Med indsættelsen af dampfærger til afløsning af dampbådene i 1872 indledtes en ny æra på Lillebælt

(på denne side omtalt til og med år 1885)

Middelfart Avis

                        den 13de Februar 1872.

- Den ny Dampfærge ved Strib vil ventelig blive sat igang til 1ste Marts. Der mangler endnu Skinne-Klappernes Anbringelse i Havnen i Strib, ligesom der endnu skal nedrammes endel Pæle, imellem hvilke Færgen skal ligge, naar Vognene glide ud paa dens Dæk. Selve Dampfærgen bliver for Øieblikket underkastet en indvendig Istandsættelsen for 1ste og 2den Klasses og 3die Klasses Reisende foretages nogle Forandringer for at frembringe flere Bekvemmeligheder for de Reisende. Til hver Kahyt findes to Nedgange, men da Trapperne ere meget steile, blive ogsaa disse gjorte mere bekvemme.

    Middelfart Avis

     Onsdag den 20de Marts 1872.

 Fra igaar skulde Dampfærgen paa Lille Belt begynde regelmæssig at overføre Godsvogne mellem Fyen og Jylland. Iforgaars Aftes kom de første tydske Godsvogne til Fyen.

  - Efter Forlydende var Stormen igaar til Hinder for at Dampfærgen kunde gaa over med Vognene fra Hurtigtoget.

          Middelfart Avis

                    den 6te April 1872.

- I Frederits ere Bropengene for Gods og Kreaturer nu bortfaldne, efterat Dampfærgen mellem Strib-Frederits er tagen i Brug, hvorved Forsendelsomkostningerne formindskes et Par Sk. pr. Pd.     

             Middelfart Avis

                Torsdag den 18de April 1872.

- Dampfærgen "Lillebelt" er nu sat i regelmæssig Fart mellem Strib og Frederits, og besørger nu Overfarten mellem alle Tog.   - I Mandags Eftermiddags overførte Damp-færgen foruden Godset tillige to Extratog fra Fyen med Kreaturer, som alle overførtes i Vognene.

                      Middelfart Avis

                           Onsdag den 15de Mai 1872.

- Efter hvad vi havde bragt i Erfaring, har Anbringelsen af Dampfærgen paa Lille Belt fremkaldt en langt over Forventning stærk Benyttelse af vore Jernveie til Forsendelse af Gods. Den tidligere Omladning af Kjøbmandsvarer var nemlig ikke blot tidsspildende for Forretningsmændene og bekostelig for Jernveiens Bestyrelse, men den medførte tillige den store Ulempe, at Pakker og Lignende, som ikke kunde taale Regn, Stød eller den ved Omladningen haarde Behandling, bleve beskadigede baade udvendig og indvendig. Nu undgaaes Alt af den Art, og Forandringen er hurtig bleven sporet i Handels-verdenen, saa at Benyttelsen nu er saa stærk, at der allerede siges at være Tale om at søge Bevilling til Anskaffelse af endnu en Dampfærge, ligesom det vel ikke vil vare længe inden der bør tilveiebringes et saadant Befordringsmiddel for Store Belt.

    Middelfart Avis

     Fredag den 24de Mai 1872.

 - I Anledning af vor Meddelelse forleden om Dampfærgen over Lille Belt oplyste "Fs.Sttd.", at fra den Dag, da Dampfærgen blev tagen i Brug, nemlig den 15de Marts, indtil den 11te Mai er der mellem Fyen og Jylland blevet overført 1257 Godsvogne, hvoraf 939 læssede, og Færdselen er stadig stegen, saaledes at der i Ugen fra den 6te til den 11te Mai overførtes 328 Vogne (hvoraf 224 læssede), altsaa i Gjennemsnit 47 Vogne om Dagen, medens det i Gjennemsnitsantal i den første Tid kun var 6  

         Middelfart Avis

               Mandag den 12te Juni 1872.

- Ved Dampfærgen i Frederits lader Staten i denne Tid opføre en smagfuld Pavillon med overhængene Tag og Bænke udenfor. I dens Indre indrettes passende Ventesale, Billetkontor, Klosetter osv. - Det tør antages, at en lignende Bygning vil blive opført paa Strib.

              Middelfart Avis

              Mandag den 20de Juni 1872.

 -  Efter den 8de Juli d.A. vil Dampfærgen "Lillebelt" i nogen Tid blive tagen ud af Fart for at underkastes det almindelige aarlige Eftersyn. - Overfarten vil i denne Tid midlertidigen blive besørget af de almindelige Dampskibe, og vil der for   ►

Omladningen i Strib og Frederits blive afordret for alt lokalt Fragtgods, der befordres efter 100 Pds. Taxten 2 Sk. pr. 100 Pd. og for alt lokalt Fragtgods, der befordres efter Vognladning-Taxten, 2 Rd. pr. Vogn-ladning a 12,000 Pd. - Nærmere Bekjendtgjørelse om Dagen, naar Dampfærgen afgaaer fra Frederits, vil i sin Tid udgaa.       ■

          Middelfart Avis

            den 11te September 1873.

              Efterlysning

Som bortløben ved Omladningen i Strib den 6te dennes efterlyses herved et Faar, saavidt vides uden Mærke. - Underretning bedes snarrest meddelt Strib Station eller Chefen paa Dampfærgen "Lillebelt".

           Middelfart Avis

                   den 8de Juli 1874.

 (vedr. 6te Juli-Festen - 25 år) .......

Der var saaledes almindelig Klage over de Forsinkelser og Uregelmæssigheder, som fandt Sted med Jernveitogene ligefra Formiddagstiden af. Natten til igaar var høist ubehagelig for mange Mennesker, navnlig bleve Deltagere fra Fyen og Sjælland paa Hjemreisen i hundredvis opholdte fra 1-3 Timer i Strib, den "vildende Mark" - som sal. Orla Lehmann vilde havde sagt, dersom han kunde have set da Tid var - hvor der hverken er Sæde eller Leie, kun Skinner og Sand, men ikke saa meget som et Glas Vand. Men havde saaledes Jernveisbestyrelsen ikke Held med sig til ved denne Leilighed at tilfredsstille Tidens Krav,  ►

saa skal det siges, at dette over Forventning var lykkedes Frederits’ Beboere, Festkomiteen og enhver, som havde havt med Festen at bestille; herfra bør der maaske giøres en lille Undtagelse i Henseende til Maden ved Festmaaltidet    - den "aandelige" Føde: Taler Sange og Musik var den fortrinligste, man kunde ønske Sig, selve Maden derimod var for en stor Del tør, ufestlig, treven, tvær og i bogstaveligste Forstand "ufolkelig". Den (Maden) havde vist været god et Par Dage iforveien, men adskilligt af den - deriblandt Brødet - var skaaret meget for tidlig. Imidlertid var det jo til at overvinde; Soldater, som de fleste af Deltagerne vare, ere sjeldent forvænte i den Grad, at de ikke kunde undvære Mad en Dagstid, hvad mange af dem, som havde gjort Regning paa et godt Maaltid Mad til 2 Rd. ,vel tildels maatte; men vor Anke gjælder dog først og sidst den paafaldende Uregelmæssighed i de lovede Extratog. For Middelfarts Vedkommende, hvorfra sikkert henved 1000 Mennesker deltog, kunde meget være lettet - ogsaa for Andre - dersom man havde villet sende et Dampskib herned fra Strib istedetfor rolig at se paa, at pinedes med at staa og vente i lange, kjedlige Timer baade her og i Strib.      ■

           Middelfart Avis

                   den 20de Juli 1875.

......... -  Ved de fleste Stationer, saasom Tommerup, Bred, Aarup, Gjelsted osv. var pyntet med Flag og Grønt, enkelte Steder var der ogsaa reist Æresporte og en Mængde Mennesker samlet, som gjorde sig Haab om at faa Leilighed til at hilse paa Kongen og Kronprindsen, men Kongetoget holdt ingen Steder, det gled langsomt forbi alle Stationer, ogsaa forbi Middelfart, medens Kongen sendte sin venlige Hilsen til de Tilstedeværende. Ved Ankomsten til Strib, som skete Kl. 8,57, modtoges Hs. Majestæt af Chefen og Officerer af 36te Bataillon (Middelfart), Byens civile Embedsmand, Omegnens Præster, de nærmeste Sogneraad, Veilby Vaabenbrødreafdeling og en Mængde Beboere saavel fra Omegnen som fra Middelfart . Ventepavillonen, Perronen, Færgehavnen og Dampfærgen vare rigt smykkede med Blomsterguirlander, Vimpler og Flag, blandt hvilke ogsaa saaes det svenske, norske, russiske, engelske og græske Flag. Det flagsmykkede Kongetog gled ind under Perronen, udbragte Herredsfogden et "Længe leve Kong Christian den Niende" der besvaredes med kraftige Hurraraab. Hs. Majestæt og Hs. kgl. Høihed Kronprindsen takkede for den venlige Modtagelse og de talte derpaa Begge længe med de Tilstedeværende, navnlig underholdt Kongen sig med de tilstedeværende Landboere, til hvem han bl.A. udtalte sin Glæde over de lyse Udsigter for en god Høst. - Efter tretten Minutters Ophold gik Kongen og Kronprindsen, ledsaget af deres Følge, - bl. hvilket bemærkedes General Vilster og Biskop Engelstoft, - ombord i Dampfærgen, som strax løb ud af Havnen, ledsaget af Dampskibet "Gerda". Ved Afgangen udbragtes endnu et "Længe leve Kong Christian den Niende", som, da Hurraraabene vare ophørte, efterfulgtes af et "Længe leve Hs. kgl. Høihed Kronprindsen", der ligeledes besvaredes med kraftige Hurraraab. - Under Seiladsen ytrede saavel Kongen som Kronprindsen, der Begge for første Gang vare ombord i Dampfærgen, deres levende Interesse for Fartøiet, som de besaa overalt, og de vare Begge et Øieblik oppe paa Kommandobroen. - Kl. omtr. 9,30 løb Dampfærgen ind i den festlig smykkede Havn ved Frederits ...

Stiftamtmand. Kmh. Heltzen var ikke i Kongens Følge igaar ved Ankomsten til Strib; han blev repræsenteret af Amtmand Dahlerup. Kamhr. Heltzen ledsagede nemlig igaar Morges Ds. kgl. Høiheder Kronprindsesse Lovisa og Prindsesse Thyra til Ravnholdt.

-  Dampfærgen præsenterede sig meget smukt igaar ved Kongefærden. Den havde mange Flag og dens Galleri var sirlig pyntet med Guirlander og Kongens og Kronprindsens Navnetræk. Fra Dampfærgens Midte vaiede Kongeflaget. - Endel af Pynten ved Strib Færgehavn var, efter hvad der er os meddelt, udført af Egnens Beboere, navnlig Fiskere o.Fl. ----

            Middelfart Avis

               den 20de September 1875

- Endelig i Lørdags er den tredie af de fra Fængselet i Haderslev i Juli Maaned udbrudte Fanger bleven anholdt ombord paa Dampfærgen mellem Strib og Frederits. Styrmanden og en anden Mand paa Dampfærgen havde fra Politiet heri Byen faaet Signalementet opgivet og da de mellem de Reisende med Hurtigtoget herfra troede at se Fyren, anholdt de ham og overgav ham til Politiet i Frederits, som strax sendte ham hertil. Han har streifet om siden Natten mellem 27de og 28de Juli. Den 4de August om Morgenen stjal han og en anden ad de ubrudte paa Strib samme Dag blev den ene, som bekjendt, anholdt af Politiassistent Bosse. Den af de Undvegne, der var draget nordpaa, blev kort efter paagreben i Veile.

  Middelfart Avis

                     den 1ste December 1875.

 - Paa den i Folkethinget foreslaaede Finanslov begjærdes en Bevilling af indtil 1000 Kr. til Anlæg af en Holdeplads ved Kauslunde. - Til Anskaffelse af endnu en Dampfærge paa Lillebelt forlanges 240.000 Kr. (Dampskibet "Niord", der nu anvendes som Reserveskib, foreslaaes flyttet til Masnedsund - Falster). Til Istransporten paa Lillebelt foreslaaes Anskaffelse af 4 Baade osv. til et Beløb af 4000 Kr. (hvorfor mon man endnu ikke vil tænke paa at indrette sig saaledes, at der til enhver Tid kan gaaes over paa det Sted, hvor Vandet er aabent?) Til Udvidelse af de jysk-fyenske Jernveies Driftmateriel begjæres endvidere 890.535 Kr

             Middelfart Avis

                den 2den November 1875.

Dampfærgeforbindelsen paa Storebelt er opgiven, navnlig af Hensyn til de kostbare Havneanlæg paa Halskov Rev og ved Slips-havn eller Knudshoved, men dog ogsaa fordi det har vist sig, at Dampfærgen mellem Strib-Frederits (trods den Dygtighed hvormed den føres) har vist at have store Vanskeligheder. (Det hidrører nu selvfølgelig væsentlig fra, at man har lagt Dampfærge-forbindelsen ved Beltets bredeste og van-skeligste Sted; man seiler ved Strib-Frederits hver Gang omtr. ¾ Mil, medens man ved Middelfart - Snoghøi kun har 12 til 1600 Alen).

               Middelfart Avis

                     den 22de Januar 1876.

 - Dampbaaden "Uddevalla" skal, ifølge svenske Blade, være leiet som Reserve-dampskib af den danske Regering for at vedligeholde Forbindelsen over Lille Belt imellem Strib og Frederits - for Jernveiens Regning.

Middelfart Avis

                 den 26de Oktober 1877.

- Til den ny Dampfærge paa Lillebelt, der er bygget paa et tysk Værksted ved Østersøen, var der, som bekjendt, paa Finansloven for 1876-77 bevilget 240.000 Kr. Af dette Beløb er sparet 59.000 Kr. S hvilket bl.a. giver endnu et Bevis for, hvorledes Arbeids- og Jernpriserne ere faldne i det sidste Par Aarstid.

           Middelfart Avis

       Onsdag den 27de December 1876.

 - Rydningen af Jernveiene baade i Jylland, Fyen og Sjælland har under Snestormen været umulig og, efter at den i Fredags til dels var ophørt, meget vanskelig. De enkelte Poster som ere befordrede, ere førte frem ad Landeveien, dels med Slæde og dels med Vogn, men de ere flere Gange vendte om og have idet Hele havt store Vanskeligheder at overvinde. Af en ikke ubetydelig Del Postsager fra Sjælland og Fyen, som i Fredags kom hertil ad Landeveien, var meget bestemt til Jylland og blev med stort Besvær ført videre til Strib og derfra til Frederits. Det er ubegribeligt, hvorfor man ikke lod et Dampskib løbe hertil fra Frederits for at føre Posten over, istedetfor paa en baade møjsommelig og langsom Maade at føre dem af den saagodtsom ufremkommelig Landevei.

- I Mandags Aftes lykkedes det at faa den fyenske Jernvei tildels ryddet og igaar løb flere Tog.

 Middelfart Avis

                  den 15de Juni 1877.

-  5te Bataillon afgaaer Dags Morgen ad Jern-veien fra Odense til Strib og videre til Hor-sens, hvorfra Marchen sker ad Landeveien til Leiren ved Hald, hvor Bataillonen indtræffes paa Mandag - 2det Dragonregiment afmarchere paa Søndag fra Odense ad Ruggaardsveien og videre ad Middelfart-Bogense Landeveien til Strib, hvorfra Regimentet paa Tirsdag befordres med Dampfærge til Frederits og videre ad Jernveien til Horsens. Herfra fortsættes Marchen til Leiren hvor Regimentet ankommer Fredag den 22de ds. - Natten mellem Søndag og Mandag indkvar-teres Regimentet i Egnen omkring Ruggaard og Natten mellem Mandag og Tirsdag i Veilby Sogn i Nærheden af Strib.

                   Middelfart Avis

                            den 14de Februar 1878.

 - Natten til Mandag kom et ungt sindsvagt Fruentimmer under Bevogtning med Nattoget ad Jernveien til Strib og derfra med Dampfærgen til Frederits, hvor hun, ifølge "Dgt.", i Havnen saa Leilighed til at springe ud i Vandet. Besætningen paa Damp-færgen fik hende dog heldigvis op, hvorefter hun førtes til Byens Sygehus.

                    Middelfart Avis

                             den 12te August 1878.

 - Fra Onsdag den 14de ds., at regne og indtil videre blive paa Grund af Beskadigelse af Broklappen ved Dampfærgehavnen i Frederits Leveringsfristerne satte ud af Kraft for Gods i hele Vognladninger, der skulle føres over Lillebelt, ligesom Styrtegods kun leilighedsvis vil kunne modtages til Befordring, saaledes at Ansvar for Tab og Skade ved Overførelsen bortfalder for Jernveiens Vedkommende.

          Middelfart Avis

        1ste-4de-6te-18de-20de-22de- og 28de

                          Februar 1879.

I Lørdags var Forbindelsen mellem Strib-Frederits meget besværlig, idet Dampfærgen, da den om Morgenen skulde over til Fyen, blev siddende fast i Isen i Møllebugten. De ombordværende Reisende bleve om Eftermiddagen førte over Isen til det aabne Vand, hvor et Dampskib modtog dem og førte dem til Fyen, men da det hverken paa Dampfærgen eller paa Strib var muligt at faa et Maaltid Mad, og de Reisende saaledes vare noget medtagne af Sult, maatte der telegraferes til Nørre-Aaby, om at holde Mad tilrede, og Togføreren lovede da, at Toget skulde holde der saalænge som muligt. Kl. 5 Lørdag Eftm. modtoge vi følgende Melding: Den ene Dampfærge, som har siddet fast i Isen, er indkommen til Frederits; den anden Dampfærge seiler til Iskanten, hvorfra de Reisende gaa iland og kjøres med Vogne til Frederits Station. Post og Gods befordres paa samme Maade. - I Søndags blev der, som det vil ses af Telegrammerne, erklæret Istransport mellem Strib - Frederits, og saavidt vides, har man nu slæbt Baade ud til Kysten syd for Frederits mellem Lyngs Odde og Sandal og derfra sker saa Forbindelsen dels ad den faste Is og dels tilsøes fra Iskanten paa jysk Side til Iskanten paa Fyns Side i Nærheden af Strib - en baade besværlig og langvarig Befordring. Det er derfor ikke at undres over, at enkelte Reisende have foretrukket at tage over Snoghøi og Middelfart eller Kongebro, hvor Forbindelsen er baade kortere og lettere. Isen ... Paa Grund af den besværlige Istransport ved Strib- Frederits kom de Reisende igaar saa sent til Fyen, at de ikke naaede Toget østefter. Et Extratog førte derefter de Reisende til Middelfart for at overnatte.

              den 4de Februar 1879.

 - Isforholdene heri Beltet ere, med Hensyn til Forbindelse til Jylland, uforandrede. Snoghøis ny, kobberfaste Færge „ Annette" gaaer godt og uden Besvær gjennem den Drivis, som nu og da kommer iveien, og den har i de sidste Dage overført ikke faa Kobler Heste, der ere opkjøbte paa de fyenske Markeder og som nu føres sydefter til Frankrige. - Vedbliver Frosten, vil der rimeligvis blive Istransport ved Strib-Frederits, og det kan da blive af stor Betydning, at Forbindelsen mellem Middelfart-Snoghøi - hvor den stærke Strøm længst holder aabent Vande - kan ske med gode og sikre Fartøier. I de sidste to Dage ligger Isen fast lige nordfor Strib over til Jylland.

                 den 6te Februar 1879.

- Middelfart Sund var igaar saagodtsom aldeles frit for Is. Drivisen har i de sidste Dage pakket sig sammen saavel sydefter mellem Fænø og Stenderupstrand som nordefter mellem Stribs Odde og den jydske Kyst.

               den 18de Februar 1879.

- Igaar havde vi en Snestorm fra Øst, som bragte følelig Standsning i Samfærdselen, idet Dampfærgen mellem Strib og Frederits maatte lade flere Tog vente i Strib. Der faldt ikke særdeles megen Sne, men Stormen var - især om Formiddagen - hæftig og skarp. Vandet steg her ved Kysten 3-4 Fod og den hist og her sammenskruede Drivis blev hurtig pisket ud i en Grød, som i nogen Tid saaes danne lange hvide Striber udfra Land, indtil saagodtsom ethvert Spor forsvandt. - Efter hvad der meddeltes her igaar Eftermiddags, havde Dampfærgen længe arbeidet forgjæves paa at føre Hurtigtoget over; men om noget egenlig Uheld forelaa ingen bestemt Meddelelse.

                  den 20de Februar 1879.

- Med svag nordlig Vind frøs det igaar Formiddags 7 Grader og da der samtidig faldt endel Sne, vare Udsigterne til en Gjenoptagelse af Postforbindelsen med Omverdenen kun ringe; omtr, Kl. 9 Fmd. som imidlertid en af to Lokomotiver ført Sneplov hertil østfra og løb videre til Strib, og opad Formiddagen, da vi fik høit Veir med Solskin, kom flere Tog igang. Kl. lidt over 12 lød saaledes et Tog østefter og senere paa Dagen blev ført flere Tog igjennem. - En af Posterne fra Kjøbenhavn var dog bleven afsendt med Vogn fra Odense

                den 22de Februar 1879.

- Mellem Strib - Frederits er Drivisen til stor Hinder for Dampfærgen, som i de sidste Dage oftere har maatte arbeide flere Timer for at komme igjennem Drivisen; igaar var Isen tæt sammenpakket ved Strib-Frederits

                 den 28de Februar 1879.

- Isen imellem Strib - Frederits var forleden saa stærk, at en Reisende i Søndags Eftermiddag tilbagelagde Veien tilfods fra fe til Strib, - Jeg kunde ganske vist - skriver vedkommende Reisende til ,,Hors. Av" - bare seile et Par tusinde Alen med Dampfærgen, som laa langt ude ved Isen paa et Sted, hvor der er lidt aabent Vand, men jeg tog ikke i Betænkning at tilbagelægge hele Turen tilfods."

        Middelfart Avis

                den 4de Marts 1879.

 -  Siden Jernveiens Anlæg og dermed Beltoverfartens Forlæggelse fra Middelfart-Snoghøi til Strib-Frederits har vi ikke havt nogen saa alvorlig Isvinter, som iaar, og det er derfor egenlig først i denne Vinter, at det har kunnet indvindes nogen Erfaring for dem, som ikke have villet tage Hensyn til de Advarsler, der i sin Tid reiste sig imod at for-lade det smalle Vand ved Middelfart-Snoghøi og gaa til det mere end dobbelt saa brede ved Strib-Frederits Dampfærgeforbindelsen mellem Strib-Frederits, og Overførslen af næsten hvert Tog har hele Tiden medens der har været Is i Beltet, været mere eller mindre forsinket. I Søndags havde Dampfærgen flere besværlige Ture, af hvilke den ene medtog en Tid af 8 - 9 Timer. Den afgik nemlig fra Frederits Søndag Aften Kl. lidt over 7 og naaede først Strib Kl. 3 Mandag Morgen. Det store Skib var saa godt som aldeles magtesløs overfor den sammenpakkede Is, der trodsede alt Maskinens Arbeide. De ombordværende Reisende, der jo ikke vare belavede paa et saa langt Ophold paa Søen, bleve meget venligt behandlede og beværtede af Dampfærgens Fører, som jo forøvrigt var undskyldt i det lange Ophold, idet baade han og mange Flere først af Forholdene iaar kunne blive belærte om hvor mislige Overfartsforholdene kunne være mellem Strib-Frederits .

              Middelfart Avis

       den 14 15 og 17de September 1880.

- Igaar Morges Kl. omtr. 3 er der ved Dampfærgehavnen i Frederits sket en stor Ulykke, idet fire Vogne, de to med Heste, den tredie med Samlingsgods (almindelig Stykgods) og den fjerde med Ildgods, ere styrtede ud i Vandet. Kort før Ulykken skete, var Dampfærgen afgaaet til Fyen med Hurtigtoget, Havnen var altsaa tom. Oppe ved Stationen var man derefter - som sædvanlig - beskjæftiget med at ordne de for det næste Tog bestemte Vogne; blandt disse vare de omtalte fire Vogne til Fyen. To Konduktører var den sædvanlige Betjening og med Hesteforspand og Kudsk bleve Vognene kjørte fra Stationen til det Sted i Nærheden af Dampfærgehavnen, hvor de skulde holde, rede til med Haandkraft at skydes ud paa Dampfærgen, naar den kom tilbage fra Fyen. De to Konduktører, hvis Pligt det var at føre Vognene ned, havde imidlertid misforstaaet hinanden; der var nemlig endnu en Vogn, som skulde til Fyen og den af Konduktørerne, som havde Komandoen, gav en Ordre, der medførte, at Ingen af dem gik med de fire Vogne til Havnen. Kudsken slog Forspandet fra paa det Sted, han pleier og hvor Bremsen med Lethed kan stoppe Vognene. Men der var Ingen ved Bremsen og Vognene glede videre tæt forbi den ved Havnen liggende Ventepavillon, ud over den som sædvanlig i skraa Retning opad stillede Broklap og styrtede i Vandet! Alle Vognene vare lukkede Godsvogne; den forreste med Toldgods sydfra var dog næsten tom og det maa antages, at den har holdt sig et Øieblik flydende og ligesom støttede de følgende, thi Vognene 1,2 og 3 kom til at staa opret paa Havbunden, medens den 4de i Rækken kun sank ned med den forreste ende, medens Bagenden reiste sig iveiret paa Broklappens Plads. I de to mellemste Vogne befandt sig elleve kostbare Heste, tilhørende Hestehandler Nielsen i Odense, og indkjøbte i Randers-Egnen til Remontebrug. En i Randers hjemmehørende gift Mand og Familiefader, der ledsagde Hestene, havde lagt sig til at sove i den næstbagerste Jernveivogn, og er desværre omkommen. ..............

den 15de September 1880.

- Den ene af de skyldige Portører (ikke Konduktører, som de feilagtig kaldtes i Gaarsavisen), er i Mandags bleven sat fra Bestillingen. Der er indledet Politiundersøgelse mod dem Begge.

den 17de September 1880.

- Broklapperne ved Dampfærgehavnen i Frederits er nu fuldstændig istandsat og siden igaar Morges ere Togene overførte paa sædvanlig Maade.

          Middelfart Avis

           den 1ste 18de og 19de Juni 1880.

                 Bekjendtgjørelse

om Overtagelse af Militærkjørsler til Leiren ved Hald.

     Under Troppernes Henmarch til Leiren ved Hald vil der behøves afgivet i tiden mellem 15de og 19de Juni d.A. følgende Befordringer og Bespændinger:

fra Nyborg til Strib

for 19de Bataillon

    4 hver med to Heste bespændte Vogne med Kuske

    indtil 4 Par Forspandsheste med Kuske, men uden Seletøj

    4 enkelte Forspandsheste med Fører men uden Seletøj.

   Til Bespænding for Patron- og Bagagekærrer.

Fra Odense til Børkop Station i Jylland

for 16de Bataillon:

som til 19de Bataillon.

Marchen antages at ville medtage henholdsvis 5 og 4 Dage .......

                           den 19de Juni 1880.

 - I Eftermiddag ankommer 16de Bataillon, Oberst Zahlmann, hertil Egnen paa Marchen til Leiren, Bataillonen, der den foregaaende Nat har været indkvarteret i Vissenbjerg Sogn, skal inat indkvarteres i Veilby Sogn og imorgen Formiddag føres over til Frederits hvorefter Marchen strax fortsættes til Børkop Station, for herfra at køre ad Jernveien til Viborg.

- 19de Bataillon vil paa Marchen blive indkvarteret her i Egnen (i Veilby Sogn osv.) Natten mellem 16de og 17de Juni og derefter ført over fra Strib til Frederits ....

                               den 18de Juni 1880.

                        Bekjendtgjørelse

   Hr. Gaardeier Hans Andersen af Stavrby. Undertegnede "Sexten Menige" af 16de Bat. 4de Comp. bringe herved Hr. Gaardeier Hans Andersen af Staurby vor Tak for Gjæstfrihed og Velvillie han viste mod os som "Kvartervært" Sexten Menige.

             Middelfart Avis

                      den 14de Februar 1881.

- Den vedvarende Frost har gjort Forbindelsen med Jylland over Strib-Frederits næsten ufremkommelig. I Lørdags kunde Dampfærgen ikke, trods Førerens Iver og Anstrengelser gjennembryde den faste Is og først efter den havde siddet fast i Isen i nogen Tid opnaaedes der Forbindelse ved Hjælp af Isbaade.

- Igaar var Overfarten ved Strib-Frederits temmelig bekvem, idet Dampfærgen løb ud til den faste Is, over hvilken saa Reisende og Post befordredes i Isbaade eller gik tilfods.

                   den 15de Februar 1881.

 - Under de ved Strib-Frederits indtraadte Isforhold kan Dampfærgen ikke befordre Gods i samme Omfang som tidligere. I en Kundgjørelse tilbyder Grosserer R.Thidemann i Middelfart at føre over Beltet til og fra Jylland saadant Gods, som for Tiden ikke kan befordres ad Statens Jernveie.

- Siden i Søndags ere flere Fodgængere gaaede over Isen mellem Strib-Frederits - Forbindelsen med Dampfærgen er meget besværlig, idet der kun er meget lidt aabent Vand, hvor Færgen kun løber til Iskanten, hvorfra Reisende og Post føres over Isen til Kysten. Fra Sandalbugten lidt sydfor Frederits kan man som ovenfor bemærket, gaa over til Strib

                      den 16de Februar 1881.

- Siden igaar er der her ved Havnen ret livlig Trafik med at overføre til Snoghøi Smør i Fjerdinger og Trediedeltønder, Gjær osv. som for Tiden ikke kan føres ad Jernvei, fordi Lille Belt ved Strib-Frederits er spærret af Is som hindre Dampfærgens sædvanlige Godsoverførsel. Overførslen herfra til Snoghøi sker paa den Maade, at Godset paa Haandslæder føres ud over den faste Is, der ag den nordlige Vind er skruet sammen udfor Middelfart Skibsbro, men fra Iskanten føres alt over i Seilbaade til Snoghøi Bro, der er fuldstændig isfri. Godset, der er fra saagodtsom hele Fyen, er kommen hertil ad Jernveien, køres fra Stationen til Middelfart Havn og maa nu fra Snoghøi kjøres til nærmeste Jernveistation  det er "Per Gantes Gjenvei" og en temmelig kostbar Befordring, men det maa Altsammen gaa paa Regning af "det mærkværdige Aar ",da man flyttede Forbindelsen mellem Fyen og Jylland bort fra det naturlige Sted. Mellem Fyen og Snoghøi er der aabent Vand den meste Tid, i hvert Fald vilde Dampfærgen let kunne holde en Rende aaben fra Kyst til Kyst ved det smalle Middelfart Sund, der kun er 12 - 1400 Alen bredt, medens man nu hver Dag Aaret rundt har mindst ti Gange saa lang Vandvei mellem Strib-Frederits. Skal man saa være udsat for at baxe i Is et Par Maaneder af Aaret (i disse Dage have to Dampfærger og adskillige Isbaade, deres Nød med at vedligeholde en høist mangelfuld Forbindelse, der ovenikjøbet er baade dyr og farefuld), saa vil det vel engang blive kjendt, hvor galt det er, at gaa imod Naturens Orden.

                   den 18de Februar 1881.

- Som det vil ses af ommestaaende Kundgjørelse har "Danske Statsbaner" nu ogsaa paataget sig at befordre Gods over det af Is spærrede Overfartssted ved Strib-Frederits, rigtignok med det Forbehold, at Afsenderen frafalder Ansvar baade "for rettidig Levering og for Tab og Beskadigelse under Overførelsen over Beltet" og mod en Extrabetaling af 60 Øre pr. 100 Pd. Det er altsaa baade en dyr og lidet betryggende Befordring Godset paa Maade overgives til; saavidt vides, begyndte den igaar med 30 Mand, der trækker over Isen mellem Strib-Frederits, medens nu kun en af Dampfærgerne kan bruges paa et ganske kort Stykke paa den ene Side af Beltet, forøvrigt maa Post og Reisende fremdeles føres over Isen. Ikke langt herfra, nemlig i Middelfart Sund er mere aabent Vand ....

                den 19de Februar 1881.

- (lang jerimiade over overfartsforholdene Middelfart - Snoghøi / Strib - Frederits) - Foruden 45 Heste seiledes igaar over Middelfart Sund til Snoghøi: 100 Fustager Smør, 14 Tdr. Øl og 5,000 Pakker forskjellige Varer

- Ifølge "Fred. Av." har Mægler Mortensen i Frederits nu ogsaa paataget sig at føre Gods over Isen mellem Strib-Frederits, og den paa disse Steder herskende, ikke let undskyldelige Uvillie mod Middelfart - Snoghøi har givet "Frederits Avis" Anledning til at gjøre Reklame for Forbindelsen over Frederits paa en Maade, der er særdeles egnet til at bibringe Ukyndige en feilagtig Forestilling om Forholdene

- Kjedeligt er det, at ingen i Frederits gjør alvorligt opmærksom paa det Vanvittige i, at føre Personer og Gods over Is og med Istransport ved Strib-Frederits uden Garanti for Tab og Beskadigelse, men mod en meget høi Extrabetaling (Reisende maa betale extra 1 Kr. selv om de gaa paa deres egne Ben ved Siden af Isbaaden), - naar der lige ved Siden af er særdeles bekvem Seilads meget "billig" og med al ønskelig Garanti baade mod Tab og Beskadigelse.

Middelfart Avis

              den 23de Februar 1881.

- Da det i denne Tid, da Dampfærgen ikke kan seile om Natten mellem Strib-Frederits, ofte hænder, at Reisende, som - paa Grund af Isforholdene i Store Belt - blive forsinkede i Fortsættelsen af deres Reise, benytte Overfarten mellem Middelfart og Snoghøi eller omvendt, for paa den Maade at naa Nattogene, saa er der igaar fra flere Baadeiere heri Byen rettet en Anmodning til Statsbanernes Direktion om, at det maa blive kundgjort paa Banegaardne i Nyborg, Odense, Frederits osv., at der ved Henvendelse til Hr. Thidemann i Middelfart kan bestilles Baadoverfart om Natten over Middelfart eller Snoghøi og derfra i Vogn til Frederits.

                    Middelfart Avis

                            den 22de Februar 1881.

- Kl. 2 Eftm.: Isbaadstransporten over Lillebelt er nu ophørt og direkte Expedition mellem Fyen og Jylland er gjenoptagen. Forbindelsen finder endnu ikke sted i Mørke, altsaa suspenderet Drift

d               Middelfart Avis

                          en 8de Marts 1881.

- Dampfærgeforbindelsen mellem Strib-Frederits har saagodtsom hele den forløbne Uge været besværlig og uregelmæssig og der er med den i Lørdags indtraadte østsydøstlige Vind pakket saa megen Is sammen i Seilløbet, at Dampfærgen bruger lang Tid om at komme over Følgen heraf er, at de Reisende maa vente flere Timer paa begge Sider af Beltet. Middelfart Sund har hidtil i denne Isvinter saagodtsom ingen Vanskeligheder frembudt for Forbindelsen mellem Fyen og Jylland og for Enhver, som ser Sagen nærved med uhildede Øine, maa det vel engang komme til at staa klart, at Nødvendigheden af en Forandring i de nuværende Forhold rykker nærmere.

       Middelfart Avis

                den 6te April 1881.

-  Om Ishindringerne i denne Vinter mellem Strib-Frederits meddeler "Fred. A.", at Dampfærgen fra 29de Januar indtil 3die Februar ikke kunde seile i Mørke; Isbaads-transport erklæredes den 12te Februar og den varede til 21 Februar, i hvilke 10 Dage man kunde gaa over Isen til Sandalsbugten, men ellers kom over enten med Isbaade eller Dampfærgen fra og til den faste Is paa beg-ge Sider af Beltet. Ishindringerne vedbleve imidlertid at være tilhinder for regelmæssig Forbindelse indtil 8de Marts; fra 9de til 20de Marts var Forbindelsen uden væsenlige Hindringer, men den 21de, 22de og 23de Marts kunde flere Tog ikke overføres. - Det nævnte Blad tilføier, hvad vi tidligere have fremhævet, at Alle maa være enige om, at det skyltes Dampfærgens Fører, Kapitain Jespersen, at Ishindringerne ere overvundne saa godt, som de ere. Enhver som kjender Forholdene, maa imidlertid indrømme, at en Dampfærge aldeles ingen Vanskeligheder vilde have havt, dersom man ikke i 1863 havde forandret Loven af 1861, som have bibeholdt den af Naturen anviste smalleste Vandvei mellem Middelfart-Snoghøi.

              Middelfart Avis

                          den 21de Juni 1881.

- Til Brug ved Dampfærgehavnen paa Strib er der ved Jernveiværkstedet i Aarhus bygget en 100 Fod lang Vogn med 4 Hjul paa hver Ende. Vognen skal, ifølge "Frederits. Tid.", bruges til at stille mellem Lokomotivet og de Vogne, som fra Dampfærgen skulle indlemmes i Toget. Toglokomotivet, som paa Strib benyttes dertil, er nemlig for svært til at gaa ud paa Broklappen, og anvende Tov mellem Lokomotivet og Vognene er mindre hensigtsmæssigt.

            Middelfart Avis

                   den 22de Februar 1882.

 Da Tog 5 igaar ankom til Middelfart, viste det sig, at Lokomotivet manglede tilstrækkelig Vand til at kunne føre Toget videre til Strib. Som følge heraf maatte der telegraferes til Strib efter en ny Maskine, hvilket forsinkede Togets Afgang herfra omtr. en halv Time

             Middelfart Avis

             den 10de November 1882.

 Under Stormen Søndag Nat havde Dampfærgen fra Frederits til Strib en meget besværlig Overfart; Stormen og Søen tvang Færgen, ifølge "Dgt.", til at gaa et godt Stykke ned mod Middelfart, forinden det kunde holde ind mod Strib; under disse Forhold tog Overfarten længere Tid end sædvanligt, men det lykkedes dog at naa Forbindelse med det fyenske Hurtigtog.

              Middelfart Avis

       den 31te Januar og 21 marts1882.

  Det Fæstningsanlæg ved Lillebelt, der er medoptaget i et Lovforslag, som Regeringen har forelagt Landstinget, vil efter Planen komme til at bestaa af et enkelt stormfrit Taarnfort og er anslaaet at ville koste i alt 1,985,000 Kr., nemlig Bygningsarbeiderne 1,600,000 Kr., og Bestykningen 358,000 Kr. - Det foreslaaes anlagt lidt nordøst for Middelfart (formentlig etsteds i Staurby Krat)

  - Førstkommende Fredag Aften Kl. 7 vil Chefen for 36te Bataillon, Oberst Schiøtt i Skrillinge Skole holde et Foredrag om Befæstningssagen.

                    den 21de Marts 1882.

- Til Oberst Schiøtts Foredrag i Søndags havde der indfundet sig en ret talrig Tilhørerkreds, om end der end ikke var kommen saa Mange, som man kunde have ventet.

  Ved Kort og Afbildninger forklarede Hr. Obersten en stor Del Enkeltheder ved det af Regeringen foreslaaede Fort eller stormfri Taarn ved Lillebelt. Efter Planen skal det ligge i Nærheden af Gaardmand Mads Jørgensens Jorder ved Staurby, indtage en Plads af omtr. 8 Tdr. Land og forsynes med tre pandserede Taarne, hver med to pandserbrydende Kanoner foruden et Par mindre Kanoner og et Par Kuglesprøjter, og Fortet foreslaaes i sit indre forsynet med Kassemater for Besætningen (3 - 400 Mand) og indrettes i det Hele efter alle den nyere Bygningskonsts Regler. Det interessante Foredrag, der maaske var noget for militært for ret at fattes af mange af de Tilstedeværende, sluttede Foredragsholde-ren med at fortælle pm, hvorledes den kurhessiske Ryttereskadron Natten mellem den 8de og 9de Juni 1849 blev tagen tilfange i Nørresnede af danske Dragoner under daværende Ritmester Brock.

Middelfart Avis

                   den 19de Februar 1883.

- I den nærmeste Fremtid vilde de nuværende Dampfærger mellem Strib og Frederits blive erstattede af større Færger og derefter blive anbragte paa andre Steder, den ene ved Masnedsund - og den anden ved Oddesundsoverfarten. Den første af de ny Færger ventes færdig i Mai Maaned

            Middelfart Avis

                     den 16de Mai 1883.

- I Løbet af denne Uge ventes hertil den ene af de to ny Dampfærger, der fremtidig skulle vedligeholde Forbindelsen mellem Strib og Frederits; den anden vil først komme senere. De bygges begge paa Værksted i Elbing (i Preussen), hvor en af de nuværende Dampfærger er bygget og skulle være noget længere, men kun med et Jernveispor paa Dækket.

     Middelfart Avis

          den 24de Oktober 1883.

- I Lørdags kunde Dampfærgen ikke udføre Forbindelsen mellem Strib og Frederits, idet Vandstanden i Stribs Færgehavn var saa lav, at Dampfærgen ikke kunde kobles sammen med Broklappen for at afsætte og modtage Jernveivogne, hvilket ikke er en Sjældenhed under Lavvande enten ved den jyske eller fynske Kyst. - Overfarten maatte besørges ved den i Strib liggende Reservedamper.

     Middelfart Avis

          den 8de December 1883.

  - Under Høivandet Natten mellem Tirsdag og Onsdag kunde Dampfærgen ved Strib ikke løbe; Post og Reisende maatte føres over med Reservedampskibet - Dampfærgen "Hjalmar" der har knækket sit Roer, maa, ifølge fl. Bl. Til Kjøbenhavn for at faa Skaden udbedret.

           Middelfart Avis

                 den 17de Juli 1884.

 - Det har efterhaanden vist sig, at Færgehavnene ved Strib-Frederits ikke kunne tilfredsstille de stigende Krav, og man har derfor i de senere Aar gjenoptaget Tanken om at føre en Bro mellem Fyen og Jylland paa Lillebelts smalleste Sted nær Middelfart og Snoghøi. For Tiden undersøger man imidlertid Forholdene ved Frederits-Strib i Henseende til en udvidelse af Dampfærgehavnene begge Steder. Dersom en saadan Udvidelse lader sig udføre, er det, ifølge "Fred-Folketid." Meningen at flytte Dampfærge-havnene fra Frederits til Møllebugten (nær det Sted, hvor Oversvømmelsen under Krigen 1849 førtes ind over Engene), men da baade Søveien herved bliver længere og (især under Isvintre) besværligere end den er iforveien (det nævnte Blad mener rigtignok, at Overfarten fra Møllebugten "vil blive mere lige (!) og foregaa i et mere roligt Vand end Tilfældet er nu". Hvorom Alt imidlertid er, kan der jo ikke være Spørgsmaal om, at saadanne ny store Dampfærgehavne med tilhørende større Dampfærger og Driften ved denne længere Søvei vil blive en saa bekostelig Sag, at en Bro over Lillebelt vil vise sig at være billigste Udvei.

        Middelfart Avis

        den 15de September 1884.

 - Som det vil erindres, blev det for nogen Tid siden omtalt her i Bladet, at Dampfærgerne ved Lillebelts-Overfarten viste sig at være altfor smaa til de Fordringer, der stilles til dem, og at man enten snart maa tænke paa at faa større Dampfærger eller hvilket er det naturligste og i Tidens Løb vil vise sig ogsaa at være det billigste, lægge en Bro over Beltet mellem Middelfart og Snoghøi. Som Exempel paa, hvilke Fordringer der stilles til Damp-færgerne ved nævnte Overfart anfører "Jyllpst.", at der i August er ført over Beltet 2.236 Vogne eller omtr 75 Vogne om Dagen gjennemsnitelig, og da Dampfærgerne kun kunne medfører 6 Vogne ad Gangen og der til med Iltogene sjælden er fuldt Skib, saa er det jo let at regne ud hvor mange Gange de maa løbe om Dagen. Naar man nu veed, at August Maaned, hvad Trafikken angaar, er en af de letteste Maaneder, saa kan det jo nok tænkes hvilket Vogntal der vil blive overført i de andre Maaneder, f.Ex. Oktober og November, hvor Sukkerroerne tages op og transporteres til Sukkerfabrikkerne. I disse Maaneder vil Antallet af Vogne til Overførsel let løbe op til 100 pr. Dag eller omtr. 3.000 Vogne om Maaneden og maaske derover.

Middelfart Avis

                den 26de September 1884.

- I Onsdags passerede her forbi, for, fra Strib at overføres til Frederits, de Heste - i alt 22 - som Hs.Mai. Kongen med Følge vil benytte under hans Besøg, ved Kantonnementsøvelserne i Jylland. Til Hestenes Opvartning medfulgte Beridere og Hestepassere.

            Middelfart Avis

                   den 27de September 1884.

 - To Redningsbaade, "Blaavand" og "Sønder-Lyngvig", passerede i Torsdags her forbi for fra Strib at overføres til Frederits og derfra videre til deres Bestemmel-sessted, henholdsvis ved Varde og Ring-kjøbing.

          Middelfart Avis

                den 8de Oktober 1884.

 -  Som bekjendt, skrives der bl. A. til "Mrgbl.", blev der i Sommer foretaget Undersøgelser i Sundet mellem Kongebroen ved Middelfart og det ligeoverfor liggende Snoghøi, for at faa et nøiere Kjendskab til Vilkaaerne for at kunne føre Jernveien paa en Bro over Lillebelt paa det anførte Sted. I denne Tid ere Ingeniører ved Statsjernveiene beskjeftiget med sammenlignelsesvis at udarbejde et Overslag over, hvad en Udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits ville komme til at koste, samt Anskaffelsen af betydelig større Dampfærger. Den forøgede Færdsel paa det nuværende Overgangssted, der tilmed kan ventes at blive betydelig større i den nærmeste Fremtid, naar Dampfærgerne ere komne istand over Øresundet, vil nødvendigvis medføre, at man paa en eller anden Maade maa foretage Forandringer ved de nuværende Overgangsforhold ved Lillebelt. Det som i denne Tid, idetmindste foreløbig, skal afgjøres fra Teknikernes Side er altsaa, hvad der bør foretrækkes, enten en Udvidelse af Dampfærgevæsenet ved Strib-Frederits eller en Jernveibro ved Snoghøi. Jernveibroen er den dyreste men om den ogsaa skal komme til at koste nogle Millioner Kr. mere end Dampfær-gehavnene, større Dampfærger osv., er der dog mange Fordele ved den, at det ikke er urimeligt om den løber af med Seiren (Brevskriveren til "Mrgbl." mener forøvrigt at Broen kun vil koste en Mill. Kr.; dette er naturligvis aldeles urigtigt - vi have hørt, at et løseligt Overslag lyder paa 8 Mill. Kr.). Man er nemlig fri for de meget betydelige daglige Udgifter til Dampfærgerne, Færdselen bliver ikke standset i Isvintre, og hvad der er det vigtigste, Afstanden mellem Kjøbenhavn og Hamborg over Øerne bliver forkortet ikke mindre end to Timer. Stedet der er valgt til Broen frembyder saa mange gunstige Betingelser, at det overhovedet er høist besynderligt, at man i sin Tid gik bort fra dette Aarhundreders gamle Overgangssted mellem Fyn og Jylland Bæltet er her paa et af sine smalleste Steder, Dybden midt i Strømmen snævrer sig betydelig ind, og medens Isen i visse Vintre kan ligge sammenpakket de fleste Steder i Beltet, er her forholdsvis isfrit. De værste Ulemper for Broen er den rivende Strøm og Isgangen. Den nordfra kommende Is antages ikke at ville gjøre stor Fortræd. Med større Frygt kan man imødese Anfaldene sydfra. Nogle hundrede Alen syd for det paatænkte Sted for Broen er Lillebelt imidlertid smallest. Det ville ikke være utænkeligt, at Isen kunde standses her, brydes i mindre Stykker, og faa Plads til at sprede sig, naar det kommer til Broen. Det vil i alle Tilfælde være nødvendigt at anlægge Isbrydere paa begge sider af Broen, saaledes som det er Tilfældet ved Broen over Limfjorden ved Aalborg. I Middelfart imødeses Afgjørelsen af denne Sag med stor Spænding. Jernveiens nuværende Retning har nemlig taget Byens bedste Opland bort og lagt det til Frederits. Nu kan Byen vente at faa sit retmæssige Opland tilbage og muligvis gjøre Erobringer paa Jyllandssiden. I Frederits kan man selvfølgelig ikke lide Broen.

   Middelfart Avis

        den 20de November 1884.

-  Den uundgaaelige Bro over Lillebelt, der jo kommer engang (selvom det hverken bliver i Aar eller næste Aar), sætter naturligvis adskillige smaa personlige Interesser i Bevægelse og dette desto mere som Enhver har Følelserne af, at en Bro over det smalle Vand bliver forholdsvis langt billigere end at bekoste ny Dampfærgehavne med tilsvarende ny Dampfærger.

Følgende Hjertesuk er den 17de ds. tilsendt "Dgt." fra Frederits: Som naturligt, har Spørgsmaalet om den fremtidige Ordning af Samfærdselsforholdene paa Lillebelt stor Interesse for Frederits, der fra sit standpunkt "ubetinget "(!) maa foretrække at se de paatænkte ny Dampfærgehavne blive til Virkelighed og derimod den faste Bro ved Snoghøi forsvinde af Dagsordenen, da man i det førstnævnte Tilfælde nemlig beholder Centralstationen her, medens den i sidste Fald rimeligvis tillige med hele sit Apparat af Bestillingsmænd vil blive forlagt andetsteds hen. Som vi erfare, kan man imidlertid tage Sagen med Ro thi Spørgsmaalet om en fast Bro eller ny Dampfærger er endnu ikke afgjort, og Sagen vil neppe heller finde sin Afgjørelse paa høiere Steder saa betimelig, at den kan blive forelagt Rigsdagen i indeværende Samling. Det dreier sig nemlig i begge Tilfælde om saa betydelige Beløb, at man ganske naturlig maa se sig for, før man bestemmer sig for den ene eller den anden Udvei, og at det ikke her er smaa Arbeider, der bliver Tale om at udfører, fremgaar bedre deraf, at de ny Færgehavne med tilsvarende Forandringer af Stationspladser siges at ville koste noget over to Millioner Kroner.

Middelfart Avis

                den 22de August 1885.

- En Isbrydende Dampfærge til Lillebelt er for Statsjernveiens Regning under Bygning hos d'Hrr. Bürmeister og Wain paa Refshaleøen. Færgen der koster 250.000 Kr. skal være færdig til brug den 1ste Februar 1886.

               Middelfart Avis

                         den 27de September 1885.

- Paa Refshale-Øen bygges, ifølge "Nationalt.", for Tiden af ny Fartøier en mindre Skrue-Dampfærge, nærmest bestemt til Vinterbrug i Lille-Belt, særlig under Isforhold. Den skal kun forsynes med et enkelt Sæt af Jernveispor og vil følgelig næppe kunde tage mere end 3-4 Vogne ad Gangen. Den skal være færdig førstkommende Februar.

            Middelfart Avis

                  den 8de Oktober 1885.

 -  Igaar omtalte vi kortelig de forslag, der ere stillede paa næste Aars Finanslov i Henseende til Jernveisforbindelsen over Lillebelt. I Anmærkningerne til Finansloven hedder det blandt Andet: at Overfarten over Lillebelt blev indrettet for Dampfærger paa en Tid, hvor der herskede en udbredt Mistillid til Dampfærgernes Brugelighed, og hvor der derfor ikke kunde ventes bevilget større Beløb hertil, og Apparatet blev ogsaa nærmest indrettet for at forbedre Forbindelsen mellem Fyen og Jylland. Oprindelig kunde det ogsaa nogenlunde tilfredsstille dette Øiemed, men allerede i længere Tid have Færgerne vist sig for smaa overfor det betydelige Omfang, som Trafikken der' efterhaanden har naaet, og endmindre ville de nuværende Færger kunne fyldestgjøre de Fordringer, der maa stilles til dem, naar der skal virkes hen til at tilveiebringe en livlig Samfærdsel paa Statsjernveiene mellem samtlige forskjellige Landsdele. Spørgsmaalet om en forbedret Forbindelse over Lillebelt har saaledes i længere Tid ligget for, og det er da naturligt, at man har ment at burde tage under Overvejelse om ikke Spørgsmaalet heldigt lod sig løse ved Anlæg af en fast Bro over Beltet. Man har imidlertid maatte nære overveiende Betænkelighed ved at søge Planer til en saadan fast Forbindelse fremmet og er kommen til den Mening, at man bør gjøre Færgeapparatet mere fyldestgjørende efter Kravene. I saa Henseende behøves først ny større Havne, for at der paa Lillebelt kan benyttes lignende Færger, som i Storebelt, Havnen ved Frederits agtes lagt 2.400 Fod vest for den nuværende, Havnen ved Strib umiddelbart Syd for den nuværende. Den samlede Udgift anslaar Ministeriet til 1.480.000 Kroner; men hertil maa Udgiveren af "Middelfart Avis" bemærke, at da de og ny Dampfærger ere anslaaede til 1.500.000 Kroner og da der til Ombygningen af Frederits og Strib Stationer, som, uagtet de ere byggede for faa Aar siden, nu skildres som saare uheldige, foreslaaes ikke mindre end 415.000 Kr. saa ere vi oppe paa en Udgift af henved 5 Millioner Kr. - Da Jernveien blev aabnet over Strib-Frederits i 1866, kunde man hjælpe sig med et ganske lille Dampskib, et Aar efter maatte der to til at udføre Gjerningen, dernæst to større og et tredie i Reserve; nogle Aar efter fik man en stor Færge, dernæst endnu en større Færge og allerede nu - omtr. ti Aar efter at Jernveiforbindelsen blev iværksat som Vandvei over Lillebelt, maa man have ny Udvidelser, ny Tilbygninger, som medfører, at store og forholdsvis ny Arbeider maa kasseres (Flytning af begge Dampfærgehavne osv.) man faaer ved det ny Anlæg en længere Vandvei, med andre Ord: man fordyrer den aarlige Drift og beholder dog Udsigten til, at alt dette Ny: baade de ny kostbare Havne og de ny kostbare Dampfærger med Ombygningerne af Stationerne maa kasseres før tyve Aar ere gaaede! Dersom man ikke af Andet kunde se det nuværende Systems Mangel paa Evne og Vilie til at se det, der baarder os bedst, saa maa man kunne se det her. Det er ikke Fremskridtets Mænd, der staa for Styret - Fremskridtets Mænd maa frem, og vi maa ikke blive trætte af at virke for at faa dette billige, naturlige Ønske opfyldt. Dersom det var oplyst, at en Brobygning over Lillebelt enten mellem Strib-Frederits eller et andet Sted foreløbig maa anses for en Umulighed, ja saa skulle vi tie til disse ny Experimenter med at flikke paa det forældede, men det er ikke Tilfældet; tværtimod, man tier helt dermed, man udtaler sig aldeles ikke om Ugjørligheden. Men der er nok heller Intet at sige i den Retning; thi efter Alt hvad der lader sig skjønne af de hidtil foretagne Undersøgelser, saa er en Brobygning mulig flere Steder over Beltet! - Det er kostbart at følge Reaktionen i denne Sag, det kan ved denne "Udvidelse" af det Gamle koste 5 Millioner dennegang, næste Gang 6 Millioner og saa fremdeles med nogle Aars Mellemrum. En Bro have vi hørt anslaaet til 10-12 Millioner, men naar Vi engang komme til Nødvendigheden for at faa en saadan bygget, saa have vi klattet Millionerne bort paa Flikkeriet i den Tid, vi fandt os i at lade os lede af de ærede Herrer som kun have et Ben at gaa paa! Vi haabe, mange ville indse det urigtige i at bære sig saa galt ad, som det er foreslaaet.

   Middelfart Avis

        den 24de November 1885.

-  En Ven har gjort Udg. Opmærksom paa, at der er en Feil i Talangivelsen i Stykket i sidste Fredags Nr. af "Middelfart Avis" om Afstemningen i Folke-tinget om Forandringen af Jernveiloven af 10de Marts 1861 (den fyenske Jernveislinies Ændring fra Middelfart-Snoghøi til Strib-Frederits), idet der staaer, at Vedtagelsen skete med 45 mod 43 St. Ved at se efter, maa vi indrømme, at det ene Tal er feilagtig, men i Hovedsagen er det rigtigt, at Udfaldet af Afstemningen vilde være bleven et andet; det knebne Flertal for Forandringen af den to Aar forud givne Lov vilde være bleven det modsatte af, hvad det blev, naar Hr. N.Andersen var bleven tro mod sine Løvter og imod sin med "stor Styrke hævdede Overbevisning", thi der var enkelte Medlemmer (deriblandt afdøde Fr.Klee), som vilde havde stemt for, at Loven ikke skulde ændres, dersom Hr. N.Andersen ikke havde svigtet. Til Oplysning om Hr. N.Andersens Stilling til denne Sag og mærkelige Omslag under dennes Behandling i Folkethinget, kan endnu anføres, at han var med til Fredag den 14de November 1862 at stemme imod at Ministerens (Lehmanns) Forslag overgik til 2den Behandling. Under den fortsatte Behandling i Folkethinget blev Modstanden yderligere tilspidset, især støttet ved Hr. N.Andersens Opposition, men efter et Par Maaneders Forløb svigtede han sin Overbevisning, han stillede sig Ministeren til Behag og saa var det, at enkelte andre Folkethingsmænd gik samme Vei.

Middelfart Avis

          den 19de December 1885.

-  Statens Jernveie komme de Reisende, som ville nytte Juleferien til længere Udflugter, meget imøde ved at befordre alle Reisende mellem Kjøbenhavn og hinsides Lillebelt med Extratog, som ikke holder ved nogen eneste Mellemstation.   

            Middelfart Avis

                  den 27de December 1885.

- Paa Lillebelt have begge Dampfærgerne "Hjalmar" og "Ingeborg" været igang; men det antages dog, at Antallet af Reisende mellem Fyn og Jylland i denne Jul næppe har været saa stort som ifjor, da Veiret ogsaa var mildt. Af det større Antal Reisende, der iaar er ført over Storebelt, maa det saaledes antages, at mange ere reiste mellem Fyen og Sjælland. Rimeligvis kan ogsaa "de daarlige Tider" have haft nogen Indflydelse.