Landbrug i Strib

Bønderne i Staurby                                                                                                                                                      

Ved Stribs grundlæggelse i 1651 fik bønderne i Staurby reduceret deres landgilde - skat - til kongen, fordi Strib Odde blev inddraget til fæstning. Heraf kan man slutte, at bønderne må have haft rådighed over halvøen og har kunnet udnytte skoven eller har brugt den som et overdrev.

Ejerlavene 

Fordelingen af gårde og husmandssteder var bestemt af ejerlavene. Strib Færgegårds ejerlav blev oprettet i 1651 og dækkede 236 tdr. land (1,298 km2). Det er groft sagt arealet inden for en linie fra Strib Odde langs nordkysten til bækken gennem Røjlemose, syd for Stribgårdens jorde, sydvest ud til Rudbæksbanke og langs kysten tilbage til Odden.                                                                                                                                        Færgegården var oprindelig den eneste gård i ejerlavet, der ikke var et husmandssted. I 1898 blev dets landbrug flyttet ud som Stribgården.

Stribgården

I dag ligger Stribgården midt i byen og fungerer ikke mere som landbrug.                                                                     

Jorden hørte oprindelig til Færgegården, men da enkefru Schmit solgte Færgegården i 1898, beholdt hun 136 tdr. land og flyttede derved Færgegårdens landbrug ud til den nuværende placering. Fru Schmit solgte til et konsortium, som ville bygge Færgegården om til badehotel og udstykke jorden til villaer. Stuehuset med oprindelig 12 værelser er fra 1898, og er i Kommuneatlas for Middelfart vurderet som værende af høj bevaringsværdi.                                                                 

Et lille hus øst for stuehuset må have været beboelse til nogle af gårdens folk og blev nedrevet i 2008. Bemærk at der på ladens gavl ud mod landevejen står årstallet 1897. Forklaringen kunne være, at man i året før det endelige skøde blev udfærdiget, var begyndt at opføre gården på den nye grund.                                                                                       

En så stor gård har jo betydet noget for byen. Kammeråd Schmidt skænkede i 1909 grunden til kirken, og godsejer Kaas, som også ejede Badehotellet fra 1912-1917, skænkede grunden til præstegården. Omkring 1923 frasolgtes det stykke jord, som senere blev til den sydlige del af Kåsvej og Kåsvænget. Den sidste, der drev gården, var proprietær Georg Jensen, som var byens anden og sidste sognefoged fra 1948-1973.

Slut med 69 års landbrug

I 1967 blev 56 tdr. land - ca. 31 ha - af de op¬rindelige 136 tdr. land solgt til Vejlby-Strib Kommune. De blev til boligområdet omkring Stribgårdvej, Færgegårdvej og lidt af Hornemansvej. Ca. 80 tdr. land er gradvist solgt fra ejendommen.                                                                                                                                                                                                       

Fra 1974 til 2007 blev bygningerne anvend af Søren Max Nielsen til sit firma  Sonnimax. I 2007 blev bygninger og jorden tæt på gården, kaldet Grønningen, solgt til udstykning. I dag er der flere erhvervsvirksomheder i længerne og hovedbygningen er indrettet til lejligheder.

Ejere af Stribgården 1898-2007                                                       

Enkefru Al. B. K. Schmit 1898-1906      

Kammeråd E.V. Schmidt 1906-1909

Godsejer N. A. C. Kaas 1909-1917

Grosserer Soren Pors 1917-1818

Proprietær Holme 1918-1919

Sagfører Mads Larsen 1919-1920

Marius Andersen 1920-1927

Proprietær Anders Busse 1927-1943

Læge Alstrup 1943-1943

Proprietær Georg Jensen 1943-1974

Direktør Søren Max Nielsen 1974-2007

BM Holding 2007-

Litteratur

Anonymus: Nekrolog over Stribgården. Bavnen 2008:1.

Finn L. Fauk: Stribgården og dens ejere. Bavnen 1990:2

Finn L. Fauk: En æra er slut. Stribgården bliver boligområde. Bavnen 2007:2