Hans Poul Hansen, Søn af Portør Hans Hansen, Strib, har i henved i 2 Aar (medio Juni 1872 til Maj 1874) været Undervist af Undertegnede, han var en meget godt Begavet og ... flittig Elev, ... ... ; ... mig en Glæde at være Lærer; kun maa jeg beklage, at han da han var 12 Aar gammel, maatte ud at tjene og derved forlod min Skole, saa jeg ikke havde ham til Undervisning de 2 sidste Aar af hans Skoletid.
Røjle Taarup, Oktober 1879
P.S.Borum
Efter Begæring af Hans Poul Hansen født den 10 September 1862 I Vissenbjerg Sogn meddeles der ham herved
Næringsbevis
som Bager i Strib, Vejlby Sogn.
..... han holder sig Næringsloven af 29 December 1857 og andre gjældende Bestemmelser efteretretlig.
Den fastsatte ... 24 Kr. er Fire og Tyve Kroner er betalt.
Under min Haand og Embeds Segl.
Vends Herredskontor den 23 de April 1891,
Næringsbeviset blev fornyet i 1917
Efter Begæring meddeles der herved endvidere fornævnte Hans Poul Hansen
Næringsbevis
som Kagebager i Strib, Vejlby Sogn, og har han at holde sig Næringsloven af 29/12 1857 og andere gældende Bestemmelser efterrettelig.
Under min Haand og Embedssegl..
Vends Herredskontor, den 8/9 1917. Kr. Tepl....
Som det kan læses, blev H.P.H. af sognerådet valgt til medlem af et huslejenævn på Strib -
Som 80 årig, fik han invitation til fest i anledning af Vejlby Sogneraads 100 års jubilæum.
Hans Poul Hansen var født i Vissenbjerg og ikke i Strib som angivet i dette udklip, 9 sept. 1862, søn af Portør Hans Hansen, Strib, og han døde i Maribo dec. 1949 - blev gift med Kirstine Petersen 7 april 1891 - havde 2 børn Aksel O. og Dorthea Kathrine.- Skolegang Røjle Tårup og ?? Det fremgår ikke hvordan han lærte bagerfaget - han var beskæftiget som møllerkusk/møllersvend - Rorslev Mølle i 1883 - Kustrup mølle i 1885 - Viby mølle. 1889 - Skovbo mølle 1889-90,- Befalings-mandselev 1885 ved 19' bataillons 4' kompagni i Nyborg - Bagermester og væts-husholder på Tjærepletten 1892 - 98 - Byggede bageri Vestergade nr. 4 i år 1900 som han drev til maj 1919.- foruden de omtalte engagementer var han også brandchef - er omtalt som sognerådsmedlem i febr. 1917
Vi undertegnede Proprietær Nils Kaas, til Stribgaarden, Bager-mester H.P.Hansen, Slagter-mester H.Olesen og Murermes-ter M.Chr. Nielsen, Strib, tilstaar herved for kontant modtaget Laan , at være blevet skyldig til A/S Diskonto Instituttet i Middelfart den kapital 8000,00 Kr. .... En for Alle og Alle for en .... pantsætter vi herved med 1ste prioritetsret, den os i Forening tilhørende, i Fredericia hjemme-hørende Motorbaad »Maagen«, drægtig 22,78 Bruttoregisterton, med Maskine og tilbehør af alle Slags, saasom Anker, Aare, Kompas, Lanterne og alt andet staaende og løbende Redska-ber, samt det pantsattes forsik-ringssummer i tilfælde af haveri ... p.t. Middelfart 22 April 1914
En Brandforsikring. no 405 a
Aar 1874 den 20 juni blev under brandirektørens ledelse foretaget nedenstående vurderingsforretning til indtegning under brandforsikringen.
Et Bageri og gæstgiveri tilhørende Proprietær Schmidt.
a. Stuehus i syd og nord 13 fag 29 alen langt, 13 alen dybt 4 1/3 alen højt, grundmuret, stenmur af brændte sten. muret i kalk, overtømmer af fyr, tegltag, .... med selve huset, og fjællegulv i hele huset med undtagelse af bageriet hvor der er kampstensgulv, ....... foruden døre og vinduer, på loftet 2 ... værelser indrettet til beboelse og gæstgiveri i 9 fag og til bageri 4 fag vuderet således:
13 fag a 175 rdl. pr. fag 2275 rdl.
og da bygningen er så god som ny udskrives den til 2275 rdl.
Foranstående vuderingsforretning have vi sognevurderingsmænd N.Jørgensen af Aulby og husmand Jens Sørensen af Strib i den anden sognevurderingsmands forfald,
foretaget efter bedste skønnede og ....
indtegning 2 rdl. 4 mk. - vurderingsmændene 1 rdl. 2 mk. ialt 4 rdl.
Den almindelige brandforsikring for landbygninger (Vends Herred)
H.P. Hansen drev bageri i "Bagerhuset" der lå på "Bagerigrunden" (Tjærepletten) fra 1892- 98
- Uddrag af købekontrakten mellem Fru Bolette Schmit og "Concortiet" dateret 1 april 1898 :
at der ifølge, dels skriftelig Lejekontrakter, dels mundtlige Overenskomster bestaar følgende Lejemaal:
1) med Bager Hans Poul Hansen om Bagerhuset og om Bestyrer af det til
Færgegaarden hørende Værtshushold m.v.(omtalte bager var tillige brandchef)
" Ligeledes overgaar, som nævnt, den til Strib Færgegaard hørende perpetuerede Ret til Værtshushold m.v. (Krohold) fra 1 April 1898 til Concortiet, hvilket Krohold indtil 1 Maj 1899 er overdraget Bager Hans Poul Hansen til Bestyrelse, og denne Overdragelse maa Concortiet altsaa ogsaa respektere i samme Omfang, som den paahviler mig, hvorfor Concortiet er pligtig til fra 1 April 1898 at søge fornøden Bevilling til nævnte Krohold, som Concortiet ej heller før fra 1 Maj 1899 maa drive ved andre end Bager Hans Poul Hansen, med mindre Concortiet træffer anden Overenskomst med ham, i hvilken Henseende bemærkes at han har erklæret sig villig til at afstaae sin Ret til Bestyrelsen af Kroholdet fra 1 Maj 1898 af mod et Vederlag af 1000 Kroner.-
som det set af efterfølgende annonce blev fraflytningen en realitet
Middelfart Venstreblad
den 26. Juli 1898
Løsøreavktion.
Lørdag den 30te Juli d.A., fmd. Kl. 10½, lader Bager Hansen i Strib paa Grund af Forretningsafstaaelse bortsælge ved offentlig Avktion sammen Steds en stor Del Løsøreeffekter, hvoraf fremhæves: Borde, Stole Bænke, 1 Regulatoruhr, 1 Stueur, 1 Vækkeur, 1 Lommeur, en stor Del ny Sengeklæder, Madratser, Jernsengesteder, Kaffekander af Nikkel, Kopper, Bakker, Glas, Fløde- og Sukkerskaale, tomme Kasser m.m.m., og vil der endvidere blive bortsolgt et Parti Vine, saasom Rom, Cognac, Champagne, Rinsk-, Port- og Rødvine, forskjellige andre Vine, Bittere, Likører og et tomt Okshoft.
Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til Herredsfuldmægtig P.Fønss, gives vederhæftige Køber Kredit i 6 Uger.
Vends Herredskontor i Middelfart,
den 26de Juli 1898. Møller
Middelfart Avis
den 4de November 1899
ldløs i Strib. Fredag Morgen ved Femtiden opdagede man fra Dampfærgen, at der var Ildløs i Bager Hansens Ejendom ved Strib, den gamle Færgegaard. Man fik i en Fart Bager Hansen gjort opmærksom paa Faren, og han styrtede op paa Loftet, hvor Ilden var udbrudt. Man da han kom derop, var der allerede her en saa stærk Røg, at han hurtigt maatte trække sig tilbage for ikke at blive kvalt. Der var derfor ikke andet for ham at gøre end snarest at faa Familien ud af det brændende Hus, og da Ilden havde bredt sig med rivende Fart, maatte man derfor flygte derfra næsten i det blotte Linned. Hele Huset var i Løbet af kort Tid nedbrændt, saa at der ikke var meget at gøre for Sprøjten fra Veilby, da den naaede til Brandstedet.
Alt Ejerens Indbo med Undtagelse af et Klædeskab brændte, og da han kun havde lavt assureret, lider han desværre et følgelig Tab samtidig med, at hans Virksomhed for længere Tid er standset.
Aarsagen til Ildens Opkomst er endnu ubekendt. Ejendommen var forsikret i Landbygningernes Brandforsikring for 4550 Kr.
Bageriet i Vestergade 4. blev efterfølgende en realitet:
Parcellen matr. nr. 1ad - - blev som nybebygget i år 1900, af P.C. Gullev, skødet til Bagermester H.P.Hansen
H.P.Hansen solgte bageriet m.m. den 31 maj 1919 til Andelsselskabet "Strib og Omegns Andelsbageri"
og efterfølgende fungerede som bageri i mere end 75 år.
helt th. vestergade nr. 4
Parcellen matr. nr. 1ad - nu vestergade nr. 4 - blev som nybebygget i år 1900, af P.C. Gullev, skødet til Bagermester H.P.Hansen - i 1911 blev de to tilstødende grunde - matr. nr. 1ff og 1fm, solgt til samme af Sagfører Bonnesen (som da ejede "Strib Badehotel") for kr. 331.20 - H.P.Hansen solgte bageriet m.m. den 31 maj 1919 til Andelsselskabet "Strib og Omegns Andelsbageri" - næste indehaver var bagermester C.Christoffersen, der var ejer fra april 1933 til april 1935, den nye Bager hed Chr. Danielsen, men det ejerskab varede kun til sept 1935, næste bager var Chr. Aaskov, der drev bageriet til juli 1940, hvor ejendommen ved fogedudlægs-skøde blev overdraget til Henrik Nydal. - brugere af ejend. nr. 4
Hjemmebageriet som det så ud i 1930