Sofiehøj og Lille Sofiehøj

De to huse har spillet en så stor rolle i Stribs historie, at de fortjener et selvstændigt afsnit.

Sofiehøj - Vestergade 2a

På Norden Bro var der færgeri fra 1651 til 1866, og man kunne overnatte på færgegården, som desuden drev fiskeri og landbrug.                                                                                                                                                                                  

I 1768 bestod færgegården af fire enkelthuse. I 1801 omtales færgegården som en firlænget gård med et 12 fags stuehus med 6-7 værelser til rejsende. Huset er muligvis bygget om i dette år, da færgemanden lånte 14.000 rigsdaler. Denne gård brændte i 1848 under tyskernes bombardement af Strib. Derefter blev der opført en firelænget gård. Stuehuset lå, hvor Sofiehøj ligger nu, og havde en statelig klassicistisk facade mod vandet. Da jernbanen og færgeriet kom til i 1866, og færgeriet på Norden Bro blev nedlagt, omtales gården som Strib Gæstgivergård.

Færgegården deles

Det er bygningen efter branden i 1848 med 83 tdr. land, som blev solgt i 1898 til et kon¬sortium, hvis formand var Fredericias borg¬mester fra 1884-1912 Carl Lund Scharling. Landbruget med den resterende jord flyttede ud og blev til Stribgården. Konsortiets interesser var at skabe et sommeretablissement med hotel, koncertsal og badeanstalt på stranden. Desuden ville de udstykke den tilhørende jord og bygge villaer. Scharling havde nok lugtet guld, fordi han vidste, at Fredericias borgere var stuvet sammen bag voldene, da det ikke var tilladt at bygge uden for dem før i 1907 af militære hensyn. Strib var på dette tidspunkt et søgt badested, og i 1898 blev gæstgivergården ombygget til badehotel med både Badeetablissementet, Strib Badehotel og Strib Færgegård. Overfor på Nørre Alle blev der i 1899 opført en koncertpavillon i træ og schweizerstil til 700-800 mennesker og et anneks til hotellet med 20 værelser, der fik navnet Cottagen eller Jentebo.  

Strib bliver mondænt                                                                                                                                                     

Det blev indledningen til en lang periode, hvor Strib hver sommer blev besøgt af virkelig mange mennesker, som ikke alene tog ophold på Badehotellet og deltog i dets arrangementer, men også byggede sommer- og helårshuse.  Underholdningen lagde hårdt ud med varietésangerinden Dagmar Hansen - som både forargede og morede - og violinisten Jacob Gade, som fik de mange mennesker til at lægge kniv og gaffel fra sig og lytte. Men hverken Badehotellet eller salget af grunde gik godt, og i 1907 gik konsortiet fallit. Efter skiftende ejere blev etablissementet købt i 1910 af H. G. Munster. I et interview sagde han, at han ville rive det hele ned og bygge et missionshotel. Så galt gik det ikke, men næsten. Han nøjedes med at friske lokalerne op, var karrig med at skænke spiritus og brændte alle spillekort og raflebægre. Kun om lørdagen var der musik i pavillonen. Han holdt kun to år! 

Badehotellets storhedstid                                                                                                                                                 

I 1912 solgte han til ejeren af Stribgården, godsejer Niels Kaas, som moderniserede ho¬tellet og bl.a. installerede Stribs første wc’er som erstatning for natpotterne. I 1914 tilbage¬ købte Niels Kaas Cottagen, som i 1909 var blevet indrettet til privatbolig og mejeri. Som nu igen kunne indgå i driften af Badehotellet. Kaas’ periode var den helt store succes, med stort besøg og talrige koncerter.                                                                                                                                                       Blandt de store navne, som optrådte eller hvis musik blev spillet i koncertpavillonen, var bl.a. violinisten Peter Cornelius, komponisten Christian Danning (Rokokkomenuet), kgl. kammersanger¬inde Tenna Kraft Frederiksen, kgl. Operasanger Niels Hansen, og komponist og koncertmester C. F. E. Hornemann (operaen Aladdin), komponist og koncertmester H. C. Lumbye (Champagnegaloppen), komponist Carl Nielsen (operaen Maskerade) og kompo¬nist og dirigent Emil Reesen (Sankt Hans Aftenspil).                                                                                                                                                                          

Deres navne mindes sammen med Jacob Gades (Tango Jalousi) i vejnavne som sideveje til Ny Billeshavevej. Det er næsten synd for Hornemann, at ingen har adresse på den vej, han har lagt navn til. I 1916 fik Kaas tinglyst, at han havde eneret på servering af stærke drikke i byen. Den servitut voldte siden en del besværligheder, og blev først ophævet i 1960.                                                                                                                                                                             

Under den 1. Verdenskrig var Danmark neu¬tralt, og det var der mange, der tjente store penge på, man kaldte dem for ”gullaschbaro¬nerne”, fordi de leverede dåsemad til Tyskland. Da man heller ikke kunne rejse udenlands, blev pengene brugt til spekulation og for¬lystelser, og det kom badehotellet til gode.

Nedturen og tiden op til nu

I 1917 afhændede Kaas både Stribgården og Badehotellet, og der fulgte nu en række år med 5 forskellige ejere, hvor man ikke hører meget om etablissementet. I 1919 brændte hotellet, en gæst havde tabt en tændt cigar i en lænestol, men det blev genopbygget i 1920 som det hus, vi kender i dag i nybarokstil med mansardtag, palævinduer og stor trappe. Hotellet lukkede i 1940 og i 1942 flyttede Klejsgaard Husholdningsskole fra Juelsminde ind med Maria og Hans Hansen som forstanderpar og overtog hele etablissementet, men næppe var de kom¬met til Strib, før tyskerne beslaglagde alle byg-ningerne til 1945. Skolen fungerede til 1968, hvorefter koncertsalen og Cottagen blev revet ned (brændt ned) og grundene blev udstykket.                                                                                                                 

Husholdningsskolen blev solgt til Søs og Ib Dragsbæk, som ændrede navnet til Sofiehøj.                                                     

I 2004 handledes Sofiehøj igen og blev indrettet til lejligheder og de forfaldne stald- og vognlænger blev revet ned. og parken blev bebygget. Hele komplekset ejes i dag af Pensam, som udlejer boligerne.

Lille Sofiehøj — Vestergade 2b

Der må være Stribs ældste hus, for vi ved, at det overlevede bombardementet i 1848. Omkring 1790 blev det omtalt som Tan¬ternes Hus, hvor tre af færgemand H. C. Dehlholms søstre boede. Fra omkring 1898

har den fungeret som færgekro, hvor man har kunnet slukke sin tørst og rafle. I 1927 blev det moderniseret med tegltag. Den har tilsyneladende fungeret som kro op til 1942.

Huset fik sit nuværende navn i 1968 og er renoveret i 2008.

Litteratur

Evald Andersen og Finn L Fauk Færgemændenc på

Stribodde. Bavnen 2005‘1 og Bavnen 2003 2.

Anonymus- Strib som hotelby. Bavnen 2006:2.

Finn L. Fauk: Klejsgaard Husholdningsskole og Pnuel.

Bavnen 199S:2.

Anna Kierkcgaard-Hansen: Strib badehotel / Strib

færgegård og Norden Bro. Bavnen: 1987: 1.

Age Petersen. Strib i færgerne og jernbanens tid.

Udgiverselskabet i Middelfart. 1971.