Husnavne i Strib

Husnavne præger ikke mange facader mere. Når et hus males, glemmes tit at ofre de få kroner, det koster, også at få husets navn malet op igen. Og det er synd, for interessen for husnavne er faktisk ret stor. For det første kan det i det daglige bruges til at identificere huset med, og for det andet er husnavnet ofte den eneste identitet på ejendommen, når slægtsforskere søger anernes adresse. Med mellemrum laves der om på husnumrene, i Strib sidste gang i 1967, og visse veje fik nye navne i forbindelsen med kommunesammenlægningen i 1970, hvorfor husnavne bliver endnu vigtigere at gemme. Desuden er navnene en kulturhistorisk arv: der er historie i navnet, og måske er navnet anvendt i et vejnavn eller et familienavn.                                                                                                                                          

Der er fundet omkring 140 husnavne, heraf ca. 20 sommerhusnavne, men mange er ikke skrevet på facaden. De fleste ejere af gamle huse ved, hvad huset har heddet, men de synes ikke, at det er så interessant mere.                                 

Før den tid var det ikke nødvendigt med navnet på en sten ved indkørslen eller på huset, for alle kendte jo gårdens eller husets navn. Jo mindre samfund jo mindre var det nødvendigt med et husnavn. Der er jo heller ikke skrevet navn på herregårdene! Ved folketællingen i 1890 brugte man blot at nummerere husene, så man kunne f.eks. bo i Strib nr. 5. Ved salget af Færgegården i 1898 nævnes 19 ejendomme, hvoraf de ti omtales alene med et navn bl. a.: Carolinelund, Skovdal, Bagerhuset, Sølyst, Vanddalshuset, Granhøjhuset, Grandalshuset, Skovhavehuset og Tantehuset.                 

Men navne til specielt gårde blev vigtige af hensyn til militærets indkvartering af soldater. Derfor måtte gårdejeren ikke ændre sin ejendoms navn uden tilladelse, og nye gårdes navne skulle registreres. Så sent som i 1949 blev denne forordning udvidet til også at omfatte byejendomme, men det var der ikke mange, der tog højtideligt, og loven gjaldt helt til 1991, da en eller anden i administrationen opdagede, at det var en overflødige lov.

I forbindelse med indførelsen af Folkeregistrene i 1924 forsvandt en del af ideen med at give nye huse i byområder navne, for nu indførtes vejnavne og husnumre i byerne. Middelfart fik dog husnumre allerede i 1910.

På landet blev dette først gennemført med oprettelsen af Bygnings- og Boligregistret (BBR) i 1977, hvorefter alle ejendomme skulle have et nummer på en navngiven vej.

Summa summarum: I byerne gav man huse navne op til 1924. På landet blev der ikke givet navne til ejendomme efter 1977, men i sommerhusområderne fortsatte skikken, for på det område var ingen regler. Alligevel har der været folk i nyere tid, som syntes, at de skulle give deres hus et navn selv om det postalt var unødvendigt. I Strib har vi navne som: Hullet og Nolie.                                                                                                                                                                                                  

En af mulighederne for at finde ud af, hvad ens hus har heddet er, at finde telefonbøger fra Strib i perioden 1920-1924.Heri kan man ofte finde beboerens navn, hus¬navn og telefonnummer.

Kvarternavne

Fra gammel tid har man også givet byens kvarterer navne. Blæsenborg-kvarteret hed om¬rådet omkring Solgården på Sønder Alle, og Havnebyen og Kirkebyen siger sig selv. Nye kvartersnavne er »Musikkvarteret« omkring Ny Billeshavevej. Strandparken, Ved Fyret, Rudbæksbanke og Skovlunden er vejnavne, men bruges også som kvartersnavne.

Typer af navne

Man var jo nød til at være lidt opfindsom, når huset skulle navngives, ellers blev der for mange dobbeltnavne. Alligevel har vi i lille Strib i hvert fald to af dem, nemlig Ora og Højbo. Det letter oversigten over husnavne, hvis man prøver at gruppere dem lidt:

De uofficielle navne som cirkulerer i offent¬ligheden, men aldrig har været skrevet på huset f. eks.: Treenigheden på Øster Alle, Blæsenborg på Sønder Alle, Rosenborg, Stærekassen, Mønstercentralen, Præstegården, Missionshuset og Sognegården.

Naturnavne relaterer til de topografiske for¬hold (beliggenhed i forhold til landskabs¬elementer og verdenshjørner): Højbo, Bakke¬gård, Skovbo, Skovly, Bakkehuset, Klinten, Østerhus og Vestergård.

Mindenavne: Frederiksminde. Abelonelund, Trompeterhuset, Marienlund, Sofiendal, Margrethesminde og Sofiehøj.

Udenlandske navne givet til erindring om ejerens udlandsophold: Wigwam, La Plata og Snug (en sejlskibskaptajn, der gik i land og fandt sig en sikker og hyggelig »ankerplads«).

Romantiske fremmede navne: Cara, Bella Vista, Villa Hasta (eller er det Hans og Asta?), Merci, Home, Gratia, Casa mia (mit hus), og Elite.

Latinske navne: Pax (fred), Ora (bed!), Pomona (frugthave), Nigella (planten: jomfru i det grønne( og Rosa og Aurora (morgenrøde).

Romantiske danske navne: Landlyst, Svale¬reden, Solskin, Aldershvile, Gimle, Vildrosen, Pelargoniehuset, Sorgenfri, Bo, Idyll (der skal være dobbelt l) og Ro.

Personnavne: Oftest pigenavne: Charlottenborg, Edith, Ingrid, Dagny, men også navne sammensat af flere personnavne: Jørgsi (Jørgen og Signe?) eller med relation til et efternavn: Borgen (Skjoldborg) og Brondumhus.

Navne i forbindelse med den nordiske Mytologi: Breidablik (guden Balders bolig), Ægir (navnet på en hav-jætte) og Skjold.                                                                                                                                                                                   

De ualmindelige navne som kræver en lang forklaring eller bare skal være sjove.                                                                         

Pejra, et akronym sammensat af Paula, Ejvind, Ryborg og Andersen, Ega efter husets tre børn: Elna, Gerda og Alfred, Pnuel (Herrens Åsyn), Litte Londe (?), Bæltwue (spøgefuld lokal oversættelse af Bellevue eller bæltudsigt?) og Eta (Estimated time (of) arri¬val?, det syvende græske bogstav? eller er det Emma og Tage?).

Nyere husnavne: Nolie, Hullet, Stjernehuset, Kastanieborgen.

Litteratur

Kjeld Damgaard: Da husene blev kaldt ved navn.

Helsingør Kommunes Museer. Årbog 2003-

Åge Petersen: Strib i færgernes og jernbanens tid.

Udgiverselskabet i Middelfart. 1971.