Embedded Files
Fæster fra 1887 Rasmus Andersen, hustru Karen Andersen
Rasmus Andersen blev født den 18. november 1854 i Staurby som søn af Anders Nielsen og Marie Kirstine Rasmusdatter. Den 12. januar 1887 blev han, gårdfæster af Staurby, gift i Vejlby kirke med Karen Andersen, som var født den 28. februar 1865 i Staurby som datter af gårdmand Hans Andersen og hustru Abelone Rasmusdatter. I 1887 fulgte Rasmus Andersen sine forældre som fæster på gården.
Da Indre Mission i anden halvdel af 1800-tallet vandt frem i Vejlby sogn, sluttede Rasmus Andersen sig til bevægelsen. Han var med ved oprettelsen af Vejlby Missionshus, indviet i 1883, og da Vejlby Pigeforening (under KFUK) blev stiftet i 1885, blev Rasmus Andersen formand for foreningen. I en beretning fra 1918 omtales hans arbejde således: ”Gdmd. Rasmus Andersen, Staurby, arbejdede i en årrække meget for Guds rige, og særlig i Pige- og Kvindeforeningen virkede han […] til megen velsignelse. I efteråret 1901 trak han sig efter egen begæring ud af bestyrelsen”. Han var endvidere medlem af værgerådet og tilsynsførende ved optagelseshjemmet i Vejlby Munkgård. I 1912 købte Rasmus Andersen ”Lundsgård” fra Hindsgavl og blev selvejer.
Ildløs
Fredag 14. maj 1915, en dag med storm og regn, udbrød der ved 15-tiden brand på loftet over kostalden (eller laden) på Rasmus Andersen gård, hvorfra den siden bredte sig til Nørregård, som tilhørte Søren Nielsen Mathiesen. Det var begge ældre gårde med stråtækte længer. Der kom brandsprøjter fra Middelfart og omliggende landsbyer; men de nåede dårligt frem, inden gårdene kl. 16 var rygende ruindynger. Gambæksgård, som tilhørte Hans Jørgen Jørgensen, lå i farezonen; men dens teglhængte stuehus vendte mod brandene, hvilket sandsynligvis reddede den. Hos Rasmus Andersen indebrændte 8 heste, 22 kreaturer og 6 svin. Hos Søren N. Mathiesen drejede det sig om et føl, hvortil kom nogle kalve, som måtte slagtes. De to gårde var hver forsikrede for 23.000 kr.
Den 15. maj blev der afholdt brandforhør. Man formodede siden, at branden var opstået ved kortslutning. Den 20. maj 1915 meddelte Middelfart Avis, at Herman Jacob Sørensen og tjenestekarlene Peder Rasmussen, Chr. Thomsen og Hans Jensen i anerkendelsesgaver fra forsikringsselskabet Asperupkassen hver havde modtaget en smukt graveret sølvspiseske med tak for udvist flid ved branden i Staurby den 14. maj. Da en af Rasmus Andersens tjenestekarle blev afhørt om branden, afgav han så modstridende oplysninger, at han blev arresteret som mistænkt. Under forhør lykkedes det ham dog at afgive en tilfredsstillende forklaring, og efter en uges tid blev han løsladt. Den 2. juli meddelte Middelfart Avis, at Stiftamtet havde resolveret, at der ikke skulle foretages videre i anledning af brandene hos Rasmus Andersen og Søren N. Mathiesen.
Som datteren Abelone huskede branden
”Den største begivenhed, jeg husker, var da fars og naboernes gårde brændte i 1915. Hans Peter Hansens gård [navnløs, på tomten byggedes Staurby Pigehjem, gården flyttede til Strib Landevej 114], var brændt nogle måneder før [23.3.1915], og min far og nogle andre bønder var gået ned til ham for at tale om, hvornår de skulle køre grus og sten til den nye gård. Imens gik der kortslutning i ledningerne på Lundsgård, og ilden slog ud af stråtaget. I løbet af en halv time brændte laderne ned. Alt brændte ned, fordi der var stråtækt, også stuehuset, selv om det var nyt, og staldene. Far var på vej hjem, da han så branden, og han løb af sted; men han kunne ikke hjælpe på nogen måde. Det var for sent. Tolv køer og ungkreaturer blev kvalt af røg, og otte heste indebrændte. Der havde kun været to knægte hjemme, da branden brød ud; men de havde kun sørget for at redde deres egen forsikringspolice, så de fik ikke reddet noget som helst andet. Det var en stor sorg for far.
Ilden bredte sig til nabogårdene. Nørregård nedbrændte fuldstændig, [På] Hans Jørgen Jørgensens gård [Gambæksgård] brændte alt, undtagen stuehuset. [Denne gård brændte først en snes år senere]. Hos vor nabo fik man reddet næsten alt, for der var flere hjemme, og de havde lidt mere tid. De havde en dygtig karl, som løsnede dyrenes bindsler, så de kunne løbe ud på marken, og de fik også møbler og sager ud af huset i tide. Karlen fik siden en præmie. Min far var meget ked af det. Han syntes ikke, han kunne begynde at bygge en ny gård op i den alder, han havde. Han havde solgt 17 tønder land til Kristiansdal, fordi den nye nordvestfyenske jernbane gik over jorden og skilte markerne ad. Nu solgte han 38 tønder land til Højgård og beholdt selv 10 tønder land. Han byggede en lille, dejlig ejendom for brandforsikringen”.
Der sælges fra
Rasmus Andersen genopbyggede ikke sin gård, men solgte fra, hvorefter han lod opføre et husmandsbrug på 10 tdr. land. Allerede den 31. maj 1915 kunne man i Middelfart Venstreblad læse, at gårdmand Hans Petersen, Christiansdal, havde købt en jordlod på ca. 12 tdr. land af Rasmus Andersen for 9.000 kr. Jordlodden lå bekvemt langs køberens øvrige marker og afskåret fra sælgerens, idet Nordvestfyenske Jernbane var anlagt hen over marken.
I juni 1915 købte Rasmus Andersens svigersøn, slagter Karl Lund, Skrillinge mark, resten af Lundsgårds jord, ca. 50 tdr. land for 46.000 kr. Rasmus Andersen forbeholdt sig dog de gamle gårdbygninger, assurancesummen og nogle skæpper land til en byggeplads. Nu kan man undre sig over, at der var gårdbygninger tilbage efter branden, ligesom det jo endte med, at Rasmus Andersen beholdt 10 tdr. land til sit nye husmandssted. Det blev Hans Clausen, som ca. 1917-18 købte og opførte Staurby Højgård på de frasolgte 50 tdr. land.
Rasmus Andersen døde den 2. december 1923. Den 4. april 1937 døde hustruen, gårdejerske Karen Andersen.
Børn
Marie Andersen, født 1.4.1889. Gift i Vejlby 27.9.1911 med Karl Petersen Lund, født 2.7.1885, søn af slagtermester Anders Petersen Lund, Skrillinge Mark.
Peder Andersen, født 12.6.1891. Ved folketællingen 1921 opholdt han sig hjemme som beskæftiget ved landbrug.
Johannes Andersen, født 3.7.1894. Student Fredericia 1913, cand. theol. 1919 (laud), adjunkt Herlufsholm Skole 1920, sognepræst i Herslev vest for Fredericia 1927-32. Gift i Vejlby, Vends, 1928 med Karen Elsebeth Hansen, født 1902, datter af sognepræst Mathias Hansen, Vejlby, og Helga Marie, født Hvidberg. Johannes Andersen døde i 1932, og blev begravet i Vejlby af svigerfaderen. Hustruen døde i 1992 og blev ligeledes begravet her.
Alfred Andersen, født, 13.11.1896. Ugift. Overtog sammen med søsteren Kirstine fødehjemmet.
Abelone Andersen, født, 1.1.1900. Gift i Vejlby den 4.7.1923 med gårdejer Ejnar Jakob Immanuel Kastrup, Horserød, Hornbæk sogn, Nordsjælland, født den 20.2.1900 i Gjellerup sogn, som søn af sognepræst Nikolaj Andreas Bryndum Kastrup i Ørslev præstegård ved Slagelse.
Kirstine Andersen, født, 2.7.1903. Ugift. Overtog sammen med broderen Alfred fødehjemmet.
Da Karen Andersen døde i 1937, overtog børnene Alfred Andersen og Kirstine Andersen ejendommen. Den solgte de i 1965 til Carl Emil Højer, som her drev en forretning med brugte bildæk. Det er ikke lykkedes at finde ud af, hvor de to søskende derpå flyttede hen, heller ikke, hvornår de døde.
Kilder
Dødsfald [Rasmus Andersen] (i: Middelfart Avis 3.12.1923, s. 2).
Jeppesen, Børge: Vejlby Pigeforening (i: Bavnen / udg. af Vejlby-Strib Lokalhistoriske Forening,
2008, nr. 2, s. 17-20).
Kastrup, Abelone: Staurby omkring Første Verdenskrig. (i: Bavnen / udg. af Vejlby-Strib
Lokalhistoriske Forening, 1991, nr.3, s.5).
Middelfart Avis, Middelfart Venstreblad.
13.12.2024 / km
Page updated
Google Sites
Report abuse