Rasmus Jensen og Ane Kirstine Hansdatter
Rasmus Jensen blev født i Rubæks mølle og døbt den 5. maj 1771. Han blev gift den 16. december 1796 (ses ikke i Vejlby kirkebog) med Ane Kirstine Hansdatter af gården (matrikel nr. 9). Hun blev døbt den 24. november 1771. I 1799 fæstede han gården efter Rasmus Hansen. Gårdmand Rasmus Jensen i Staurby døde den 2. juni 1819, 48 år gammel.
Børn:
Jens Rasmussen, født ca. 1797.
Maren Rasmusdatter, født ca. 1799.
Anne Kirstine Rasmusdatter, født ca. 1801
Kirsten Rasmusdatter, født ca. 1802 - død 24.10.1848. Hun blev 26 år gammel gift den 24.11.1828
i Vejlby kirke med ungkarl Jens Sørensen af Balslev, 22 år. De fik den 3.6.1829 datteren
Karen Jensdatter. Faderen nævnes da som indsidder. Da de den 29. 9.1833 fik datteren Ane
Kirstine Jensen nævnes forældrene ved hendes dåb som fraskilte. Den 24. oktober 1844 døde
indsidderske Kirsten Rasmusdatter i Staurby, Jens Sørensens fraseparerede hustru, 41 år gammel.
Dødsårsag: indvendig forblødning.
Rasmus Rasmussen, født 1812.
Enken, Ane Kirstine Hansdatter, giftede sig straks efter Rasmus Jensens død med Rasmus Nielsen, som overtog fæstet samme år.
Rasmus Nielsen og 1. Ane Kirstine Hansdatter, 2. Ane Kirstine Hansdatter
Rasmus Nielsen blev døbt i 1793. Han var søn af Niels Hansen og Karen Andersdatter på gård nr. 10 (Lundsgård). Den 30. oktober 1819 blev Rasmus Nielsen, Staurby, 26 år, gift i Vejlby kirke med Ane Kirstine Hansdatter, Staurby, 48 år, enke efter gårdmand Rasmus Jensen.
Ved folketællingen 1834 boede Ane Kirstine Hansdatters datter af første ægteskab, Kirsten Rasmusdatter, sammen med sine to døtre, Karen og Ane Kirstine, på gården. Karen boede her som plejedatter i 1840. Ane Kirstine Hansdatter døde den 23. maj 1839.
Derefter blev Rasmus Nielsen gift den 19. juli 1839 i Vejlby med Ane Kirstine Hansdatter, 27 år, datter af gårdmand Hans Nielsen i Røjle. Rasmus Nielsen døde den 12. april 1852. Hun døde 18. april 1874.
Børn:
Ane Kirstine Rasmussen, født 25.4.1840.
Niels Hansen Rasmussen, født 28.11.1841.
Karen Rasmussen, født 15.11.1843.
Magrethe Rasmussen, født 14.3.1846.
Maren Rasmussen, født 17.9.1848.
Hans Rasmussen, født 28.4.1852.
Hans Rasmussen og Maren Oline Andersen
Hans Rasmussen blev født den 28. april 1852. Hans forældre var gårdmand Rasmus Nielsen og Ane Kirstine Hansen i Staurby. I 1875 fæstede Hans Rasmussen gården efter sin afdøde mor. Ved folketællingen 1880 boede Hans Rasmussen som ugift fæster på gården. Her boede endvidere hans to ugifte søstre, Maren Rasmussen og Magrethe Rasmussen, sidstnævnte som husbestyrerinde. På gården boede også en 12-årig plejesøn Rasmus Nielsen Jørgensen, født i Fredericia. Den 19. maj 1886 blev Hans Rasmussen gift i Vejlby kirke med Maren Oline Andersen, født 5. maj 1861 som datter af Anders Hansen Olesen og Abelone Olesen i Staurby. Ægteskabet var tilsyneladende barnløst. I 1912 købte Hans Rasmussen gården til selveje og solgte den straks efter videre til Hans Jørgen Jørgensen.
Hans Jørgen Jørgensen og Jørgine Kirstine Jørgensen
Hans Jørgen Jørgensen blev født på Røjle Mark den 22. maj 1865 som søn af husmand (daglejer) Anders Jørgensen og Maren Andersen. Familien flyttede på et tidspunkt til Kustrup. Den 22. maj 1891 blev Hans Jørgen Jørgensen, Kustrup, gift i Vejlby kirke med Jørgine Kirstine Jørgensen, Røjle Skov. Forlovere var husmændene Anders Jørgensen, Kustrup, og Jørgen Jørgensen, Røjle Skov. Hun var født den 26. november 1864 i Røjle Skov som datter af Jørgen Jørgensen og Ida Cathrine Jensen. De nygifte overtog brudens fødehjem i Røjle Skov, hvor hendes forældre kom på aftægt. I 1909 var Hans Jørgen Jørgensen blevet gårdmand på Sofie(n)lund i Billeshave Skov, og i 1912 købte han Gambæksgård i Staurby. I 1930 var sønnen Rasmus Marius Jørgensen bestyrer på gården. Muligvis overtog han denne omkring 1940. Jørgine Kirstine Jørgensen døde på Gambæksgård den 16. november 1946. Forhenværende gårdejer Hans Jørgen Jørgensen døde den 5. november 1947 på Amtsygehuset i Middelfart.
Børn:
Jens Jørgen Axel Jørgensen (29.8.1892-?). Født i Røjle Skov.
Ida Cathrine Jørgensen (25.5.1894-?). Født Røjle Skov.
Rasmus Marius Jørgensen (26.8.1895-23.2.1864). Født Røjle Skov. Overtog Gambæksgård.
Karen Marie Jørgensen (21.8.1897-?). Født i Røjle Skov. Gift 14.9.1939 i Vejlby med gårdejer og præstegårdsforpagter Jens Peter Pedersen, Herslev sogn, Vejle amt, født 4.7.1897.
Thora Kristiane Jørgensen (12.3.1900-?). Født Røjle Skov. Hun blev den 23.4.1937 gift i Vejlby med gårdejer Ejnar Karl Millgaard Hansen, Indslev sogn, født 20.4.1898.
Jørgen Thorvald Jørgensen (8.3.1904-?). Født Røjle Skov.
Anna Margrethe Jørgensen (29.3.1909-28.3.1978). Født Sofienlund, Billeshave Skov. Gift i Vejlby den 26.11.1937 med købmand Christian Heinrich Tramm, Halk sogn, Haderslev amt, født 11.2.1900. Han deltog i Første Verdenskrigs afslutning. Den 20.6.1918 indtrådte han i Infanterie-Regiment Nr. 31, Altona og udtrådte atter den 2.12.1918. Han blev uddannet, forrettede vagttjeneste, og blev senere uddannet ved Stormtropperne og som telefonist.
Rasmus Marius Jørgensen. Ugift
Rasmus Marius Jørgensen blev født den 26. august 1895 i Røjle Skov. Hans forældre var Hans Jørgen Jørgensen og Jørgine Kirstine Jørgensen, som i 1912 overtog Gambæksgård i Staurby. I maj 1946 brændte gårdens stråtækte udlænger, medens det teglhængte stuehus blev redddet. Et stort antal kreaturer omkom. I 1947 lod Rasmus Marius Jørgensen opføre en ny gård, også kaldet Gambæksgård, nord for Staurby omtrent midtvejs mellem Lundsgård og Højgård (Strib Landevej 108). Noget tyder på, at Rasmus Marius Jørgensen havde sin ugifte søster Ida Cathrine boende som husbestyrerinde. Gårdejer i Gambæksgård Rasmus Marius Jørgensen døde på Amtssygehuset i Middelfart den 23. februar 1964.
Litteratur:
Strib Landevej 107-108 (i: Danske gårde i tekst og billeder. Fyns amt, bd. 1, 1991, s. 176).
Gambæksgård (i: la Cour, J.B.C.: Danske gårde, 3.samling, 3. bd., 1915, s. 671-672).
Kulleruphøjskolen: https://www.kullerup.dk/grundlag
Den store krig 1914-1918: https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-t/tramm-christian-heinrich-1900/