Middelfart Avis

       d. 23de August og 11te Septbr.1861.

 -  Vi omtalte forleden, at en Indsender i "Dagbladet" i en længere Artikel havde raadet til, at den fyenske Jernbane føres til Striib - Fredericia istedet for Middelfart. Da vi finde at den temmelige lange Artikel i et Par væsentlige Punkter røber en stærkt fremtrædende Ukjendskab til Forholdene og en iøinefaldende Forkjærlighed for Færgestedet Striib og Buen Fredericia, skulle vi ikke gaae nærmere ind paa den, saameget mindre, som vi føle os overbeviste om, at den offentlige Mening ikke lader sig holde, især efterat Loven er vedtaget og Contracten underskreven. Men da vi see, at Communalbestyrelsen i Fredericia i et Møde den 17de dennes har vedtaget en Skrivelse til Indenrigsministeriet for at bede om, at den fyenske Bane gives en fra Loven forskjellig Retning ved at føres over Striib istedet for Middelfart (saaledes at Fredericia bliver Knudepunktet saavel for den jydske som fyenske Bane), ville vi, idet vi henlede Opmærksomheden herpaa, rette det Spørgsmaal til den ærede Communalbestyrelse i Middelfart, om der ikke var Anledning for den til at indgaae til Ministeriet med en Modforestilling.  

                   d. 11te September 1861.

- Som bekjendt arbeides der i Fredericia ivrigt paa at faae den fyenske Jernbanelinies Endepunkt forlagt til Striib istedetfor Middelfart og, saavidt vi vide, har i disse Dage en Deputation i den Anledning været i Hovedstaden. Til vor Overraskelse have vi i Byens Avis læst den Erklæring, hvormed Amtmand Lehmann har ledsaget Andragnet om denne Forandring. Den strutter nemlig af Lovtale over Fredericias fortrinlige Egenskaber i Modsætning til det ubetydelige Middelfart, og man skulle tro, at Rigsdagen ved at vedtage Loven havde begaaet en grov Bommert, som Amtmanden nu vil raade Bod paa ved at tilraade en Forandring, som er bygget paa en Mængde Grunde og Raad, der ere fremsatte med en knusende Kjendermine. - Amtmand Lehmann mener saaledes bl. A.: at en nærmere Undersøgelse vil godtgjøre, at den Fordeel, som har givet Over-fartsstedet Middelfart-Snoghøi sit Ry er, at det fra Arrilds Tid har været Postveien og at man paa Fyens Side har Valget imellem Middelfart og Kongebroen, men at det vil blive klart, at disse Fordele væsenlig kun have Betydning for Overfarten med Smakker; han føler sig overbeviist om, at Overfarten fra Striib til Fredericia med en solid Dampfærge, ikke vil frembyde større Vanskeligheder end ved Middelfart-Snoghøi . Denne Paastand er imidlertid grumme løs; thi det er Kjendsgjerning, at Bugten ved Fredericia saavelsom Byens Havn er utilgængelig strax, naar der lægger sig Is i Beltet og at dette endog, saavidt erindres, var Tilfældet i flere Uger i Begyndelsen af forrige Vinter. Har da ikke Erfaring tilstrækkelig godtgjort, at det er yderst vanskeligt, om ikke umuligt for et Dampskib at arbeide sig igjennem Iis ? Blive ikke Dampskibene paa Store Belt afløste af Smakker, naar der er Iis i Farvandet? Amtmanden mener fremdeles, at Forandringen vil finde kraftig Understøttelse saavel hos Krigsministeren som hos Generalpostdirectionen; det kan være muligt, men det er fast utroligt, at vor indsigtsfulde og dygtige Indenrigsminister ikke skulde have raadført sig med disse Autoriteter, forinden Lovudkastet blev udarbeidet. - Da der saaledes arbeides paa Forandringen ikke af Fredericia Kommune alene, hvori man naturligvis ikke kan fortænke den, men ogsaa af Amtmanden, kunde vi ret ønske, at ikke blot vor Commune, men ogsaa vor Stiftamtmand vilde sætte "Ryg imod" og gjøre Modforestillinger, ikke blot fordi det maa ansees afgjort, at Adgangen til Fredericia Havn under Isvintre jevnlig er stoppet, men ogsaa fordi Forandringen rimeligviis for bestandig aldeles vilde ødelægge Middelfarts Handel og Skibsfart. - Seiladsen paa Lille Belt er visselig ikke fra igaaer og det vilde være sørgeligt om Aarhundreders Erfaring, der har anviist Sam-færdselen den letteste Vei, skulde blive omstødt af Paastande, som øiensynlig ere udsprungne af Amtmand Lehmanns personlige Forkjærlighed for Veile Amt; en Forkjærlighed, som forresten er vel skjult bag Tirader om "Fredericia Fæstningens Betydning som et fast Flankepunkt for Halvøens Forsvar og som Nøglen for dennes Forbindelse med Øerne". De kunne maaskee kildre Krigsministeren, men han vil dog nok huske paa, at vi ikke altid have Krig og at Fredericia ikke bliver beleiret hveranden Dag. Hvorom Alting er, maa det være en Overraskelse for Amtmand Lehmanns Beundrere, at han for nogle Maaneder siden selv var med i Rigsdagen at stemme for den samme Lov, som han nu ønsker saa væsentligt forandret. Hvilket nye Skjældsord vilde f.Ex. Blixen-Finecke paadrage sig, hvis han gjorde sig skyldig i en saadan Modsigelse ? Mon "letfærdig Cavalleer" vilde være tilstrækkelig ?         

          Middelfart Avis

                      den 8de September 1862.

 -  Som det af nedenstaaende os velvilligt tilstillede Referat, vil ses har denne nemlig ene og alene gaaet ud paa at bringe Hans Majestæt Kongen Byens undersaatlige Hilsen og gjøre Allerhøistsamme bekjendt med den bekymring, man her nærer for en af Hs. Exe. Indenrigsministeren anbefalet Forandring af det fyenske Jernbanes ved Lov fastsatte vestlige Endepunkt (fra Middelfart-Striib til Striib-Fredericia), hvorom Fredericias Communalbestyrelse i sin Tid har anbragt, efter at Loven af 10de Marts 1861 var udkommen.

     Løverdag Formiddag Kl. 10 modtog Hs. Majestæt Kongen i Odense den af Mid-delfart indtrufne Deputation, hvis Ordfører, Justitsraad, By- og Herredsfoged Møller, paa en smuk Maade udtalte de varme Ønsker, som det laa Deputationen paa Hjerte at bringe Landets elskede Konge paa en Tid, da Allerhøistsamme befandt sig i Nærhed. Idet Ordføreren tillod sig at minde om, at han i sin Tid, som Medlem af Deputationen fra Fyen, havde den Ære at bringe Hs. Majestæt Middelfarts og dens Omegns Beboeres Tak for den med saa megen Glæde modtagne Jernbanelov, kunde han ikke tilbageholde at tolke for Hs. Majestæt den Bekymring, med Hensyn til Middelfarts fremtid, som nu opfylder Byens Beboere paa Grund af Faren for atter at miste Jernbanen; men han udtalte tillige, at man med Tillid henvendte sig til Kongen for at faa et beroligende Tilsagn om, at det ikke skulde skee. Da Ordføreren i Talens Løb ytrede, at det vistnok turde være Hs. Majestæt personlig bekjendt, at Middelfart- Snoghøi tilbød det gunstigste Sted for Overfart over Beltet, afbrød Kongen ham bifaldende: "Ja det kjender jeg", og til Slutningen behagede det Allerhøistsamme paa den venligste Maade at svare omtrent følgende Ord: "at det jo vel ventileredes om at foretage en saadan Forandring med Jernbanen, men at han kunde sige Depu-tationen, at han holdt sig til Loven, hvori det jo var bestemt, at Jernbanen skulde gaa over Middelfart, dermed maa De berolige dem".

     Med en hjertelig Tak for dette gode Ord forlod man Hs. Majestæt, der havde den Naade at lade enkelte af Deputationens Medlemmer, tilsige til Taffelet samme Dags Eftermiddag.

           Middelfart Avis

                      den 27de November 1861.

Den fyenske Jernbanelinie.Ifølge "Aarhus Avis" skal Hs. Excellence Indenrigsminister Lehmann til en Deputation fra Fyen bestemt (!) have udtalt sig for, at den fyenske Jernbane bør gaae fra Odense til Striib, og derhos som "sin Formening" yttret, at en kraftig Dampfærge vil kunne holde Farvandet mellem Striib og Fredericia aabent hele Vinteren igjennem (?) - Til denne Meddelelse knytter „Fredericia Avis" den Oplysning, at der efter de engelske Ingeniiurers Udsagn vil spares 2 – 300.000 Kr. Ved at lægge Banen til Striib istedetfor til Middelfart - altsammen naturligviis under Forudsætning af, at en solid Dampfærge kan holde Beltet aabent mellem Striib og Fredericia. Da dette imidlertid, bl. A. Efter de Erfaringer man har f.Ex. Fra Store Belt, maa ansees for umuligt, saa er Paastanden om hvad der kan spares temmelig løs. Det var interessant at see "Fredericia Avis" - eller "de engelske Ingenieurer" - gjøre Beregning over hvor stort de sandsynlige Tab vilde blive, dersom en Dampfærge ikke kan bryde igjennem den mange Lag tykke Iis, som Strømmen skruer sammen i Bugten udenfor Fredericia Havn. - Forresten har "Fredericia Avis" med Hensyn til selve Meddelelsen ladet sig føre bag Lyset af "Aarhus Avis" thi der har ikke hidtil været nogen Deputation fra Fyen hos Hs. Excellence Indenrigsministeren. 

            Middelfart Avis

              den 12te November 1862.

 -  Nedenstaaende Adresse til Rigsdagen, der er forsynet med saagodtsom alle Byens Indvaaneres Underskrifter, er i disse Dage afsendt:

                    Til Rigsdagen!

   Naar vi undertegnede Middelfart Kjøbstads Indvaanere herved tillade os at anholde den høie Rigsdag om, at den vil fastholde den i 1860 vedtagne og af Hs. Majestæt Kongen betræffende Jernbanelov af 10de Marts 1861, saa at Bestemmelsen i Loven om den fyenske Banes vestlige Endepunkt her ved Kjøbstaden ikke forandres, maa vi søge Undskyldning for den Frihed, vi saaledes tage os, i den Bekymring vi føle for vor Byes Velvære og Existens og i en berettiget Tillid til, at vi i Rigsdagen ikke forgæves paakalde den Støtte, som Sagens Vigtighed kræver.

   Det er os bekjendt at, Hs. Excellence Indenrigsministeren ligefra forrige Sommer - da han endnu var Amtmand i Veile Amt - har med uafbrudt Iver og den ham eiendommelige Energi arbeidet hen til at faa den ovennævnte Lov forandret saaledes, at Gjestgiverstedet Striib blev den fyenske Banes Endepunkt istedetfor Kjøbstaden Middelfart.

    Da den høitærede Minister vilkaarlig har hindret Paabegyndelses af Arbeidet paa den afstukne Linie nærmest Middelfart, medens han paa Statens Bekostning har ladet en ny Linie afstikke til Striib, tør vi antage, at Hans Excellence maa føle sig overbevist om, at kunne sætte sine Planer igennem. Vi kjender Intet til de Grunde, Indenrigsministeren saaledes paa forskjellig Maade - med større eller mindre vanskelighed - har seet sig istand til at skaffe tilleie i Faveur af det af ham med saa stor Iver grebne Project, og vi kunne derfor ikke imødegaa hvad der i saa Henseende maatte fremkomme, Ei heller tillader det Omfang, hvortil vi tro at burde indskrænke nærværende Adresse os gennemførende at udvikle Alt, hvad der af Vægt kan anføres mod Jernbanens forestaaende Forandring; men idet vi ærbødigst anbefale vort Anliggende til den høie Rigsdag, ville vi dog tillade os at berøre nogle af de Grunde, der for enhver Uhildet afgjørende vil vise, at den fyenske Jernbane bør udmunde ved Lille Belts smalleste Sted ved Middelfart.

    At Færgestedet Middelfart-Snoghøi er det korteste Overfartssted mellem Fyen og Jylland, beviser ethvert Kort over Lille Belt, og at det er det bekvemmeste samt det under forskjellige Eventualiteter sikreste, derfor ligge Beviset i den fra Arrilds Tid vedligeholdte Freqvents. Der kan unægtelig - under Paavirkning af Interesseanskuelser - i god Tro gives Attester paa Meget maaskee endog paa Striib-Fredericia-Liniens Fortrinelighed som Færgefarvand; men det kan ikke afbevises, at det af veifarende Mand frivillig valgte Overfartssted er Middelfart-Snoghøi, og naar tvende Veie føre til eet Maal og Alle vælge den ene Vei, maa denne utvivlsomt være den bedste.

    Middelfart-Snoghøi har saaledes, begunstiget af Naturforholdene, Stedse været og er det almindeligste Overfartssted mellem Fyen og Jylland, og det er klart, at denne Linies Tilknytning til en fyensk-jydsk Jernbane maa være af saa meget større Vigtighed, som den lette og hurtige Samfærdsel fremtræder som et overveiende Motiv ved denne Transportmaade. Ligesom Regeringen derfor ved Udkastet til Loven af 10de Marts f.A. opstillede Middelfart som det vestlige Endepunkt for Jernbanen her i Fyen, saaledes stillede den høie Rigsdag sig ogsaa ubetinget hertil og Loven emanerede uden at der, under Behandlingen, var fremført fjerneste Tanke om, at Striib kunde opstilles som et hensigtsmæssigere Overfartssted end Middelfart.     

   Den Ingenieurofficier (Major Jørgensen), som paa Statens Vegne har afstukket den fyenske Jernbanelinie, har derfor paa det Bestemteste fastholdt Middelfart som Endepunkt, ligesom ogsaa de engelske Ingenieurer, med deres Blik for det Practiske, i sin Tid, da der var Tale om Sir Morton Peto, vilde anlægge Banen gjennem Fyen, afstak Linien til Middelfart. Grundene for en Forandring i Loven - som den høitærede Indenrigsminister nu synes at finde saa overbevisende - laa altsaa den Gang saa dybt forborgne, at Ingen kunde opdage dem, og de bleve først fundne af den Sagen stærkt interesserede Part: Communalbestyrelsen i Fredericia.

    De var fra denne Corporation, at Ideen og Striib-Fredericia-Liniens Nødvendighed af Militarie Hensyn fremkom ifjor, og denne Idee, der fandt sit Udtryk i et Andragende, blev paa det Kraftigste understøttes af den daværende Amtmand i Veile Amt, den nuværende høitærede Indenrigsminister, som desuden fandt Jernbanelovens Forandring ønskelig for at gjøre Fredericia til den fyensk-jydske Banes saakaldte Knudepunkt, istedetfor det dertil i Contracten bestemte Taarup, samt for at befordre Fredericias Opblomstring.

    Hvad de militaire Hensyn angaar, da kan der selvfølgelig kun være Spørgsmaal om Nytten af den fyenske Jernbanes Forandring, formedelst disse, i det meget extraordinaire, forbigaaende Tilfælde, at en fjendtlig Armee har occuperet Egnen omkring Fredericia; thi indtil da staaer Adgangen til denne Fæstning pr. Jernbane jo aldeles aaben fra Fyen over Middelfart-Snoghøi-Taarup. En Jernbanelinie gjennem Fyen til Middelfart er desuden kortere end til Striib, og i extraordinaire Tilfælde eller under en Krig, vil Befolkningen fra Middelfart pr. Dampskib til Fredericia i Reglen være ligesaa anvendelig og bekvem, som fra selve Striib,   Om en Jernbanelinie til Striib under Fredericias Beleiring vil være til Nytte, mangler vi fornøden Indsigt til at bedømme; men det vide vi, at den danske Militairetat hidtil ikke har udtalt nogen Nødvendighed for denne Retning af Jernbanen gjennem Fyen, og det synes i det Hele taget at staa i Strid med de Erfaringer, man gjorde under Beleiringen af Fredericia i 1849, da de Militaire Udskibninger maatte forlægges fra Striib til et østligere Punkt paa Fyen. Saalænge aldeles klare Fornufthensyn tillægges Skyldighed, maa det i ethvert Fald være afgjort, at i vort lille Land kan en Krigstilstand henregnes til de forbiforbigaaende Tilfælde, og Anlægget af en Jernbane maa derfor fornemmelig have til Formaal at fremme merkantile Interesser og den hurtigste og bekvemmeste Samfærdsel, hvad der med Hensyn til den fyenske Bane turde være meget vigtigere, som der ved Banens Forlængelse til Striib kun vilde blive een forsvarlig Udskibningshavn (Nyborg) for hele den fyenske Bane; thi Odense Havn lader, som bekjendt, meget tilbage at ønske og ved Striib der er beliggende paa en Odde, stærkt udsat for Strøm og Isgang, vil neppe nogen Solid Havn kunne anlægges, ialfald ikke uden uhyre Bekostning.

   Hvad angaar Paastanden om at Fredericia bør være Jernbaneliniens Knudepunkt istedetfor Taarup, der maa vi tillade os den Bemærkning, at den hele Knude bestaaer i den ganske Simple Ting, at lade Personer og Gods afgaa hver med sit respektive Tog, hvortil visselig hverken nogen Kjøbstad eller Fæstning Behøves, og naar det endelig stærkt urgeres, at Jernbanen bør udmunde ved Striib for ved den derved fremkaldte Trafik at befordre Fredericias opkomst, da maa det vel erkjendes, at denne Kjøbstad ikke af sig selv kan opblomstre, efterdi den mangler alle i Natur-forholdene begrundede Betingelser derfor. Staten har visselig ofte gjennem Tidernes Løb gjort Alt for at fremkalde Fredericias Opblomstring, men om man nu atter bør forsøge sig i den Retning ved at tilsidesætte de vigtige Hensyn til Beltoverfarten og Hensynet til en anden, fremblomstrende Kjøbstads Existens, er vist meget tvivlsomt; saafremt Jernbanelinien forandres derhen, at den, uden at berører Middelfart, gaaer igjennem denne Byes naturlige Opland til Striib og paa den jydske Side ikke berører Snoghøi, vil den Aar for Aar tiltagende udskibning og Handel fra denne Kjøbstad utvivlsomt aftage og efterhaanden ganske ophøre, Vi ere ingenlunde saa sangvinske, at vi skulle vente store øieblikkelige Fordele for vor By at sættes i Forbindelse med Jernbanen; men under de givne Forhold vil en Udelukkelse fra Banen være ødelæggende for os, og ligesom vi fornemmede at have godtgjort, at en Forandring af Jernbanelinien kun kan skee ved at omgav den Vei- og Færgelinie, der utvivlsomt er den rigtige, saaledes tør vi fremdeles tillade os at nære Forvisning om, at den høie Rigsdag vil finde at yderligere Motiv til Fastholdelse af Loven af 10de Marts 1861, i Omsorgen for at opretholde en Kjøbstad, der hverken forlanger eller behøver at bygge sin Opkomst paa Andres Bekostning; men derimod Troer at have et berettiget Krav paa under Statens Beskyttelse uforstyrret at kunde benytte sine naturlige Hjælpekilde og derved forsat fremme sin i de senere Aar stærkt tiltagende Udvikling. Vel har Hs. Excellence den høitærede Indenrigsministeren, i sin Erklæring søgt saavel at beskrive vor Havns Utilstrækkelighed som at vise, hvilken ringe By Middelfart er med Hensyn til Skibsfart og Handel i Sammenligning med Fredericia; med næst at bemærke, at hvis et større Havneanlæg her maatte behøves, er Terrainet dertil fortrinligt og Byens Havne-kasse istand til at anvende en betydelig Sum paa Anlægget, saaledes maa det med Hensyn til Udtalelserne om Skibsfart og Handel ikke lades anført, at Middelfart Producthandel langt overgaaer Fredericias ligesom vi til sammenligning blot ville anføre, at de i Fredericia hjemmehørende Skibe ved Udgangen af sidste Aar udgjorde en Drægtighed af 340¼ Commercelæster, medens de i Middelfart beløb sig til 632½ Læster.

   Endskjøndt vi saaledes kun sammentrængt have kunnet fremhæve enkelte at de paagjældende Forhold, tillade vi os dog at formene, at det deraf vil fremgaa, at en Forandring i Loven af 10de Marts 1861, saaledes at den fyenske Banes vestlige Endepunkt bliver Striib, vil indeholde en Opgivelse af den Forbindelse mellem Fyen og Jylland, der gjennem Sekler er constateret at være den hensigtsmæssige, samt derhos ufejlbarlig vilde ødelægge denne heldige fremadstræbende Kjøbstad; Alt - saavidt vi kunne skjønne - uden noget andet Formaal end derved at fremhjælpe Fredericia, uagtet alle Erfaringer bevise, at den ikke kan blive til en Handelsstad.

    Da imidlertid den høitærede Indenrigsministeren bedømmer Forholdene modsat og med sit overlegne Talent og den ham eiendommelige Kraft benytter sin høie, indflydelsesrige Stilling til at søge Loven forandret, vil den høie Rigsdag finde det naturligt, at vi i denne for vor Byes Existens saa truende Stilling, søge Beskyttelse hos den, og idet vi trygt lægge vor Skæbne i Rigsdagens Haand anholde om, at den vil uforandret fastholde Loven af 10de Marts 1861.

    Vi tør med saameget større Grund gjøre os Haab om, at Loven vil blive fastholdt, som den høie Rigsdag sikkerlig vil mindes med hvilken Glæde den saavel her som over hele Landet blev modtaget. Det er derfor naturligt, at Hs. Excellence Indenrigsministerens Plan med at søge Loven forandret nu igjennem et helt Aar har udbredt en saa almindelig Ængstelse, at derved ikke ubetydelige Tab ere omstaaende ved de Transaktioner, som ere skete i den berettigede Tillid til, at Loven havde Lovs Varighed. Ængstelsen for Lovens Forandring har dog ikke aldeles kunnet rokke vor Tillid, fordi vi mene at Værnet imod vilkaarlige, uventede og ikke tilstrækkeligt i Folkets Tarv begrundede Lovforandringer, netop bør ligge i vor frie Forfatning.

    Middelfart den 8de November 1862

            Middelfart Avis

              den 20de December 1862

 - Afstemningen i Folketingets Torsdagsmøde over det fyenske Jernbaneanliggende har naturligvis i høi Grad forøget den Nedslagenhed og Misstemning, som lige siden ifjor, da Indenrigsministeren med saa stor Styrke understøttede Ideen til Lovforandringen, har hersket her i Byen. Dersom Rigsdagen endelig vedtager Ministerens Plan, Middelfart miste den største Deel af sin Handel, Crediten vil lide et betydeligt Skaar og den vil i saa Henseende tabe Alt. Vi tør dog endnu have noget Haab, thi som Middelvei, som en Mægling imellem de særdeles deelte Meninger, kan jo endnu tænkes Gjenoptagelsen af Mindretallets Forslag om at føre Banen om ad Middelfart til Striib

     Middelfart Avis

              den 20de November 1885.

Som forleden omtalt her i Bladet skal der paa Søndag paa "Behrendts Hotel" her i Byen stiftes en Konservativ Klub. Vor Meddeler oplyser, at Indbydelsen til et privat Møde i den Anledning ere omsendte fra fem ansete politiske Størrelser, af Folkethingsmand N.Andersen, foruden at staa Fadder til den Smaa, vil give Fremstilling af den politiske Stilling. Derimod veed vor Meddeler ikke om Hr. N.Andersen muligvis ved samme Leilighed vil give en Fremstilling af Sin Færd i Folkethinget i 1863, da han i et afgørende Øieblik undlod at stemme for sin egen Overbevisning om, at den ved Lov af 1861 bestemte Jernveilinie gjennem Fyen med Middelfart-Snoghøi som Overfartssted ikke kunne forandres til Strib-Frederits. Dengang svigtede Hr. N.Andersen baade sin "med stor Styrke hævdede Overbevisning", og sine givne Løvter. Lovændringen blev vedtagen i Folkethinget med 45 St. mod 43. N. Andersen svarede stemmer ikke; var han vedbleven at være sin Overbevisning og sine Løvter tro, var der bleven 44 mod 44 St. og Lovændringen om at vælge Strib-Frederits var ikke bleven vedtagen. - Mindet om denne Færd bør ikke dø! Hr. N.Andersen stillede sig dengang imod sin egen forud hævdede Overbevisning for at støtte en Minister, der virkede for at ændre en af Rigsdagen vedtagne og af Kongen stadfæstet Lov, der fastholdt det naturlige Overfartssted ved Middelfart-Snoghøi. Hr. N.Andersen støtter nu et Ministerium, som istedetfor at foreslaa Bygning af en Bro over Lillebelt, vil anvende Millioner paa ny Dampfærgehavne ved Strib-Frederits! - naar Hr. N.Andersen vil drive Politik her, saa anse vi det for rigtigt at oplyse om hans "Videnskab" i Sager, som vi her kunne se nærved. Det er ikke Fremskridt, han virker for. Men maaske ere de fem ansete Politikere, som indbyde til den Konservative heller ikke Fremskridtsmænd!

- og næsten 30 år senere

 Middelfart Avis

                      Torsdag den 22de Jan.1891.

 -  Fra Middelfart meldes Onsdag Efterm., at siden Nattoget Kl. 1,20 mellem Tirsdag og Onsdag har intet Tog været gjennemført her paa Fyen. Man forsøger Onsdag Eftermiddag at faa et Tog med Sneplov gjemmenført fra begge sider. Toget fra Strib kom omtr. Kl. 2 og fra Nyborg ventes Tog et par Timer senere. -  Kl. 4 meldes: Regelmæssig Drift er gjenoptaget paa Fyn. Et Extratog fra Nyborg ventes ved 4 Tiden.

    Onsdag Aften modtoges Post fra Kjøbenhavn for Tirsdag Aften og Onsdag Morgen.

 -  Om en Bro over Lillebelt skriver en af "Aftenbladets" flittige Medarbeidere (Simon Hamber) bl. A. Følgende: Fra Arrilds Tid har Middelfart-Snoghøi været Overfartssted mellem Fyen og Jylland. Ikke alene var det den slagne Kongevei, men Ruten var Vinter og Sommer det Færdselssted, der bragte Norden i Forbindelse med det europæiske Fastland. Middelfart Søfolk var dertil kjendt som dygtige Isbrydere, som sjælden helt lod Isen faa Overmagt. Men da Jernveien kom og feide Deligencerne af Landeveine, saa blev Overfartsstedet (takket være gode Hoveder med Orla Lehmann i Spidsen) ikke det gamle Overfartssted, men et nyt: Strib-Frederits. Ja selv Kredsens Rigsdagsmand, den den Gang unge Bonde Niels Andersen fra Husby, siden den kjendte Klasselotterikollektør og Reisende i Høiresager og Fæstningsrummel, løb bort fra Snoghøi-Middelfart Ruten (hvad der siden kostede ham hans Valgkreds) og stemte for Linien Strib-Frederits. Nu viser det sig Aar efter Aar, at saasnart man faar lidt Isvinter, da standser Trafikken over Lille Belt ved Strib-Frederits, hvorimod man næsten altid kan føre Post og Reisende over Middelfart-Snoghøi, uagtet man ikke har nogen Dampkraft til Støtte.►

Man har der kun de Hjælpemidler ved Haanden, som man har eiet i det sidste Tusinde Aar. Og hvad have de uheldige Jernveiforhold ikke kostet ? Først byggede man en Kostbar Jernveistation ved Strib og en Dampskibsbro saa byggede man en mindre Station og en Dampfærgehavn og tre Dampfærger. Desuden fik Frederits sine Dampfærgehavne. Disse Ingeniørarbejder have sikkert kostet sine 2 Mill. Kr. Og saa er dog Trafikken besværlig, saa saare vi have havt nogle Døgns Frost. Hvorfor bygger man ikke en Bro over Lillebelt ? Ja først skal der tales i tyve Aar om en Sag, den være saa god den vil, og saa skal der mindst skrives i tyve til, for at faa Sagen gjennemført, Planen om en Bro over Lillebelt blev, saavidt mig bekjendt, undfanget af afd. Jernstøber J.S. Hess i Middelfart, en selfmade Mand uden al teknisk Dannelse, men et praktisk Hoved hans Ord vare imidlertid som en Røst i Ørkenen. Siden har der været foretaget vidtløftige Opmaalinger og Undersøgelser af Havbunden herved er det blevet; men ved besværlige Isforhold, naar Hundreder af Reisende venter i dagevis paa at komme over det 12 -1300 Alen brede Farvand, naar Hundreder af Kreaturer staar opstaldede paa Fyen for at komme til tyske Markeder, naar Postforbindelsen mellem Danmark og den øvrige Verden er afbrudt saa begynder man igjen at tale og skrive om den rare Bro, der burde forbinde Fyen, Sjælland og Norden med hele den øvrige Verden. Og det var dog kun at føre Jernveilinien sønden om Middelfart til Vasnæs, Lillebelts smalleste Sted og saa slaa en Bro eller hænge en Bro; det kan være os ligegyldigt, hvilken Form man giver Broen, naar vi blot faa en Bro, som forbinder Jylland med Fyen. Ved denne Ordning vil Folk som skal sydpaa, spare omtr. ½ Time, og i et Samfund, hvor Tid er Penge, har dette ogsaa Betydning. Som Trafikken nu er over Lillebelt i Isvintre er den en ren Skandale for vort Land, som kun Broen kan raade Bod paa.                               ■