Den nordvestfynske jernbane

Ligesom industrien i vore dage ser sin fordel ved at ligge i nærheden af en motorvejsafkørsel, ville den fremspirende industri i sidste halvdel af 1800-tallet ligge nær en jernbanestation. Da de statslige jernbaner ikke kunne nå rundt i alle hjørner af Danmark, samledes man om at lave private jernbaner ud fra det overordnede jernbanenet. 

Helt naturligt opstod der nye stationsbyer langs jernbanerne. 

I 1911 blev der indviet en privatbane, der gik fra Odense over Brenderup til Middelfart og fra Brenderup til Bogense. Den udgik fra DSB-stationen på Gammel Banegårdsvej, gik igennem Staurby Skov til Røjle og videre til Kustrup, som var sidste stop i sognet. Banen blev forkortet til OMB og kaldtes også Den nordvestfynske Jernbane, Nordvestbanen og fik kælenavnet Røjlegrisen her på egnen. Der var mange steder i landet, hvor man kaldte privatbanetoget for en gris. 

Banen blev finansieret af amtskommunerne, købstadskommunerne, landkommunerne, private (10% af aktiekapitalen) og staten betalte halvdelen af udgifterne til ekspropriation. Hastigheden var i begyndelsen omkring 45 km. i timen. Banen havde stor betydning for hurtig levering af frugt til auktionen i  København, men også for transporten af personer, sukkerroer, maskiner og slagtedyr. 

Der var oprindelig to stoppesteder i Vejlby-Strib kommune: stationerne i Røjle og Kustrup, og de to stationsbygninger kan stadig ses. Trinbrættet ved Staurbyskov lå på strækningen mellem Skærbæksmøllevej og Skovsvinget og blev oprettet i 1934 efter at Andelsskolen - nu kursuscentret Severin - kom til i 1932. Banen blev nedlagt i 1966, da vejtransporten udkonkurrerede godstransport med jernbane. På baneterrænet er der mellem Staurby Skov og Røjle anlagt en ride, cykle og vandresti.