Fredning af Røjle Klint

Middelfart Venstreblad

               den 8. Oktober 1937.

Indkaldelse.

I Anledning af en paatænkt Fredning af Røjle Klint indkaldes herved i Medfør af Bestemmelsen i § 10 i Lov Nr. 140 af 7. Maj 1937 om Naturfredning samtlige Ejere af Ejendomme beliggende fra det Sted, hvor den nuværende Fredning af Strib Nordstrand ophører og Øst paa indtil Matr. Nr. 2e og 2 h incl. Af Billeshave Hovedgaard, alt for saa vidt Ejendommene er beliggende langs med Lillebælt og indenfor en Afstand mod mod Syd af 160 Meter fra Klintens Rand, til et orienterende Møde med Fredningsnævnet, hvilket Møde afhol-des i Røjle Forsamlingshus

   Torsdag den 21 Okt. 1937

                  Kl. 11 Form.

    Til Mødet indkaldes ogsaa eventuelle i Ejendommene iøvrigt interesserede.

   Fredningsnævnet for

             Assens Amtraadskreds,

          den 6. Oktober 1937.

  Julius Mouritz,   

                       Formand.

Middelfart Venstreblad

            den 17. Maj 1941

Fredningen af Røjle Klint blev skærpet.

  Overfredningsnævnet fastslaar, at der bliver offentlig Adgang til Stranden ad Vej over Kordegn Andersens Grund.

  Spørgsmaalet om Fredning af Røjle Klint har nu fundet sin endelige Afgørelse ved en Kendelse, som er afsagt af Overfredningsnævnet i disse Dage.I sin Tid stillede Naturfredningsraadet Krav om at faa Klinten fredet fra Trompeterhuset ved Strib til Staurhoved; men Fredningsnævnet for Assens Amt fandt at dette var uoverkommeligt af økonomiske Grunde, og det nøjedes med at afsige Frednings-kendelse for den Del af Klinten, som springer ud i Lillebælt. Fredningen omfattede de Strandgrunde, som ejes af Kordegn Andersen, Odense, Fru Larsen og en Del af Gdr. Clements Jord, og efter Kendelsen maatte der ikke finde Bebyggelse Sted indenfor en bestemt Afstand fra Klinten, ligesom Clements Baadehus ved Stranden skulde fjernes. Denne Kendelse blev - da Lodsejerne var utilfredse med Erstatningerne - appelleret til Overfrednings-nævnet, og sidste Sommer var dettes Formand, Departement-schef Fr. V. Petersen, og et af dets Medlemmer, Højesteretsdommer Lett, paa Røjle Klint for at se paa Forholdene.

    Resultatet af dette blev, at man i det store og hele tiltraadte den foretagne Fredning; men man ønskede dog en Skærpelse, for saa vidt angaar Befolkningens Adgang til Stranden paa dette Sted. I Fredningskendelsen var det fastsat, at der skulde være offentlig Adgang ad en Sti, der fører fra den offentlige Vej hen til en Bænk, som skulde anbringes ovenfor Klinten; men Overfredningsnævnet, ønskede dette skærpet paa den Maade, at der blev givet Folk Adgang til at benytte den Vej, der fører til Kordegn Andersens Hus, og saaledes, at Vejen paa det sidste Stykke lægges noget længere bort fra Bygningen.

    Overfredningsnævnet har nu afsagt sin Kendelse i Overensstemmelse hermed, og de interesserede Lodsejere faar en samlet Erstatning for Ulempe, for fjernelse af Baadeskur og for den offentlige Passage over Ejendommen.

Middelfart

 Venstreblad

       den 1. Juli 1941

Glæde over

 Fredningen af Røjle Klint og dens Geologi.

    I Anledning af, at Fred-ningen af Røjle Klint er gaaet i Orden, har Soc. Dem. haft en samtale med Formanden for Danmarks Naturfredningsforening, Kunstmaler Erik Struckmann, der udtaler:

     - Det siger sig selv, at vi i Naturfred-ningsforeningen er glade og tilfredse i Anledning af, at vore Bestræbelser for at faa Røjle Klint ved Strib fredet er lykkedes. Den er skøn og giver Landskabet dets ejendommelige Karakterer, Og dertil kom-mer, at Fredningen har overmaade stor videnskabelig Betydning. Gennem 100 Aar har denne Klint spillet en frem-trædende Rolle i Forskningen vedrørende Danmarks Istidsgeologi. For den kendte danske Geolog J.G.Forchhammer var Røjle Klint en Grundpille i hans Udforsk-ning af vort Lands Opbygning, idet der i Klinten sporedes en kæmpemæssig Revulution i Jordskorpen, ligesom Jordla-genes Indhold tillod en Tidfæstelse af denne Revolution.

     Forchhammers Undersøgelser er kendt over den ganske Jord, og Klinten har været besøgt af mange berømte Geologer, der har studeret Danmarks Istidsgeologi, og desuden af elever fra Seminarier, Gymnasier og Folkeskoler.

      Nu bevares Klinten for Efterverdenen, og Planerne om at bruge dens Sten- og Lermasser til Indistruelt Brug er for stedse bremset, Og det er godt det samme.