Bendixminde 1962. Man bemærker den lange gyde, som fra gården fører op til Bogensevej.
I baggrunden nærmest ses statshusmandsbruget Nyvang. Efter Danmark set fra luften.
Bendixminde lå på Staurby mark tæt ved grænsen mellem Middelfart og Vejlby-Strib kommune. Hvis man i årene kort før anlæggelsen af den nyeste Lillebæltsbro og Jyllandsvej kørte fra Odensevej i Middelfart ad Bogensevej mod Staurby, drejede vejen ved Galgehøj mod øst, og nogle hundrede meter længere fremme, kort før man mødte statshusmandsbruget Nyvang, førte en lang allé på højre side ned til Bendixninde.
Bendixminde var en fæstegård i Staurby under Hindsgavl. Den lå i landsbyen og havde matrikel nummer 3. I 1831 blev gården delt i to. Gård matr. nr. 3a blev liggende i Staurby, hvor den siden fik navnet Enggård. Gård matr. nr. 3b blev flyttet ud på marken, hvor den på et tidspunkt fik navnet Bendixminde, opkaldt efter dens første fæster. Gården har haft følgende fæstere / selvejere:
Matrikelnr. 3b,