Strib under Napoleonskrigene og de slesviske krige

Strib under Napoleonskrigene                                                                                                                                                   

Under Napoleonskrigene fornyede Danmark i 1800 det neutralitetsforbund, som vi havde indgået med Rusland, Sverige og Preussen i 1780.                                                                                                                                                                                                                               

 I 1807 frygtede England, at Danmark ville slutte sig til Frankrig i krigen, og at den danske flåde kunne komme Napoleon til hjælp. De forlangte flåden udleveret, bombarderede København og sejlede bort med resterne af flåden. Herefter gik Danmark i forbund med Frankrig, og så var vi i krig med England til freden i 1814. Rundt omkring kysterne opførtes batterier, som skulle forhindre englændernes sejlads gennem danske farvande. Ved Middelfart anlagdes Vasnæs og Vejrmosegård, og i Strib opførtes søbatteriet eller Strib Skanse på Nordstranden og et mindre batteri på Rudbæksbanke. Søbatteriet lå lidt øst for den lange trappe, der fører fra stranden ved lystfiskerhuset op til Strandstien. Der hvor Strib fyr i dag ligger blev der opført skanser, men de er alle stille og roligt jævnet med jorden i forbindelse med byggeriet ved fyret.

Strib under De Slesvigske Krige 1848-1850 (Treårskrigen) 0g 1864

Den første krig begyndte, fordi Slesvig og Holsten krævede at slutte sig til Det Tyske Forbund. Det nægtede den danske regering. Det kom til kamp i 1848, hvor Danmark vandt ved Bov, tabte i slaget ved Slesvig samme år, men vandt igen ved Fredericia i 1849. Krigen blev genoptaget i 1850, hvor vi vandt slaget ved Isted. Der sluttedes fred. Lauenborg og Holsten blev besat af preussiske og østrigske tropper, men de politiske problemer var ikke løst og i 1864 angreb de preussisk-østrigske tropper igen, og Danmark mistede også Slesvig. Den nye grænse blev trukket langs Kongeåen. Efter slaget ved Slesvig 1848 besatte de fremmede tropper Jylland helt op til Århus og slog sig også ned i Fredericia, som de danske tropper havde rømmet. Det danske krigsskib, hjuldam¬peren Hekla beskød Fredericia for at ødelæg¬ge det materiel, danskerne havde efterladt. Tyskerne svarede igen ved først at skyde Strib Færgegård i brand den 8. maj 1848 og senere ved at bombardere Middelfart. Samme år befæstedes skanserne fra 1807 Strib. Den 6. juli 1849 angreb danskerne Fredericia og jog tyskerne ud, og denne dato fejres stadigt af fredericianerne. Planlægningen af angrebet foregik ved generalstabens møder i Vejlby præstegård. Som et kuriosum kan det nævnes, at der ved skrænterne på Nordstranden ved Korsvejs Alle i 1996 blev fundet 3 ottepunds kanonkugler, som måske stammer fra bombar¬dementet den 8. maj 1848. Men de kan også stamme fra et ammunitionsdepot, som lå oven¬ for skrænten, og som blev anvendt både i 1848 og i 1864. Bombardementet af Strib i 1848 er mindet med et anlæg for enden af Ved Norden Bro.

I 1864 lå Strib ikke så tæt på krigshandlingerne. De sidste store slag stod ved Dybbøl og på Als, hvor Danmark tabte. Men skanserne fra 1848 blev igen oprustede, og der blev gravet løbegrave langs kysterne fra Båring Vig til Fønsskov. Langs Strandstien er der mod havet tydelige volde, som dækkede de nu forsvundne løbegrave bag ved.

Litteratur

Evald Andersen og Finn L. Fauk: Nordvestfyn og

Napoleonskrigene I. Bavnen. 2007:1

Evald Andersen og Finn L. Fauk: Nordvestfyn og

Napoleonskrigene II. Bavnen: 2007:2.

Evald Andersen og Finn L. Fauk: Nordvestfyn og

Napoleonskrigene II. Bavnen: 2008.1.

Johannes Anker: Kanonhilsen fra fortiden.

Morgenposten Fyens Tidende. 2.8.1996.

Anonymus: Stribs bombardement 8. maj 18*18.

Bavnen 2006:2.

Peter Dragsbo og Harriet M. Hansen: Middelfart.

Fra færgeby til broby. Odense Universitetsforlag 1996.

Vilhelm Holst: Felttogene 1848,-49,-50. Kittendorffog

Aagaard. København 1852.

Krigen i 1864. Bavnen. Særnummer 2002.