Om Strib Banegård 1866 - 1935

Middelfart Avis

     den 15de Septbr.1865.

- Forhenv. Minister Orla Leh-mann aflagde iforgaars et kort Besøg i Frederits og kom her igjennem saavel paa Hen- som Tilbagereisen. Da netop i disse Dage Jernbanearbei-derne i Frederits ere begyndte, vil Hr. Orla Lehmann med egne Øine have set den "vildende Mark", hvor det er sandsynlig Jern-banegaarden vil komme til at ligge.

    Middelfart Avis

     den 10de Oktober 1866.

- Banegaarden ved Strib, hvis Ydre nu er saagodtsom færdig, er baade meget stor og meget smuk; kommer det Indre til at staa i Forhold til det Ydre, vil den utvivlsomt blive den smukkeste Banegaard i Fyen. - Der arbeides stærkt paa at bringe Alt færdigt til 1ste November - Aabningsdagen -, men det vil selvfølgelig være umuligt med Hensyn til Bygningens Indre. - Forbindelsen med Jylland synes foreløbig at skulle ske med Baade.

  Middelfart Avis

                  den 26de Oktober 1866.

- Da Banegaarden ved Strib om faa Dage skal tages i Brug, kan det mulig have Interesse at faa at vide, hvorvidt Arbeiderne sammesteds ere skredne frem. Jernveissporerne med tilhørende Skiftespor og Dreieskive ere saaledes i Orden, at de kunne benyttes. Selve Stationsbygningen med tilhørende Udhuse osv. ere alle under Tag og saavidt fremskredne, at Døre og Vinduer kun mangler paa faa Steder. Men Snedkere og andre Haandværkere arbeide rask paa at tilendebringe Bygningen, og omendskjøndt det næppe vil blive raadeligt for nogen at bebo den ny Bygning endnu i lang Tid, vil den dog snart kunne blive saa vidt istand, at den kan tjene til Opholdssted for Reisende, der i nogle Minuter vente paa Togets Afgang. Værelsernes Beliggenhed er overordentlig hensigtsmæssig ord-net og Bygningen Forside har faaet saa smukke Forhold og Murstensforsi-ringer, at man ikke vil kunne finde nogen smukkere Stationsbygning her i Landet end den i Strib. Med Hensyn til Indretningerne ved Stranden, hvor Fartøierne, der bringe de Reisende fra den jydske Jernvei, skulle lægge til, har vedkommende Bestyrelse derimod øjensynligt famlet i Mørke. I god Over-ensstemmelse med den Sætning, som man engang søgte at faa Folk til at tro, at Overfarten ved Strib skulle være lettere og mindre farlig end ved Middelfart, har man nu bygget Indfatningerne ved Kysten under Stationsbygningen som om Høivande, Bølgegang, Skrue- og Drivis aldrig forekom ved Strib. Til et let Indfatningsbolværk, næppe saa stærkt    ►

som man bruger det ved smaa Bække, slutter sig en Skraaning af Græstørv og løst henlagte Sten, der skulle værne for en opfyldt Plads af det fi-neste Bakkesand. Men omendskjønt Bolværket næppe er bleven færdigt, er man allerede ifærd med at bygge et udenfor dette. Det første Bolværk har en Retning, der er parallel med Strømmen, men det ny Bolværk skjærer Strømmen under en Vinkel, og vil saaledes rigtignok give et Dampskib Leilighed til let at forlade Bolværket, men tillige bevirke, at Broen ved mange Leilig-heder sætter sig fuld af Is, hvorved Færdsel standser. Beskyttelse for et Fartøi bydes der ved hvad der hidtil er bygget aldeles ikke, og vi tvivle derfor ikke om, at den kommende eller en efterfølgende Isvinter vil vise Exempler paa, at de Reisende, som ville til Jylland, maa forlade Banen ved Middelfart, for fra denne Byes sikre Havn at krydse Beltet, fremfor at reise til Strib og der erfare, at Isen har forjaget det Dampskib, som de havde gjort Regning paa. Men det kan være godt, om saadanne Tilfælde snart vilde indtræffe, for at åbne Øinene paa dem, der have virket for at det bedste, det sikreste og hurtigste Overfarts-sted over Beltet, som findes, nemlig et eller andet Udgangspunkt fra Hindsgavls Vænge og Snog-høi Baadehavn, blev forladt og forlagt til Strib, ved det aabne Hav og med en Dønning og Bøl-gegang, der er stærk nok til i en eneste Nat at jævne de Arbeider, der hidtil ere udførte for at beskytte Stribs Kyst. Er dette først sket, saa vil man maaske endnu engang opkaste det Spørgsmaal: Kan Overfarts-stedet over Beltet ikke for-lægges fra Strib til Middelfart ?    

   Middelfart Avis

                             den 25de Januar 1867.

   De jydsk-fyenske Jernbaner

   Restaurationen på Strib Station

Driften af denne Restoration kan 1ste Februar 1867 faaes tilleie. Betingelserne ligge til Eftersyn hos Stationsforvalteren paa Strib Station, Tilbud stilede til Overdriftbestyreren, kunne indtil den 30te d.M. indleveres til Overdriftbestyreren, dog gjøres udtrykkelig opmærk-som paa, at det forbeholdes at vælge blandt de indkomne Tilbud uden at være bunden af det høiste Bud. 

                                                               Overdriftbestyreren

 Middelfart Avis

                 d. 5te Marts 1868.

- Som bekjendt, skriver "Dagbl.", er Anlægget af Strib Station udført i umiddelbar Nærhed af Lillebelt for at opnaa en bekvem Tilslutning til Søen. Da Jernbanestrækningen til Frederits og Strib aabnedes for Færdslen, blev det nødvendigt paa dette Sted at tilveiebringe et Anlægssted for Dampskibsforbindelsen over Lillebelt, og der bevilgedes hertil særlig et Beløb af 10.000 Rd. Af den tilsynshavende Ingeniør afgivne Beretning fremgaar det nu, at den samlede Bekostning har udgjort 9.985 Rd. Det saaledes tilveiebragte Anlæg afgiver dog kun de nødvendige Betingelser for Vedligeholdelsen af Dampskibsforbindelsen; .... Der er vel næppe Tvivl om, at Linien over Strib - Frederits med hver Dag maa vinde i Betydning navnlig efter den jydske Banes Fuldførelse ...,,Det har imidlertid vist sig nødvendigt at anbringe endel Stenbeklædning langs Stations-pladsen, og Udgifterne stiller sig derefter saaledes: til de oprindelige paatænkte Sikringsarbeider 1369 Rd. 48 Sk. til Stenbeklædning 460 Rd. 24 Sk. tilsammen 1829 Rd. 72 Sk.: altsaa en Merudgift af 299 Rd. 72 Sk.

                    Middelfart Avis

                       den 21de September 1869

- Ved Strib er der, som sædvanlig i Stormveir, anrettet megen Skade ved Landgangsbroen, ligesom dennegang Taget paa Stationsbygningen har lidt endel. 

                        Hr. Redaktør !

Deres ærede Blad har oftere bragt den Meddelelse, at Landgangsbroen ved Strib Station under indtruffen Stormveir skulde have lidt betydelig Skade, og saaledes ser jeg i Tirsdags-Nr. af "Middelfart Avis", at Stormen i Søndags den 19de ds. skal have gjort megen Skade paa Broen.

   Tillad mig, Hr. Redaktør ! at gjøre Dem opmærksom paa det aldeles Grundløse i disse Meddelelser, som jeg formoder skyldes en med de faktiske Forhold aldeles ukjendt Meddeler.

   Landgangsbroen ved Strib har ikke, ligesaalidt som de til samme stødende midlertidige Sten- og Træbeklædninger, lidt nogensomhelst Skade under Stormen i Søndags. - Heller ikke under den stærke Orkan den 15de Februar d.A. tog Broen nogen Skade.

    Derimod forholder det sig ganske rigtig, at en Del af Hovedbygningens Skifertag blæste af i Søndags, et Uheld, der forøvrigt ogsaa ramte Hovedbygningen paa Middelfart Station.

     Jeg tillader mig at henstille, om De, Hr. Redaktør ! skulde finde Anledning til at fremsætte ovenstaaende Berigtigelse i Deres ærede Blad.

         Odense, den 23de Septbr. 1869.

                                                      Dyhr.

Baneingeniør ved de jydsk-fyenske Jernbaners 1ste Sektion.

              Middelfart Avis

                     Lørdag den 15de Juni 1872.

 - Igaar Formiddags savnedes Stationsforvalteren paa Strib og det lykkedes først efter nogen Søgen at finde ham, desværre som et ved et Skud gjennem venstre Kind eller Øre i høi Grad lemlæstet Lig. Den Ulykkelige, hvis Navn var Jacob Adolf Turretin, og som i Tjenesten var flink og tjenstagtig mod Publikum, antages at have frygtet Følgerne af et Eftersyn, som nylig har været afholdt og i Anledning af hvilket han foreløbig skulde have været afløst fra sin Bestilling; men der siges forøvrigt Intet at foreligge om Kassemangel. Hans Lig fandtes lige indenfor Indgangen til et lille ubeboet Hus eller Skur ude mellem Sandbankerne ved Stribs Odde; tæt ved Liget laa 6 forseglede Breve, skrevne med fast og sikker Haand, og forsynede med Udskrift til Slægt, Venner og Foresatte. Han var kun 45 Aar gl. og efterlader Hustru og to smaa Børn.

                 Mandag den 15de Juli 1872.

Løsøre-Auktion

Fredagen den 19de Juli førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver den til den 3die dennes bekjendtgjorte, men senere tilbagekaldte Auktion bestemt afholdt

            paa Strib Færgegaard

hvorved vil blive bortsolgt en stor Del Løsøre, tilhørende Boet efter afdøde Stationsforvalter Turretin, bestaaende af Mahognitræes Møbler og andet Indbo saasom: Sofaer, Stole, Borde, Lænestole, en Piedestal ... Sengeklæder, Gangklæder, en dobbeltløbet Jagtbøsse, ....(måske selvmordsvåbenet J.R.)

        Hvilket herved bekjendtgjøres.

    Vends Herredskontor, den 19de Juni 1872.

                                                 J.Holm

Middelfart Avis

                   den 10de December 1883.

Bekjendtgjørelse

Danske Statsbaner i Jylland og Fyn.

    Opførelse af en Retiradebygning og Forandring af Pavillonen paa Strib Station udbydes herved i Entreprise i henhold til Konditioner og Tegninger, der ligger til Eftersyn paa Middelfart Station og Undertegnedes Kontor, hvor skriftlige Tilbud modtages inden den 18de d. M.

                Frederits, den 8de Decbr. 1883.

                                F. Le Marie.

                                               Baneingeniør

                  Middelfart Avis

                       den 17de november 1888.

 -Til Stationsforstanderne ved Statens Jernvei var der, efter Forlydende, kommen en Skrivelse, hvori det tillodes dem i Anledning af Regeringsjubilæet at illuminere Stationerne paa Statens Bekostning. Middelfart Station benyttede ikke Tilladelsen, medens Strib ditto derimod straalede i fuld Belysning fra øverst til nederst. Endel Private paa Strib illuminerede ligeledes i Dagens Anledning. Her i Byen var Alt idel Mørke!

            Middelfart Avis

                     den 30te Mai 1888.

- I den sidste Ugestid er der paa Strib bleven holdt Examen i Jernveistjenesten for Assistenter. Prøven sluttede Tirsdag Eftermiddag, saavidt vides prøvedes Omtr. 40 Assistenter af Examens Kommissionen under Forsæde af Trafikchefen. Ikke alle Examinanderne bestode Examen.

                Middelfart Avis

                         den 29de Mai 1895.

(Annonce)

      Statsbanedrift Byggearbeide.

- Arbeidet ved udvidelsen af Lokomotivpersonalets Opholdsværelse paa Strib Station udbydes herved til Overtagelse i Henhold til Betingelser og Tegninger, der henligger til Eftersyn paa 4de Banesektions Kontor i Fredericia og paa Middelfart Station.

   Tilbudene modtages paa førstnævnte Sted indtil 6te Juni Kl.12 Middag.

     Baneafdelingen, den 27de Mai 1895.

                   Middelfart Dagblad

                      den 29de Febr. 1896.

- Eksamen ved Statsbanerne. Den af Statsbanernes Overbestyrelse nedsatte Eksamenskommission afholder i disse Dage under Forsæde af Trafikchef Møller for det jydsk - fynske District Eksamen over en Del Konduktører og Pakmestre, der staar for tur til Avancement henholdsvis til Pakmestre og Togfører. Eksamen afholdes i Strib i den derværende ældre Stationsbygnings Lokaler.

      Middelfart Venstreblad

                       den 17. August 1898

Togsammenstød ved Strib. I Mandags Ef-termiddag ved 2-Tiden skete der på Strib Station et Sammenstød, som let kunde have haft alvorlig Følger. Man var Færd med at bort-rangerer det Øst fra kommende Eksprestog for at give Plads paa Hovedsporet for det første afgaaende Eksprestog ad Odense. For at fremme Rangeringen benyttes ofte den Frem-gangsmaade, at Vognene sættes i Fart og derefter overlades til en Mand i en Bremsekupe. Ligesaa her; 8 a 9 Vogne sattes i Gang, og der lagdes ikke Mærke til, at der netop fra modsat Side kom en Rangermaskine med et lignende Antal Vogne. Et Sammenstød var skriver "Sv. Amtst." uundgaaelig, og dette skete da ogsaa saa voldsomt, at af de to Vogne, som stødte sammen, gik den ene helt af Sporet efter først at have knust Endefladen paa den anden. En tredie Vogn blev ligeledes ramponeret bety-deligt. Bufferne bøjedes, som var det Staal-traad. Heldigvis kom igen til Skade.

      Middelfart Avis

          den 23de Juni 1898

Statsbanedriften.    Bygningsarbeide.

    Arbeidet ved Udvidelsen af Pavillonbygningen paa Strib Station og Opførelse sammesteds af et Skur af udmuret Bindingsværk udbydes herved til Overtagelse i Henhold til Tegninger og Betingelser, der henligge til Eftersyn paa 4de Banesektions Kontor i Frederits samt paa Strib og Middelfart Stationer.

    Tilbud mrkt., "Bygningsarbeide Strib", modtages paa 4de Banesektions kontor i Frederits indtil den 29de d.M. Middag 

    Baneafdelingen, den 18de Juni 1898

   Middelfart Venstreblad

             den 11. August 1898

Jærnbaneuheld.       Et ganske lille Jærn-baneuheld skete i Gaar da Eftermid-dagstoget Kl. 3,54 befandt sig midt imellem Strib og Middelfart, idet en af Lokomotivets Fjedre sprang. Toget maatte blive hol-dende ved Middelfart

                         Middelfart Avis

                                          den 10. Oktober 1901

Paa Finansloven er opført et Beløb paa 40,000 Kr. til overdækning af Færgelejerne ved Strib. Det hedder her om i Motiveringen: da der kun ved det østlige Færgeleje kan ydes de Rejsende en iøvrigt mangelfuld beskyttelse mod Vind og Vejr, mens Publikum ved benyttelsen af de 2 andre Færgelejer fuldstændig er udsat for de med Passagen mellem Tog og Færge under aaben Himmel forbundne Ulemper i tilfælde af daarligt Vejr, foreslaas følgende Foranstaltninger til afhjælpning af de nævnte Ulemper: ved det østre Færgeleje forlænges den gamle Færgehal ca 70 Fod mod Syd, og den fra Syd tilstødende Perron overdækkes i hele sin Længde, ca. 200 Fod. Paa det faste Terræn paa den østre side af vestligste Færgeleje bygges et mindre Opholdslokale for de Rejsende, hvor hos der i forlængelse af dette mod Nord ved samme Færgelejes Landingsside tilvejebringes et overdækket Areal. En tilsvarende overdækket Plads anbringes ved det mellemste Færgeleje langs dettes Landingsside, saaledes at de Rejsende ved disse to Færgelejers benyttelse kunne komme direkte fra Færgerne ind paa de overdækkede Arealer. Endvidere overdækkes Mellemperronen, som er beliggende ud for begge de vestlige Færgelejer. Overdækningen, som agtes udført saa billig som muligt, ved Anvendelse af Trækonstruktioner i vid Udstrækning, vil medføre en Udgift paa 40.000 kr., hvilket Beløb herved søges bevilget.

          Middelfart Avis

                  den 6. April 1912

Fredag Formiddag forefaldt der paa Strib en Eksplosion, der let kunne have faaet alvorlige Følger. En Remisearbejder var i Færd med at fylde en af de store Luxlamper, der endnu benyttes ved Stationen, og havde et Øjeblik fjernet sig, da den store Kulsyrebeholder, der benyttes ved Lampen, eksploderede med et Knald, som kunne høres langt borte. Ved Eksplosionen blev de fleste Ruder i Remisen sprængt, ligesom flere Sten har løsnet sig i Muren. Et Lokomotiv, der stod i Remisen, blev ligeledes en del molesteret. Heldigvis kom ingen Mennesker til Skade ved Eksplosionen, der antaget hidført ved, at Kulsyrebeholderen er bleven for stærkt opvarmet. Det er en ret artig Klapfinale, Luxbelysningen paa Strib her har faaet. Om ganske kort Tid bliver den nemlig afløst af elektrisk Lys, og Stribs aflagte Lamper sendes til Middelfart Station. Fremtidig bliver det altsaa her, at Lampeeksplosioner vil finde Sted.

Middelfart

         Avis

      den 15. April 1915

Et nyt Oplagsspor bliver for Tiden anlagt ved Strandkanten.

   Man haaber derved at skaffe Plads til de mange Godsvogne, der ophobes ved Statio-nen.

 Middelfart Venstreblad

        den 5. Februar 1915

    Opførelsen af 18 Signalhuse

paa Strækningen Nyborg-Strib er ifølge Odensebladene overdraget i Entreprise til Murermester Jeppesen og Tømrermester Chr. Nielsen, Dalum Sogn, for 36,688 Kr. Signalhusene skal være færdige til Juni.

     Middelfart Avis  

           21 Februar 1917

  I Dag aflagde et Udvalg af Finansudvalget, bestaaende af Slengerik, Laursen, Mads Larsen og Marott samt Baneingeniør Vetli, Odense, og Ingeniør under Statsbanernes tekniske Afdeling i København, Schlegel, et Besøg ved Strib for at tage Forholdene ved Stationens Ombygning i Øjesyn. Ved Ankomsten til Strib blev de modtaget af en Deputation fra Strib Borgerforening, bestaaende af Formanden, Assistent Jensen, Maler-mester Petersen og Sogneraadsmedlem, Bager Hansen samt Godsejer Kaas. Man begav sig straks ud i Terrænet, hvor Ingeniørerne anskueliggjorde, hvorledes omlægningen af Stationsanlæget ville blive. Det oprindelige af Statsbanernes udarbejdede Projekt, hvis Omkostninger er kalkuleret til ca. 570,000 Kr., gaar i det væsentlige ud paa en Udvidelse af Banelegemet til begge Sider. Der skal opfyldes en Del af Stranden og Rangerspor skal anlægges paa det opfyldte Terræn. Hulvejen fra Badehotellet ned til Varehuset skal gøres blind, saaledes at den farlige kørsel paa den stærkt faldende Vej over Sporene nu bliver undgaaet. I stedet anlægges en Vej uden om Sporerne, hen langs Stranden og tværs igennem Badehotellets Park mellem Re-staurationsbygningen og Færgegaarden. Tillige vil man, for at dæmpe paa Røgpladen fra Remisen, bygge en 35 Meter høj Skorsten, forsynet med centraliseret Røganlæg og eventuelt overbygge Kulgaarden, saa Støvet bindes. Af Repræsentanterne for Strib By blev det meget energisk fremhævet, og under Besøget i Byen og langs Banen paavist hvorledes Røgplagen generede de omkringliggende Huse, ligesom der pegedes paa den store Udvikling, som Strib er inde i, og for hvilken de uheldige Stations-forhold er i høj Grad hæmmende. Man ønskede derfor Remisen flyttet ud til den søndre Ende af Sporanlæget, bag den nuværende Pumpestation. Det fremhævedes fra d’hrr Ingeniørers Side, at Remisen af banetekniske Grunde (da der saa ville komme Krydsningsspor mellem Rangersporene og Hovedsporene) ikke kunne anbringes paa vestre Side af Sporet ud imod Vandet. Planen om at flytte Remisen ville med de dyre Priser paa Drejeskive, Fundamentet og alt andet fordyre det oprindelige Projekt med ca. 200,000 Kr. det var forøvrigt udarbejdet i alle Enkeltheder af Ingeniør Schegel. Baneingeniør Vrli var dog af den Mening, at en 35 Meter høj Skorsten ville sprede Røgen, saa den ikke kom ud over Byen, og det var Indtrykket, at Finansudvalgs-medlemmerne frygtede den store Merudgift ved Remisens flytning, især under Hensyn til, at det kunne have visse for Statskassen farlige Konsekvenser andre Steder fra. Det fremhævedes derfor af flere af disse, at som en første Betingelse for, at man kunne have noget grundet Haab om denne Omlægning s Gennemførelse samt Varehusets flytning over paa den anden Side af Sporene, ville der sikkert blive stillet Krav om et Tilskud fra Beboernes Side. Om Tilskuddets størrelse blev stort eller lille have mindre Vægt, end at det blot var der som en Understregning af, at denne Omlægning virkelig var til Byens gavn. Fra Statsbanernes Side er man nemlig tilfredsstillet ved det første Projekt, hvor Remisen forbliver paa sin nuværende Plads. Efter en Grundig gennemgang af Terrænet og omhyggelige Forklaringer af alt vedrørende Omkalfateringen, forlod Selskabet Strib Kl. 12½ for at spise Frokost paa Behrendts Hotel og rejse tilbage med Toget Kl. 13,30 til København. - Det synes altsaa herefter at være sikkert, at Stationsforholdene ikke ordnes til Beboernes fulde Tilfredshed, hvad Røgplagen angaar, uden at et mindre Tilskud fra Beboernes Side rejses og vederlægges deres alvorlige Ønske. Finandudvalget var selv klar over, at der ikke kunne blive Tale om fuld Dækning for de 200,000, ja ikke paa langt nær. Rejsningen af 30-40,000 Kr. vil sikkert være Tilstrækkeligt til at give det udvidede Projekt med Remisens og Varehusets flytning sikkerhed for at føres igennem. Og ved Nordvestbanens bygning bevilgede Vejlby Sogneraad jo 80,000 Kr., af hvilke Strib Beboere betalte deres Part. Her var da en Lejlighed til at øve gengæld, saa meget mere som en tilfredsstillende Ordning af Stationsforholdene ville gavne Kommunen, ved at Strib fik forbedrede Vilkaar for at drage Skatte-yderne til sig. Hvis det derfor er af paa-trængende Nødvendighed for Stribs udviklingsmuligheder, at Remisen flyttes, maa der straks forsøges et Arbejde for at rejse denne Sum.

Middelfart Social-Demokrat

den 1. Marts 1917

Forholdene paa  Strib Station.

Malermester Petersen, Strib, der af Strib Borgerforeningen er valgt til at føre Forhandlinger angaa-ende Remisens og Varehusets Flytning, rejste i Gaar til København for at indlede ny Forhand-linger med Finans-udvalget

  Middelfart Social-Demokrat       

            den 7 Januar 1917

Hunde med Statsbanerne.

Befordringen af Hunde med de gennemgaaende Tog har hidtil kun fundet Sted i Pakvognen. Statsbanerne vil nu forsøgsvis lade indrette Hundekupéer i alle Tog. Hundene skal føres i Snor og maa ikke færdes paa Gangene i Vognen.

Middelfart Avis

                  den 4 Juni 1917

Ved Strib Havnemole er i Dag i rejst et højt Mastesignal med tre Signalpladser, hvorfra der kan gives Signal til ankomne Færger om lejebesejlingen. Dette Signalsystem har længe været paakrævet, og det vil rimeligvis sam-tidig blive benyttet for at vise Strømmen ved Færgelejerne, hvad der er af stor Betydning for en indsejlende Færge.

 Middelfart Avis

                          den 26 Juli 1917

Ganske uforsvarlig er den Maade, hvor paa navnlig en Mængde Mandfolk opfører sig ved Til- og Afgangen fra Færgerne. Der stormes paa for at komme først, som gjaldt det Livet. Kvinder og Børn, og navnlig Mødre med smaa Børn trænges, trædes og puffes rent ud sagt ganske Gement. Da til med Broerne er stejle og mere beregnet paa Glidning end Gang, ville det være noget af et Under, om her ikke sker alvorlige Ulykker. Det er et Punkt, hvor man synes, man fra Banernes Side, eventuelt ved Politiets Hjælp, burde og kunne holde en skarp, regulerende justits. Togene har jo Tid nok. Der er slet ingen Grund til at fortrædige sine Medrejsende for at komme med. og i et hvert Tilfælde burde det ikke for Kvinder, Børn og skrøbelige Mennesker være forbundet med hel- eller halv Livsfare at komme om Bord eller fra Borde. Der er en anden uskik, som hænger sammen her med. af et Selskab maser den stærkeste sig igennem, besætter en Kupé og beslaglægger Pladserne for sine Medrejsende. En mandhaftig Dame gjorde en Dag paa denne Maade Fordring paa at beholde 3 Pladser, for uden sin egen, til Kolleger. Det viste sig forøvrigt senere, at de havde taget sæde andet steds, og de staaende Medrejsende fik omsider Pladser. Dette med at lægge Rejsetøj paa Pladser til bedste for andre (og sig selv) misbruges frygtelig. Det ville være meget ønskeligt, om der udgik en Resolution, der afgjorde dette altid omtvistede Spørgsmaal paa autoritativ Maade.

   Middelfart Avis

            den 8 August 1917

Trafikken med Eksprestogene over Fyn kulminerede i Lørdags i en Mægtig tilstrømning af Rejsende. Til Eftermiddagseks-prestoget fra Strib Kl. 3,12 ankom to Færger med ca. 600 Rejsende hver, og da Toget kun havde Siddeplads til ca. 600 blev der selvfølgelig et Vældigt Kapløb ikke alene for at faa Siddeplads, men for blot at komme med paa en eller anden Maade. Det viste sig særdeles heldigt, at der var taget to Færger i Brug, derved blev Trængselen godt fordelt ved Landgangen, men den var endda meget stor. Ti Trods for at hvert lille Rum i Toget toges i Brug kunne denne store Mængde dog ikke stuves indenfor Dørene. Et Par 1. Klasses Rejsende fik Plads i Bagagevognen oven paa Kufferter og de var endda glade. Toget maatte alligevel efterlade en Del Rejsende. Om Natten var Eksprestoget fra Nyborg lige saa overfyldt, og havde efterladt ca. 2-300 Rejsende til Godstoget, der passerede Middelfart Kl. Ca. 3.

    Middelfart Avis

               den 18 Maj 1918

Pinsetrafikken har allerede i Gaar sat sine Spor paa Jernbanerne. Alle gennemgaaende Tog er nu overfyldt. Sidste Nat bragte Færgen til det afgaaende Eksprestog 7S800 Rejsende, hvilket er omtrent dobbelt saa mange, som Toget har Plads til. Straks, da Færgen lagde til i Strib Færgehavn, blev der et vildt Kapløb for at sikre sig Plads i Toget. Det er forbudt at springe over Rælingen, da dette er forbundet med Fare, men saa vel Damer som Herrer trodsede dette Forbud, sprang over og stormede i Land. Det endte da ogsaa med, at en ung Mand blev skubbet ned mellem Færgens Ræling og Bolværket og let kunne være druknet eller bleven klemt. Han slap dog med nogle alvorlige Skrammer, og humpede ind i Toget, der blev saa overfyldt, at ikke blot Sidegangene, men ogsaa W.C.-erne var tæt besatte. Alle kom med, og det mærkeligste var maske, at de trods de »trange Kaar« alle var glade for det. Toget var saa overfyldt, at det var umuligt at kommee frem og tilbage, og Togbetjentene maatte opgive at billettere.

Læs i det efterfølgende om forholdene på stationen

     Middelfart Avis

                                                                            den 4. August 1916

Trafikken paa Strib Station er naturligvis steget meget betydeligt i denne Tid, hvor Færgerne gaar over Lillebælt ustandseligt uden Afbrydelse hele Døgnet igennem. Et Ophold ved Strib - Undertiden kan Forsinkelserne jo gøre et saadan nødvendigt - vil give en det stærkeste indtryk af forceret Travlhed over alt paa denne Endestation. Men i et besynderligt Forhold hertil staar det usselige lille Skur, som kaldes Stationsbygningen, og som afgiver de eneste Lokaler for en For-standers, 4 Assistenters, en Medhjælpers og en elevs travle Arbejde Døgnet rundt. Som man ve’d, er det hele »Kompleks« ikke større i Omfang, end hvad en beskeden jydsk Holdeplads kan byde paa. Forleden havde vi Lejlighed til at iagttage, hvorledes det er, naar der er Trængsel i »Skuret«. Formedelst en Underskrift paa et Jernbanepapir, os vedrø-rende, aflagde vi et Besøg derinde, selv femte. De øvrige Tilstedeværende var fire Børn, formentlig Bude. En Gulvflade paa tre til 4 Alen i Kvadrat, højt regnet, var levnet os , »Publikumm’et«, og hænder det saa, at man ved Skranken (Pult er der nemlig ikke Plads til) besørger sit skriftlige Ærinde, Døren til Lokalet gaar op, ja, da er man vis paa at faa et eftertrykkeligt Nakkedrag, thi Døren, der vendes indad, kan ikke undgaa at ramme den, der staar paa Skrivepladsen. Disse mildest talt skandaløse Forhold, der tilmed meget vel kan tænkes yderligere at forhale den fra Jylland forsinkede Trafik, har nu varet, saa vidt vi husker under Navn af »midlertidige«, lige siden Færgerne afløste de gamle Dampskibe, og den store Banegaard derfor nedlagdes. Nu forekommer det os paa Tide, at Statsbanerne faar dette Forhold ændret.

                                           Middelfart Avis

                                                                            den 1Februar 1917

»Deres ærbødige Forretningsmand« skriver: »Der er efterhaanden og særligt i de sidste Par Aar bosat en Del Forretningsfolk i Strib, og vi har meget at gøre med Posthuset og Jernbanen, og har derfor stadig Anledning til ar ærge os over de ganske uuholdelige og sjofle Forhold, som Statsbanerne ved et Skilt udenfor Døren betegner som »Kontor«, men det bør rettes kaldes for en Baas, thi det usleste Karlekammer paa Landet er ikke tarveligere eller mindre end det Afsnit af »Kontoret«, der er adskilt til Publikum. Jeg har ærget mig adskillige Gange over den Medfart, jeg har faaet der. For kort Tid siden stod jeg ved Skranken paa dette Kontor og skrev paa et Adressebrev, da Døren ud til Perronen blev aabnet rask af en vagthavende Assistent. Resultatet var overraskende. Jeg fik et Stød i Bagen, hvilket bevirkede, at min Hat, der laa paa Skranken, trillede paa Gulvet, hvor den blev trampet flad af en Anden Tilstedeværende, der ogsaa maatte flytte sig. Hatten maatte kasseres. Det var første Gang, men desværre ikke sidste Gang, jeg fik Anledning til at ærgre mig i dette Hul. Kort efter var jeg atter paa Kontoret for at afsende et Telegram, inden jeg rejste til Fredericia. Jeg vidste jo af sørgelig Erfaring, at jeg skulle beholde Hatten paa og vogte mig for Døren, og troede derfor at være nogenlunde i behold, men pludselig bliver en Klap i Skranken aabnet af en Togfører, og Blækhuset udgød sit modbydelige violette Indhold over mine dyre Støvler. Det var ikke blide Ord, der flød fra mine Læber, jeg stak det halvfærdige Telegram i Lommen, og afleverede det paa Fredericia Telegrafstation. Jeg var hele Aftenen i den ubehagelige Situation, at være Skive for et helt Selskabs Vittigheder, fordi jeg ville bo paa Strib, og jeg indrømmer, at min glæde over Strib blev stærkt rystet. Forretningsfolk kan efter min Mening ikke bo paa Strib. Man kan umuligt finde sig i den Behandling.«

Middelfart Venstreblad

                               den 21. Maj 1935.

Strib Station er snart afviklet.

   Travlhed med at pakke sammen og sende

             bort, hvad der kam bruges andet steds.

   I Strib er man nu næsten færdig med at fjerne alt, hvad der har haft med Trafikvæsenet at gøre.

   Vognmester Engelstoft, er i Dag i Strib for at lede Nedrivning og Forsendelse af de Dele, der hører under Maskinafdelingen. De brugbare Genstande sendes til Nyborg, Aarhus og Kalundborg.

      Stationsforstander Madsen og Assistent Abildgaard er beskæftiget i Kontorafdelingen for at realisere alt, hvad der kan bruges og forsende det til andre Kontorer.

     Paa Færgerne er man ligeledes i Færd med at pakke sammen, og dette Arbejde ledes af Søfartchefen, Kaptejn Neergaard, Kaptejn Buus og Skibsinspektør, Kaptejn R.Hansen.

       I Løbet af nogle Dage vil saaledes alt Statsbanemateriel være borte fra Strib. Alle Lysledninger vil blive hængende foreløbig, saafremt der skulde komme en Virksomhed paa Strib, der kan anvende dem. Middelfart Venstreblad

                 den 22. Maj 1936.

Et Stykke Strib,

          der forsvinder.

   Perronerne paa Stationen tages ned.

   Partiet omkring Strib Station undergaar i denne Tid ikke ringe Forandring.

    I Øjeblikket er man i Færd med at nedtage Perron-Overbygningerne, af hvilke en Del skal til Esbjerg og benyttes der. Det er navnlig de svære Jernstøtter, der kan bruges, og efter at være taget ned bliver de renset og malet, inden de sendes til Esbjerg,