Peder Andreasens Gyde

Peter Andreasens Gyde

Den offentlige vej mellem Vestergade og Sønder Alle i Strib får nu sit gamle navn, Peter Andreasens Gyde, tilbage. Det kunne man læse i Fyens Stiftstidende 17. april 2011.

Politikerne i Teknisk Udvalg havde dermed fulgt opfordringen fra det lokalhistoriske arkiv i Strib.

Arkivet har flere oplysninger om Peter Andreasen og gyden, der forbinder Vestergade med matr. 1 bx ved Sønder Alle, hvor Peter Andreasen boede. De ældste går helt tilbage til 1790. Her får livsarvingerne efter Søren Gyes hustru ifølge kontrakt af 20. september 1790, tinglæst 15. november 1793 af færgemand Jens Pagh ”Ret til græsning af en Ko og to Faar paa Stribs Jorder og til sammesteds at skjære og hjemføre fire Læs Tørv aarlig”.

Peter Hansen, kaldet Andreasen, var en efterkommer af Søren Gydes. I 1878 fik han skøde på familiens hus og dermed også retten til at sætte en ko og to får på græs samt skære tørv på færgegårdens jord.

Da der i 1866 kom banegård og overfart til Fredericia i Strib, kom der nye tider til den lille by. I slutningen af 1800-tallet blev Strib en mondæn ferie- og musikby, og der var store byggeplaner. Konsortiet “Strib Færgegaard” var ikke glad for, at Peter Andreasen havde denne ret til græsning. Den stod i vejen for konsortiets planer. Det indgik derfor i 1898 en aftale med Peter Andreasen om, at han afstod denne ret mod til gengæld at få skøde på parcellen, matr.nr. 1bx, som blev udskilt fra færgegården. I den nordlige del af parcellen lå hans hus. Denne aftale blev dog først tinglyst fem år senere, den 7. september 1903.

Asfaltbal i Strib

Gyden blev kaldt Peter Andreasens Gyde. Det kan man f.eks. læse i en artikel i Middelfart Venstreblad i 1937, hvor 1000 mennesker var til asfaltbal i Strib søndag den 22. august.

“Fra Rolighedsvej til P. Andreasens Gyde var der pyntet med Blomster, og særlig de mange Lys i de store Træer var af stor Skønhed, og det maa erkendes, at Bestyrelsen ikke havde skyet Offer for at gøre det hele saa smukt som muligt. Hele Dansepladsen var indrammet af Blomster og Guilander og Lys og tog sig festligt ud”, beretter avisen.

Arrangør var Strib Borgerforening.

“Efter at Sangforeningen »Lyren« og Folkedanserne havde optraadt, begyndte det egentlige Asfaltbal, og her var vel et Tusinde Mennesker samlet. Unge og ældre dansede med Liv og Lyst Aftenen igennem lige til Kl. 12, da det hele sluttede. Ballet forløb paa bedste Maade uden nogen Mislyd, og man haaber, at der skal blive et nogenlunde Overskud til Formaalet; men der har dog været saa store udgifter, at Beløbet næppe bliver særlig stort”.

Værnemagten lejede matriklen

Under Anden Verdenskrig blev Peter Andreasens ejendom og jordstykke i en periode udlejet til tyskerne, som brugte stedet til opstaldning af heste og logi for hestepassere. På marken var der lucerne, og den lejede tyskerne for 250 kr. Peter Andreasen var da afgået ved døden, så hans dødsbo var udlejeren. Denne udlejning blev i øvrigt ifølge Middelfart Venstreblad taget op i en retssag om værnemageri i 1945. Maskinfabrikken CFC ejede matriklen fra 1943 til 1963, hvor den blev overtaget af maskinfabrikken Rimas. Senere købte Boligselskabet af 1945 (Arbejderbo) matriklen, som blev bebygget med rækkehuse.

I dag står gadeskiltet ud til Vestergade. Peter Andreasens Gyde er vistnok den eneste vej i kommunen, hvorpå der ingen adresser er.

at Livsarvingerne efter Søren Gyes og Hustru, fortiden Peter Hansen, kaldet Andreasen, ifølge Kontrakt af 20 Septbr. 1790, tinglæst 15 November 1793, have Ret til at faa græsset 1 Ko og 2 Faar paa Gaardens Mark og til samme steds at skære og hjemføre 4 Læs Tørv aarlig.

Der blev af Concortiet "Strib Færgegaard" 1 1898 forsøgt, at få ændret Peter Hansen kaldet Andreasen's arvefæste således:

                  (Albert Poulsen, Lyngs-Odde)                                                           7de Mai 1898

                                                   (Medlem af Concortiet)

                                         Herr Borgmester Scharling, Fredericia

Paa Concortiet "Strib Færgegaards" Vegne er jeg indgaaet paa følgende Overenskomst med Peter Andreasen paa Strib, som er affattet i følgende Skrivelse, som jeg har sendt ham i Dag:

                                        Herr P.Andreasen

                                                                        Strib

   Iflg Aftale igaar, undlader jeg ikke, at meddele Dem, at "Concortiet" gaaer ind paa den mellem os trufne Aftale: saaledes at De erholder al græsningen paa "Løkken" der er beliggende, mellem Deres Hus og Granskoven - det besaaede Stykke selvfølgelig undtagen - for et Aar imod at De herfor betaler til "Concortiet" 50 Kr., samt ingen yderlig Fordring kan gøre, paa Græsning til Koen og Faarene, samt frafalder Retten til Tørveskier for i Aar. Det bemærkes at saafremt Byggegrunde skulde blive solgte, og Huse derpaa opføres - paa nævnte græsmarker - maa De ingen Hindringer lægge i Veien derfor.

     En Gjenpart af denne Overenskomst maa De snarest mulig sende til Herr Borgmester Scharling i Fredericia, forsynet med Deres Underskrift, og Sagen vil være i Orden.

                                      ____________________

Jeg betragter denne Ordning som heldig idet vi nu er aldeles fri for "videre Tiltale" fra hans Side og oven i købet faa Penge til. -

                                                              med Høiagtelse

                                                                         ærb.

                                                                    Albert Poulsen.

Om Albert Poulsen gjorde regning uden vært er ikke let at sige, men sagen kom først ud af verden 5 år senere.

                                                                            Deklaration

   Undertegnede Peder Hansen, som ifølge Skjøde af 18 Januar 1878, thinglæst 21 s.A., er Eier af et Hus paa Strib Færgegaards Grund i Veilby Sogn, erklærer herved for mig og Efterkommere, at jeg giver Afkald paa den Ret, der ifølge nævnte Skjøde og ældre Adkomstbreve, navnlig Skjøde fra Færgemand Jens Pagh til Søren Gyes af 11 Juni 1791, thinglæst 15 Novbr. 1793, tilkommer mig og Efterkommere i nedstigende Linie til Græsning af en Ko og to Faar paa Stribs Jorder og til sammesteds aarligt at skjære 4 Læs Tørv med fornødent Sætterum til samme.

     For disse Rettigheder er jeg efter Overenskomst en for alle Gange bleven fyldestgjort derved at Eieren af Matr. N° 1e, Interessentskabet  "Strib Færgegaard", idag have givet mig Skjøde paa en fra samme udstykket Parcel, Matr. N° 1bx, paa hvilken Parcel det mig tilhørende Hus og øvrige Bygninger ere beliggende. -

     Som Følge heraf kunne nu disse Rettigheder udslættes af Pantebogen som Behæftelse ikke alene paa Matr. N°1e og 1f og samtlige fra disse hidtil udstykkede Parceller, men tillige paa Matr. N°1a, 1b, 1e, og 1d, Strib Veilby Sogn.

      Jeg, Borgmester Carl Lund Scharling, erklærer herved som Befuldmægtiget for Eierne af Matr. N°1e og 1f af Strib, at den Grundskat af 2 Mark aarligt, at betale hver 1' Mai, der paahviler Peder Hansens Bygninger og Brugen af disses Grund og tilliggende Have ifølge ovennævnte Skjøde af 11 Juni 1791, og hvilken Grundskat nu tilkommer Interessentskabet  "Strib Færgegaard" ifølge sammes Skjøde paa Matr N°1e og 1f af 15 Juni 1898, thinglæst 20 Juni 1898, er bortfalden og kan udslettes af Pantebogen.

                                                    Strib og Fredericia, den 27 August 1903.

                                                                Peter Hansen      Carl Scharling

                                                                           Læst i Vends Herreds Ret d. 7 Septbr. 1903 Protok. Nr.32 Fol. 258.

(iflg Paul Elsner)

Den sidste af tanterne, frøken Trine [=Cathrine], død 1867, var født samme dag, som naboens lille søn, Peter Hansen Andreasen. Derfor fik han hvert år, så længe hun levede, på sin fødselsdag tre mark af hende og huen fyldt med æbler. Peter Hansen Andreasen hører tillige med bromand Jespersen til de få, som har oplevet den gamle tid. Da et medlem af Andreasens familie ægtede en datter af Pagh, fik hun to køer og fire får fodrede på færgegården om sommeren og havde ret til at skære årlig otte læs tørv i gårdens mose. "Tanternes hus",  blev i flere år brugt som kro.

Uddrag af avisomtale i Middelfart Venstreblad i 1937

 Ca. 1000 Mennesker til Asfaltbal i Strib.

Strib Borgerforening kunde ikke ønske sig bedre Vejr end i Aftes til Asfaltballet, og det blev da ogsaa saa vellykket, som man kunde forlange.

    Festen indlededes med Musik fra Højtaler, og derefter gav Sangforeningen »Lyren«, Middelfart, nogle udmærkede Sangnumre, der høstede mægtig Bifald fra de mange Mennesker, der var samlede inden og udenfor Afspærringen.

    Fra Rolighedsvej til P.Andreasens Gyde var der pyntet med Blomster, og særlig de mange Lys i de store Træer var af stor Skønhed, og det maa erkendes, at Bestyrelsen ikke havde skyet Offer for at gøre det hele saa smukt som muligt. Hele Dansepladsen var indrammet af Blomster og Guilander og Lys og tog sig festligt ud.

      Efter at »Lyren« og Folkedanserne havde optraadt, begyndte det egentlige Asfaltbal, og her var vel et Tusinde Mennesker samlet. Unge og ældre dansede med Liv og Lyst Aftenen igennem - Lige til Kl. 12,, da det hele sluttede.

     Ballet forløb paa bedste Maade uden nogen Mislyd, og man haaber, at der skal blive et nogenlunde Overskud til Formaalet; men der dog været saa store udgifter, at Beløbet næppe bliver særlig stort.

Uddrag af avisomtale i Middelfart Venstreblad i 1945

Politiassistent Sørensen maatte derefter redegøre for sit Forhold til Fisker Guldbrandt, Hinds-gavls Bro. Guldbrandt havde været en Slags tilsynsførende for en Ejendom, der tilhørte Peter Andreasens Dødsbo, Strib, og som Tyskerne lejede til Opstaldning af Heste og Logi for Hestepassere.  

   Til Ejendommen hørte endvidere en Luzernemark, som Tyskerne lejede for 250 Kr.

- Tyskerne spurgte mig en Dag, om jeg kendte en, der vilde købe Gødningen paa Ejendommen for 100 Kr., forklarede Politiassistenten. Indtægten heraf var Ekstraindtægt for Tyskerne. Jeg henviste dem til Stedets Gartnere; men en skønne Dag kørte Guldbrandt Gødningen bort for Næsen af Tyskerne, der blev vrede over at gaa Glip af Fortjenesten, og jeg udbetalte dem saa de 100 Kr. af min egen Lomme for at faa Fred