Den første postflyvning i Europa

Middeldart - Fredericia den 2 september 1911

Middelfart Venstreblad

          Torsdag den 24 August 1911

Flyvning i Middelfart

Lunefuld som selve Flyvesporten har Indledningen været til denne Flyvning.

    Først haabede man paa Danmarks-flyvningen. den gik i Stykker. Saa blev der indledet Forhandlinger med Hr. Robert Svendsen. Et Øjeblik saa det ud til, at disse skulde krones med Held, og dette maa have foranlediget det Telegram, som udsendtes gennem "Nationaltiende", at nu var det hele i Orden. Men et af Flyve-konsortiets fire Medlemmer veg tilbage for den Garanti, som krævedes: 2000 Kr. Dermed brast det hele og Svendsen forlod Byen.

         Vor sydafrikanske Ven.

     Da traadte, om vi saa maa sige, Byens sydafrikanske Ven til. Billedet er hentet fra København S fra det vidunderlige Liv, som Paladshotellets Ejer, Hr. Anders Jensen, har levet. Hver Gang han har staaet for en af sit Livs store Vanskeligheder har han efter eget Sigende faaet Hjælp fra en sydafrikansk Ven.

     Ligesaa her. Da "den syaafrikanske Ven" i Gaar Aftes havde læst i "Middelfart Venstreblad" gik han hen og saa sin Bankbog efter. Resultatet af denne Undersøgelse maa være forekommet ham gunstig. Thi faa Minutter efter telefonerede han til Købmand S.Andersen og erklærede: "Jeg tager den fjerde Part af Risikoen".

    I Morges tidlig telegraferedes til Svend-sen, at man gik ind paa hans Fordringer. Og ved 11-Tiden kom der Svar tilbage:

       Severinsen og jeg flyver

       i Middelfart paa Søndag.

    Allerede i Dag har man begyndt paa Forberedelserne med at faa opført Flyveskur (Hangar) ude paa Flyvepladsen ved Hindsgavl. S Marken til højre for Vejen mellem Adlerhus og Hindsgavl Slot. Den blev i sin Tid af Journalist Ervø skildret som en ganske særlig velegnet Plads til dette Formaal, og den kan rumme 50,000 Tilskuere. Ingen behøver altsaa at ængste sig for ikke at kunne faa Plads, og da den hæver sig teresseformigt, er man sikker paa at faa et brilliant Overblik over Situationen , selv om man staar i de bagerste Rækker.

Middelfart Venstreblad

       Fredag den 25 August 1911

(Annonce)

   Stor Flyvning

          ved Middelfart

              Flyverne

Robert Svendsen og Severinsen

     Flyver Søndag den 27. ds.

      mellem 1. 5 og 7 Eftmd

paa Flyvepladsen ved Hindsgavl.

    Koncert af et 10 Mands

         Orkester fra 5 - 8.

    Restauration og Cyklestald

               på Pladsen

Entr’e Voksne 1 Kr. Børn 50 Øre.

Adgang til Hindsgavls og Fænøes Skove og Marker er i Flyvedagene kun tilladt for Publikum, forsynet med Adgangstegn.

           De To Flyvere.

    Robert Svendsen vil være kendt af alle vore Læsere. Han bærer i Udlandet den flotte Titel „Sundflyveren", idet han var den første, som fløj fra København til Malmø. Siden har han foretaget en Række glimrende Flyvninger rundt om i Landet -

    Severinsen er mindre kendt. Hans Maskine er den berømte "Vanipa". Den er maaske bleven for gammel og skrøbelig. Nu er der imidlertid en mulighed for, at Hr. Severinsen møder med intet mindre end den nye Militær-Todækker. Med den har han i Aftes foretaget en meget vellykket Flyvning ude paa Amager. Flyvningen varede i 22 Minutter og forløb ganske fortræffeligt. I den Tid kunde Flyveren være naaet saa langt som herfra til Vejle.

     Kommer der Tusinde

          af Mennesker?

   Med bekymrede Miner ser Flyvekon-sortiets Medlemmer op mod Himlen. Men de konstaterer for sig selv og andre, at hvis Vejret bliver ligesåå godt som i Søndags som i Dag, vil alle Betingelser for en Flyvning være til Stede. Det vil glæde vor „sydafrikanske Ven" at erfare, at der rundt om i vore Nabobyer gøres Anstrængelser for i stort Tal at stævne til Middelfart.

      I Bogense har lejet to Dampbåde, og det forlyder, at alle Byens Vognmænd er lejede til Middelfart-Ture. Fra Kolding, Haderslev og Assens kommer Dampere, og de bliver forhaabentlig fyldte med skuelystne. At Beboere i Byens Opland vil komme herind til den første Flyvning paa Fyn tør vel næsten anses for givet. I alt Fald har vi allerede telefonisk modtaget en Mængde Forsikringer

 herom.

Middelfart Venstreblad

        Lørdag den 26 August 1911

          Flyvningen

                   i Morgen

       "Vi kan flyve i Regn"

Vi har i Dag haft en Samtale med de Herrer Svendsen og Severinsen, der ankom til Middelfart i Morges S deres Maskiner naaede i Formiddags pr. Banevogn til Havnen, og Dagen igennem har Publikum søgt derned for at se et Glimt af Maskinerne under Presenningen.

     "Flyvepladsen er ganske ideel" siger Hr. Svendsen. Jeg har lige været ude at se den. "Og Vejret tegner helt godt. En Smule Regn kan heller ikke hindre os i at gaa op, men vi kan da ganske vist ikke blive saa længe i Luften."

            Vil De flyve højt ?

Spørger vi. Det er nemlig det staaende Spørgsmaal fra Abonnenterne.

     ,,Ikke de første Dage. Men senere foretager vi maaske en Flyvning over Bæltet. Det er dog ikke Meningen at lande i Fredericia, men derimod at gaa hen over Byens Tage og saa tilbage igen. Der bliver sagt derover fra, at det paatænkes at udsætte en Pokal i den Anledning."

      Flyvning med Passager.

     Hr. Severinsen har ganske rigtig Militær-Todækkeren med. Med denne har han flere Gange fløjet Passager-flyvning. "Og jeg er villig til det ogsaa her", siger han, "hvis Vejret bliver stille. Jeg kan jo ikke ligefrem udsætte andres Liv for Fare".

     Vi slutter med at henstille de Herrer at flyve en Runde hen over Sindssyge-anstalten S dette er en Opfordring, som er rettet til os fra en af Lægerne. Og de to Flyvere lover at tage Sagen under velvillig Overvejelse.

(Annonce)

        Fænø Badehotel

   anbefaler sig til Besøgende

               i Flyvedagene

Adgang til Fænø som sædvanlig, ogsaa gennem Skoven.

    Hele Dagen Dækket Bord.

Middelfart Venstreblad

       Mandag den 28 August 1911

Med et Smil vil denne Slægt fortælle til Efterkommerne om den første Flyvning i Middelfart. "Ak ja", vil Bedstefaderen sige i August 1941. "Det var en af de sidste Dage i August, Vejret havde været overtrukket hele Dagen, og det regnede nu og da Det blæste ogsaa ret kraftigt, og de fleste ventede vel nok, at der slet ikke kunde blive Flyvning. Men man havde jo Søndagen fri, og derfor kom der Folk baade fra Bogense, Kolding, Assens - ja helt fra Haderslev. Derfra kom saamænd over 300 Mennesker. Og da Klokken var fem, var der et Par tusinde Mennesker ude paa Marken mellem Adlerhus og Hindsgavl. Ypperligt var Stedet valgt ! Den for Publikum afspærrede Plads var saa stor, at de mange Mennesker fyldte som en Draabe i et Vandfald. Allesammen havde de den fortræffeligste Udsigt over Startpladsen, der ligger omgivet af de prægtigste Skove. Til den anden Side har man Bæltet, der kløves af Fænø. Diset og graa laa Landskabet - dette Landskab, der er et af Danmarks aller smukkeste.

   Oppe ved Indgangen til Startpladsen var rejst et stort Flyveskur - ja den Gang var en Flyvemaskine ca. 20 Alen Bred. Og herinde stod Secverinsens Militær-Todækker og Svendsens Farman-Todækker. Det var nok lige til Nød, at de kunde faa Plads derinde, skønt Skuret var 25½ Alen paa den ene Led og 37 paa den anden.

     Vi gik rundt og saa paa Skyerne i Ventetiden - den bliver jo lang ved en saadan Lejlighed. Da Klokken var 5½ blev der lukket op for Skuret, og vi tænkte nu, at saa maatte Flyvningen vel alligevel gaa af. Men da skulde Flyverne spise - der blev sagt, at de ikke havde faaet Mad hele Dagen, saa det var vel heller ikke for tidligt. Endelig blev Kl. 6½, og nu syntes der at blive Liv deroppe. Maskinerne blev trukne ud, og lidt efter begyndte man at høre den snurrende Lyd af Propellerne eller Skruerne. Den Fart, hvormed de løber rundt, var i Datiden ganske enestaaende - næsten uhyggelig, Nu er den vel bleven fordoblet, og derfor gaar det saa let for os at komme op i Luften og gaa til Vejrs med det samme.

             Et kritisk Øieblik.

     Men netop i dette Øjeblik begyndte der at opstaa Uro blandt en Del af Publikum. Det var Gæsterne fra Haderslev. Deres Damper skulde gaa Kl. 7, og for at naa den maatte de af Sted netop nu, hvor det saa ud til, at deres Forventninger skulde opfyldes. Hvad skulde de gøre ? Det lykkedes endelig at faa sendt Bud ind til Byen, at Damperen ikke maatte gaa før Klokken 8. Og dermed faldt der Ro over dem.

     De var ikke af deres Bekymringer bleven forhindrede i at være Tilskuere til noget interessant. Flyvemaskinerne havde kørt et godt Stykke hen over Marken - til det nordvestlige Hjørne af Pladsen - og her var de en rum Tid om at blive fotograferede.

                   Det bliver Alvor.

    Men nu gør Svendsen omkring paa sin Maskine. Han faar derved Vinden imod, og vi ved, at kun paa den Maade kunde han gaa op. Ja saa ufuldkomne var den Tids Maskiner ! Skruerne snurrer - Farten bliver stærkere og stærkere S nu hæver Maskinen sig. Den er over Jorden ! Det var med en mærkelig Følelse at man konstaterede dette den første Gang, man oplevede at se det. Det var, som om det var en gammel Drøm, man tusinde Gange havde drømt, men dog ikke turde stole paa.

    Øjet følger Maskinen, mens den gaar højere op. Nu er den i Højde med Trætoppene, medens den flyver frem mod os Tilskuere.

      Jeg synes ikke - naar jeg nu tænker tilbage -, at Begejstring er det rette Udtryk for det, som man følte i dette Øjeblik. Det kan bedre kaldes Sejrdrus. Vi følte - vi Tusinder af Mennesker -, at det var noget, vi var med i allesammen. Det var en Sejr, der var naaet for hele Menneskeheden. Dag for Dag vilde den blive mere og mere vis - Aar for Aar vilde vort Herredømme over Luften blive mere og mere sikkert, indtil det Øjeblik kom, da Verden var revolutioneret ved den nye Opfindelse, thi det er bleven en Revolution, naar vi nu paa 6 Timer tilbagelægger Afstande, som vi før var to Døgn om ...  

 Og nu ! Netop i dette Øieblik er ogsaa Severinsen oppe i Luften - nogle faa Alen ganske vist. Men vi ser de to Maskiner i nogle faa Sekunder fare frem mod os - baaret oppe af Luften. Vinden formelig kaster med dem, de slingre fra den eme Side til den anden. Men saa er Herligheden forbi og de lander. Det varede kort. Der blev sagt, at

      Svendsen fløj i 1½ Minut,

og Severinsen havde vel fløjet en Fjerdedel af et Minut. Publikum var i dette Øjeblik begejstrede, og der klappedes stærkt. Men netop nu vilde man se mere. Man havde jo set, at de virkelig kunde flyve.

    Og man stod taalmodigt ventende. Jo, nu gik det virkelig igen. Begge Maskinerne tog fart paa og kørte ned mod Publikum. Men snart fik man at vide, at Hensigten hermed kun var den at udstille Maskinerne. Da de var beset et Kvarters Tid, kørtes de tilbage til Skuret S der lukkedes S og Publikum gik misfornøjet bort. Ak ja, det var den første flyvning jeg saa ...

              9 - 11 Meters Vind.

   Men vi forlader den snakkesalige Bedstefader og kaster os ind Nutiden. Scenen er Flyveskuret, hvor vi hilser paa  Kolleger fra Odense, Kolding og Horsens. Stadig lyder Spørgsmaalene til Flyverne, om der vil blive noget ud af det hele. Og Svendsen erklærer: "Der skal blive Flyvning. Men den bliver ganske kort. Vindens Hastighed er 9 - 11 Meter i Sekundet - den er altfor stærk til en god Flyvning."

     Og det blev altsaa til noget. Svendsen var oppe i en Højde mellem 10 og 15

Meter. Da han kom ned igen, erklærede han: "Jeg fløf som et Skib i Søgang. Et Øjeblik var jeg ved at falde ned fra Sædet, og det var sket, hvis jeg ikke havde grebet fat med den ene Haand." Severinsen sagde: "Jeg er endnu værre stillet, idet min Maskines Vindfang er større. Jeg kan ikke en Gang faa Fart nok til at komme op."

"Vil de Herrer prøve senere ?"

"Nej det kan ikke nytte !"

   Er der Grund til Misfornøjelse ? 

   Hverken vi eller nogen paa Pladsen havde villet ønske at se de Herrer falde ned og slaa sig ihjæl. Naar Publikum misfornøjet forlod Pladsen, skyldes det sikkert dette, at Flyverne saa bestemt erklærede ikke at vilde prøve mere, da Klokken var 7. Paa dette Tidspunkt var det endnu fuldkommen dagklart, og man havde mindst tre Kvarter, hvor man kunde se Tiden an. For os staar det som en ubestridelig Kendsgerning, at Vinden løjede stærkt af netop i dette Tidsrum.

    Er dette Tilfældet, havde de to Herrer gjort klogt i at benytte Tidspunktet.

    Til deres Forsvar tjener det ganske vist, at ikke en Gang Thelen i Aftes kunde flyve i Aarhus. Det skal dog oplyses, at han udsatte sin Flyvning til 8-Tiden. Vindstyrken er paa dette Tidspunkt forekommet ham svagest. Det har den sikkert ogsaa været her S saa Forsøget burde have været gjort endnu en Gang. De Herrer danske Flyvere maa vide, at Konkurrencen indenfor deres Fag er saa stæk, at enhver gunstig Lejlighed maa benyttes. Det er vist det, som nu og da mangler hos dem. Thi at danske Flyvere af Natur skulde være mindre egnede end Udlandets, kan dog næppe nogen tro.

        En billig Gentagelse.

   Forøvrigt har Flyvekonsortiet selv indset, at Dagen i Gaar ikke bød, hvad den lovede. Det har derfor besluttet, at Søndagens Publikum kan faa Lejlighed til at overvære en senere Flyvning til halv Pris.

              Modige Folk.

    Om Passagerflyvning blev der naturligvis ikke Tale paa Grund af Blæsten. Hr. Kommis Hansen fra Nørre Aaby var dog ellers mødt, og han tilbød ovenikøbet et Sølvbæger til 65 Kr. til Minde om sin Lufttur. Det hjalp intet i Gaar, da det vilde have været Mord at flyve med Passagerer. Men forhaabentlig krones senere hans Forventninger med Held. Der var ogsaa i Gaar andre unge Mænd, som henvendte sig i samme Anledning til Flyverne S ja Hr. Severinsen gav endog Løfte om at flyve med en smuk Middelfart-Dame. Disse stolte Forhaabninger maa naturligvis skrinlægges, indtil Vejret viser sig mere gunstigt. Til Publikums Opbyggelse kan vi gengive følgende Ytring af Hr. Svendsen:

Jeg forlader ikke Middelfart, før jeg har præsteret en Flyvning, der vil imponere alle.

 Middelfart Venstreblad

        Tirsdag den29 August 1911

       Butikkerne i Middelfart

lukkes i Aften Kl. 7 for at give Personalerne Lejlighed til at overvære. Flyvningerne.

   Middelfart Venstreblad

         Onsdag den 30 August 1911

(Annonce)

              Flyvning

hver Dag indtil videre, naar Vejret tillader det.

Trommen gaar, saafremt der flyves 

               Flyvningerne

  I Aftes tillod Vejret ingen Flyvning.

    I Aftes befandt de energiske Medlemmer af Middelfart "Flyvekonsortiet sig i en nedslaaet Sindsstemning. Dden planlagte Flyvning maatte nemlig aflyses....

En original Idé. - Vil Svendsen bringe den første Flyvepost i Danmark fra Middelfart til Fredericia ??

     En Medarbejder ved "Fredericia Dagblad" har talt med Svendsen om den paatænkte Bæltflyvning. Som bekendt har en kendt Fredericiaborger udsat en Pokal for en saadan Flyvning.

   - Jeg vil gerne udføre den Flyvning sagde Svendsen. Men Betingelsen maa være den, at der medfølger en Pengepræmie paa 200 Kr., ellers bliver det den rene Tilsætning.

   - Det bliver vist ikke let at skaffe de Penge, især naar De ikke kan foretage en Nedstigning, indvendte Journalisten. - Saamænd kan de skaffes. Og jeg skal give Dem en Ide til det. Det er denne: I Fredericia aabnes der, f. Eks. i Bogladerne, en offentlig Subskription paa Prospektkort med mit Billede og Navnetræk. Jeg forsyner Kortene med Adresser, tager dem med i Maskinen, idet jeg Bundter dem sammen, og udkaster dem paa et bestemt Punkt i Byen. her overgives de til Postvæsenet, der stempler og udbringer dem til Adressaterne. Paa den Maade faar Bidragyderne fuld Valuta for Pengene, nemlig Æren af at faa Danmarks første Flyvepost.

- Ja, det er jo noget, der vil pynte i et Album! - Vist vil det det! Og det vil skaffe Fredericia en smuk Flyvning. Jeg garanterer nemlig, at jeg vil flyve udenom et bestemt Punkt i Byen ("Geddesborg" og "Dalsborg" eller Vandtaarnet); og for at alle kan være forberedte, vil jeg mindst en Time forud meddele, naar jeg kommer ..

Endnu er der dog ingen endelig Aftale truffet om denne originale Flyvning.

Middelfart Venstreblad

        Fredag den 1. September 1911

(Annonce)

          Flyvning ved Middelfart

    Da saavel Flyverne som Flyvekonsortiet finder, at Flyvningen i Søndags ikke var saa vellykket , som de kunde have ønsket, vil alle der løste Billet i Søndags, faa Adgang Lørdag Aften for halv Pris.

             "Flyvere"

   Vi har modtaget følgende: En dansk "Flyver" er en Mand, der ejer en Flyvemaskine; og som i paakommende Tilfælde - dersom han er ædru og har Lyst og Mod dertil S-kan faa den til at hoppe. Lyst og Mod har de nu sjældent, men Nøden kan jo virke i samme Retning. Derfor hænder det undertiden, naar deres Anseelse i lang Tid har dalet. at de flyver i 10 Minutter. Saa bliver saadan en Helt lovprist i høje Toner gennem alle Landets Blade for sit Mod og sin Dygtighed, og saa har han Ret til i lang Tid derefter at sjofle Tilskuerne.

    I Aftes (Onsdag) fik de, der var mødt paa Flyvepladsen, den Besked (af et Medlem af Flyvekonsortiet, der har en levende Følelse af i mere end en Henseende at fylde sin Plads), at der ikke - selv i Tilfælde af gunstigt Vejr vilde blive Flyvning, da Flyverne var sejlede ud for at fiske !!

     En kendt Mand fortalte der ude paa Flyvepladsen, at han havde været sammen med Flyverne og hørt den ene sige til den anden: "Saa for F....! nu løjer Vinden af !"

Vi forlanger ikke, at Flyverne skal kunne flyve. Vi forlanger ikke, at de skal udvise Mod og Dygtighed, vi forlanger ikke, at de skal være hensynsfulde eller elskværdige, vi forlanger ikke, at de skal trække Maskinerne ud og fremvise dem for de Mennesker, der har rejst flere Mil for at komme til Flyvning.

    Vi forlanger i det hele taget ikke noget som helst af Flyverne, men vi forlanger af det Flyvekonsortium ,der avertere Flyv-ning fra 5 til 7, at de tvinger Flyverne til at være paa Pladsen i dette Tidsrum. Dette forlangende er dog næppe urimeligt i.

        Med Tak for Optagelsen.

                                            Landboer.

Selvfølgelig forstaar vi fuldt ud Publikums Misfornøjelse over at være mødt forgæves    . Men vi ksn ikke give den ærede Indsender Ret i hans Betragtning. Naar der ikke kan flyves, maa det ogsaa være overflødigt, at Flyverne opholder sig paa Flyvepladsen. De bør dog næppe betragtes som Udstillingsgenstande.

     Til Konsortiets Ros tjener ogsaa efter vor Mening Bestemmelsen om, at Publikum har gratis Adgang til Maskinskuret - Adgangen hertil har andre Steder kostet 25 Øre - samt Bestemmelsen om, at Folk, der har løst Billet, men ikke opnaaet Flyvning, kan benytte Billetten ved en senere Lejlighed. En saa hensynsfuld Ordning har heller ikke været truffet andet Sted.    

                                                   Red.

 Middelfart Venstreblad

      Lørdag den 2. September 1911

(Annonce)

              Flyvning

 ved Middelfart.Saafremt Vejret tillader det, flyves der sidste Gang Søndag Aften mellem 6 og 8.

      Med Svendsen i Luften.

   Olav Pedersen fortæller."Gnom"-Motoren, der anses for at være Tidens bedste Flyvemaskine-Motor (men vistnok ogsaa den dyreste; den koster ca. 10.000 Kr.) har 50 H-K og syv Cylindere, der er anbragt i Stjerneform om Krumtaphuset. Cylinderne er luftafkølet med Ribber - ganske som en Motorcykle-Cylinder -, og for at tilveiebringe den bedst mulige Afkøling, er Motoren indrettet saaledes, at samtidig med, at den drejer den tobladede Skrue rundt, roterer ogsaa Cylinderne.Med et øresønderrivende Spektakel piskede Propellen Luften, og da Maaleapparatet for Motorens Omdrejningshastighed viste 1400, gav Svendsen Tegn til de Folk, der holdt Maskinen, om at slippe.Med rasende Fart og lange Hop fo’r Maskinen hen over den ujævne Græsmark, Men et Øjeblik efter mærkede jeg, hvorledes

     Flyvemaskinen hævede sig,

al Støden og ubehagelig Vibreren var forbi; vi fløj. Svendsen greb i Højderoret, og Skovene laa under os. Jeg lænede mig over hans Skulder og saa ned. Ingen Svimmelhedsfornemmelse greb mig; jeg følte mig nærmest til Mode, som naar jeg i en hurtig Automobil farer henad Landevejen.

     Tilskuerne under os vinkede med Hatte og Tørklæder, og vi vinkede igen, mens vi gled Flyvepladsen rundt. Bag Bakkerne kunde jeg skimte Middelfart og til den anden Side Bæltet i en lang, blaa Stribe. S Marker og Skove dernede svandt bort, som blev der trukket i dem af usynlige Hænder, Køerne forskrækkedes ved Motorens Brummen, rev sig løs og galopperede i Vild Flugt over Stubjorderne, og en ensom Svale, der var nysgerrig og vilde hilse paa den store, fremmede Fugl, blev blæst bort af det mægtige Luftpres fra Skruen. Just som vi laa i det sidste Sving før Nedstigningen, greb et hæftigt Vindstød Flyvemaskinen. Den lagde sig helt over i venstre Side, men en Manøvre med Balance-Roret hindrede den i at Kæntre. Da den atter var kommen paa ret Køl, blev Motoren standset, og i Glideflugt gik det nedad. Et Øjeblik senere rørte Hjulene Jorden, og efter en kort Køretur over Grønsværet stod Maskinen stille.

- Min første Flyvetur var til Ende. Den havde kun varet tre Minutter; men Svendsen lovede mig Revanche ved første Lejlighed, naar Vejrforholdene er bedre. Jeg griber Lejligheden til at sætte Løftet paa Tryk - saa har jeg bedre Krammet paa ham, at han ikke narrer mig !

   Middelfart Venstreblad

      Mandag den 4. September 1911

        Den store Flyvedag

     Svendsen bragte i Lørdags

      Nordens første Luftpost

      fra Middelfart til Fredericia

 - Over Bæltet i 800 Meters Højde.

     Lørdagen blev Flyvningens store Dag. Svendsens Flyvning over Bæltet var Kulminationen, og Begivenheden vil yil sene Tider mindes af de, der var saa lykkelige at overvære dette.

     Vejret tegnede fortrinligt henunder Aften, og mange Mennesker, bragt hid af omtrent alle Nutidens Befordringsmidler S naturligvis dog Flyvemaskinen undtagen S var ved 7-Tiden forsamlede paa den idylliske beliggende Flyveplads. Der var 10-1200 Tilskuere til Stede.

     Det er, hverdag der har været Flyvning, faldet i Severinsens Lod at gaa først op.

Saaledes ogsaa i Lørdags Aftes. Lidt før 7 var han startklar og gik straks til Vejrs i en Højde af 60 -70 Meter. Han foretog en Række overordentlig smukke Manøvrer og holdt sig i det hele i Luften i 16 Minutter.

   Svendsen starter til Fredericia .

     Kl. 7,01 traadte Robert Svendsen ud af Hangaren. Han var iført sin gule Flyvedragt og - for første Gang under Flyvningerne her - sin "Flyvevest". I den ene Jakkelomme havde han en Pakke S det var Flyveposten, der skulde nedkastes i Fredericia. Svendsen svinger sig hurtigt op paa Maskinen, og i et Nu er han i Luften. Han er ikke straks klar over, hvorvidt han vil begive sig ud over Bæltet, og han foretager derfor i meget betydelig Højde en Runde over Flyvepladsen.

    "Det bliver vist ingen Fredericia-Tur endnu," siger hans Montør, Hr, Nielsen, men det slaar ikke til. Da Svendsen er naaet ind over Byen, ændrer han Kurs. Han bruger Højderoret, og et Øjeblik efter er man fra Flyvepladsen klar over, at nu er den modige Flyver ude over Bæltet. Han har en strygende Medvind oh i fænomenal Fart styrer han over mod Lyngsodde, medens man i den smukke stille Aften hører hans Motor summe i det fjerne.

     Flyvemaskinens Omrids bliver Mindre og mindre, og nu ser man kun en lille Plet, der stiger højere og højere mod Skyerne. Nu er den fuldstændig borte ! - Svendsen er ved Fredericia .

     I Ventetiden har man paa Flyvepladsen med Interesse betragtet Hr. Severinsen, der atter er gaaet op. Severinsen manøvrerede aldeles ypperligt med sin Maskine. I elegante Sving og Buer fløj han til højre og venstre og fløj i 8-Tal-Form 5 - 6 Gange. Vi beklager den unge Flyver, hvis Maskine desværre ikke er saa god, som det kunde ønskes. Motoren er alt for svag for det store Apparat. Severinsen mangler hverken Dristighed eller Erfaring, og havde han blot haft en bedre Maskine, vilde han sikkert have opnaaet udmærkede Ressultater her. Men han maa trøste sig med, at det blev ham, der fik lejlighed til paa nærmere Hold at vise Publikum, hvorledes en Flyvemaskine behandles.

"Nu kommer Svendsen igen!"

     Saaledes lyder Raabet fra Tilskuerpladsen, hvor en skarpsynet Tilskuer atter har øjnet en mørk Plet i Horisonten. Ja, der er ham ! Nærmere og nærmere kommer han. Han benytter sig af omtrent samme Rute som paa Udturen, men da han naar Middelfart, tager han Retning mod Sydøst og foretager en Afstikker helt ud til Sindssygeanstalten, svinger ind over Hindsgavl Skov og er et halvt Minut efter paa Startpladsen. i elegant Glideflugt nærmer han sig Jorden, og uden at han har sat Motoren i Gang igen, rører Hjulene Grønsværet, medens Tilskuerne bryder ud i stormende Ovationer 

    Flyvekonsortiets energiske Formand, Hr. Assistent Carstensen, farer hen til Luftens Behersker og trækker ham frem foran Tilskuerne. Den beskedne Svendsen stritter lidt imod, men der hjælper ingen "kære mo’r", han maa modtage sin hyldest, og da Hr. Carstensen udbringer et Leve for Nordens første Luftpostbud, tordner Hurraraabene og Klapsalverne mod Himlen. Hele Svendsens Tur havde taget 26½ Minut.

            Over Bæltet

     i 800 -1000 Meters Højde.

     Svendsen fortæller om Turen: „Det blæste ikke meget, og skønt jeg mærkede enkelte lidt uberegnlige Vinde, besluttede jeg mig efter at havde rundet Flyvepladsen til at gaa til Fredericia. Turen forløb aldeles brilliant, og jeg var oppe i 800 Meters Højde - paa den sidste Del af Hjemturen omtrent 1000 Meter. Hjemturen var forøvrigt den ubehageligste, og Farten var ikke nær saa stor, thi Modvinden var overordentlig stærk. Det var mig en let Sag at finde det hvide Vandtaarn, hvor jeg skulde nedkaste Posten, og jeg gjorde dette fra en meget betydelig Højde. Forresten tror jeg, at

hele Fredericia var paa Benene.

Voldene var sorte af Mennesker, og jeg hørte tydelig deres Hurraraab nedenunder mig. Det var et pudsigt Syn, da jeg i den store Højde gik over Middelfart paa Hjemturen S Byen lignede set fra oven en Legetøjskasse med smaa bitte røde Huse."

                   I Middelfart

blev der ogsaa et usædvanligt Røre, da man saa Svendsen komme fra Flyvepladsen. Bogstavelig talt alt, hvad der kunde gaa og kravle, storede ned paa Havnepladsen, Købmanden ud af sin Butik foran Kunderne! Svendsen passerede lige over Panserskibet "Peder Storm", der laa paa Rheden, og "Mænnerne" gav deres Begrejstring Luft i et Hurra, der gav Ekko mellem Byens Tage.

     Paa Hjemturen saa man fra Havnen et pudsigt Syn: Ovre fra Jyllands Kyst fløj to Vildænder lige foran Svendsens Maskine, hvis Motors voldsomme Larm havde vækket dem. Ænderne var øjensynlig forbitrede over den nye, kæmpemæssige Fugl, hvis Ret til at færdes i Luften de ikke respekterede, og derfor forsøgte at flyve fra ham. Og de klarede sig stolt ! Et Øjeblik blev de bagefter, men snart indhentede de Svendsen og holdt sig klods op ad ham, indtil de forsvandt i Kongebroskoven.

                 Flyveposten

fandtes kort efter, at den var nedkastet, paa Marken ved Vandtaarnet, og øjeblikkelig blev de historiske Kort og Breve besørgede til Adresaterne. Ved sin Flyvning har Svendsen vundet Indtægten ved Luftposten, ca. 200 Kr., samt en smuk Pokal, udsat af Hr. Fabrikant Cohr, Fredericia.

                Passagerflyvning

     I Lørdags naaede Kommis Hansen fra Nr.-Aaby at faa sit brændende Ønske opfyldt: han kom med Severinsen som Passager. Men nogen stor Luftrejse blev det ikke. Motoren kunde ikke klare den forøgede Byrde - Hr. Hansen er en Kraftkarl, der vejer sine to Hundrede Pund - og Severinsen gik derfor kun op i 15 - 20 Meders Højde og Flyveturen varede kun 1½ Minut. Men i Luften havde Hr. Hansen dog været - og Severinsen blev et smukt Sølvbæger rigere!

    "Jeg vilde s’gu gerne have været højere op," erklærede Hr. Hansen, da han atter havde Benene paa Jorden. "Jeg tror, jeg egner mig meget bedre til Flyver end til at veje Kaffe ud i Fjerdingspund."

     Svendsen og Severinsen foretog endnu, før Mørket sænkede sig over Flyvepladsen, et Par mindre, men overordentlig smukke Flyvninger, der paany fik Mængden til at juble i Begejstring.

            Søndagens Flyvninger.

De to Søndage har ikke været gunstige for Flyverne og Konsortiet. I Gaar var Vejret alt for blæsende, og den almindelige Mening var, at der slet ingen Flyvning blev. Men da

der desuagtet havde indfundet sig ca. 1000 Mennesker, indvilgede begge Flyverne i at give et Par korte Flyvninger.

     Svendsen fløj i 5 - 6 Minutter i en Højde af ca. 100 Meter, men

    Maskinen kastedes

        frem og tilbage i Luften

paa en helt faretruende Maade, og Landingen skete lovlig haardt, men Maskinen tog dog ingen videre Skade. Severinsens store Maskine slingrede ogsaa voldsomt i Vinden, og da hab landede, slog han de to af Hjulene i Stykker. Det var naadigt sluppet.

      Publikum indsaa, at yderligere Flyvning kunde man ikke gøre Krav paa under de forhaandenværende Omstændigheder, og gik tilfredsstillet bort.

        Middelfart-Flyveugen var endt.

   Flyvefest paa Behrendts Hotel.

    Lørdag Aften var der Bal paa Behrendts Hotel, og de Herrer Svendsen og Severinsen dannede Festens Midtpunkt. Kl. 12 samledes Deltagerne til et Punschebold i Parketsalen, og her blev talt varme og smukke Ord til de to Herrer. Derefter fik de overrakt "Damernes Ærespræmie" henholdsvis for Højdeflyvningen og for Udførelsen af det mindste 8-Tal over Flyvepladsen. Den største Præmie - et Kaffeservice af Sølv, med Maager i ophøjet Arbejde - tilfaldt Hr. Svendsen, - den sidste en stor Sølvvase - Hr. Severinsen. Efter Præmieuddelingen takkede Hr. Svendsen for den Interesse, som man her i Middelfart viste de danske Flyvere. Og efter endnu en lang Række Taler fortsattes Ballet.

                       Flyveugen

er endt, og det kan roligt paastaas, at den har været til Glæde for alle Middelfart Indbyggere, anderledes stiller Sagen sig for de udenbys boende, som kom hertil paa Aftener, hvor Vindforholdene hindrede Flyvning. Af saadanne misfornøjede har der været mange - ... Men hvad de danske Flyvere har udrettet her, er absolut hæderligt. Landet over har man med Interesse læst om Flyvningen i Middelfart ....

        Ulovlig Automobilkørsel.

      En Automobilist, der en af Flyvedagene kørte ud til Flyvepladsen, har for ulovlig kørsel paa Bivej maattet bøde 10 Kr. til Hjælpekassen. Da Automo-bilisten, uden at ane nogen Fare, kom ind paa det forbudte Vejstykke, vilde et Politi efter engelsk Mønster rimeligvis have nøjedes med en Advarsel. Men ander-ledes er det i Middelfart ...

Middelfart Venstreblad

    Tirsdag den 5. September 1911

Højt fra Luftens Regioner

høres underfulde Toner

som af vilde Anders Jag

Som af Tusind Vingers Brusen

høres Klart Propellens Susen

og Motorens Stempelslag.

Svendsen flyver, Svendsen flyver

Se, hvor kækt Luften "klyver"

bryder frem af Veje ny.

Som den vilde hvide Svane

stiler han ad Luftens Bane

mod de skønne Minders By.

Som en Ørn paa brede Vinger

over Bæltet han sig svinger

høj i majstædisk Flugt

og som Ørnens Vingesusen

hører vi den stærke Brusen,

mens han Taarnet runded smukt.

Danmark Danmark, alt vor liden,

endnu mindre blev det siden.

Du dig svang ad Sverrig til,

da selv Luften var betvungen,

du ad Sund og Bælt dig svungen,

da blev trang dets Grænseskel.

Flyv dog stolt paa dine Vinger,

du om Land det Budskab bringer

- naar i flugt, du svinger dig -

over danske Bælt og Sunde,

over Bøgens grønne Lunde

- Danmarks Sønner svinger sig.

Er end Landets Storhed svunden,

har dets Sønner Midler funden,

som kan holde ved dets Ry.

Gennem Muldet Ploven skurer,

Hamren klinger højt bag Mure

S mens du svinger dig i Sky.

                                                     P.Å.

                     ("Fredericia Dagblad")

Middelfart Venstreblad

    Torsdag den 7. September 1911

Svendsen - Han vil flyve fra Odense til Nyborg.

Robert Svendsens Maskine er i Dag sendt med Toget til Odense. Efter hvad vi erfarer, er det Hr. Svendsens Hensigt en af de nærmeste Dage at flyve fra Odense til Nyborg.