Gårdene i Staurby

Forord

I 1913 flyttede min farfar og farmor med fire børn fra Flemløse til Staurby, hvor de overtog et husmandsbrug. Her blev min far somnummer fem i børneflokken født i 1917. Min farfar døde allerede i 1919, min farmor i 1945. Herefter blev stedet solgt. Forinden havde en faster og onkel bygget hus på et areal, som min farmor i 1936 havde frasolgt sin ejendom. Her besøgte jeg tit en af mine fætre. Vi færdedes ofte på Østergaard, men også andre steder i landsbyen. I et par år omkring 1960 gik jeg med aviser i Staurby og omkring samme tid var jeg en kort tid medlem af en gruppe FDF’ere, som blev ledet af Kaj Skovgaard Jeppesen på Skovgaard. Ovenstående er en forklaring på min interesse for Staurby. 

På gårdene havde man i 1950’erne heste, kreaturer, svin og høns. På markerne var arealer til f.eks. græsning, kornafgrøder, roer og frøgræs. Kornet blev høstet med selvbinder. Endnu kunne man se heste anvendt på markerne; men traktoren var i fremgang. Snart kom også mejetærskeren. På mange gårde havde man fine pryd- og frugt- og køkkenhaver. Det bemærker man, hvis man studerer fotos på ”Danmark set fra luften”. 

Engang var der 20 gårde i Staurby. Jeg omtaler 22. Det skyldes, at gård matrikelnummer 3 blev delt i to, hvorved Enggaard og Bendixminde opstod. Endvidere brændte Lundsgaard, og blev til et husmandsbrug, hvorefter Højgaard kom til.    

Mange af Staurbys gårde er forsvundet. Nogle som følge af brand, andre som resultat af Middelfarts ekspansion. Nogle gårde er velsagtens opkøbt af landmænd, som var interesseret i jorden, men ikke i bygningerne. Når man i dag på Google ser luftfotos af gårdene, er det tydeligt, at nogle er velholdte. De kan være overtaget af håndværkere eller andre, som driver virksomhed og pænt har restaureret gårdene. Men rigtig mange gårde ser forfaldne ud og er omgivet af og fyldt med ragelse på gårdspladsen. 

Jeg fortæller om gårdene i Staurby med udgangspunkt i mine erindringer. Jeg har endvidere bl.a. anvendt folketællinger, kirkebøger og aviser. Jeg har først og fremmest lagt vægt på at fortælle om gårdenes beboere, men f.eks. ikke så meget om landbrugsdrift, arkitektur, samtidshistorie osv. 

Af skriftlige kilder har jeg især anvendt: Mindeværket danske landmænd og deres indsats. En oversigt over danske bønders virke, 1946, Danske gårde i tekst og billeder, Fyns amt, bd. 1, 1991, la Cour, J.B.C.: Danske gårde, II. samling, III. bd., 1914, la Cour, J.B.C.: Danske gårde, 3.samling, 3. bd., 1915, Harriet M. Hansens notater om Staurbys gårde, uden år. (Manuskript).

Jeg kunne have fundet flere oplysninger om Staurbys gårde og beboere, dersom jeg havde anstrengt mig mere. Jeg kunne også have anvendt flere arkivalier, dersom jeg havde sat mig ind i deres anvendelse. Jeg har imidlertid valgt at standse mit arbejde her. Jeg har ikke længere ubegrænset tid.  

Fire af Staurbys gårde omtaler jeg kun kortfattet, nemlig Skovgaard, Christiansdal, Karensminde og Guldbjerggaard. De har alle tidligere været genstand for omtale. 

25. januar 2025

Knud Madsen