Middelfart Avis den 7de November 1866.
(Indsendt)
Hr. Redaktør !
I fire samfulde Dage har man nu færget over mellem Strib-Frederits med Dampskib og der er, saavidt mig bekjendt i dette Tidsrum endnu kun indtruffen et Ulykkestilfælde. Udtrykket er maaske ikke ganske rigtig, men hvorom alting er, om Morgenen paa den fjerde Dag hændte det sig, at der opstod en stor Storm, saa alle Veirmøllerne paa Landet gik for fulde Seil og det kongelige Postdampskib "Limfjorden" for halv kraft i det oprørte Hav, som Nogle kalde Lille Belt mellem Strib - Frederits. I denne Nød fandt Skibsføreren det rigtigst først af undersøge Forholdene ved den ene Bro (den østlige), men der var ikke Tanke om der at iværksætte nogen Landgang. Han seilede derfor over til den anden (den vestlige), men der var det meget værre! Gode Raad vare dyre - om der iøvrigt var nogen at opdrive! Der blev da kastet Anker og en Jolle firet ned. Nogle Sække, jeg troer Posten, og en Mand med guldgalloneret Kaskjet kom i Jollen og iland hvorefter den (Jollen) kom tilbage, og det blev da betydet os, at Havet var saa oprørt, at ingen Landgang var mulig, iatfald ikke uden altfor stor Fare. Dette blev dog af nogle bestridt, og Styrmanden, som kommanderede Jollen, udbrød da i en høist brutal Tone: "Ja, saa kom da, hvem der har Mod og Mandshjerte dertil!" Blandt disse var uheldigvis jeg; thi det bekom mig ikke godt. I en grov og høist uartig Tone befalede Jollen’s høie Kommandør mig agter ud, jeg adlød Budet uden at give Lyd (thi jeg betakker mig for Klammeri, selv med "Kongelige Matroser"), men var uheldig og satte mig der, hvor Hr. Kommandøren ønskede, jeg blev da just ikke flaaet, saavidt gik det ikke, men jeg blev jaget fra den Plads, hvorpaa jeg sad - den næstagterste Tofte -, paa en saa grov og uartig Maade, at kun mit i sig selv fredsommelige og rolige Sindelag var Grund til at vi undgik Skandale. - Jollen naaede imidlertid Strandkanten og vi bleve kastede ind paa den aabne Kyst i Ler og Snavs; thi at lande ved Skibsbroen, som i forrige Tider, med Jollen, det tillod Nutidens Fordringer ikke, det maa den høiere Sømandskonst forstaa, og hvad var saa Klokken bleven ? Aah, Bagatel at tale om, ikke mere end 720 og vi havde begyndt at arbeide os ud fra Frederits Kl. 65 - altsaa kun 5 smaa bitte Kvarter var jeg underveis i det kongelige Postdampskib fra Frederits til Strib . De vil maaske finde det underligt, at man under saadanne Forhold ikke søgte en Nødhavn, f. Ex. I Middelfart. Jo pyt! Nei der var det nu helt umuligt at komme (uagtet det er en Kjendsgjerning, at Middelfarts smaa Dampbaade i Aar og Dag ikke nogen eneste Dag har været forhindret i at landsætte sine Reisende ved Middelfart Skibsbro). Men Skipperen vilde ikke seile os derned. Jeg havde en Følelse af, at Manden havde en vis Antipati mod Middelfarterne; nei det er sandt, jeg troer det var hans Opgave, at overbevise Verden om, at netop Frederits-Strib er det eneste farbare Sted i Lille Belt. .......Jeg vil endnu bemærke, at ogsaa jeg har hidtil hørt til dem, der havde troet paa, at Dampforbindelsen over Strib - Frederits vilde lette Adgangen til at beundre Orla Lehmanns Buste paa Frederits’s Raadhus; men jeg maa dog nu, idetmindste foreløbig, anbefale ærede Medborgere, at benytte Veien over Middelfart - Snoghøi; den er maaske kostbarere, men jeg troer sikrere for at naa Maalet.
Deres med Høiagtelse ærbødige.
Middelfart Avis
den 10de November 1866.
- Vi have for nogle Dage siden henvist til det Overilede, der laa i at aabne for Publikums Afbenyttelse af de halvfærdige Banestykker mellem Middelfart-Strib, Frederits-Kolding, og det har fra Aabningsdagen den 1ste til i dag den 10de November paa det Klareste vist sig, at man ved denne Leilighed har trukken en ublu Vexel paa den danske Godmodighed. Intetsteds afgiver Banegaardene et for de Reisende passende Opholdssted i den ved det Heles Ufuldkommenhed ofte indtrædende lange Ventetid; den Reisende, som kommer fra de lune Vogne, bliver uden videre kastet af enten i et raat, sludfuldt Værelse (som ved Strib) eller "paa vildende Mark" (som i Frederits) i et fuldstændigt Ælte af Ler og Dynd og de skarpeste, endnu ikke tromlede Smaasten. I Befordringen af Reisegodset hersker der et fuldstændigt Virvar, og den Reisende maa paa Veien over Strib og Frederits lukke Pungen op idetmindste 4 Gange. Overalt er der Ophold og Usikkerhed, og det er ikke den mindst fremtrædende Mangelfuldhed, at Betjentene overalt løbe Panden imod hverandre, og hverken veed ud eller ind. Post og Reisende rammes ligemeget af Ulemperne, thi Posten herfra sydpaa ankommer nu to Timer senere til Kolding end før Jernveiens Aabning, og saavidt er det kommet med hvad man vover at byde Folk, at man, i Henhold til en Artikel i "Freia" for i Onsdags, har ladet 5-6 Reisende, der havde forsynet sig med Billetter, blive stikkende i Frederits. Da det var det sidste Tog den Dag, maatte de vente til næste Dag, men det nægtedes dem at benytte de Billetter, de Dagen i forveien havde kjøbt! - Det hører til Dagens Uorden at saagodtsom intet Tog kommer til rette Tid til sit Bestemmelsessted, og Følgen deraf er, at da Bommene paa de Steder, hvor Jernveien skjærer Landeveien, lukkes til bestemt Tid, saa er der, f. Ex. Ved Middelfart, indtruffen Tilfælde, hvor Veifarende tilvogns have i Regn og Slud maatte udholde en Ventetid af indtil en hel Time! - Naar vil Statens Embedsmænd komme til Erkjendelse om, at de ere til for Publikums Skyld?
- Fra en agtet Haand have vi modtaget følgende Meddelelse:
Hr. Redaktør!
Jeg tillader mig at meddele Dem, at Damp-skibet "Limfjorden" i Onsdags Middags Kl. 1¾ var meget nær ved at strande paa Grund af det mangelfulde, men af Statens sagkyndige kontrollerende Embedsmænd godkjendte Broanlæg, der fornylig er bygget ved Strib. Medens Skibet laa ved den ny Bro havde det Blæsten lige paa sig, da det derfor begyndte at arbeide sig frem, og Hjulkassen var kommen forbi Broen, blev Agterskibet endnu holdt af Broen, medens Forskibet faldt af for Vinden ind imod Land. Ved nu at fortsætte Farten førtes Skibet saa tæt ind under Kysten, at en almindelig Planke kunde have naaet fra Skibet til det tørre Land, og det altsaa kun var en ren Tilfældighed, at Skibet ikke blev staaende Hvis dette var sket, er der Rimelighed for at Fartøiet havde været fortabt. Jeg anmoder Dem derfor om at foreslaa, at Dampskibet forlader Strib Station og befordre sine Passagerer direkte til Middelfart Skibsbro, hvorved der vilde spares baade Tid og Penge, og mange Ulemper for de Reisende undgaaes. I "Frederits Avis" for i Torsdags læses Følgende:
"Til den ærede Udgiver
af "Middelfart Avis".
I Anledning af Deres mange Anker over Anløbsstedet Strib, tillader man sig at anmode Dem om, at benytte al Deres Indflydelse hos «Bondevennepartiet», for at formaa dette i kommende Rigsdag at indgaa med Forslag til Havns Anlæg ved bemeldte Anløbssted, da dette Arbeides Iværksættelse formentlig tidligere er strandet ved dette Partis Modstand i Rigsdagen. -e.
Udg. har i den Anledning anmodet "Frederits Avis" om at optage Følgende:
Under Mærket -e har en æret Indsender i Nr. 177 af "Frederits Avis" rettet en Anmodning til mig, som jeg med Glæde vilde opfylde, dersom jeg ikke havde en grundfæstet Overtydning om, at saavel Stribpynten som Frederitsodden ere aldeles uskikkede til Havneanlæg. Jeg har saa ofte tidligere fremsat den Paastand, at Strib - Frederits er et af de uheldigste Steder for Overfarten over Lille Belt , og de sidste 8 Dages Begivenheder indeholde Fingerpeg, der ikke skulle faa mig til at forandre en paa flere Aars Erfaring bygget Overbevisning.
Jeg benytter Leiligheden til at gjøre ærede Medborgere i Frederits opmærksomme paa, at Spørgsmaalet nu ikke længere er middelfartsk eller fredericiansk, thi begge disse Byer have nu opnaaet Fordelen af at have Jernveien. Spørgsmaalet er nu alene det Almindeliges Gavn, samt om Landet har Evne til at expermitere med sine Midler og anlægge meget kostbare Havne paa Steder, hvor det har vist sig at Forholdene ikke i nogen Maade egne sig dertil.
Den 9de November 1866,
Udgiveren af "Middelfart" Avis.
»H/S Limfjorden« - lejet af postvæsenet - indgik i overfarten 1 nov. 1866 og fungerede indtil 1876
afløseren var »H/S Reserven« var reserveskib på overfarten til 1883
»H/S Niord«
Middelfart Avis
den 5te November 1866.
- Under den temmelige stærke Blæst igaar Morges kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke overføre Post og Reisende fra Frederits til Strib. Posten blev overført i en Færge, men af Reisende kom ingen over. Det vil dog muligen blive indrømmet, at Færgestedet Frederits - Strib, paa Grund af sin Beliggenhed ved det aabne Kattegat, kan frembyde Vanskeligheder, endogsaa saadanne, som stærke Dampskibe ikke kunne overvinde.
Middelfart Avis
den 12te November 1866.
- Paa Grund af Stormen kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke heller i Fredags Aftes føre Post og Reisende over Lille Belt fra Strib til Frederits.
Middelfart Avis
den 26de November 1866.
Bekjendtgjørelse
Til 1ste Februar førstk. søges 2 Mænd, der maatte være villige til at transportere Posten mellem Jernbanepostvognen og Dampskibet i Strib samt at assistere ved Dampskibets Læggen til og fra Broen og passe Signallanternerne. De maa være tilstede i Tiden fra Kl. 5 Morgen til efter Kl.11 Aften. Tilbud desangaaende, stillede til Generalpostdirektøren, indleveres inden den 8de Dec. paa det kgl. Postkontor Middelfart
Det kgl. Postkontor i Middelfart,
24de November 1866.
Lepper.
Middelfart Avis
den 11te Februar 1867.
- "Vejle Avis" gjør opmærksom paa, at der foruden den ny oprettede Befordring mellem Middelfart Banegaard og Vejle, findes en Dagvognsbefordring Sted mellem Frederits-Veile-Horsens hver Dag efter Hurtigtogets Ankomst. Denne Privat - Befordring er sat igang efter Jernveiens Aabning til Strib, fordi Posten til Veile nu ligesom tidligere afgaaer fra Frederits Kl. 12 Middag, altsaa før Hurtigtogets Ankomst. - Uagtet det saaledes ikke kan siges at være afhjulpet noget Savn, vil det dog utvivlsomt være i de Reisendes Interesse at have Valget i mellem to Befor-dringer. Saalænge Jernveien mellem Frederits - Veile ikke er færdig, vil Reisen herfra over Snoghøi høist rimelig være den bekvemmeste og billigste.
Middelfart Avis
den 13de Marts 1867.
Overfarten mellem Strib-Frederits havde i Mandags Aftes nær medført en Stor Ulykke, idet Færgen, som skulde overføre Aftentogets Reisende og Posten, og som afgik fra Strib om Aftenen Kl. 11 endnu igaar Morges ikke havde naaet Frederits, Færgen forliste nemlig Masten og blev derpaa af Strømmen (Beltet er aldeles isfrit) først en Milsvej bort fra Frederits i Sydlig Retning, men var saa heldig af faa Land (kending) under den jydske Kyst ved Lyngs Odde, hvor den laa for Anker til igaar Formiddags, Posten og de ombordværende 7 Reisende (deriblandt d’Hrr. Kjøbm. Voigt og Løehr med Hustru) maatte overnatte ombord i den aabne Færge, og kom først til Frederits igaar Kl. 9 efterat have vadet iland. Det maa betragtes som et held, at dampskibet netop laa over, thi det vilde næppe havde gaaet det bedre end Færgen. Igaar Morges havde Blæsten lagt sig betydelig, men Dampskibene afgik desuagtet ikke fra Frederits og der var derfor ingen jydsk Post med Morgentoget; den indtraf først hertil igaar Eftermiddag.
Middelfart Avis
den 18de Marts 1867.
- Den uheldige Overfart mellem Strib-Frederits i Mandags, der dog heldigvis ikke kostede noget Menneskeliv, har i Frederits fremkaldt de mest fabelagtige Rygter om Færgefartøiets slette Tilstand, dets Besætnings mangel paa Dygtighed osv. For at begrænse disse Rygter har Føreren af Færgen Jens Jensen, Sømand N.Thomsen og Lods H.Olsen i Byens Avis for i Lørdags oplyst, at et Uheld, som det stedfundne, kan ske for ethvert Fartøi, selv for det allerbedste; at Færgen ikke savnede sædvanlige Hjælpemidler; at de ikke efter de usøkyndige reisendes Opfordring grebe til Aarerne, hvoraf den ene ere til at ro af en og den anden af to Mand, men anvendte disse i det Øieblik de med Fordel kunde benyttes; at det ombordværende Anker, saavel ved denne, som ved tidligere Leiligheder, har vist sig at være passende for Fartøiets Størrelse, og ►
endelig, at de ikke have frigjort sig fra den overbord faldende Takkelage ved Hjælp af en Pennekniv eller en Manufaktursaks, laant af en Reisende, men denne ved Hjælp af Sømandsknive, hvoraf de vare i Besiddelse af to. - Endvidere oplyses, at Færgen er solid og stærk, at den for omtrent 2 Aar siden har modtaget en betydelig Istandsættelse, ved hvilken Leilighed den tillige blev forsynet med ny Seil, ny Mast og Nyt Tougværk.
Uagtet de tre søkyndige Mænd saaledes bl.A. oplyste: 1) at Færgen er saa god som ny 2) at et Uheld, som det stedfundne, kan ramme ethvert Fartøi, vil man dog endnu have Folk til at tro, at enten Færgen eller Besætningen bærer Skylden for den mislige Overfart mellem Strib-Frederits hin Aften; i Overensstemmelse hermed har en jeg, der er saa heldig at kunne kalde sig "To af de Heldige", i det samme Nr. af den nævnte Avis faaet Lov til at vrøvle om - gammel raadden Færge - Middelfart Dampskibe, Toddy osv. ■
Middelfart Avis
den 20de Marts 1867.
Den mislige Overfart mellem Strib og Frederits forrige Mandag Aften har foranlediget en Indsender i "Fs.Avis" til fuldkommen Føie, at gjøre opmærksom paa den Hensynsløshed og Ligegyldighed for Liv og Eiendom, der udvistes derved, at der, naar en aaben Baad afgaaer fra Strib med Reisende og Posten efter Aftentogets Ankomne, ikke engang telegrafisk fra Strib til Frederits om naar Baaden er afgaaet; thi havde det været Tilfældet, vilde Hjælpe være indtruffen langt tidligere end det nu skete.
Middelfart Avis
den 27de April 1867.
- At Overfarten mellem Strib - Frederits er uheldig, vil antage vi, snart være klart for endelig de mest Vantro, som igaar berettet kunde saaledes Dampskibet "Limfjorden" paa Grund af Veirforhold i Søndags Aftes ikke overfører Aftentogets Post og Reisende fra Strib til Frederits, hvilket havde tilfølge, at de Reisende maatte ty tilbage til Middelfart for at overnatte. Efter en senere modtagne Meddelelse ere Folk herfra, som vare i Frederits, samme Aften gaaede tilfods til Snoghøi, hvorfra de førtes over Bæltet i en Seilbaad.
Middelfart Avis
den 8de Juni 1867.
De jydsk - fyenske Jernbaner.I Anledning af Dyreskue og Væddeløb i Odense vil Overfarten mellem Strib og Fredericia fra Onsdag Eftermiddag den 10de dennes til Torsdag Middag den 11te dennes blive besørget ved Færgebaade, istedetfor som ellers fra Mandag Eftermiddag til Tirsdag Middag, hvor Dampskibet "Limfjorden" vil besørge Overfarten.
Aarhus Banegaard, i Juli 1867.
Overdriftsbestyreren
Middelfart Avis
den 11te Oktober 1867.
- Fra 1ste November nedsættes, ifølge "Freder. Av." den for Overfarten over Lillebelt med de jydske-fyenske Jernveis Dampbaade Fredericia og Strib gjældende Taxt saaledes: Kahytsplads (I og II Klasse) 16 Sk., Dæksplads (III Klasse) 8 Sk., hvilke Satser lægges til de for Jern-veistrækningerne gjældende Persontaxter, naar Reisen indbefatter Overfarten over Lillebelt.
Middelfart Avis
den 15de Oktober 1867.
- Bestyrelsen for de jydske-fyenske Jernveie er nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib-Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjemmehørende Dampbaad "Lille Belt" vil blive leiet til skiftevis med Postdampskibet at besørge denne Overfart.
Middelfart Avis
den 16de November 1867.
- Driftbestyrelsen for de jydsk-fyenske Jernveie har fra nu og foreløbig til den 1ste April leiet det her hjemmehørende Dampskib "Lille Belt" til i Forening med Postdampskibet at besørge Færgeforbindelsen mellem Strib - Frederits. I Tirsdags blev Dampskibet afleveret.
Middelfart Avis
d. 8de Februar 1868.
- I de sidste Dages orkanagtige Stormveir hav begge Dampskibe ved Strib havt Haveri og det ene af dem ( "Lille Belt " ) led, da det i Torsdags ...... til Stribs Bro, et Bræk paa Roerstolen, saa det blev ude af Stand til at styre og kom derved paa Grund lidt syd for Stribs Bro. Dampskibet "Limfjorden", der laa i Frederits for at istandsætte en mindre Beskadigelse, som Dagen iforvejen havde lidt, kom dog tilstede og bragte "Lille Belt" flot og tilbage til Frederits. - "Lille Belt " vil i dag atter være istandsat.
Middelfart Avis
den 30te April 1868
De jydsk-fyenske Jernbaner
Fra 1ste Mai d.A. er Taxten for Befordring af Kreaturer, der forsendes lokalt imellem Stationerne Strib og Frederits, fastsat til:
- for Heste og Føl pr. Stk 32 Sk.
- Stude og Køer - - 24 Sk.
- Svin, Faar, Geder, Kalve -- 8 Sk.
alt foruden Bropenge. Aarhus den 25de April1868
N.Holst.
Middelfart Avis
den 28de Juli 1868.
- Den svenske Konge, som først Natten til igaar (Kl. 1½) ankom med Extratog fra Vamdrup til Frederits, hvor han overnattede i Hotel "Kronprins Frederik", maatte i denne By finde sig i at blive forstyrret i sin Hensigt at ville reise ukjendt gjennem Landet. Ved Ankomsten til Frederits var ved Banegården og Hotellet samlet en stor Mængde Mennesker, som istemte skandinaviske Sange og udbringe Hurraer, for hvilke Kongen takkede fra sine Vinduer, og igaar Morges Kl. 7½, da Kongen forlod sin Bolig for tilfods at begive sig til dampskibet, mødte endog Byens Borgmester for at holde Tale, som han sluttede med et "Leve Kong Carl den Femtende" hvilket besvaredes med Mængdens Hurraraab, denne Taktløshed forekomme os lovlig stærk;..... I Lørdags havde man ogsaa her samlet sig i stort Antal paa Banegaarden for om muligt at se et Glimt af Kongen, men her var ikke foranstaltet nogen Gallafærd og vi tvivle om at Nogen her vilde "holde Taler".
Middelfart Avis
den 9de Januar 1869.
- Da en Færgeeier Schmidt paa Strib tilhørende Aalegaard laa iveien for Dampskibsfarten mellem Frederits og Strib Jernveisstationer, har det været nødvendigt at denne Aalegaard borttoges. Den i Anledning af Jernveisanlæget udnævnte sig berettiget til at behandle Spørgsmaalet om den Færgeeieren tilkommende Erstatning, eftersom Borttagelsen ikke umiddelbart var foranlediget ved de i Lov af 10de Marts 1861 omhandlede Anlæg. Indenrigsministeriet har derfor, da mindelig Overenskomst ikke kunne opnaaes med Eieren, ladet Erstatningen ansætte ved at Retten udmeldte Taksatorer. Disse have. Ifølge "Frederits. Sttd.", tilkjendt Færgeeier Schmidt en Erstatning af 1848 Rd. 62 Sk. Med Renter heraf fra 1ste Septbr. 1867, Aalefisketidens Begyndelse i det Aar, i hvilket Borttagelsen har fundet Sted. Da dette Erstatningsbeløb ikke kan afholdes af de paa Finansloven for indeværende Aar bevilgede Summer, har Indenrigsministeren anmodet Finansudvalget om at stille Ændringsforslag derom til 2den Behandling af Tillægsbevillingsloven. Den herom fra Ministeriet sendte Skrivelse er imidlertid kommet Udvalget forsent ihænde til, at det har kunnet fatte nogen Beslutning derom, førend Betænkningen blev afgiven.
Middelfart Avis
den 13de Februar 1869
....... Paa Knudshoved ligger der omtr. 14.000 Pakker til Sjælland. - Efter at Ovenstaaende var nedskrevet indtraf Lørdag Aften hertil ridende Bud fra Strib, hvortil der Aftenen forud var kommen Post af Landeveien fra Aarup. Det var Breve og Aviser fra Assens og Bogense for Tirsdag, Onsdag og Torsdag.
- I Tirsdags - skriver "Kolding Avis" - begave 5 Isbaade med omtrent 40 Reisende sig paa Veien fra Strib til Frederits, men kun de 3 naaede over Beltet, hvorimod de 2 andre Baade igjen maatte gaa tilbage til Fyen. - Under Transporten var en af de Medreisende saa uheldig at slippe igjennem under Isen, men med nogen Anstrengelser lykkes det dog at faa ham op igjen, skjønt naturligvis i en meget forkommen Tilstand. Baadene gik over Kl.2 og ankom 3 Timer efter til Frederits. - Paa samme Tid seilede man med Seilbaade og Færgejagt med Heste mellem Middelfart - Snoghøj, Overfarten varede 15 Minutter - Vi noterer dette til Oplysning for Vedkommende.
- Islagene mellem Strib-Frederits var igjen i Lørdags saa stærke, at Dampskibet ikke kunde arbeide sig igjennem. Det gjorde et forgjæves Forsøg derpaa - Igaar var der fuldkommen spærret
- Der løb igaar to Tog ad Fyens Jernvei, men der var selvfølgelig ingen Dampskibsforbindelse mellem Strib - Frederits idet Beltet der er helt tillagt, saaledes at Folk med Haandslæder gaa over Isen. Mulig vil Posten nu blive ført samme Vei.
Middelfart Avis
den 11te Mai 1869
Udenpaa et Ledvogterhus
ved Staurby Skov (tætved Middelfart) findes nedenstaaende 5 Vers, skrevne med Blyant og sandsynligvis forfattede af Ledvogteren, naar han, staaende ved sin lille Hytte, har ventet paa Toget:
Vinterens hvide og iskolde Dække
Vaarsolens Straaler nu smeltet har den;
Foraaret viser sit blomstrende Tæppe,
Folder det ud over Mark, over Eng;
Foraaret atter med duftende Vinde
Venligt omvilter hver Mark og hver By;
Trækfuglen løfter sin flagrende Vinge,
Lærken den sender sin Lovsang mod Sky ;
Brødre og Søstre ; lad stedse os være
Alle forened’ i Kjærligheds Baand ;
At vi, naar Mørket det vil os besvære,
Række hverandre en hjælpende Haand ;
Fader ; Du ser, naar herneden jeg vanker,
Ofte jeg snubler, naar Veien er trang; -
Men Du og ser mine lønlige Tanker,
Hjælp mig og styre mine Fjed og min Gang !
Naar jeg om Aftenen ene her træder,
Ofte jeg dvæler ved Stjernernes Skjær; -
Ofte i barnlig’ uskyldige Glæder
Tanken der søger sin ensomme Færd !
Tiden er bleven Ledvogteren lang, medens Damphesten brusede hen imod ham; - Poetens Flugt er raskere; hans vingede Hest har baaret ham ud i Rummet "ved Stjernernes Skjær !"
Middelfart Avis
den 28de September 1869
Brolægningen i Frederits. Vi have modtaget følgende: Hr. Redaktør! Min Vei fører mig meget ofte med gjennemgaaende Jernveistog fra Øerne til Hertugdømmerne, og jeg er ved saadanne Leiligheder nødt til med et i Almindelighed temmelig stort Antal Lidelsesfæller at passere den forfærdelige Stenbro fra Dampskibsbroen i Frederits til Jernveisstationen sammesteds. Hvorledes Brolægningen er i den øvrige Del af den nævnte Fæstning, veed jeg ingen synderlig Besked om, thi naar man en Gang har set Landsoldaten og de Faldnes Grave, har man, som bekjendt, sjælden eller aldrig Noget at gjøre i Frederits, der jo ikke blot er de Dødes Stad, men ogsaa en død Stad. Derimod er jo nu Veistykket fra Havnen til Jernveisgaarden - takket være Minister Lehmanns taknemlige Protektion af Frederits - blevet en Del af Hovedlandeveien gjennem Danmark, og det Mindste, den gode By kunde gjøre til Gjengjæld for det store Gode, som blev den til Del ved, at man for dens Skyld lod Jernveien gjøre en Omvei af en Milsvei eller to, var dog at forsyne dette Veistykke med en Brolægning, der svarer til Hovedlandeveisgaderne i andre Kjøbstæder.
Deres ærb. T
Middelfart Avis
den 11te September 1869
Bekjendtgjørelse
Hestekraft til Transport af endel Artillerimateriel fra Strib til Kauslunde søges af Frederits Tøihus snarest muligt. Nærmere Oplysninger meddeles i Tøihusets Kontor, Fyensgade 9-11 og 4-6.
Middelfart Avis
28de September 1869
- Digteren H.C.Andersen reiste iforgaars gjennem Fyen og videre sydefter til Udlandet.
Middelfart Avis
den 25de Januar 1870.
De jydsk-fyenske Jernbaner
Det bringes herved til almindelig Kundskab, at der saafremt Isgang i Lille Belt maatte forhindre den ordinære Overfart og nødvendiggjøre Transport i Baade, herfor af Passagerer vil være at erlægge en Tillægsbetaling af 40 Sk. Pro persona.
Aarhus, den 18de Januar 1870.
Middelfart Avis
den 27de Januar 1870.
- Indenrigsministeren har, som igaar omtalt, i Tirsdags forelagt Folkethinget: Forslag til Lov om Tilveiebringelse af en Dampfærge-forbindelse mellem Frederits - Strib ... Lovforslaget tilsigter ved Hjælp af Dampfærge at tilveiebringe en saadan Forbindelse mellem Frederits og Strib Stationer, at Jernveisvogne kunne føres over Lille Belt fra den ene af disse Stationer til den anden uden Standsning. I dette Øiemed skal der ved Strib Station og vest for Frederits Handelshavn anlægges Havne for Dampfærger.
Middelfart Avis
den 1te Februar 1870.
Dampskibet mellem Strib-Frederits har med sin dygtige Fører Kapitain Jespersen endnu igaar overvundet de Vanseligheder, som Isen medfører; igaar Eftermiddag medgik dog selvfølgelig længere Tid til at overføre Hurtigtogene og Toget fra Strib østefter kom herved igjen omtr. En Time senere tildels paa Grund af, at Dampskibet paa Grund af Isen paa denne Side Strib Odde maatte søge til den østlige Bro.
Middelfart Avis
den 9de Februar 1870.
- Istilstanden her i Beltet har ikke forandret sig synderligt siden igaar. Middelfart Skibsbro er fuldkommen isfri, idet den vedholdende nordlige Strøm føre Drivisen ned imod Frederits hvor den igaar var til stor Hinder for Dampskibet, som brugte over 2 Timer for at gaa frem og tilbage med Hurtigtogene. Toget vestfra kom derved over en Time for sent igaar Efter-middags. Iaftes gik der intet Dampskib mellem Frederits og Strib. Det ene af Dampskibene i Jernveiens Tjeneste ("Lille Belt") ligger siden igaar Morges i Middelfart Havn for at være tilrede, naar Dampskibene maa stoppe mellem Frederits og Strib. Mellem Middelfart - Snoghøj er Overfarten som sædvanlig; iforgaars førtes flere Hestetransporter over Beltet og igaar Eftermiddags var der Forbindelse med Baad. Efter hvad vi have erfaret vil man i dag forsøgsvis lade Overfarten mellem Strib-Frederits ske ved Baade, hvortil et stort Antal af Egnens Fiskere ere antaget mod et vederlag af 1 Rd. For hver Dag de benyttes. Nord for Frederits ligger Isen fast og udfor Frederits Havn og Vest for samme samler Isen sig.
Middelfart Avis
den 19de Februar 1870.
..... paa Grund af Isen af og til maa søge den østlige Bro ved Strib, hvorved Omladningen sinkes noget. Tæt Øst for Strib ligger Isen fast og har flere Dage været god for Fodgængere lige til Frederits (Kastelspynten).
Middelfart Avis
den 24de Februar 1870.
Paa Stribs Gjæstgivergaard
som er forpagtet af Undertegnede, findes Sengeleilighed for 20 reisende, hvilket herved bekjendtgjøres til Efterretning for de Reisende, som fortiden maa overnatte paa Strib fordi Dampskibet ikke seiler om Aftenen.
L.Poulsen.
Middelfart Avis
den 26de Februar 1870.
Stribsbugten er fuld af Is og Dampskibsbroen udfor Banegaarden er hel tilpakket, - hvorfor Dampskibet fremdeles maa lægge til ved den østlige Bro, der heldigvis i Sommer har modtaget en ikke ubetydelig Tilbygning,
Middelfart Avis
28de Februar 1870
- I Lørdags Aftes fik vi her Post for tre Dage fra Sjælland. En stor Del Reisende (omtr. 30) maatte, da der ingen Overfart kunde ske fra Strib til Frederits , overnatte paa Strib , dels paa Gjæstgivergaarden, dels i Ventesalene paa Banegaarden. Det er aldeles uforklarligt, at Jernveisbestyrelsen ikke offentliggjør, at Dampskibet ikke seiler over om Aftenen. Som man vil se nedenfor x) sælges der Returbi-letter, som siden erklæres ugyldige, hvilket forekommer os aldeles uforsvarligt. x) omtalen er ikke funden.
28de Februar 1870
- I Lørdags og Igaar har Frosten ikke været stærk. Isen i Beltet har der, især i Lørdags, været endel Drivis, som selvfølgelig forsinkede Dampskibet mellem Strib-Frederits , hvor Isen med Strøm nordefter og sydlig Vind pakkede sig sammen. Natten mellem Fredag og Lørdag var Strømmen sydefter og medførte store Isflager, af hvilke en berørte den yderste Del af Middelfart Skibsbro, hvorved et Par 10 Tom's Pæle, der stode uden Støtte, bleve knækkede, uden dog at gjøre nogensomhelst anden Skade. Derimod er der samme Nat sket betydelig Skade ved Strib, idet hele den forleden omtalte ny Tilbygning til den østlige Bro, er fuldstændig ødelagt. Broen hvilede paa 40 nedrammede pommerske Bjælker, som alle ere knækkede og hele den ny Bro ligger nu dels i Strandkanten, dels oppe i Land. Da den anden Bro ved Strib er fuldpakket med Is, er det selvfølgelig ikke den bedste Leilighed for Dampskibet at lægge til ved den ramponerede Bro. Den ældste Del af Broen, der bestaaer af Egepæle og Sten, er bleven staaende, men da Isen har skruet sig op i en Høide af 4-5 Alen tæt øst for den, saa er den næppe uden Fare for at gaa samme Vej, dersom Strøm og Høivande forene sig. Det maa betragtes som et Held, at Vandstanden var lav, ellers vilde der utvivlsomt have sket større Skade. Man vil vel snart sande, at Stribs Odde er uheldig for Havneanlæg- I Lørdags Aftes fik vi her Post for tre Dage fra Sjælland. En stor Del Reisende (omtr. 30) maatte, da der ingen Overfart kunde ske fra Strib til Frederits , overnatte paa Strib , dels paa Gjæstgivergaarden, dels i Ventesalene paa Banegaarden. Det er aldeles uforklarligt, at Jernveisbestyrelsen ikke offentliggjør, at Dampskibet ikke seiler over om Aftenen. Som man vil se nedenfor x sælges der Returbiletter, som siden erklæres ugyldige, hvilket forekommer os aldeles uforsvarligt. x) omtalen er ikke funden.
Middelfart Avis
den 6te Oktober 1870.
Kjøreplan for Fyens Jernvei
Fra Nyborg til Middelfart og Strib
Fra Nyborg Kl. 3.50 7 11.30 4.25
......
Fra Odense 4.50 8.6 12.15 5.47
- Middelfart 6.27 9.59 1.28 7.53
i Strib 6.35 10.5 1.35 8
Dampskibet fra Strib til Frederits:
Fmd. Kl.6.50 og 10.20 Eftm. Kl. 1.45 8.15
Dampskibet fra Frederits til Strib:
Fmd. Kl.6.20 og 11.15 Eftm. Kl. 2.35 og 9.5
Fra Strib til Middelfart og Nyborg:
Fra Strib 7.10 11.45 3 9.45
- Middelfart 7.22 11.56 3.7 9.52
i Nyborg 10.10 2.30 5.5 12.30
Middelfart Avis
den 1ste Januar 1871.
Igaar Morges lykkedes det at gjenoprette forbindelsen mellem Strib og Frederits, der havde været afbrudt et Døgn paa Grund af Is i og udfor Frederits Havn Posterne fra Sjælland for Onsdag og Torsdag kunde først føres over fra Strib igaar Formiddags. Standsningen havde samlet mange Reisende paa begge Sider, navnlig i Frederits, hvor der igaar Formiddags skal have været omtr. 300. At de Reisende fra Sjælland tog Torsdag Aften hertil for at overnatte. - Beltet her er aabent og Isen lægger ingen Hindringer iveien for Forbindelsen med Snoghøj.
Middelfart Avis
den 9de Februar 1871.
- Efter hvad der er os meddelt, har Overfarten ved Strib - Frederits paa Grund af Is i Mandags Aftes frembudt uoverkommelige Vanskeligheder, og de Reisende maatte derfor overnatte i Frederits. I Tirsdags Morges var Overfarten heller ikke mulig, og der blev derefter forsøgt en Overfart i Baade fra Sandalsbugten (imellem Frederits og Lyngsodde) da dette Forsøg mislykkedes, førtes de Reisende i lukkede Vogne ad Lyngsodde til, men hertil kunde man ikke naa - efter hvad der siges - paa Grund af Sneen ikke var kastet ...
- Igaar lykkes det atter at tilveibringe Dampskibsforbindelsen mellem Strib - Frederits mellem Middelfart og Snoghøj er Seiladsen fri.
- De 4 Isbaade, som i Søndags afgik fra Korsør til Nyborg, men drev Nord efter i Isen, ere iforgaars landede paa Æbelø, hvorfra de Reisende igaar kom til Bogense. Ifølge et hertil Byen indløbet Telegram befandt de Reisende sig efter Omstændighederne vel; men Reisen har været forfærdelig.
Middelfart Avis
den 8de Februar 1871
Medens Overfarten mellem Strib - Frederits i disse Dage er meget vanskelig - den udføres nu med Isbaade, og Hurtigtoget, som ellers kommer hertil Kl. 320, indtraf igaar først Kl. 5¼ - er Overfarten mellem Middelfart - Snoghøj aldeles fri og uhindret af Isen. Paa samme Tid, som man igaar havde store An-strengelser og Besværligheder med at komme over fra Frederits til Strib, overførtes her fra Middelfart Skibsbro 15 Heste til Snoghøj uden ringeste Forsinkelse [Overfarten varede omtr. 15 Minutter].- Hvorlænge skal det vare inden den høitærede Driftbestyrelse faaer Sind til at benytte det aabne Vand her naar Overfarten er vanskelig ved Strib - Frederits ?
- Hverken iforgaars eller igaar Aftes gik noget Aftentog herfra, ligesom der ei heller igaar Morges og imorges er ankommen noget Tog hertil fra Nyborg Kl. 7½.
Middelfart Avis
Tirsdagen den 14de Februar 1871
- Der løb i Søndags 4 Tog ad Fyens Jernvei, og fra igaar løb alle Tog, med Undtagelse af Nr. 1 og Nr. 8 (det tidlige Morgentog og sildige Aftentog), der indtil videre ere indstillede S Breve og Aviser fra Sjælland ere indtrufne indtil Onsdag og fra Jylland indtil Fredag - mellem Strib - Frederits trækkes Posterne over den faste Is, medens de Reisende maa gaa bagefter; igaar viste Isen sig mindre sikker, idet den næppe kunde bære Post-Jollen, ligesom en Mand skal være falden igjennem, og i dag vil Overfarten sikkert ikke kunde foretages på den Maade ..... Det er et mærkeligt Skue, at se den store Færge og de mange Baade seile for fulde Seil mellem Middelfart - Snoghøj, medens Alt rundtom er Is .... Imidlertid synes man at foretrække, at lade de Reisende vandre over Isen ved Strib - Frederits, og saalænge disse ere saa venlige at betale 3 Mk. for denne Vandring, saa er det jo unægtelig en ret fiffig Forretning af vedkommende Myndighed.
- Mellem Strib - Frederits, trækkes Posterne over den faste Is, medens de Reisende maa gaa bag efter. I gaar viste Isen sig mindre sikker, idet den næppe kunne bære Postjollen, lige som en Mand skal være falden igennem, og i Dag vil Overfarten sikkert ikke kunne foretages paa denne Maade.
Middelfart Avis
den 15de Februar 1871
- Isen ligger fremdeles fast mellem Strib - Frederits, og er for Post og Reisende det samme som en Landevei, hvor de Reisende gaar over tilfods ved siden af deres Kofferter
den 16de Februar 1871
Istilstanden i Bæltet er for saa vidt uforandret, som man endnu i gaar vandrede over Isen mellem Strib - Frederits, medens der mellem Middelfart - Snoghøj er fuldstændig uhindret sejlads. Dampbaaden Lille Belt" ligger endnu uvirksom her i Havnen. I gaar betalte Reisende kun 2 Mark, 8 Skilling for at gaa over Isen fra Frederits til Strib. Prisen er altsaa nedsat.
den 17de Februar 1871
Mellem Frederits - Strib ligger der endnu megen fast Is, saa at Overfarten der endnu igaar skete ved Isbaade, dog paa en meget ufuldstændig Maade, idet ikke alle Tog kunde overføres. - Siden igaar er Færdselen paa de jydske Jernveie gjenoptagne, og fra i aftes løber igjen det sildige Aftentog paa Fyens Jernvei, ligesom det tidlige Morgentog er bliver genoptagne fra imorgen.
den 18de Februar1871
(uddrag) Igaar Eftermiddags lykkedes det endelig Dampskibet efter i flere Timer at have arbeidet i Isen, at naa over til den saakaldte nordre Bro ved Strib (den vestlige Bro var helt tilpakket med Is) .... Dampskibet har siden 7de Februar ligget indefrosset i Frederits Havn og i de forløbne 10 Dage er Post og Reisende blevne overført paa en meget ufuldstændig Maade. Kreaturer, Gods og større Pakker har i alle Dage slet ikke kunnet overføres mellem Strib-Frederits.
Middelfart Avis
den 20de Februar 1871
- Et Par Vogne med Smør fra Nyborg, bestemt for London, kjørte igaar fra Jernveistationen til Middelfart Skibsbro, for herfra at føres til Snoghøj og videre til nærmeste jydske Jernveistation for at naa sit Bestemmelsessted. Man vil heraf se, at det paa Grund af Isforholdene ved Strib - Frederits og de med Istransport forbundne Forsinkelser og Bekostninger, kan lønne sig at lade Godset føre over Middelfart - Snoghøj. Da Reisende hyppigst i Vinter have søgt samme bekvemme Vei, turde der maaske dog heri ligge et Fingerpeg for Bestyrelsen for de jydsk - fyenske Jernveie.
Middelfart Avis
den 21de Februar 1871
- Endnu i gaar var der megen Drivis mellem Strib - Frederits, saa at Dampskibet endnu maa lægge til ved den for de Reisende ubekvemme nordlige Bro, Her ved er desuden den store ulempe, at alt Handelsgods utilbørligt opholdes paa begge Sider af Bæltet. Der ligger saaledes Frederits Købmands-gods, som er afsendt fra Hamborg i de første Dage af Maaneden og bestemt for saa godt som alle fyenske Byer. Hvorfor kører man det ikke ned til Snoghøj for at lade det føre over Bæltet til Middelfart, fra hvis Havn det jo yderst bekvemt kan føres ad Hestebanen til Stationen ?
Middelfart Avis
den 22de Februar 1871
- Der førtes igen igaar en betydelig Del Heste over Beltet herfra til Snoghøj. Ved Strib er Isforholdene noget forbedrede, saa at Dampskibet igaar kunde lægge til Broen nærmest Jernveistationen.
Middelfart Avis
den 27de Februar 1871
- Endnu i Lørdags kunde Dampskibene mellem Strib-Frederits ikke løbe til Broen udfor Stationen i Strib, der fremdeles var stærkt belemret med Is. Som Følge heraf er Godsbefordringen ved Lillebelt endnu høist mangelfuld.
Middelfart Avis
den 11te Marts 1871
- Igaar Morges kunde der ingen Dampskibsforbindelse finde Sted mellem Strib - Frederits paa Grund af Blæsten, og Post og Reisende maatte vente paa begge Sider.
Middelfart Avis
den 3die August 1871
Det her hjemmehørende Dampskib "Lille Belt" - Kapitain Hansen, der hidtil har været i Jernveibestyrelsens Tjeneste til Seilads mellem Strib - Frederits, skal ved Vendsysseljernveiens Aabning overtage Befordringen af Reisende og Gods mellem Aalborg- Nørresundby. ...
Forbindelsen mellem Strib - Frederits ske nu med Damp-skibene "Niord" og "Gerda"
Middelfart Avis
den 25de September 1871
- Den for Dampfærgen bestemte Havn ved Frederits der ligger Syd for Byens Havn er i Lørdags tagen i Brug, idet Dampskibene til og fra Strib nu løbe ind i denne Havn..
Middelfart Avis
den 6te Juli 1871
- Efter Indstilling af Vends Herredskontor meddeltes Bemyndigelse til under Strib Havnearbeider at anvende 10 Rd. maandelig til overordentlig Polititilsyn.