"Forhistorien.
Den 14. december 1651 gav kong Frederik d. 3. i et brev til lensmændene Jørgen Seefeld og Thyge Below ordre til, at der skulle oprettes færgesteder på Fredriksodde og Strib odde, som lå i deres len. Thyge Below, der var kommandant på slottet Hindsgavl, skulle udføre ordren på Fynssiden.
Grunden til, at færgeriet Frederiksodde - Stribodde skulle oprettes, var, at Frederik d. 3. havde besluttet, at der skulle anlægges en ny fæstningsby på Frederiksodde. Kongen havde store plander med den nye by, Han ville selv have et slot i byen, der skulle bygges en børs, og på sigt kunne den blive residensby."
Hermed et forsøg på omskrivning af ovenstående:
Gjøre Vitterligt:, At da Skinscapitain H.P.Schmidt efter at være bleven Eier af Striib Færgegaard i Vort Land Fyen, for Os allerunderdanigst har ansøgt om at .... Bevilling til at udøve de Rettigheder til Færgefart og Landbefordring ved Striib ... som med den af Høisalige Frederik den Sjette, Høilovlige Ihukommelse, under 8de Juni 1831 Procurator Anders Eskild Delholm og Hustru allerhøist meddelte Bevilling er .... i Striib Færgegaard med tilliggende, som ... Vi allerunderdanigst har beviliget og tilladt, ligesom Vi og hermed bevilige og tilladt at fornævnte Skibacapitain H.P.Schmidt maa udøve bemeldte Rettigheder, Alt i Overensstemmelse med det i ovenommeldte allerhøieste Bevilling af 8de Juni 1831 indholdte Forskrifter og Betingelser, ... ..., saavelsom ogsaa den for Færgefart gjældende ... iøvrigt skal vor Fortolkning af vort ..........Kjøbenhavn 12 August 1857.
Under Vort Kongelige Segl.
Bevilling
for Skibscapitain H.P.Schmidt til som Eier
af Striib Færgegaard, at drive Færgefart og Landbe-
fordring ved Striib Færgested i Fyen m.m.
Tegning af ukendt kunstner fra 1755 - viser Fredericia set fra Strib. bemærk voldene, byen havde dengang ingen havn, kun en skibsbro der lå udenfor den daværende Strandport - midt i billedet ses færgebåden roet af to færgekarle og med to passagerer ombord.
Gæstgivergården - tegnet i 1866 af den da 13 årige Otto Fønss - søn af Vejlby Præsten H. L. F. Fønss
De 3 hovedbygninger -
selve Færgegården,
Cottagen kaldet "Jentebo"
og Koncertsalen - set fra vandsiden
Strib Badehotel og t.v.Færgekro, kaldet "Tanternes Hus"
◄ - set fra Nørre Allé
Tanterne var frøkenerne Sofie, Magdalene og Kathrine Dehlholm, søstre til Stribs daværende ejer (Anders Eskild Dehlholm - 1788 - 1843
"Tanternes Hus" var også blevet genopbygget på det sted, hvor det gamle havde ligget, men i mindre omfang. Damerne ejede tre får og to køer, som de fik fodret på gården hele året. Af køernes mælk lavede deres tjenestepige smør, som hun solgte på Fredericia torv. Hver af dem havde sin egen nydelige spinderok, hvorpå de utrættelig spandt, og de vævede smukke damaskesduge til deres niecer. Den sidste af tanterne, frøken Trine [=Cathrine], død 1867, var født samme dag, som naboens lille søn, Peter Hansen Andreasen. Derfor fik han hvert år, så længe hun levede, på sin fødselsdag tre mark af hende og huen fyldt med æbler. Peter Hansen Andreasen hører tillige med bromand Jespersen til de få, som har oplevet den gamle tid. Da et medlem af Andreasens familie ægtede en datter af Pagh, fik hun to køer og fire får fodrede på færgegården om sommeren og havde ret til at skære årlig otte læs tørv i gårdens mose. "Tanternes hus", blev i flere år brugt som kro.
Den 26ende Marts 1846
Dagvogn fra Strib til Odense.
Dagvogn fra Strib til Odense fra 1ste April 1846 tager sin begyndelse og gaar hver Onsdag Morgen fra Strib og returnerer samme Dags Aften.
Strib Befordringskontor d. 26de Marts 1846.
Begivenheden den 8. maj 1848, hvor hjuldampskibet »Hekla« og 6 kanonbåde skød Proviantgården i Fredericias Kastel i brand. Her er 3 kanoner på højderne tæt sydøst for Erritsø, hvorfra de besvarede ilden og siden skød Strib Færgegård i brand. Samme batteri flyttede siden til Snoghøj hvorfra Middelfart bombarderedes.
( Fredericia i baggrunden t.h. - Strib i baggrunden midt i billedet)
Gengivet fra »Fra færgesmakke til hængebro« af Erik Housted.
I årene efter branden i 1848 blev færgegården nyopført i fire længer, i hvert hjørne var en port, som blev lukket om aftenen, så det hele havde karakter af en slags fæstning. Der var to gæstestuer til højre for indgangen for finere rejsende og to i kælderen for de andre samt fiskerne og færgekarlene. Desuden var der 6-7 værelser til brug for rejsende der ville overnatte. Ejerens lejlighed lå på venstre side af indgangen. - Det fortælles at man i færgegården på denne tid havde eb stor lænkehund der hed »Schwarz«. Når posthornet hørtes gøede hunden, så man var adviseret om postens og de eventuelle rejsendes ankomst. Når der ikke var noget at sejle med, tærskede de 6 færgekarle i de to store kornkamre ved siden af rejsestalden. Bag færgegården lå den store avlsgård.
(efter Åge Petersens bog "Strib i færgernes og jernbanens tid" og Paul Elsner beretning "Fra det gamle Vejlby-Strib"
1801:
Strib Færgegaard
Hans Christian Dehlholm, - husbond - 53 år,
- bestaltet Færgemand - ejer af Strib
Mette Catrine Winding - hans kone - 53 år.
Lars Christian Dehlholm - deres barn - 16 år.
Anders Eskild - do - 12 -
Sidsel Sophie - do - 15 -
Karen Magdalene - do - 13 -
Cathrine Marie - do - 11 -
Eskild Hansen Dehlholm - enke - 83 år
husbonds fader - har ophold
Børre Dehlholm - husbonds broder- enke 51 år
Johan Nicolai Kallager - logerende - 39 år - gift
- lever af sin rente
Lars Olsen tjenestekarl - 51 år - ugift
Søren Nielsen do - 39 år - -
Hans Pedersen do - 28 - -
Jens Suder do - 20 - -
Hans Mortensen do - 22 - -
Søren Sørensen do - 21 - -
Peder Rasmussen do - 22 - -
Peder Willumsen do - 12 - -
Karen Rasmusdatter tjenestepige - 20 - -
Abel Kirstine Jespersdatter do - 26 - -
Ane Marie Pedersdatter do - 23 - -
Kirsten Larsdatter do - 22 - -
1890:
Strib Færgegaard:
Gård nr. 1 - familie nr. 1
Bolette Magdalene Kirstine Schmidt f. Delholm
ejer af gaarden - 63 år - enke
Marie Magdalene Thomsen Schmidt - 24 år - datter
Frederik Mathias Schmidt - forvalter - 30 år - søn
Rasmine Thorsen - Husjomfru - 26 år - ugift
Nielsine Jørgine Mogensen - tjenestetyende 28 år - do
Ane Margrethe Hansen - do - 29 år - ugift
Ingrid Helene Olsen - do - 46¨år - do
Niels Rasmussen - do - 49 år - do
Anders Peter Olsen - do - 31 år - do
Anders Nielsen Sørensen - do - 22 år - do
Peter Marius Madsen - do - 17 år - do
(i Færgegaardens fæstehuse og lejehuse)
familie nr. 2
Lars Jørgensen - daglejer - 33 år
Karen Dorthea Eriksen - hans kone - 33 år
Laurids Jørgensen - deres barn - 3 år
Karl Jørgensen - do - 1 år
1.hus -
familie nr. 3
Lars Jørgensen - daglejer - 61 år
Marie Katrine Hansen - hans kone - 56 år
Christian Knudsen - skomager - 22 år
familie nr. 4
Niels Bendiksen - vognsmører - 55 år
Hansine Karoline Matine Hansen hans kone - 66 år
Ane Karoline Andersen - hendes barn - 33 år
2. hus
familie nr. 5
William August Lund - Maskinmester - 44 år
Marie Magdalene Mommesen - hans kone - 28 år
Vilhelmine Mommesen f. Brønderslev - enke - 55 år
Carla Bertha Lund - adoptivbarn - 5 år.
3. hus
familie nr. 6
Margrethe Svendsen f. Rasmussen - fiskeri - 47 år
Petrea Marie Svendsen - hendes barn - 11 år
Rasmine Svendsen - do - 9 år
Johan Ludvig Oluf Korch
- logerende - lærer - 21 år - ugift
familie nr. 7
Jørgen Christensen - Sømand - 43 år
Ane Jensen - hans kone - 42 år
Kirstine Marie Christensen - deres barn - 18 år
Johanne Sandal do - do - 12 år
Christiane Sandal C. - do - 9 år
Maren Sandal C. - do - 7 år
Ane Jørgine Sandal C. - do - 4
familie nr. 8
Laurits Christian Jensen - Styrmand på dampfærgen - 29 år
Henriette Hansine Vulf - hans kone - 31 år
Hans Christoffer Jensen - deres barn - 7 år
Bernhardine Frederikke J. - do - 4 år
Eline Dorthea Christiane J. - do - 1 år
Bernhardine Frederikke Jensen f. Troest - enke - 42 år
Andrea Augusta Eriksen - tjenestetyende - 15 år
Carl Winding Dehlholm som pasudsteder - 1833 - 1843
Denne 136, er et hundrede seks og tredive, folierede Blade bestaaende, gjennemdragne og med mit Embedssegl forsynede Bog overføres herved til en Pas Protokol for Herr Procurator og Transportforvalter Dehlholm paa Strib, som efter overenskomst med mig indføre de nye Passe, der af ham paa mine vegne og i mit Navn udstedes, og hvortil han leverer af mig underskrevne Blankjetter, der af ham anordningsmessigen bliver udfyldte ....
Vends Herredskontor i Middelfart
den 16 December 1833
(Underskriften desværre ulæseligt )
Bogen indeholder flere hundrede navne, af datoerne ses at arrangementet sluttede i 1843
Læs envidere den omfattende beretning om færgefarten gennem 200 år her.
Middelfart Avis
den 20de Februar 1867.
- I vor paa Fortidsminder saa rige Egn er der atter i disse Dage gjort et Oldtidsfund, denne Gang et mere værdifuldt end de, der i de sanere Aar ere fremkomne ved Gravning paa Staurby Mark, ved Røile og i Hindsgavls Skov, Ved at grave til Anlæg af en Rendesten i Nærheden af Stribs Gjæstgivergaard fandtes nemlig den 7de ds. en Guldring af omtrent en Fingers Tykkelse og 4-5" lang, bøiet i oval Form og aaben, saaledes som disse Guld-stænger brugtes til Betalingsmiddel, formentlig i den senere Jernalder. Ringen veide 12 Lod (1 lod = 15,6 g.) og blev ved Distriktsingeniør Roses Medvirken indsendt til det Oldnordiske Museum, som derfor ventes at ville tilsende Finderen, Stenhugger Hans Suhr, Metalværdien med 218 Rd. 3 Mk.
Middelfart Avis
- Da en Færgeeier Schmidt paa Strib tilhørende Aalegaard laa iveien for Dampskibsfarten mellem Frederits og Strib Jernveisstationer, har det været nødvendigt at denne Aalegaard borttoges. Den i Anledning af Jernveisanlæget udnævnte sig berettiget til at behandle Spørgsmaalet om den Færgeeieren tilkommende Erstatning, eftersom Borttagelsen ikke umiddelbart var foranlediget ved de i Lov af 10de Marts 1861 omhandlede Anlæg. Indenrigsministeriet har derfor, da mindelig Overenskomst ikke kunne opnaaes med Eieren, ladet Erstatningen ansætte ved at Retten udmeldte Taksatorer. Disse have. Ifølge "Frederits. Sttd.", tilkjendt Færgeeier Schmidt en Erstatning af 1848 Rd. 62 Sk. Med Renter heraf fra 1ste Septbr. 1867, Aalefisketidens Begyndelse i det Aar, i hvilket Borttagelsen har fundet Sted. Da dette Erstatningsbeløb ikke kan afholdes af de paa Finansloven for indeværende Aar bevilgede Summer, har Indenrigsministeren anmodet Finansudvalget om at stille Ændringsforslag derom til 2den Behandling af Tillægsbevillingsloven. Den herom fra Ministeriet sendte Skrivelse er imidlertid kommet Udvalget forsent ihænde til, at det har kunnet fatte nogen Beslutning derom, førend Betænkningen blev afgiven.
Middelfart Avis
den 3die September 1880.
- I Søndags, da der var Dands paa Strib, opstod der et Slagsmaal mellem nogle af Gjæsterne; da den nys ansatte Politibetjent søgte at gjenoprette Freden, var en ung Sømand fra Frederits saa ubesindig at tilføje Betjenten et, forøvrigt ubetydeligt Slag i Ansigtet. Paa Grund heraf, har Sømanden i Onsdags været indkaldet for Politiretten, hvor han, efter Forlydende, dog slap med i Mindelighed at betale 10 Kr. til Betjenten og 10 Kr. til Politikassen
Middelfart Avis
en 24de Februar 1870.
Paa Stribs Gjæstgivergaard
som er forpagtet af Undertegnede, findes Sengeleilighed for 20 reisende, hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for de Reisende, som fortiden maa overnatte paa Strib fordi Dampskibet ikke seiler om Aftenen.
L.Poulsen.
Middelfart Avis
den 22de Februar 1884.
Bekjendtgjørelse
I morges hjemkaldte Vorherre min inderlig kjære Mand, HANS PETER SCHMIDT, Dbmd. hvilket sørgeligt meddeles paa Børns og egne Vegne.
Strib, den 20de Februar 1884
Bolette Schmit
født Dehlholm
Begravelsen finder Sted fra Hjemmet Onsdag Middag Kl. 12
- Onsdag Morgen døde paa Strib Eieren af den derværende Færgegaard, Kapt. Hans Peter Schmit, Drbmd. i en Alder af omtr. 70 Aar. Den Afdøde vil være kjendt af Mange, dels som en meget foretagsom Mand og dels fra den Tid, han var Eier af det ved den fyenske Jernveis Anlæg ophævede Færgevæsen.
Middelfart Avis
den 18de Juli 1889.
Viede i Veilby Kirke Tirsdag den 16de Juli: Forpagter Viggo Leonhard Selmer af Solvang ved Kolding (Søn af Godsforvalter S.Søndergaard) og Anna Schmidt (Datter af afd. Kapt. Schmidt Strib Færgegaard).
Middelfart Avis
den 28de Marts 1893.
(Annonce)
To røde 2-aars Kvier, kælver 28de Marts og 11te April, samt noget Blandkorn er tilsalgs paa Strib Færgegaard
J.Schmit
Middelfart Avis
- Den 8de Mai 1848 Kl.7. om Morgenen (altsaa igaar for 45 Aar siden) gjorde den preussiske General Vrangel, der var Overgeneral for Oprørene og preusserne et Brud paa Krigsloven ved at skyde Strib Færgegaard i Brand, uagtet der paa Bygningen var et hvidt Flag, til Tegn paa, at det var Lasareth for de ombord i "Hekla" (Admiral Bille) og sex Kanonbaade saarede Sømænd, under Billes Bombardement af det af Tyskerne besatte Kastel ved Frederits. Samme Eftermiddag lod Vrangel Middelfart beskyde fra et Batteri tæt nordøst for Snoghøi. Da Bille troede, at det var "Hekla", der gav Anledning til
Beskydningen, forlod han strax Middelfart og lod "Hekla" kaste Anker i Fænøsund. Fjenden brød sig imidlertid ikke herom, men vedblev at beskyde Byen, indtil flere Gaarde tændes. I Kirken var der et stort Oplag af Krudt, og da Faren var overhængende, maatte man under Fjendens Ild bringe Krudtet ud af Byen, Fjendens Ild ophørte først efter at et Par Feltbatterier havde aabnet deres Ild fra Høidedraget ved Kongebrovej mellem Byen og det Sted, hvor nu Gremmerhus er opført.
Middelfart Dagblad
Veilby Foredragsforening holdt i Lørdags St. Hansfest ved Strib, en Fest, der var lidt mere ejendommelig end Sommerfester er flest, og derfor ogsaa mere interessant. Paa den smukke til Dels skyggefulde Festplads, med Færgegaardens Have ved den ene Side og den beplantede, stejle Strandskrænt paa den anden, var rejst Telt, smykket Danseestrade og langs den ene Side af Pladsen, skilt fra den øvrige ved en Række svære gamle Træer var oprejst noget, der lignede en Æresport; men den stod midt ude paa det grønne, Hvad var det da? _ Ja det var Porten, hvorigennem Ringridtet skulde ske. _ Kl.4 begyndte det. _ I første Omgang deltog 5 unge Karle, der holdt ca. 100 Alen fra Ringporten, hvor Ringen hang ved en Snor spændt paa tværs, og det gjaldt nu om for Rytterne, mens de en efter en i Galop fo'r igennem med et lille "Spyd" at tage Ringen. Ti Gange red de igennem; men det lykkedes kun at tage den 3_4 Gange. I anden Omgang deltog et Par Gaardmænd med Liv og Lyst, og navnlig Gmd. R.Chr.Pedersen fra Røjle gjorde de yngre til Skamme idet han tog Ringen 5 Gange. Henved et Par Hundrede Tilskuere i 2 Rækker gav interesseret deres Bifald til Kende og Musikkorpset spillede, saa der var ikke saa lidt Stemning over den gamle Folkeforlystelse. _ Ringridtet efterfulgtes af Cyklevæddeløb paa en Strækning af ca. 3600 Alen 4 Cyklister deltog og gjorde deres Sager ganske godt. Saa samledes man om Madkurvene og senere paa Estraden, hvor Lærer Rasmussen Skovskolen, bød Velkommen og Meierist Møller Røjle, gjorde Rede for hvorfor man havde arrangeret Festen med Ringridt. Saa sang man: "Saa længe Danmark har en Bøg i Skoven", og Redaktør Birkelund Middelfart, talte om Kravene til Fornøjelser før og nu, og sluttede med Ønsket om at man andre Steder maatte følge Vejlby Foredragsforenings Eksempel og tage de smukke gamle Forlystelser med ved Festerne. Derefter uddelte Meierist Møller Præmierne. For Ringridt fik Gmd. R.Chr.Pedersen, Røjle, 1ste Pr. en Merskumspibe, Niels Ovesen, Stavrby, 2den Pr. en Rørpisk, Anders Andersen, Røjle Skov, 3die Pr. en Portemonaie. _ For Cykleridt fik Niels Jensen, Kustrup, 1ste Pr. (han red den ovenanførte Strækning paa 3 Minutter 12 Sek.) et Lommekort over Fyn, Jens P.Petersen, Røjle Skov 2den Pr. (3 M. 28 Sek.) en Lommekniv. Derefter dansede man til Kl. 12.
den 27de Juni 1893.
- Festen i Lørdags i Strib Færgegaardshave var vellykket. Der var mødt omtr. 300 Mennesker.
Veiret var godt, kun med nogle enkelte Stænk.
Der var udmærket Musik (Mili-tærmusikken i Frederits).
Af Talere hørtes Lærer Rasmussen, Veilby_Skov Skole, Redaktør Birkelund og Lærer Larsen Strib.
Af Forlystelser var det især Ringridningen der morede de Tilstedeværende. Der var en halv Snes Ryttere.
Festen der sluttede med en livlig Dands, var endt Kl. 12.
Middelfart Dagblad
den 21de Januar 1897.
Stort Projekt under Opsejling
Som bekjendt har der i de sidste Aars Sommermaaneder været umaadelig livligt med Badegæster paa Strib. I de sidste Par Aar er der stadig dukket Rygter op om snart det ene Byggeprojekt, snart det andet gaaende ud paa at rejse et Badehotel efter Nutidens Fordringer. Nu i disse Dage er Sagen ifølge "Nyb. Av." kommen frem igen - denne Gang paa en saadan Maade, der tyder paa, at den vil blive virkeliggjort. Et Konsortium, bl.a. bestaaende af en Murermester fra Fredericia og en Murermester fra Kjøbenhavn, har gjort Tilbud paa "Strib Færgegaard", tilhørende Enkefru Schmidt, man har budt 80.000 Kr. og Enkefruen har lovet at sælge, saafremt Pengene og Sagen kunne ordnes inden 1ste Februar.
Middelfart Avis
den 1ste Mai 1898
- Arbeidet med Opførelsen af det ny Badehotel ved Strib skrider nu rask fremad.
Den lille Skov, som støder op til Hotellet, er bleven omdannet til Lystskov, og endel Graner ere blevne plantede paa forskjellige Steder.
Alt i Alt tegner Ordningen til at gjøre Konsortiet Ære.
Etablissementet skal være færdigt til at tages i Brug i Løbet af Juni Maaned. Hotellet indrettes med sytten Værelser. I Hotellets umiddelbare Nærhed er der tre Villaer under Opførelse; det er Sjællændere og Medlemmer af det Konsortium, som anlægger Hotellet, der her lade bygge.
Middelfart Venstreblad
den 7. Juli 1898
Badehotellet paa Strib.
Konsortiet har i lang Tid været ude om at finde en Vært til det ny, store Badeetablisement. En saadan er nu funden, idet Bager Hansen paa Strib har lejet Hotellet i de første 3 Aar for en Pris af 1000 Kr. for det første Aar og 2500 for hvert af de to næstfølgende
Gl. Færgegaards Omdannelse til Hotel foretages af Murermestrene Rasmussen og Hansen fra Ringsted, under Tilsyn af Arkitekt Jacobsen, Odense. Malerarbejdet udføres af Maler Haslev, Middelfart. Hotellet har nogle og tyve Gæsteværelser og ret rummelige Lokaler. Ombygningen har kostet 14,000 Kr. 3 a 4 Td. Land er udlagt til Park og Have, hvortil der er anvendt 5.000 Kr. 30 Tdr. Land Naaleskov støder tæt op til Hotellet.
Foran Hotellet skal der endvidere opføres en Træpavillon i schweizisk Stil med Plads til 800 Mennesker. Ved Stranden bliver der foreløbig opført 4 store, korsformede Bade-huse.
Hotellet ligger smukt, og der er da for Tiden ogsaa Badegæster baade fra Odense og København.
Middelfart Venstreblad
den 26. Juli 1898
Avktion
over Kornafgrøder.
Lørdag den 30te Juli d. Aar, Eftm. Kl. 4, afholdes efter Begæring af Konsortiet for Strib Færgegaard offentlig Avktion over Rug paa ca. 10 Tdr. Land og Blandingskorn paa ca. 25 Tdr. Land af Strib Færgegaard.
Mødested paa Strib Færgegaard.
Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til By- og Herredsfuldmægtig Fønss, gives vederhæftige Købere Kredit i 6 Uger.
Vends Herredskontor i Middelfart,
den 26de Juli 1899.
Møller.
Middelfart Venstreblad
den 23. Juli 1898
Badehotellet ved Strib
skal af Haandværkerne afleveres færdig i Dag. Det er fra 1ste Avgust udlejet til er Hr. Hansen fra Køben-havn.
Konsortiet købte Gl. Færgegaard - af hvilken Badehotellet som bekendt er fremstaaet ved Ombygning - med tilførende Jorder, 89 Tdr. Land, for 85.250 Kr. Deraf e allerede bortsolgt for 38.000 Kr. Byggegrunde. Paa disse er for Tiden 8 Villaer under Opførsel. Endvidere har Statsba-nerne afkøbt Konsortiet Grund for 900 Kr. til ny Færgelejer.
Middelfart Avis
den 9de Maj. 1899
Strib
Badeetablissement.
I Løbet af det sidste Aarstid er som bekendt den gamle Strib Færge-gaard og Arealet der omkring under-gaaet en ret imponerende Foran-dring. Hvor før Færgegaarden laa overskygget af gamle Elletræer, og den fra Krigen tilbagestaaende Skan-se dominerede Omgivelserne, har der efterhaanden rejst sig et mo-derne Badeetablissement, som ved Bibeholdelsen af den over Stedet hvilende Idyl byder paa al den Kom-fort og alle de Bekvemmeligheder, Nutidens Mennesker kan udpønse.
Etablissementet staar nu parat til at modtage de mange Badegæster, som det er beregnet paa, ligesom dets Restauration er færdig til at betjene de Hundreder af besøgende, som nogle Timer vil slaa sig ned paa dette smukke Sted. Og i Lørdags kunde det Konsortium, (den 6. maj) der har anlagt Etablissementet, 11 Mænd fra Frederits og andre Dele af Landet, med ikke uberettiget Stolthed vise det frem for en Samling indbudte Pressemænd fra Jylland, Fyn og Sjælland.
Under Ledelse af Konsortiets Formand, Borgmester Scharling, Fre-derits, samt dets øvrige Medlemmer, vandrede Selskabet fra det ene køn-ne Udsigtspunkt til det andet for der-paa at foretage en Spadseretur langs den smukke Forstrand og vi-dere af de over Arealet anlagte Alle'r til den lille Granskov, der hører til Eta-blissementet, og som forøvrigt byder paa flere ret interessante Partier.
Til Slutning samledes man til en flot
Middag i den ny Restaurationsbyg-ning, hvor der blev holdt en Række Taler og fremsat de bedste Ønsker for det ny Etablissement. Talernes Række indledes af Borgmester Scharling, der gav en Del Oplys-ninger om det ny Etablissementets Tilblivelse. Det fremgik deraf, at Kon-sortiet til at begynde med havde stillet sig et langt beskednere Maal end det nu har naaet.
Da det en skønne Dag rygtedes, at Ejeren af Strib Odde vilde sælge, traadte forskellige Mænd i Frederits sammen og købte Arealet, der var ca. 89 Tdr. Ld. stort, for 85,000 Kr. Det var Konsortiets Hensigt at modernisere den gamle Færgegaard, saa at den kunde danne et midlertidigt Opholdssted for Folk, der ønskede Hvile og Fred. Murermestrene Jo-hansen og Rasmussen tog fat der-paa under Ledelse af Arkitekt Jacobsen, nu i Odense, og de op-førte en Tilbygning til Færgegaarden. Det kostede ca. 16,000 Kr.
Det øvrige Areal blev derefter udstykket til Villagrunde, og der blev anlagt Veje, Nordre Alle, Søndre Alle osv. Hertil anvendtes 6,000 Kr. Saa skulde Færgegaarden monteres, og dette i Forbindelse med Monteringen af den nu anlagte Musikpavillon har kostet 20,000 Kr.
Det viste sig imidlertid snart, at det var umuligt at have Restauration og Hotel paa samme Sted, og man blev derfor nødt til at opføre den ny Re-stauration, der toges i Entreprise af Tømrermestrene M.Petersen og Nielsen i Frederits. Summen for den-ne Pavillon vil, efter hvad Borgmester Scharling i Lørdags oplyste, løbe op til ca. 20,000 Kr., saa at Konsortiet nu er naaet til en Sum paa 150,000 Kr. Foreløbig menes det at kunne blive
staaende derved, men Konsortiet er dog forberedt paa, at det nuværende Badehotel med Tiden muligvis maa afløses at et Kurhus, saa at det øvrige Areal efterhaanden vil blive fyldt med Smaavillaer. I dette Øjemed har det med Bibeholdelse af Strib Skov udstykket Arealet i 209 Parceller, og det har endog været saa forsynlig at udlægge en lille Trekant til Opførsel af et Kapel for den eventuelle Villabys Beboere. Saavidt Borgmester Scharling og det Fremtidsperspektiv, han oprullede for de tilstedeværende Journalister. Nogen Tid vil det dog vistnok tage, inden man naar saa vidt. Men at man bevæger sig hen derimod, fremgaar af, at Konsortiet alt af Arealet har solgt 10 Villagrunde og 14 andre Byggegrunde, ligesom der til Statsbanen er afgivet Jord for ca. 9,000 Kr. I alt har man nok solgt Grunde for ca. 60,000 Kr. Af Villaer er der nu af Murer-mester Johansen opført fem, hvoraf den ene, den saakaldte Cotage med 20 Værelser, er udlejet til Badeetablisse-mentets Vært, Hr. Aaby-Hansen, for 1800 Kr. aarlig. Hr Aaby-Hansen har derved naaet at faa henved 40 Værelser til Udleje med nogle og halvfjerds Senge.
Ved den for Konsortiets Medlemmer og Pressens Mænd arrangerede Mid-dag bød Hr. Aabye-Hansen, paa føl-gende:
Menu.
Consommé royal. { Old pale Shrry.
{ Chateau St. Alpe
Pigvar, sauce hollandaise Hochheime.
Lammcotelet á la Nelson
Slik-Asparges, rørt Smør. Apollinaris.
Gratin af Brisler og Champinons.
Pommery & Greno sec.
Parfait Prins Pychler. Old. sød Madeira.
Caffe Cognac & Liqueur.
Under Middagen muciserede hel Fredericia Regimentsmusik.
Jeg, underskrevne Enkefru Magdalene Bolette Kirstine Smith, født Dehlholm, af Strib Færgegaard, der hensidder i uskiftet Bo efter min den 20 Februar 1884 afdøde Mand, Proprietær Dannebrogsmand Hans Peter Schmit, sælger og afhænder herved til et Consortium, fortiden bestaaende af Dhr. .... ►
- Underskrevne Direktør K.C.Bloch, Fredericia, Brygger J.Bloch, Odense, Murer P.K.Gulløv, Vejlby, Murer Th.L.Gulløv, Vejlby, Murermester J.Johansen, Ringsted, Proprietær N.Møller, Stenstrup, Teglværksejer A.Poulsen, Lyngsodde, Murermester R.Rasmussen Gjørslev, Konsul M.Rasmussen, Fredericia, Borgmester C.Scharling, Fredericia og Fabrikant D.Voss, Fredericia vedr optagelse et lån på kr. 50,000 med prioritet i matr. No, 1e og 1f af Strib Færgegaard ....►
Aar 1901, Mandagen den 3' Juni samt 4' og 6' samme Maaned indfandt vi undertegnede faste Vurderingsmænd os i Følge Øvrighedens Udmeldelse af 25 Maj 1901, paa den Consortiet "Strib Færgegaard", tilhørende Ejendom i Strib, Vejlby Sogn, for i Henhold til Lov om Udlaan i faste Ejendomme af Umyndiges og andre under offentlig Tilsyn staaende Midler m.m. af 19' Marts 1869 at vurdere samme. mm.....►
Middelfart Avis
den 10 de Januar 1899
Fra Strib. Vi kunne i Dag som et glædeligt Faktum meddele, at vor Henstilling om at søge Oplysnin-gen i Strib forbedret, er bleven taget til Følge.
Gæsterne ved Koncerten paa Strib Færgegaard i Søndags overraskedes paa en behagelig Maade, ved at der paa Vejen op til Hotellet i et Træ var bleven an-bragt en stor og vellysende Lygte, saa at man uden Vanskelighed kunde finde frem og tilbage.
Middelfart Avis
den 15 de Januar 1899
(Annonce)
Strib Færgegaard
Søndag den 15de Jan. Kl.4 - 6
uden Hensyn til Vejret:
Koncert
(en Trio) .
O.Aabye-Hansen
Middelfart Avis
den 5te April 1899
Koncerten paa Strib. 2. Paaskedag havde samlet saa mange Mennesker, at den flinke Vært paa Færgegaarden havde Møje med at skaffe Plads til dem alle. I det hele taget rørte der sig i Mandags paa dette stærkt søgte Badested et saadant Liv, at man meget godt kunde tro sig hensat til et af Hovedstadens mest søgte Forlystelsessteder.
Ret længe varer det forøvrigt ikke før Hr. Aaby-Hansen kan skaffe Plads til en hel Del flere Mennesker, end der i Mandags var samlet i Strib. Den store ny Pavillon, hvorpaa der for Tiden arbejdes med fuld Kraft, er alt under Tag, og den vil rimeligvis i Løbet af nogle Uger staa fiks og færdig.
Middelfart Avis
den 27de April 1899
Badeetablissementet "Strib Færgegaard" staar nu færdigt til at modtage Gæster for den kommen-de Badesæson. Det er, som tidligere meddelt, i det forløbne Aar opført en stor Pavillon, og mange ny Smaavillaer, Hotellet er ombygget og Have og Park er anlagt.
LINK TIL TIDSTABEL
Middelfart Avis
den 28de April 1899
I Morgen (Store Bededag) aabnes Koncertsalen paa Strib
Koncert
fra Kl. 4 -7 af
hele
Fredericia Regimentsmusik
Dirigent: Stabshornist Larsen
Gratis Entré
O.Aabye Hansen.
Middelfart Avis
den 13 April 1899
Strib Badeetablisement, hvis officielle Indvidelse først vil ske paa Lørdag, aabnes allerede i Torsdags for det store Publikum, idet den driftige Vært, Hr. Aabye-Hansen, ved de sidste Par Dage at lade arbejde Dag og Nat paa Instal-leringen, havde bragt det dertil, at den store Koncertsal alt Store Bededag var færdig til at modtage besøgende.
Hr. Aabye-Hansen nøjedes dog ikke med at indbyde paa de ny Lokale, men havde samtidig engageret hele Fredericia Regimentsmusik, der fra Kl. 4 - 7 gav en stærk besøgt Koncert i Etablissmentet. Og at den Ide slog godt an, fremgik bl. a. deraf, at Etablissmentet i Løbet af Eftermid-dagen var besøgt af over 700 Mennesker.
De populære Musikstykker, som Orkesteret udførte, gjorde sig godt i det store Lokale, hvor der synes at være tilvejebragt en særdeles heldig Akustik.
Middelfart Avis
den 9de Maj. 1899
Strib
Badeetablissement.
I Løbet af det sidste Aarstid er som bekendt den gamle Strib Færge-gaard og Arealet der omkring under-gaaet en ret imponerende Foran-dring. Hvor før Færgegaarden laa overskygget af gamle Elletræer, og den fra Krigen tilbagestaaende Skan-se dominerede Omgivelserne, har der efterhaanden rejst sig et mo-derne Badeetablissement, som ved Bibeholdelsen af den over Stedet hvilende Idyl byder paa al den Kom-fort og alle de Bekvemmeligheder, Nutidens Mennesker kan udpønse.
Etablissementet staar nu parat til at modtage de mange Badegæster, som det er beregnet paa, ligesom dets Restauration er færdig til at betjene de Hundreder af besøgende, som nogle Timer vil slaa sig ned paa dette smukke Sted. Og i Lørdags kunde det Konsortium, (den 6. maj) der har anlagt Etablissementet, 11 Mænd fra Frederits og andre Dele af Landet, med ikke uberettiget Stolthed vise det frem for en Samling indbudte Pressemænd fra Jylland, Fyn og Sjælland.
Under Ledelse af Konsortiets Formand, Borgmester Scharling, Fre-derits, samt dets øvrige Medlemmer, vandrede Selskabet fra det ene køn-ne Udsigtspunkt til det andet for der-paa at foretage en Spadseretur langs den smukke Forstrand og vi-dere af de over Arealet anlagte Alle'r til den lille Granskov, der hører til Eta-blissementet, og som forøvrigt byder paa flere ret interessante Partier.
Til Slutning samledes man til en flot
Middag i den ny Restaurationsbyg-ning, hvor der blev holdt en Række Taler og fremsat de bedste Ønsker for det ny Etablissement. Talernes Række indledes af Borgmester Scharling, der gav en Del Oplys-ninger om det ny Etablissementets Tilblivelse. Det fremgik deraf, at Kon-sortiet til at begynde med havde stillet sig et langt beskednere Maal end det nu har naaet.
Da det en skønne Dag rygtedes, at Ejeren af Strib Odde vilde sælge, traadte forskellige Mænd i Frederits sammen og købte Arealet, der var ca. 89 Tdr. Ld. stort, for 85,000 Kr. Det var Konsortiets Hensigt at modernisere den gamle Færgegaard, saa at den kunde danne et midlertidigt Opholdssted for Folk, der ønskede Hvile og Fred. Murermestrene Jo-hansen og Rasmussen tog fat der-paa under Ledelse af Arkitekt Jacobsen, nu i Odense, og de op-førte en Tilbygning til Færgegaarden. Det kostede ca. 16,000 Kr.
Det øvrige Areal blev derefter udstykket til Villagrunde, og der blev anlagt Veje, Nordre Alle, Søndre Alle osv. Hertil anvendtes 6,000 Kr. Saa skulde Færgegaarden monteres, og dette i Forbindelse med Monteringen af den nu anlagte Musikpavillon har kostet 20,000 Kr.
Det viste sig imidlertid snart, at det var umuligt at have Restauration og Hotel paa samme Sted, og man blev derfor nødt til at opføre den ny Re-stauration, der toges i Entreprise af Tømrermestrene M.Petersen og Nielsen i Frederits. Summen for den-ne Pavillon vil, efter hvad Borgmester Scharling i Lørdags oplyste, løbe op til ca. 20,000 Kr., saa at Konsortiet nu er naaet til en Sum paa 150,000 Kr. Foreløbig menes det at kunne blive
staaende derved, men Konsortiet er dog forberedt paa, at det nuværende Badehotel med Tiden muligvis maa afløses at et Kurhus, saa at det øvrige Areal efterhaanden vil blive fyldt med Smaavillaer. I dette Øjemed har det med Bibeholdelse af Strib Skov udstykket Arealet i 209 Parceller, og det har endog været saa forsynlig at udlægge en lille Trekant til Opførsel af et Kapel for den eventuelle Villabys Beboere. Saavidt Borgmester Scharling og det Fremtidsperspektiv, han oprullede for de tilstedeværende Journalister. Nogen Tid vil det dog vistnok tage, inden man naar saa vidt. Men at man bevæger sig hen derimod, fremgaar af, at Konsortiet alt af Arealet har solgt 10 Villagrunde og 14 andre Byggegrunde, ligesom der til Statsbanen er afgivet Jord for ca. 9,000 Kr. I alt har man nok solgt Grunde for ca. 60,000 Kr. Af Villaer er der nu af Murer-mester Johansen opført fem, hvoraf den ene, den saakaldte Cotage med 20 Værelser, er udlejet til Badeetablisse-mentets Vært, Hr. Aaby-Hansen, for 1800 Kr. aarlig. Hr Aaby-Hansen har derved naaet at faa henved 40 Værelser til Udleje med nogle og halvfjerds Senge.
Ved den for Konsortiets Medlemmer og Pressens Mænd arrangerede Mid-dag bød Hr. Aabye-Hansen, paa føl-gende:
Menu.
Consommé royal. { Old pale Shrry.
{ Chateau St. Alpe
Pigvar, sauce hollandaise Hochheime.
Lammcotelet á la Nelson
Slik-Asparges, rørt Smør. Apollinaris.
Gratin af Brisler og Champinons.
Pommery & Greno sec.
Parfait Prins Pychler. Old. sød Madeira.
Caffe Cognac & Liqueur.
Under Middagen muciserede hel Fredericia Regimentsmusik.
Middelfart Avis
den 19de Maj. 1899
Badehotellet
"Strib Færgegaard" 1ste Kl. Restaurant.
Hver Dag fra 10 - 2 stort Udvalg af Frokostretter fra 0,50;
2 - 7 Diner a 1,50 og 2 Kr.
a la carte hele Dagen.
Hver Søndag, Tirsdag og Fredag Koncert af 7de Regimets Musikkorps.
I Pinsen
anbefales Værelse med fuld Pension 3.50 pr. Dag
. O.Aabye-Hansen.
Middelfart Avis
den 3die Juni 1899
Strib
Grundlovsfest afholdes
Mandag d. 5. Juni 1899.
Koncert
fra Kl. 4½ - 7½ af
Fredericia Regimentsmusik.
Dirigent: Stabshornist Larsen
Entré-Bal i Koncertsalen
Kl. 8½ - 12½
Om Aftenen
stor Illumination
O. Aabye-Hansen.
Middelfart Avis
den 7de Juni 1899
Grundlovsfesten paa Strib i Mandags var arrangeret i al Beskedenhed. Hr. Aabye-Han-sen havde sørget for, at de mange, som i det smukke Sommervejr søgte ud til Badestedet, bleve underholdte med god Musik, men iøvrigt overlodes til hver enkelt at fejre Dagen, som man bedst kunde.
I Koncertsalen var henad Aften Fællesmaaltid for ca. 150 Medlemmer af Vejles sønderjyske Forening som havde foretaget Udflugt til Strib, samt for enkelte Medlemmer af Middelfart sønderjyske Forening, der sluttede sig til dem. Der blev ved denne Lejlighed holdt en Række Taler, og navnlig fandt en Tale, som Pastor Melbye fra Vejle holdt for Grundloven, stærk Tilslutning.
Middelfart Avis
den 9de August 1899
Aftenunderholdning paa Strib. Tirsdag og Onsdag Aften giver Skuespiller Otto Lagoni sammen med sin smukke og indtagne Frue en Aftenunderholdning af deklama-torisk-musikalsk Art paa Stribs stærkt besøgte Badehotel. Med Værtens kendte Rundhaandethed er Adgan-gen til at overvære Aftenunderhold-ningen gratis, ikke blot for Bade-gæsterne, men for enhver, som har Lyst til at komme til Stede. Foruden en Del Koncertnumre, som Hr. Lagoni med Omhyggelig uddannet Teknik og sin Kunst vil foredrag paa Klaver, byder Programmet baade paa muntre og alvorlige Ting, og det er sammensat med megen Smag.
Vi anbefaler i høj Grad vore Læsere at nyde godt af denne uventede Kunstnydelse i Hotellets lyse store Pavillon.
Aftenunderholdningen om Tirsdag-en træder i Stedet for den til denne Aften averterede Koncert.
Middelfart Avis
den 11te August 1899
Aftenunderholdningen paa Strib. Et begejstret Publikum og fuldt Hus har i de forløbne Aftener fulgt Hr. og Fru Lagonis Optræ-den paa Badehotellet i Strib. Navnlig har den smukke Frue gjort megen Lykke, naar hun til sin Mands Akkompagnement let og graciøst foredrog sine smukke Sange. To Aftener endnu gentages Aftenunderholdningen med nyt Program. Bl. a. vil Fru La-goni foredrage Jean Richepins berømte Sang "Moderens Hjær-te", der i Vinter i Yvette Guilberts glimrende Gengivelse begejstre-de Københavnerne. Endvidere vil Sceneinstruktør Hr. cand. phil. Jens Pedersen oplæse Karl Lar-sens morsomme Fortælling "Hof-drengen".
Fulde Hus, maa der være disse Aftener; de flinke unge Kunstnere fortjener dette.
Middelfart Avis
den 22de September 1899
Udflugt. I Lighed med andre større Eta-blissementer foretog, i Følge "Fred. Avis", Funktionærerne ved Strib Badehotel med deres Hustruer og Forlovede, Leverandø-rerne samt enkelt andre indbudne i Mandags en Udflugt til Fænø. Damp-baadens Ejer, havde med megen Velvillie stillet Baaden til Disposition ligesom Ho-tellets Kvartet spillede gratis, og Leveran-dørerne og Direktør Aabye-Hansen havde vist Velvillie hver paa sin Maade. Del-tagerne, ca. 50 sejlede først til Fænø, hvor der blev drukket Kaffe og gjort Ophold et Par Timer. Vejret var desværre ikke det bedste, men Humøret holdtes alligevel brillant oppe. Kl. 6,30 sejlede man tilbage til Strib, hvor der spistes til Aften. En fornøjelig Stemning herskede ved Bordet, og alle de holdte Taler gik ud paa at prise saavel Chefen som Personalet for den gode Be-handling, man nyder paa Strib, og mange gode Ønsker udtaltes for Etablissementet. Efter Bordet dansedes til langt ud paa Natten. Hele Festen var særdeles vel-lykket og gjorde sine Ledere megen Ære.
Middelfart Avis
den 12te December 1899
Bekjendtgjørelse
Løsøre, Auktion ved Strib
Torsdag den 21de Decbr. d.A., Form. Kl. 10, bort-sælges efter Begæring af Kuratorerne i Hotelforpagter Aabye Hansens Konkursbo af Strib, ved offentlig Auktion samme Steds, de Boet tilhørende Løsøre-effekter, hvoraf fremhæves: 1 Salonbord, Stole, 2 Malerier, 2 Jernsenge, 1 Bogreol, Kar, Ballier, Krukker, 1 Vægt med Lodder, 1Tøjpresse, 1 Brødmaskine og Boets Vinlager, bestaaende af Rødvin, Rhinskvin, Portvin, Sherry, Madeira, Champagne, Rom, Cognac, Likører m.m.m.
Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til Herredsfuldmægtig P.Fønss, gives vederhæftige Købere Kredit i 6 Uger.
Vends Herredsfogedkontor i Middelfart,
den 7. Decbr. 1899.
Møller.
Middelfart Venstreblad
den 13de Januar 1901
Strib-Mændene arbejder
De 19 højskolemænd og 19 officerer, der holdt det saa meget omtalte hemmelige Møde paa Strib Badehotel, har nu alle navngivet sig. Samtidig meddeltes det, at der er nedsat et Udvalg til at fremme Formaalet med Sammenkomsten: En styrkelse af Tillidsforholdet mellem Befolkning og Hær ....
12te juli 1901
Paa Farten I morgen foretager Badegæsterne paa Strib pr. dampskib Udflugt til vejle Fjord, hvor der bl.a. Steder vil blive aflagt Besøg paa Munkebjerg, Fakkegrav osv.
Middelfart Venstreblad
3die April 1901
Strib Badehotel
er åbent for Besøgende og anbefales til Publikums Besøg
Med forventet Tilladelse vil der blive Koncert alle Paaskedagene fra Kl. 4½ til Kl. 7 af Kvartetten fra Fredericia Ærb.
Johansen
4de Juli 1901
Sparrekassens Bestyrelse med damer foretog i Gaar en meget vellykket Køretur igennem Kauslunde, til Kathrinebjerg Mølle og sluttelig til Strib, hvor Festmaaltidet holdtes.
Stemningen var meget animeret.
Middelfart Venstreblad
9de Maj 1901
Morskab paa Strib. de mange der i Sommertiden gæster Strib, har saare meget at glæde sig til, idet Værten dernede vil sørge for et meget afvekslende Program.
Foreløbig skal vi nævne, at Forfatteren Maglekilde Pedersen vil læse op den 15 og 16 Maj, den 19 Maj kommer Tenorsangeren Axel Jakobsen og Skuespiller Karl Andersen, og endelig den 1. og 2. Juni kommer den bekendte Humorist William Pio og Tryllekunstneren Georg Kielsen
Søndag den 12 ds. Koncert fra Kl. 4½ - 7 af Kvartetten fra Frederits. Fra Kl. 7 - 1 offenlig Bal 65 Øre for en Herre og 35 Øre for en Dame. Ærb.
R.C.Johansen
Middelfart Venstreblad
17de Juli 1901
Patienter paa Udflugt. Ca. 100 Mandlige Patienter fra Sindssyge-anstalten tilligemed det nødvendige Opsynspersonale samt en læge var i Eftermiddag pr. Damper en Tur til Søs nordefter.
Paa Hjemvejen holdtes Fællesspisning af den medbragte Mad paa hotellet i Strib Patienterne glædede sig over den fornøjelige Sejltur.
12te juli 1901
Paa Farten I morgen foretager Badegæst-erne paa Strib pr. dampskib Udflugt til Vejle Fjord, hvor der bl.a. Steder vil blive aflagt Besøg paa Munkebjerg, Fakkegrav osv.
9de Oktober 1901
En dyr Whisky Restauratør R. Chr. Johansen, Strib Færgegaard er i "Fs.So-cialdm. " ved Overretten idømt en Bøde af 30 Kr. for at have udskænket Whiskytoddy til to Personer. Johansen har nemlig ikke Ret til Udskænkning til andre end Reisende.
Middelfart Venstreblad
23de Juli 1901
Strib Arbejderfest Strib
Program for Arbejderfesten paa Strib Søndagen den 28 Juli: Deltagerne samledes ved Banegaarden. Kl. 4½ marcheres i Procession med Faner og Musik til festpladsen i Skoven, hvor Hr. Redaktør Th. Stauning fra København taler. Om aften vil Hotellets Have blive festlig illumineret.
Festtegn og sange a 15 Øre faas ved Banegaarden samt ved Ingangen til Skoven.
Stort Bal i Hotellets Pavillon fra Kl. 7½.
Entre 65 Øre for Herrer og 35 Øre for Damer
(Fredericia Musik medvirker)
Udvalget
Middelfart Venstreblad
1ste August 1901
Strib Redaktør Glud fra Ringsted, der i nogen Tid har været Badegæst paa Strib, skriver en længere Artikel til Stribs og Murmester Johansens Berømmelse i "Venstres Folkeblad". Efter at have gennemgaaet Stribs Forhistorie slutter Artiklen saaledes:
Der er en mængde Børn, der er med her ved Badehotellet. De ligger ved Stranden og bader sig i Grus og Solskin det meste af Dagen lang, de svømmer derude i det salte Vand eller klatre op og glide ned ad Klitterne, En Skov hører ogsaa til, hvor Gæsterne kan færdes.
Selve Badehotellet er den gamle Strib Færgegaard i moderniseret Skikkelse, meget har det gamle Krosted sikkert oplevet, mange Mennesker har det set, der ilede rastløs fra den ene Ende af Landet til den anden, optagne af Arbejde, af Dagens Møje og Uro eller tænkende paa Krig og Strid. --- men Navnet bliver; endnu hedder Stedet
"Strib Færgegaard " - om end de ærgerrigste er begyndt at sige ,,Strib Badehotel".
Tæt ved rejser sig en vældig Festpavillon inde i et venlig lille Anlæg. - Strømmen derude i Havet gaar strid og stærk, Strømmen af Mennesker hertil skulle ogsaa gaa stærk vidste de, hvad her bydes, da blev her fuldt Hus i Aar, og allerede næste Aar skulde her udvides " - saadan taler en af dem, der er med og tror paa Strib som Badestedet.
Paa vor Rejse træffer vi en klog, gammel Professor, der har boet paa Strib - Om ti Aar er det et stort og vidt bekendt Badested", siger han - Saadan noget gaar ikke saa hurtigt, og i de ti Aar vil jeg komme der; naar det først bliver altfor bekendt, saa bliver jeg derfra "
Et Aar - eller ti. Det synes altsaa at være hele Spørgsmaalet.
Ja den Forskel kan have sin store Betydning, men i Hovedsagen har altsaa Julius Johansen ogsaa haft det rette Blik, da han gik til Strib og saa, hvor Fremtidens Chancer laa. Og den Ære bør vi give ham her paa hans egen Egn.
Med de Tanker - og en Følelse af Velvære efter Besøget derover - sætter vi Kursen hjemad ■
Salget af "Strib Badehotel" i 1908
Efter en periode på 9 år, og diverse solgte grunde, blev "Strib Badehotel" med de resterende arealer afhændet til forhv. Byfogedfuldmægtig exam. jur. Frederik Emil Carlsen ,Fredericia for en sum af kr. 83,500 Kr. - Skøde underskrevet 7 juli 1907
Det var åbenbart en for stor mundfuld for den . Byfogedfuldmægtig idet hans bo blev taget under konkursbehandling allerede den 11 december 1907. Han benævnes da forhenværende Byfogedfuldmægtig.
Komplekset blev overtaget af sagfører N.C.J.Bonnesen, Fredericia, ifølge udlægsskøde af 27' november 1908, tinglæst 7' december 1908
Salget af "Strib Badehotel" i 1910
Jeg, underskrevne Sagfører N.C.J.Bonnesen, Fredericia, sælger og afhænder herved til cand. phil. Harald Gutzon Münster af Strib den mig ifølge Udlægsskøde af 27' November 1908, thinglæst 7' December 1908, tilhørende Ejendom "Strib Færgegaard" i Veilby Sogn, Vends Herred, med samtlige dertil for Tiden hørende Bygninger, herunder Badehotel, Pavillon, Fæste- og Lejehuse samt Jorder og Skov, der er skyldsat er skyldsat saaledes": her opremses 28 Matr. numrer ialt Hartkorn 2 Tdr. 2 Skp. - Fdk. 1½ Alb..
Fra Statsbanernes kopibøger:
Fredericia den 12/5 1912.
Hr. Godsejer Kaas
Strib Badested,
Færgegaarden Strib.
I Anledning af Deres Skrivelse af 7. ds, hvori De anmoder om Etablering af Særtog fra Strib til Odense 2den Pinsedag d. 27. ds. Kl. 11.30 Aften, skal man meddele Dem, at man ikke ser sig i Stand til at bevilge det ansøgte. Paa det Tidspunkt, Særtoget ønskes, finder den returgaaende Pinsetrafik Sted fra Jylland til Sjælland, og Kredsen tør derfor ikke mere, end der sker i Forvejen, lægge Beslag paa Personale og Materiel til Befordring af den lokal fynsk Trafik.
Som mundtligt meddelt, er man imidlertid vedblivende villig til paa en Sommersøndag efter Deres nærmere Opgivelser at gøre et Forsøg m.H.t. Etablering af et Særtog om Aftenen fra Strib til Odense til Befordring af rejsende
Statsbanerne indfriede løfterne et par måneder senere, hvilket fremgaar af følgende udpluk af et brev til Direktøren for Trafikafdelingen dateret 9/7 1912. Heri hedder det bl.a.:
Kredsen har Søndag den 23. f.M. samt Søndag den 14. og Søndag den 21. d.M. i Anledning af Optræden af det kgl. Teaters Kunstnere paa Strib Badehotel og Snoghøj Badehotel etableret personførende Særtog, førstnævnte Dag fra Strib til Odense, paa de to sidstnævnte fra Strib til Aarup, Togene til Aarup fremføres af Reservemaskinen i Strib
omfattende både "Stribgaarden", "Strib Færgekro" og "Strib Badehotel" med en detaljeret beskrivelse af al løsøre såsom: inventar og service køkkengrej osv. - dateret jan. 1917
Deklaration
Underskrevne a/s Færgefarten Fredericia - Strib, der ved skøde af 13' maj 1924, læst 10' juni s.a. er ejer af matr.nr. 1ne, 1uf og 1 ue af Strib Færgegaard, Strib Røjleskov Sogn, erklærer herved, at ejerne af Strib Badehotel og Færgegaard samt hotellets gæster og besøgende til enhver tid skal have fri og uhindret ret til færdsel på vor ovennævnte ejendom, ligesom ejerne af Strib Badehotel og Færgegaard skal have ret til, at benytte den paa matr. nr. 1ue Strib Færgegaard værende Bro, Nordenbro kaldet, til losning og lastning til deres og hotellets brug, ligesom Hotellets og Færgegaardens gæster samt lystrejsende, der vil besøge Hotellet og Færgegaarden, har ret til at benytte broen som anløbs- og anlægsbro....
Badehotellets personale c. 1920 -
manden benævnt Aksel t.v. er søn af Bagermester H.P.Hansen - (Tjærepletten) / Vestergade 4,- han drev senere Naturlæge praksis / Apotek, i Ryvangen
Middelfart
Venstreblad
den 9. Maj 1935.
Strib
Badehotel
faar stor Invasion paa Tirsdag i Anledning af Broaabningen, idet mange har bestilt Værelse dér. Blandt andet skal Radioforniens Folk bo paa Hotellet.
Middelfart Venstreblad
den 10. Maj 1935.
Strib Badehotel.
Søndag d. 12. ds. stort Bal
fra kl. 20
Tirsdag d. 14 ds.
(Broaabningsdagen)
Bal fra Kl. 20 til ubestemt Tid.
Fredag d. 17. ds. (St. Bededag)
Koncert og Dansant
Kl. 16-17½
Derefter Bal fra Kl. 20.
Gratis Entré mod Forevisning af Garderobetegn gælder hver Dag.
Middelfart Venstreblad
den 27 September 1935.
Strib Badehotel.
Søndag den 29. September afholder Hr. Andersen, Strib Badehotel, Bennefice for Billesbølles populære Orkester, der i Sommer har forlystet et stort Publikum. Orkesteret vil i denne Anledning blive forstærket til 7 Mand og der vil blive forskellige Overraskelser i Aftenens Løb
Strib Koncertsal.
Søndag den
29 Sept.1935 Kl. 20
stort Afsutningsbal
med Benefice for Musikken.
7 Mands Orkester.
Middelfart Venstreblad
den 2. September 1937.
Anledning af Strib Badehotels Lukning.
Lidt om de nærmere Omstændigheder ved det bratte Ophør af den fordums blomstrende Virksomhed,
I Anledning af Strib Badehotels Lukning kunde det være fristende at minde om dette Etablissements Historie fra den gamle Færgekros Dage til Badehotellets Kulminationstid under Niels Kaas’ dristige, men sukcesrige Virketid. - men vi skal ikke for nærv. komme dybere ind derpaa.
Efter Blomstringen fulgte jo en Nedgangsperiode, for en Del dikteret af hele Tidens Tendenser til Indskrænkning og dens tiltagende Træthed overfor alt, hvad der har med kunstneriske Præstationer i Musikalsk og skuespilmæssig Henseende, og i Virkeligheden er Strib Badehotels Dekadence et Billede i det smaa paa en tilsvarende Bevægelse i vort hele Land.
At der nu blev sat et brat Punktum for det store Kompleks’ Tilværelse som Restaurant, skyldtes som meddelt Bevillingsspørgsmaalet og kunde se brutalt ud. I Virkeligheden var Strib Badehotel i sin gamle Form nu allerede ophørt at eksistere ved den sidste Ejers Konkurs, og det, der siden har været, var kun et rent Midlertidigt Forsøg paa at holde Færgekroens Restauration gaaende. Der er saa meget mindre at bebrejde Bestyreren noget, som det i høj Grad midlertidige, der ligger i selve dette at drive et Hotel for en Kreditforening, maatte forhindre al Foretagsomhed paa længere Sigt, og flere Gange har der da ogsaa været Tilløb til en Afhændelse af Komplekset til anden Anvendelse. Bedst for Strib havde det sikkert været, om dette var gaaet i Orden, og i Særdeleshed tiltalte den Plan om at indrette Hotellet til en Kostskole, som var nær sin Realisation, at alle Aftaler mellem Køber og Sælger var truffet, men som alligevel strandede, fordi der ikke paa Strib vistes sig Evne (eller Vilje) til at støtte en saadan Skole i Starten saavel med Kaution som med Elever. En anden Plan, der havde ikke saa lidt reelt paa sig, gik ud paa Salg af selve Færgekro-Afdelingen til forsat Hotelvirksomhed, men ogsaa denne gled forbi vistnok paa Grund af for megen Usmidighed under Salgsforhandlingerne,
Men af dette forstaar man, at (Strib Badehotel), der altsaa til Stadighed har ligget til Salg og hver Dag kunde gaa over paa andre Hænder, maatte have sin Dvaleperiode. idet der ikke var Fornuft i at disponere længere frem i Tiden, end Dispositionerne kunde beregnes at blive udført.
Man vil nu spørge, hvad det store og stærkt komplicerede Hotel med Koncertsalsbygningen, Hotellet og Kroen, samt »Kottagebygningen« med de mange Værelser til Badegæster skal bruges til, Svar herpaa er da naturligvis ikke muligt at give, da det ligger i Kreditforeningens Kontor i København - hvis det overhovedet er at finde, For Strib By maa det imidlertid haabes, at der sker noget med det fordums saa stolte og rentable Aktiv. Badestranden og den hele smukke Natur, der omgiver Strib, giver jo de bedste Betingelser for et Turist- og Badeliv her, og rent usandsynligt vil det forekomme, at der ikke skulde kunne trives et Badehotel, som man har dem paa mangfoldige Steder, der ikke paa langt nær kan maale sig med Strib.
Middelfart Venstreblad
den 10. Januar 1940
Strib Badehotel solgt.
Det gik tilbage til Østifternes Kreditforening
Paa Dommerkontoret i Middel-fart afholdtes i Eftermiddag Tvangsauktion over Strib Bade-hotel, idet Prioritets-haveren Østifternes Kreditfor-ening havde begæret Hotellet stillet til Tvangs-auktion.
Kreditforeningen, der er indehaver af samtlige tre Priori-teter i Hotellet med et samlet Paalydende af 166.982 Kr. ibe-regnet paaløbende Omkostnin-ger, var den eneste, der var representeret ved Auktionen, og da ikke andre bød, begæ-rede Kreditforeningen sig efter et proforma Bud Hotellet udlagt som ufyldestgjort Panthaver.
Inspektør på Bellevue Strandhotel, Hans Chr. Henry Petersen, overtog etablissementet ved fogedudlægsskøde, den 18' juni 1938.og drev det til 1942 ?? - hvor det ved fogedudlægsskøde blev overdraget til Fru Maria Hansen, Klejsgaard
Strib Færgegaard / Badehotel brændte i 1848 og 1917 tjek og læs
- i en periode under 2. verdenskrig var badehotellet beslaglagt af den tyske værnemagt
Hovedbygningen
Hovedbygningen - set fra parken
Koncertsalen - udsnit af luftfoto
Koncertsalen - set fra Nørre Allé
Færgegårdens Veranda, set fra Nørre Allé
"Lille Sofiehøj" kan skimtes helt til venstre
Færgegård og Koncertsalen, set fra Nørre Allé
Husholdningsskole - kaldet "Klejsgaard"- blev oprettet i 1933 på "Klejsgaard" ved Juelsminde, men da pladsen der blev for trang, så Maria Hansen sig om efter et en ejendom, der kunne rumme 65 elever. og i 1942 blev Strib Færgegaard, der foruden hovedbygningen og "Lille Sofiehøj" også omfattede Koncertsalen og Cottagen, købt; men skolen blev beslaglagt af tyskerne, kort efter starten, i 1942 og kom først rigtig i gang efter befrielsen 1945 . - Læs herom...
Foto t.v.
viser et hold elever der var på skolen fra 3 maj til 29 juli 1943 - et kort skoleophold - idet skolen blev beslaglagt af den tyske værnemagt og først i brug som skole efter at besættelsen ophørte maj 1945
Billeder fra skolens dagligdag
...Skolen midt i Danmark
- Landbo-Kvindernes
Fagskole, i Strib
- 10 Minutter til Fredericia
- 15 Minutter til Middelfart
- Moderne, skønt beliggende
statsanerkendt
Husholdningsfagskole
for unge Piger
Skolen set fra Nørre allé
Læs her en elevs beskrivelse at et ophold på husholdningsskolen 1956/57
Husholdningsskolens elever klar til udflugt med båden kaldet "Bommerutten"
Skolen tilbød:_
- 5 måneders kursus
med start 3 maj og 3 nov.
- 3 måneders kursus
i maj, nov, august og febr.
- Husjomfru-uddannelse (3 og 4 mdr.)
begyndende 3 aug. og 3 nov.
- Korte kursus i syning og i hjemmets gerning.