, der, efter vor Mening, er ligesaa simpel som latterlig og uhæderlig mellem Mænd.

    Med Hensyn til den efter den nu vedtagne Lov sandsynlige Retning af den fyenske Jernbane, skulde vi endnu kun tilføie et Par Ord. Det seer unægtelig besynderligt ud, at Banen føres ned til det smalleste, sikreste og bedste Overfartssted over Lille Belt og derfra hen til det vitterligt slette. Men det har dog sine Fordele; thi det vil utvivlsomt mangen Gang hændes (hvad der ogsaa er fremført paa Rigsdagen), at Overfarten ved Striib vil være standset, og man har i saa Tilfælde den Lettelse for Forbindelsen, at man kan benytte det Bedste. Bliver man endelig engang tvungen til at forlade Striib. - hvad der sikkert nok tidlig eller seent vil skee, ialtfald naar der bliver Tale om at bygge en Bro over Lille Belt, - saa vil Forandringen være betydelig lettere at iværksætte, end dersom Banen var ført directe over "vildendeMark" gjennem Striibs Banker.

Middelfart Avis

            den 20de December 1862

- Afstemningen i Folketingets Torsdags-møde over det fyenske Jernbaneanlig-gende har naturligvis i høi Grad forøget den Nedslagenhed og Misstemning, som lige siden ifjor, da Indenrigsministeren med saa stor Styrke understøttede Ideen til Lovforandringen, har hersket her i Byen. Dersom Rigsdagen endelig vedtager Mini-sterens Plan, Middelfart miste den største Deel af sin Handel, Crediten vil lide et be-tydeligt Skaar og den vil i saa Henseende tabe Alt. Vi tør dog endnu have noget Haab, thi som Middelvei, som en Mægling imellem de særdeles deelte Meninger, kan jo endnu tænkes Gjenoptagelsen af Min-dretallets Forslag om at føre Banen om ad Middelfart til Striib .

                     Middelfart Avis

                                  den 7de April 1863.

- Med Hensyn til Jernbanelinien mellem Odense-Middelfart-Strib erfarer vi, at der nu er undersøgt og afstukket 3 Linier, deriblandt en, som gjør en temmelig stor Bue mod Syd, idet den fra Nørreaaby gaaer i Retning mod Gamborg, hvis Jorder den berører, derfra i nordvestlig Retning syd om Skrillinge (imellem denne By og Skrillingegaard) indtil den ved Middelfart skjærer Hovedlandeveien med nordlig Retning tæt vest for Bogense-Middelfart Landevei. De afstukne Linier ere alle i den sidste Tid blevne besigtigede af d'Hrr. Rowan, samt Capitainerne Hoffmann og Holst og man antager, at den kgl. Besig-telsescommission om 8-14 Dage vil tage Linierne i Øiesyn, for at bestemme hvilken der skal vælges. - Den af Ministeren oprindelige fore-slaaede Linie fra Causlunde til Strib, der som bekjendt, gjorde en meget betydelig Bue i østlig Retning, skal ved senere Undersøgelse have viist sig at ville have blevet noget nær ligesaa kostbar, som hvilken somhelst af de omtalte 3 Linier, der, i Henhold til den nu bestaaende Lov, maatte blive valgt.

        Middelfart Avis

               den 26de Sept. 1863.

           Danske Jernbaner

   Jordarbeide paa omtrent 2 Miil af Banen mellem Nørreaaby og Strib, saavelsom en Deel Steenkister, vil blive bortaccorderet efter den 12te October d.A.

   De herhen hørende Tegninger og Betin-gelser ville den 1ste 2den 3die og 5te October ligge til Eftersyn paa Jernbane-Contoiret i Middelfart, til hvilket Contoir ogsaa Tilbud om Overtagelse af Arbeider indsendes.

                       Middelfart Avis

                                       den 14de October 1863.

 -  Ifølge den offentliggjorde Liste, vil der til den fyenske Hovedbane, Banegaarden herved Byen, nyt Veianlæg osv., af Middelfart Kjøbstads Grund medgaa en Jordstrækning som i alt omtr.66.200 □ Al. og af anden Jord som eies og bruges af Byens Indvaanere, omtr.8.190 □ Al.tilsammen omtr. 74.190 □ Al. altsaa over 7 Tønder Land efter det Maal (10.000 □ Al.) som almindelig regnes her paa Egnen. Linien fra Hestebanen til Havnen er ikke medregnet her, da den endnu ikke fuldstændigt er afstukket. For Hovedbanens vedkommende vil, saavidt vides, ingen Bygninger blive nedrevne paa denne Strækning; om det bliver nødvendig for Hestebanens Skyld, kan endnu ikke afgjøres; imidlertid er det ikke sandsynligt, da den naturligt maa føres langs Strandkanten. - I Causlunde vil Jodermoderboligen blive nedrevet, da Banen kommer til at løbe i en saadan Nærhed af Huset, at det vilde frembyde Fare at holde ved samme med Heste og Vogn. 

    Middelfart Avis

       den 26.September 1864.

   Den fyenske-jydske Jernbane. Jernbaneingenieurerne opholde sig i Disse Dage i Fredericia. skulle Arbeiderne der ved Byen fortsættes med Kraft. Skaden, der er foraarsaget ved Militair-arbeider paa Banestrækningen mellem Middelfart og Striib cour-deres i disse Dage. (Frds.A.)

     Middelfart Avis

         den 19. December 1864.

- Efter hvad vi have erfaret vil Commissionen, der skal besigtige Hestebanen (fra Jernbanegaarden til Havnen), kunne ventes hertil med det Første. Tegninger og Overslag ere nok færdige, saa Banens Bygning kan paabegyndes, saasnart Commissionen har godkjendt Linien. Hele Banestrækningen mellem Nyborg og her er nu belagt med Skinner.   

   Middelfart Avis 

       den 13de Januar 1865.

 - Efter hvad der er oplyst antages den fyenske Jern-bane at ville blive fuldført hen i Juni Maaned, idet mindste mellem Nyborg-Odense Mid-delfart, da Indretningen af Stationen ved Strib staaer i Forbin-delse med det endnu uafgjorte Spørgsmaal om Overfarten over Lillebelt

       Middelfart Avis

             den 15de Marts 1865.

Igaar var Lille Belt indtil langt forbi Strib, spærret af Drivis, der under en stærk nordøstlig Storm med Snefog sattes ind fra Kattegat. Brevposten gik vel herfra over Batteriet til Snoghøi Kl. 8½ Morgen, men da Storm og Snefog vedvarede, maatte Pakkeposten vente ved begge Sider. - Imorges Kl. 8-9 var saagodtsom al Isen bort-dreven. - Vi manglede her Posterne fra Kjøbenhavn for Mandag og Tirsdag; de kunne ventes hertil i Nat.

         Middelfart Avis

             den 6te Mai 1865.

                  Bekjendtgjørelse

   Ifølge derom fra Jernbanekontoret her i Byen modtagen Underretning, vil der i Begyndelsen af næste Uge blive lagt Skinner og Brolægning og opsat Led paa Jernbanens Krydsning med den mindre Landevei til Assens tæt herunder Byen. Paa dette Sted vil den mindre Landevei til Assens derfor blive afspærret i 8 a 10 Dage, i hvilken Tid Passagen maa gaa over Skrillinge eller Kauslunde ud til Hovedlandeveien.

Hvilket herved bekjendtgjøres.

    By- og Herredsfoged- Kontoret i Middelfart.

                 den 5te Mai 1865

    Middelfart Avis

             den 7de Juli 1865.

- Som tidligere meddelt kan den fyenske Jernbane mellem Middelfart-Nyborg ventes aabnet i Begyndelsen af September, men om det bliver Alvor er vel endnu tvivlsomt. Paa endel af Banestykket mellem Middel-fart og Strib er Arbeidet indtil videre standset, saavidt vides, fordi man nu ikke kan blive enige om Pladsen for den paatænkte Havn ved Strib, hvad der forøvrigt er saameget forunderligere, som man i sin Tid ved Jernbanelovens Forandring i Rigs-dagen var saa "fast" i sine Meninger om hvor og hvorledes Havneanlæget burde være.

          Middelfart Avis

                   den 29de Mai 1865.

- Med Hensyn, til at den fyenske Jernbane nu er indhegnet og befares af Arbeidslokomotiver, indskjærpes herved, i Henhold til Skrivelse af 20de dennes fra Fyens Stiftamthus, Forskrifterne i Forordningen af 5te Mai 1847 angaaende Straffen for dem, som enten forsætlig eller af Uagtsomhed beskadiger Jernbaner eller disses Tilbehør eller iøvrigt foretage Handlinger, som medfører Fare med Hensyn til Jernbanens Benyttelse, Specielt fremhæves, at det under Straf er forbudt at henlægge eller henkaste Noget paa Banen, at betræde Banens Skraaninger, Dæmninger eller Grave udenfor de over Banen førende Overkjørsler og Overgange, at holde stille paa disse med Kjøretøj eller Kreaturer, at ride eller kjøre paa Banen, at drive Kreaturer paa samme samt at aabne Slagbomme eller lignende Indretninger. Endelig er Enhver pligtig uværgelig at efterkomme de Bestemmelser, som de ved Banen ansatte Betjente i Medfør at denne deres Stilling træffe.

      By- og Herredsfogedkontoret i Middelfart,

         den 26de Mai 1865. Arnesen.

         Middelfart Avis

                 den 19de August 1865

- I Eftermiddag kom et helt Tog af Person og Godsvogne ad Jernveien til Banegaarden her ved Byen. Bestillingsmændene ere alle ansatte og endel allerede ankomne hertil; Resten vil komme i Løbet af næste Uge. - Saasnart Banen aabnes, vil to større Postkareter blive satte igang mellem Banegaarden og Middelfart Dampskibsbro.

         Middelfart Avis

                  den 21de August 1865

-Der i den sidste Tid arbeidet med stor Iver paa Jernbanen og man tænker nu for Alvor paa Aabningen skal ske den 7de Septbr.; "Fs.Sttd." antager det for sandsynligt, at Deres Maj. Kongen og Dronningen ville overvære Aabningshøitideligheden. - Med Hensyn til Fartplanen er der kommen Afslag paa den ansøgte Forandring, og man vil derfor sandsynlig i Fyen faa det samme Særsyn, som i sin Tid i Jylland, at Posterne befordres med Hest og Vogn ad Landeveien ved Siden af Jernbanen.

             Middelfart Avis

                         den 10de Juli 1865.

-Den fyenske Jernbanes Bygninger her ved Middelfart ere nu dels reiste, dels under Arbeide. Stationsbygningen, der er under Opførelse, bliver 2 Etages Midtparti med Endefløie, ialt 100 Fod lang med 2 store Ventesale, Kontorer, Konditori osv. samt Bolig for Banegaardsforvalteren. Bygningen ventes fuldført 1ste September. Varehuset er i disse Dage reist; det er 60 Fod langt og 35 Fod dybt, forsynet med Halvtag, under hvilket der er anbragt Spor for Jernbanevognene. - Stationsbygningen ved Nørreaaby er reist, og Bygningerne ved Holdepladserne: Eibymølle, Holmegyden, Bred og Skalbjerg ville snart alle være færdige. - Om 8 Dages Tid vil hele Banen mellem Nyborg-Odense-Middelfart blive benyttet af Lokomotiver.

            Middelfart Avis

                    den 8de September 1865

- Det var med en for Middelfart usædvanlig Høitidelighed, at den fyenske Jernbane igaar aabnedes. Veiret var varmt og smukt, og der havde derfor samlet sig en overordenlig stor Mængde Mennesker, ikke alene fra Omegnen, men ogsaa fra Nabobyerne Kolding og Frederits. Kl. omtr. 3½ ankom Aabningstoget, trukket af et med Flag og Grønt smykket Lokomotiv, og modtoges af den ved Banegaarden samlede Menneskemængde med Hurraraab, som gjentoges efterat DD. MM. Kongen og Dronningen vare budne Velkommen af By- og Herredsfogeden, Justitstraad Arnesen, som ogsaa, da DD. MM. stege tilvogns. Den lange Vognrække, der aabnedes af DD. MM., Hs. kgl. Høih. Kronprindsen, Prindsesse Dagmar og de øvrige kongelige Børn, samt et glimrende Følge, satte sig kort efter i Bevægelse og kjørte gjennem den af Jernbanebestyrelsen opreiste Løvhvælving, der var prydet med danske og engelske Flag og forsynet med engelsk Indskrift "Velkommen", ind mod Middelfart......

- I Anledning af Jernbanens Aabning var iaftes endel af Byen illumineret. Illuminationen vilde sandsynlig have været almindeligere, dersom ikke Maanen havde været saa venlig at oplyse de til sent paa Aftenen stærkt befærdede Gader.

                         Bekjendtgjørelse.

Fra den 8de dennes inddrages de hidtil bestaaende Poster mellem Middelfart-Odense og Middelfart-Assens, og ville samtlige Jernbanetog blive benyttede til Postens Befordring. Fra samme Tid indtræder i Postforbindelsen med Jylland den Forandring, at der oprettes 2 Gange daglig Postafgang, og afgaaer Posten fra Middelfart efter Ankomsten af Togene Kl. 11 Formid. og Kl. 3 Eftermd.

      Som Følge af denne forandrede Postafgang er Kontor- og Ind-leveringstiden fastsat saaledes:

    1. Kontoret er aabent fra Kl.8 Form. til Kl. 9 Efterm.

    2. Med Morgentoget Kl. 7 sendes Brev- og Pakkepostsager til Assens, Bogense og samtlige Stationer langs den fyenske og sjællandske Jernbane. - Indleveringen sluttes Kl. 9 den foregaaende Aften.

    3. Med Middagstoget Kl. 12: til samtlige Stationer paa Fyen, i Sjælland og Lolland- Falster Stifter, Langeland, Ærø og det sydlige Udland, undtagen Hertugdømmet Slesvig. - Indlevering af Pakkepostsager indtil Kl. 10, Breve Kl. 11 Fm.

    4. Med Aftentoget Kl. 6½: til Stationerne paa Fyen, Sjællands og Lolland-Falsters Stifter, Langeland, Ærø, Sverige og Finland, Norge, Samsø, Stationerne paa Aarhus-Ringkjøbing Ruten og de nordfor samme beliggende Stationer. - Indlevering af Postsager Kl. 5, Breve Kl. 5½ Eftm.

    5. Med Formiddagsposten til Jylland: til Jylland og Slesvig. - Indlevering af Pakkepostsager indtil Kl. 10, Breve Kl. 11 Fm.

    6. Med Eftermiddagsposten til Jylland: som ovenfor. - Indlevering af Pakkepostsager indtil Kl. 1, Breve Kl. 2 Efterm.

     Brevkassen i Byen tømmes Kl. 10 Fmd., 1, 5, 9 Eftm.Paa Postkontoret indskrives Reisende til Jylland indtil Kl. 10 Form. og 2 Efterm. - Reisende, der ankommer pr. Jernbane, og ville videre befordres til Jylland med den kongelige Post, kunne indskrives i Postexpeditionen paa Banegaarden indtil 10 Minutter efter vedkommende Togs Ankomst.

     Brevkassen paa Banegaarden tømmes 10 Minutter inden Togets Afgang.

Kongl. Postkontor, i Middelfart, d. 8de Septbr. 1865.

                                                         A. Rohlfs

                  den 9de September 1865

 Da Hs. Maj. Kongen iforgaars forlod Jernbanegaarden, takkede Hs. Maj. de der forsamlede Sognefogeder fra Herredet for den Ære, der var vist ham og hans Familie, og bad han dem, at bringe denne Hilsen til deres Sognefolk. Kort iforveien udtalte Hs. Maj. Muligheden af snart atter at gjæste Middelfart.

  Middelfart Avis

                 den 9de September 1865

- For dem, som endnu ikke have anskaffet Taxterne for den fyenske Jernbane, vil det sandsynlig have Interesse at erfare, at Frem- og Tilbagereise samme Dag er betydelig billigere.

                            Bekjendtgjørelse.

Det Danske Jernbane-Driftsselskab.

                  "Dronning Louises Bane."

Ved Stoppepladserne paa den fyenske Jernbane holde Togene indtil Videre som følger:

Ved Holmstrup, Skalbjerg, Breed og Gjelsted:

Morgentoget fra Middelfart Afteentoget fra Nyborg:

Mandag, Onsdag, og Lørdag samt Søn- og Helligdage

Ved Eiby

Morgentoget fra Nyborg, Aften toget fra Middelfart :

Tirsdag og Fredag samt Søn- og Helligdage

      p.t. Odense, den 7de September 1865

                                        Overdriftsbestyreren

 (Ved etableringen af jernbanen var der kun stationer i Tommerup-Årup og Nr. Aaby - ved Kauslunde var der intet stop)

                  Middelfart Avis

                         den 28de Oktober 1865.

- Allerede i Forsommeren næste Aar venter man at Jernveien mellem Middelfart og Strib vil kunne aabnes, samtidig med Stykket mellem Vamdrup (Kolding) og Frederits.

                Middelfart Avis

                       den 20de December 1865.

 - Det af Indenrigsministeren i Folkethinget forelagde Lovudkast om Damp- færgeforbindelse mellem Strib-Frederits med Havneanlæg ved Strib og Kastelspynten i Frederits, vil medføre en Udgift af 180,000 Rd., men da heri hverken er indbefattet Erstatning for den Grund og Eiendom, som for bestandig vil behøves til Anlæggene, saa vil Summen naturligvis blive langt større. Arbeiderne skulle være færdige til 1ste Juli 1867

             Middelfart Avis

                         den 30te April 1866.

 -  Mellem Postvæsenet og Bestyrelsen for "Middelfart Dampskibsselskab" er der i disse Dage oprettet Overenskomst om Befordring af Posten sydfra mellem Kolding og Middelfart

 -  Om Tiden for Jernveiens Aabning mellem Kolding-Frederits og Middelfart-Strib forlyder endnu Intet; for den førstnævnte Stræknings Vedkommende synes det at have lange Udsigter, thi hele det sidste Aars Jordarbeide har paa flere Steder været saa at sige frugtesløst, idet den paafyldte Jord synker og skrider. Saalænge den jydske Jernvei fra Kolding og nordefter ikke er færdig, maa Posten mellem Øerne og Nørrejylland selvfølgelig føres over Middelfart- Snoghøi , men da dette stadig - maaske endnu et helt Aar - sker med Smakke, ser besynderligt ud nu, da Middelfart har to Dampskibe, hvoraf det ene hver Dag seiler med Posten sydpaa til Kolding, netop paa samme Tid, som Smakken gaaer med Nordposten og dens Reisende til Snoghøi . Dampbaadene kunde med Lethed anløbe Snoghøi paa Veien til Kolding ,dersom Regering og Rigsdag vilde tage den for alle Parter retfærdige Beslutning, at søge det forældede Færgemonopol afskaffet. - Det er dog tilvisse i 1866 en skrigende Uting, at Reisende mellem to stærkt befolkede Landsdele, skulle være nødsaget til at seile i aabne Baade, naar der er Dampskibe tilstede.

  Middelfart Avis

                       den 26de Mai 1866.

 -  En Tjeneste som Politibetjent her i Byen er ledig og kan søges af Underofficierer i Hæren. Fast aarlig Løn 300 Rd., en Uniformsjakke og en Hue hvert andet Aar samt et Par Støvler aarlig. - Den som ansættes, kan afskediges med 3 Maaneders Varsel, naar man skulde blive utilfreds med hans Tjeneste Ansøgningerne indsendes til Krigsministeriet.

---

Underskrevne tage sig den Dristighed herved at spørge det høie Veivæsen, hvorvidt Dyrlæge Edsberg er berettiget til at lade sine Køer trække ned over Rabatskraaningerne ved Hovedlandeveien, uagtet der findes to Indkjørsler til hans Løkke.

            Rorslev Mark, den 22de Mai 1866.

                        Eierne af Græsset paa Rabatten

              Middelfart Avis

                         den 26de Oktober 1866.

 -  Da Banegaarden ved Strib om faa Dage skal tages i Brug, kan det mulig have Interesse at faa at vide, hvorvidt Arbeiderne sammesteds ere skredne frem. Jernveissporerne med tilhørende Skiftespor og Dreieskive ere saaledes i Orden, at de kunne benyttes. Selve Stationsbygningen med tilhørende Udhuse osv. ere alle under Tag og saavidt fremskredne, at Døre og Vinduer kun mangler paa faa Steder. Men Snedkere og andre Haandværkere arbeide rask paa at tilendebringe Bygningen, og omendskjøndt det næppe vil blive raadeligt for nogen at bebo den ny Bygning endnu i lang Tid, vil den dog snart kunne blive saa vidt istand, at den kan tjene til Opholdssted for Reisende, der i nogle Minuter vente paa Togets Afgang. Værelsernes Beliggenhed er overordentlig hensigtsmæssig ordnet og Bygningen Forside har faaet saa smukke Forhold og Murstens-forsiringer, at man ikke vil kunne finde nogen smukkere Stationsbygning her i Landet end den i Strib.                 

    Med Hensyn til Indretningerne ved Stranden, hvor Fartøierne, der bringe de Reisende fra den jydske Jernvei, skulle lægge til, har vedkommende Bestyrelse derimod øjensynligt famlet i Mørke. I god Overensstemmelse med den Sætning, som man engang søgte at faa Folk til at tro, at Overfarten ved Strib skulle være lettere og mindre farlig end ved Middelfart, har man nu bygget Indfatningerne ved Kysten under Stationsbygningen som om Høivande,      Bølgegang, Skrue- og Drivis aldrig forekom ved Strib. Til et let Indfatningsbolværk, næppe saa stærkt som man bruger det ved smaa Bække, slutter sig en Skraaning af Græstørv og løst henlagte Sten, der skulle værne for en opfyldt Plads af det fineste Bakkesand. Men omendskjønt Bolværket næppe er bleven færdigt, er man allerede ifærd med at bygge et udenfor dette. Det første Bolværk har en Retning, der er parallel med Strømmen, men det ny Bolværk skjærer Strømmen under en Vinkel, og vil saaledes rigtignok give et Dampskib Leilighed til let at forlade Bolværket, men tillige bevirke, at Broen ved mange Leiligheder sætter sig fuld af Is, hvorved Færdsel standser. Beskyttelse for et Fartøi bydes der ved hvad der hidtil er bygget aldeles ikke, og vi tvivle derfor ikke om, at den kommende eller en efterfølgende Isvinter vil vise Exempler paa, at de Reisende, som ville til Jylland, maa forlade Banen ved Middelfart, for fra denne Byes sikre Havn at krydse Beltet, fremfor at reise til Strib og der erfare, at Isen har forjaget det Damp-skib, som de havde gjort Regning paa. Men det kan være godt, om saadanne Tilfælde snart vilde indtræffe, for at åbne Øinene paa dem, der have virket for at det bedste, det sikreste og hurtigste Overfartssted over Beltet, som findes, nemlig et eller andet Udgangspunkt fra Hindsgavls Vænge og Snoghøi Baadehavn, blev forladt og forlagt til Strib, ved det aabne Hav og med en Dønning og Bølgegang, der er stærk nok til i en eneste Nat at jævne de Arbeider, der hidtil ere udførte for at beskytte Stribs Kyst. Er dette først sket, saa vil man maaske endnu engang opkaste det Spørgsmaal: Kan Overfartsstedet over Beltet ikke forlægges fra Strib til Middelfart ?

              Middelfart Avis

                  den 22de Mai 1867.

Bekjendtgjørelse

Efterat den i Henhold til Forordning 5te Marts 1845 §15 affattede Beregning over Erstatning for Tab og Skade ved de fyenske Jernbaneanlæg, forsaavidt angaar Middelfart Hestebane og Strækningen fra Middelfart til Strib, er bleven behørigen gjennemgaaet og revideret, vil der paa efternævnte Tider og Steder blive afholdt Møder af den i Anledning af Jernbaneanlægget udnævnte Besigtigelses- og Expropriationskommissionen, hvorved Beregningerne vil blive forelagt vedkommende Eiere og Brugere nemlig:

           Fredagen den 31te Mai 1867

Kl. 11 Formiddag. Mødested Middelfart (Behrends Hotel): for de Eiere og Brugere af Middelfart Købstad, som have afgivet Grund til Middelfart Hestebane.

           Lørdagen den 1ste Juni 1867

Kl. 10 Formiddag. Mødested Middelfart Banegaard, for de Eiere og Brugere af Middelfart Købstad samt Staurby, Veilby Sogn, som have afgivet Grund til Banen mellem Middelfart og Strib.

   Dette bekjendtgjøres herved til Efterretning for alle vedkommende, med Tilføiende, at de der udebliver fra Mødet, ville antages at have erklæret sig tilfredse med Erstatningsansættelserne for deres Vedkommende, saaledes at intet Hensyn vil kunne tages til de Besværinger herover, som senere maatte fremkomme.

    Det bemærkes derhos, at de indkomne Andragender og Besværinger, forsaavidt vedkommer Anlæget af den her omhandlede Jernbanestrækning, ved denne Leilighed ville blive tagne under Paakjendelse af Expropriationskommissionen.

   For de Eieres og Brugeres Vedkommende, som erklære sig tilfredse med Beregningerne, vil Udbetalingen af Erstatningsbeløbene derefter snarrest muligt finde Sted, forsaavidt derimod ikke maatte være fremsat Indsigelser fra Panthaverne eller andre Vedkommende.

      Kjøbenhavn, den 20de Mai 1867

                                 Larsen

             Kongelig Kommissarius

       ved Dronning Lovises Jernbane

 Middelfart Avis

                d. 4de Februar 1868.

           Bekjendtgjørelse

 De jydsk-fyenske Jernbaner

     Beværtningen paa Middelfart Banegaard kan fra 1ste April d.A. faaes i Forpagtning efter Betin-gelser der henligge til Eftersyn paa Middelfart, Frederits, Kolding, Ny-borg og Odense Stationer.

   Tilbud med Opgivelse af For-pagtningsafgiften kunne indsendes til Hovedkontoret i Aarhus inden Udgangen af Febr. Maaned d.A.

     Aarhus, den 29de Januar 1868

                                                   N.Holst.

               Middelfart Avis

                          den 23de Mai 1868.

                             Omnibussen

Til Togene 9½ og 10 Formid, og 6 & 6½ Eftermd. kjører Omnibussen kun en Gang,

          nemlig henholdsvis Kl. 95 og 535 Eftmd.

For Byens og Omegnens Beboere, med eller uden Reisegods er Betalingen for en enkelt Tur,

 eller Tur Retur samme Dag 1 Mk.

Reisegods alene: en Koffert og Lignende 1 Mk.

 en Vadsæk og Lignende 8 Sk.

               Middelfart Avis

                                 den 6te Juni 1868.

      De jydsk-fyenske Jernbaner Søndags -   Extratog.

Hver Søndag i Juni Maaned vil et Extratog for Passagerer afgaa fra Odense Kl. 12½ Eftermiddag til Strib og Retur fra Strib Kl. 9 Aften til Nyborg. Extratogene holde ved alle Mellemstationerne. Driftsbestyreren.

           Middelfart Avis

                     den 18de Juni 1868.

 -  Det glæder os at kunne meddele, at Hurtigtoget fra Strib (herfra Efterm. Kl. 326) fra i dag indtil videre vil standse ved Nørre-Aaby for at afsætte de Reisende, som fra Morgentoget ere forsynede med Billet til Tilbagereise (Middelfart Nørre-Aaby). Efter Ordlyden af den derom udstedte Kund-gjørelse, der findes i nærværende Num-mer, vil man altsaa ikke i Strib eller her kunne løse Billet med Hurtigtoget til Nørre-Aaby ligesaalidt som man i Nørre-Aaby kan løse Billet til Reise derfra i østlig Retning. Hurtigtogets Standsning er alene for den stedlige Samfærdsel, der har lidt et betydelig Skaar ved den sidste Ændring af Kjøreplanen; den i dag indtrædende For-andring vil derfor være kjærkommen for Mange.

     Middelfart Avis

      den 10de September 1868.

Kjøreplan for de

            jydsk-fyenske Jernveie

(uddrag) Hurtigtog:

Frederits   ank.                                          25

-Frederits afg. Havnen                              235

Strib                  a nk   250        Strib afg.  30

Middelfart           ank  37                   afg  310

Odense              ank  420                 afg. 425

Nyborg              ank.  55        Korsør afg. 70

Kjøbenhavn      ank. 100                    

Signal og pumpehus - beliggende ved det der i dag er strandvejen nr. 202 -  vandforsyningen til jernbanens lokomotiver blev suget hertil gennem grusgraven

 (det nuværende rekreative område m. legeplads)

fra brøndene ved Strib landevej -  klik for at se. ▼

I 1869 blev der tinglyst følgende i skøde og panteprotokol nr.21 s. 681:

                                                                           Fortegnelse

over de med Jernbaneanlægget  fra Nyborg til Middelfart til ... afgivne arealer i Odense amt med angivelse af .... Vends herred, Veilby Sogn, Strib Færgegaard / Rubeks Mølle:

  Stamhuset Hindsgavls fæster Anders Pedersen:  til jernbane og rampe         24.940 □ alen

                  do.    Fæster Niels Mikkelsen (Rubeks Mølle)                                            42.350 □ alen 

  Transportforvalter Schmidt:       til jernbanen                                                              101,300 □ alen 

     samme       til baneanlægget fra stationen til Strib Færgegaard                          4.900 □ alen

 Strib Færgegaard og Rubæks Mølle afgiver                                     173,490 □ alen

                 Veilby Sogn ialt                                                                             240,760 □ alen

  Middelfart Avis

  den 2den November 1869

          Fremlysning.

Paa Strib Station er den 25de f. M. i en 2den Klasses Damevogn i Tog VII om Aftenen funden 40 Rd. Rm., som herved fremlyses.

       Vends Herredskontor

                     i Middelfart,  

   den 3die November 1869.

                                J.Holm. 

    Middelfart Avis

        den 16de December 1869

- Efter den af Indenrigsministeriet for Rigsdagen afgivne Beretning om de jydsk-fyenske Jernveisdrift i Aaret fra 1ste April 1868 til 31te Marts 1869 gjengive vi, efter "Frederits. Stft.", Følgende med Hensyn til de fra Station til Station i det Hele befordrede Antal Reisende: ....Middelfart - Strib 70.039, (pr. Dag 192 mod 148 og 105 de to foregaaende Aar] Mellem Strib og Frederits befordredes i Driftsaaret 1868-69, 86.529½ [237 pr. Dag mod henholdsvis 160 og 107 de to foregaaende Aar].

     Middelfart Avis

    Tirsdag den 9de Januar 1872.

           Bekjendtgjørelse

    De jydsk-fyenske Jernbaner.

Reisende, der fra Strib og fra Frederits ville foretage Reiser udover henholdsvis Frederits og Strib, anmodes om at løse Billetter paa Stationerne og ikke ombord paa Dampskibet, da de lokale Damp-skibsbilletter kun gjælde fra Anlægssted og til Anlægssted og der navnlig ikke i Strib vil være Tid til at løse Billet til videre Reise i Tiden mellem Dampskibets Ankomst og Togets Afgang.

               Middelfart Avis     

                  Mandag den 27de April 1872.

 -  Om Taxtforhøjelserne ved se jydsk-fyenske Jernveie meddelte vi forleden, at det skulde være Hensigten at forhøie samtlige "Taxter for Rei-sende paa Statens Jernveie med omtr. 25 pCt." .... - Prisen for Enkeltbilletter efter den ny Taxt vil nemlig blive: 12 -18 - 26 Sk. pr. Mil henholdsvis for 3die, 2den og 1ste Klasse for de første 10 Mil, 10 - 16 - 22 Sk. pr. Mil for de næste 10 Mil og 8 - 13 - 18 Sk. for den øvrige Del af Reisen paa de jydsk-fyenske Jernveie; den hidtil gjældende Taxt er henholdsvis 10 - 16 - 22, 8 - 13 - 18 og 6 -10 - 14 -

           Middelfart Avis

                  den 14de November 1872.

- I Løbet af Natten til igaar tog Stormen saaledes til at den ved Morgendagens Frembrud havde antaget en orkanagtig Karakter ...

- Hurtigtoget østfra igaar Middags naaede kun til Strib, i hvis Nærhed Søen slog op over Jernveien og havde bortskyllet Gruslaget, hvorfor Toget kun langsomt kunde føres op til Stations-bygningen, Søen stod helt over Stribs ny Havn, ligesom Havnen i Frederits var helt over-skyllet. Da der ingen Overfart kunde finde Sted, løb et Extratog tilbage til Middelfart, hvor de Reisende vilde overnatte.

- Ved Strib stod Vandet igaar Middags helt op til Stationsbygningen og den østlige Bro, der sikkert har lidt endel, var helt overskyllet.

- Ved Rubæks Mølle stod Vandet helt op mellem Bygningerne. - Kanonerne ved Strib Odde laa igaar Middags midt i en Indsø.                               

          Middelfart Avis

               Tirsdag den 25de Juni 1872.

 -  Der vil om kort Tid blive anbragt nogle ny 3die Klasses-Vogne paa Statens Jernveie. De ere forsynede med Dør i hver Ende og en Gang i Midten; ved begge Sider er der dobbelte Siddepladser, saaledes at hver Vogn rummer 56 Reisende.

  Middelfart Avis

     Mandag den 25de November 1872.

 -  I Fredags blev en Tyr, som herfra skulde føres til Frederits, ynkelig lemlæstet underveis til Strib, idet den havde revet sig løs i Jernveivognen og slap ud af Vognen med Bagkroppen; i denne Stilling blev den slæbt et langt Stykke langs Jernveiens Skraaning. Da Toget holdt, var den meget lemlæstet og maatte hurtigst muligt dræbes. Den var bestemt for Slagter Meyer i Frederits og havde kostet 100 Rd.

                Middelfart Avis

                         den 10de September 1873.

- Med Toget igaar Middags føres her igjennem Fyen en stor Del Godsvogne til de ny Jernveie paa Sjælland og Lolland.

                           den 11te September 1873.

 Af de igaar omtalte Godsvogne til de sjællandske og lollandske Jernveie, vil der i de nærmeste Dage blive ført omtr. 100 Stk. gjennem Fyen til Nyborg og derfra ved Hjælp af Pramme, som af Dampbaaden "Pioner" til deres Bestemmelsessted. De ere mærkelig nok, forfærdigede i Hamborg, uagtet vi her i Landet, navnlig i Randers have gode Værksteder for den Slags Vogne.

 Middelfart Avis

                             den 7de December 1874

-  De nye Taxter for de jysk-fyenske Jernveie, omsatte i Kronemønt og gyldige fra 1ste Januar 1875 er under 27de f.M. stadfæstet af Indenrigsministeriet og kan faaes paa alle Stationer -   Vi hidsætte her Priserne i Øre og Kroner for de nærmeste Stationer i 3die Vognklasse (fra Middelfart)

                                        Enkeltbillet   Dobbeltbillet

   til Strib                              25 Øre             35 Øre

    -  Frederits                       55    -                75   -

   ......

    -  Odense                      1,65 Kr.           2,35  Kr.

    -  Nyborg                       2,65  -              3,70   -    

      Middelfart Avis

         den 2den September 1875.

   Den uheldige Indretning, at Konduktørerne skulle hænge uden paa Jernveivognene her i Landet, har nu og da tilfølge, at en Mand falder af under Kjørselen. Dette skal i Lørdags, ifølge "Koldpst.", være sket med Hurtigtoget gjennem Fyen dog heldigvis uden at Manden kom tilskade. Toget  holdt og tog ham op igjen.

Lidt fra statsbanernes protokoller

                                                            Fredericia 11/11 1875

Baneingeniøren.

1. Sektion.

Fredericia.

Brugen af Fodvarmere skal tage sin Begyndelse med Morgentogene i Morgen.  Stationerne Vamdrup, Lunderskov, Fredericia og Striib mangler endnu de til Fodvarmere fornødne Steen, som Hrr. Baneingeniøren bedes foranledige leveret forinden. 

                                                                               Ærbødigst

Fredericia, den 14/11 1879

Strib Station.

Fra i nat skulle Nattogene opvarmes, der bør ligeledes lægges lidt i Morgen- og Aftentogene

  Middelfart Avis

                       den 12te Marts 1881.

- Igaar Formiddags, da Tog 3 ankom hertil Stationen, savnedes Togføreren. Han var set sidst, da Toget holdt ved Nørreaaby, hvorhen der strax blev telegraferet. Ved Eftersøgningen fandtes hans Lig med Billettangen i Haanden ved Siden af Sporet mellem Nørreaaby og Kauslunde. Den Omkomne, der maa være falden af under Kjørselen, hvorved han har paadraget sig dødeligt Saar i Baghovedet, var en flink, tjenstivrig Mand ved Navn Poulsen; han boede i Frederits og efterlader sig, saavidt vides, Hustru og 6 - 7 Børn.

                   Middelfart Avis

                         den 22de Januar 1881.

- Et Telegram til Postkontoret meldte igaar: Kjøbenhavns Brevpost af Onsdag Aften og Torsdag Morgen afgik fra Odense ad Landeveien Kl. 7,30 Morgen (Disse Poster maa altsaa være førte fra Nyborg til Odense ad Landeveien). Den Post som Torsdag Eftm. Kl. 1 afgik fra Middelfart, var Fredag Morgen Kl. 8 endnu ikke naaet til Odense. - Et Tog er Fredag Form. Kl. 10 afgaaet fra Nyborg.

- Senere Meddelelse: Den i Torsdags herfra ad Landeveien afsendte Post omvexlede underveis Brevposten fra Middelfart med den fra Odense afsendte Brevpost fra Odense og Sydfyn og ankom hertil Kl. 11 Fdm.

Den fra Strib Kl. 7½ Morgen afsendte Sneplov naaede først Nørreaaby Kl. 2½ Eftermiddag, og det her holdende Tog, som var afsendt fra Nyborg Kl. 10 Fmd., ankom her til Middelfart Kl. 250 - Umiddelbart efter at Tog 5 var ført igjennem, løb Tog 8, hvorefter Togene kunne gaa regelmæssigt i Fyen.

          Middelfart Avis

                               den 20de Juni 1881.

- Der vil fremtidig i de fleste Tog paa Statens Jernveie findes Pladser for Reisende i 3die Klasses Vogne, hvor der ikke ryges Tobak, en Opmærksomhed fra Direktionens Side, for hvilken Publikum sikkert vil være taknemlig.

  Middelfart Avis

  den 24de September 1881.

- Søndag Morgen Kl. Omtr. 6 reiste Kong Oscar den Anden af Sverige-Norge samt Dron-ningen og to Sønner med Extratog sydfra her forbi. Kongefamilien, der ledsagedes af et temmeligt talrigt Følge, rei-ste ligeledes gjennem Sjælland med Extratog og ankom om Eftermiddagen Kl. 3 - 4 til Kjøbenhavn.

  Middelfart Avis

      den 25de Marts 1882.

- Paa Strib afholdtes der i Lørdags Prøve over et Antal Ansøgere til Tjeneste ved Jernveien. Examinationen udførtes af Embeds-mænd ved Jernbanen og varede omtr. 5 Timer.

          Middelfart Avis

                den 29de Marts 1883.

- Bestyrelsen af de fyenske Jernveie har iflg. "Fs.Morgenav." i denne Tid indført en forbedring i Driften, som vi ikke kan andet end anerkjende, idet de gjennemgaaende Persontog nu ere blevne forsynede med Vacumbremser, ved Hjælp af hvilke Lokomotivførerne ved en simpel Manipulation ere blevne satte istand til at standse Togene med meget kort Varsel selv om de ere i stærk Fart. Vacumbremserne bringes til at virke ved Damp, og ere Vognene i disse Tog forsynede med Vaccumsledning, saa at Lokomotivføreren ikke alene nu formaar at bremse selve Maskinen, men ogsaa kan betjene Togets øvrige Bremser .... Enhver vil kunne indse hvormeget der ved denne Foranstaltning er vundet med hensyn til Sikkerheden ved Togets Fremførsel, ligesom ogsaa især om Natten, den i høj Grad generende Brug af Dampfløjten nu kan indskrænkes meget betydelig, da Lokomotivførerne ikke behøve at give Signal til de Bremse betjenende Tog-Funktionærer.

Middelfart Avis

     den 23de Juni 1883.

- Priser for Faar, Svin og Søer, som i denne Uge ere leverede ved Strib Station have været: For Faar og Lam 23 Kr.; bedste svære Svin (veiede mindst 250 Pd.) 31 Kr. Mellemsvin - Kr. Svin fra 150 - 200 Pd. 29 Kr. Søer 23 Kr. Alt pr. 100 Pd.

          Middelfart Avis

               den 26de November 1884.

- Ved Strib Station skete ifølge "Fred. Folketid." en Nat i forrige Uge det Uheld, at Lokomotivføreren kjørte Lokomotivet gjennem en Mur i Maskinbygningen ind i et Rum, hvor Fyrbøderen sov; men denne kom heldigvis ikke tilskade. Derimod hændte der Fredag Eftermiddag et beklageligt Uheld for samme Lokomotivfører, idet han kjørte en Vogn ud af Sporet samt beskadigede to andre Vogne, hvorved en Portør kom saa alvorlig tilskade, at han maatte føres hertil Middelfart og underkastes Lægebehandling.

 Middelfart Avis

      den 3die Juni 1885.

- I det sidste Amtsraadsmøde fremlagdes fra Jernveiinge-niøren i Frederits en Skrivelse af 4de Februar d.A. tilligemed Gjenparter af Overenskomster angaaende Overtagelsen af Stationsveiene ved Strib, Aarup og Nørre-Aaby Stationer fra 1ste April d.A. at regne.

         Middelfart Dagblad

                   den 18de November 1887.

 -  Keisertoget, der bestod af en halv Snes Vogne med 2 Lokomotiver for, afgik fra Nyborg i Gaar Aftes Kl.6 ¾ med 47 Minutters Forsinkelse. Det Kjørte her forbi Middelfart Kl.8,7 Min. og ankom til Strib 6 Minutter senere. Her benyttedes 2 Dampfærger til Overfarten. De fyrstelige Personer forlode ikke Vognene, hvorimod en Del af Følget steg ud. I Fredericia var Havnehovederne oplyste med Begfakler, og Stationen var festlig Smykket, Keiseren, Keiserinden og Prinsessen af Wales stege ud af Vognene og hilste paa de Tilstedeværende, men kort efter gik de atter ind i Vognene, hvor der indtoges et Maaltid i Spisevognen; der var dækket med Guldservice samt smykket med Blomster. Afreisen herfra foregik Kl. 9.45 Min. og Kl. 10.34 ankom Toget til Vamdrup hvor Keiseren modtoges af Grev Kontousow og Overpræsident Krahn. Toget afgik derfra Kl. 10.53 Min. under Hurraraab.

           Middelfart Avis

                   den 19de November 1887.

 -  Keisertoget gjennem Landet blev til en Begivenhed, thi der var Mange, som havde ladet sig lokke ud for at se om der muligvis skulde ske noget, naar det prunkfulde Tog kom forbi. Men der blev ikke Noget langs hele Linien, baade gjennem Sjælland og Fyen vare Folk ude for at "se Røgen", thi stort Andet blev ikke synligt; Toget foer nemlig overalt forbi med en Fart, der ikke er ganske sædvanlig, ialtfald forbi Stationerne. Disse vare overalt afspærrede for Publikum, saa at ikke engang Reisende, som skulde med et krydsende Tog, kunde komme ind før det russiske Tog var løbet forbi. Det var ikke blot Stationerne, som vare afspærrede, ogsaa Overkjørslerne holdes lukkede og spærrede og til stor Ulempe for Mange, fordi Toget lige fra Nyborg var forsinket henved en Time. Foruden Afspærringen var der posteret folk fra Stoppekolonnen med Lygter hist og her langs Linien, saa at de Nysgerrige, der stode ude i den kolde Vinteraften, om de ikke have set og lært Andet, dog have faaet med hjem en lille Mindelse om, hvordan det gaar til naar Keiseren over alle Russer kjøre gjennem sit eget Land. Om det saa var Gensd'armer, saa fattedes de ikke, de vare i stort Antal sendte ud fra Kjøbenhavn til de Egne, hvor der ingen findes, og som enlige Forglemmigeier spirede de frem paa de forskjellige Stationer. Om de vare til Nytte kan Ingen vide, skjønt de Faa, der anse dem for paatrængende nødvendige, dog maaske driste sig til at paastaa, at Keisertoget er rullet saa lykkeligt hjemad, netop fordi der var Gensd'armer ude for at se om Alting gik rigtig til. Ved Middelfart Station var der ogsaa et Par af dem, men de maa have kjedet sig overmaade, thi der vistes ikke Spor af Nihilistsind mellem de henved 150 Nysgjerrige, der frøs langs Veien mellem Hovedlandeveien og Jernveistationen, Gensd'armernes Melding vil overalt fra være forfattet; "Intet at melde". Alt gik saa heldigt, som det kunde have været et ganske almindeligt Extratog, kun, at dette løb noget hurtigere, men desuagtet var forsinket meget længere end det et Keisertog egner og anstaar. Det kom næsten en Time for sent til Strib, hvor flere Embedsmænd have indfundet sig for at hilse paa Keiseren, som dog ingen af dem fik at se. I Frederits var der pyntet med Blomster, Tæpper osv., Dampfærgehavnen og hele Jernveistationen var skarpt afspærret. Der blev kun givet Adgang "inden for Snoren" til ganske faa høire Embedsmænd ikke engang den engelske Konsul, der vilde overrække Prinsesse Alexandre en Buket, kunde indlades. Telegrafering kunde paa ingen Maade tillades! I Kolding var det, ifølge "Kold. Flkbl." ikke saa strengt, Folk kunde gaa lige hen til Jernveistationen, men indenfor skinnede de Lyseblaa. Kolding Slotsruin var bleven oplyst med nogle brændende Tjæretønder, men da Kl. blev over 10 inden Toget kom, blev Oplysningen mat. Folk saa paa hverandre, da Toget brusede forbi; de lo og skyndte sig hjem med Kulde i Kroppen. I Vamdrup var der store Anstalter med Afspærring og Gensd'armer; af de sidste var der saa mange, at man maaske ikke holder Stort flere Kosakker pr. Station i Rusland. Allerede Kl. 6 stilledes de paa Post, og det Hele var skarpt afspærret. En Mand skulle absolut have et Brev til Stationen, der indeholdt Lotterisedler og kom de ikke afsted, maatte han selv betale dem siger Intet. Her var et Ophold paa en halv Snes Minutter, hvorefter Toget dampede videre og Keiseren forlod dansk Grund. Til Vamdrup ledsagedes han af Admiral Schive og Folketingsmand, Kammerherre Hedeman, der vare attacherede ham.

Middelfart Avis

                      den 30te Mai 1888

- I den sidste Ugestid er der paa Strib bleven holdt Examen i Jernveistjenesten for Assistenter. Prøven sluttede Tirsdag Eftermiddag, saavidt vides prøvedes Omtr. 40 Assistenter af Examens Kommissionen under Forsæde af Trafikchefen. Ikke alle Examinanderne bestode Examen.

             Middelfart Avis

                   Fredag den 15de Febr. 1889.

- Intet Tog har befaret Fyen i Nat. Tog 49 Onsdag Eftermiddag (i Middelfart Kl.8,15) naaede ikke længere end til Nørreaaby, hvor det sidder endnu (Kl.2 Eftm.).

- Intet tog senere udsendt paa fyenske Linier.

- Strax da Veiret lagde sig (Torsdag Formiddag) blev der sat Kraft paa at rydde den fyenske Jernveilinie. Kl.4.15 meldes dette fra Jernveistationen, men der kunde da endnu ikke siges Noget om, naar det vilde lykkedes.

- Hele vor Telefonforbindelse med Omverdenen kom i Uorden - netop paa den Tid, hvor der er haardt Brug for dette ellers fortræffelige Edderkoppespind, slynges Traadene sammen saa det bliver til Vrøvl det Hele. Kl. 3-4 Eftm. kom der forsaavidt Orden i Sagerne, saa der kunde meldes fra Nørre-Aaby, at det Tog, som Onsdag Aften blev stikkende i Sneen, kunde afgaa herfra Kl. 3 Eftermiddag, det kom hertil Kl.4.15 og gik videre til Strib. Med Toget var kun faa Reisende, som havde havt ufrivilligt Ophold paa Gjæstgivergaarden.

          Middelfart Avis

                    den 3die Septbr. 1889.

 -  Istandsættelsen af Strib's Dampfærgehavn fortsættes. I Foraaret blev der støbt Betonfundament foran Broklappen og i Sommer blev der indlagt en ny Broklap; derefter blev der taget fat paa Perronen imellem Færgehavnen og Reservehavnen, der blev grundig efterset og udbedret, og nu arbeides der paa Pæleværket og Brodækket ved den anden Side af Broklappen ind mod Perronen eller Skibsbroen. Omtrent hele Pæleværket der har, ifølge "Frederits. Sttd." vist sig at være raaddent, hvorfor det tages op og skal erstattes med nyt. Det er forresten ikke underligt, at det er endel medtaget af Tidens Tand efter de mange Aar, det har staaet idet saavel Tiden som Vandet stadig gnaver derpaa. Paa Stationspladsen og langs Jernveien er der ogsaa idel Travlhed i denne Tid; Stoppekolonnen arbeider hver Dag for at efterse og udbedre Sporene, dels ved at lægge ny Sveller; dels ved at lægge ny Skinner, hvor de gamle ere blevne medtagne. Langs Linien imellem Nyborg og Strib farer der hver Dag et Arbeidertog, bestaaende af tretten Vogne og et Lokomotiv, der fra Grusgraven ved Langeskov forsyner Linien med Ballast for at gjøre den stærk til Vinterens Komme.

          Middelfart Avis

                       en 19de Juli 1890

- Jernbanekonduktør Petersen fra Nyborg var i Onsdags saa uheldig i Nærheden af Nørreaaby Station, da han gik uden paa Toget for at billettere, at slaa Hovedet imod Signalpælens Vinge, hvorved han fik Panden flækket. Han blev strax forbunden og derefter ført til Nyborg.

                 den 20de Juli 1890

 -  Den igaar omtalte Konduktør Petersen, der i Onsdags kom tilskade ved at støde Hovedet mod et af de ny Signaler, som ere opstillede ved Stationerne, er endnu meget lidende. Ulykken skete, da han med Toget Eftmd. Kl. 419 kom i Nærheden af Middelfart Station, hvor han var ifærd med den farefulde Gjerning: at gaa uden paa Vognene for at efterse og klippe Billetter. Ved Nørreaaby fik han Bistand med Vand osv. Paa flere Steder i Ulandet (maaske de fleste) er denne Gang udenfor Vognene under Kjørselen afskaffet, og det synes nu at være Opfordring til at det samme finder Sted her i Landet, især naar der opstilles Gjenstande (i dette Tilfælde ny Signaler), der staa saa nær, at det kan koste Menneskeliv hver Dag paa en halv Snes Steder alene mellem Middelfart og Nyborg. Det maa anses for mærkeligt, at Konduktør Petersen magtede at holde sig fast efter det voldsomme Slag, thi Guderne vide, at der er ikke Meget at holde fast ved.

 Middelfart Avis

                      den 26de Novbr. 1889.

- Det fortælles i den senere Tid, at man omgaas med Tanken om enten en betydelig udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits eller bygningen af endnu en Dampfærgehavn, paa hvert af de nævnte Steder. Det lader saaledes til, at Tanken om en fast Bro over Lillebælt stadig skydes ud, og at Udgiften til et saadant Anlæg i vor Tid anses for alt for høj. Det indvendes stadig, at Dampfærgerne gør god fyldest, og dette kan jo heller ikke nægtes, men man synes stadig at glemme, hvilke uhyre Opsving baade Mængden af Reisende og af Gods har taget i de omtrent 25 Aar, den fyenske Jernvei har været i Drift, lige som man aabenbart ikke synes at tillægge de store Driftudgifter af et saadant stykke Vandvei tilstrækkelig Vægt. Da i 1865 Jernveien gennem Fyn blev aabnet, kunne man i et par Aar hjælpe sig med de her hjemmehørende smaa Dampbaade, »Lille Belt« og »Balder«, men nu er ikke engang tre store Dampfærger tilstrækkelige. Skal der nu bygges ny og større Dampfærgehavne, saa synes man her som paa adskillige andre omraader at være i færd med at spare paa Skillingen og lade Daleren springe. For øvrigt paatænkes det nok i en nær fremtid at gøre forsøg med at lade, saa vel Dag- som Nat-Togene, indrette for 1. og 2. Klasses Reisende et Par Salonvogne, som kunne overføres med Dampfærgen.

  Middelfart Avis

                   den 16de November 1890

- Det vil glæde det store reisende Publikum at erfare, at der paatænkes ret betydningsfulde Reformer paa Statsjernveiene til Publikums Bekvemmelighed. For de jysk-fyenske Jernveies Vedkommende vil der særlig blive reformeret paa Opvarmnings Omraadet, idet man agter at lade det nuværende Brændselssystem afløse af Dampvarme. For Tiden opvarmes de jysk-fyenske Jernveies Vogne paa den Maade, at der under Vognsæderne er anbragt Jernkasser med Tørvekul, hvis Glødning og Forbrænding foregaar ved Hjælp af det Lufttræk, der fremkaldes ved Toghastigheden, og som ved Luftfangere føres ind over Ildstederne. Denne Opvarmningsmetode er imidlertid af flere Grunde uhensigtsmæssig; den fordre stadig Tilsyn, og der opstaar en generende Røg, hver Gang Ildkasserne trækkes ud og ses efter; desuden er den dyr og tilmed ustadig og upaalidelig. Derfor har man nu besluttet, at opvarme Vognene ved Damp, saaledes som det sker ved de sjællandske Jernveie. Denne Methode er farefri, Varmen er mildere og kan desuden reguleres af de  ►

Reisende selv idet der gaar en Ledning under samtligeVogne og i hvert Rum er anbragt Ventiler, ved Hjælp af hvilke Varmen kan øges eller mindskes efter Behag. Det vil ganske vist tage nogen Tid inden denne Reform fuldtud kan træde i Kraft, idet det ny System ikke kan ventes indført overalt før om omtr. 4 Aar. Men saa have de Reisende da ialtfald Noget at glæde sig til saalænge, og de ville næppe mærke Stort til, at denne Forandring til det Bedre kommer til at koste henved ½ Mill. Kr.. Pengene kunne gives ud til noget mindre Nyttig. Paa de sjællandske Jernveie vil en Reform finde Sted i Retning af forbedret Belysning. Det var egentlig paatænkt at lade Stenoliebelysningen afløse af Gasbelysning, men saa kom det frem, at man var begyndt at indføre elektrisk Lys paa udenlandske Jernveie, og saa fandt Ministeriet det rigtigt at Prøve det samme her. I Løbet at tre Fjerdingaar har man nu prøvet det elektriske Lys i enkelte sjællandske Personvogne, og det har vist sig, at naar der anbringes en Glødelampe af 8 Nærmelse’s Styrke midt i Loftet, vil man paa enhver Plads i Vognen være istand til at læse fint Bogtryk; ligeledes har man sikkerhed for, at denne Belysning er fuldstændig sikker og farefri.  (blev først indført på den fyenske bane i 1898)    ■

                Middelfart Avis

                         Fredag den 29de Mai 1891.

- Den bebudede dobbelte Dampfærgefart over Lillebælt ved Strib-Frederits vil, efter Forlydende i "Nattd.", tage sin Begyndelse Natten imellem førstkommende Søndag og Mandag, der vil da med hvert Iltog blive overført tre 1ste og 2den Klasses Vogne, hvorved de Reisende blive fri for at skifte Vogn, saavel i Strib som Frederits. Denne Ordning skulde allerede have været truffen den 1ste April, men da Istandsættelse ved Dampfærgehavnen i Frederits ikke kunde tilendebringes til den Tid, maatte det udsættes til 1ste Juni. Der vil til den Tid komme til at afgaa to Dampfærger efter hvert Iltog, hvoraf den ene vil overføre de Reisende og de gjennemgaaende Passager-vogne, og den anden vil overføre Postvogne og Jern-veiens Pakvogne.  

         I Fredericia er der i den Anledning anlagt en ny Perron til Brug for de fyenske Reisende, da den midterste Perron, der tidligere har været benyttet baade til Personvogne og Godsvognene nu udelukkende skal benyttes til de Vogne, der skulle rangeres ind i de forskjellige Tog.                                   

           Middelfart Avis

                 Tirsdag den 3die Marts 1891.

 Over Strib ville de Reisende med 1ste og 2den Klasses Jernveibiletter nu om kort Tid blive færgede uden at de behøve at skifte Vogn hvad der selvfølgelig ved Nattogene vil være en stor Behagelighed. Ved Frederits og Strib er der nemlig bygget ny Færgehavne, som nu ere tagne i Brug; den ældre ved Frederits bliver for Tiden istandsat og naar dette Arbeide om kort Tid er sluttet, vil der samtidig afgaa to Færger med Iltogene; den ene som nu med Postvognene og Bagagevognen, den anden med fem Reisevogne, hvori de Reisende kunne forblive.

             Middelfart Avis

                    Torsdag den 4de Juni 1891.

 -  Den bebuede dobbelte Dampfærgeseiling over Lillebelt, der efter Bestemmelsen skulle have taget sin Begyndelse samtidig med den ny Kjøreplan, er paa Grund af indtrufne Omstændigheder udsat til den 15de ds.

             Middelfart Avis

                Tirsdag den 27de Oktober. 1891

 -  For kort tid siden er der ifølge "Hrs.Flkbl." Indført en ny Ordning paa jysk-fynsk Jernvei, som maa siges at være meget praktisk. De Rejsende behøver nemlig ikke mere at staa ud af Vognene i Strib og Fredericia, idet der er gjennemgaaende Vogne, som ere bestemte til at kjøre til forskellige Endepunkter paa Jernveien. I Nyborg er der Vogne, der gaa sydpaa til Vamdrup, vestpaa til Struer og nordpaa til Frederikshavn. Det volder ganske vist endnu en hel Del Besvær at faa de Reisende anbragt i de rette Vogne, men det er dog et ganske betydeligt Fremskridt, at de reisende ere fri for at staa ud i Strib.

              Middelfart Avis

                          den 12te Januar 1892.

-  Fra Middelfart Jernveistation Modtoges Mandag  Eftm. følgende Telegram:

   Søndag Kl. 9.20 Aften. Frederits_Nyborg Regelmæssig Drift Suspenderet Overalt. Togene 165 og 182 og senere Tog indstilles Frederits-Aarhus Togene 57-44-50 samt 100 imorgen indstilles Strib--Odense.                       Insp.

    Tog 56 returneredes fra Middelfart til Strib. En Sneplov, som var udsendt fra Strib for at rydde Linien for Tog 56, løb fast i sneen paa Skrillinge Bakke og Maskinen kom ud af Sporet. Ploven returnerede til Strib inat efter at Maskinen var bragt paa Spor.

               Middelfart Avis

                            den 10de Marts 1893.

 -  Der er nu paa vore Jernveie kommen et nyt Signal, hvorom der meddeles til "Middelfart Avis":

   Naar det er taaget Veir, saa Lokomotivførerne ikke i Frastand kunne se' det sædvanlige Stoppesignal paa Semaforen, bliver der sat Knaldsignaler paa Skinnerne, saa at de kunne nærme sig med Forsigtighed, for at forebygge Togsammenstød, naar Krydsning skal finde Sted. Disse Knaldsignaler give saa et høit Knald, som naar en Bøsse affyres, idet Toget kjører over dem.

            Middelfart Avis

                      den 23de April 1893.

 -  De fyenske Jernveiskonduktører, der forrette Billetteringstjeneste, have indgivet Andragende til Statsjernveisdriften om at faa udleveret samme Slags Lygter, som deres sjællandske Kolleger ere forsynede med. De nuværende Lygter ere nemlig upraktiske idet Konduktørerne under Billetteringen maa holde dem i den ene Haand, hvad der selvfølgelig er meget generende paa deres ingenlunde farefri Passage udenpaa Toget.

               Middelfart Avis

                            den 22de Septb. 1893.

-  I Expres- og Iltogene paa Strækningen mellem Nyborg og Strib anvendes iflg. "Nyb.Av"  Boggivogne af samme Art som dem, der benyttes i enkelte Tog paa Sjælland.

   De udmærke sig fremfor de almindelige Person-vogne saavel ved deres rolige og behagelige Gang - der endog under forceret Kjørsel tillader at man kan skrive nogenlunde let som ved at Kupe'erne, af hvilke der findes to af 1ste og fire af 2den Klasse i hver Vogn, ere betydelig bredere og høiere. De ere derhos særdeles komfortabelt udstyrede med løse Hynder og Sofapuder, og hver af dem har sit Toiletrum, i hvilket der findes rigelig Vand og et meget stort, paa Rulle fastgjort Haandklæde.

   Statsjernveiene's Kupe'belysning kan, ifølge "Natt.", ventes betydelig forbedret om nogen Tid, idet Olielamperne i de fleste Vogne ville blive afløste af Mineralolielamper.

   De ny Lamper ere stærkt lysende, men kræve ogsaa til Gjengjæld en meget omhyggelig Pasning.

           Middelfart Avis

                     den 18de Juni 1893.

-  Mandag henved Middag blev Sprøiten fra Hindsgavl alarmeret ved Telefonmelding fra Billeshave om, at der var Ildløs i Staurby Skov. Sprøjten kjørte igjennem Byen østefter, men forinden den kom til Stedet, havde Sprøiten fra Billeshave allerede slukket den ubetydelige Ild, der rimeligvis er opstaaet ved Gnister fra Lokomotivet.

               Middelfart Avis

                           den 19de August 1893.

-  Rimeligvis Mandag Morgen vil 25de Bataillon komme ad Jernveien gjennem Fyen for over Strib-Frederits at marchere til Øvelsespladsen ved Funder. Nogle Dage efter kommer 26de Bataillon fra Odense, for ligeledes at marchere til Funder.

 - Et Dragonregiment kom Fredag Eftermiddag her til Egnen og indkvarteredes i Røile, Veilby, Staurby o.s.v. Lørdag Morgen fortsættes Marchen over Strib-Frederits.

             Middelfart Avis

                        den 27de Septbr.1893.

- Greven af Paris, ledsaget af sin Søn, Prinds Henri af Orleans, rejste Mandag Eftermiddag fra Esbjerg gjennem Fyen til Kjøbenhavn.

             Middelfart Avis

                  Onsdag den 1ste Novbr. 1893.

-  Der er nu paa Statens Jernveie taget enkelte af de forleden omtalte ny Personvogne i Brug.

   Paa Strækningen gjennem Fyen er dog hidtil kun kommen tre saadanne Vogne med 1ste og 2den Kl.

    De er meget smukke og længere end sædvanlige Vogne; de har otte Hjul forbedrede Fjedre og løbe meget let og uden Spor af Slinger over Skinnerne.

     De ny Lamper med Mineralolie ere anbragte i disse Vogne; men foruden Lamper er der paa den ene Væg ophængt i et elegant Hylster med Kup-pel et Voxlys for det Tilfælde at Mineralolie-lampen svigter.

    Vognene ere leverede af Fabrikken "Skandia" i Randers.

             Middelfart Avis

                         den 14de Novbr.1893

- Fra og med den 1ste Decbr. vil der paa alle Statsjernveistationer og Holdepladser kun blive ringet e'n Gang før Togafgang.

    Paa Dampfærgerne og Dampskibene vil der samme Tid ligeledes kun blive ringet e'n Gang,

istedetfor, som nu tre Gange.

                  den 30te Januar 1894.

 - I de fleste Jernveivogne er der nu, som tidligere omtalt, indført en ny Belysning, men da den, efter Forlydende, er meget kostbar og temmelig besværlig at vedligeholde, er der Sandsynlighed for at den med Tiden vil blive afløst af elektrisk Lys eller Gas, hvilket sidste nu benyttes i gjennemgaaende Salonvogne.

                         den 8de August 1894.

- Der var igjen Tirsdag stort Mylr af Reisende med Expresfærgen over Lillebelt.

   Toget, der var forspændt to Lokomotiver, talte femten med Reisende tæt besatte Vogne.

          Middelfart Avis

                 den 25de December 1894.

- De planmæssige Jernveitog have vist sig utilstrækkelige til de sidste Dages stærke Trafik.

   Saaledes gik Natten til Søndag tre Extratog gjennem Fyen; et af dem talte 38 Vogne. Natten til Mandag gik to Extratog her igjennem.

                Middelfart Avis

                     den 28de December 1894.

-  Onsdag Morgen tidlig kom der fra en nærliggende Station Melding her til Middelfart Station om, at de savnede en Konduktør af Hurtigtoget, som afgaar herfra Kl. 3.10 Nat.

   Der blev strax sendt en Trolje ud med et Par Mand, som en halv Milsvei herfra fandt vedkommende Konduktør, der var saa godt som uskadt, uagtet Toget havde været i meget stærk Fart, da han faldt af det.

             Middelfart Avis

              den 2den Februar 1895.

- Galeasen "Meta", der strandede ved Kappelsbjerg Onsdag Aften, var endnu ikke Fredag Aften kommen af Grunden, og dette vil næppe heller ske, før der indtræder et meget stærkt Høivande.

Fredag Eftermiddag ved 5-Tiden kom en af Dampfærgerne ved Strib herover for at gjøre et Forsøg, men det mislykkedes fuldstændigt. Uagtet der benyttedes stærke Staaltrosser, sprang disse dog fire Gange som Sytraade, uden at den grundstødte Galease rørte sig af Pletten. Efter nogen Tids Forløb opgav Dampfærgen Arbeidet og stod efter Strib. Forhaabentlig vil den gjentage Forsøget; det vilde ihvert Fald være heldigt for Skipperen, om den gjorde det. Han er en fattig Mand, der ikke let vil kunne taale de Tab, som dette ulykkelige Tilfælde paafører ham.

                den 3die Februar 1895.

- Lørdag Eftermiddag ved 4 -Tiden kom atter Dampfærgen fra Strib herover for at forsøge at tage den strandede Galease af Grunden, man benyttede dennegang en stærkere Trosse, som tilmed anbragtes paa en anden Maade end den foregaaende Dag.

Efterat Dampfærgen en Tid havde halet i den grundstødte Skude, uden at denne rørte sig, forsøgte man at faa den løs ved pludselige Ryk, idet Færgen slappede Trodsen og derefter med ét satte fuld Kraft paa.

Da disse Ryk vare gjentagne nogle Gange, og Galeasen hver Gang gled mere og mere ud, lykkedes det endelig at faa den flot.

Det heldige Udfald af Anstrengelserne hilsedes af den paa Strandbredden forsamlede Tilskuerskare af livlige Hurraraab som besvaredes af Færgen og den befriede Galeases Mandskab.

           Middelfart Avis

                den 14de Februar 1895.

- Store Sendinger Smør til England (fem Jernveivognladninger) som paa Grund af Islæg ikke kunde blive ført over mellem Strib og Frederits, blev igaar seilet over Middelfart Sund til Snoghøi.

Over Iskanten ved den fyenske Kyst bleve Fustagerne paa Slæder trukne ud til det aabne Vand og indladede i Baadene.

Mange Reisende søgte Tirsdag og Onsdag at blive seilet over ved Middelfart men det hedder, at vore Søfolk ikke vilde sætte Baadene i Søen. Baadene ligge nemlig nu paa Land.

Staten bør dog virkelig paa en anden Maade end hidtil sørge for en tidssvarende Forbindelse over det smalle Middelfart Sund.

Saalænge Broen ikke bliver bygget, maa der haves en lille, passende Damper tilrede ved Middelfart, Snoghøi eller Kongebro, naar Strib-Frederits er stoppet af Is.

Isbryderen, der igaar var fast i Isen i Lillebelt, kom til Strib Kl. 7½. Den gik derefter til Frederits, tilbage igjen til Strib og ankom sidste Gang til Frederits Kl. 11 Aften. Imorges Kl. 6½ afgik den fra Frederits med jyske Nattog og kom til Strib Kl. 9½ vendte tilbage derfra med fyenske Natiltog, kom til Frederits Kl. 10 og naaede Tilslutning til Formiddagstoget.

               den 21de Februar 1895.

- En ung kvindelig Læge gik forleden, skriver "Nyb.Av." fra Frederits til Strib over Isen.

Middelfart Avis

                 den 30te Juni 1895.

- Frederits Jernveistation frembød igaar (Lørdag Eftermiddag) ved Tretiden et livligt Skue, foruden de mange Reisende, som sædvanligvis færdes paa denne Tid af Aaret, saaés de jyske Sangforeninger, som begave sig til det store Sangstævne i Odense, alle bare Emblemer med forskjellige farvede Baand og hvid Hue med blaa Kant enkelte forsynede med Sangerparaply, ligeledes hvid med bred blaa Kant. Paa Færgen samledes Sangerne i Forstavnen og sang "Hilsen til Fyen" og "Til Friheden" under Overdirigent Domorganist Allins gemytlige Ledelse.

    Exprestoget, der førte de glade Sangere fra Strib, talte 23 Vogne forspændte med 2 Lokomotiver.

             Middelfart Dagblad

                           den 23de Oktober 1897.

                Den faste Bro over Lillebælt.

    Under Finanslovens foresatte Behandling udtalte Indenrigsministeren i Møde i Gaar, at det var Trafikken mellem Jylland og Øerne, som man ikke kunde overkomme, og her maatte vi en Gang komme til en fast Bro over Lillebælt.

    Det er glædelig at høre, at der nu i Ministeriet er Stemning for at Bygge en saadan Bro. Trafikken er nu vokset saa betydelig, at der gennemsnitlig overføres 200 Vogne i Døgnet over Lillebælt, og det er selvindlysende, at en saadan Trafik - der desuden stadig vokser ikke vedblivende kan besørges tilfredsstillende med Dampfærger. Den eneste fornuftige Maade at ordne Sagen paa er derfor at bygge en fast Bro. Terrainvanskelighederne ere ikke større, end at de kunne overvindes, og det hele er egentlig kun et Pengespørgsmaal; men ogsaa i den Henseende vil det sikkert vise sig, at det i Længden er den billigste Ordning, ligesom det under Isvintre er den eneste, der yder fuld Sikkerhed. Færgerne kunne der vel blive Brug for andet Sted - Gid det da ikke maa vare alt for længe, før man fra Ord gaar over til Handling.

        Middelfart Dagblad

              den 21de December 1897.

En Bro over Lille Belt. Da der er under Udarbejdelse et Projekt angaaende Opførelse af en Jernbanebro over Lille Belt. Samt Anlæg af Dobbeltspor paa Jernbanen Nyborg "Lunderskov og Linien Hellerup" Klampenborg, søges ekstraordinært til Forarbeidet ved disse bevilget 10.000 Kr. paa Tillægsbevillingsloven for indeværende Finansaar.     

                Middelfart Avis

                  den 16de Marts 1898

- Flere af Statsjernveiens høierestaaende Embedsmand inspicerde, ifølge "Fred. Av.", i Lørdags med Extratog Hovedjernveilinien gjennem Fyn, efter Forlydende, for at fastslaa de mere indgaaende Planer, vedrørende det paatænkte Dobbeltspor.

     Saavidt Bladet har bragt i Erfaring, skal det være Meningen foreløbig at nøies med Dobbelt-spor Nyborg-Kauslunde, indtil det med Bestemthed vides, om der kan regnes med Broen eller ikke.

    Bliver Broplanen til Virkelighed, er det selvfølgelig Meningen at føre Dobbeltsporet videre over Middelfart til Jylland, i modsat Tilfælde gjennemføres det til Strib, hvor Stati-onsforholdene i det Hele taget ville blive saaledes omordnede, at Besørgelsen af de dersteds herskende store Rangeringsarbeider vil kunne ské med større Hurtighed end hidtil, idet den indskrænkede Sporplads og det om Natten over den hele Stationsplads herskende Mørke nu besværliggjør Arbeidet i høj Grad.

    Det er rimeligvis rigtigt, hvad det foran nævnte Blad meddeler om Dobbeltspor fra Nyborg til Kauslunde, videre kommer det naturligvis ikke, før Broen er vedtaget.

   Efter Planen faaer Broen tre Spor og desuden en bred Spadserevei.

Middelfart Venstreblad

               den 17. August 1898

Togsammenstød ved Strib. I Mandags Eftermiddag ved 2-Tiden skete der på Strib Station et Sammenstød, som let kunde have haft alvorlig Følger. Man var i Færd med at bortrangerer det Øst fra kommende Eksprestog for at give Plads paa Hovedsporet for det første afgaaende Eksprestog ad Odense. For at frem-me Rangeringen benyttes ofte den Fremgangs-maade, at Vognene sættes i Fart og derefter overlades til en Mand i en Bremsekupe. Ligesaa her; 8 a 9 Vogne sattes i Gang, og der lagdes ikke Mærke til, at der netop fra modsat Side kom en Rangermaskine med et lignende Antal Vogne. Et Sammenstød var, skriver "Sv. Amtst." uundgaaelig, og dette skete da ogsaa saa voldsomt, at af de to Vogne, som stødte sam-men, gik den ene helt af Sporet efter først at have knust Endefladen paa den anden. En tredie Vogn blev ligeledes ramponeret bety-deligt. Bufferne bøjedes, som var det Staaltraad. Heldigvis kom igen til Skade.  

           Middelfart Avis

                          den 12te og 14de Juni 1898

- Natten mellem Fredag og Lørdag da Toget med Afgang fra Odense Kl. 12,15 kom til Strib, bemærkede Lokomotivpersonalet til deres store Forfærdelse et afrevet Mandeben hænge paa Lokomotivet, Der blev strax telegraferet til alle Stationer paa Strækningen StribSNyborg, og efter foretagen Undersøgelse fandtes Manden mellem Odense og Holmstrup, frygtelig tilredt og en Arm manglede. Det eneste ubeskadigede var Hovedet. Han var omtr. 30 Aar og velklædt. Liget førtes til Odense Fattiggaards Lighus, hvor Ligsyn foretoges. Om her foreligger et Selvmord eller et Ulykkestilfælde bliver maaske aldrig opklaret.

                               den 14de Juni 1898

I Fredags kunde der let være skét en større Ulykke ved Strib, idet en Cyklist kom kørende nedad Bakken fra Strib Færgegaard (det ny Hotel) uden at lægge Mærke til, at et Lokomotiv var ifærd med at passere Jernvei-overkjørselen, hvis Led, mærkeligt nok ikke var lukket. Det lykkedes dog Cyklisten i sidste Øieblik at redde sig selv, medens Cyklen blev ødelagt og hans Tøi endel forrevet.

 Middelfart Venstreblad

               den 14. September 1898

- Samtidig med bygningen af de nye Færgelejer i Strib vil der foregaa en betydelig Omlægning af Spor og Stationsplads, ligesom Signalhuse med Bloksystem vil blive indrettet saaledes at Dobbeltsporet fra Nyborg, til hvilken Tegningen med samtlige der til hørende Opmaalinger er gjort færdig i indeværende Sommer, kan føres ind uden videre Udvidelse. Dobbeltsporet vil blive ført helt ind til Kauslunde Holdeplads.

               Middelfart Avis

                         den 26de September 1899

150 til 200 fuldtladede Godsvogne var i Søndags ophobede paa begge Sider af Lillebælt, den ene Halvdel i Fredericia, den anden i Strib, Anledningen dertil var, at en af Færgerne over Storebælt som Følge af et Uheld i Fredags foreløbig maatte tages ud af Farten. Da Godsvognene under disse Omstændigheder foreløbig ikke skulde ekspederes længere end til Odense, var der ingen Grund til at anvende Ekstratog, det sædvanlige Middel til at fremme Forsendelsen. Resultatet blev derfor, at den store Mængde Godsvogne paa forbavsende kort Tid ophobede sig i Strib og Frederits, afgivende et slaaende Bevis paa, hvilken enorme Dimensioner, Trafikken over Lillebælt efterhaanden har antaget.

Middelfart Venstreblad

                    den 3.Oktober 1898

Køer paa Banen. Natiltoget fra Strib blev i Natten mellem Fredag og Lørdag standset mellem Middelfart og Kavslunde, en Banevogter viste Faresignal med sin røde Lygte. Anledningen var et Par Køer, der havde forvillet sig ind paa Banelinien. De blev nu Genstand for en livlig Jagt fra Togpersonalets og Banevogterens Side, medens Toget fremførtes langsomt og med hyppige Standsninger, indtil det i Nærheden af Kauslunde Station lykkedes t slippe forbi Dyrene, der slap helskindet bort fra det farlige Territorium.

    Passagererne blev foruroligede ved den hyppige Standsen og megen Fløjten, men Togpersonalets Oplysninger om Aarsagen til saa stor Staahej beroligede atter Sindene. Toget blev en ¼ Time forsinket. Middelfart Venstreblad

               den 10.Oktober 1898

Elektricitet i Togene. Fra 1ste ds. er der indlagt elektrisk Lys i Natiltogene gennem Fyn. Hver Kupé er forsynet med 2 Gløde-Lamper, af hvilke kun en er tændt ad Gangen. Der indkobles i hvert Tog, som skal oplyses elektrisk, en særlig Lysvogn, der medfører Elektricitet, opsamlet i Akkumulatorer, hvorfra den ved Ledningsforbindelser overføres til Lamperne, der giver et behageligt roligt Lys, til Glæde baade for Passagererne og Togpersonalet; det sidste slipper for Arbejdet med de ubehagelige Lygter. Kun det kørende Postpersonale er misfornøjet; thi det maa fremdeles arbejde ved de mindre renlige og osende Olielampers Lys.

George Sanisbury Bune,

 var trafikassistent på Strib station, fra 1902 til 1920,

(var derefter stationsforstander ved forskellige stationer i Jylland, inden han i 1939  som pensioneret, vendte tilbage til Strib, hvor han fra 1942 til sin død i 1945 var medlem af Vejlby Sogneråd) 

      Fortæller efterfølgende om sine oplevelser i Strib 1902-1920

       Efter at have gjort tjeneste på forskellige stationer i Jylland-Fyn: Esbjerg, Bramminge, Fredericia, og Årup blev jeg fastansat i Strib i sommeren 1902, og på denne station, der forenede jernbane og færgefart med knudestationens livlige trafik og landstationens stille ro mellem togtiderne forblev jeg til jeg i april 1920 udnævntes til Stationsforstander i Ringenæs, Sønderjylland.

       Strib station var dengang et ideelt sted for en ung mand med interesse for jernbane, idet man stadig kom ud for helt uanede situationer, som man måtte tage stilling til i en fart og (gennemføre) ændre sin engang lagte plan; - her var god brug for hurtig omdømme - konduite - sund vurdering: - rigtig noget for den, der virkelig har praktisk begreb på jernbanevæsen. - 

     En af de første dage jeg "fungerede", og alt gik så stille og planmæssigt som ønskes kunne, kom overportøren pludselig farende og meldte at en rangermaskine var afsporet ved drejeskiven så uheldigt, at alle lokomotiver var spærret inde i lokomotivremisen og ingen lokomotiver kunne drejes. - Nu kunne lokomotiverne nok køre baglæns med et tog, men så må det kun køre med en hastighed af 25 km, hvad der ville ødelægge toggangen på Fyn den dag. - Trafikinspektøren i Fredericia, som jeg rådspurgte, kunne ikke hjælpe, men svarede: "Det må De selv ordne". Jeg var jo i knibe, men pludselig fandt jeg løsningen, idet jeg lod en færge fungere som drejeskive, den tog lokomotiver som lige var ankommen fra Nyborg, ud på Bæltet og drejede dem der; - således reddedes denne situation, - og toggangen forløb rettidig, - jeg var følgelig glad for min gode idé.

    Mange rangeruheld havde vi på denne alt for indskrænkede station, hvor 3 rangermaskiner og ofte 2 togmaskiner fløj mellem hinanden; - og i løbet af en måned havde vi 3 dygtige portører kvæstet, - de 2 dræbte. - Og ofte havde vi vanskelige spærringer, således en nat kom overportøren skrækslagen og ligbleg ind på kontoret til mig og råbte:" Skynd Dem og kom - Skynd Dem assistent Bune". - Det var et fælt syn, der viste sig for mig, da jeg kom udenfor kontoret: Mellem stationsbygningen og lokomotivremisen lå 5 vogne væltede til dels knuste, den ene med hjulene i vejret; og al passage mellem rangersporene og færgesporene var spærret, ligesom vi ingen lokomotiver kunne få ud af remisen til morgentogene. Det værste var dog, at vi ikke kunne få eksprestoget ind med sovevognsrejsende, postvogne osv. Det ville tage 10 -12 timer at rydde sporene på ordinær vis, og det gik jo ikke; - men ved at spænde et lokomotiv for én af de væltede vogne fik jeg ryddet ét af sporene, så lokomotiverne kunne komme forbi. - Der ødelagdes en del sveller og skinner men toggangen var reddet, og det var det vigtigste.

    Den største belastning jeg var ude for på denne travle station, var den nat den første Verdenskrig brød ud, - da strømmede flygtninge fra Tyskland og vore egne indkaldte soldater i tusindvis og atter tusindvis fra Jylland over Strib til hovedstaden, og togene kunne slet ikke medtage alle disse rejsende. - Særtog efter særtog måtte vi samle og afsende - det fordrer jo altid en vis tid, en vis plan og tilstrækkeligt materiel foruden mandskab til toget og lokomotiver til fremførelsen. Det gik ustandselig time efter time, der var en råben og trængsel hver gang jeg fik et tog rangeret sammen og ført til perron, det blev stormet, før det holdt stille. - Midt i al virvaret kom en færge med det russiske gesandtskab fra Berlin, - der skulle skaffes plads til stort personale og stort, medbragt arkiv flere vogne fulde, det stod løst på færgens dæk. - Samtidig meldte en løjtnant sig med 100 mand og udbad sig forholdsordre af mig. - Jeg var således også bleven kommandant for en afdeling danske soldater: "Ja, besæt alle 3 færgeruter og kommer der fjendtlige krigsskibe, så skyd dem ned" - befalede jeg i ungdommeligt humør, - "Javel", lød svaret fra løjtnanten.

     Navnlig i de første år havde vi ofte kongetog efter de indviklede særlige regler, - jeg havde således fornøjelsen og ansvaret med at ekspedere, oprangere og afsende kongetog med Kongen af Italien, - Tysklands kejser - ja selv den russiske Zar, navnlig det sidste var interessant med den store stab af civile betjente (han kom altid i sit særlige tog, der var pragtfuldt udstyret - senere fik jeg lejlighed til at beundre den pragt og rigdom, hvormed det var udstyret) - Der faldt altid nogle værdifulde gaver af til cheferne på de større stationer, når Zarens rejse var forløbet tilfredsstillende, og jeg var derfor lidt spændt. - Der kom et pragtfuldt dobbeltkapslet guldur med den russiske ørn indgraveret (og smukke mørke blå stene) til den sygemeldte stationsforstander, som blev overmåde glad; - han var en meget dygtig og overordentlig god chef, så jeg var glad for, at han fik den glæde - Uret hang over hans seng hver gang, jeg besøgte ham; og han takkede mig for god ekspedition af togene.

      Der var ligeledes i disse første år flere gange store militærmanøvrer på forskellig vis - én gang ca. 20.000 mand med såvel artilleri, kavaleri som fodfolk - undertiden kom det pr bane hertil, skulle udlosses her og føres løst over på færgerne, - og andre gange kom det hele pr landevej hertil. - Det var meget interessante opgaver, der blev stillet os her, men de blev som oftest løst på fuldt ud tilfredsstillende måde, dog skete der engang under sådan stor manøvre, - hvor planerne var lagt meget stramt (hurtigt efter hinanden følgende tog) og ind i et tidsrum med anden stærk toggang, og hvor vi derfor havde forlangt en rangermaskine mere foruden de to faste, hvad der blev nægtet fra trafikinspektørens side; - da skete det uheld, at den ene rangermaskine fik maskinskade midt i den værste travlhed. - hele planen sprængtes, og der opstod nogle frygtelige forsinkelser. - Vi var jo ganske uskyldige i dette, men derfor var det yderst ubehageligt for os.

    Stationen blev bagefter fra militæret anmodet om at fremsætte nogle bemærkninger over uheldet, og jeg fik dette hverv overdraget og udarbejdede til mindste enkeltheder en plan over togenes oprangering, størrelse, indbyrdes afstand osv. og fik en meget anerkendende skrivelse fra militæret.

     Også de strenge vintre med hård isskruning gav mange forviklinger, hvor færgerne drev hjælpeløse med sprængte skruer og skovle af sted med strømmen. -    Alt dette i forbindelse med det daglige arbejdes mange forskellige problemer gav mange hårde arbejdstimer, men det var overordentlig interessante situationer.

     Hertil kommer, at jeg som planlagde det ret store personales tjeneste med fridage, orlov o.l. kom i særlig nær kontakt med disse udmærkede mænd også fik lejlighed til at hjælpe dem rent privat. - De kom ofte til mig, når det kneb for dem på én eller anden måde.- ret hårdt arbejde med hænderne, - til tider også brug for hovedet, - og allerbedst også lejlighedsvis brug for hjertet. - Kort sagt: En dejlig tid for en ung mand med arbejdslyst.   

Født d. 5 juni 1873 i Ringkøbing.

 Trafikassistent ved Strib Station fra 1902 til 1920.

Gift d. 25 maj 1907 i Fredericia med, Johanne Caroline Charlotte Matthiasen.

Udnævnt til stationsforstander i Ringenæs 1. april 1920 -  (efter Genforeningen.)

 do udnævnt i Daugaard november 1926.

 do udnævnt i Trustrup april 1933.

Fyrretyve års jubilæum ved Statsbanerne 1. november 1934

valgt til Redaktør af "Postekspeditøren" valgt til formand for Stationsforstanderforeningen og medlem af Jernbaneforeningens Hovedbestyrelse.

1933 formand for Postekspeditørforeningen, hvilket hverv beklædtes til afsked fra Statsbanerne den 1. juli 1939.

      Tilbage til Strib i 1939, medlem af Vejlby  Sogneråd fra 1942, til sin død i 1945 -

Dødsfald.

Stationsforstander G. S. B une, Strib, er afgaaet ved Døden paa Rigshospitalet i København, 72 Aar. gl.

   George S. Bune var i sine yngre Aar fast Assistent ved Strib Station, og i en stor Del af dette Tidsrum var han en dygtig og samvittighedsfuld Meddeler til Venstrebladet. Efter Genforeningen blev han forfremmet til Stations-forstander i Rinkenæs, og her fra tog han for fem Aar siden sin Afsked og flyttede tilbage til Strib.

    Som den samfundsinteres-serede Mand, han var, valgtes han af de konser-vative - Bune havde i Søn-derjylland faaet et stærkt Præg af det nationale og bekendte sig nu som kon-servativ - ind i Vejlby Sog-neraad, hvor han var en elsk-værdig og flink Kollega.

   Forst. Bune efterlader sig Hustru samt to Børn, en Søn, der er Landsretssagfører i Kø-benhavn, og en Datter, der er gift med Læge Gormsen, Ringe.

Min kære Mand, vor gode Far og Svigerfar,

fhv. Stationsforstander

George Sainsbury Bune

er død fra os. Johanne Bune

Grete og Christian Gormsen,

Børge Bune.

Begravelsen foregaar fra Strib Kirke

Lørdag den 1. December Kl. 14.

      Jordefærd i Strib.

 Stationsforstander G. S. B u n es be-gravelse fandt sted i lørdags i Strib under stor deltagelse, således sås i følget det samlede sogneråd, og ved kisten stod i kirken opstillet jernbane-foreningens smukke fane.

    Pastor Kinch skildrede den afdøde som den mand, der var høj og rank baade af skikkelse og af sind og tanke, en dygtig samvittighedsfuld mand i sin tjeneste og i sit hjem en god mand og far

   Kisten blev,af sognerådsmedlem-merne båret til graven, hvor stationsfor-stander Anker Hansen, Ullerslev, i varmtfølte ord bragte afdøde tak som ven og kollega og en speciel tak for afdødes store og resultatrige arbejde som formand for stationsforstanderfor-eningen, og købmand H.P.Mathiesen mindedes stationsforstander Bune som en god oh human embedsmand indenfor etaten.

   Afdødes søn, landsretssagfører Børge Bune, Kbh., bragte familiens tak for alt det gode mod faren under dennes sygdom og for den store deltagelse ved hans begravelse.

 Nyt medlem af

                 Vejlby Sogneråd.

   I stedet for Stationsforstander G. S. Bune, vil forsikringsinspektør Sønder-lund, villa Rødsten, Stribvejen, indtræde som de konservatives repre-sentant i Vejlby sogneråd.

Middelfart Venstreblad

                               22de Maj 1901

Broen over Lillebelt

---- I de senere Aar har der været Tale om at bygge en Bro over Lillebelt, der paa det smalleste Sted kun er 720 m. bredt --- der er paa Regeringens Foranstaltning udarbejdet to Projekter.

    Det ene foreslaar en Hængebro, det andet en fast Bro, som den bekendte Forthbro i Skotland.

   Den projekterede Bro vil lette Forbindelsen mellem Jylland og Fyn i en betydelig Grad.

   Alle Landkrabber, der faa Kvalme af Sejladsen over det 30 m. dybe Farvand vil hilse Lillebeltsbroen med Begejstring, og ønske, at Færgefarten mellem Fyn og Sjælland ogsaa snart maa blive afløst af regelmæssig Togforbindelse ad en undersøisk Tunnel.

      Middelfart Venstreblad 

                      9de April 1901

Forbifart Dronningen af England og Kejserinde Marie Teedorowana har i Dag passeret Middelfart (og dermed ogsaa Strib J.R.) i et Ekstratog, idet de i Formiddag Kl. 940 afrejste fra København over Nyborg - Vamdrup.                       

                     6te August 1901

Faneindvidelse Strib Afdelingen af "Dansk Jernbaneforbund" indviede ved en smuk Høitidelighed i Søndags en Fane ---

    Derefter drog Processionen fra Festpladsen til Badehotellet med Fanen i Spidsen, ledsaget af 4 andre Faner fra Vejle, Frederits, Odense og Nyborg.

   Fanen er rød, med det bevingede Hjul omkredset af en Egekrans; Inskriptionen er foruden Dato og Afdeling: Gør din Pligt og kræv din Ret.

   Derefter var der Fællesspisning og Dans. Mellem 3-400 Mennesker overværede Faneindvidelsen.

      Middelfart Avis

            den 20. August 1909

   Dr forelaa 2 Planer ved Ekspro-priationskommissionens besigtigelse forleden af Strib Station for at tage Bestemmelse om den Udvidelse af Stationen, som bliver en følge af Dobbeltsporets anlæggelse. Den ene Plan gik ud paa at skaffe Plads til Stationens Udvidelse ved at ekspropriere de mange Smaahuse, der ligger langs Banen. Efter den anden Plan skal Stranden udfor Stationen opfyldes, saa man derved erhverver det ønskede Areal. Efter Forlydende var der i Kommissionen mest Stemning for den sidste Plan, saafremt Aalegaardsrettighederne, som nu findes paa det omhandlede Sted, kan erhverves for en rimelig Pris. Før dette er undersøgt, vil der ikke blive truffet Bestemmelse om, hvilken af de to Planer, der skal følges. Dobbeltsporet over Fyn, der vil koste 7½ Mill. Kr. skal være færdig i 1911.

        Middelfart Avis

                  den 6. April 1912

Fredag Formiddag forefaldt der paa Strib en Eksplosion, der let kunne have faaet alvorlige Følger. En Remisearbejder var i Færd med at fylde en af de store Luxlamper, der endnu benyttes ved Stationen, og havde et Øjeblik fjernet sig, da den store Kulsyrebeholder, der benyttes ved Lampen, eksploderede med et Knald, som kunne høres langt borte. Ved Eksplosionen blev de fleste Ruder i Remisen sprængt, ligesom flere Sten har løsnet sig i Muren. Et Lokomotiv, der stod i Remisen, blev ligeledes en del molesteret. Heldigvis kom ingen Mennesker til Skade ved Eksplosionen, der antaget hidført ved, at Kulsyrebeholderen er bleven for stærkt opvarmet. Det er en ret artig Klapfinale, Luxbelysningen paa Strib her har faaet. Om ganske kort Tid bliver den nemlig afløst af elektrisk Lys, og Stribs aflagte Lamper sendes til Middelfart Station. Fremtidig bliver det altsaa her, at Lampeeksplosioner vil finde Sted.

Middelfart Avis

   den 8. Februar 1913

Taagesignalet fra det nu nedlagte Halskov Fyrskib ved Korsør, har i disse Dage været prøvet ved Lillebælt-soverfarten, hvor det krumme Farvand i tæt Taage er meget vanskeligt at besejle, særlig paa Grund af den stærke Strøm. Efter en Prøve i Taage fra Fredericia Færgebro har Taage-signalet ikke vist sig bedre, end de nuværende Klokker. Taagesignalet vil dog blive prøvet fra Strib ved først indtrædende Taage. Hornet betjenes ved Haandkraft.

Middelfart Venstreblad

                 den 29. Marts 1915

 I Hundredvis af

          Jærnbanevogne.

   Siden det tyske Kuludførelses-forbud af Kul og Kokes udgik, har der været overvældende Mængder af disse Sendinger som aldrig nogensinde før. Der stilles de største Fordringer til Statsbanerne og Færgefarterne. - Uafbrudt piler Færgerne af Sted fra Fredericia til Strib, hvorfra Særtog løber saa hurtigt efter hinanden til Nyborg, at Storebæltsfærgerne, der dog kan rumme 18 Vogne hver, ikke kan overføre alle disse Vogne, saa Vognene ophobes i Nyborg, hvor der nu henstaar ca. 200 Vogne til Sjælland, og endvidere er alle Landstationer mellem Odense og Nyborg optagne paa samme Maade.

                den 15. April 1915

Et nyt Oplagsspor bliver for Tiden anlagt ved Strandkanten. Man haaber derved at skaffe Plads til de mange Godsvogne, der ophobes ved Stationen.

 Middelfart Social-Demokrat

              den 29 Marts 1915

Den store Trafik.

Lillebæltsfærgerne ligger kun stille en Time hver 3. Dag.

   Travlheden paa Statsbanerne bliver større og større, og Færgerne mellem Strib og Fredericia sejler uafbrudt baade Dag og Nat. Hidtil har de 3 Færger haft nogle Fritimer hvert Døgn, men nu maa de - meddeler »Fredericia Dagblad« - nøjes med en Times Hvil hver 3. Dag. Denne forcerede Sejlads stiller naturligvis store Fordringer til Personalet, hvis Agtpaagivenhed ikke maa slappes et Øjeblik.

   I Torsdags satte man den foreløbige Rekord med Hensyn til Sejlads, idet 3 Færger tilsammen udførte 70 dobbelte Ture, hvilket med andre Ord vil sige, at Bæltet passeres af en Færge gennemsnitlig hvert 12. Minut Døgnet rundt. Dampfærgen »Hjalmar« udførte i Tjenestedøgnet det største Antal Ture, idet den sejlede 46 Gange over Vandet.

   Der overførtes 384 Vogne fra Fredericia og 357 fra Strib, i alt 741 Vogne, hvilket maa kaldes en meget smuk Præstation. Tyske Vogne, læssede med Kokes til Malmø, udgør en meget stor Procentdel af det Gods, der overføres.

 Middelfart Venstreblad

               den 16. April 1915

   Særtog og Færger

              i fuld Aktivitet,

Efter nogle Dages forholdsvis Stilhed, der formentlig skyldes Paaskehellig-dagene, er Trafikken ved Statsbanerne gennem Fyen nu atter forbavsende stor, saa Særtogene følger rask efter hinanden og alle Færger pisker af Sted hele Døgnet over Lillebælt for at præstere den kolosale Trafik.

I Gaar sattes en Rekord, der ikke let kan slaas, idet der udførtes 128 Ture over Bæltet og overførtes 725 Godsvogne foruden de mange Post- og Rejsegodsvogne. Naar man erindrer, at hver Færge kun tager 5-7 Vogne, kan man forstaa, at der maa hænges i for at dette Tal kan naas.

Ved Strib Station.

  anlægges for Tiden et Oplagsspor langs Strandkanten for at afhjælpe de værste Mangler ved Ophobningen af den store Mængde Godsvogne. I Fredericia sker der store Udvidelser af samme Grund.

                 Middelfart Venstreblad

                          den 17 Maj 1915

5 Godsvogne og  1 Rangermaskine afsporet.

Et alvorligt Ramgeruheld hændte i Gaar Eftermiddags ved 7-Tiden paa Strib Station ved, at to Vogntræk, der kom fra hver sit Spor, stødte sammen, saaledes at en Rangermaskine ramte ind i et Træk Godsvogne. Fem Godsvogne afsporedes, deraf 2 haardtlæssede Kulvogne. Ranger-maskinen blev ligeledes slynget ud af Sporet og borede sig ned i Jorden, den blev derved stærk ramponeret. Den ene af de afsporede Kulvogne, der var læsset med 15,000 Kilogram, blev skubbet langt ud af Sporet, men mærkværdigvis uden at vælte. De afsporede Vogne stod faa uheldigt, at Adgangen spærredes til 1ste Hoved-spor samt til 1ste og 2det Færgeleje, og kun med Nød og næppe kunde Togekspiditionen ledes over 3die Færgeleje, een Vogn ad Gangen.

  Togene rangeredes ind paa Sta-tionen med Forsigtighed.

Alle afgaaende Tog fik ½ til ¾ Times Forsinkelse. Klokken 12 Nat var Sporene atter ryddede.

                                   den 19. Maj 1915

    Damekupérne bibeholdes  i Nattog.

   Det har været Hensigten helt at stryge Damekupéerne i Tog med Sidegangsvogne, men da det vilde være en Ulempe for Damerne, hvis de ikke som hidtil paa Natterejser kunde gøre sig det lidt bekvemt ved delvis Afklædning i en Damekupé, har Generaldiriktionen nu bestemt, at der indtil videre i alle gennemgaa-ende Nattog bibeholdes Damekupé i 2. og 3. Klasse. Hvis det skulde vise sig, at Benyttelsen kun er ringe, vil de blive inddragne.

    Middelfart Venstreblad

                   den 13.Juli 1915

Den store Ferietrafik

   er nu begyndt og har allerede bevirket ret alvorlige Forsinkelser. Saaledes var sidste Middagseksprestog fra Strib i Gaar aldeles overfyldt af Reisende. Der maatte sættes saa mange Personvogne i Toget. at Lokomotivet ikke kunde trække Bagage og Postvognene. Disse maatte afsendes med Særtog bagefter.

    Saavel dette Tog som det efterfølgende Persontog, der planmæs-sigt ankommer til Middelfart Kl. 3.48 Eftm., blev herved 3 Kvarter forsinkede

        Middelfart Avis

                     den 27 Juli 1915

Sidste Vinter blev det meddelt, at Statsbanerne i Sommer vil forsøge at overføre en Del Passagervogne med Færgen, saaledes at de Rejsende slap for de mange Omstigninger. Paa Grund af den vældige Godstrafik har denne Reform imidlertid maattet udskydes til bedre Tider, og det er vist meget sandsynligt, at den ikke bliver realiseret før Krigen er forbi.

                               Middelfart Avis

                                                      den 5. Oktober 1915

Da Dobbeltsporet fra Nyborg til Strib blev anlagt blev der ikke foretaget nogen Udvidelse af Strib Station, idet man, i hvor vel en Udvidelse allerede da var ønskelig, ville forsøge, om det ikke ville være muligt, at udskyde Udvidelsen, som man maatte forudse ville blive ret bekosteligt, i det mindste nogle Aar. Den stadig stærkt stigende Trafik gennem Fyn medfører imidlertid, at Antallet af Persontogsstammer, hvortil skal skaffes Plads paa Stationen, forøges, saaledes at de optager en stadig større Del af Stationens Sporplads end hidtil og beslaglægger denne i saa høj Grad, at Rangeringen med Godsvogne vanskeliggøres og til Tider helt maa indstilles. Der maa derfor foretages en ret betydelig Udvidelse af de Spor, som er bestemt til Brug ved Oprangeringen og Opstilling af Godsvogne. Ved tillægsbevillingsloven for Finansaaret 1914 -15 blev der bl.a. bevilget et Beløb af 28,000 Kr. til Anlæg af nogle paa grund af de ekstraordinære Forhold ubetinget nødvendige Spor paa Stationen, nen disse Spor er dog langt fra tilstrækkelige til bestridelse af Trafikken paa forsvarlig Maade. Der er af Generaldirektoratet for Statsbanerne udarbejdet et Forslag til en Udvidelse af Stationen. Ved Forslaget opnaas en betydelig Udvidelse af Stationens Spornet i det Hele, og fra de nye Depot- og Rangeringsspor, som tænkes anlagt, foreslaas tilvejebragt en direkte Udkørsel mod Syd, hvorved Toggangen vil blive lettet i høj Grad. Den til Stationen førende Adgangsvej er forudsat forlagt mod Nord, hvorved det undgaas at føre den i Niveau over Stationens Spor. Forslaget omfatter ogsaa Opførelsen af en ny Lokomotivremise samt en Opholdsbygning for Lokomotivpersonalet. Forslaget omfatter endvidere bl. A. en Udfyldning i Lillebælt, tilstrækkelig til eventuel senere Anlæg af et 4. Færgeleje med tilhørende Spor. Udgifterne ved Udvidelsen er anslaget til i alt 555,000 Kr. Bevillingen tænkes fordelt over 2 Aar, saaledes at der i Finansaaret 1916-17 søges bevilget som første Bidrag 100,000 Kr. Forslagets gennemførelse vil ikke nødvendigøre Erhvervelse af andre Arealer end de, til hvis Erhvervelse er givet Bemyndigelse ved Finanslovsforslaget for 1915-16.

 Middelfart

Social- Demokrat

    den 13. November 1915

Udvidelse af

 Strib Statsbanestation.

     Den i Forordning af 5. Marts 1845 foreskrevne Besigtigelse i Anledning af Arealerhvervelse til Udvidelse af Strib Statsbanestation vil blive foretaget

Fredag den

      19. Novbr. d. A.

  Forretningen paabegyndes paa Strib Statsbanestation Kl. ¼ Formiddag, hvilket herved til Efterretning for alle vedkommende bekendtgøres.

    Kommissariet for Anlæg af Jern-baner paa Øerne,

København

 den 12 November 1915.

                         C. Lerche.

                                            Middelfart Avis

                                            den 22. November 1915

Besigtigelseskommissionen var i Fredags i Strib og afmærkede de forskellige Forandringer, der er nødvendige for de store Udvidelser i Strib. Disse gaar bl. a. ud paa, at der skal anlægges et nyt Færgeleje. For at dette kan ske, er det nødvendigt at foretage en større Udfyldning af Bugten, og Fyldet bliver taget af den store Bakkeskraaning lige over for Statsbanernes Vandværk. Endvidere forsvinder den Vej, der løber langs med Banens terræn og Strib By, idet Kommissionen afmærker et Jordstykke langs Banens Stakit fra 12 Alen og derover. Herved mister de Beboere der har Ejendomme langs denne Vej, det meste af deres Forhaver, der for de flestes Vedkommende indskrænkes til ca. 2 Alen. Den nuværende Vej kan ikke nedlægges, men flyttes altsaa meget nærmere Husene. Af det afmærkede Areal ejer Banen de 6 Alen. Den nye Forandring bliver næppe behagelig for Beboerne langs Jernbanelinien. En Følge af de nye Forandringer bliver ogsaa nedlæggelsen af den nuværende store Lokomotivremisebyg-ning, der flyttes til det opfyldte Areal, og en Forlængelse af Viadukten over Banelegemet. Endvidere paatænkes Kørevejen til Stationen anlagt fra den gamle Færgebro og langs Stranden, saa man slipper for at passerer den nuværende stejle Hulvej og Sporerne.

  den 29 December 1915

Vejlby Sogneraad

    Beboerne paa Strib har vedtaget en Resolution, i hvilken Sogneraadet anmodes om at arbejde for for-skellige Forbedringer ved den forestaaende Udvidelse af Stationens bl.a. Varehuset og eventuelt Stationens Flytning over paa den modsatte Side af Baneterrænet. Til at arbejde videre med Sagen valgte Sogneraadet Jørg. Rasmussen, Røjle, Gaardejer R.Hansen Røjle Skov og Assietent Helvard, Strib.

14' Oktober 1901

 lyst Ekspropriationsforretning som servitutstiftende m.H.t. Statsbanernes benyttelse m.v. af Vandrørsledninger paa to fraskilte Parceller matr. n° 1aæ og 2f, fra Brønden ved Landeveien over Smed Mogensens Lod til Pumpehuset ved Banen.

iflg. "Signalposten" 1986 nr. 4 s.190:

                        Fredericia, den 3/8 1912

Nordvestfyenske Banes Aabning (5/12 1911) synes at ville give Middelfart Havn mere Trafik. I Juni Maaned i Aar indgik saaledes i denne en Kuldamper, hvorfra i 4 Dage læssedes 73 Jern-banevogne, hvoraf omtrent Halvdelen læssedes lokalt for Privatbanen. Rangeringen med Hest maatte i disse Dage opgives, og Ranger-maskinen fra Strib anvendtes 6-7 timer daglig

 Middelfart Venstreblad

        den 5. Februar 1915

    Opførelsen af 18 Signalhuse

paa Strækningen Nyborg-Strib er ifølge Odensebladene overdraget i Entreprise til Murermester Jeppesen og Tømrermester Chr. Nielsen, Dalum Sogn, for 36,688 Kr. Signalhusene skal være færdige til Juni.

     Middelfart Avis  

           21 Februar 1917

  I Dag aflagde et Udvalg af Finansudvalget, bestaaende af Slengerik, Laursen, Mads Larsen og Marott samt Baneingeniør Vetli, Odense, og Ingeniør under Statsbanernes tekniske Afdeling i København, Schlegel, et Besøg ved Strib for at tage Forholdene ved Stationens Ombygning i Øjesyn. Ved Ankomsten til Strib blev de modtaget af en Deputation fra Strib Borgerforening, bestaaende af Formanden, Assistent Jensen, Maler-mester Petersen og Sogneraadsmedlem, Bager Hansen samt Godsejer Kaas. Man begav sig straks ud i Terrænet, hvor Ingeniørerne anskueliggjorde, hvorledes omlægningen af Stationsanlæget ville blive. Det oprindelige af Statsbanernes udarbejdede Projekt, hvis Omkostninger er kalkuleret til ca. 570,000 Kr., gaar i det væsentlige ud paa en Udvidelse af Banelegemet til begge Sider. Der skal opfyldes en Del af Stranden og Rangerspor skal anlægges paa det opfyldte Terræn. Hulvejen fra Badehotellet ned til Varehuset skal gøres blind, saaledes at den farlige kørsel paa den stærkt faldende Vej over Sporene nu bliver undgaaet. I stedet anlægges en Vej uden om Sporerne, hen langs Stranden og tværs igennem Badehotellets Park mellem Re-staurationsbygningen og Færgegaarden. Tillige vil man, for at dæmpe paa Røgpladen fra Remisen, bygge en 35 Meter høj Skorsten, forsynet med centraliseret Røganlæg og eventuelt overbygge Kulgaarden, saa Støvet bindes. Af Repræsentanterne for Strib By blev det meget energisk fremhævet, og under Besøget i Byen og langs Banen paavist hvorledes Røgplagen generede de omkringliggende Huse, ligesom der pegedes paa den store Udvikling, som Strib er inde i, og for hvilken de uheldige Stations-forhold er i høj Grad hæmmende. Man ønskede derfor Remisen flyttet ud til den søndre Ende af Sporanlæget, bag den nuværende Pumpestation. Det fremhævedes fra d’hrr Ingeniørers Side, at Remisen af banetekniske Grunde (da der saa ville komme Krydsningsspor mellem Rangersporene og Hovedsporene) ikke kunne anbringes paa vestre Side af Sporet ud imod Vandet. Planen om at flytte Remisen ville med de dyre Priser paa Drejeskive, Fundamentet og alt andet fordyre det oprindelige Projekt med ca. 200,000 Kr. det var forøvrigt udarbejdet i alle Enkeltheder af Ingeniør Schegel. Baneingeniør Vrli var dog af den Mening, at en 35 Meter høj Skorsten ville sprede Røgen, saa den ikke kom ud over Byen, og det var Indtrykket, at Finansudvalgs-medlemmerne frygtede den store Merudgift ved Remisens flytning, især under Hensyn til, at det kunne have visse for Statskassen farlige Konsekvenser andre Steder fra. Det fremhævedes derfor af flere af disse, at som en første Betingelse for, at man kunne have noget grundet Haab om denne Omlægning s Gennemførelse samt Varehusets flytning over paa den anden Side af Sporene, ville der sikkert blive stillet Krav om et Tilskud fra Beboernes Side. Om Tilskuddets størrelse blev stort eller lille have mindre Vægt, end at det blot var der som en Understregning af, at denne Omlægning virkelig var til Byens gavn. Fra Statsbanernes Side er man nemlig tilfredsstillet ved det første Projekt, hvor Remisen forbliver paa sin nuværende Plads. Efter en Grundig gennemgang af Terrænet og omhyggelige Forklaringer af alt vedrørende Omkalfateringen, forlod Selskabet Strib Kl. 12½ for at spise Frokost paa Behrendts Hotel og rejse tilbage med Toget Kl. 13,30 til København. - Det synes altsaa herefter at være sikkert, at Stationsforholdene ikke ordnes til Beboernes fulde Tilfredshed, hvad Røgplagen angaar, uden at et mindre Tilskud fra Beboernes Side rejses og vederlægges deres alvorlige Ønske. Finandudvalget var selv klar over, at der ikke kunne blive Tale om fuld Dækning for de 200,000, ja ikke paa langt nær. Rejsningen af 30-40,000 Kr. vil sikkert være Tilstrækkeligt til at give det udvidede Projekt med Remisens og Varehusets flytning sikkerhed for at føres igennem. Og ved Nordvestbanens bygning bevilgede Vejlby Sogneraad jo 80,000 Kr., af hvilke Strib Beboere betalte deres Part. Her var da en Lejlighed til at øve gengæld, saa meget mere som en tilfredsstillende Ordning af Stationsforholdene ville gavne Kommunen, ved at Strib fik forbedrede Vilkaar for at drage Skatte-yderne til sig. Hvis det derfor er af paa-trængende Nødvendighed for Stribs udviklingsmuligheder, at Remisen flyttes, maa der straks forsøges et Arbejde for at rejse denne Sum.

Middelfart Social-Demokrat

den 1. Marts 1917

Forholdene paa  Strib Station.

Malermester Petersen, Strib, der af Strib Borgerforeningen er valgt til at føre Forhandlinger angaa-ende Remisens og Varehusets Flytning, rejste i Gaar til København for at indlede ny Forhand-linger med Finans-udvalget

  Middelfart Social-Demokrat       

            den 7 Januar 1917

Hunde med Statsbanerne.

Befordringen af Hunde med de gennemgaaende Tog har hidtil kun fundet Sted i Pakvognen. Statsbanerne vil nu forsøgsvis lade indrette Hundekupéer i alle Tog. Hundene skal føres i Snor og maa ikke færdes paa Gangene i Vognen.

Begivenhederne omkring færgefarten's og jernbanedriften's ophør i maj 1935

 Middelfart Venstreblad

                             den 4. April 1935.

Jernbanemændene i Strib

               tager Afsked med Kolleger.

   Dansk Jernbaneforbunds Fællesafdeling for Strækningen Strib-Aarup afholdt i Aftes i Strib Koncertsal en stor Afskedsfest for alle de Kolleger der nu staar foran deres Forflyttelse.

    Foruden de forflyttede havde man særlig indbudt de to Hovedbestyrelsesmedlemmer Dalager Nyborg, og Bøttern, Odense, og desuden havde man indbudt alle Pensionister i Strib, der har Tilknytning til D.S.B.

     Efter at Formanden Banearbejder Hansen, Mid-delfart, havde budt velkommen, talte de to Hovedbe-styrelsesmedlemmer om det gode Kammeratskab og Samarbejdet i de forløbne Aar, og desuden talte Overportør Sandkvist, Strib, Købmand Mathiesen, Strib og Fru Overportør A.C.Jørgensen, Strib

      Der oplæstes en meget morsom Revy, der var forfattet af et Medlem og Trykker Krautwald læste under stort Bifald nogle muntre Historier.

      Derefter samledes man til fælles Kaffebord, og den fornøjelige Aften sluttede med Dans, der først sluttede henne i de smaa Timer.

                   Middelfart Venstreblad

                             den 13. Maj 1935.

Bekjendtgjørelse

 Godstransporten

           til og fra Strib.

   Fra 15. ds. (maj) foregaar Ind- og Udlevering samt Transport af Stykgods og Banepakker hos og ved Vognmand Chr. Thomsen, Korsvejsallé, Strib. (Telefon: Strib 56)

  Indleveringstider: Kl. 8-12 og 14-18 .

    Transporten af Udlad-ningsgods og lev. Dyr m. m. paa Hverdage sker pr. Jernbane til de hidtil gæl-dende Takster . Henvendel-ser ang. saadanne Forsen-delser sker ligeledes til Vognmand hr. Thomsen.

Strib Station nedlægges 

  Onsdag d. 15 Maj 1935 ◄

efter Ekspeditionen af Morgeneksprestoget østfra, Strib An. 432 - Af. 439 og Morgen-toget østpaa, Strib An 612 - Af. 623.

Middelfart ny

          Station ibrugtages

Onsdag d. 15 Maj 1935.

med Morgentogene Middel-fart Afg. østpaa 812, vestpaa 816 og fra Brenderup An. 1130.

    Samtlige Tog, der løber forud for de ovenfor nævnte, ekspederes i Middelfart fra den gamle Banegaard og for Statsbanetogenes  Vedkom-mende efter Tiderne i Køre-planen før 15 Maj, medens Togene til og fra Brenderup løber efter den nye Køreplan.

    Statsbanernes 2. Distrikt

   Middelfart Venstreblad

     den 14de Januar 1935.

  Strib Stations fremtidige  Indretning.

   Hovedsporet skal blive liggende, og Sporet til det første Færgeleje tænkes anvendt til Lossespor.

  En af Statsbanernes Ingeniører fra Odense var i Lørdags i Strib for at orienterer sig ang. de fremtidige Banegaardsforhold dér, naar Lillebeltsbroen tages i Brug.

   Baneingeniøren havde i den Anledning anmodet de kom-munale Representanter fra Strib om at komme tilstede for at fremføre eventuelle Ønsker ang. Spor og Plads til Losning og Lastning af Jernbanevogne, samt af Tilvejebringelse af en ny Forbindelse fra Ladesporet til Færdselsvejen.

   Efter at have set paa For-holdene, og Udvalget havde fremsat deres Ønsker, som gik ud paa at bibeholde det nuvæ-rende Hovedspor til Forbindelse med Middelfart og anvende Sporet til første Færgeleje som Ladespor med to Overkørsler til Færdselsvejen, saaledes at det undgaas, at Køretøjer skal vende, lovede Baneingeniøren at udarbejdede en Tegning, som han senere vilde forelægge Udvalget i Strib.

                                                                  Middelfart Venstreblad

    ◄                                                                 den 15. Maj 1935.              

Da det sidste Tog dampede af.

    Den sidste Nat paa Strib Station adskilte sig fra de foregaaende derved, at der af og til sendtes Raketter op og blev skudt Salut. Natten til den 15. Maj vil huskes af dem, der havde den sidste Vagt. Det var stille smukt Vejr, men en bidende Kulde, Rimfrost havde dækket Perroner og Brodæk, og der var ikke mange rejsende, men af og til kom med Færgerne festberusede Mennesker fra Fredericia. Kl. 4,45 gik sidste Passager-togsfærge fra Strib, ført af Styrmand L.E.Petersen. Der var bare et halvt Hun-rede Passagerer med, men fra Strib fulgte en Del Tjenestemænd, der fra nu af faar Tjeneste paa den anden Side Bæltet, og blandt disse var ogsaa 10 Ekstraarbejdere, der har Haab om vedblivende at faa Arbejde hos D.S.B. Kl. 6,20 gik sidste ordinære Færge ind i Strib Havn med Forbindelse til Toget, der gaar 6,23. Med Færgen var enkelte, som havde festet hele Natten og bar Tegn derpaa; men ogsaa adskillige Morgenduelige rejsende, hvis Rejse faldt saaledes, at de var med til at afslutte Strib Stations Tilværelse. Ogsaa adskillige Stribboere var samlede paa Perronen, da Toget gled ud fra Stationen under Salut af Taagebomber. Fra Perronen blev vinket Farvel til Toget; men selvom der naturligvis var adskilligt Vedmod ved Afskeden, tog man Situationen med et Humør, der forstod at goutere det sidste Tilraab, som undslap en af Natteravnene: - Vi ses i Røde Mølle.

   Blandt Togets Passagerer var Told-opsynsmand H.Jensen, der kørte paa den sidste Billet, Strib Station udstedte, og vendte tilbage som Strib-Rutebilens første Passager.

                                                            Middelfart Venstreblad

                                                                        den 21. Maj 1935.

Strib Station er snart afviklet.

   Travlhed med at pakke sammen og sende

             bort, hvad der kam bruges andet steds.

   I Strib er man nu næsten færdig med at fjerne alt, hvad der har haft med Trafikvæsenet at gøre.

   Vognmester Engelstoft, er i Dag i Strib for at lede Nedrivning og Forsendelse af de Dele, der hører under Maskinafdelingen. De brugbare Genstande sendes til Nyborg, Aarhus og Kalundborg.

      Stationsforstander Madsen og Assistent Abildgaard er beskæftiget i Kontorafdelingen for at realisere alt, hvad der kan bruges og forsende det til andre Kontorer.

     Paa Færgerne er man ligeledes i Færd med at pakke sammen, og dette Arbejde ledes af Søfartchefen, Kaptejn Neergaard, Kaptejn Buus og Skibsinspektør, Kaptejn R.Hansen.

       I Løbet af nogle Dage vil saaledes alt Statsbanemateriel være borte fra Strib. Alle Lysledninger vil blive hængende foreløbig, saafremt der skulde komme en Virksomhed paa Strib, der kan anvende dem.                                  

   ◄   Samtidig med Lillebeltsbroens ibrugtagning skulle lyntogsdriften påbegyndes. Efterhånden som lyntogene blev færdige fra fabrikkerne i Randers og Århus blev der foretaget forskellige prøvekørsler i Jylland hvorefter det dels for at foretage tilsvarende prøvekørsler på Fyn og Sjæl-land og dels af hensyn til arrangementerne omkring broindvielsen var nødvendigt at overføre 2 lyntog til Fyn. Da broen ikke måtte befares før den officielle indvielse måtte de    2 lyntog overføres med færge, og den omstændighed, at der ankom lyntog til den gamle station i Fredericia for derfra at blive overført til Fyn med færge, var en begivenhed, der vakte stor opsigt. Lyntogene kunne lige netop være ombord på S/F »Fyn«, og det er formentlig den eneste gang, denne færge har overført lyntog. Ligeledes er der formentlig den eneste gang, der har kørt lyntog mellen Strib og Middelfart.   

       Selv om overfarten ophørte i maj 1935 blev det vestlige spor til byen bibeholdt, idet man mente at kunne lokke industri til byen efterfølgende. Helt godt gik det ikke i de første år, og så kom krigen hvor man ikke gerne ville nedlægge alt for mange jernbaner - heller ikke et industrispor mellem Middelfart og Strib - I årene 1944 - 47 indsatte statsbanerne således ordinære personførende tog mellen Middelfart og Strib, idet det kneb med dæk til busserne.

    I en årrække havde metalværket Eltin  der var etableret på det nedlagte baneterrin sit virke stor gavn af sporet. denne virksomhed blev nedlagt i 1996 - sporet er i år 2000 opbrudt og fjernet.     

De sidste krigsår (2. verdenskrig) blev togtrafikken genoptaget - idet det var vanskeligt at skaffe dæk og brændstof til bussen.

 Middelfart Venstreblad

            den 25de Januar 1945

         Kun to Tog til Strib dagligt

                 og ingen om Søndagen.

Jernbanen til Strib er vist den Banestrækning, der rammes haardest ved Nedskæringen den 1. Februar. Medens der i Øjeblikket kører fem Tog daglig, vil der fra næste Maaneds Begyndelse kun køre to Tog i hver Retning, og om Søndagen bliver der slet ingen Kørsel.

   Køreplanen bliver kort og godtfølgende:

Fra Middelfart 8,25 1720

I Strib 8.43 17,38

Fra Strib 8,52 17,48

I Middelfart 9,10 18,06

          Middelfart Venstreblad

                                 den 14. September 1945

               Strib faar otte Tog daglig i hver Retning.

     Toggangen paa Strækningen Middelfart-Strib vil, naar den ny Oktober-Køreplan træder i Kraft, opnaa en betydelig Forbedring, idet der da efter Forlydende vil komme til at løbe otte Tog daglig i hver Retning.

     Selv om Strib dermed langt fra har opnaaet Førkrigstidens Forbindelser med Omverdenen, er der dog god Grund til at glæde sig over dette Skridt i den rigtige Retning.

    Bør Erhvervs-Foreningerne i Strib mon ikke allerede paa det nuværende Tidspunkt have Opmærksomheden henvendt paa Formen for Stribs fremtidige Trafikforbindelser med Omverdenen ?

     Naar man nemlig erindrer sig Førkrigstidens ofte overfyldte Rutebiler paa denne stærk trafikerede Strækning, og som af den Grund ikke saa sjeldent maatte efterlade Passagerer ved Stoppestederne vil det sikkert være af den største Interesse for Helheden at kunne bevarer Toggangen frem for eventuelt at skulde gaa tilbage til en Forbindelse med Rutebiler.

     Hensynet til Godsbefordringen til og fra Strib spiller nemlig en saa stor Rolle, at det ikke kan lades ude af Betragtning, ikke mindst, naar man vil holde sig Udnyttelsen af det gamle Jernbaneterræn for Øje.

     Middelfart Venstreblad

               den 24. September 1945

            Nye Holdepladser ønskes

                          paa Strib-Banen.

Strandvejens Grundejerforening holdt i Aftes Medlemsmøde, hvor ... og samtidig kom ind paa en Drøftelse af Middelfart-Strib Banens Holdepladser. Der var Misfornøjelse med, at Toget ikke holder ved gl. Banegaard, idet mange benytter Motortoget, naar de skal paa Arbejde paa Kabelfabrikken og altsaa maa gaa helt fra Stationen til Kabelfabrikken. Samtidig fandt man, at en Holdeplads lige efter Tunellen vilde have større Betydning end Holdepladsen ved Rubæksbanke.

              den 26. September 1945

    En D.S.B.-Motorvogn til Strib Ruten

                             Middelfart-Strib.

Paa Strækningen Middelfart-Strib løber Motorvognen saaledes:

Fra Middelfart KL.8,30og kommer tilbage hertil 9,10.

Afgang 10.00, tilbage 11,00

Afg.12,50, tilbage 14,00og kører til Fredericia 14.06

Kommer fra Fredericia 15,47, køre til Strib 15,50 og vender tilbage 16,30.

Afg.17,15, tilbage 18,30.

Afg. 18,50 tilbage 19,30

Afg. 21,10 tilbage 22,05

Alle disse Tog løber daglig. Desuden løber et Tog 22,25 paa Hverdage og kommer tilbage til Middelfart 23,00. Søndage Af. 23,40 tilbage 0,20 og fortsætter til Fredericia 0,34.

            Middelfart Venstreblad

                       den 1. Oktober 1945

Stor Bedring i Toggang og Post i Strib.

    Med den nye Køreplans Ikrafttræden i Gaar opnaaede Strib endelig at faa sine Forbindelser til Omverdenen bragt ind under taalelige Forhold, og paa Baggrund af de hidtidige elendige Forbindelser føles næsten overdaadigt, at der fra og med i Gaar indførtes otte Togforbindelser i hver Retning mellem Strib og Middelfart.

     Det første Morgentog udgaar fra Fredericia, og det sidste Aftentog gaar tilbage hertil, ligesom Forbindelsen med Afgang fra Strib Kl. 13,45 vidreføres fra Middelfart til Fredericia, saa rejsende baade fra Middelfart og Strib dermed kan opnaa Forbindelse med det nordgaaende Lyntog. Stribtoget returnerer saa med Ankomst til Strib Kl. 16.05 .Det er altsaa en stor Udvidelse af Trafiken fra og til Strib, og den modtages naturligvis med Begejstring - undtagen maaske i Middelfart Station, hvor Ekspeditionen af de mange Strib-Tog, subsidiært Fredericia-Forbindelser, ikke er fri for at gribe forstyrrende ind i Benyttelsen af Stationens Rangerspor.

    Samtidig betyder det en væsentlig Forbedring af Postgangen i Strib, idet Morgenposten ankommer fra Middelfart Kl. 8,35 med en Eftersending Kl. 10,15, og for Middelfart Venstreblads Vedkommende naar vi frem med Toget Kl. 16,05, hvilket betyder en kraftig Fremrykning af Omdelingen. Paa Hverdage afgaar sidste Postsending fra Strib Kl. 18,05 og paa Søn- og Helligdage Kl. 21,50, saaledes at man indtil 20 Minutter før disse Tidspunkter kan lægge Post i Kassen ved Posthuset og naa af faa det med. Paa Søn- og Helligdage kan Abonnenter faa udleveret deres Aviser paa Posthuset mellem Kl. 9 og 9.30           

      Samtidig sker der nu ogsaa en Forbedring for Forbindelserne til Vands, idet Færgen Strib-Fredericia fra og med i Morgen sætter sin udvidede Fartplan i Kraft.

 Middelfart Social-Demokrat

              den 16. Februar 1946

Strib-Deputation hos Trafikministeren.

Den Deputation, som paa et  Borgermøde i Strib blev valgt til at søge Foretræde hos Trafikminister Elgaard, forelagde i Gaar Trafikministeren Strib-Borgernes enstemmige Ønske om at bevarer den nuværende Jernbaneforbindelse. Trafikministeren lovede at se velvilligt paa Sagen.