Middelfart Avis
den 29de December 1871
Herredsfogeden for Vends Herred har hos Amtsraadet anholdt om, at der maa blive bevilget 100 Rd. aarlig til Tilveibringelse af et stadigt Polititilsyn ved Strib og indstiller i saa Fald, at Sogneraadsmedlem, Fisker Jens Sørensen, der under Havnearbeiderne har udøvet et saadant Tilsyn og vist sig skikket til denne Virksomhed, ansættes som Politibetjent paa Strib med Forbehold af 1 Maaneds Opsigelsesfrist paa begge Sider. Den forlangte Bemyndigelse meddeltes indtil videre for Amtsraadets Vedkommende, idet Indstrux forudsættes meddelt.