Læs om selskabet "A/S Færgefarten Fredericia-Strib"s køb af "Nordenbro" m.v., tryk her
På et møde den 15. december 1922 meddelte den hidtidige bestyrelse, at nu var aktiekapitalen fuldt tegnet, og af denne havde motorklubberne overtaget 25,000 kr., medens Fredericia byråd foruden at give indtil 15,000 kr. til færgelejet i Fredericia, havde optaget for 15,000 kr. aktier.
På dette møde valgtes til medlemmer af bestyrelsen materialist Johs Hansen og entreprenør Albert Jensen, begge Fredericia, overretssagfører Tiemroth, Køben-havn og Apoteker Kabel Randers,
Bestyrelsen valgte straks Johs. Hansen og Albert Jensen til forretningsudvalget med udstrakt myndighed, og nu kom der fart i sagerne
Videre skrives:
Den ny færge kan medtage otte almindelige biler eller tre af de største lastbiler. Den må medtage 200 passa-gerer.
Foruden, en lys pænt udstyret kahyt under dækket der kan rumme cirka 100 pssagerer, er der to sidekahytter på dækket, der tilsammen kan rumme 50 passagerer, og endvidere er der en kahyt til føreren og maskin-mesteren. Toiletrum med videre er der på overbygnin-gen på begge sider af promenadedækket, og her er desuden færgens to redningsbåde anbragte samt kiste-bænke til redningsbælter.
Dens besætning bliver kaptajnerne Mølgaard og Erboe, Maskinmester Bredsup, motorpasser Lundgaard Christensen samt matroserne Scherbek og J.P.Hansen.
Arbejdet ved lejet i Fredericia er udført af tømrermes-trene F. og V. Nielsen og på Strib af entreprenørerne Tolstrup og Henr. Jensen.
»Jyden« i færgelejet i Fredericia
»Jyden« lægger til i Strib
Bilfærgelejet ved Nordenbro omkr. 1930
20 maj 1923:
Motorfærgen »Jyden«, hvis ankomst hele lørdagen var ventet med spænt opmærksomhed her i byen (Fredericia), arriverede senere end ventet, nemlig om aftenen kl. 8.30.
Trods det sene tidspunkt fik den nye færge en festlig modtagelse. Havnemolen var sort af mennesker, og fra svovlsyrefabrikken affyredes raketter til dens ære, ligesom der lød hurraråb.
Pinsemorgen kl. 6 foretog færgen sin første tur og var dermed i regelmæssig fart. (Fredericia Avis)
Bilfærgen "Jyden" på vej ind i havnen i Fredericia, med passagerer og biler ca. 1930
»Jyden« blev bygget på Aalborg skibsværft for en pris af 120.600 kr og den var 26 fod bred og 80 fod lang og fik et dybgående på 9 fod - motoren der var leveret af a/s Frichs i Aarhus ydede 90-108 hk. . Den var bygget udelukkende bygget af danske materialer i den udstrækning det var gørligt
Den nye færge mellem Fredericia og Strib fik nok at bestille i de første år. Skulle man fra Strib til Fredericia med bil, var det en lettelse at tage direkte med denne færge frem for omvejen Middelfart-Snoghøj. Alligevel kunne Fredericia - Strib ikke slå bilfærgen Middelfart - Snoghøj ud. I perioden fra 20 maj til 26 august 1923 sejlede man på Fredericia - Strib-ruten 4,000 biler over bæltet. Ved Middelfart - Snoghøj var tallet noget højere, nemlig 20,174 biler.
Den 17 februar 1926 kunne man læse følgende i Fredericia avis :
»Materialist Johs. Hansen, formand for Fredericia - Strib-overfarten nævnte på generalforsamlingen, at det år, der nu er forløbet, er det bedste, selskabet endnu har haft. Der har været betydelig fremgang i alle arter af transport, hvilket jo også her giver sig udslag ved den indtægtsstigning, året viser. Der er i årets løb overført 208,000 passagerer, cirka 19,000 biler og motorcykler, ca. 10,000 cykler og besørget over 2,000 pakker, hvilket sidste, forretningsmæssigt set, har umådelig betydning for Fredericia. Fremgangen har for passagerernes vedkommende været cirka 20.000 personer og for bilernes vedkommende ca 5,000 og 1,500 cykler«.
Trafikken på Fredericia - Strib-overfarten udviklede sig meget i de kommende år man måtte således i de sidste år anskaffe endnu en færge til ruten nemlig motorfærgen »Strib« (navnebror til statsbanefærgen), som hjalp »Jyden«, der også kaldtes »Lillebror, med at klare transporten«.
I årerne efter broindvielsen forrettede bilfærgerne stadig deres daglige dont. I årsberetningerne 1935/36 og 1936/37 optræder de to færger »Jyden « og »Strib« stadig, men så var det slut. Fredericia og Strib håbede man, at den lange omvej til Lillebæltsbroen kunne forlede nogle til stadig at bruge bilfærgerne rent lokalt. Men det gik ned ad bakke.
Allerede i 1938 matte man af med de store bilfærger. En mindre færge, »Fredericia«, blev anskaffet: Den 7 august 1938 fortæller »Fredericia Avis«: »Den ny færge »Fredericia« havde en hård prøve at bestå. Trafikken mellem Fredericia og Strib var overvældende, og der var ikke meget at give hen af med hensyn til overflødig plads på nogen af turene. På overfarten Fredericia - Strib måtte færgen kæmpe mod kraftig søer og stærk strøm. Passagererne - der var knap 1,300 i dagens løb - blev vippet godt«.
Men også »Fredericia« var for stor en færge. Nogle år efter (først i 40erne da det kneb med at skaffe tilstrækkelig dieselolie, og biltrafikken stort set var ophørt), blev den erstattet af en meget lille passagerfærge - se efterfølgende afsnit.
Bilfærgen "Jyden" i lejet på Strib - leben ved færgeafgang - bemærk kiosken til venstre
Bemærk: yderst rimelige priser for at få en bil til Fredericia: 4-8 kr.
Automobilfærgen "Jyden" i lejet ved "Nordenbro" - før 1933
24 maj 1924: I dag er motorfærgen »Jyden« smagfuldt pyntet med flag og grønt i anledning af, at det er et år siden, at færgen sattes i gang på ruten. Til lykke »Lillebror«. 29 december 1928: Motorfærgen »Jyden« skal den 4. januar på bedding hos skibsbygger Andersen. Der vil denne gang ikke ske nogen standsning i sejladsen, idet færgen »Gaabense« fra Masnedø overtager ruten, medens »Jyden« er på bedding.
1. november 1930: Færgeselskabet »Jyden«s bestyrelse har hos a/s Frichs i Århus bestilt en ny diselmotor til førgen. Den koster 39.000 kr. Sejladsen over bæltet vil herefter kunne foregå på ca. den halve tid. 26. maj 1932: Motorfærgen »Jyden« har i dagene lørdag, søndag og mandag befordret godt 1.000 motorkøretøjer over Lillebælt, hvilket er nogen flere end i pinsen i fjor.
22 maj 1934:Motorfærgerne »Strib« og »Jyden« mærkede i stærk grad pinsen, og begge færgerne var næsten uafbrudt i gang mellem Fredericia of Strib, og når antallet af overførte biler bliver endelig gjort op, vil det sikkert vise sig, at der er en stigning. 4. januar 1935: I 1934 har færgefarten Fredericia-Strib med færgerne »Jyden« og »Strib« overført ca. 50.000 biler samt ca. 2,500 motorcykler. For bilernes vedkommende repræsenterer tallet en fremgang på ca. 6,000 i sammenligning med 1933..
27 november 1934: I anledning af, at statsbanerne jo til næste år nedlægger jernbanefærgerne mellem Fredericia og Strib, er der mange, der har spurgt, om den private bilfærge_ den første automobilfærge, som blev startet herhjemme med støtte af motororganisationerne_ dog vel forhåbentlig bliver ved med at sejle, henset til den store betydning færgen har for de motorkørende. Vi kan berolige med, at naturligvis berøres Fredericis-Strib-færgen ikke af statsbanernes dispositioner. Forøvrigt kan færgefarten glæde sig ved stedse stigende trafik. I første halvår 1934 er der således overført 23.459 automobiler mod 19,320 i samme tidsrum i fjor, altså en stigning på 20 procent, og 1,121 motorcykler mod 748 i fjor, eller mere end 33 procent flere.
20de Februar 1935. Lillebor faar en Datter.
Færgeselskabet Strib - Fredericia opretter et Datterselskab til at drive Raludvinding paa Æbelø.
Strib - Fredericia Færgeselskab holder Generalforsamling først i Marts, og et af Dagsordenens Punkter er saalydende: Forslag fra Bestyrelsen til Dannelse af et Datterselskab.
Dette Datterselskab skal, efter hvad der oplyses, have til Opgave at drive Raludvinding paa Æbelø, idet Øens Ejer, Godsejer Mylius v. Benzon, der har givet Færgefarten Eneret paa Passagerfart fra Fredericia til Æbelø, ogsaa vil give Tilladelse til Raludvinding paa Øen. Som man véd, hentede Firmaet Monberg & Thorsen den Ral, der brugtes til Lillebæltsbroen paa Æbelø.
Imidlertid tillader Færgefartens Vedtægter kun dette Selskab at sejle med Køretøjer og Passagerer derfor bliver det nødvendigt, hvis man vil drive Raludvinding, at danne et Aktieselskab med dette Formaal.
9de Marts 1935. Færgeselskabet Fredericia - Strib lægger Planer for Fremtiden
Paa Generalforsamlingen i Gaar oprettedes et Datterselskab, der skal udvinde Ral paa Æbelø. - Færgefarten opretholdes til stærkt reducerede Takster.
(Efterfølgende et mindre uddrag)
... Vi har i de tolv Aar indsejlet 1.558,317 Kr. og i Udbytte har vi i de samme tolv Aar udbetalt 139,000 Kr.
Lillebæltsbroens Aabning med dens mægtige Konkurrence nødvendiggør at vi foretager en Omlægning af Driften. Men jeg gaar ud fra som givet, at Selskabets Aktionærer er enige i med Bestyrelsen i at Færgeriet fortsættes, selv om Forretningen fremtidig skulde blive mindre god. Færgeselskabet er jo ikke anlagt udelukkende med Indtjeningsmuligheder for Øje, men ogsaa for at pleje Forretningsforbindelsen Mellem det vestlige og nordvestlige Fym og Fredericia. De nye Takster vil blive saa smaa, at de Lastbiler der er hjemmehørende i Fredericia eller det nordvestlige Fyn, ikke med Fordel kan benytte Broen over Bæltet. Den fremtidige Takst for Biler af alle Størrelser fra 15 Maj vil blive 1,00, Tur - Retur 1,50, Lastbiler under 2 Tons 1,00 Tur - Retur 1,50, Lastbiler over 2 Tons 1,50, Tur - Retur 2,50. Fartplanen vil blive lagt saaledes, at der praktisk talt vil blive Overfart hver Time fra Kl. 6 Morgen til 12 Nat.
De store Fremtidsplaner.
Efter at Formanden havde nævnt , at Indtægten i Fjor var steget 5,000 Kr., og der var overført 51.376 Motorkøretøjer og 278,000 Passagerer, omtalte han de nye Planer. Han fremhævede, at en Fortsættelse af Færgeriet uden nye Indtægtskilder vilde være umulig. Man havde da samlet sig i Bestyrelsen om Udnyttelsen af de Sten- og Rallejer, der forefindes paa Æbelø. Fredericia ligger paa en meget stenfattig Egn. Byens Forsyninger af Sten og Ral og tildels Grus maa sejles eller køres dertil. Endvidere agter man at udnytte den ene Færge til Udflugter, Aftenture og Søndagsture til Æbelø. Der skal indrettes Restauration i »Jyden« og indlægges Musik, saa der kan danses paa Dækket.
Driftregnskabet viste en Indtægt paa 158,994 Kr. og et Overskud paa 26,613 Kr. Det vedtoges at udbetale 6 Procent i Udbytte, medens Resten henlægges.
Formanden omtalte derefter Planen om et Datterselskab med Henblik paa Raludvindingen paa Æbelø. Han oplyste, at Anlæget med Pramme og Maskiner kan udføres for 30,000 Kr. Iøvrigt har Bestyrelsen opstillet følgende Budget for 1936 - Indtægter: Passagersejlads Fredericia - Strib 32,000 Kr., Biler 8,000 Kr., Cykler 400 Kr., Havnepenge ved Nordenbro 500 Kr., Ekstraindtægt 4000 Kr., Udflugtssejlads 6000 Kr. Salg af 7000 m³ Ral á 5 Kr. pr m³ 35,000 Kr. Udgifter: Sejladsen Fredericia S Strib 31,600 Kr. Ralbrydning og Sejlads 13,500 Kr. Herefter skulde der blive et Overskud paa rundt regnet 26,000 K. ....
Ved Afstemningen vedtoges Forslaget med 822 Ja mod 168 Nej 38 undlod at stemme. Endvidere vedtoges det, at der kan indløses for 10,000 Kr. Aktier i Aar og for et lignende Beløb de følgende Aar.
Formanden genvalgtes, medens Kgl. dansk Automobilklub udpegede Konsul Sardemann, Randers, i Stedet for Kaptajn Ipsen.
Middelfart Venstreblad
den 20 Februar 1936.
Strib-Fredericia-Færgens første Aar efter Broens Aabning.
Færgefarten giver Underskud, og Persontaksten maa sættes op.
Færgefarten Strib-Fredericia Holdt i Gaar Generalforsamling, og som man kan vente, stiller Aarets Resultat sig ikke saa gunstigt som de foregaaende.
Endog i de første fem Maaneder af Aaret, altsaa i Tiden før Broen aabnes, var Indtægterne dalende, i alt 13,000 Kr. lavere end Aaret før, nemlig 41,376 Kr. mod 54,732 Kr. I de syv Maaneder efter Broens Aabning har Selskabets Færger overført 78,000 Passagerer og knapt 3000 Biler. Da en Indskrænkning i Sejladsen ikke faldt i god Jord og maatte opgives, har Bestyrelsen maattet foreslaa en Forhøjelse af Persontaksten med 10 Øre, saa at Overfarten herefter kommer til at koste 35 Øre pro persona.
Raludvindingen paa Æbelø foregaar i fuldt Omfang, og der er her et lille Overskud, medens Færgefarten giver et lille Underskud.
En af Selskabets Aktionærer, fhv. Socialinspektør L.Larsen, betegner paa en Aktionærgruppes Vegne sidste Aars Vedtagelse af Datter-selskabet som ulovligt og bebuede et Sagsanlæg. Han ønskede Selskabets ene Færge afhændet og Provenuet udloddet. Den anden Færge kunde bruges til Ral-Sejlads, og en stor Motorbaad kunde bruges i den gamle Færgerute.
Diskussionen endte med, at saavel Bretning som Regnskab godkendtes, og i Stedet for Tømmerhandler Albert Jensen, der ikke ønskede Genvalg, valgtes Ingeniør Baagø til Medlem af Bestyrelsen.
den 17. Januar 1940
Hensynsløs Optræden af
Strib-Fredericia- Færgen,
Fra Strib har vi modtaget denne velbe-grundede Protest:
At Færgeselskabet Fredericia-Strib er udsat for stærk Kritik er en kendt Sag, og at Kritikken er berettiget har man i Vinter faaet Bevis for. I Gaar kunde Færgen ikke sejle, men man kunde da have bekendtgjort dette, saa Folk ikke i det rædsomme Vejr skulde staa og vente,
I Dag gik Færgen første Tur, men til Turen Kl. 8.30 stod ca. 25 Passagerer, hvorimellem mange Børn, og ventede i 12 Graders Frost.
Heller ikke nu blev der sendt Bud om, at der som sædvanlig var noget i Vejen med Færgen. Dette kan Befolkningen i Strib og Fredericia ikke finde sig i, og der tales da ogsaa om at faa en ny Baad sat ind af et nyt Selskab
Middelfart Venstreblad
den 26. Januar 1940
I Istiden maa Rutebil
afløse Færgen.
Forbindelsen mellem Strib og Fredericia opretholdes med Rutebil.
Færgefarten Strib-Fredericia har i Vinter været udsat for store Uheld, og nu har den grundet paa Isvanskeligheder helt indstille Sejladsen, men Bestyrelsen har ydet Kunderne den Service, at man har sat en Rutebil i Fart med fem daglige Ture mellem Strib og Fredericia via Lillebæltsbroen.
Dette er naturligvis forbundet med saa store Udgifter, at det er en Underskudsforretning for Selskabet, men det vinder stor Paaskønnelse i Strib, hvorfra mange daglig skal til Frederits i Erhvervsøjemed, ligesom der er et halvt Hundrede Stribbørn, der rejser til Skole i Fredericia.
Middelfart Venstreblad
den 2. Februar 1940
Strib-Færgen forhøjer
Taksterne og indskrænker
Rutebildriften.
Færgefarten Fredericia - Strib har jo maattet erstatte Færgen med Rutebilkørsel, og denne Befordring vil blive opretholdt, saa længe Isen volder Vanskeligheder for Overfarten. I ca. fjorten Dage har man nu befordret Passagererne mellem Fredericia og Strib paa den Maade, og der har i denne Tid været et Driftsunderskud paa 40S50 Kr. dagligt.
Selskabet har for at nedbringe dette Underskud indskrænket Driften til fire Dobbeltture daglig i Stedet for nu fem, og endvidere forhøjes Taksten til 50 Øre for Voksne og 25 Øre for Børn. ligesom Kortindehaveren skal betale et Tillæg.
Middelfart Venstreblad
den 2. April 1940
I Gaar afholdt Akts. Færgeruten Strib-Fredericia Generalforsamling paa Hotel Victoria i Fredericia.
I sin Beretning oplyste Formanden, Materialist Johs. Hansen, at man i det første Aar efter Omlægningen af Færgefarten havde opnaaet af formindske Ddriftudgifterne med ca. 10,000 Kr., og yderligere vil Personaleindskrænk-ningerne give 4000 Kr. om Aaret; men denne Indskrænkning har forvoldt forskellige Vanskeligheder, saa man har haft flere Standsninger. Disse kunde have været undgaaet, dersom der straks var blevet installeret en ny Motor i Færgen. Den Erstatning man havde søgt gennemført med andre Baade eller Rutebiler havde ikke altid været tilfredsstillende. Isvanskelighederne havde generet Færgefarten i 2½ Maaned, og Driften var først nu genoptaget i fuldt Omfang. Med Hensyn til Broen paa Strib, der blev ødelagt af Isen, er der truffet Aftale med en Haandværker, der faar det tiloversblevne Træ for Reparationen af Broen. Bortset fra disse Vanskeligheder, ligger Færgefarten nu i et fast Leje, der svarer til Indtægts-mulighederne, og Formanden turde sige, at det var Danmarks billigste Færgedrift.
Efter at have takket Fredericia og Vejlby Kommuner for deres Støtte, oplæste Formanden Regnskabet, der balancerede med 36,934 Kr. Driftsudgifterne har været 8360 Kr., Lønningerne 16.759 Kr. og Vedligeholdelser 3080 Kr., saa Aaret giver et Driftsoverskud paa 8100 Kr.
Som Bestyrelsesmedlem genvalgtes Overretssagfører Timroth, København, og som Revisor valgtes Købmand Rasmussen, Strib, i Stedet for Fru Thora Redhøl, der er flyttet fra Fredericia
Middelfart Venstreblad
den 18. Maj 1940
Færgefarten mellem Strib og Fredericia halveres.
Paa Grund af Olierationerin-gen har Færgefarten Strib-Fredericia set sig nødsaget til at halvere Driften, saa Antallet af daglige Dobbeltture bliver ni mod tidligere sytten. Om Søndagen er der ti Dobbeltture.
Iøvrigt havde man netop for et Par Dage siden taget Færgen i Brug, efter at den havde gennemgaaet Foraarsrengøring paa Bedingen, Nu maa Færgen imidlertid atter lægges op, idet den bruger uforholdsmæssig mere Olie end Motorbaaden, som nu skal besørge Driften.
Middelfart Venstreblad
den 30. Maj 1940
Gasdrift paa Ruten Strib-Fredericia.
Generatoren kan være klar allerede om en Uges Tid.
Den stigende Knaphed paa Brændselsolie har medført en stadig mere indskrænket Drift af Færgefarten mellem Strib og Fredericia, hvor man nu er nede paa fire Dobbeltture daglig, og disse Ture har man efterhaanden heller ikke Brændselsolie til at opretholde. Det er derfor naturligt, at man her som andre Steder, hvor der er private Færgeselskaber med Motorfærger, har undersøgt Mulighederne for at finde Udveje.
I Gaar gav Færgefarten Fredericia-Strib Meddelelse om, at man har vedtaget at forsøge Færgedridt med Gengas. Man har allerede faaet Generatoren bygget, og den er afprøvet med et gunstigt Resultat, saa nu gaar man i Gang med at faa den indbygget. Dette Arbejde vil antagelig være gennemført i Løbet af en Uges Tid, og man haaber saa at det vil være muligt at foretage en Udvidelse af den nuværende utilstrækkelige Fartplan.
Middelfart Venstreblad
den 12. Juni 1940
"Strib" sejler med Gas.
Baaden gik i Dag i Fart med Gasgenerator.
Færgefarten Fredericia-Strib udføres nu med Gas som Drivkraft, idet Selskabet i Dag satte Motorbaaden "Strib" ind i Driften efter at den er blevet forsynet med Gasgenerator.
Maskinmester Jensen fortæller Fredericia Dagblad at Driften med Gengas vil reducere Motorkraften med 25 Procent, men de 75 Procent er ogsaa tilstrækkeligt. Der skal bebyttes Trækul og Træ i Generatoren, og man regner med , at der vil gaa en halv Time med Opvarmning hver Morgen hvor-imod man midt paa Dagen, naar Gene-ratoren er i gang, vil kunne levere Gas med faa Minuters Varsel, Han mener ikke, at den nye Drivkraft vil være billigere end Olie.
Middelfart Venstreblad
den 11. Juni 1940
Stor Udvidelse af Færgefarten Fredericia-Strib.
Efter at Færgen "Strib" er blevet forsynet med Gasgeneratorer, har man nu kunnet indføre en betydelig Forbedring af Forbin-delsen mellem Fredericia og Strib.
I den sidste Tid har man med fire daglige Ture kun opretholdt den mest nødvendige Arbejdstrafik mellem de to Byer, men nu bliver der 11 Ture paa Hverdage og 12 om Søn-dagen, saa man næsten kan komme over hver Time. Første Tur sejles fra Fredericia 7,20 og fra Strib 7,45 og sidste Tur bliver om Hverdage med Afgang fra Frederits 21.45 og fra Strib 22,00 medens der om Søndagen sejles en Ekstratur med Afgang fra Fredericia 22,30 og fra Strib 22,45
Middelfart Venstreblad
den 22 Januar 1941
Strib-Færgen
kommer atter i Gang.
Forleden indstillede Færgefarten Fredericia-Strib Driften, men det er nu lykkedes at skaffe et lille Parti Brændselsolie, saa det bliver muligt atter at sætte Driften i Gang med den store Færge. Med Sparsommelighed skal Brændselsolien kunne række til den første Maaneds Tid, og Driften vil derfor ogsaa kun blive begrænset. Det er Hensigten i hvert Fald at etablere Overfarter Morgen, Middag og Aften.
den 24. Februar 1941
Strib-Færgen i Fart.
Der udføres nu
tre Ture om Dagen.
Efter lang Tids Oplægning forsøgte man i Gaar at sætte Færgen ind paa Strib-Fredericia-Ruten, og Forsøget faldt heldigt ud, saa man fra og med i Dag gennemfører en Fartplan omfattende tre daglige Ture.
Middelfart Venstreblad
den 7. Februar 1941
Trafikmiseren mellem Strib og Fredericia.
Søndags-Rutebil søges nu indsat paa privat Initiativ.
Trafikforholdene for de mange Mennesker, der daglig skal rejse mellem Strib og Fredericia, har givet Grund til mange Beklagelser i denne Vinter. Da Færgen maatte indstille Sejladsen, havde man haabet, at Færgeselskabet kunde faa sat en Rutebil ind via Lillebæltsbroen til Betjening af det faste Publikum, men trods gentagne Henvendelser har Selskabet ikke udvist mindste Initiativ i den Retning.
Derimod har der fra privat Side været gjort Forsøg paa at indsætte en Rutebil, idet Færgens Fører, Skibsfører Mølgaard, selv har haft Planer i den Retning, men i Mellemtiden har de faste Rejsende fra Strib erhvervet Kort til Rutebilen Strib-Middelfart og Toget Middelfart-Fredericia, og forstaaeligt nok foretræk-ker de denne besværlige Forbindelse frem for ved at købe Billet til Reserve-rutebil at miste deres tidligere indbetalte Penge for Rejsekortet. Imidlertid har Skibsfører Mølgaard nu besluttet paa Søndag at sætte en Rutebil ind paa to Ture mellem Fredericia og Strib, en ved Middagstid og en om Aftenen, og den fremtidige Løsning paa Trafikspørgs-maalet paa denne Strækning vil saa blive afhængig af, hvorledes Forsøget paa Søndag falder ud. Rutebilen vil koste 25 Kr. pr. Dobbelttur, og der skal altsaa mange Passagerer med for at Billetprisen kan blive overkommelig.
Middelfart Venstreblad
den 28. Februar 1941
Strib-Færgeselskabet maa
afskrive ⅔ af Aktiekapitalen.
Skarpe Angreb paa Formanden
og Krav om Likvidation rejstes paa Generalforsamlingen i Gaar.
Færgefarten Fredericia-Strib holdt i Gaar Generalforsamling i Fredericia, og General-forsamlingen fik et temmelig bevæget Forløb.
Der blev rettet skarpe Angreb paa Formanden for hans Ledelse af Selskabet og
for de usikre Forbindelser, Selskabet opretholder, og der blev endog stillet Krav om at likvidere og begynde som et nyt og mindre Selskab, paa Generalforsamlingen fik man at vide, at to Tredjedele af Aktiekapitalen kan ventes afskrevet.
Overfartens Besværligheder.
Formanden, Materialist Johs. Hansen, indledede med Mindeord over Direktør Nielsen, Strib, der var medlem af Bestyrelsen.
Beretningen formede sig iøvrigt som en Skildring af de Vanskeligheder, man har haft at kæmpr med i de sidste to Vintre, og de store Ekstraudgifter, Selskabet maatte paa-tage sig ved at erstatte den indstillede Færgefart med Rutebildrift.
I Sommeren 1940 kom man til at staa uden Drivkraft til Baadene. Det lykkedes dog at skaffe Olie nok til at holde den store Færge i Gang, indtil der kunde installeres Generator i den mindre, Det var den første Færgefart, der vovede Forsøget med Generatordrift, og det viste sig ogsaa at være behæftet med Skavanker . Det blev nødvendigt undertiden at udskifte Brænder i Generatoren, og medens dette stod paa, maatte Driften indstilles. Der maa imidlertid vises en Smule Overbærenhed, saa længe der ikke kan skaffes anden Drivkraft,
Driftsudgifterne er stigende, men endnu er der ikke sket Takstforhøjelse. Det er dog Spørgsmaal, om Forhøjelse stadig kan undgaas, Likvidationen af Rallejerne paa Æbelø er snart afsluttet, og saa vil det vise sig, hvor stort Tab Færgeselskabet kan faa herpaa
Kravet om Likvidation rejses.
Toldopsynsmand H.Jensen, Strib, talte paa Stribboernes Vegne og erklærede, at det ikke kan blive ved at gaa, som det gør. Strib kan ikke være tjent med den Overfart, og Tal, stillede Forslag om, at Selskabet træder i Likvidation, og at man danner et nyt og mindre Selskab H.Jensen kritiserede ogsaa Regnskabet og udtalte, at Færgerne ikke paa langt nær er det værd, de er opført til, og Tabet paa Æbelø bliver stort.
Krav om, at Formanden bør gaa.
Landsretsagfører Skovbøl, Strib, kritiserede ud fra et Passager-Standpunkt Selskabet i skarpe Ord. Han erklærede, at man ikke har taget Hensyn til Publikums Ønsker med Hensyn til Færgefarten, og Formanden efter hans Mening fuldstændig mangler Føling med Selskabet. Han fremkom med flere Eksempler paa Forsinkelser og Forstyrrelser i Farten, som efter hans Mening var under al Kritik. og han sluttede med at sige, at Selskabet bør likvideres, og at Formanden ikke var egnet til Formandsposten.
Fiskeeksportør Christiansen, Skrillinge Strand, udtalte, at Formanden ikke har forstaaet at indrette sig efter Forholdene og beklagede det rent økonomiske. Han mindede om at han tidligere havde krævet Likvidation og Oprettelse af et mindre Selskab uden at have mødt Støtte.
Formanden svarede LRS. Skovbøl, at denne som ny Aktionær ikke har Ret til at rette saadanne Angreb, Formanden stillede gerne sit Mandat til Raadighed for Forsamlingen.
Formanden gennemgik Ankerne Punkt for Punkt og udtalte, at det er en gold Kritik, som ikke viser nogen Vej frem.
Christiansen, Skrillinge Strand, spurgte, om det er et godt Generatoranlæg, der er anskaffet til den lille Baad. Hvis det er, har Selskabet baaret sig rigtig ad.
Formanden oplyste, at Generator-anlægget er bygget efter Tegning fra General Motors.
Apoteker Kabell, Ingeniør Baagø og Grosserer Harrald Jensen forsva-rede Formanden, og efter at denne havde udtalt at Færgepersonalet har strenge Ordrer til at ringe Besked, naar der noget i Vejen, men at den strenge Isvinter har lagt mange Hindringer i Vejen, godkendtes Beret-ningen.
To Trediedel af Aktiekapitalen
maa afskrives.
Driftregnskabet viste en Fragtindtægt paa 32,200 Kr., og der er et Overskud paa 4616 Kr. Driftudgifterne er 12,8800 Kr. Paa Status er Færgekontoen opført med 115,600 Kr.
Formanden udtalte, at naar to Trediedel af Aktiekapitalen bliver afskrevet, hviler Selskabet paa et fuldkomment sundt Grundlag.
LRS. Skovbøl hævdede, at Regnskabet er misvisende, og at det strider mod de mest elementære Regler for Regnskabsaflæggelse. Han kræver en Revision og Oplysning om, hvilke Dispositioner, der er Skyld i Aktiekapitalens Forringelse.
Formanden imødegik Kritikken og udtalte, at Aktieselskabsregisteret aldrig har klaget over Regnskabet, Om Rallejerne oplyste han, at de vil give Selskabet en vis Dividende.
Ogsaa LRS. Butty kritiserede Regnskabet, som dog tilsidst godkendes.
Stribboerne vil ikke
med i Bestyrelsen.
Til Bestyrelsen foresloges Henrik Jensen og Slagtermester H.Olsen, Strib; men da ingen af disse vilde modtage Valg, blev dette udsat.
Til Slut genvalgtes Revisorerne.
Middelfart Venstreblad
den 22. Marts 1941
Stribfærgen maatte opgive at gaa ind til Nordenbro.
Færgen mellem Strib og Fredericia maatte til Morgen indstille de første Ture paa Grund at den meget stærke Strøm. Færgen naaede først ved 9½-Tiden ind til Strib efter en Times Sejlads, Det var dog umuligt at gaa ind til Nordenbro, hvorfor Færgen maatte benytte de gamle Færgelejer, som Statsbanefærgerne i sin Tid anvendte, Det haarde Vejr fik dog mamge Passagerer til at opgive Sejladsen tilbage til Fredericia
den 12. November 1941
Lille Pige knust under Rutebil i Strib i Morges.
En rystende Ulykke, da Skolebørnene stormede Bilen, før den var standset.
En frygtelig Ulykke indtraf i Morges lidt før Kl. 8 ved Strib Færgegaard, hvor en lille Pige paa 7½ Aar i Trængselen omkring Skole-Rutebilen til Fredericia snublede, saa den tunge Bil gik over hende og dræbte hende paa Stedet i Overværelse af et halvt Hundrede andre Børn og voksne, der skulde med Bilen.
Børnene plejer at tage med Færgen til Fredericia; men denne er for Tiden ude af Drift, og Færgeselskabet har i Stedet indsat en Rutebil fra Fredericia.
Da Bilen kom i Morges, kørte den som sædvanlig ned til Færgegaarden og drejede, hvorefter den kørte frem til Stedet , hvor Børnene stod og ventede, De var, som Børn altid er, ivrige efter at komme ind i Bilen og faa sig en Plads og trængte derfor frem. allerede før Bilen var standset; men dette Hastværk blev skæbnesvangert. I Trængslen snublede den 7 aarige, netop da Bilen var lige ud for hende, og idet hun faldt fremefter, kom hun ind under Bilen, hvis svære Baghjul gik over hende,
De andre Børn stod lamslaaede og hjælpeløse og saa den frygtelige Ulykke ...
Efter at den foreløbige Rapport var optaget, kunde Rutebilen returnere til Fredericia med Skolebørnene og de Mennesker, der skulde paa Arbejde derovre, og det var en dybt alvorlig Skare, der tog afsted, rystet af den Katastrofe, de havde været Vidner til.
Middelfart Venstreblad
den 14. November 1941
Strib-Fredericia - Færgeselskabet
maa rekunstrueres,
Erhvervsraadet i Fredericia
har taget sig af Sagen.
Strib-Fredericia-Færgeselskabet har som bekendt haft svært ved at klare sig, og det er ikke blevet bedre efter de Vanskeligheder, der er opstaaet ved at skaffe tilstrækkeligt Brændstof, og de Priser der forlanges.
Selskabet staae over for en Rekon-struktion, og det har anmodet Erhvervsraadet i Fredericia om Bistand. I Gaar holdtes et Møde hvor Selskabets Formand, Materialist Johs. Hansen, gjorde rede for Stillingen og oplyste, at der har været mange Kvaler med Generatordriften; men man har nu faaet en ny Generator, der virker tilfredsstillende. Det er imidlertid en dyr Drift, den koster 40 Kr. om Dagen mod 4 Kr. 40 Øre tidligere og saa driftssikker som Oliedrift er det ikke, Man har ikke Raad til at køre med Rutebil i Vintertiden, idet vil koste et Par Tusinde Kr. Man befordrede dog i Fjor 110.000 Personer, og Formanden fremhævede, hvilken Købekraft der herigennem tilføres Byen, Han forelagde et Forslag til Rekonstruktion af Selskabet og nævnte, at en Gasgenerator til den store Færge vil koste 17-18.000 Kr. og i Drift antagelig give et Underskud paa 4000 Kr. aarligt, idet Generatoren skal afskrives meget hurtigt, Men Selskabet har ikke Penge til at dække Underskudet.
Under Diskussionen blev det fremhævet, at Byen og især Handelstanden maa støtte Færgefarten, og det nedsattes et Udvalg med Borgmester Arnt i Spidsen til at arbejde for en Rekonstruktion af Selskabet.
Middelfart Venstreblad
den 1. December 1941
Strib-Færgen giver helt op
i to Dage.
Hverken Færge- eller
Bilfiorbindelse Søndag og Mandag.
Færgeforbindelsen mellem Fredericia og Strib har i lang Tid været ude i temmelig trøstesløse Forhold. Gentagne Motorvanskeligheder har i lange Perioder sat den lille Færge ud af Drift, medens den store var lagt op, da man ikke havde Benzin til den. I den sidste Tid har Forbindelsen været opretholdt nogle Gange dagligt ved Hjælp at Rutebil via Lillebæltsbroen, men i Gaar og i Dag har Selskabet givet blankt op, idet det har været umuligt at faa en Rutebil.
Stribboerne, der skulde paa Arbejde i Fredericia, og Skolebørnene maatte i Dag klare sig som de bedst kunde. Nogle cyklede, andre tog Rutebil og Tog via Middelfart og endelig var der nogle mindre Børn, derr slet ikke kom afsted.
I Morgen skulde Eftersynet af Færgen være endt, saa den atter kan komme i Drift, men der er efter-haanden ikke større Begejstring for Færgeselskabet blandt dets daglige Kunder.
Middelfart
Venstreblad
den 9. December 1941
Ny skarp Kritik mod
Færgeskandalen i Strib
Erhvervsraadet i Frede-ricia vil nu tage sig af Sagen.
Færgefarten mellem Strib og Fredericia er stadig Genstand for megen Kritik og skarpe Angreb, og i en indsendt Artikel i Fred. Avis siges det i Dag, at Foholdene nu nærmest har antaget en skandaløs Karakter. Fra Lørdag den 29. November og til i Fredags, altsaa i 5 Dage, var der ikke nogen som helst Forbindelse, og hvilken Kalamitet dette har medført for mange Stribbørn, der søger Skolerne i Fredericia, og for de mange Stribboere, der har deres Virksomhed af forskellig Art derover, behøver ikke en nærmere Paavisning. .....
Middelfart Venstreblad
den 12. December 1941
Fredericia-Færgen skal
rekonstrueres i en Fart.
Fredericia og Vejlby Kommuner
opfordres til at yde Bidrag;
men Vejlby Kommune holder sig reserveret,
I Gaar afholdtes et Møde ....
Paa Mødet forhandlede man om en Rekonstruktion af Selskabet, saaledes at der bliver Mulighed for en økonomisk Basis for Driften og for Anskaffelse at nyt Materiel. Det vedtoges at rette Henvendelse til Fredericia og Vejlby Kommuner om støtte til en saadan Rekonstruktion, og det betones i Henvendelsen, at det haster med en Nyordning.
Paa Mødet blev der udtrykt Forbavselse over, at Vejlby Sogneraad ikke lod sig repræsentere; men dette har sin naturlige Forklaring. - Vi har ikke Interesse for Færgefarten, som den gaar i Øjeblikket, siger Sogneraadsformand Anders Jørgensen, Staurby, i Dag til os. Vi havde faaet Indbydelse til Mødet, og jeg havde talt med Sogneraadets Strib-Repræsentanter om Sagen; men de fandt heller ikke, at der var nogen Grund til at være med, saaledes som det hele ligger nu. Selskabet har før søgt om Tilskud, og dengang bad vi om at faa et Regnskab; men det fik vi aldrig, og saa fik Selskabet heller ikke noget Tilskud. Naturligvis er Strib daarligt stillet med de nuværende Færgeforhold; men vi vil nok se, hvilke Forslag man møder med, før vi vil tager vor Stilling.
9 nov. 37
Ansøgning fra a/s Færgefarten Fredericia-Strib. om sognerådets anbefaling af at der gives selskabet eneret til transport af passagerer mellem Fredericia & Strib.
Det vedtoges med 7 stemmer mod 2 at anbefale at den ansøgte eneret gives, på betingelse af, at sognerådet får indflydelse på taxternes størrelse.
29 marts 40
Ansøgning om tilskud fra færgefarten Fredericia-Strib, samt om godkendelse af fornyede taxter.
Der bevilgedes et tilskud på 500 kr. til driften i året 1940. ligeså vedtoges det at godkende de foreslåede taxter.