Under besættelsen

Under og efter besættelsen 1939 - 1949

Følgende referat kan nok give stof til eftertanke !!!

Mørkelægning fra 9. april 1940

En af de første ting, som mærkedes i den danske hverdag, var mørkelægningen, der blev indført den første dag af Besættelsen. Ved en bekendtgørelse i aviserne og radio, meddelte Indenrigsministeriet, at alle lyskilder enten skulle slukkes eller effektivt afblændes i tidsrummet fra kl. 19 til kl. 5 den følgende morgen. Borgerne havde naturligvis at rette sig efter ordren. Hurtigt blev rullegardiner, sort papir og tæt gardinstof udsolgt.

Bilernes lygter afskærmedes, så kun en smal stribe af lys trængte ud. Det var nu ikke noget alvorligt problem, for snart var der alligevel ikke nogen biler, som havde brændstof. Selv cykellygter blev afblændede og da der heller ikke var noget gadelys, kunne det godt være et problem at færdes sikkert i mørket.

Strib Byvagt / Sognevagt - i auktion

(der var en institution etableret efter at det danske politi blev interneret den 19 september 1944) -

Middelfart

Venstreblad

den 12de Januar 1945

Otte Maaneders

Fængsel for Cykletyveri.

Der faldt i Middags i Middelfart Dom i Cykletyverisagen, hvor en Tjenestekarl fra Børkop var tiltalt for at have stjaalet en Cykle, til-hørende Tandtekniker Bucholtz, Strib.

Sagen blev behandlet som Domsmandssag, og den tiltalte kendtes skyldig i Tyveriet og fik en Dom paa otte Maaneders Fængsel, heri iberegnet en be-tinget Dom paa 40 Dages Fængsel for en tidligere Forse-else.

Tyveriet fandt Sted først i December Maaned, og Tyven blev anholdt på Sorø Banegaard, efter at Strib Byvagt havde udført et stort vidtforgrenet Eftersøg-ningsarbejde. .....

Middelfart Venstreblad

den 19de Januar 1945

Dyrplagerisag i Strib.

En Dyrplagerisag er under Optræk i Strib, idet en Vognmand udenfor Byen af flere er blevet anmeldt, for at plage sine Heste med alt for store Læs og for at prygle dem med alt for unødvendig Brutalitet. Anmeldelserne er indgivet til Dyrebeskyttelsen og senere til Strib Sognevagt, der har optaget Rapport og sendt denne til den offentlige Anklager, saa Sagen nu vil gaa sin Gang.

Middelfart Venstreblad

den 25de Januar 1945

Truet Sognefoged med Økse

og smidt ud.

En Udpantningsforretning ved Strib var ved at udarte sig til dramatiske Begivenheder.

Sognefoged Arnold Andersen, Strib, skulde i Gaar sammen med sin Søn foretage en Udpantnings-forretning hos Vognmand Henning Christensen, Strib Landevej, men Vognmanden indtog en højst afvisende Holdning, saa der op-stod et Skænderi, hvilket resulterede i, at Sognefogeden trak sin Knippel for at tilkende-give, at det var Alvor. Herover blev imidlertid Vognmanden saa opbragt, at han, at han bevæbnede sig med en Økse og indtog en meget truende Holdning. Øksen kom imidlertid ikke i Brug, men alene denne Trussel mod en Embedsmand i Funktion er alvorlig nok, og da Vognmanden yderligere smed Sognefogeden ud, men nægtede at udlevere Cyklerne, blev Sognevagten udkommanderet. De fik den voldsomme Mand irettesat, men dermed er Sagen naturligvis ikke afgjort, Der er gjort Anmeldelse til Retten, og her følger senere et alvorligt Efterspil.

den 26de Februar 1945

Middelfart Byvagt tilkaldt til

Uroligheder i Strib.

Byvagten i Strib saa sig sent Lørdag Aften nødsaget til at tilkalde Hjælp fra Byvagten i Middelfart. En urolig Herre havde anstiftet Slagsmaal, og det gik saa voldsomt til, at Forstærkning maat-te anses for nødvendig. Den kom og-saa omgaaende , og det lykkes hurtig at faa dæmpet Gemytterne.

Middelfart Venstreblad

den 27 marts 1945

Urostifterne i Vejlby Sogn skal klapses af.

En grov Terror er bremset i Vejlby, og nu kommer Turen til Strib.

Igennem nogen Tid har Flokke af yngre Mennesker drevet en ganske utaalelig Terror i Vejlby, hvor de om Aftenen med Skrig og Skraal og anden Uro er til stor Gene for Beboerne, og der har været Eksempler paa, at sagesløse Personer er blevet forulempet, ligesom dr bølleagtige unge Fyre i mange Tilfælde har begaaet ondartet Hærværk ved at oversmøre Huse og Stakitværker med Tjære, ja, de er endog ikke gaaet af Vejen for at slaa Ruder ud hos gamle Mennesker, og da Uvæsenet efterhaanden udartede sig helt vildt, rejste det en voldsom Harme blandt alle Egnens fredelige Beboere, saa de anmodede Sognevagten om at tage Affære.

I Gaar tog Vagtlederen, Malermester Erh. Thomsen, Strib ud til en Række af de Lømler, der har deltaget i de gale Streger og er blevet genkendt. Der blev foretaget Afhøring af 10-12 Stykker i Vejlby og Omegn, hvorved de begaaede Lømmelstreger blev konstateret og vedgaaet. Egentlig havde Deltagerne fortjent en ordentlig Afstraffelse, men man nøjedes i første Omgang med at give dem en Advarsel og lade dem slippe hermed paa Betingelse af, at de udreder Erstatning for enhver Form for Skade, de har forvoldt, saa alle grimme Spor af deres Overtjæringer og Rudeknuserier med mere udslettes, og saa er de blevet gjort bekendt med, at der vil blive slaaet til med ganske særlig Haardhed, dersom der bliver mindste Tilløb til en Gentagelse.

Visse urolige Elementer i Strib har ogsaa paadraget sig en Mængde Beboeres Vrede i den sidste Tid, og man har af Erfaring ikke nogen Tro til, at det er isolerede Tilfælde. Gang paa Gang har Strib gennem Aarene været plaget af Lømmelstreger, og nu vil Sognevagten forsøge at statuere Eksempler ogsaa i Strib, saaledes at man en Gang for alle kan ramme de uopdragne Knægte, som ikke kan lade andre Folk og deres Ejendele i Fred.

***

Middelfart Social-Demokrat

den 5te Maj 1945

Modstandsbevægelsens Styrker fungerer

nu som dansk Politi her paa Fyn.

Styrkerne bærer rød-hvide-blaa Armbibd, og Befolkningen skal adlyde deres Ordrer.

Efter Midnat lod Frihedsraadet i Odense gennem Højtalerbiler i Gaderne meddele følgende:

Efter Tyskernes Kapitulation overtager Modstandsbevægelsen Opretholdelsen af Ro og Orden paa Fyn. Ingen maa lægge Hindringer i Vejen for dem. Befolkningen opfordres til rolig og værdig Optræden, og til at gaa hjem nu.

Derpaa fremsattes paa Tysk følgende Meddelelse:

Værnemagtens Medlemmer skal omgaaende gaa tilbage til deres Kaserner og forblive der.

Middelfart Venstreblad

den 12de maj 1945

De sænkede U-Baade ved Røjle Klint skal sprænges bort.

Den sidste Krigshandling, der fandt Sted i Lillebælt, faa Timer før Kapitulationen.

En af de sidste krigsmæssige Begivenheder, før Kapitulationen kom, var engelske Flyveres Sænkning af nogle tyske U-Baade i den nordligste Del af Lillebelt ud for Røjle Klint.

Det skete Fredag Eftermiddag den 4. Maj, altsaa kun faa Timer før Kapitulationen, og mange Middelfartere og Stribboere overværede den dramatiske Jagt. I de første Dage af Maj flygtede mange tyske Skibe fra tyske Havne op gennem Lillebelt og videre nord paa for at slippe til Norge; men blev jaget ivrigt af britiske Flyvere, og kun de færreste naaede frem.

Fem tyske U-Baade kom Fredag Eftermiddag for fuld Fart gennem Bæltet med Retning mod Nord, men kort efter at de havde passeret Middelfart, kom en stor britisk Luftstyrke, ca. 30 Maskiner, og rettede et kraftigt Angreb paa dem, mens Antiluftskyts fra Broen og Fredericia fyrede løs mod Flyverne, der dog ikke synes at ænse dette. Paa Middelfart Havn overværede mange Hundrede Mennesker Jagten, men saa ikke Afslutningen. Udfor Røjle Klint forsøgte U-Baadene at dykke for at undgaa Flyvernes Maskinkanoner; men de to af dem blev saa gennemhullet, at de sank, og den ene brækkede midt over. En Del af Besætningen kom op til Overfladen og blev reddet af tyske Baade fra Fredericia .

I disse Dage har en engelsk Minestryger undersøgt Farvandet med Dykkere og fundet to af U-Baadene, der laa ud for Røjle Klint paa 20 Favne Vand. Det vil næppe kunne lade sig gøre at hæve U-Baadene, og det ventes derfor, at de vil blive sprængt bort.

Middelfart Venstreblad

den 2. November 1945

Ligger de tre tyske U-Baade i Lillebælt ?

Da den 1500 Tons store Damper "Energi" af Marstal i Forgaars gik gennem Lillebælt, grundstødte den pludselig mellem Trelde Næs og Strib Fyr over ved den jyske Kyst Grundstødningen skyldtes en Misvisning paa Kompasset paa 1½ Streg, og man mener nu, at det er Vragene af de tre tyske U-Baade, som de engelske Flyvere den 4. Maj bombede, som ligger her og bevirkede Misvisningen paa Kompasset. "Energi" kom løs ved egen Hjælp.

Middelfart Venstreblad

den 19de Maj 1945

Farlig tysk Spion i Middelfart Ret.

En 37-aarig Kæmner fra Silkeborg, som havde oprettet Spion-central for Fjenden.

.... Der afhørtes i alt 4 Personer, som alle havde baaret Vaaben imod den danske Stat, og den ene, den 37 aarige Kæmner Chr.Jebsen, Kjellerup, endog forrettet en betydelig Spiontjeneste for Fjenden.

Han havde for nogle Dage siden forsøgt at flygte fra Jylland ved at stjæle en Lystjagt mellem Fredericia og Vejle og derefter stikke over Lillebelt . Han landede ved Røjle Klint, men blev hurtigt opdaget og sad kort efter sin Ankomst til den fynske Jord vel forvaret i Arresten i Middelfart

I Modsætning til alle de hidtil afhørte gjorde han et kvikt Indtryk, men netop gennem sin Begavelse er denne Mand blevet saa farlig, som han har været. Politiet regner ham blandt de farligste Mænd i Jylland-Fyn-Distriktet.

Han forklarede, at han ikke " i den Forstand" havde oprettet Spiontjeneste for Værnemagten, idet han bare skulde rappotere, hvis han saa, at der blev kastet Faldkærmsmænd ned. Han havde aldrig modtaget Penge for sine Tjenester, kun faaet Rejsediæter. Her oplyste den offentlige Anklager, at man paa hans Bopæl i Viborg havde fundet en tysk Radiomodtager og -afsender, og Politiet i Viborg betegnede ham som "en meget farlig Mand". Der blev afsagt Fængslingskendelse til 13. Juni, og han vil blive overført til Viborg.

Tilskrevet arkivet

af Svend Kirkegaard:

Jeg bor i Kjellrup og under 2. verdenskrig var min far Alfred Kirkegaard aktivt deltager i den lokale modstands-gruppe. Deres opgave var primært våbennedkastninger.

I 1936 flytter Chr. Jebsen til byen og få arbejde som kæmner. Han tilpasser sig det lokale liv og ingen havde mistanke til at han levede et dobbeltliv og var spion for tyskerne.

Efter befrielsen flygter han fra byen iklædt en tysk officersuniform. Han håber på frit lejde som de øvrige tyske soldater, men ved grænsen skulle han vise legitimation. Derfor vælger han at sørge tilbage og ender med at stjæle en sejlbåd i området i mellem Fredericia og Vejle. Hans sejler egenskaber var ikke ret store ,men han viste at han var en jaget mand så han tager chancen og forsøger at komme til Fyn. Han strander ud for Røjle Klint og tager kontakt til gårdejer Frede Jørgensen ,som var medlem af frihedsbevægelsen. Denne finder det besynderlig at en fredselskende sejlsportsmand er pistolbevæbnet og foretager en arrestation af ham.

Det skulle vise sig at en stor fisk var gået i garnet !!

Chr. Jebsen stod til dødsstraf, ved retten i Tønder, men da han ikke havde angivet modstandsgruppen i Kjellerup , så slap han med 12 års fængsel - det bliver efter en anke i Landsretten nedsat til 4 år.

Frede Jørgensen må have glemt hændelsen da han beskrev sine oplevelser som frihedskæmper i 1983/84 - læs denne beskrivelse ▼

Efterfølgende: den lokale frihedskæmper, Frede Jørgensen, Klintholm's beretning

Klintholm, d. lo.4.1983.

En kort beskrivelse om besættelsestiden 194o - 45
som jeg oplevede den.

Sådan begyndte modstandsbevægelsen på Vestfyn.

I sommeren 1942 og 43 holdt Kaptajn Brøndum med familie ferie på Asta Jørgensens sommerpensionat på Klintholm ved Båringvig. En aften i foråret 1944 kom gestapo for at anholde Brøndum i hjemmet i Odense. En dansker havde "stukket" ham. Fru Brøndum lukkede op, og imens flygtede Brøndum ud af en havedør over plænen og forsvandt gennem en åbning i hækken. En tysk soldat var på vej om i haven men kom få sekunder for sent han skød efter Brøndum, dog uden at ramme. Næste dag stillede Brøndum på Klintholm. Han kendte jo stedet fra tidligere år, og nu var det for ham tilpas afsides. Han fortalte hvad der var hændt, og spurgte om han måtte bo her et stykke tid. Det var han selvfølgelig velkommen til. Kort tid efter dukkede daværende Premierløjtnant Justesen op. Brøndum og han havde sammen deltaget i sabotageaktioner i Odense. I forening begyndte de nu at organisere modstandsbevægelsen på Vestfyn. Da sommeren kom og Asta Jørgensen stod for at skulle åbne sit pensionat, kunne man selvsagt ikke have dem boende længere. De flyttede til Svendstrup, til Frede og Asta Jørgensens morbror, gdr. Johannes Rasmussen, og fortsatte derfra det illegale arbejde. Ret snart fik de kontakt med familien Byskov Ovesen, og man flyttede teltpælene endnu engang, til Staurby, til Byskov Ovesens gård, der således blev hovedkvarter for modstandsbevægelsen på Vestfyn indtil tyskernes kapitulation.
Som nævnt fik Ole Justesen til opgave at organisere modstandsbevægelsen på Vestfyn, og da han boede her den første tid, var det nærliggende, at jeg blev inddraget i det illegale arbejde. Jeg fik til opgave at oprette nogle grupper dels i Vejlby området og dels i Strib. Heromkring var det ingen problem, da jeg kendte beboerne, men i Strib kendte jeg kun få. De ene var Vagn Rehr, og ham henvendte jeg mig til, og han lovede at skaffe mandskab, folk man kunne stole på, og som var villige til at gå aktivt i for sagen. Det var småt med våben til at begynde med. Jeg havde en maskinpistol, som jeg kunne instruere grupperne i brugen af. Efter to vellykkede våbennedkastninger på Erholm gods ved Aarup kom der gang i udleveringen af våben til grupperne på Vestfyn.
Jeg vil kort omtale disse våben nedkastninger. Efter at Ole Justesen havde modtaget kodeordet, blev en 2o - 3o mand alarmeret. Vi blev stoppet i en lastvogn, og var alle svært bevæbnet, vi vidste jo ikke om vi kunne risikere at ryge ind i tyskerne. Da vi kom til stedet, blev vejene deromkring bevogtet, og hen på natten kom maskinen. Stavlygterne blev tændt, og efter at have kredset en gang over området, kom containerne i hurtig rækkefølge, hængende i hver sin faldskærm. Vi kunne nøje følge hele forløbet på grund af fuldmåne, så det blev et uforglemmeligt syn. Men tilbage til det mere og jordnære lokale. Gruppen på Strib havde fundet ud af, at et maskinværksted fremstillede maskindele til tyskerne, samt reparerede tyske lastvogne. Vi søgte - gennem Ole Justesen - ledelsen for modstandsbevægelsen på Fyn om tilladelse til at måtte sabotere dette værksted, og da tilladelsen forelå kunne vi gå i gang. Fabrikken lå ret tæt på husholdningsskolen som var besat af den tyske værnemagt, så vi skulle gå forsigtig til værks. Det skulle ske om natten, og vi vidste der var sabotagevagt, en dansker. Efter reglementet skulle denne gå en runde om fabrikken hver time, og vi ville da pågribe ham, ved den side, der vendte bort fra husholdningsskolen. Da han efter lang tids venten udeblev, måtte vi hente ham i vagtlokalet. Han blev ført ud i passende afstand fra fabrikken, bundet og kneblet, og vi gik i gang med at anbringe sprængstoffet på de ædle maskindele, samt på motorblokken på en lastvogn andetsteds i byen, som også blev brugt til kørsel for værnemagten fik samme skæbne.
På Stribs Nordstrand havde tyskerne anbragt en række store torpedoer som på ramper/skinner kunne trækkes til og fra vandet. Dette var lavet med henblik på, at kunne sænke allierede krigsskibe der vovede sig ind i Lillebælt. Englænderne havde forlængst fået besked om dette arrangement, men det var åbenbart uden betydning.
Jeg har senere hørt, at skulle dette anlæg ødelægges var det blevet fra bombemaskiner.
Forud for den tyske kapitulation, var jeg blevet instrueret om at skulle rykke til Strib med delingen til bevogtningsopgaver, med hovedkvarter på Stribgaarden som velvilligt var stillet til rådighed af dens ejer, Gårdejer Georg Jensen og frue.
5. Maj kl. 5 om morgenen mødtes vi og samtidig kom en deling fra Middelfart som skulle bistå os. Vi blev præsenteret for daværende Premierløjtnant Ladegaard - Mikkelsen som skulle have kommandoen over styrken. Vi gik straks i gang med at bevogte indfaldsvejene til Strib, kontrollere trafikken fra og til byen, og senere på dagen kom turen til at hente værnemagerne. Disse blev kørt til en interneringslejr i Middelfart. Dertil benyttede vi en åben lastvogn - godt bemandet. Med os havde vi en politibetjent fra Middelfart. En yderst farlig situation opstod da vi skulle hente en værnemager i en villa som lå ved siden af husholdningsskolen. Tyskerne kunne åbenbart ikke lide, at de pludselig fik os så tæt ind på livet, for dem var vi jo nogle lede partisaner. De strømmede ud og gik i stilling med deres geværer. Vi andre sprang af lastvognen og gik også i stilling, og lå således over for hinanden i ca. lo minutter med fingeren på aftrækker, indtil betjenten kom med manden den skulle anholdes. Vi sprang hurtigt på lastvognen og kørte bort. Efter nogle dage blev styrken flyttet til Strib skole, der blev vi indkvarteret og forplejningen overtaget af D.K.I I løbet af en 8 dages tid, kunne vi der ønskede det, tage hjem til vores daglige dont. En del blev dog tilbage, da der stadig var bevogtningsopgaver bl.a. af et stort antal tyske flygtninge, der var indkvarteret på Strib gl. banegård, koncerthuset m.m.
Den tyske besættelsesmagt var på vej ud af landet. Danmark var atter frit.

P.S. Modtandsbevægelsen på Vestfyn var heldig, idet det ikke lykkedes tyskerne at få fat på nogle af vore sabotører, som det desværre skete mange andre steder i landet.
På et tidspunkt fik man fat på en mand, som luskede om og forsøgte at få oplysninger om undergrundsarbejdet. Under forhør indrømmede han, at han var sendt hertil netop for at være behjælpelig med at optrevle modstandsbevægelsen.
Denne stikker blev likvideret. Klintholm, den 5.April 1984
Frede Jørgensen

Om Danmark under besættelsen. Af Alfred Hestkjær

Jeg vil fortælle om de væsentligste ting, der foregik her på egnen under besættelsen.

Besættelsen d. 9. april 1940 var en naturlig følge af de politiske beslutninger, der har været truffet gennem tiden og af vores store nabos magtbrynde. Vi bor i et område, som har stor strategisk betydning, og det kan ses på vores historie så langt tilbage, vi har mulighed for at huske.

En af de skelsættende perioder var Treårskrigen, som var en borgerkrig mellem Slesvig-Holsten og det øvrige Danmark. Den fik tyskerne til at tænke i nye baner. En af de beslutninger, der blev truffet i forbindelse med Treårskrigen, var en blokade af de tyske havne. Da tyskerne havde haft den oplevelse een gang, ville de ikke have den en gang til, og det betød, at de opbyggede en flådemagt, som blev større og større, og de udvidede deres territorier og deres grænser for at kunne tilgodese sikringen af denne flådemagt. Den væsentligste del af flåden lå i Østersøen, og skibene skulle ud og ind af Østersøen. Vi ved, at tyskerne i forbindelse med bygningen af den gamle Lillebæltsbro prøvesejlede med deres største fartøjer for at se, om det var muligt at komme op og ned igennem Lillebælt uden at ramle ind i Lillebæltsbroen. Og vi ved, at tyskerne under første verdenskrig havde planer for en besættelse af Jylland og dele af Fyn. Det er det, der i de tyske arkiver hedder "Fall J" - altså "Sag Jylland", og hele indmarchen i Danmark var faktisk planlagt, og kanoner og alt materiel, der skulle til Frederikshavn, var læsset. Vi slap dog for den tyske indmarch, fordi vi begyndte at minere, og dermed sørgede vi for, at tyskerne blev hjemme og at englænderne ikke kunne komme ned i Østersøen. Det må vi altsammen have i baghovedet, når vi taler om 9. april og besættelsen.

Tyskland vil sikre sin flåde.

Vi må samtidig huske, at Tyskland indtil 1920 gik helt op til Kongeålinien. Derefter kom der ganske vist nogle ændringer, men grænsen ligger tæt på de indre danske farvande, hvor vi jo kan hævde vores suverænitet, men suveræniteten eksisterede ikke på besættelsestidspunktet, og tyskerne kunne sejle nøjagtigt, som de havde lyst til, og det gjorde de. Deres magtinteresse for at sikre deres flåde lå oppe på højde med Skagen og op til Norges sydkyst. Gennem de rekognosceringer, der fandt sted, havde man set, at det var den linje, tyskerne betragtede som deres sikkerhedsgrænse. Det vidste man faktisk godt i forvejen, men politikerne tog sig ikke af det. De forsøgte tværtimod at være gode venner med tyskerne, og de ville endelig ikke provokere dem. Resultatet var da også, at når soldaterne i Sønderjylland skulle grave skyttegrave, så skulle de vende den modsatte vej og ikke sikre mod et angreb fra syd.

Besættelsen.

Den 9. april 1940 blev Lillebæltsbroen besat tidligt om morgenen af en bataljon, der var forstærket med en hel del udstyr. Det var den, der havde tyskernes umiddelbare interesse. Soldaterne skulle hurtigt sikre broen, og derefter drog nogle af dem mod Fredericia og nogle mod Odense.

Den afdeling, der drog mod Fredericia, blev stoppet af danske soldater et stykke ind mod Fredericia, men politimesteren i Middelfart sørgede for, at der ikke blev kamphandlinger. Han blev hentet af en af de tyske flådeofficerer og sejlet til Fredericia. Her kunne han overbevise den danske bataljonschef, oberstløjtnanten, om at han ikke skulle foretage nogen kamp, og det gjorde han så heller ikke. I dagene umiddelbart efter begyndte tyskerne at placere sig. Det var ikke med de soldater, som gik i land d. 9. april, for de forsvandt og skulle videre til Norge. Det, der udgjorde besættelsesstyrken var en meget kraftig luftværnsenhed omkring Lillebæltsbroen, og de startede med at bygge nogle tårne - det var 3 på fynssiden og 3 på jyllandssiden - og opstille 6 stk. 20-mm kanoner. De blev jævnligt skiftet ud, for vi har fundet patronhylstre af anden kaliber, der hvor tårnene var. Det er egentlig meget fint, at det var lokale tømrermestre, som byggede disse kanontårne. Så havde byen jo mulighed for at få nogle arbejdspladser. Tårnene fik lov at stå der og blev moderniseret hen ad vejen, således at de hele tiden var i fineste orden ud fra det skytsmateriel, der skulle være på tårnene. Foruden disse tårne ved broen blev der stillet en hel del op rundt omkring i havneindløbene og ved mobile enheder. I Lillebælt lå et flakskib, som periodevis flyttede rundt. Det tilhørte en havneflotille, som egentlig hørte til i Fredericia.

Regeringen opfordrer til ro.

Meget gik jo meget let for besættelsesmagten, for man havde fået at vide af regeringen, at man skulle være loyal overfor besættelsesmagten, man måtte ikke gøre noget, der stred mod det, den ønskede, og det var jo egentlig dejligt for dem, at folk holdt sig i ro.

Men på et tidspunkt begyndte en murren i geledderne. Det kan man jo læse om i aviserne til daglig. Der sker noget i de folk, der er undertrykt. De bliver tvunget ud i situationer, de ikke vil finde sig i, og føler, at de er nødt til at handle. Det er der modstandsbevægelsen langsomt starter. Det er ikke noget, der kommer fra den ene dag til den anden. Det starter med, at mennesker søger sammen, danner grupper.

Det ser vi også her, det var idrætsforeninger, terrænsportsforeninger, spejdere og lignende, som i forvejen havde en vis form for gruppedannelse, som begyndte.

Illegale blade.

Samtidig begyndte den illegale bladvirksomhed her i landet. Vi havde igennem besættelsestiden over 500 illegale blade. Det var dem, der skulle sørge for, at folk blev informeret rigtigt, og det gjaldt om, at de fik de rigtige ideer om, hvordan de skulle reagere. Samtidig blev der opbygget et had mod nogle mennesker eller symboler, som man havde mulighed for at reagere mod eller samle sig om.

Så vil jeg godt lige vende tilbage til vores eget område. Der var der stor interesse for tyskerne, og mange havde stor sympati for besættelsesmagten, og der var mange, der meldte sig ind i D.N.S.A.P. - Det National Socialistiske Arbejder Parti, også nogle kendte personer, og det var de illegale blades opgave at få trukket grænserne hårdt op, så det blev enten sort eller hvidt, og det blev det. Efterhånden som tiden gik og trykket steg, delte befolkningen sig op, for eller imod besættelsesmagten.

Indledningsvis havde man regeringen imod sig. Modstandsfolkene blev straffet, man opfordredes til at angive dem - man skulle simpelthen gå stikkervejen, og det betød, at folk måtte tage stilling, og det er den almindelige strategi, når det drejer sig om at få gjort en befolkning moden til modstand.

Modstanden organiseres.

Vi skal helt hen til slutningen af 1943 før der begynder at tegne sig et billede, hvor modstandsbevægelsen bliver organiseret. Der havde været små grupper, som jeg fortalte om, der forsøgte at skaffe sig våben og udrustning, men den virkelige effekt manglede, og den kom først på det tidspunkt, hvor englænderne sendte nogle personer ned til os for at organisere denne samling af utilfredse mennesker. Modstandsbevægelsen blev samlet her på egnen ved, at Ole Justesen blev sendt herned som repræsentant og samlende part for den modstandsbevægelse, som skulle bygges op. Han havde mulighed for at komme ind i kredsen af den eksisterende modstandsbevægelse repræsenteret af bl. a. Niels Byskov Ovesen og hans familie. Der blev hurtigt samlet og dannet en gruppe, som var i stand til at udføre den sabotage, som man satsede på som noget af det første.

Sabotage.

De sabotageaktiviteter, der før havde været i vores område, har mest været at betragte som træning. De mennesker, man nu havde fået samlet, skulle udrustes rigtigt, og de skulle trænes i anvendelse af våben. De skulle kunne bruges som soldater, som på et eller andet tidspunkt måtte være forberedt på at skulle i kamp. Noget af det første den organiserede modstandsbevægelse foretog sig, var at afhente lægdsruller, våbenfortegnelser og andet kompromitterende materiale på politikontoret umiddelbart efter, at politiet var blevet interneret eller fjernet. Samtidig gik politiet "under jorden" her omkring, eller hvor de nu havde mulighed for det.

Den 15. oktober er der en aktivitet mod en telefonkolonne i Kauslunde - det var igen et af de nålestik, som er nødvendigt for at få fjenden til at koncentrere sig om at sikre forskellige områder og ikke kun byerne. Man trækker soldaterne ud i mindre styrker, således at de bliver lettere at overmande, og sådan en telefonkolonne er et glimrende mål for modstandsbevægelsen.

Den 11. november 1944 var der en aktion mod toldbådene i Middelfart og nærmeste omegn. Man kan sige, at det var fint nok, men der var en risiko. Det var på et tidligt tidspunkt, og man kan jo ikke undgå, at man røber sig, når der sker en aktion. På det tidspunkt var tyskerne klar over, hvad der foregik, for de havde en en stikker (en V-mand), som kendte modstandsbevægelsens planer. Han har vidst, at der ville komme en aktion mod toldbådene, men ikke hvornår. Aktionen viste, at modstandsbevægelsen havde større slagkraft end tyskerne havde forventet. En tysk adjudant skrev til sin regimentschef, at en meddeler havde fortalt, at man efter toldbådaktionen nu kunne forvente yderligere sabotagehandlinger. Det er jo lidt uhyggeligt, at modstandsbevægelsen allerede på et så tidligt tidspunkt har en mand i hælene, en af deres "egne", som er så langt inde i systemet, at han kan fortælle tyskerne, hvad der skal ske. Desværre har jeg ikke haft mulighed for at forfølge de meldinger, han kom med, for de blev afleveret på Grimmerhus (hvor den tyske stab holdt til). Men denne aktion danner sådan set et skel, for den viser, at nu går modstandsbevægelsen hårdere på, - og det fortæller den også tyskerne. Men så fortæller den også, at tyskerne har en stikker i modstandsbevægelsen. Samtidig ved vi, at modstandsbevægelsen også havde meddelere hos tyskerne.

Andre aktioner.

Blandt andre aktioner var der de sædvanlige små øvelser: man "afhentede" nogle tyske lastbildæk, en tysk kommandovogn, der var til reparation, blev ødelagt; der var en aktion mod en Esso tankstation, hvor der blev stjålet benzin - alt sammen for at træne mandskabet til det, der skulle foregå, således at de blev fortrolige med at overskride nogle grænser.

I februar 1945 forsøger man sig med de sprængstoffer, der var blevet nedkastet af engelske flyvere. Der er en aktion mod Indslev Maskinfabrik, en mod et autoværksted i Hårslev og en mod et autoværksted i Middelfart, på Odensevej.

Et gennemsejlingsfyr i Lillebælt bliver sat ud af funktion og et maskinværksted i Strib saboteres. Der er en aktion mod vognmanden i Strib og mod anlægget ved Røjleklint, hvor der blev lagt sprængladninger under køreplankerne, og hvor arbejderne blev tvunget til at nedlægge arbejdet. Det kommer jeg ind på senere. Så er der en aktion mod toldkammeret, hvor der fjernes 300 liter olie og nogle liter petroleum, og så er der et vandtårn til påfyldning af lokomotiver ved Årup station, som blev ødelagt ved sprængning.

Jernbanesabotage.

Der var også en hel del sabotagehandlinger mod jernbaner. Det, der havde interesse, var selvfølgelig, hvor lang tid det varede at få togene til at køre igen efter en sprængning. Vi må tænke på, at der er dobbeltspor over Fyn, så man kunne køre igen, når et spor var repareret.

Der har været skrevet, at der gik et døgn eller to, før kørslen kunne genoptages, når et spor havde været ødelagt - men hvis der ikke var nogle tyske transporter i den pågældende periode, nå ja - så kunne det egentlig være ligegyldigt. Men vi må stadigvæk tænke på, at det mandskab, som har været til uddannelse, havde haft mulighed for at komme ud og arbejde med tingene og træne med deres materiel under realistiske forhold. For de tyske banevagter skød jo efter folkene, så det har altså været en utrolig hård belastning. Hvis man er soldat eller i hjemmeværnet, får man lært en ting af gangen, og til sidst er der en øvelse med løs ammunition, men her er det ud i den barske virkelighed aldeles omgående. Derfor gælder det om at få så mange aktiviteter som muligt, hvor man kan få folk prøvet af under så gunstige forhold som muligt. Så selv om jernbanesabotagen ikke umiddelbart har givet den store forsinkelse, så har den i hvert fald styrket mandskabet og givet dem en viden, som de ikke har kunnet hente andre steder. En af de ting vi her på egnen havde stor interesse i, var "Røjlegrisen". Den blev også sprængt, og i stort set en uge kunne der ikke transporteres materiel på dens område. Så kan man spørge: Havde det stor værdi, at Røjlegrisen ikke kunne fungere en uge? Ja, det havde det. For ved Skovby, ikke så forfærdelig langt herfra, var der en stor radarstation, som var i stand til at pejle fly, og som var i stand til at advare den tyske besættelsesmagt om luftangreb. Den kunne fortælle næsten med en meters nøjagtighed, hvor en ladning våben var blevet kastet ned. Det måtte modstandsbevægelsen tage hensyn til, for de havde ikke mere end 9-10 minutter fra det øjeblik, der kom en ladning faldskærme med containere, til de var pakket ud og læsset op på et køretøj og man var kommet væk igen.

Containerne

Her i distriktet var der 2 modtagelser, som blev leveret på en plads ved Gelsted, benævnet Kielshøj eller Søndergårde. Den 8. marts 1945 kom der 24 containere med et fly, der kredsede over pladsen. Den 30 marts samme år kom der 24 containere, og der skulle så være udrustning og våben til 100 mand + 50%. (Man regnede fra den engelske leverandørs side med, at ca. halvdelen ville gå til spilde eller blive taget af tyskerne, sådan var erfaringerne andre steder fra. Men sådan var det ikke her. Her var det højst 10 % af den udrustning, der kom ned, der kom i de forkerte hænder.) Den 8. marts kom der 174 karabiner, 4 bazookaer, 8 maskingeværer (Brengun), 20 tromlerevolvere, 19 9mm-pistoler, 400 håndgranater, 40 gammonbomber, 30 pk. plastisk sprængstof, 48 forbindspakker og 4 flonelsruller, altsammen fordelt i 24 containere. Den 30. marts fik man samme sted 159 karabiner, 4 bazookaer, 8 maskingeværer, 20 tromlerevolvere, 448 håndgranater, 40 gammonbomber, 30 pk. plastisk sprængstof, 576 vejbomber og 150 førstehjælpspakker.

Modstandsbevægelsens våben.

Det var så den udrustning, mandskabet skulle lære at bruge, så de i en given situation kunne arbejde med den. Et af de våben, der har været en del diskussion om, var Husqvarna maskinpistolerne. De kom ikke ad luftvejen, for det var et svensk våben, og de blev sejlet ind til København og blev fordelt over hele landet. Der har været ca. 20 af dem i modstandsbevægelsens beholdning her i området.

Favoritvåbnet var en Stengun, en maskinpistol, som i den ukyndiges hånd nok var det våben, der har medført de fleste vådeskud. Man skulle passe på ikke at have bundstykket siddende tilbage. Man skulle være sikker på, at det var fremme, og så først i sidste øjeblik foretage ladegreb, ellers kunne man risikere, at den gik af. Det var en maskinpistol, der blev fremstillet i mange hundrede tusinde eksemplarer, og den blev også fremstillet illegalt herhjemme.

Den amerikanske karabin, US-karabinen, var meget populær. Den blev også kaldt partisanriflen, og den var ikke så langtrækkende, men det var der jo heller ikke brug for. Man havde brug for et lille, hurtigt og håndterbart våben, som man kunne skjule under en frakke. Tromlerevolveren - en Wembley - er en engelsk standardpistol. Den er uhyre træfsikker og var et meget foretrukket våben.

Jeg nævnte, at der også kom bazookaer ned. Det var sådan et instrument, der er beregnet til nedkæmpning af kampvogne. Man kunne altså gå fra en guerillakrig - den lille mands krig - og over til den store slagkraft, når delinger og andre enheder samarbejdede. Men dette våben giver jo et temmelig stort skrald, når det bliver affyret, så det er jo ikke et, man kan gå og øve sig med ret meget. Den dag man første gang havde været ude at øve sig med den, vidste hele nabolaget, at man havde holdt skydeøvelse, og det resulterede da også i, at der var utrolig mange, som først kom til at skyde med bazookaen efter befrielsen. Når den blev brugt, var de første skud måske ikke helt så velrettede og gode, som de skulle være.

Maskingeværet Brengun er meget slagkraftigt, og det er rimelig let at skifte pibe på den, og derfor var det særdeles velegnet til den kamp, som det skulle bruges til. Et mere håndfast og grimt våben var håndgranaten Mills. Den blev brugt i Forsvaret i mange år, og den bliver farligere jo ældre den bliver. Metallet gennemsives af det sprængstof, der er i den, og den bliver så utrolig følsom, så den dårligt behøver en detonator for at sprænges. Gammabomber kan man fylde plastisk sprængstof i, og det kom der jo 30 kg. af i hver af de to leveringer. Ganske vist skulle en del af det fordeles til anden side, men der var altså mulighed for at lave disse bomber, der var en form for håndgranat, som udløste et stort tryk. Desuden var der forskellige småting, som snubletråd og lignende. Det er jo rart, når man er ude blandt fjender, at man kan sørge for at skabe lidt sikkerhedsafstand. Som tændere til sprængstoffet havde man noget, der lignede blyanter med forskellig farve, således at man kunne bestemme, hvor lang tid, der skulle gå, inden eksplosionen skulle finde sted.

Sammen med sabotagematerialet, der blev sendt ned fra luften var også en lille håndbog, således at mandskabet, som modtog det, kunne sætte sig hen og ved selvstudium lære at bruge det. Men det bedste var jo, hvis man havde en instruktør til rådighed. De første instruktører, man brugte, var personer fra hæren, som man jo havde til rådighed, efter at hæren blev opløst. Distriktslederen eller lederen af modstandsbevægelsen her i området var militærmanden Ole Justesen, men han havde aldrig set materialet før, for det var jo engelsk.

Anlægget ved Røjleklinten.

Det var tanken, at tyskerne på Røjleklinten ville etablere et kanonbatteri og et styreanlæg for de styrbare torpedoer, der lå i de betonbunkers, der var bygget ind i klinten ved Badehotellet. Anlægget nåede aldrig at blive færdigt, for der var nogle geologiske forhold (plastisk ler), der gjorde, at man ikke kunne få støbt kanonstandpladserne. Det var meningen, at der skulle være 4 kanoner, og nord for skulle der være en mortérdeling beregnet til nærsikring. Så skulle der være 2 lyskastere, så man kunne belyse indsejlingen til Lillebælt, og så ude på klinten et anlæg, der kunne styre de torpedoer, som blev lagt i vandet. Det er der, hvor gården "Sølyst" ligger.

Endnu kan man på markerne ved Røjleklint finde et par ammunitions-depoter, altså nogle små betonkasser, som nu bliver brugt som kartoffelkule eller lignende. Man ville gerne have dem sprængt efter krigen, men det måtte man ikke på grund af faren for, at skrænterne, der er af plastiske ler, ville skride.

De 4 kanoner kom aldrig op, så vi ved ikke helt bestemt, hvad der skulle have været derude. Men der blev etableret en baraklejr. Den lå på det sted, hvor det nuværende toilet står ved parkeringspladsen. Man nåede langt med at bygge barakkerne, men de blev ikke færdige, og der kom ikke mandskab ud til anlægget. Marinegeologerne har åbenbart fundet ud af, at det ikke var smart at anbringe kanonstillingen der, fordi der så kunne ske noget i undergrunden, og så har man fundet et andet og sikrere sted mod øst. Der er ingen fundamentrester eller lignende efter lyskasterne, så vi har ikke rigtig mulighed for at se, hvordan planerne var. Det var meningen, at man fra anlægget skulle styre torpedoerne fra Nordstranden. Englænderne kom straks efter krigen og fjernede alle de vitale dele. Det var et uhyre avanceret system, og hvis det havde været bragt i anvendelse, ville det virkelig have rystet modstanderne. Torpedoerne var trådstyrede for de flestes vedkommende, og de havde 12 km. kabel oprullet bag i. Der var tre systemer, som man anvendte. I det ene sendte man torpedoen af sted og derefter korrigerede man den, indtil den kom ind på høreafstand af et mål, hvorefter man med et joystik kunne styre den rigtige vej. Der var en betonbane ud i vandet fra strandkanten, og man kunne ved et snoretræk trække torpedoen ud, så den kunne flyde. Den blev brugt både i overfladen af vandet og neddykket. Man kunne også anbringe et lille infrarødt lys bagtil, og så kunne man styre torpedoen efter sigte ved markeringslyset. Der har været 12 stk. af stort set samme type: T-10. Det var meningen, at de skulle styres fra anlægget oppe på Røjle klinten, men det nåede altså ikke at blive færdigt. Der blev bygget et tilsvarende anlæg ved Fredericias volde lige neden for kasernen. Det var firmaet Siemens, som fremstillede det meste af elektronikken til torpedoerne

U-bådene d. 4. maj 1945.

Den 4. maj om aftenen overgav tyskerne i Danmark og Nordvesttyskland sig, men det gjaldt ikke tyskerne i Norge. Danmarks farvande var stadigvæk internationale, og det betød, at sejladsen foregik i internationalt farvand. Derfor angreb de allierede alle de u-både, som ikke havde søgt havn inden det tidspunkt, der var blevet bestemt, mens de der lå i havn gik fri. Men vi ved. at de tyske undervandsbåde var blevet beordret til at sejle til de norske u-bådsbaser. Men der var kaos i u-bådsbaserne i Kiel, Liibeck og Eckernförde, så det var kun de undervandsbåde, der hurtigt kunne blive operationsklare og få tanket op, der kom af sted. Samtidig skulle de have afløsningsmandskab med til de undervandsbåde, der befandt sig i Norge, og også kontorpersonale, signalpiger og lignende skulle med. Det er derfor, man fandt dametøj i de ødelagte undervandsbåde. Kvinderne havde meldt sig frivilligt til den tyske marine og fulgte frivilligt med u-bådsbesætningerne på flugten til Norge. Der var så meget kaos de sidste dage, at besætningsmedlemmerne let ville kunne forsvinde i flygtningestrømmen, hvis de ønskede at desertere.

Middelfart Venstreblad

den 4de April 1945

Luftalarmen i Middelfart i Gaar.

Middelfart havde i Gaar Eftermiddags sin Luftalarm Nummer 102, og den varede ca. tre Kaarter. Der blæstes Alarmtilstand Kl. 16,27, og den gik over i Luftalarm Kl. 16,30. Der indtraadte igen Alarmtilstand Kl. 17,17 og Afblæsning fandt Sted Kl. 17,22

Der var usædvanlig mange Mennesker paa Gaden under Luftalarmen, skønt Forholdene ellers opfordrede Folk til at søge Ly; men Nysgerrigheden over for, hvad der foregik, var aabenbart større end Frygten. Mon det i Grunden er klogt at stille sig op psaa Gaden eller anden udækket Plads for at følge, hvad der sker oppe over ens Hoved ? Det kan i al Fald medføre en ganske alvorlig Risiko.

Middelfart Venstreblad

den 13de April 1945

To Biler ødelagt ved Bomber i Strib .

Der foraasagedes desuden en Del materiel Skade, hvor Bilerne var anbragt.

I Nat ved 1,30-Tiden indfandt revolverbevæbnede Mænd sig paa C.F.Christiansens Maskinfabrik i Strib, hvor de overmandede Sabotage-vagten og bandt ham. Kort efter at han var anbragt et Stykke fra Fabrikken, begyndte en Række Eksplosioner, og i Løbet af 20 Minutter lød fem-seks kraftige Brag. Det viste sig, at en Bil. der var til Reparation samt to Generatorer var blevet ødelagt ved Eksplosionerne, hvorimod Fabrikkens Maskiner ikke havde taget nævneværdig Skade. Derimod var der adskillige Huller i Vægge og Tag, der var lavet af lette Materialer, og alle Vinduer var blæst ud.

Umiddelbart efter eksploderede en Bombe hos Vognmand Bjørnskov, Strib, og her ødelagdes Vognmandens Bedford-Lastvogn i Garagen, hvis ene Væg blev blæst ud, Taget sank sammen. Ingen af Stederne skete der Skade paa Beboelsesejendommene.

Færgegården, der var overtaget af Fru Marie Hansen "Klejsgaard" ved Juelsminde, pr. 11 maj 1942, med henblik på oprettelse af en husholdningsskole, men ret efter besat af tyske tropper - se vagten foran - til krigsafslutningen i 1945

Tyskernes biler i "flyveskjul" i færgegårdens park

Tyske soldater paraderer ved færgegården

Tyske officerer ved færgegården - bemærk hagekorsflaget

Middelfart Social-Demokrat

den 8. Juli 1946

Farligt Sprængstof fjernet fra Røjle Klint.

Fæstningsværkerne ved Røjle Klint bliver for Tiden sprængt i Luften; hertil bruges bl.a. nogle Sprængkapsler ladet med Aerolit. I Løbet af Lørdag Aften og i Gaar er der fra Depotet paa Stedet blevet fjernet en hel Del af disse farlige Sprængkapsler, og da man har Formodning om, at det er nogle Børn der har været paa Spil anmoder Kriminalpolitiet om at alle Forældre er opmærksomme paa Børnenes Legesager.

Eksploderer et Sprængkapslerne, kan der indtræde en forfærdelig Ulykke.

Bemærk dato.

Middelfart Venstreblad

den 25de April 1945

Ti Terrorister dømt til Døden.

Pressekontoret for den højere SS- og Politifører i Danmark Meddeler:

I Henhold til Krigslov er følgende danske Statsborgere blevet dømt til Døden:

Handelsvolontør Iver Peder Lassen, født den 11 Juli 1923 i Bække, boende i Fredericia

Jernbanefunktionær Hans Eeg, født den 28 Maj 1925 i Aarhus, boende i Fredericia.

Jernbanearbejder Helge Carlo Henry Hermann, født den 6. Maj 1924 i Fredericia, boende i Fredericia.

Jernbaneassistent Ole Christensen, født den 9. Marts 1923 i Allerslev, boende i Fredericia.

Jernbanearbejder Emil Martin Andersen, født den 13. Januar 1918 i Fredericia.

Karl Gustav Kolding, født den 21. Januar 1917 i Raslev. boende i Taulov.

Eluf Preben Månson, født den 4. August 1919 i Kolding, boende i Taulov.

Henry Jacobsen, født den 25. August 1918 i København, boende i Taulov.

Alle for at have deltaget i adskillige Jernbabesabotager i den Hensigt at skade den tyske Værnemagt.

Gartneriejer Just Petersen, f. den 27 Juli 1886 i Fredericia, boende i Fredericia. for at have opbevaret et større Vaabenlager for en illegal Gruppe

Jernbanearbejder Ib Schermer-Schaltz, født den 6. Februar i Fredericia, boende i Fredericia. for i to Tilfælde at have forsøgt at udøve Jernbanesabotage i den Hensigt at skade den tyske Værnemagt. Dødsdommene er for de 9 førstnævntes Vedkommende blevet fuldbyrdet ved Skydning, medens Dødsdommen over Ib Schermer-Schaltz blev ændret til livsvarigt Tugthus, idet Benaadningsansøgningen toges til Følge.

Lærer Erik Petersens modstandsgruppe

i Stavrby

l 1936 blev lærer Erik Petersen fra Middelfart ansat ved Stavrby skole. Her oplevede han den 9.4.1940, at Danmark blev besat af Tyskland. Dette overgreb harmede ham dybt, og som tiden gik, besluttede han at deltage i det illegale arbejde. Kontakt til modstandsbevægelsen fik han vistnok gennem en gårdbestyrer i Stavrby, som sad i den vestfynske distriktsledelse eller gennem modstandsfolk i Middelfart, l 1944 begyndte han i Stavrby at uddele illegale blade og indsamle penge til modstandsbevægelsen. Han måtte sande, at det var svært at vurdere folks nationale indstilling. Omkring november 1944 fik han dannet en lokal modstandsgruppe, som bestod af:

Gruppefører Erik Andreas Petersen (1914-82), født l Middelfart, lærer i Stavrby.

Henry Larsen, Røjleskov, der tjente eller havde tjent hos Rasmus Jørgen Rasmussen, Stavrby.

Hans Aage Madsen (1917-55), Stavrby, arbejdsmand.

Børge Tormod Nielsen (1920-45), fra Rørby ved Kalundborg, forkarl hos fru Byskov Ovesen, Stavrby.

Zakarias Sørensen, karl hos fru Byskov Ovesen, Staurby

Vinteren gennem mødtes gruppen i Stavrby skole, hvor man øvede sig i våbenbrug, sabotageaktioner osv. Det er ikke klart, hvor gruppen fik sine våben fra, måske via den tidligere nævnte gårdbestyrer, som blev gruppens kontaktmand til distriktsledelsen.

Først på året 1945 var Erik Petersen ude på sin første sabotageaktion sammen med kontaktmanden. Nordvestfyenske Jernbanes spor skulle sprænges i viadukten, som fører Strib landevej over banen. Det foregik tidligt om morgenen i en voldsom snestorm. Pga. den frosne jord var det vanskeligt at få anbragt sprængladningen; men med en hestesko og en lommekniv lykkedes det omsider. Bomben var indstillet til at sprænge i løbet af en halv time, og de skyndte sig nu tilbage til Stavrby. Kort efter lød et øredøvende brag. Sprængningen havde til følge, at togdriften var standset i fire døgn.

En eftermiddag i februar eller marts 1945 fik Erik Petersen besked om, at Nordvestfyenske Jernbanes spor skulle sprænges i løbet af en halv time. Da han ikke med så kort varsel kunne få fat i gruppens øvrige medlemmer, måtte han selv foretage sprængningen. Han løb tværs over markerne til Stavrby Skov, fik sine sprængladninger anbragt; men med så korte lunter, at sten, grus og skinnestumper fløj ham om ørerne, da de sprang.

Samme aften skulle Røjle stations sporskifter ødelægges. Bomberne blev lavet hjemmefra, hvorpå man begav sig over markerne til Røjle. To mand blev sendt frem for at rekognoscere; men alt var roligt. Nu blev fire sprængladninger anbragt. Først antændtes de to, som var anbragt nærmest stationen, hvorpå man styrtede hen mod de to øvrige, l farten kom Børge Nielsen til at støde Erik Petersens hat af. Der lød nu to eksplosioner, de sidste sprængladninger antændtes, og igen for man afsted. Denne gang hørtes kun én eksplosion - den anden glippede. På trods af risikoen vendte to mand tilbage for at lede efter hatten, men uden held. Erik Petersen tilbragte en urolig nat, idet han ikke huskede, om hans navn stod på svederemmen. Næste morgen tog Hans Madsen op til Røjle station. Han fik opsporet, at hatten var fundet af en banemand. Erik Petersen kontaktede derpå en modstandsmand i Middelfart, som straks tog til Røjle, holdt banemandens kone op og fik oplyst, at der hverken var navn eller adresse i hatten. Derpå kunne Erik Petersen, som i mellemtiden var gået under jorden, atter vende tilbage til Stavrby.

l oktober 1944 beslaglagde den tyske marine et areal på Røjle Klint med henblik på at opføre radaranlæg, bunkers, kanonstillinger og ammunitionskamre. Arbejdet beskæftigede på et tidspunkt ca. 50 danske.

Erik Petersen indberettede arbejdspladsen til distriktsledelsen; men herfra blev der ikke taget initiativ til nogen aktion mod stedet. Så besluttede gruppen at tage sagen i egen hånd. Henry Larsen, på hvis forældres grund byggeriet til dels foregik, fik til opgave at udspionere området, som i mellemtiden var blevet omgivet af pigtråd og bevogtet af tyske vagter. Arbejderne hentede muldjord uden for afspærringen på trillebøre. For at lette kørslen var der anlagt plankeveje. l ly af nattens mørke fik Henry Larsen anbragt en sprængladning under en planke. Næste morgen, da den første mand kørte hen over stedet, lød der et brag, og jord og trillebør stod til vejrs i en støvsky, mens den forskrækkede mand satte sig på halen, ramt af en flyvende træstump, som gav ham et blåt øje. Samme dag forlod de fleste arbejdere stedet. Denne aktion fandt sted den 12.4.1945. At radaranlægget ikke blev fuldført inden krigens afslutning, kan man dog ikke tilskrive denne aktion.

Først i april 1945 blev gruppen udvidet med to medlemmer, nemlig: Kristian Thorup , skovfoged i Stavrby Skov. Otto Henningsen, arbejdsmand fra Røjle. Kristian Thorup fik sikkert kontakt til gruppen gennem Hans Madsen, som arbejdede i skoven. Otto Henningsen arbejdede som daglejer hos gruppens kontaktmand. Her opdagede han våben og ammunition, som var gemt på høloftet. Da han gjorde opmærksom på sit fund og nævnte, at han kunne tænke sig at deltage i det illegale arbejde, blev han henvist til Erik Petersen.

Den 16.4.1945 var Erik Petersen sammen med andre gruppeførere ude for at forsøge en sprængning af et troppetransporttog, fordi de skulle prøves i ildkamp. Det foregik mellem Kauslunde og Nr. Åby på et sted, hvor tyske vagter med 50 meters afstand lå indgravet i en jernbanedæmning. Det lykkedes ikke at anbringe en sprængladning, idet tyskerne opdagede, noget var i gære, og derfor begyndte at skyde. Der opstod en skudveksling, som varede 5-10 minutter, mens modstandsfolkene returnerede til deres cykler med kuglerne piftende om ørerne. Næppe var man på cyklerne, før tyskerne affyrede lyskugler. Alle slap dog heldigt bort.

Som tiden gik, vidste de fleste i Stavrby, at byen havde en modstandsgruppe. Erik Petersen var jo åbenlyst gået omkring med illegale blade og havde forsøgt at indsamle penge. Efterhånden var der samlet så mange våben i skolen, at det dårligt kunne skjules, og der blev installeret en radiosender og -modtager. Her boede personer, som var gået under jorden, og allerede inden befrielsen havde Erik Petersen lært sine elever Frihedssangen.

Efterhånden var det klart, at tyskernes kapitulation var nært forestående. Ca. 1.5.1945 fik gruppen direktiver gående ud på, at dersom tyskerne gjorde modstand ved overgivelsen, skulle man sprænge banesporet mellem Stavrby Skov og Røjle, ødelægge al tysk telefonforbindelse i området, afbryde rigstelefonkablet to steder og derpå stille ved telefoncentralen i Middelfart for at forsvare denne, jernbanestationen og posthuset mod tysk ødelæggelse, l de følgende nætter var man herpå travlt beskæftiget med at grave sig ned til telefonkablerne. Hullerne fyldtes med halm, og øverst lagdes græstørv.

Den 4. maj om aftenen lød frihedsbudskabet, og gruppens medlemmer gjorde sig klar til at rykke ud næste morgen. Tyskerne forholdt sig i ro, og det blev ikke nødvendigt at iværksætte nogen sabotageaktioner. Man mødtes kl. 0400 ved telefoncentralen og var dagen igennem beskæftiget med forefaldende arbejde. Om eftermiddagen indgik der en melding om, at en flok Hipoer var på vej mod Odense i rutebil. Det blev besluttet at optage forfølgelse. Erik Petersen blev beordret ind som telefonvagt - man var nu underlagt distriktsledelsen - mens de øvrige medlemmer af hans gruppe skulle deltage i forfølgelsen sammen med modstandsmænd fra Middelfart. Denne aktion skulle blive skæbnesvanger for et af Stavrbygruppens medlemmer.

Da Frihedsbevægelsen den 5.5. 1945 overtog bevogtningen af Lillebæltsbroen efter tyskerne, var der nogen uopmærksomhed, idet en rutebil med Hipoer kom over broen og uantastet kunne køre videre til Gribsvad. Her drejede den fra hovedvejen og kørte hen til en lille skov, hvor man klædte om til civil. Dette blev observeret og meddelt til sognefogeden, som var modstandsmand. Han sendte besked herom til distriktsledelsen i Middelfart. Herfra afsendtes to lastbiler fyldt med modstandsfolk. Inden man nåede frem, pågreb man nogle Hipoer, som vandrede mod Middelfart, andre blev fanget i Gribsvad. De øvrige var fortsat mod Odense. Den ene lastbil returnerede til Middelfart medbringende de tilfangetagne Hipoer samt aktionens to ansvarlige ledere. Den anden lastbil fortsatte - uden nogen egentlig leder - mod Odense, og kom herved uden for eget område. Blandt folkene var Erik Petersens mænd.

l mellemtiden havde modstandsledelsen i Odense fået melding om Hipoerne, som havde klædt om til civil, og som man kunne forvente ville søge mod Odense. Et stort kontingent modstandsmænd blev placeret i Odinstårnets ruiner på Bolbro Bakke, hvor de afventede Hipoernes komme. Da lastbilen fra Middelfart kom kørende med ladet fuldt af civilklædte mænd og en enkelt politibetjent, som iklædt sort uniform og stålhjælm på afstand lignede en Hipo, var de ikke i tvivl om, at det var de flygtende Hipoer, de havde for sig. De åbnede ild, lastbilen standsede, og mændene sprang af. En ildkamp begyndte nu; men Middelfartfolkene indså snart, at noget var galt. De havde alt for mange modstandere over for sig, til at det kunne være de forfulgte Hipoer. Skudvekslingen indstilledes. Børge Nielsen, som ved kampens start var ramt af en kugle, førtes til Amtssygehuset i Odense; men for sent til at hans liv kunne reddes. Det blev aldrig opklaret, om der var Hipoer indblandet i kampen, som var præget af den største forvirring, og som også kostede en modstandsmand fra Odense livet.

Det er kendt i Odense, at Børge Nielsens død skyldtes en tragisk fejltagelse forårsaget af manglende ledelse, l Middelfart er det ukendt eller fortiet.

Modstandsfolkene blev fra den 5. maj stationeret på Kabelfabrikken; men efter en uges tid rykkede man ind i Sixtuslejren. Vagttjenesten var i begyndelsen temmelig dårligt organiseret; efterhånden kom der mere system i tingene, l løbet af maj var man bl.a. beskæftiget med at hente tysk ammunition fra Kongebrogården, Grimmerhus og havnemolen. Der blev afhentet materiel fra Røjle Klint, og folk blev bragt til forhør.

Omkring den 1.6.1945 vendte de fleste af modstandsfolkene tilbage til deres civile tilværelse, således også Erik Petersen. Det står hen i det uvisse, hvilke motiver der fik Stavrbygruppens medlemmer til at deltage i modstandsarbejdet. For Erik Petersen blev Befrielsen med tiden en stor skuffelse. Årsagen hertil skal bl.a. søges i retsopgøret, som han fandt for mildt og tilfældigt. Måske havde han også politiske forhåbninger, som ikke gik i opfyldelse. Han konkluderede: "det er ganske, som Børge Nielsen sagde, da jeg spurgte ham, om han ville være med i det illegale arbejde: "Ja, jeg ved ikke rigtig, jeg tror, vi bliver snydt, når det er ovre!". Han gik med, ofrede livet, og vi blev snydt." Erik Petersens modstandsgruppe er ikke blevet mindet under nogen form. Men på Mølgård i Stavrby blev der i 1945 opsat en mindetavle med disse ord: Hovedkvarteret / for den vestfynske / modstandsbevægelse / var her til 5. maj 1945.

Mundtlige meddelelser: Alfred Hestkjær, Middelfart. Tønder, den 18.1.1993 Knud Madsen

Efter "Bavnen" nr. 1 1993

Stavrby skoles have kort efter Befrielsen den 5. maj 1945. Fra venstre ses Kristian Thorup, Zakarias Sørensen, Erik Petersen, Henry Larsen, Hans Madsen og Otto Henningsen. / Foto: Flemming Adamsen

Middelfart Venstreblad

den 20de August 1945

Mindeplade for Modstandsbevægelsen i Staurby.

I Gaar Formiddags afsløredes ved Gaardejerske, Fru Byskov Ovesens Gaard i Staurby en Mindeolade med Teksten: " Hovedkvarteret for den vestfynske Modstandsbevægelse var her indtil 5. Maj 1945."

Afsløringen blev foretaget af Premierløjtnant Ole Justesen, der under Besættelstiden havde opslaaet Hovedkvarter paa Gaarden. og den blev overværet af Medlemmer af Bykomitén. Mindepladen er af bornholmsk Marmor og Bogstaverne af Bronce.

Middelfart Venstreblad

den 15de Maj 1945

Ung vestfynsk Frihedskæmper

faldet i Kampen mod Hipo

Børge Tormod Nielsen fra Staurby dræbt under Aktionen, hvor 16 Hipofolk blev fanget

Lørdag Eftermiddag udførte Modstandsstyrkerne en rask Bedrift, der uskadeliggjorde en Bande Hipofolk, men desværre kostede en ung Frihedskæmper Livet.

Fra Aarup blev det rapporteret, at en Rutebil holdt ved Vissenbjerg, og at en Flok uniformerede Mænd var ved at klæde sig om i civilt Tøj, hvorefter de fortsatte mod Odense til Fods.

Ledelsen i Middelfart besluttede at sende en større Styrke ud til Vissenbjerg, og det fortælles, at de unge Mænd næsten kæmpede om af faa Lov til at være med. Et Stykke fra Vissenbjerg mødte man tre unge Mænd, og skønt de forsikrede, at de var fredelige Vandrere, blev de visiteret og fandtes i Besiddelse af Skydevaaben og Beviser for at tilhøre Hipokorpset. Længere ind mod Odense fangede man et Par andre, og nær Blommenslyst naaede man ind paa Livet af de øvrige. De spredte sig imidlertid ud over Markerne, og en ivrig Jagt begyndte. Hipofolkene skød paa deres Forfølgere, og der opstod flere dramatiske Situationer; men efter en Times Kamp havde man fanget ialt 16 af 23 Hipobanditer. Fra Odense blev Hipofolkene ogsaa angrebet, og kun faa af dem menes at være sluppet bort.

Under Kampen blev den 25-aarige Børge Tormod Nielsen fra Staurby saaret saa haardt, at han senere døde paa Amtssygehuset i Odense. Børge Nielsen, der stammer fra Rørby ved Kalundborg, tjente som Forkarl hos Fru Byskov Ovesen for anden Gang og var en dygtig ung Mand. Han havde i det sidste halve Aar deltaget aktivt i Frihedskampen, og han glædede sig til at være med til Aktionen mod Hipo.

Hans Kammerater kørte efter Kampen ind til Sygehuset uanset det livlige Skyderi, der var i Byen, for at se til ham. Han var da ved Bevidsthed, og henvendt til en Kammerat, der ogsaa hed Børge, sagde han: Naa, Børge, slap du vel fra det hele? En Bemærkning, der viste, at han ikke tænkte paa sig selv, men paa sine Kammerater.

Hans Kammerater maatte søge Sikkerhed, men mindedes senere den døde med to Minutters Stilhed, l Middags var der en Mindeappel paa Kabelfabriken for den faldne.

Det er uvist, om det er den komplette liste herover frihedskæmpere i Strib, der stammer fra et 7 dages samvær -( på egen forplejning i to dage og forplejning i fem dage af D.K.B.)

(Danske Kvinders Beredskab).

(Liste og foto desværre udateret)

Indsamlingen til Frihedskæmpernes efterladte

har nu givet 1665 Kr. i Strib, idet der er blevet skænket yderligere 165 Kr. til den Indsamling, som blev iværksat af Strib Idrætsklub ved Fredsmødet.

Fotograf Laura Petersen.

Strib gl. skole, skolekøkkenet.

Frihedskæmpere og DKB damer juli/august 1945.

Personer:

1. rk. Fru vognmester Bech, Ellen Boisen, Rigmor Møller, Aliz Nielsen, Anna Nielsen, Ahrensborg,

Thyra Poulsen, Fru Tony Hansen, Kristine Nielsen, Inge Marie Møller.

2. rk. Ladegaard Mikkelsen, ?, ?, Hans Simonsen,

Carlo Jensen, Tage Elmkjær, ?, Torben Nielsen,

Gunnar Jørgensen, Erik Møller.

3. rk. ?, ?, Arne Nord Nielsen, Kaj Daugaard Larsen, Ingemann Olsen Andersen, ?, ?, Wagner

Rehr, ?, Yderst th. skomagermester Dahlstrøm.

Middelfart Venstreblad

den 19de Maj 1945

Farlig tysk Spion i Middelfart Ret.

En 37-aarig Kæmner fra Silkeborg, som havde oprettet Spion-central for Fjenden.

.... Der afhørtes i alt 4 Personer, som alle havde baaret Vaaben imod den danske Stat, og den ene, den 37 aarige Kæmner Chr.Jebsen, Kjellerup, endog forrettet en betydelig Spiontjeneste for Fjenden.

Han havde for nogle Dage siden forsøgt at flygte fra Jylland ved at stjæle en Lystjagt mellem Fredericia og Vejle og derefter stikke over Lillebelt . Han landede ved Røjle Klint, men blev hurtigt opdaget og sad kort efter sin Ankomst til den fynske Jord vel forvaret i Arresten i Middelfart

I Modsætning til alle de hidtil afhørte gjorde han et kvikt Indtryk, men netop gennem sin Begavelse er denne Mand blevet saa farlig, som han har været. Politiet regner ham blandt de farligste Mænd i Jylland-Fyn-Distriktet.

Han forklarede, at han ikke " i den Forstand" havde oprettet Spiontjeneste for Værnemagten, idet han bare skulde rappotere, hvis han saa, at der blev kastet Faldkærmsmænd ned. Han havde aldrig modtaget Penge for sine Tjenester, kun faaet Rejsediæter. Her oplyste den offentlige Anklager, at man paa hans Bopæl i Viborg havde fundet en tysk Radiomodtager og -afsender, og Politiet i Viborg betegnede ham som "en meget farlig Mand". Der blev afsagt Fængslingskendelse til 13. Juni, og han vil blive overført til Viborg.

Tilskrevet arkivet

af Svend Kirkegaard:

Jeg bor i Kjellrup og under 2. verdenskrig var min far Alfred Kirkegaard aktivt deltager i den lokale modstands-gruppe. Deres opgave var primært våbennedkastninger.

I 1936 flytter Chr. Jebsen til byen og få arbejde som kæmner. Han tilpasser sig det lokale liv og ingen havde mistanke til at han levede et dobbeltliv og var spion for tyskerne.

Efter befrielsen flygter han fra byen iklædt en tysk officersuniform. Han håber på frit lejde som de øvrige tyske soldater, men ved grænsen skulle han vise legitimation. Derfor vælger han at sørge tilbage og ender med at stjæle en sejlbåd i området i mellem Fredericia og Vejle. Hans sejler egenskaber var ikke ret store ,men han viste at han var en jaget mand så han tager chancen og forsøger at komme til Fyn. Han strander ud for Røjle Klint og tager kontakt til gårdejer Frede Jørgensen ,som var medlem af frihedsbevægelsen. Denne finder det besynderlig at en fredselskende sejlsportsmand er pistolbevæbnet og foretager en arrestation af ham.

Det skulle vise sig at en stor fisk var gået i garnet !!

Chr. Jebsen stod til dødsstraf, ved retten i Tønder, men da han ikke havde angivet modstandsgruppen i Kjellerup , så slap han med 12 års fængsel - det bliver efter en anke i Landsretten nedsat til 4 år.

Frede Jørgensen må have glemt hændelsen da han beskrev sine oplevelser som frihedskæmper i 1983/84 - læs denne beskrivelse

Middelfart Venstreblad

den 26de Maj 1945

En Frihedskæmper paa 67 Aar.

Vestfyns ældste Frihedskæmper er sikkert godt 67-aarige Skomagermester Dahlstrøm, Scharlingsvej, Strib. Han tager sin Vagttørn ganske Linie med det langt yngre Mandskab indenfor Korpset.

Middelfart Venstreblad

den 28de Maj 1945

Frihedskæmperkorpset i Vejlby Skov er nu blevet ophævet, efter at alle bevæbnede Tyskere er forsvundet fra Sognet, og den Del af Korpset, som har meldt sig til frivillig fortsat Tjeneste, er overført til Middelfartstyrkerne.

En af Sognets Frihedskæmpere, Gunner Jørgensen, Stutterigaarden, havde i Lørdags indbudt samtlige Korpskammerater til em Fratrædelsesfest paa Stutterigaarden,og det blev en straalende Kammeratskabsfest i det gæstfrie Hjem, hvor man holdt ud til de smaa Timer.

Iøvrigt beder Frihedskæmperne i Vejlby Sogn os takke alle Beboerne for den hjertelighed, hvormed de er mødt overalt - og som ogsaa giver sig Udtryk i materielle Goder, hvoraf ikke mindst en Del rundelige Gaver af Rygevarer har bidraget til at forkorte Vagttjenesten

Alle Frihedskæmpere

skal møde i Sixtus-Lejren søndag den 27 Kl. 14,45 med fuld Udrustning.

Skydning samme Formiddag aflyst.

Middelfart Venstreblad

den 20de August 1945

Afskedsparaden for Frihedskæmperne i Gaar.

Paraden fandt Sted paa Stadion og oveværedes af ca. 2000 Mennesker.

... Ca 300 Frihedskæmpere fra hele Vestfyn debilerede forbi de mange Tilskuere, som hyldede dem med stærke Haandklap. Efter at Delingerne med Fanen paa højre Fløj under Tonerne til Frihedssangen, havde taget Opstilling paa Pladsen, ... skridtede Premierløjtnant Justesen, der i Dagens Anledning var kommet til Stede, Fronten af, idet han aflagde Honnør for sine gamle Styrker fra Besættelsestiden...

Middelfart Venstreblad

den 19de December 1945

Til de tidligere Modstandsstyrker.

I Følge Cirkulære fra Krigsministeriet skal alle automatiske Vaaben (Maskinpistoler) og al Slags Ammunition afleveres.

Modtagelsen finder Sted for Middelfart og Omegn hos Overlæge Ulrich, Bro’s Alle 2, i Nr. Aaby hod Boghandler Hermansen, Havevej 20, og for Kauslunde hos Gdr. H.P.Larsen, Voldby Mk.

Der tages imod hver Dag fra Kl. 17-19 Sidste Modtagelsesdag den 21. ds. S.Ulrich.

I "Bavnen" nr. 1 & 2 - 2005 , kan man læse om "den vestfyenske modsstandsbevægelse"

Torpedostationen i Strib

På hver side af Lillebælt, byggede tyskerne beton "garager" hvori der var anbragt et antal fjernstyrede torpedoer, til brug for sænkning af eventuelle uønskede skibe, der forsøgte at sejle gennem Lillebælt.

Middelfart Social-Demokrat

Fredag den 22. Juni 1945

Torpedostationen i Strib.

8 Meter lange, radiostyrede Tprpedoer var parat til at blive sendt ud i Bæltet.

November Maaned sidste Aar begyndte Tyskerne at bygge en Torpedostation i Strib. Omraadet blev siden stærkt bevogtet, og kun faa vidste noget om, hvad der virkelig skulde foregaa. Paa den mest benyttede Badestrand i Strib, Nordenstranden, Delvis ind i Skrænterne blev der bygget 8 Garagelignende Bygninger - og oppe paa Skræntens Top blev der indrettet 4 mindre Bunkers.

Nu har Frihedskæmperne forlængst overtaget Bevogtningen af Torpedostationen, og vi har faaet Lov til at se lidt nærmere paa, hvad det hele bestaar af. I hver af de 8 Garager ligger en kæmpemæssig Torpedo paa et rullende Underlag. Torpedoen er ca. 8 Meter lang og omtrent 1 Meter i Diameter, Fortil er en Sprængladning, som fylder ca. 1 Meter. Ellers optages Resten af Torpedoen af de maskinelle Anlæg. Torpedoen drives frem med komprimeret Luft, og fra hver af de otte Garager fører en betonstøbt Bane ud mod Vandet, ad hvilken Torpedoen kunde køre.

Oppe i Skrænterne ligger 4 smaa Bunkers. De er godt camouflerede og beskyttet. Kun en smal Stribe tillader at se ud over Indsejlingen ved Lillebælt. Fra disse Bunkers var det Meningen, at Torpedoerne skulde styres. Her er Apparater, med hvilke det af radioteknisk Vej havde været muligt at dirigere Torpedoerne mod Skibe. Apparaterne lader forstaa, at man kunde dirigere saavel Retning som Dybde. Selv i Sikkerhed vilde en enkelt Mand herfra have kunnet dirigere en vældig Sprængladning mod de Skibe, som forsøgte at sejle ind i Lillebælt ad denne Vej.

Det vides med nogenlunde Sikkerhed, at Tyskerne ved en enkelt Lejlighed forsøgte at prøve Anlægget i Praksis, men forsøger glippede, og Torpedoen sank et eller andet Sted i Bæltet.

Hele Anlægget var saa nyt og uprøvet, at det endnu ikke virkede, som det skulde, men der behøver næppe at være Tvivl om, at var Kapitulationen ikke kommet forinden skulde Tyskerne nok have faaet dette djævlske Vaaben til at virke - med mindre Royal Air-Force var kommet Tyskerne i Forkøbet og havde pulvariseret det hele; thi den vestfyenske Modstandsbevægelse havde tilstillet Englænderne en detallieret Plan over hele Anlægget.

Landgangsfartøjer i brug ved anlæg og montering af torpedostation m.v. på Strib Nordstrand c.1944

Torpedoskjul i skrænten v/Strib Nordstrand

Torpedo klar til affyring

Galge til "Håndtering" af torpedoer

Torpedobunker klar til sprængning

Herover: ses en komandobunker med skydeskår, der lå ved Strandstien nær villa "Nord"

Samtlige torpedoskjul blev i sommeren 1949 bortsprængt

foto fra vinteren 1942, viser 2 handelsskibe og en tysk minestryger

Middelfart Venstreblad

den 13de September 1945

Bunkers-Bal i Strib.

En Skare danselystne Strib-Ungdom har løst det prekære Spørgsmaal om Lokalemangel til Fester paa en ganske særlig Maade, der dog ikke faldt i Beboernes og Myndighedernes Smag. De lavede simpelt hen Bal i den nu "pensionerede" Bunkers ved Nordenstrand, idet de gik "under Jorden" og traadte Dansen til Harmonikamusik under cemenhvælvingen. Den var imidlertid ikke helt "bombesikker", idet de blev bombarderet med Græstørv og lignende gennem Luftkanalen, og saa forlagde de Dansen til Færgens Ventesal. Her blev deres langt fra lydløse Adfærd dog Beboerne for Meget, og Politiet mødte og noterede Baldeltagerne. De slipper dog formentlig med en Advarsel.

Strib turistforening v/ Formanden Malermester Johs. Petersen - uddrag af dagbøger m.v. - torpedo bunkerne vedrørende:

Badestrandens fredning, som synes at være en af byens redningsplanker, men som fru Hansen (Forstanderinden på husholdningsskolen "Klejsgaard"), i sin uforstand nok gerne vilde ødelægge Tænk at hun vil bevare de af tyskerne anbragte cement-torpedo-bunkers, som ligger på og i høj grad skæmmer vor dejlige badestrand og de høje skrænter langs denne. Netop i denne tid er det jo det altoverskyggende "Dagens spørgsmål", om overfredningsnævnet vil vedtage at, de skal fjernes - eller om "Marie" skal sejre og bevare disse grimme tysker-minder,

Hr. Turistchef Mogens Lietenberg, København. Strib de 29 juni 1949

TAK for deres venlige brev af 7-4-1949, hvoraf det fremgår at de har haft forbindelse med overfredningsnævnet og derfra modtaget meddelelse om at nævnet i den nærmeste fremtid vil besigtige den skade som tyskerne har forvoldt vor dejlige badestrand.

Det glæder os at Turistforeningen for Danmark vil være tilstede ved denne lejlighed og hjælpe Strib Turistforening og Vejlby sogneråd i vore bestræbelser for at få fjernet tyskernes grimme efterladenskaber, således som arbejdsministeriets konditioner var affattet, dog at vi her godt kunde tænke os at lade de i strandarealet anbragte cementveje blive liggende, disse er jo allerede næsten helt tilsandede og virker således ikke skræmmende og kan under en stormflod måske, virke beskyttende mod havets angreb. men de 12 cement torpedobunkers og de langs strandpromenaden anbragte skydeskår med tilhørende nedgange må absolut fjernes og som nævnt i arbejdsministeriets konditioner, skrænten og strand føres tilbage i den skikkelse det hele var i før tyskernes vandalisme. ....

Strib turistforening har ansat, og lønnet en tilsynsførende med det naturfredede strandareal, hvortil også kommunens strandareal hører.

Der kunde måske også være anledning til for nævnet at se på det rækværk som fru Hansen, Klejsgård har opsat ved nordenbrovejen og den bebyggelse som fruen har foretaget på det fredede areal samt de affaldsdynger der er anbragt ved skræntens fod og ved enkelte bunkers ?

Dagbogsnotater:

30 august 1949: Fru Maries sidste kraftanstrengelser, for at bevare tyskernes torpedobunkers, var jo, at forbyde entreprenør Bækgård at grave i hendes høje skrænt. - I dag har Arbejdsministeriets repræsentant været her og sat fruen på plads og det synes som om hun endelig engang har måttet bøje sig for overmagten.

I går begyndte Bækgård at grave fra skydeskårene, som skal væltes ned af den høje skrænt for så at sprænges nede på det fredede strandareal. - Nu kommer der vel så endelig fart på arbejdet med fjernelsen af tyskerminderne.

10 oktober 1949: Så er alle tolv bunkers og alle skydeskårene sprængt i stumper og stykker. - bunkerne blev opmurede i portåbningerne! murværket anbragtes med en bue indad på ca. ½ meter, de blev derpå forsynet med 8 sprængladninger, anbragt under det alentykke loft og så pumpede man dem, en efter en, fulde af havvand og så foregik sprængningerne, idet en ledning var ført ind i en nabobunkers og her sluttede man den elektriske kontakt og de alentykke cementvægge og lofter sprang i stumper og stykker mens murestenene og vandet røg i luften og helt ned til stranden og spredtes over strandarealet . - Nu foregår finsprængningerne og der bortkøres en stor del og resten begraves i skræntens fod og i det naturfredede areal. - Cementvejene bliver ikke fjernede idet man regner med at de vil blive tildækkede af flyvesand.

Der er sket henvendelse til fredningsnævnet for Assens amt om at tage forholdene i øjesyn og påtale hvis man går det fredede areal for nær, og ligeledes være med til at fastlægge grænsen imellem den "høje skrænt" og det fredede "offentlige", strandareal, hvortil adgangen er en livsbetingelse for vor by.

10 november 1949: Fjernelsen af de tyske fæstningsværker er nu tilendebragt, men der bør dog til forårsdag, sås noget frø, der kan spire og gro og dække de grimme ar som er efterladt.

Strib d. 15 november 1949

I et brev til turistforeningen for Danmark fremgår det at, "nu er bunkerne og skydeskårene bortsprængt,, men der er desværre begravet en hel del i det naturfredede strandareal - det var jo ikke meningen"

om malermester Johs. Petersen

Middelfart Venstreblad

den 9de Marts 1945

(Annonce)

Klejsgaard Hushildnings-Fagskole

For Øerne: Strib

For Jylland: Klejsgaard v. Horsens.

Begge Skoler forventes at kunne modtage Elever for Sommeren, og Tilskud kan søges indtil 15. Marts for baade 3 og 5 Maaneders Kursus, samt Husjomfruud-dannelsen, Skoleplan ved Forstander Fru Maria Hansen. Klejsgaard Gramrode St.

Middelfart Venstreblad

den 30te Maj 1945

Strib Husholdingsskole genaabnes.

De første Elever kommer i Begyndelsen af Juni.

Klejsgaard Husholdningsskole i Strib er nu atter overdraget Ejeren, og ungdommen rykker igen ind i disse Lokaler, hvor Tyskerne før havde til Huse. ...

den 1. Juni 1945 - Tyskerne ude !

Dansk Ungdom rykker ind, Klejsgaard Husholdningsskole er atter fri og begynder 5 Maaneders Kursus den 2. Jumi, 3 Maaneders baade 12. Juni og 3. August.

Nogle enkelte Elever kan endnu optages. Henvendelse til Forstander Marie Hansen, Klejsgaard Strib, Fyn, og Klejsgaard ved Horsens. Telefoner: Strib 24 eller Klejs 18.

Middelfart Venstreblad

den 30te Maj 1945

Strib Husholdingsskole genaabnes.

De første Elever kommer i Begyndelsen af Juni.

Klejsgaard Husholdningsskole i Strib er nu atter overdraget Ejeren, og ungdommen rykker igen ind i disse Lokaler, hvor Tyskerne før havde til Huse.

Man regner med, at Skolen allerede kan modtage en Del af de indmeldte Elever i Begyndelsen af Juni Maaned.

Ogsaa det sædvanlige Husjomjrukursus, der begynder 3. August, forventes at kunne gaa i Gang rettidigt.

Skolen vil foruden allerede indmeldte Elever kunne modtage enkelte flere paa alle Hold. Man henvender sig enten til Klejsgaard Husholdningsskole, Strib, eller til Klejsgaard Husholdningsskole ved Horsens. For August-Holdenes Vedkommende kan Tilskud endnu søges.

De til alle Sommerkursus søgte Tilskud, som var bevilget, kan benyttes, selv om Eleverne ikke har faaet begyndt til Maj.

Skolens Ledere udtaler, at de glæder sig meget til atter at faa Lov at begynde. I Skolens Hovedbygning færdes i disse Dage en stor Stab af Haandværkere for atter at bringe den smukke Skole i sin tidligere velholdte Stand.

Middelfart

Venstreblad

den3die August 1945

(Annonce)

Landbo-Kvindernes Fagskole -for Husholdning. Klejsgaard Strib

Statsanerkendt, centralt og smukt bel. moderne Skole

Uddannelse for Husassistenter

Uddannelse for vordene Husmødre, Husjomfruer og Kokkepiger .

Nyt Kursus beg. Febr., Maj, Aug, Nov.

Tilskud kan søges. Skoleplan sendes.

Klejsgaard Husholdnings - Fagskole i Jylland (Vejle-Horsensegnen)

Skoleplan ved Marie Hansen, Klejsgaard (Postadr. Gramrode)

Middelfart

Social-Demokrat

den 9. Maj 1946

Strid om Gangsti i Strib.

Fru Marie Hansen, Klejsgaards Husholdningsskole, Strib, havde for nogle Aar siden ønsket at flytte en Gangsti, som fører fra Nr. Allé ned til Stranden, og hun havde faaet Sogneraadets Tilladelse hertil, hvilket ogsaa var Nødvendigt, da Gangstien benyttes til offentlig Færdsel.

Beboerne paa Nr. Allé var ikke tilfredse med denne Afgørelse, og da en Del af dem har tinglyst Færdselsret til Stien, klagede de til Amtet ... var i Gaar sammen med et Udvalg fra Vejlby Sogneraad ude at se paa Stien og førte Forhandlinger mellem de interesserede Parter.

Der vil nu om kort Tid blive afsagt en Kendelse fra Amtet, som afgør Stiens videre Skæbne.

Middelfart Venstreblad

den 16de August 1945

Nu er Oprydningn paa Strib Strand i Gang.

Saa snart den er færdig ventes hele Stranden atter frigivet.

Strib Nordstrand blev jo, som bekendt, i sin Tid afspærret af Tyskerne. De høje Skrænter paa Terrænet blev udgravede, og der støbtes Bunkers til Udskydning af selvstyrende Torpedoer i Lillebælt. Af Hensyn hertil blev Afspærringerne opretholdt efter Kapitulationen.

Nu er imidlertid danske Søminører gaaet i Gang med at fjerne disse Torpedoer, hvoraf der findes 14-15 Stykker, samt Tyskernes mange andre Efterladenskaber paa Stranden.

Der er bortkørt flere af disse Torpedoer paa store Lastbiler, og Arbejdet vil blive fortsat, saaledes at den brede smukke Strandbred ved Strib atter snart vil blive tilgængelig for Befolkningen. Strib glæder sig.

Middelfart

Venstreblad

den 21de August 1945

Stranden ved Strib

Husholdningsskole.

Efter Forlydende vil vor Strand nu blive frigivet. Imidlertid vil der ikke blive aabnet for Færdsel, før end Krigsskadekommissionen har endt sit Arbejde, men da vi tænker os, at flere af Stribs Beboere og Egnens Folk gerne vil se Fæstningen paa Stranden, vil vi søge om Lov hertil, og alle, der har Lyst at komme derned, er velkommen Torsdag og Fredag Aften Kl. 19. Man mødes ved Husholdningsskolen.

Marie Hansen, Klejsgaard.

Forstander

N.B. Skolens Trappe fra Strandstien til Havet forbi Flygtningekolonien er lukket.

Om 4-5 maj 1945

Artikel af Arne Schmidt Andersen gengivet fra kirkebladet/Bavnen - 1995/2000

"En forunderlig dag. En morgen før eller siden - og forhåbentlig aldrig mere. En glæde, en lettelse så usigelig stor, at den umulig at beskrive.

En befrielse og et håb om at krigen aldrig mere skulle tromle henover dansk jord.

Et guds under, efter at have set de smadrede byer og landskaber og ikke mindst hvad de civile var blevet udsat for, før Hitlers horder blev drevet tilbage i øst og vest.

Fra klokken 20.40 fredag, den 4 maj, havde hersket stor aktivitet af den lokale modstandsgruppe. De tyske soldater i Strib stillede maskingeværer op på gadehjørnerne, men det kom ikke til skudveksling. Lærerne i Strib skole fortalte de i skolen indkvarterede tyske flygtninge, hvad der lige var bleven meddelt fra London; at tyske tropper i Danmark, Holland og Nordvesttyskland havde kapituleret.

Flygtningene gav sig også til at juble af glæde. Men der skulle jo gå lang tid inden de blev sendt hjem til deres smadrede fædreland.

Om eftermiddagen den 4. maj havde de vi i Strib mærket lidt til Krigen. Flygtende tyske U-både blev angrebet af fra syd kommende raketfyrende "Tyfo"-fly, og mellem Strib og Treldenæs blev der sænket 3 ubåde. Men den heftige skydning mellem fly og U-både skete meget henover Strib.

Et hovedkvarter for modstandsbevægelsen, blev i nattens løb etableret på Stribgården. Så da kapitulationen trådte i kraft klokken 8 lørdag morgen, var den klar til at sende patruljer ud for at oprettholde ro og orden. Alle udfaldsveje blev spærret og de lokale værnemagere, nazister og tyskertøse, ialt cirka 20, blev arresteret. Der var nogle af dem der forsøgte at søge beskyttelse hos de tyske soldater, men der var ikke mere hjælp for dem at få der.

5. maj var en kølig forårsmorgen, termometeret viste kun 8 grader, og der faldt en mild regn. Flagene gik til tops, butikkerne satte skilte i dørene, hvor der stod lukket på grund af glæde. Alt var kaos.

Men andre steder i Danmark foregik kapitulationen ikke så fredeligt. En ung karl fra Staurby blev dræbt i Odense, og der var mange der i glæde også måtte bære sorg over en mistet mand, ægtefælle, barn eller ven. Måske dræbt i kamp, måske omkommet, udsultet og fornedret i tyske Kz-lejre. For eksempel mistede Stribs daværende sognepræst, Gustav Kinch, sin bror, der omkom i Neuengamme." Arne Schmidt Andersen

Middelfart Venstreblad

den 26de Maj 1945

Der er ingen Miner, og Flygtningene, vil blive holdt afsondret. Først og fremmest er det fastslaaet, at der ikke er og aldrig har været Miner i Strandbredden. der var opsat nogle Skilte med Dødningehoveder, men det har været ren Bluf. Derimod er der endnu ikke ryddet op i Torpedoskydestillingerne, som er støbt ind i Strandskrænten, men der var en engelsk Kommission paa Stedet for at bese Forholdene i Gaar, og det er Meningen, at der skal finde en ny Besigtigelse Sted i Morgen, saa man haaber at faa alle krigsmæssige Efterladenskaber fjernet hurtigst muligt. Det gælder dog ikke de støbte Betonstillinger, for de er saa svære, at de næppe kan sprænges uden alvorlig Risiko for Villaerne ovenfor, og da de kan bruges til Baadehuse og andet for Fremtiden, faar de antagelig Lov at ligge, idet man saa naturligvis vil drage Omsorg for, at Omgivelserne reguleres paa en Maade, saa det hele virker mindst muligt skæmmende for den snukke Badestrand.

Middelfart Venstreblad

den 26de Maj 1945

Alle Frihedskæmpere skal møde i Sixtus-Lejren søndag den 27 Kl. 14,45 med fuld Udrustning.

Skydning samme Formiddag aflyst.

den 28de Maj 1945

Frihedskæmperkorpset i Vejlby Skov er nu blevet ophævet, efter at alle bevæbnede Tyskere er forsvundet fra Sognet, og den Del af Korpset, som har meldt sig til frivillig fortsat Tjeneste, er overført til Middelfartstyrkerne.

En af Sognets Frihedskæmpere, Gunner Jørgensen, Stutteri-gaarden, havde i Lørdags indbudt samtlige Korpskammerater til em Fratrædelsesfest paa Stutterigaarden, og det blev en straalende Kammeratskabsfest i det gæstfrie Hjem, hvor man holdt ud til de smaa Timer.

Iøvrigt beder Frihedskæmpernei Vejlby Sogn os takke alle Beboerne for den hjertelighed, hvormed de er mødt overalt S og som ogsaa giver sig Udtryk i materielle Goder, hvoraf ikke mindst en Del rundelige Gaver af Rygevarer har bidraget til at forkorte Vagttjenesten

Middelfart Venstreblad

den 31te Maj 1945

Torpedostationen ved Strib rummer en Mængde Ammunition. Det flyder med Ammunition. til Kanoner og Panser-næver, og der maa stadig være Vagt. - Folk stjæler fra de tyske Barakker.

Middelfart, Torsdag.

Der bliver i Dag hjemsendt 30 Frihedskæmpere fra Teglgaardslejren i Middelfart, og tilbage bliver 58 Mand, der skal blive inde, foreløbig indtil 15. Juli.

Vi har spurgt Modstandsstyrkernes Kommandoofficiant, Devantier, om hvilke Opgaver det resterende Mandskab, som alle er frivillige, har at løse, og Svaret lyder, at der endnu er store Oprydningsarbejder at gøre.

"Det er," siger Officianten, "ikke Mindst de tyske Ammunitionsdepoter, der endnu er tilbage, som kræver Mandskab. Folk gør sig i Almindelighed ikke nogen Forestilling om, hvor uhyre Mængder af al mulig Slags Ammunition der er Tale om. Vi har faaet ryddet op ved Lillebæltbroens fynske Side; men paa den jyske skal vi lige nu til at tage fat. Alene derover staar 160 store Kasser Ammunition til Maskinkanoner, og desuden 5S6 Kanoner at hente. Dertil kommer Torpedostationen ved Strib, som vi lige i disse Dage har overtaget og nu skal til at rydde op. Det er fantastiske Mængder, der ligger her. Alle mulige Ting flyder mellem hinanden, lige fra Gevær- og Kanonammunition til Motergranater og Pansernæver. Endelig er der Kanonstillingerne ved Røjle Klint - heller ikke noget lille Job at gaa i Gang med. Men det kræver Mandskab, og det har vi kunnet faa, bl.a. fordi en hel Masse Arbejdsgivere har stillet sig velvillige overfor Folk og bevilget dem Orlov fra Arbejdet, indtil de har opfyldt deres Pligter hernede. Iøvrigt er det helt galt som Folk tilsidesætter alle hæderlige Hensyn og stjæler af de tyske Efterladenskaber. Fra Kanonstillingerne ved Røjle Klint er saaledes en Motorcykle blevet skrællet, Indbo fra de forladte tyske Barakker, hele Møbelmenter og Køkkenudstyr fjernes - eller rettere sagt stjæles, for det er Tyveri af dansk Statsejendom. saadanne Steder maa vi udstille Vagtposter, indtil Pladserne er rømmede for Ting af Værdi."

Vi spørger sluttelig Officianten, om man allerede nu kan forbinde nogen Muligheder for endelig Hjemsendelse af Styrkerne med Datoen den 15 Juli, men dette afkræfter Officianten. Der kan ske Hjemsendelser baade før, men ogsaa efter. Det vil Tiden vise.

Middelfart Venstreblad

den 18. Juni 1945

Der rømmes op i Strib.

Den høje Strandsti er nu frigjort til Brug for Beboerne.

Med de paagældende Myndigheders Tilladelse har Strib Grundejerforenings Bestyrelse ladet alle de af Tyskerne anlagte Pigtraadsspærringer, der bevirkede, at al offentlig Færdsel, ad den højtliggende Strandsti bag Villaerne i Nørre Allé var indstillet, fjernet. Dermed er den af alle Stribboere yndede Færdselsvej med den enestaaende smukke Udsigt over Lillebælt atter gjort tilgængelig for Publikum.

Man sætter nu ind paa at faa den øvrige Udrensning af Tyskernes Efterladenskaber i Strib fremmet saa meget som muligt.

Middelfart Venstreblad

den 14de August 1945

Fra Strib skrives til os:

Det kan og skal ikke benægtes, at Modstandsstyrkerne har udført et stort og farligt Arbejde i Fædrelandets Tjeneste under Besættelsen og i Tiden efter Tyskernes Kapitulation, men den Del af Styrken der er blevet optaget deri efter 5. Maj, burde sikkert have været sigtet bedre, end Tilfældet har været da det jo desværre er en Kendsgerning, at der er blevet optaget Elementer i Styrken, der har skadet dets Omdømme i Befolkningen og derfor aldrig burde have været optaget. Politiet foretager ganske vist hæderlige Anstrengelser for en Udrensning af slige uheldige Elementer.

Strib kan ogsaa opvise et grelt Eksempel herpaa, idet Politiet for et Par Dage siden anholdt en Mand, der var med i Modstandsbevægelsen, og indsatte ham i Arresten i Middelfart, Fængslingen skyldes da ogsaa graverende Omstændigheder. Han har saaledes i sin Tid meldt sig til Tjeneste hos Tyskerne paa Dagmarhus i København, ligesom han har gjort Tjeneste paa tyske Arbejdspladser i Danmark og Norge.

Det er afgjort et beklageligt Tilfælde, at det har været muligt for en saadan Person at opnaa Ansættelse i Modstandsstyrkerne og derigennem har kunnet patruljere i Stribs Gader og Alléer med Armbind og Gevær for at passe paa Byens fredelige Borgere.

Middelfart

Venstreblad

den 17de August 1945

Frihedskæmpernes Afskedsparade i Middelfart paa Søndag.

Som omtalt vil Afskedsparaden for de vestfynske Modstands-styrker finde Sted i Middelfart paa Søndag, og Paraden afholdes om Eftermiddagen paa Stadion med fri Adgang for alle interesserede. Der vil blive talt ag Sagfører Thøger Jensen, Borgmester Chr. Hansen, Sekretær Tage Albertsen, Premier-løjtnant Ole Justesen og Løjtnant E.Bennike.

I august 1944 blev der udsendt nedenstående instruks der i påkommende tilfælde skulle følges.

Danske C.B. hvis opgave var at passe på de tyske flygtninge, der hvor de var interneret

Middelfart Venstreblad

den 16de juli 1945

Bevogtningstjeneste

for tyske Flygtninge

Frivillige antages til C.B.-Tjeneste

- Ansøgningsskemaer faas ved Hen-vendelse til Luftværnskontoret, Algade 5, hvor nærmere Oplysmninger kan erholdes.

Luftværnschefen.

Middelfart Venstreblad

den 17de August 1945

C.B.-Vagter i Strib i Hæfte.

W Th C. N, født i København, og den 22-aarige A H J, født i Middelfart, drak sig fulde med et Par Løjsere paa deres første Vagtnat

Der fandt i Gaar Morges en saavel pinlig som beklagelig Affære Sted i Strib, hvor Modstandsstyrkernes Vagthold ved Flygtningelejrene samme Dag var blevet afløst af delvis nyantagne C.B-Betjente. C.B-Vagtholdet bestaar af 12-14 yngre Mænd, der staar under Kommando af en Gruppefører.

Imidlertid maa de Instanser, der har staaet for Udvælgelsen af C.B.erne, ikke har foretaget nogen særlig grundig Undersøgelse af de antagne Mænds Kvalifikationer, idet to Mænd allerede paa den første Dag efter Overtagelsen af denne ansvarsfulde Tjeneste viste sig komplet uegnede til Tjeneste ved paa groveste Maade at begaa Displinbrud.

Det drejer sig om den 21 aarige W T C. N, født i København, og den 22- aarige A H Jn, født i Middelfart, som i Formiddags var fremstillet i Middelfart Ret. De sigtes her for grov Tjenesteforseelse, idet de af en Politiinspektion var blevet truffet sovende i beruset Tilstand under deres Vagt. Det kaster et alt andet end flatterende Skær over hele Optrinet, at de to C.B.er havde indtaget Spiritussen i Selskab med to Tyveknægte, som i Gaar var fremstillet i Retten i Middelfart og blev fængslet for 14 Dage.

I Retten forklarede de to højst uheldige Vagtposter, at de Omsdag Aften havde truffet to Mandspersoner nede ved Færgelejet, og da de synes, at det var Synd, at de skulde sidde dernede, inviterede de dem med op i Vagtlokalet. De to Gæster havde nogle Flasker dansk Frugtvin med som de gavmildt gav sig til at dele med de to C.B.er, og inden Flaskerne var tømt, laa begge C.B.erne i en dyb Rus.

I Retten i Dag, der var beklædt af Dommerfuldmægtig Vestergaard, blev yderligere gjort gældende som en skærpende Omstændighed, at de drukne C.B.ere havde baaret skarpladte Geværer, og en af dem havde endda ladet en af de fremmede affyre et skarpt Skud "for Sjov".

Da de to C.B.ere i Retten indrømmede deres Brøde, faldt Dommen med det samme, og den kom til at lyde paa 20 Dages Hæfte til hver. Desuden har de naturligvis forskertset Mulighederne for at fortsætte indenfor C.B.-Korpset.

Affæren har vakt betydelig Opsigt og Forargelse i Strib. Det som i særlig Grad forundrer Folk, og som er Samtaleemnet, er hvordan det har kunnet lade sig gøre, at saa fuldstændig uegnede Mennesker som disse to er blevet antaget til C.B.-Vagttjeneste. Tilmed er det almindelig kendt, at W N er Broder til den tyske Sabotagevagt fra Dagmarhus, L N, som fornylig var fremstillet i Retten i Middelfart.

Det maa haabes, at der fremtidig vises større Omhu og Forsigtighed, naar der sker Udvælgelse af Folk til bevæbnet Vagttjeneste, for heller ikke de øvrige C.B-Vagter i Strib føler sig tjent med, at et Par Folk af saa ringe Kvalitet skal nedsætte Vagtkorpsets Omdømme. De er endda antaget som frivillige begge og burde naturligvis aldrig være betroet bevæbnet Opsyn med andre Mennesker. - Efterfølgende flere indlæg bl.a. af den enes far.

Middelfart Venstreblad

den 5. September 1945

Atter galt med Flygtningevagterne i Strib

Nogle Vagter holder Diskussiondklub med Tyskerne og skyder med skarpt.

Fra Strib skrives til os:

I Strib klager Beboerne atter over den Maade, paa hvilken Vagttjenesten over de tyske Flygtninge foregaar, i og det synes med Rette. Vagtposterne har deres Instruks at rette sig efter, men de gør det landt fra alle - tværtimod fraterniserer en Del af Mandskabet paa en ganske usømmelig Maade med internerede kvindelige tyske Flygtninge. Et Bevis i saa Henseende er den Mulkt, som en C.B.-Betjent i Strib forleden Dag blev idømt for en saadan Tjenesteforseelse, men dermed er Bunden ikke naaet. Ved Interneringsstedet "Pnuel" ser man ikke sjælden C.B.-Betjente i højrøstet Samtale med Klynger af kvindelige tyske Flygtninge der opholder sig udenfor Internatet, saaledes at fredelige Stribboere, der gaar Tur langs den bagved liggende Strandsti kan risikere at blive generet med Tilraab, ligesom der ogsaa paa anden Maade foregaar Uregelmæssigheder i Strid med Instruksen. En skarpladt Riffel er heller ikke et Stykke Lgetøj, der efter Behag kan benyttes til Skydeøvelser over Bæltet saavel ved ag som ved Nat S men desuagtet finder et saadant Misbrug Sted.

Gruppelederen i Strib maa dog have et tjenestligt Ansvar for, at Vagttjenesten udføres i Overens-stemmelse med de herfor givne Instrukser.

Sker der ikke en Ændring i de paaklagede Forhold, agter Stribborger at indgaa med en Klage derom til de overordene Myndigheder. Vagtmandskabet er ikke Samfundets Herre, men dets Tjenere.

Middelfart Venstreblad

den 8. September 1945

Ny C.B-Affære i Strib

C.B.er fængslet for grov Tjenesteforsømmelse.

I Retten i Middelfart fremstilledes i Formiddags en C.B.er fra Strib, som havde gjort sig skyldig i grov Tjenesteforseelse.

C.B.er. Havde Vagt i Forgaars Aften, men var ikke mødt, og i Retten forklarede han, at Udeblivelsen skyldted Sygdom. Imidlertid havde han ikke govet Vagtkommandøren Meddelelse herom. Da han skudle indfinde sig paa Vagten i Aftes, udeblev han atter, og da en Mand blev sendt om til C.B.eren for at undersøge Sagen blev C.B.eren fundet i beruset Tilstand og med en kvindelig tysk Flygtning i Sengen. C.B.eren paastod, at naar der i Forvejen var fire Mand paa Vagten, saa behøvede han ikke ogsaa at møde.

Der blev afsagt Fængslingkendelse for otte Dage.

den 8. September 1945

C.B.erne paa Strib svarer paa Angrebet.

Vi har modtaget følgende:

Deres Angreb i Middelfart Venstreblad af 5. ds. paa CB- Vagttjenesten i Strib, som efter Deres Opfattelse paa usømmelig Maade fraternicerer med de internerede kvindelige Flygtninge i "Pnuel" og udsætter fredelige Stribboere for at blive generet med Tilraab, og som ogsaa paa "anden Maade" lader Uregelmæssigheder passere, leger med Skydevaaben o. lign ......

Til Slut:De alvorlige Beskyldninger, De retter mod os uden at vedføje Deres Navn...

Saafremt De har Grund til Klage, hvad De jo aabenbart har, saa henvend Dem til vor Ledelse og personlig. Saa er De da helt sikker paa, at Deres Anke vil blive behandlet rigtig og paa den rette Maade.

Den anden Maade er baade uværdig og udansk.

C.B’erne i Strib.

Middelfart Venstreblad

den 20. September 1945

C.B.eren fra Strib

anholdt for Røveri.

C.B.eren fra Strib Helmuth Hansen, der var indblandet i en Affære mef en tysk Flygtningepige, der blev fundet hjemme paa hans Værelse, og som modtog Bøde herfor, er nu blevet anholdt af Politiet i København, hvor han sigtes for at have deltaget i en Række Røverier, som fandt Sted før Kapitulationen.

den 26. September 1945

Tyske Patronhylstre

fundet efter Skyderiet i Strib.

Under Politiets Eftersøgning af Terrænet ved den gamle Banegaard i Strib, hvor Skyderierne mod CBerne forleden Nat fandt Sted, er der blevet fundet Patronhylstre efter tysk Ammunition. Ligeledes er der i Maskinmester Brinkløvs Hus fundet et afskudt og velbevaret Projektil, ogsaa tysk Politi arbejder videre med Sagen

Middelfart Venstreblad

den 27. September 1945

CB-Vagtpost ved Strib beskudt i Nat.

To mytiske Personer, som raabes an af Vagtposten, svarede med skarpt, og der opstod et voldsomt Skyderi.

Terrænet ved den gamle Banegaard i Strib blev i Nat omkring Midnatstid Skueplads for en Skyderiaffære i Lighed med, hvad der er forefaldet i en lang Række Tilfælde ud over Landet, idet en CB-Vagtpost, Josef Jørgensen, under sin Vagttjeneste blev beskudt med skarpt af to mystiske Mandspersoner.

Vagtposten, som bevogter Internatet ved den gamle Banegaard, hørte ved 24-Tiden Pusleri i et nærliggende Krat, og da han raabte over efter Krattet, dukkede to Mandspersoner op og forsøgte at stikke af. Cb’eren raabte dem an fire Gange og affyrede derefter, da de ikke gjorde Tegn til at standse, to Varselsskud op i Luften. Næppe havde CB’eren imidlertid fyret de to Skud af, før den ene af de flygtende vendte sig om mod CB’eren og formodentlig med en Pistol affyrede tre skarpe Skud mod ham, saa S som CB’eren selv siger - han hørte Projektilerne hvine i Luften lige omkring sig. De to flygtende forsvandt nu, efter hvad der kunde ses, ind gennem Krattet, men under Skyderiet var de øvrige vagthavende CB’ere kommet til, og man startede en regulær, ikke ufarlig Klapjagt paa Snigskytterne. .... men herunder maa de to Snigskytter have set deres Snit til at forsvinde ind mod Byen. En Eftersøgning i Byens Gader gav intet Resultat.

Under den hæftige Skydning var det alt andet end behageligt for de Mennesker, der boede i Nærheden, og flere Huse bærer i Dag Skudmærker. Særlig er det gaaet ud over Maskinmester Brinkløvs Hus. ...

***

Tyske flygtninge i Strib

I begyndelsen af 1945 blev Danmark oversvømmet af tyske flygtninge, der blev fordelt over hele landet ca 1100 kom til Strib/Vejlby sogn og fordelt på forskellige lokaliteter: Frieses villa (41personer) gross. Rasmussens villa (29), Niels Madsens hus (59), Pnuel - det nuværende "Pension Lillebælt" (71), de to 2 bygninger der hørte til Husholdningsskolen "Klejsgaard", Koncertsalen (78 ) Jentebo (112), men ikke hovedbygningen - og den gamle Banegård ( 178), - Kun i et par dage var der flygtninge i Strib skole, idet det ved overenskomst blev aftalt, at hvis den gamle stationsbygning blev klargjort til formålet, kunne Skolen fritages. Andelsskolen der var ret ny (bygget i 1932) blev beslaglagt i 1943, og omkring 200 danske officerer blev interneret der fra 4. september til 22. oktober. Dagen efter blev skolen kaserne for tyske rekrutter, indtil årsskifter 1943/44 - I løbet af de første måneder af 1945 blev der interneret op imod 500 tyske flygtninge, et forhold der varede til 4 februar 1946. Skolen kunne så ,efter en omfattende rengøring og istandsættelse, der kostede kr. 35,000, genåbne den 1. marts 1946 -

Middelfart

Venstreblad

den 4de maj 1945

Ogsaa i Vejlby Sogn forberedes Indkvartering af tyske Flygtninge. Den er endnu ikke traadt i Kraft, men Røjle Forsamlingshus er beslaglagt, og desuden er Strib Missionshus, tre klasseværelser i Strib Skole og 12 Sommerhuse paa Strib beslaglagt.

Middelfart Venstreblad

den 19de Maj 1945

Strib Skole

begynder paa Mandag til sædvanlig Tid

Middelfart Venstreblad

den 26de Maj 1945

Værst er det med de over 500 Flygtninge, man stadig har paa Strib, hvor ganske vist Husholdningsskolens Hovedbygning, den gamle Færgegaard, nu er rømmet for Tyskere, mens den gamle Banegaard, den tidligere Koncertsal, Pnuel og flere private Villaer stadig er belagt med Flygtninge, som næppe lader sig anbringe andre Steder foreløbig. Fra Strib Grundejer-forenings Side har man gjort Forestillinger om det meningsløse i, at private Villaejere skal være forhindret i at benytte deres Ejendomme af den Grund, men endnu har det ikke været muligt at hidføre nogen Løsning paa dette Problem. Derimod skal det nok blive sikret, at Byens Folk og Badegæsterne faar Strandpromenaden i Fred. Muligvis maa Flygtningene have Adgang til Stranden nedenfor Husholdningsskolen, men saa kan man i hvert Fald bruge de andre Veje til Stranden, og her vil man kunne opholde sig uden at komme i Berøring med Flygtningene, idet der vil blive draget Omsorg for, at de holdes strengt paa de Omraader, hvortil de bliver henvist, Dermed mener man foreløbig at have begrænset Generne mest muligt saa Strib med Fortrøstning kan imødese den forestaaende Sæson.

Middelfart Venstreblad

den 30te Maj 1945

Politi-Bekendtgørelse.

I Medfør af § 7 i Lov Nr.21 af 4. Februar 1871forbydes herved Samkvem og Forbindelse med internerede tyske Flygtninge samt Sammenstimling foran Flygtningelejrene, saaledes at Henven-delse til Flygtningelejrene kun kan ske gennem Lejrens ansvarlige Myndig-heder. - Overtrædelse af Forbudet medfører Straffeansvar.

Politimesteren i Middelfart Købstad m v

H.P.Christensen.

kst.

den 16de juli 1945

Bevogtningstjeneste

for tyske Flygtninge

Frivillige antages til C.B.-Tjeneste

- Ansøgningsskemaer faas ved Henvendelse til Luftværnskontoret, Algade 5, hvor nærmere Oplysninger kan erholdes.

Luftværnschefen.

Middelfart Venstreblad

den 25de August 1945

Det tegner til at vi skal beholde Flygtningene i Vinter, og Varmeproble-met bliver kostbart....

I Strib er man for Tiden ved at rejse høje Stolper med fem Rækker Pigtraad omkring de tre Interneringssteder, Husholdningsskolens Mødesal med Cottagen, Pnuel og den gamle Station, og det er naturligvis for at hindre de mange ulovlige "Udflugter", som de tyske Flygtninge trods de udstillede Vagtposter hidtil har snydt sig til; men Beboerne ser ogsaa heri en Bekræftelse paa, at Flygtningene skal overvintre. Myndighederne kan her lige saalidt som de andre Steder faa nogen Klarhed bragt til Veje, og det fremhæves, at man i hvert Fald ikke ser nogen Mulighed for at skaffe Varme i Mødesalen, saa den maa rømmes, hvad der saa end skal foretages for at skaffe Plads til de derboende Flygtninge . .....

Middelfart Social-Demokrat

den 31te August 1945

Undervisning af de tyske Flygtninge ... har faaet til Opgave at tage sig af de tyske Flygtninges Undervisning, har Borgmester Chr. Hansen nedsat en Lokalkomite med følgende Sammensætning: Viceinspektør V.Tønnesen, Fru Nielsen, Feriebyen, Lærer Thøgersen, Andelsskolen, Civilingeniør W.Kofod og Borgmesteren, hvis Opgave det bliver at tilrettelægge og administrere Undervisning og Oplysning for de tyske Flygtninge i Middelfart Politikreds.

Strib Koncertsal og

Rekreationshjemmet rømmes

En af de nærmeste Dage vil Strib slippe af med ca. Halvdelen af de tyske Flygtninge, som opholder sig der. Der er kommet Meddelelse om at de 114 Flygtninge paa "Pnuel " og de ca. 75, som befinder sig i Koncertsalen, skal flyttes dels til Fyns Forum og dels til Flygtningeforlægningen paa Skagen.

Middelfart Venstreblad

den 10. September 1945

Dyr Samtale.

En civil Mand, der forleden Dag havde indladt sig i Samtale med en tysk Flygtning i Nærheden af Andelsskolen, har maattet betale en Bøde paa 60 Kr.

den 26. September 1945

Den tyske Skomager lavede alle Tyverierne i Strib

Politiet var i Formiddags i Strib med den tyske Flygtning, Skomager Gerhardt Schaffer, som havde tilstaaet i alt 4S5 Tyverierne i Strib, I Dag tilstod han yderligere nogle Stykker, og det ser saaledes ud til, at det er ham, der har de fleste af den senere Tids mange Tyverier i Strib paa Samvittigheden.

Middelfart Social-Demokrat

den 25. Januar 1946

Bøder for Tyveri

af Træ fra Tyskerne.

Retten i Middelfart afgjorde i Gaar Eftermiddags Sagen mod den Middelfarter, som kort før Kapitulationen stjal nogle Brædder, som tilhørte Nazisterne; han fik en Bøde paa 60 Kr. og en Hæler fik 50 Kr. i Bøde.

Middelfart

Venstreblad

den 26. September 1945

Den tyske Skomager begik i alt syv Indbrud i Strib

Den tyske Skomager, som forleden blev anholdt af Politiet i Middelfart og tilstod en Række Tyverier, var i Gaar sammen med Politiet i Strib for at udpege de Steder, hvortil han havde foretaget sine natlige Togter, der som oftest gik ud paa at skaffe sig Fødevarer. Manden lider af Hukommelsestab, saa det havde sine Vanskeligheder, men det lykkedes dog omsider at faa alle Gerningsstederne for hans indbrud udpeget.

Han har foruden de tre Indbrud paa Rolighedsvej 2 og 4 - hos Brovagt Svendsen brød han ind to Gange - foretaget Indbrud to Gange hos Mejeriejer Uth, hos Fabrikant Erling Madsen, paa Husholdnings-skolen og forsøgt Indbrud hos Hotelejer Niels Petersen. Paa skolen havde han foruden Fødevarer stjaalet bl.a. et Strygejern og nogle Tæpper.

Middelfart Venstreblad

den 26. September 1945

Store Bøder for at holde

Lagkagegilde

med tyske Flygtninge.

Det er stadig galt med Frataniseringen i Strib, og Politiet har nu sat Bøderne op, saa der ikke mere slippes med "blot" 60 Kr. i Bøde for at komme sammen med tyske Flygtninge. En Sag i Retten viste det.

Her fremstilledes tre unge Mænd og Faderen til en fjerde, som lige rejst hjemmefra. De unge Mænd havde for nogen Tid siden holdt Lørdagsaftengilde med Lagkage for to tyske kvindelige Flygtninge og en mandlig i et Badehus ved Strib Strand, og Mødet havde ikke været tilfældigt, men var blevet aftalt i Forvejen. Desuden havde den ene tiltusket sig en tysk Pistol for sit Armbaandsur.

De to af de unge Mennesker fik hver en Bøde paa 100 Kr., en tredie fik 80 Kr. i Bøde, mens ham med Pistolen maatte helt op paa 160 Kr. Dette vilde hans Fader imidlertid ikke gaa med til - den unge Mand er under 18 Aar - og Sagen gaar nu for hams Vedkommende til Doms.

Middelfart Venstreblad

den 26. September 1945

- Hjemsendelse af flygtninge til Vestzonerne giver ikke Haab om større Forbedringer.

I den sidste Tid har Flygtningeadministrationen arbejdet med en omfattende Undersøgelse af, om ...., at Flygtninge fra de engelsk-amerikansk-franske Zoner kan hjemsendes, hvis de selv kan finde Husly,

Med Hensyn til denne Undersøgelse i Vestfyn er den endnu ikke afsluttet, idet vi her har 18 forskellige Flygtningelejre under 10 forskellige Lejrkommandanter, men som antydet for Helheden regner man heller ikke her med, at der kan blive Tale om nogen Hjemsendelse af Betydning for Belægningerne, saaledes er der i den store Lejr paa Strib gl. Banegaard kun en eneste Flygtning fra Vestzonerne, en 87-aarig Mand, som kun er Ejer af et Ur og en Kuffert, og som ikke er alt for begejstret for at vende hjem til sin tidligere Opholdsby, Kiel.

Middelfart Venstreblad

den 31. Oktober 1945

Ny CB-Affære fra Strib i Retten.

Den anklagede tiltales for Vold mod kvindelig Flygtning, men hævder kun at have kysset hende.

I Middelfart Ret har været behandlet en Sag mod den 22-aarige tidligere CB-Mand fra Strib, som tiltaltes for Vagtforseelse og for Voldsforsøg overfor en tysk kvindelig Flygtning.

Den tiltalte nægtede det sidste. Han havde kun kysset Pigen, hævdede han, og den tyske Flygtning og en Veninde førtes som Vidner. ved Hjælp af Rolk. Pigen forklarede, at CB-eren havde kysset og krammet hende, men iøvrigt vilde hun være meget ulykkelig, dersom en dansk Mand skulde straffes, fordi hun vidnede. Desuden havde hun stukket CB.eren to lussinger, da han forsøgte sine Tilnærmelser, og saa var den Sag vel over, mente hun.

Veninden afgav Forklaring overensstemmende hermed, og der falder Dom i Sagen om en Uge.

den 6. November 1945

Heftestraf til CB-eren, der kyssede den tyske Pige.

Der faldt i Gaar Eftermiddags Dom i Middelfart Ret i Sagen mod CB-Vagten fra Strib, der havde kysset en tysk Pige og forsøgt at gøre sig gode Venner med hende. Den kom til at lyde paa otte Dages hæfte.

Middelfart

Venstreblad

den 16. November 1945

C.B-Vagten gik hjem og spiste Natmad.

En C.B.er fra Strib, der havde forladt sin Nattevagt i to Timer for at gaa hjem og nydr et Par Snitter Natmad, var i Dag mødt i Middelfart Ret. Han indrømmede Forseelsen, og der falder Dom i næste Uge.

Middelfart

Venstreblad

den 23. Oktober 1945

En Mand, der mødte i Middelfart Ret i Gaar, har tidligere faaet en Bøde paa 60 Kr. for at komme sammen med en bestemt kvindelig tysk Flygtning i "Pnuel" i Strib. Det var den samme Pige, han denne Gang atter var Kommet sammen med, og han slap ikke med en Bøde, men idømtes otte Dages Hefte, som han modtog med et resigneret Skuldertræk.

Middelfart Venstreblad

den 17. November 1945

Politiet fandt hurtigt Flygtninge

fra baade Hospital og Billeshave.

Middelfart Politi maatte i Aftes paa dobbelt Flygtningejagt, idet man omtrent samtidig blev anmodet om Assistance fra Sindssygehospitalet og fra Billeshave. Det første Sted var en kvindelig Patient flygtet, og man kom hurtigt paa Sporet efter hende, hvorefter det fulgtes til Strib, hvor hun et Par Timer efter blev taget og bragt tilbage.

Fra Billeshave var det et Par unge Piger, der var flygtet, men heller ikke i dette Tilfælde varede Friheden ret længe. Senere paa Aftenen blev de fundet paa Middelfart Station, og saa gik Turen straks tilbage til Billeshave.

Middelfart

Social-Demokrat

Lørdag den 12. Januar 1946

Andelsskolen

rømmes for Flygtninge.

160 Flygtninge flyttes paa Mandag og Resten om nogle Dage.

Efter hvad vi erfarer, er det nu givet, at Andelsskolen ved Middelfart i Løbet af de allernærmeste Dage vil blive rømmet for tyske Flygtninge. Allerede paa Mandag flyttes 160 af Tyskerne til en Lejr i Tirstrup paa Djursland, og i Løbet af Ugen mener man, at endnu flere af Flygtningene bliver flyttet, saaledes at Skolen rømmes helt..

Andelsskolen har været belagt med Flygtninge siden Marts 1945.

Middelfart

Social-Demokrat

den 25. Januar 1946

Strib Koncertsal

og Rekreationshjemmet

rømmes.

En af de nærmeste Dage vil Strib slippe af med ca. Halvdelen af de tyske Flygt-ninge, som opholder sig der. Der er kommet Meddelelse om, at de 114 Flygtninge paa »Pnuel« og de ca. 75, som befinder sig i Koncertsalen, skal flyttes dels til Fyns Forum og dels til Flygtningeforlægningen paa Skagen.

Middelfart

Social-Demokrat

den 2. Februar 1946

Andelsskolen genoptager

Virksomheden 1. Marts.

De sidste 300 Flygtninge rejser fra Skolen i Dag.

Andelsskolen ved Middelfart kan nu snart genoptage sin almindelige Virksomhed. Efter et Aar at have været anvendt til Opholds-sted for tyske Flygtninge, slipper Skolen i Dag for de sidste 300 ad disse Mennesker. Flygtningene skal til Oksby. Allerede paa Mandag tager man fat paa det omfattende Rengørings- og Reparationsarbejde, som forestaar, inden Skolen kan genoptage sin Virksomhed til 1. Marts.

Middelfart Social-Demokrat

den 21. Marts 1946

Strib slipper nu helt for tyske Flygtninge

Der er kommet Meddelelse om, at tyske Flygtninge i Strib, som bebor den gamle Banegaard og »Røde Hus«, skal gøre sig klar til Afrejse en af de nærmeste Dage. Dagen er ikke endelig fastsat, men det er sikkert, at Flygtningene flyttes, maaske allerede inden Ugens Udgang

Efterfølgende foto er fra frihedsfesten i Strib, i maj 1945 arrangeret af Strib Idrætsforening

( fotograf Kaj Øelund, Middelfart)

Middelfart Venstreblad

den 12de maj 1945

Hele Strib samlet til Fredsfest

En uforglemmelig Dag, hvor der tillige skænkes 1500 kr. til faldne Frihedskæmperes efterladte.

Strib Idrætsforening havde sat sig i Spidsen for en Fredsfest paa Sportspladsen i Strib Kristi Himmelfartsdag, og begunstiget af det smukke Vejr blev det en storstilet Folkefest for hele Strib. Frihedskæmpere i Uniform, Soldaterforeningens Faner og F.D.F.- Orkesteret fra Fredericia gik i Spidsen for den store Procession, der drog til Festpladsen under Ledelse af Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen, og paa Pladsen opstilledes Fanerne til Parade ved sen med Bøgeløv smykkede Talerstol, hvor Dannebrog vajede mellem de tre allierede Stormagters Faner.

Her samledes vel nok den største Forsamling, der endnu er set i Strib, og Idrætsforeningens Formand rettede i sin Velkomst en Tak til de mange, der havde bidraget til det festlige Optog.

Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen hyldede Danmarks Konge og ubragte et nifoldigt Leve, og Sogneraadsformand Simon Hansen talte smukt om Danmark og Frihedskampen, hvorunder en af Sognets unge Frihedskæmpere, Børge Nielsen, Staurby, havde ofret Livet for Danmarks Sag.

Læge Nørskov fremhævede, at enhver ærlig Dansker havde holdt sig Nazismens Løgn og Terror fra Livet, han skildrede Frihedskæmpernes Opgaver og sluttede med at opfordre til en Stunds Stilhed til Ære for den faldne Frihedskæmper fra Sognet.

Førstelærer P.O.Poulsen skildrede Tyskernes Færd i Danmark og fremhævede Forskellen paa disse Dage og den tragiske 9. April. Han talte for vort Flag, som kun burde vaje, hvor gode danske Mænd og Kvinder har til huse.

I kraftige og Malmfulde Ord vendte Lærer Schelde sig mod den danske Ungdom, der maatte gøre sig rede og værdige til at bære Danmarks Fremtid med Kraft og Styrke.

Pastor Kinch sluttede Talernes Række ved at mindes en ung dansk Mand, som var bukket under i Frøslevlejren og blev begravet der, men hvis jordiske Rester nu var blevet ført til Strib, hvor Bedsteforældrene, Kirkeværge Sørensen og Hustru boede, og netop paa denne Eftermiddag var

blevet stedt til Hvile i Strib.

Der blev sendt Telegram til Kongen fra Festdeltagerne, og endvidere foretoges en Indsamling til faldne Frihedskæmperes Efterladte. Der indkom 1500 Kr., som overraktes Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen til det smukke Formaal.

Telegram til Kongen fra Stribboerne.

En større Kreds af Stribboere har tilsendt Hs. Majestæt Kongen følgende Telegram:

Paa Danmarks største Højtidsdag tillader vi os at bringe Deres Majestæt vor ærbødigste Hyldest og Tak for ypperste Kongegerning i de vanskeligste Aar, vort Fædreland har oplevet.

Gud bevare Kongen !

Allerunderdanigst

Beboere i Strib

Premierløjtnant Ladegaard Mikkelsen

Personer med stålhjælme er de lokale frihedskæmpere

Frihedskæmpere foran Strib skole

den 5. maj 1945

Fra venstre ses:

Bent Vejlby, Vejlbyskov -

Ejnar Rasmussen Vejlbyskov -

Gunnar Jørgensen, Stutterigaarden -

Carl Møller Rand, Vejlbyskov. -

Karl Jensen, Vejlby. -

Johannes Jensen, Vejlby. -

Tømrer Jørgensen, Strib. -

Erik Svendsen, Strib. -

Vagner Rehr, Strib. -

og Knud Elers Andersen, Strib.

På billedet, den stadig eksisterende beskyttelsesbunker, på hjørnet af Nørre Allé og Nordenbro.

i Stribområdet blev der foruden ovennævnte bygget to, hvoraf den ene kan ses på er areal mellem det tidligere missionshus og "Kastanieborgen", den tredie ,der lå på hjørnet af Sdr. Allé og Korsvejsalle er fjernet.

Mindesten med følgende indskrift:

9 April 1940

5 Maj 1945

"End er der en Gud foroven der raader for Danmarks Sag"

opsat på hjørnet af Nørre allé og Nordenbro

(og senere flyttet til pladsen ved sognegården)

Også i Strib, var der værnemagere, stikkere, nazister og lidt for tyskervenlige beboere, som det kan læses i nedenstående avisafskrifter.

Personnavne, der forekommer i referaterne, er sløret, men kan hvis interesse haves, ses i de relevante aviser, på bibliotekerne

Middelfart Venstreblad

den 19de Maj 1945

Hvervekontor i Strib

for Frikorps Danmark.

Den første, der afhørtes var V. A., Strib der har haft Hvervekontor til "Frikorps Danmark.". Han indrømmede dette og fortalte, at der havde meldt sig tre Mand paa Kontoret, hvoraf kun den ene var blevet taget. Han paastod, at han ikke havde ønsket at have Hvervekontoret, men var blevet presset til det. Nogen nærmere Forklaring herpaa kunde han dog ikke give. Han var ved Anholdelsen i Besiddelse af en amerikansk Tromlepistol og en Salonriffel. Han fængsledes til den 21. Juni.

den 26. September 1945

Særretten paany sat i Middelfart....

V. A., Strib, faar Dom i Eftermiddag.

Over Middag fremstilles desuden V. A., Strib, der har haft Hvervekontor for Frikorps Danmark og ligget inde med ulovlige Vaaben. Under Gennemgangen af Sagen kom det endvidere frem at A. havde været Nazipartiets Afdelingsleder for Middelfart, men A. hævdede kun at have hvervet een Mand til Frikorpset, idet han plejede at advare dem mod at tilmelde sig dette. Han indrømmede at have ejet en Revolver og en Salonriffel.

Anklageren nedlagde Paastand om Dom efter Anklageskriftet, men Forsvareren krævede Frifindelse.

V. A. fik eet Aars Fængsel.

Dommen over V. . fra Strib faldt Kl. godt 14, og den kom til at lyde paa eet Aars Fængsel med Fortabelse af almen Tillid for et Tidsrum af fem Aar. I Dommens Præmisser hed det, at V. A. dømtes for Forsøg paa Hvervning.

Han modtog Dommen.

Middelfart Venstreblad

den 19de Maj 1945

Farlig tysk Spion i Middelfart Ret.

En 37-aarig Kæmner fra Silkeborg, som havde oprettet Spioncentral for Fjenden.

.... Der afhørtes i alt 4 Personer, som alle havde baaret Vaaben imod den danske Stat, og den ene, den 37 aarige Kæmner n.n, Kjellerup, endog forrettet en betydelig Spiontjeneste for Fjenden.

Han havde for nogle Dage siden forsøgt at flygte fra Jylland ved at stjæle en Lystjagt mellem Fredericia og Vejle og derefter stikke over Lillebelt . Han landede ved Røjle Klint, men blev hurtigt opdaget og sad kort efter sin Ankomst til den fynske Jord vel forvaret i Arresten i Middelfart

I Modsætning til alle de hidtil afhørte gjorde han et kvikt Indtryk, men netop gennem sin Begavelse er denne Mand blevet saa farlig, som han har været. Politiet regner ham blandt de farligste Mænd i Jylland-Fyn-Distriktet.

Han forklarede, at han ikke "i den Forstand" havde oprettet Spiontjeneste for Værnemagten, idet han bare skulde rapportere, hvis han saa, at der blev kastet Falskærmsmænd ned. Han havde aldrig modtaget Penge for sine Tjenester, kun faaet Rejsediæter. Her oplyste den offentlige Anklager, at man paa hans Bopæl i Viborg havde fundet en tysk Radiomodtager og -afsender, og Politiet i Viborg betegnede ham som "en meget farlig Mand". Der blev afsagt Fængslingskendelse til 13. Juni, og han vil blive overført til Viborg.

Middelfart Venstreblad

den 15de Maj 1945

Ny Politimand i Strib

Politibetjent Christoffersen, Middelfart, er konstitueret i Strib efter Politiass. S. Internering læs her en udførlig beretning

Middelfart Venstreblad

den 2. Juni 1945

Løsladelse blandt de internerede

paa Hospitalet.

Der blev i Gaar foretaget en Række Løsladelser blandt de internerede paa Hospitalet, omfattende en halv Snes Personer, og Antallet af internerede er herved bragt ned paa ca. 120.

Middelfart Venstreblad

den 14. Juni 1945

Værnemagere for Retten i Middelfart.

Den nye Fabrik i Strib arbejde delvist for Tyskerne.

I Gaar fremstilledes en Række af de internerede paa Hospitalet, og de fleste sigtedes efter Værnemagerparagrafen.

Maskinfabrikant Friis, Strib, havde bygget en Virksomhed i Strib til Fremstilling af Frørenseanlæg, som han eksporterede til Tyskland. Da Kapitulationen indtraf, havde han allerede eksporteret for 150,000 Kr. og den fulde Ordre var paa 200,000 Kr. Han indrømmede, at han ikke havde paataget sig Arbejdet under Tvang, og han havde været paa Studierejse i Tyskland i samme Anledning. Desuden havde han repareret Biler for Værnemagten til et samlet Beløb af 10 - 12.000 Kr., men dette var derimod sket under Pres, og han var ophørt med Reparationerne efter Sabotagen mod Værkstedet. imidlertid bliver Spørgsmaalet, om han har bygget Virksomheden i Strib udelukkende efter, at han begyndte sit Værnemageri, eller om han havde villet bygge uanset dette. Han paastod selv, at det sidste var Tilfældet. Angaaende Forholdet den 5. Maj om Morgenen, hvor han havde opholdt sig under Værnemagtens beskyttende Vinger, da Frihedskæmperne og Politiet skulde have hentet ham, forklarede han, at han blot havde søgt over til Tyskerne for at faa at vide, hvad der var sket. Han havde ikke hørt Radio om Aftenen. Desuden blev et Forhold behandlet, hvor han skulde have paataget sig Arbejde for den tyske Rustningsindustri; men Arbejdet blev aldrig til noget. Han fængsledes til 27. Juni, men paakærede Kendelsen.

den 1ste September 1945

Landsretten løslod.

Landsretten har i Gaar afsagt Kendelse om, at Ingeniør. Friis, Strib, der var fængslet sigtet for Værnemageri, skal løslades. Det er Stadfæstelse af en Kendelse, afsagt af Retten i Middelfart.

Middelfart Venstreblad

den 22. Juni 1945

Nye afhøringer

af internerede i Middelfart

H.P.A,P.s Hustru sigtes

for Stikker-virksomhed.

I Forhøret i Dag i Sindssygehospitalet stod Fru A.M.P, bedre kendt som H.P.A,P.'s. Hustru, sigtet for at have "stukket" Vognmand E. H., Strib, men nægtede alt.

Hun indrømmede, at hun havde pleje selskabelig Omgang med nogle Tyskere, »som min Mand kendte fra Tyskland«, men nægtede at have været med til en tysk Fest i Juni 1944.

Politimesteren: Vognmand H. husker at have kørt Dem dertil. De blev vred over at skulle vente saa længe paa ham, og anmeldte ham derfor til Tyskerne som Kommunist.

Hun nægtede, og det nyttede ikke, at Politimesteren mindede om , at en Oberstløjtnant Mackentum havde erklæret, at hun var med. Det er Usandhed, sagde hun.

Hun er endvidere tiltalt for at have været med til at fratage Vognmand H. Køretilladelsen og paastod tværtimod, at hun tre Gange havde hjulpet til med til at skaffe ham den igen.

Anholdelsen blev opretholdt

Middelfart Social-Demokrat

Mandag den 25. Juni 1945

B-P var 100 pCt. Nazist.

Ved Værnemageri har han haft en Omsætning paa 900.000 Kr.

Paa Internatet paa Sindssygehospitalet fremstilledes i Gaar Entrepenør HA P. Strib, kaldet B-P. P indrømmede, at han siden 1941 og til Krigens Slutning havde været Entrepenør hos Tyskerne. Han havde fabrikeret Skabe, Møbler og Borde. Hans Omsætning havde andraget 800.000 Kr., og Fortjenesten angav han til 7 pCt. af dette Beløb. B-P havde kun ejet lidt, da han kom her til Landet efter 23 Aars Ophold i Tyskland. Nu var hans Indbo vurderet til 163,000 Kr., og hans Formue androg 51,000 Kr. Petersen vilde ikke Indrømme, at han havde arbejdet som Tolk for Tyskerne. Derimod vilde han paastaa, at han havde været Tolk for adskillige Danske, som havde et Mellemværende med Tyskerne.

Politimesteren: Hvorfor kom De for Resten til Danmark lige før Krigen ?

P: Jo, fordi mit Hus i Berlin blev lavet om til Beskyttelsesrum, og fordi alle Mennesker talte om, at nu kom Krigen.

Politimesteren: Der var vel ikke ogsaa en anden Grund?

P: Nej, jeg har aldrig interesseret mig for Politik.

Politimesteren: Det var dog den værste, jeg har hørt, hvordan vil De saa forklare disse Bemærkninger i Deres Breve: »Vi kæmper alle for Sejren«, »Jeg bærer altid mit Partiemblem og virker for Adolf Hitlers Interesser«, »Jeg haaber paa tysk Sejr i det nye Aar«, »Jeg er 100 pCt. Tilhænger af Føreren«. Disse med andre Bemærkninger og Deres hele Opførsel viser klart Deres saakaldte danske Indstilling. Overfor disse fældende Beviser forblev B-P tavs. Han blev fængslet for 4 Uger.

Middelfart Venstreblad

den 23. Juni 1945

Var det H.P.A,P.. der bestemte over Køretilladelsen ?

Hans Hustru nægter at have angivet E. H. som Kommunist. I Dag fortsattes paa Hospitalet den retslige Behandling af Sagen mod "H.P.A,P."s Hustru fra Strib, idet Vognmand Vilh. P. Hansen, Strib afhørtes som Vidne. Han forklarede at han en Dag havde hentet Ægteparret P. fra et Selskab med de høje tyske Grimmerhusofficerer, og i disse Officeres Paahør havde Fru A.M.P,. efter en Meningsforskellighed sagt, at Hansens Søn var Kommunist. Da Sønnen senere selv kørte for Officerne paa en Tur ned til H.P.A,P. havde Officerne forhørt ham om hans Politik, men da han bestemt nægtede at være Kommunist, skete der ikke mere.

Om sin jævnlige Kørsel for H.P.A,P. Hustruen og deres tyske Gæster forklarede Vognmanden, at der ved et Par Lejligheder havde været Utilfredshed med hans Kørehastighed eller hans Priser, og hver Gang var Køretilladelsen blevet inddraget paa Grimmerhus, hvorfra man henviste ham til H.P.A,P. for at faa Sagen bragt i Orden. Han havde da ogsaa hver Gang faaet Køretilladelse igen, bl. a. fordi P. absolut skulde have hans Vogn.

Fru A.M.P,. kunde ikke erindre, at hun skulde havde sagt i Tyskernes Paahør, at Hansen jun. var Kommunist, og hun kendte intet til Inddragningen af Køretilladelsen. Derimod fortalte hun, at hun i eet Tilfælde havde bedt den tyske Oberstløjtnant om at tilbagegive Hansen Køretilladelsen, og dette havde han ogsaa gjort.

Politimesteren begærede Fru A.M.P,. fængslet, sigtet for Angiveri, ...

Middelfart

Venstreblad

den 28. Juni 1945

...og de to kvindelige interne-rede, Fru A.M.P,. Strib, og Frk.R, Middelfart der sigtes hen-holdsvis for Stikkeri og for at have ageret Tolk, blev fængslet henholdsvis til 1. August og 25 Juli, idet Landsretten gav Politimesteren Medhold i, at de fortsat maatte holdes fængslet under Sagernes Behandling. Derimod fulgte Landsretten Dommerens Kendelse i Sagen mod Politiassistent S., Strib, idet den ikke fandt Anledning til en Forlængelse af Fængslings-kendelsen, saa i det Tilfælde fandt Løsladelse Sted i Gaar.

Middelfart Venstreblad

den 24. September 1945

"H.P.A,P." levede under falsk Navn.

I Sagen mod den tyske Haandlanger fra Strib, "H.P.A,P..",der befinder sig i Internat i Nyborg, er der kommet et overraskende Moment frem, idet "H.P.A,P.." har tilstaaet, at han de sidste 25 Aar har levet under falsk Navn.

Grunden til Falskneriet er den at han i 1920 fik en Dom for Bedrageri. Han ønskede imidlertid at slippe for det ubehagelige Ry, der siden denne Dom klæbede til ham, og med Bistand fra en anden Mand, en Tjener, lavede han det falske Navn og kaldte sig Siden rejste han til Tyskland, hvor han giftede sig og vendte derfra hjem, uden at nogen kendte hans virkelige Identitet.

Middelfart

Venstreblad

den 8. September 1945

H.P.A,P.s Indbo

beslaglagt.

Retten i Middelfart afsagde den 1. September en Kendelse om, at Møbelhandler H.P.A,P. Strib, , skulde have sit Indbo, bortset fra nødvendigt Bohave, samt 150 tyske Mark og 100 norske Kroner beslaglagt, efter at det er fastslaaet, at han har været Opkøber for Tyskerne. Hansen appellerede denne Kendelse til Landsretten, der har afvist Sagen med den Begrundelse, at en Bestemmelse som den foreliggende ikke kan indankes for Landsretten.

Middelfart

Venstreblad

den 1. December 1945

H.P.A,P. fra Strib fik sin Fængslingsfrist forlænget til 2. Januar. Han paaberaabte sig, at han "kun" var Værnemager og iøvrigt en god dansk Mand, men det hjalp altsaa ikke.

Middelfart

Venstreblad

den 10de juli 1945

Fængslinger, der forlængedes.

Retten i Middelfart forlængedes i Formiddags Fængslingskendelsen med fire Uger over nogle af de Personer, som blev arresteret den 5. Maj. Det drejer sig om ... og Ingeniør Friis, Strib ....

Middelfart Venstreblad

den 26. Juni 1945

Arbejdet for Tyskerne og brugt dem som Bussemænd.

Endelig afhørtes Entreprenør E. C. J., Strib der sigtes for Samarbejde med Tyskerne og for Trussel om Stikkeri.

Om det første Forhold erklærede han at han to Maaneder i 1944 havde haft to Spand Heste paa Lunde Flyveplads og i Aar eet Spand i et Par Maaneder. Herved havde han haft en Bruttofortjeneste paa ca 14.000 Kr. og en Nettofortjeneste paa ca. 4500 Kroner.

....

Endelig foreholdt Politimesteren ham, at han paa en Restaurant i Odense havde truet Hestehandler Anders Schmidt med Husmandsskolen, da et Skænderi mellem dem var udartet noget voldsomt; men J. affærdigede dette med, at de ved den paagældende Lejlighed alle havde været beruset, navnlig Schmidt, og havde han i det hele taget fremsat en saadan Udtalelse, hvad han selv betvivlede, saa var det rent Pjank, en ganske tom Trussel, eftersom han overhovedet intet havde haft med Husmandsskolen at gøre.

J. bad mindeligt om at faa Lov at komme hjem, eventuelt med Stuearrest i 14 Dage, dels af en meget privat Grund, dels fordi 450 Arbejdere skulde have udbetalt Efterbetaling fra ham, og det kunde ingen anden finde ud af.

Det kunde Politimesteren ikke se Anledning til, men begærede ham fængslet for fire Uger, og Dommeren afsagde Fængslingskendelse til 23 Juli.

Middelfart Venstreblad

den 4de August 1945

En Kvinde fra Strib som Stikker.

Hun anmeldte en Produkthandler i Fredericia for at "lukke Munden paa ham".

Politiet i Fredericia har anholdt en 32-aarig Fru I.I. C., der bor i Strib, og i et Grundlovsforhør i Gaar blev hun fængslet

Hun sigtes for Angiveri, og hun skal bl.a. have stukket Produkthandler Holm, Fredericia. Holm blev arresterer af Gestapo for at have fremsat tysk-fjendtlig Udtalelse . Da han var til Afhøring paa Staldgaarden i Kolding, saa han sin Rapport paa et Skrivebord, og øverst paa Siden havde Gestapo skrevet Fru I.I.C. Navn. Holm var derfor ikke i Tvivl om, hvem der havde stukket ham. Efter at have siddet arresteret nogen Tid i Kolding, blev Holm dog løsladt.

I Grundlovsforhøret indrømmede hun at have angivet Holm til det tyske Feltgendarmeri paa Hotel "Fredericia", ikke i nogen "ond" Mening, men blot for at faa Munden lukket paa ham. Han havde nemlig betegnet hende som Tyskertøs og sagt, at naar Tyskerne var ude, skulde hun nok faa Haaret klippet af og blive brændemærket forklarede hun i Retten.

Middelfart Venstreblad

den 16. November 1945

Frikorpsmand fra Strib i Middelfart Ret.

En Frikorpsmand, den 26-aarige A. .H., der bor i Strib, fremstilledes i Middelfart i Grundlovsforhør i Middelfart Ret. Han indrømmede, at han havde været i Frikorpset et Aars Tid, hvorunder han det meste af Tiden havde opholdt sig i Uddannelseslejr i Polen. Han havde tidligere været paa Aandssvageanstalt, og det var for at komme bort fra al det herhjemme, at han meldte sig til Frikorpset, forklarede han.

Middelfart Social-Demokrat

den 20. Maj 1946

Billigt sluppet.

A. H. Strib, som havde været Medlem af Frikorps Danmark, ansat ved det tyske Politi i København i 14 Dage og derefter været Medlem af O.T., blev i Lørdags ved Retten i Middelfart idømt 6 Maaneders Fængsel og mistede Retten til almen Tilid i fem Aar.

Der var taget visse forberedelser, såfremt Lillebæltsbroen skulle blive ødelagt

Middelfart Venstreblad

den 26. November 1945

Da Lillebæltsbroen

var i en kritisk Situation.

Der var tilrettelagt Færgefart mellem Middelfart-Strib og Fredericia, og Køreplanen var rede til at sætte i Kraft.

Tyskerne havde som omtalt Planer om, at Lillebæltsbroen skulde sprænges i Luften, og naar det ikke skete, skyldtes det besindige tyske Officeres Samarbejde med den danske Modstandsbevægelse.

Færgelejet i Strib blev sat i Stand

En Ødelæggelse af Lillebæltsbroen vilde have betydet den alvorligste Vanskelighed for Forbindelsen mellem Landsdelene, og Statsbanerne havde truffet de nødvendige Forholdsregler med Henblik paa den Situation, at Broen var blevet sat ud af Funktion. Herom fortæller Statsbanernes Blad "Vingehjulet".

- Forskellige Udveje var mulige, men som den lettest gennemførlige og økonomisk mest forsvarlige valgtes en Ordning, hvorefter Gods- og Vogntrafik skulde ledes over Strib-Fredericia, medens Persontrafikken skulde dirigeres over Middelfart-Fredericia,

Jernbanesporene mellem Middelfart og Strib var i en saadan Forfatning, at de nok kunde klare Godstrafikken , selv om de ikke har været benyttet længe. Derimod var Færgelejerne ikke beregnet og ikke i tilstrækkelig god Stand til en saadan Belastning, hvorfor DSB i al Stilhed lod dem reparerer, Yderligere blev Middelfart Havn, hvortil Persontra-fikken skulde føres, anbragt Friholderværker. I Fredericias nye Havn byggedes et Midlertidig Færgeleje med tilhørende Klap, Galge og Spil for Godsfærgerne, medens der blev anbragt Friholderværker for Personfærgerne.

Færgerne var klare.

Det var sværere at løse Problemet med tilstrækkelige Færger; men ogsaa det Spørgsmaal blev klaret, idet man besluttede, at "Dan" og "Orehoved" skulde benyttes til Afvikling af Gods- og Vogntrafikken. Disse Færger kunde kun tage 7 a. 8 Vogne pr. Tur, og det blev derfor besluttet at gennemføre uafbrudt Sejlads med begge Færger Døgnet rundt, hvilket vil sige ca. 25 Dobbeltture pr. Døgn mellem Strib og Middelfart.

Færgerne "Helsingborg" og "Kronborg" skulde have været benyttet til Persontrafikken mellem Fredericia og Middelfart, og da Persontrafikken i de sidste Krigs-aar blev mindre og mindre, regnede man med, at "Helsingborg alene kunde klare Persontrafik-ken. Færgen ,,Kronborg" skulde saa ligge i Reserve, saa den kunde sættes ind mellem Sjælland og Falster, saafremt Storstrøms-broen ogsaa vilde blive sprængt.

Køreplanerne laa færdige.

Man havde sikret sig saa meget indenfor DSB, at man havde ladet udarbejde nogle saakaldte "Brokøreplaner", som kunde være udsendt med Timers Varsel.

Heldigvis blev der aldrig Brug for disse Nødforanstaltninger, idet vi fik Lov til at beholde vore pragt-fulde Broer, men selv om DSB’s Arbejde paa dette Omraade var spildt, har det ikke været mindre rigtig og paaskønnelsesværdigt.

Automobilfærgen "Heimdal" oplagt i Strib havn 1940 - 1945 (1943)

Efterfølgende diverse notater vedrørende besættelsen:

Middelfart

Venstreblad

den 13de Januar 1945

Ingen Brændsel

til Strib Kirke.

Gudstjenesten i Strib Kirke i Morgen er aflyst, og Grunden er den, at man ved de meget sparsomme Brændselsbeholdninger ikke er i Stand til at bringe Temperaturen i Kirken op paa en forsvarlig Grad.

Middelfart Venstreblad

den 15de Maj 1945

Vejlby Kommune

De Beboere i Landdistriktet, som er tildelt Husholdningsbrænde for 25 Kr. og derunder kan ved Henvendelse paa Oddevej i Teglgaardsskoven, Middelfart Onsdag den 16. ds. faa udleveret endnu 1 Rummeter Brænde mod kontant Betaling.

Beboere fra Staurby, Røjle Mose og Røjle Skov maa møde mellem Kl. 8 og Kl. 12 og Beboere fra Kustrup og Aulby mellem Kl. 13 og 17.

Brændselsudvalget

Middelfart

Venstreblad

den 9de August 1945

En Tobakssag.

En Mand paa Egnen forelagdes i Gaar i Middelfart Ret en Bøde paa 1000 Kr. for at havde skaaret Tobak og solgt det med en Fortjeneste paa 150 Kr. Han ønskede Dom i Sagen.

Middelfart Venstreblad

den 2. Juni 1945

Et kvart Pund Kaffe pr. Maaned

hen i Juli Kvartal.

i den nye Rationeringsperiode kan man vente, at Smørkuponerne skal strækkes, saa de skal slaa til en Uge længere end ellers. For Sukkerets Vedkommende vil den maanedlige Tildeling blive uforandret, men den aarlige Syltesukkerration bortfalder. Ved det nye Kvartals Begyndelse skal man ogsaa have nye Kødkort. Disse vil indtil videre fungerer som sædvanligt, men der er aabnet Mulighed for at indføre en økonomisk Rationering, saaledes at en Familie faar en Ration, hvis Størrelse afgøres af en vis ugentlig Indkøbssum. Som mere glædeligt nyt kan nævnes, at man venter en Gang i Løbet af Perioden at blive i Stand til at give en Kaffetildeling paa 125 Gram Kaffe om Maaneden.

Middelfart Venstreblad

den 28de juli 1945

Strib - Pakkerne gjorde stor Lykke i Norge.

Sognefoged, Ostehandler A.Andersen, Strib, har til Norgeshjælpen sendt nogle Pakker Ost, i hvilke Sønnen, Arne Andersen, havde lagt en Seddel med Paaskriften:

Velbekomme. Hilsen fra Danmark.

Herpaa har Arne Andersen modtaget følgende smukke Takkeskrivelse fra Ullevål:

Blandt de mange gledelige overraskelser fikk jeg også fra Dem en i disse dage i form av en dejlig pakke. Her oppe kan vi aldrig komme til at begripe, hvorledes De har kunnet greie å hjelpe oss slikk. Pakken er fordelt til 6 forskjellige familier, som hermed sende Dem sin hjerteligste takk. Vi hadde en stor dag her paa Danmarks grundlovsdag 5./6. Alt godt for den nye hjerternes union mellem de to land.

Deres Agnes Rimestad, Ullevål sykehus

Middelfart Venstreblad

den 23. Juni 1945

Vejlby Kommune

Rationeringskort for Juli Kvartal uddeles Tirsdag den 26ds. fra Kl. 14 S 17 paa de sædvanlige steder. Nugældende Taloner, paaført Navn, Alder og Adresse, skal medbringes.

Kortene skal saa vidt muligt afhentes paa Udleveringsdagen af Voksne Personer. Sogneraadet

Middelfart Venstreblad

den 21de juli 1945

Alle vore Pengesedler skal

ombyttes fra Mandag til Onsdag

Beløb under 100 Kr. ombyttes blot ved Forevisning af Købekort, Beløb paa 100-500 Kroner kræver en Blankets Udfyldning, og Beløb paa over 500 Kroner skal indsættes,

Aktier og Obligationer skal anmeldes, og den samlede Formueopgørelse tilstilles Ligningsmyndighederne.

Middelfart Venstreblad

den 16de August 1945

Middelfart

Kommunale Elektricitetsværk.

I Henhold til Handelsministeriets Cirkulære af 10. August D.A. forhøjes fra 15 August den maanedlige Ration af elektrisk Strøm til Husholdningsbrug til kWh. pr Husstand og 2 kWh. pr. Person i Husstanden.

Middelfart Venstreblad

den 9de August 1945

En halv Snes Tyskerbørn i Middelfart

De sidste Aars Stigning i Børnetallet maa almindeligvis hilses med Glæde, for saa vidt Børnetallet en Overgang var ved at stagnere. Den almindelige Tilfredshed kan dog ikke siges at gælde de Børn, som fødtes med tyske Soldater som Fædre under Besættelsen, og som har kostet den danske Stat store Summer. Heldigvis har Middelfart ikke været saa slemt med i denne Henseende, som mange havde frygtet, idet der indtil nu her i Byen er født omkring en halv snes Børn af den Slags.

Middelfart

Venstreblad

den 6te September 1945

Strømpemærke

til Damerne i Dag.

I Løbet af Dagen vil fra Handelsministeriet udgaa Meddelelse om, at et Strømpemærke sættes i Kraft. Mærket kommer Damerne til Gode, Mæn-dene maa vente en Tid endnu.

Middelfart Venstreblad

den 1ste August 1945

Afskedsfest for Middelfart Vagtværn.

Ved en Afskedsfest for, holdt i hjertelige Former, blev der i Gaar sagt Middelfart Vagtværn Tak for dette Arbejde gennem de forløbne seks vanskelige Maaneder, hvor Middelfart efter 1September (1944) stod uden Politi. ...

Det populære Middelfart-Vagtværn, der paa ret enestaaende Maade løste mange Opgaver til Gavn for Byens Borgere, er hermed traadt tilbage, og Korpsets Medlemmer er atter gaaet i Gang med deres „civile" Arbejde.

Middelfart Venstreblad

den 12te September 1945

Idømt en Bøde paa 2000 Kr.

for de ulovlige Æbleblade.

Ved Retten i Middelfart blev Fabrikant Ølholm Larsen, Ejby, idømt en Bøde paa 200 Kr. for sin ulovlige Handel med Æbleblade. Desuden konfiskeredes Fortje-nesten paa 8930 Kr.

(Anklagen gik ud på at han havde solgt omtalte Æbleblade som Tobakserstatning.)

To ulovlige Tobakshandler

takseret i Middelfart Ret.

To ulovlige Tobakshandlere blev i Dag takseret ved Retten i Middelfart. Der var i begge Tilfælde solgt ulovlig Tobak, hvorved de forskellige Bestemmelser var blevet overtraadt. De to Tobaksavlere, der begge var fra Vestfyn, maa bøde henholdsvis 200 Kr. og 100 Kr.

Middelfart Venstreblad

den 6te September 1945

Skulde Strib have haft et tysk

Benzindepot til Krigsmarinens Forsyning.

For Københavns Byret behandles en Sag mod en tyskfødt Grosserer W.Henriksen, som bl. a. sigtes for at have forsøgt at oprette et Benzindepot i Strib for den tyske Krigsmarine. Selv paastaar Henriksen dog, at der ikke var Tale om at forsyne Krigsmarinen med den rumænske Benzin, som skulde paafyldes Tankene i Strib, den skulde alene gaa til danske Virksomheder. Men da der som bekendt ikke kunde sælges Benzin af private Firmaer til dansk Forbrug, tager man ikke Paastanden alvorligt. Henriksen har indrømmet, at han sammen med en bekendt af sig stod i Begreb med at faa Benzinen gennem et tysk Firma, men hvorfor det da ikke blev til noget, kunde han ikke sige.

Middelfart Venstreblad

den 1. Oktober 1945

Tør Tobak modtages til C.W.Obel, Aalborg:

Nr. Aaby St. Tirsdag den 2. Oktober Kl. 9-11,30

Kauslunde St. (Svinerampen) Fredag den 5. Oktober

Kl. 8,30-11

Middelfart (Toldkammeret) Fredag den 5 Oktober

Kl. 8.30 - 11.

Røjle St. Mandag den 8. Oktober Kl. 8,30 - 11

og 13 - 15.

Anmeldelse af Partierne sker til Købmand H.A.Madsen, Røjle Telf. 36 og Kømand Vork, Nr. Aaby, Telf. 190, eller til undertegnede, hvor De vil faa Tid opgivet for at und-gaa for lang Ventetid.

Vaad Tobak, Tobak med fede Stilke modtages ikke.

N.B. ! Husk Dyrkerkortet.

I. C.Juul, Telf. 500 og 509. Middelfart

.Middelfart

Venstreblad

den 24. September 1945

De nye Biler bliver dyre.

Den billigste Efterkrigsvogn, der nu sælges paa det engelske Marked, er en Morris 8, en 2-Dørs, lukket Salon-Model. Den koster 4700 Kr. plus 1320 Kr. i Omsætningsskat, i alt altsaa 6020 Kr. til Sammenligning tjener, at en lignende Model før Krigen kostede 2560 Kr.

Middelfart

Venstreblad

den 12. Oktober 1945

Sort Børs i Strib med amerikanske Cigaretter.

Politiet har anholdt en 22.aarig Mand i Strib, som solgte amerikanske Cigaretter til sine Kammerater for 1S1.25 Kr. pr stk. Han oplyste, at han havde købt Cigaretterne i Kolding og udelukkende for at gøre sine Kammerater en god Tjeneste. Omsætningen havde været paa ca. 200 Cigaretter. Han blev løsladt, men Sagen vil faa Efterspil i Retten.

Middelfart Venstreblad

den 27. Oktober 1945

Nye Tørvemærker i Kraft.

En af de nærmeste Dage, maaske allerede Mandag, sættes to nye Tørvemærker i Kraft, nemlig Mærkerne B og C.

De. der endnu ikke har faaet Dækning for A-Mærkerne, vil dog faa en Fortrinsstilling ved Indkøb af Tørv, men man regner med at en Del af Industriens Beredskabstørv, som de maa aflevere i samme Forhold som de faar udenlandsk Brændsel, kan indgaa i Handelen.

Middelfart

Venstreblad

den 21. November 1945

250 Gram Kaffe

til alle over 6 Aar.

Man kan i Stedet for Kaffen købe

200 Gram te

eller 500 Gram Kakao.

Nu er det afgjort, at vi faar Kaffe til Jul. Det Skib der er paa Vej med kaffen, ventes hertil 1. December, og den vil være klar til at fordele til Forretningerne omkring den 18. - 20. December

Middelfart

Venstreblad

den 5. December 1945

Margarine inden saa længe.

Der er Mulighed for, at Margarine-industrien vil komme i Gang et Stykke ind i det nye Aar...

den 6. Februar 1946

20 Dages Hæfte for at have solgt Rationeringsmærker.

I Retten i Middelfart fik en Mand i Gaar 20 Dages Hæfte, fordi han havde solgt sine Smør- og Sukkermærker. Han gik straks i Gang med Afsoningen.

Middelfart

Social-Demokrat

den 1. Februar 1946

150 Gæster paa Smugkro i Strib.

I Strib mangler man et Sted at more sig. Der er intet Hotel, men det ser ud til, at en foretagsom Dame paa Stedet har løst Hotel-spørgsmaalet paa sin egen Maade. I hvert Fald har Politiet nu afsløret en Smugkro, hvor der blev solgt Spiritus og engelske Cigaretter i stor Udstrækning.

Politiet har gennem nogen Tid haft et godt Øje til den paagæl-dende Dame, men først i Gaar kunde man slaa til og forelægge hende saa vægtige Beviser, at hun maatte staa ved sin Virksomhed.

Det er konstateret, at Damen siden Maj Maaned har solgt flere Tusinde engelske Cigaretter, som kostede 1,50 eller 1,75 pr. Stk. Priserne paa Spiritus var heller ikke smaa. En Bajer kostede 1 Kr., en Flaske Frugtvin 20 Kr. og en halv Snaps 25 Kr. Politiet regner med, at omkring 150 Personer har besøgt Stedet, og foreløbig kender man Navnene paa 15 af dem. Det vil ogsaa blive undersøgt, hvem der har leveret Varerne til den ulovlige Handel, og der venter de implicerede klækkelige Bøder.

Middelfart Social-Demokrat

den 2. Maj 1946

Strib-Dame

60 Dage i Fængsel.

En Dame fra Strib fik i Gaar ved Retten i Middelfart 60 Dages Fængsel. Hun havde drevet smugkro og handlet med engelske Cigaretter i stor Udstrækning, og endvidere havde hun optraadt som Hæler i Forbindelse med forskellige Sommerhustyverier.

Middelfart

Social-Demokrat

den 23. Juli 1946

Tankbaad til Strib.

Slæbebaaden »Mjølner« kom i Gaar til Strib med Tankbaaden »Odin«, som medførte 500 Tons Solarolie. Olien blev pumpet op i Tanken ved Havnen. Det er den første Olietilførsel til Tankanlæget i Strib efter Krigen.

Middelfart Social-Demokrat

den 23. Maj 1946

Leg med tysk Karabin

koster en Mand livet.

Ved en tragisk Ulykke i Staurby i Aftes dræbtes den 16 aarige unge Medhjælper Arne Nørgaard Andersen ved Vaadeskud gennem Maven.

Middelfart

Social-Demokrat

den 3. August 1946

Flittig Tyv

paa Spil i Strib.

Hos fotograf Lyngstrøm, Strib, har der været en ihærdig Tyv paa Spil. Han har gennemrodet hele Lej-ligheden, og hans Udbytte har været mellem 7-800 Kr. i Kontanter, nogle Ratione-ringskort, Benzinkort til 3 Maaneder og forskellige Beklæd-ningsgenstande. Tyven har skaffet sig Adgang til Lejligheden, hvis Beboere var udrejst, ved Hjælp af en falsk Nøgle.

Middelfart Venstreblad

den 4de August 1945

Annonce)

Autohjælp Auto-Service

Har De en Vogn,

gammel eller ny, der trænger til Eftersyn efter Opklodsningen,

da henvend Dem til

Maskinfabrikken C.F.C.,

Strib. - Telf 117.

Det rigtige Sted. - Opladning af Akkumolatorer,

Den rigtige Service

Efter at politiet i efteråret 1944 blev taget og interneret, blev der indført udgangsforbud i en periode.

Alle skulle bære et såkaldt legimationskort,