Fra Traps Danmark 1956

Strib-Røjleskov sogn - 1956

                   (Vejlby-Strib Kommune til 1970)

udgør den nordl.del af Røjlehalvøen og begrænses mod syd af Vejlby sogn., mens Lille Bælt, Tragten og Båring vig omgiver det på søsiden. Overfladen har form af en stor, hvælvet kuppel, der langs den n.-s. gående midterakse når højder på 55-70 m. Højeste punkt (71 m.) ligger syd for gården Katrinebjerg. Bakkeformen skyldes et isfremstød fra ø. gennem Båring vig, og det stærkt furede, vestl. affald med de sandede jorder er resultat af talrige små smeltevandsfloders arbejde foran isranden. I modsætning til v. siden står ø. sidens mere lerede jorder med kun få dalfurer, der er af en ganske anden form. Kystene er stærkt prægede af havets og bølgernes virksomhed, dels erosion og dels aflejring. Aflejringsprocesser har således skabt strandvoldene foran Stavrby mose og foran Røjle mose, hvor de er dækket af flyvesand, og hvorved der er udmærket badestrand på Strib Nordstrand. Særlig bemærkelsesværdig er er dog den næsten 8 km. lange Røjle klint, der strækker sig fra Røjle mose på n. kysten til Klintholm på ø. kysten og som især i sin vestlige del, hvor den ikke er sammenskredet og bevokset, viser mange smukke og ejendommelige klinteprofiler, der levendegør, hvordan istidens gletsjere har spillet bold, ikke alene med deres egne , tid. afsatte lag, men også med de dybere liggende lag fra tertiærtiden som plastisk ler og glimmerler. Det nedsivende grundvand bringer mange steder det fede ler til udskridning , hvorved  store el. små partier af Klinten styrter ned på stranden sammen med buske og træer, og her vasker bølgerne snart væk. Nedbrydningen finder også sted på den nordøstl. pynt, Staurshoved, men på begge sider heraf er klinten bevokset med skov (Kasmose skov), ligesom landet umiddelbart inden for (Katrinebjerg skov); Stavrby skov er den største skov mod Lille Bælt. På Stribhalvøen, der skiller den snævre del af  Lille Bælt fra Tragten, er erosionen for en stor del ophørt takket være beskyttelsesforanstaltninger og anlæg af de trafikale funktioner, som skabelsen af bebyggelsen Strib har medført. En landevej fører fra Strib til Stavrby, og i sognets sydvestlige del løber jernbanen Odense-Brenderup-Middelfart (Stavr trb.) og godssporet ml. Middelfart og Strib. Det oprindelige dobbeltspors andet spor er blevet til strandvejen mellem Middelfart og Strib.                               

     Areal i alt 1950: 1232 ha. Befolkning  7 /11 1950 : 2267 indb. fordelt på 699 husstande (1930: 1859) 

     ¼ 1918 udskiltes Strib-Røjleskov sogn af Vejlby sogn. 

  I Sognet byerne: Strib havneby (1553 Strif, 1664 Striib u. "fra gammel tid" - bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 1570 indb. fordelt på 524 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 følgende: 65 levede af landbrug m.v., 647 af håndværk og industri, 138 af handel og omsætning, 195 af transportvirksomhed m.v., 145 af administration  og liberale erhverv og 383 af aldersrente, formue og pension og lignende., medens 27 ikke havde givet oplysning om erhverv -- m. kirke, præstegård, skole ( opf. 1901, sen. flere gange udv., sidst 1952) m. bibliotek (opret. 1921, 2000 bd.), Klejsgaard Husholdings-Fagskole (Landbokvindernes Fagskole, indrettet i 1942 i tidl. badehotel, genopf. efter brand 1919, 60 pl.), missionshus (opf. 1920), børnehjem (indrettet i vila 1945, for børn ml. 2-14 år, 8 pl.) stadion (anl. 1946) Frelsens Hærs ferie- og rekreationshjem ("Taarnvillaen", 15 værelser), politistation, hotel ("Rona", opret. 1949), sommerpension "Pnuel", filial af Fredericia Privatbank (opret. 1920), vandværk (anl. 1911), cementvarefabrik, Nordisk Læderfabrik, (indrettet 1942 u tidl. afholdshjem, 10 arb.) møbelfabrik, maskinfabrik (opf. 1943, 35 arb.), posthus, telefoncentral, (tilføjelse af lokalarkivet - brugsforening - 5 købmandsbutikker - 3 slagtemestre - 2 bagerier, 1 brødudsalg - 2 mælkeuds. - boghandel,  bladkiosk - manufakturforr.  - håndkøbs udsalg - flere is- og slikkiosker flere dame- og herrefrisørsaloner) - 3 gl. færgelejer (færgeoverfart til Fredericia indstilledes 1935: det ene er nu off. havn, anlægsplads for tankskibe, dybde 5,5 m. affaldsbanke fra muslingkogeri), færgeleje (ved Strib Nordenbro) for mindre personfærge til Fredericia (siden 1922), toldsted og fyr (Strib Odde, hvidt, rødt, grønt m. formørkelser, synsvidde 14 sømil, hvidt, firkantet tårn, 21 m, opf. 1900, forandret 1922)

    Samling af gårde og huse: Røjleskov  m. kirke og missionshus (opf. 1907); Røjle Tårup (*1556 Welby torp; u. 1790); Røjle Nyhave; Røjle Mose m. vandværk og traktørsted; Langtved; Kasmose; Bøgelund (1339 Bokalund; u. 1797) m. skole (opf. 1955, arkt. Alf. Pedersen) Brændeskov. - Gårde: hovedgd. Katrinebjerg (24 tdr. hartk., 124 ha. hvoraf 11 skov; hovedgdr. Billeshave (1664 Bildeshaffues Hg.; 106 ha. udstykket 1926) optagelseshjem for vildfarne piger på 14-18 år, indrettet 1943, siden 1951 selvejende, 32 pl.); Stutterigård.; Stribgd.; Stavrby Skov, tidl. under Hindsgavl (12 tdr. hartk., 313 ha; ejdsk. 110, grv. 65); Rubæks Møllegård. (1606 Rubecksmølle); Christiandal. - Ved Stavrby skov 2 vandværker, det ene, byen Middelfarts, anl. 1900, det andet 1935. - I sognet mosteri.

   Strib-Røjleskov sogn, der udgør et pastorat og sammen med Vejlby sogn een sognekommune, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør sammen med Vejlby so. 3. udskrivningskreds, 218. lægd. og har sessionssted i Middelfart. 

    Strib kirke er en lille korskirke m. tårn og apsis, opf. 1910 (indv.30/4 1911) af grå kalksten i nyromansk stil efter tegning af arkt. N.P.Jensen, Odense. Altertavle har maleri af V.Tetens (Jesus og den rige yngling). 150 siddepladser. Senere anlagt kirkegård. m. ligkapel.

    Røjleskov kirke, der ligger ensomt på en bakke, er en nyromantisk kalkstensbygning på granitsokke,lm. særskilt kor og tårn, opf. og indv. 1914, af arkt. N.P.Jensen, Odense. Kirken rummer 150 siddepladser. Altertavlen er en kopi af Carl Blochs opstandelsesmaleri. Sennere anlagt kirkegård  m. ligkapel.

   Billeshave er formentlig opret. af Erik Bille til Kærsgård († 1641).... 4

   Katrinebjerg er opf. 1803 af Julius Eibe på parcel af Billeshave, som sen. er forøget ved tilkøb af en bondegård. Senest fra 1834 ejedes den af Lauritz Chr, Delholm (†1854) og efter hans død af sønnen Fr. Ludv. Adolph Gottlib Delholm, af hvis dødsbo den 1898 købtes af Svend Lacoppidan, der 1910 solgte den til forv. Carl Brandt. Han solgte 1914 K. til den nuv. ejer, landbrugskand. Joh. P. Jensen-Saltø.

   Siden grundlæggelsen af Fredericia ved midten af 1600t. har Strib haft betydning som færgestation. If. 1688-matr. bestod byen af 3 huse m. i alt ca. 8 tdr. hartk. 29/7 1670 udstedes for Stribs færgemænd en bevilling, som sen. gentagne gange fornydedes og udvidedes, således 1731 for færgemændene Christhoper Nielsen og Knud Jensen Pagh. der på egne, hustruers og børns livstid måtte nyde "Striibs-øes" færgested på vilkår, at de som hidtil på egen bekostning skulle holde broerne ved den fynske side, færgerne og værtshusene samt Fredericias magistrat svare 75 sletdaler. If. en hartkornsspefikation 1788 bestod Strib da 2 gde (ca. 9½ td hartk.)  og 8 jordløse huse. alt ejet af Jens Pagh. 1797 købtes Strib af  Hans Chr. Dehlholm († 1829), der opf. Strib Færgegård og fulgtes af sønnen. prok. Anders Eskild Dehlholm († 1843). Under dennes søn Carl Delholm blev gdn. 8/5 1849 nedskuds af tyskerne, men genopf. 1850-52. solgte han den til svogeren. kapt. Hans Peter Scmit († 1884), efter hvem Strib Færgegård ejedes af enken, Bolette Schmit, f. Delholm. 1897 købtes hovedbygn. og en del af arealet af et konsortium, som omdanne den til badehotel (åbnet 1898). En del af jorden (1852 236 tdr. land) udstykkedes til byggegrunde, og på hovedparcellen opførtes Stribgården 1898 ca. 1 km. sø.f. Strib.

   Strib var 1865-1935 endestation for banen Nyborg-Strib. Bygningen af Lillebæltsbroen ændrede totalt stedets trafikale betydning, men der er stadig færgefart til Fredericia, og byen har de seneste år været i udvikling som badested og industriby.

   Voldstedet Gammelslot el. Søborg ligger ved strandkanten ca 800 m. ø.f. Strib. Det imponerende og velbevarede Anlæg bestaar af en nærmest rund Borgbanke af anselig højde og m.ret stejle sider (Topfladens Diam. ca. 20 m.); den ligger frit mod stranden og Lavningerne i N., Ø. og S. og til disse Sider har den en lav Ringvold omkring Foden i 5-7 m.s. Afstand, saaledes at der ml. Volden og Banken fremkommer en Grav, hvorved Banken i V. er afskaaret fra den naturlige Højning. Denne Højning danner en bred Vold, der har karakter af en Forborg, idet den 35 m. vestligere er overskaaret ved en 55 m. lang Tværgrav. Endnu længere vestpaa er der tværs hen over Højningen en Sænkning, som muligvis kan tolkes som endnu en Voldgrav. Ved en mindre Undersøgelse 1951 konstateredes i Bjergbankens Top Munkestensbrokker og en Brolægning, men iøvrigt synes Forholdene at være stærkt forstyrede. Et meget skæmmende Sommerhusbyggeri har desværre fundet Sted paa Dele af Anlægget.

   Ved Strib Odde begyndte Fr. III 1650 at anlægge en Fæstning under Navn af Sophieodde til støtte for den lige overfor liggende Frederiksodde (Fredericia), men Planen blev snart opgivet. Svage Spor af Anlægget, helt overbygget med Sommerhuse, ses endnu ved Fyret,  dette er en fejlinformation.

  ( Skanserne -stammer fra 1801 pga. Napoleonskrigen og  nedlagt 1815 - og var ikke som skrevet en del af den planlagte - og opgivet - Sophieoddefæstning - J.R.)

    Skove: den største skov er Stavrby skov (131 ha, heraf en lille del i Vejlby sogn). Den er beliggende på meget kuperet terræn, Jordbundsforholdene er vekslende, hovedsagelig dog grusunderlag. Træartsfordelingen: bøg 27 ha, eg 6 ha. andet løvtræ 19ha og nåletræ 57 ha. Der findes et større moseareal, Stavrby mose. I øvrigt er der i ret stor udstrækning benyttet fremmede træarter som tuja, cypres og rødeg. Stavrby skov er en selvstændig skovejendom. Andre skove i sognet er Katrinebjerg skov (11 ha heraf bøg 7, andet løvtræ 1 og nåletræ 3). og Stutterigårdens skov (18 ha) med Kasmose skov , der har stejle skrænter ned mod havet.

   _Der er ingen fredede oldtidsminder i sognet, men der har været en langdysse, to andre stengrave og 12 høje, - Ved Røjle er i en mose fundet to vredne halsringe fra yngre bronzealder. Ved begge sider af Rubæks Mølle findes jernalders urnegravpladser

   Befrielsessten 1945 på husholdningsskolens grund.

   På Billeshave fødtes 1816 boghandleren F.H.Eibe.