Gendarmeriet på Strib

Om Gendarmeriet på Strib  1886 - 1894

Middelfart Dagblad

              den 26de Oktober 1886.

En Gensd’armeristation, bestaaende af 4 beredne og 2 uberedne Gendarmer, vil, efter hvad vi erfarer, i den nærmeste Tid blive etableret paa Strib, væsentligt som følge af Overfarten der. Denne Afdeling Gendarmer bliver sandsynligvis den eneste, der faar Kvarter i Odense Amt.

     Middelfart Dagblad

               den 14de Dec.1886.

Gensd’armeriafdelingen paa Strib bestaar af 7 Personer; nemlig Oversergent N.Jensen, der bor hos Skipper Rasmussen, 1 ubereden Korporal og 2 uberedne Gensd’armer samt 3 beredne Gensd’armer, der have Station paa Strib Færgegaard.

     Middelfart Avis

               den 8de Dec.1886.

    I Henhold til Justitsministeriets Skrivelse af 26de f.M., bringes herved til offentlig Kundskab, at der fra 1ste ds. er foreløbig oprettet en Gensd’armstation paa Strib, og at der, med denne som Udgangspunkt for Patrouillering, er overdraget Gensd'amerikorpsets Personale at udføre Politivirksom hed i videre Kreds. Som Hovedpunkter i denne Virksomhed, der er paalagt Gensd'armerne under Patrouileringen, mærkes følgende:

    at anholde Personer, som ere antrufne, have paadraget sig tilstrækkelig Mistanke om at have gjort sig skyldige i Tyveri eller andre grove Forbrydelser, eller som ere undvegne fra Arresterne eller ere efterlyste;

   at anholde Betlere og Løsgængere samt Haandværkssvende, der afvige fra den dem i Vandrebogen foreskrevne Vei, som og mistænkelige Personer;

     snarest muligt at forhindre Forstyrrelse af den offentlige Sikkerhed og Orden samt at anholde den som deri gjøre sig skyldig;    

   at yde Bistand imod Overtrædelse af Veifreden, samt anmelde Beskadigelser af Broer, Telegrafapparater m.m.;

   snarest muligt at forebygge Ulykkestilfælde, naar de erfare, at saadanne kunne befrygtes, og yde Hjælp til Enhver, som maatte være i Fare.

   Fyens Stiftsamt, den 9de December 1886.

                                                           Helzen

    Middelfart Dagblad

                 den 15de Dec.1886.

Fra Gensd’armeristationen paa Strib. Næppe er denne Station bleven etableret, før der strax blev Brug for Gensd’armernes Assistance. I Gaar Eftermiddags kom nemlig Husmand Laurits Christian Johan Hansen fra Bøgholm, Aahøirup i Brenderup Sogn, med Dampfærgen fra Fredericia til Strib i syg og hjælpeløs Tilstand, hvorfor han blev taget under Omsorg af Gendarmerne; men da han opgav sit Hjemsted og troede at befinde sig saa vel, at han nok kunde naa dette, rejste Korporalen og en menig Gensd’arm med ham til Nørre-Aaby. Her forværredes den syges Tilstand, hvorfor han bragtes til Læge Dreyer, der gav ham en Morfinindsprøjtning og paalagde Gensd’armerne at føre ham hurtigst muligt tilbage til Sygehuset i Middelfart. De ankom til Byen Kl. 8 15 Min., og i en Omnibus førtes den syge til Sygehuset, hvor han strax blev tilset af Driftslægen. Skjønt Sygdommen ikke blev anset som farlig, er han dog i Morges Kl. 7 afgaaet ved Døden. - Gendarmernes Omhu for den syge angives af sagkyndige at have været saa omhyggelig, at ingen Sygepassere kunde have gjort det bedre. Det vil nu være ganske interessant at se, om Venstrebladene kunne faa lavet en Gensd’armhistorie her ud af i Smag med saa mange tidligere, saa det maaske kan komme til at lyde, at Manden er død af Skræk ved at se "de lyseblaa" paa Strib Station. Det ser næsten ogsaa ud som en Skjæbnens Ironi, at et af de første Mennesker, der faar med Gensd’armerne at gjøre i deres Forretninger for at hjælpe trængende Medmennesker, bliver Læge Dreyer i Nørre-Aaby; men maaske kan det bidrage lidt til, at han faar Øjnene opladte for deres "paatrængende Nødvendighed", som Venstremændene ellers have saa ondt ved at fatte.

           Middelfart Avis

                    den 12te April 1889

- Fra Strib har Udg. modtaget følgende: Det kedelige Garnisonsliv i Strib blev den 9de April pludselig afbrudt af en Begivenhed, der vakte meget Røre os satte Sindene i Bevægelse paa Beboerne baade i Strib og nærmeste Omegn. Det var nemlig nærved at blive en almindelig Mening, at naar vi have Krigere, som Hr. Bahnsons smukt klædte lyseblaa Korps, til at varetage vore Interesser og værne om os Allesammen, saa tro vi at være fuldkommen sikre i enhver Henseende, baade paa moralsk og materielt Omraade; men engang brister alle Illusioner og Folk begynder at tvivle. Sagen er nemlig denne: en af vore Krigere havde anholdt en tysk født Haandværkersvend, som ved at se vor drabelige og godt bevæbnede Krigsmand blev betagen af Skræk og tog Flugten over Røile Mose og Røile Skov, stedse forfulgt af vore belevne og modige Ordenshaandhæver, der udviste baade Mod og Snildhed, som fortjener om ikke Belønning, saa dog Beundring; men formedelst det gjennemskaarne og blandede Terræn og sin ikke meget iøinefaldende Klædning kunde Flygtningen baade tigge og stjæle, idet han et Sted ude i Røile Skov, hvor der ingen Folk var tilstede, tog et Lommeuhr. Henimod Aften endtes Bataillen, der begyndte og endte uden Blodsudgydelse, med at vore tapre Soldater vendte usaarede tilbage _ rigtignok uden Bytte eller Fanger. Tyskeren er om Aftenen set i Røile Skov, i Nærheden af det Sted, hvortil han var bleven forfulgt. Havde vi beholdt vor gamle Politibetjent, der afløstes af Folkene i den lyseblaa Uniform, vare vi sikkert bleven fri for denne Vagabond; han havde ikke ladet ham løbe.

               den 13de April 1889.

- En tyskfødt Vagabond (rimeligvis den samme som i Onsdags pudsede de paatrængende nødvendige Krigere, da de gjorde Jagt paa ham fra Strib) blev i Torsdags taget af Politibetjent Eriksen, som gik til Hindsgavl, og der tog ham, rigtignok efter adskillig Modstand, hvilket indbragte Fyren et Livfuld redelig fortjent Klø. Saasnart han var bleven tæmmet, lod Hr. Eriksen ham kjøre til Byen og her viste det sig, ifølge Meddelelse af Hr. Thidemann, at han i dennes Bolig, hvor han havde tigget og medens Pigen fjernede sig for at give ham Mad, havde set Leilighed til at stjæle (deriblandt en Skindhue, et Par Muffediser og maaske mere). Tyven er forøvrigt kjendt her i Byen (det fortælles endogsaa, at han Torsdag Morgen skal have udslynget grove Trusler mod en af sine fordums Bekjendte, en her i Byen boende Kone, hvis Mand er fraværende), og det tilføies, at han vistnok har overnattet tildels under aaben Himmel i den sydlige Del af Byen. Hvorom Alt er, maa det antages at det er en af de farligere Vagabonder, som Politibetjent Eriksen her har taget. De lyseblaa Krigere kunde ikke faa ham fat, men det er rimeligt, at han ved Strib og paa Veien derfra har stjaalet mere end det igaar omtalte Uhr. Dersom nogen i den Egn savner f.Ex. en Ridepisk, saa har denne Tyv taget den.

                 Middelfart Avis

                          den 9de Novbr. 1889.

- Det er til stor Overraskelse for Mange, men til ingen Verdens Nytte for Nogen, at der fremdeles er tre af de "paatrængende nødvendige" Ordenshaandhævere paa Strib, hvor al deres offentlige Færd kun vides at være den, at de ses ved Togene; disse gaa deres regelmæssige og ensformige Gang og derved maa det vel blive let forklarligt, at Gensd'amernes Liv ogsaa blive ensformigt, rentud kjedeligt, thi der sker absolut Intet, som paa nogen maade kræver et sligt Tilsyn. Paa den anden Side Overfartsstedet er der ogsaa Gensd'ameri, saa Overflødigheden er ret indlysende. Man kan godt være med til at beklage de stakkels Mennesker, som have givet sig ind i dette trivielle Liv, men det er sikkert, at naar det kjedelige Liv giver Anledning til Uregelmæssigheder saa maa det paatales. Det er saaledes efter Forlydende, bleven en daarlig Mode, at der raades Bod paa det trivielle Liv ved ret jævnlige selskabelige Sammenkomster mellem Gensd'armerne og dem af Jernveiens Bestillingsmænd og Andre, der ere stemte for Adspredelser i en trist Tid, men det er dog, efter hvad der meddeles dernede fra denne vor Egns " vildende Mark", et Spørgsmaal om disse selskabelige Sammenkomster altid kunne siges at være rigtig gode for dem hvis Tjeneste er mere omfattende og vigtigere end Gensd'armernes. Det er nemlig ikke fri for, at der ved disse aftenlige og natlige Sammenkomster i Gensd’armernes Logis ere Bakkanalier, hvor der drikkes mere baiersk Øl, Rom og Kognac, end forstandige Folk anse for godt og gavnligt for dem, der have Noget at tage vare paa om Dagen, og det har som bekjendt, Jernveiens Portører medens Gensd'amerne jo let kunne bære, hvad der falder for ved et natligt Gilde med Kortspil og Drik til Kl. 1-2 om Natten. Det kan gjerne være, at det er en Slags Forening, Klub eller Lignende, som d'Hrr. Lyse- og Mørkeblaa have imellem sig, men det vil jo være uhyggeligt, om en eller anden Jernveimand, enten han nu er Assistent eller Portør, blive mindre godt oplagt til sin ansvarsfulde Gjerning. Man veed jo ogsaa nok, at der kan ske Ulykke, naar der er Brist paa en enkelt Mands fulde Opmærksomhed i et givet Øjeblik, naar han er i Jernviens Tjeneste; det er derfor paatrængende nødvendigt, at Pressen har et vaagent Øie med slige Uregelmæssigheder og paatale dem, naar det findes nødvendigt. At disse "Gilder" (som nu sidste Søndag) holdes i Gensd’amernes Logis paa Strib gjør ikke Sagen bedre. Det er ikke ukjendt, at der engang i Foraaret blev udstedt Forbud imod, at Jernveiens Bestillingsmænd søge Værtshus for at nyde Spiritus og Øl, men med en Smule sund Fornuft kan man jo nok forstaa, at dette Forbud ogsaa gælder andre Sjapper, og selv om de ere saa lyseblaa som den klare Himmel, saa bliver det dog en Mørkets Gjerning, der drives.

 Middelfart Avis

                             den 11te Mai 1890.

- Gensd’armstyrken paa Strib er i den sidste Maanedstid bleven indskrænket til to Mand istedetfor tre, som det forud var anset for paatrængende nødvendigt til at passe paa derude paa "den vildene Mark". Togene gaa deres regelmæssige Gang, uagtet "Tjenesten" for de to er bleven mindre end den var forud. Der er saa kjedeligt derude, at de vel snart forsvinde tilhobe og der da heller ingen af Beboerne, der have søgt om at faa den Forsvundne tilbage.

               Middelfart Avis

             Onsdag den 12te August 1891.

- De paatrængende nødvendige lyseblaa Gensd’armer ude paa det stille Strib have for kort tid siden frembragt et "Resultat", som der kan være forskjellige Meninger om. De have nemlig indfangede og ført til Arresten her i byen en reisende Dreiersvend, der var paa Vandring fra Strib til Middelfart og som paa sin Vandring gik nærmeste Vei langs Stranden istedetfor at følge "rette Landevei", som der stod i hans Papirer.

         Middelfart Avis

        Tirsdag den 18de August 1891.

- Der har igen været et "Resultat" for Gensd'armerne paa det stille Strib: en af de sidste Dage i forrige Uge fangede de en Stakkel, som er vel kjendt af de fleste heromkring, det er en stille, flittig Sindssyg, som opholder sig hos sin Broder i et Nabosogn. Han var gaaet til Strib og havde nok fundet hjem igjen, men nu slæbte Gensd'armeriet af med ham til Sindssygeanstalten! der vilde man dog ikke have ham, men kjendte ham ikke, men da Overlægen kunde se, hvad han feilede og at han havde ondt ved at gaa saa hurtigt, som de tjenstivrige Lyseblaa finde det passende, saa lod Overlægen spænde for sin Vogn og nu kom baade Stakkelen og hans skarpt væbnede Ledsagere godt op at kjøre. De kjørte Alle til Arresten i Middelfart, men Politiet som ikke fandt Grund til at arrestere nogen af dem, sendte Bud til den Sindssyges Broder, der strax kom og hentede ham. Der er aldeles ingen Tvivl om at Gensd'armeriet vil regne Sig dette "Resultat" til Indtægt; det burde tælle fra, eftersom hele Historien viser sig som et nyt Bevis paa topmaalt Misforstaaelser!.

             Middelfart Avis

                 den 1ste September 1892.

- Inserat-

Ude paa Strib har man jo den Ære at have hele tre Gensd'armer, saa der kan man jo have det saa godt. Hvad der er disse Folks Pligt ved man egentlig ikke, da man jo ikke har Lov til at se deres Instrux, men de skulle vel holde Styr paa Befolkningen og have Opsyn med mistænkelige Reisende, som tage over Vandet. I saa Tilfælde burde de jo være tilstede hver Gang Dampfærgen gaaer og kommer, men det passe de heller ikke, thi ved Toget fra Strib Kl. 5,30 Morgen ses de sjældent, især ikke den ene, som nylig er bleven givt. Følgen er, at de som ikke have rent Mel i Posen, have lært at gaa med Færgen, naar den gaaer extra, thi saa ere de sikre paa, at der er ingen af de Lyseblaa tilstede. Hvor Grændsen er for Folks Rettigheder skal der nogen Lærdom til at udregne! Forleden hændte det saaledes, at en mand derude, som har et Stykke Græsjord langs Vejen, maatte se paa, at Gensd'armen netop valgte Græsjorden til at spadsere paa med sin Frue; det hjalp ikke, at stænge. Saa en Dag forlangte Manden, at Gensd'armen skulle betale, hvad Loven bød for at gaa paa anden Mands Mark, men det vilde han ikke, hvorefter Manden meldte ham til Herredsfogeden, der mundtlig sendte ham det Svar at Gensd'armerne havde lov til at gaa hvor de vilde, naar de ere i Uniform. Saa klagede Manden til Gensd'armernes Foresatte, som gav det skriftlige Svar, at man ikke agtede at foretage videre i Sagen, Altsaa have Gensd'armerne vel lov til at færdes i Markerne og overalt hvor de finde for godt, om det saa er i Pigekamrene. En anden Gensd'arm vilde saaledes benytte sig af de meget store Rettigheder, idet han hjemsøgte en Familie hvor Mand og Kone ikke var hjemme. Mandens Moder og to Piger hørte da nogen Tummel Ovenpaa i et Pigekammer. Den ene af Pigerne, der er høj og kraftig bygget, gik strax derop, og hvad saa hun: en Gensd'arm i fuld Uniform, som ved Synet af hende foer ud af et Gavlvindue og lod sig glide ned af en udenfor Staaende Flagstang. Om det nu var Synet af den kraftige Pige, der gjorde Fyren bange, eller om det var en kjendt Vej han tog, det vides ikke men havde hun faaet fat i ham, havde han ganske sikkert faaet Klabs og maaske være bleven revet i sit sorte Overskjæg, maaske havde han endda glemt at melde hende, som man melder en anden Ko. Dersom nu en eller anden Retslærd vil være saa venlig i "Middelfart Avis" at oplyse om, hvor d'Hrr Gensd'armers Rettigheder hører op da vilde Beboerne paa Strib være taknemlige derfor.

             Middelfart Avis

                den 6te og 7de April 1894.

- Det har igaar undret Folk her at se' "de lyseblaa Krigere" skifte Ham og gaa om mellem andre Godtfolk i deres egne Klæder.

   Det lyseblaa med samt Revolver og andre skarpe Vaaben ere afleverede - med andre Ord: Gensd'armerne havde faaet Billetten og ere gaaede.

   Desværre have de ikke - som man havde Grund til at vente - taget deres Ophav med!

(med "ophav" menes formentlig Estrup og hans regering, idet gendarmerne var Estrup regeringens politiske politi (J.R.).)

                   den 7de April 1894.

- Alle Gensd'armer gaa siden Tirsdag Aften ledige paa Torvet; de vare antagne med tre Maaneders Opsigelse, men de maatte nu gaa uden Opsigelse, hvad der jo kan være haardt nok for dem, men - hvad vilde de ogsaa paa den Galei?

   Da Provisorieministeriet Tirsdag Eftermiddag endelig fik sine provisoriske Gensd'armer forkastede i Folketinget, blev der strax telegraferet Landet rundt, at de skulde ophøre.

     Samme Aften vare de altsaa færdige! At det skete saa hurtigt maa man tro var, fordi Ministrene kort i forveien havde faaet at vide, at de selv maatte betale de tre Maaneder, dersom de vilde beholde dem saalænge.

     Men ikke en Dag havde de Raad til at tage af deres egne Lommer, hvad i faa Dage var gaaet ud af Andres.

       Gensd'armprovisoriets bratte Ophør er sikkert kommen mange af de Lyseblaa uventet.

     Det er dog rimeligt, at de faa Løn for tre Maaneder.

De blå gendarmer på Strib

Af Poul Christensen

    Fra 1886 til 1894 huserede en gruppe blå gendarmer i Strib og omegn. De og deres kolleger landet over skulle holde øje med oprørske og farlige Venstrebønder i en spændt politisk situation. Enevældens sidste krampetrækning har historikere kaldt perioden, hvor Højre med konseilspræsident Estrup i spidsen regerede med provisoriske love, fordi det store venstreflertal boykottede lovgivningsarbejdet i Folketinget.

    Men i Strib brugte ungersvendene i de blå uniformer mest tid på at kontrollere passagerne, som kom til den lille by med tog og færge, og til at patruljere i omegnen. Engang i mellem fik de fat i en vagabond eller håndværkersvend med uorden i papirerne. Hvis de dummede sig, kunne de være sikre på, at de blev gjort til grin i venstreavisen Middelfart Avis. Når en eftersøgt tyveknægt løb fra dem, kom det i avisen. Når de holdt drikkelag på deres logi på Rolighedsvej, gik det ikke stille af i avisen. En gendarm med kæreste sejlede en sensommerdag op mod Røjle Klint og gjorde langgang hos en fattig enke og stjal hendes hyldebær. Det var tilladt dengang, bare man var i uniform. Ja, en gendarm blev afsløret på et pigekammer og tog flugten gennem et gavlvindue. Det kunne avislæserne fornøje sig med. I dagbøgerne, hvor gendarmerne nedskrev deres aktiviteter med sirlig skift, nævnes disse udskejelser dog ikke, men der kom altid inspektion få dage efter, at de var hængt ud i venstreavisen.  

    Vi kom af med de blå gendarmer i 1894. Også Estrups og Højres tid randt ud. I 1901 blev parlamentarismen knæsat og Venstre-flertallet i Folketinget overtog regeringsmagten. Senere fik kvinder og tydende valgret. Retssystemet er reformeret.

     Men det er ikke ret meget mere end godt 100 år siden, det her skete.

Læs hele artiklen "De blå gendarmer på Strib" i Vends 2005.

     Bereden og ubereden gendarm. Korpset blev oprettet ved en provisorisk lov af 27. oktober 1885 med det formål at "yde civile Myndigheder Understøttelse til Opretholdelse af den offentlige Sikkerhed, Ro og Orden samt til Haandhævelse af de bestående Love og Anordninger".

     Korpset hørte under krigsministeriet og blev bemandet med officerer og befalingsmænd fra de forskellige våben. De menige gendarmer blev hvervet for mindst et år og skulle være ugifte, sunde, ædruelige og ikke være over 35 år. De fik en årlig løn på 750 eller 650 kr. afhængigt af, om de var beredne eller uberedne. Den samlede styrke var på 429 til 658 mand.

     Der blev oprettet stationer over hele landet. I 1887 var der flest, i alt 104 stationer. Var der ikke militære etablissementer, blev gendarmerne indkvarteret på større gårde og lejede huse, hvor stemninger var for korpset. 

    De opgaver, der fyldte mest, var af lettere politimæssig karakter som forkyndelse af tilsigelser og stævninger, opkrævning af bøder samt indsamling af oplysninger i anledning af forbrydelse. Men gendarmerne foretog også en lang række anholdelser af tyveknægte, betlere og vagabonder. Og de skred også ind for at forebygge opløb og uordner, men den type aktivitet var af beskedent omfang. Det var især i de første år, der var sammenstød med befolkningen.

   Som årene gik, blev samarbejde med de lokale myndigheder bedre. Der blev i marts 1994 indgået et politisk forlig, der bragte provisorietiden til ophør. Krigsministeriet beordrede den 6. april 1894 korpset ophævet. Mange gendarmer søgte i øvrigt ind til politiet og statsbanerne efter deres afsked.  

Redaktør Claudius Madsen på Venstreavisen, Middelfart Avis, deltog i kampen mod Højre-regimet med sin spidse pen. Flere artikler bragte ham på kant med myndighederne. Pressefriheden og ytringsfriheden havde trange kår dengang, selv om vi havde fået en fri forfatning i 1849.

Han skrev om sagerne om udpantning hos dem, der nægtede at betale skat, fordi lovene var ugyldige. Og om den fattige og slemme dreng, Marius, fra Silkeborg, som byens Højre-spidser havde inviteret til gratis mad på kongens fødselsdag og bagefter på gaden kvitterede med den forbudte politiske sang: Ned med Estrup, Scavenius og Ravn. Da han havde lært den sang i sit hjem, blev dommen, at hans far skulle give ham de 10 slag ris. Det ironiserede Caludius Madsen over i sin avis. Det fik en måneds fængsel for, men blev dog senere frifundet ved landsretten.

Han ironiserede også over de blå gendarmer og benyttede enhver lejlighed til at påpege det tåbelige ved deres aktivitet. Se de gamle avisartikler desangående øverst. på denne side.                                                                                                  (Foto: Historiens Hus, Middelfart)