Ejendommen ligger i dag på Strib Landevej 113 og har matrikelnummer 10c.
Sammenlign med et geodætisk kort, tryk her, og se hvor Den nordvestfynske Jernbane krydser matriklen.
1939
1949
1951
1951
1952
1959
1978
1990
Rasmus Andersen blev født den 18. november 1854 i Staurby som søn af Anders Nielsen og Marie Kirstine Rasmusdatter. I 1887 fulgte Rasmus Andersen sine forældre som fæster på gården.
Den 12. januar 1887 blev han gift i Vejlby kirke med Karen Andersen, som var født den 28. februar 1865 i Staurby som datter af gårdmand Hans Andersen og hustru Abelone Rasmusdatter.
Da Indre Mission i anden halvdel af 1800-tallet vandt frem i Vejlby sogn, sluttede Rasmus Andersen sig til bevægelsen. Han var med ved oprettelsen af Vejlby Missionshus, indviet i 1883, og da Vejlby Pigeforening (under KFUK) blev stiftet i 1885, blev Rasmus Andersen formand for foreningen. Han var endvidere medlem af værgerådet og tilsynsførende ved optagelseshjemmet i Vejlby Munkgård.
I 1912 købte Rasmus Andersen ”Lundsgård” fra Hindsgavl og blev selvejer.
Ildløs
Fredag 14. maj 1915, en dag med storm og regn, udbrød der ved 15-tiden brand på loftet over kostalden (eller laden) på Rasmus Andersen gård, hvorfra den siden bredte sig til Nørregård, som tilhørte Søren Nielsen Mathiesen. Det var begge ældre gårde med stråtækte længer. Der kom brandsprøjter fra Middelfart og omliggende landsbyer; men de nåede dårligt frem, inden gårdene kl. 16 var rygende ruindynger. Gambæksgård, som tilhørte Hans Jørgen Jørgensen, lå i farezonen; men dens teglhængte stuehus vendte mod brandene, hvilket sandsynligvis reddede den. Hos Rasmus Andersen indebrændte 8 heste, 22 kreaturer og 6 svin. Hos Søren N. Mathiesen drejede det sig om et føl, hvortil kom nogle kalve, som måtte slagtes. De to gårde var hver forsikrede for 23.000 kr.
Den 15. maj blev der afholdt brandforhør. Man formodede siden, at branden var opstået ved kortslutning. Den 20. maj 1915 meddelte Middelfart Avis, at Herman Jacob Sørensen og tjenestekarlene Peder Rasmussen, Chr. Thomsen og Hans Jensen i anerkendelsesgaver fra forsikringsselskabet Asperupkassen hver havde modtaget en smukt graveret sølvspiseske med tak for udvist flid ved branden i Staurby den 14. maj. Da en af Rasmus Andersens tjenestekarle blev afhørt om branden, afgav han så modstridende oplysninger, at han blev arresteret som mistænkt. Under forhør lykkedes det ham dog at afgive en tilfredsstillende forklaring, og efter en uges tid blev han løsladt. Den 2. juli meddelte Middelfart Avis, at Stiftamtet havde resolveret, at der ikke skulle foretages videre i anledning af brandene hos Rasmus Andersen og Søren N. Mathiesen.
Rasmus Andersen genopbyggede ikke sin gård, men solgte fra, hvorefter han lod opføre et husmandsbrug på 10 tdr. land. Allerede den 31. maj 1915 kunne man i Middelfart Venstreblad læse, at gårdmand Hans Petersen, Christiansdal, havde købt en jordlod på ca. 12 tdr. land af Rasmus Andersen for 9.000 kr. Jordlodden lå bekvemt langs køberens øvrige marker og afskåret fra sælgerens, idet Nordvestfyenske Jernbane var anlagt hen over marken.
I juni 1915 købte Rasmus Andersens svigersøn, slagter Karl Lund, Skrillinge mark, resten af Lundsgårds jord, ca. 50 tdr. land for 46.000 kr. Rasmus Andersen forbeholdt sig dog de gamle gårdbygninger, assurancesummen og nogle skæpper land til en byggeplads. Nu kan man undre sig over, at der var gårdbygninger tilbage efter branden, ligesom det jo endte med, at Rasmus Andersen beholdt 10 tdr. land til sit nye husmandssted. Det blev Hans Clausen, som ca. 1917-18 købte og opførte Staurby Højgård på de frasolgte 50 tdr. land.
Rasmus Andersen døde den 2. december 1923. Den 4. april 1937 døde hustruen, gårdejerske Karen Andersen.
Da Karen Andersen døde, overtog børnene Alfred Andersen og Kirstine Andersen ejendommen. Den solgte de i 1965 til Carl Emil Højer, som her drev en forretning med brugte bildæk.