Kronprins Frederik

(den senere Konge Frederik den VI) var på officielt besøg i det jyske i 1787

som omtalt i de odenanske aviser no 52 og 53 -  19 og 22 juni:

Middelfart.

      Da Hs. Kongl. Høihed Kronprindsen, for at forkorte Reisen, ei fulgte den sædvanlige Tone, som det Kongelige Hus plejer at følge ved at tage igennem Middelfart, som det sidste Transport Sted, hvor den Kongl. Smakke altid holder i Beredskab; som og efter Rygtet skal have været Hs. Kongl. Høihed  første Bestemmelse, men lagde Veien over Strib, kunde Middelfart Borgerskab ei nyde sit Ønske opfyldt ved, at modtage Høistsamme med de sædvanlige Æresbevisninger, hvortil det havde giort alle fornødne Anstalter, i allerunderdanigste Forventning, at have blevet benaaet med Hs. Kongl. Høihed's Nærværelse som vilde have beseilet hver ærlig Borgers Bryst med de varmeste Glæders Følelser, ved i Hs. Kongl. Høihed's Person, at se baade Rigernes Haab og tilkomne Behersker. Det eneste Bevis, som ved denne uventede Vending, var tilovers for dem at kunde bevidne deres Glæde og allerunderdanigste Høiagtelse var at et ridende Corps af 12 Personer rykkede ud af Byen og tog Post paa Markerne imellem Staurbye Bye og Strib, hvor de afventede Hs. Kongl. Høihed's Ankomst og foran ridende i god Orden, geleidede Høistsamme til Strib Færgegaard, hvor Hs. Kongl. Høihed  aftraadte. Strax afstege 4 af Corpset, 2 for som vagthavende at fatte Post, ved det Værelse, hvor Prindsen indtraadte, og 2 for at holde Veien og især Pladsen paa Færgebroen ryddelig, for den, endog fra Holsten, sammenstrømmende Mængde, som kappedes om at nyde den glade Naade at see Hs. Kongl. Høihed. For de 2 Vagthavende af Korpset,, dem Hs. Kongl. Høihed  allene gaves Leilighed, at tale med, bevidnede han sit høie Velbehag over Corpset. Saasnart Hs.K.H. udtraadte af sit Værelse, stege de Vagthavende atter til Hest, forføiede sig til deres Corps og rede foran til Færgebroen, hvor de paa een dertil udseete Plads gjorde Front og salutterede. Ved denne Leilighed havde og Sognepræsten i Middelfart, der forsamlede de Fattige her af Byen, 85 i Tallet, Gamle og Unge, som alle havde nydt godt af Hendes Maiestet Dronningen's og Hs K.H. Gave, i Pengefortienste, Brød og Klæder, dem han fremstillede for Hs. Kongl. Høihed, for i deres Nærværelse at aflægge allerunderdanigste Taksigelse, da han alene afgav Regnskab hvorledes Samme høie Gaver vare anvendt. Hs K.H. modtog med megen Naade og Milhed Taksigelsen, bevidnede i rørende Udtrykke hvad han følte for de fattige, og forsikrede Sognepræsten om sit Naadigste Velbehag.

     Til Overfarten betienede H.K.H. Sig af Snoghøis Færge der tillige med Fridericia Færge, efter Ordre var mødt ved Strib for at befordre Transporten. Samme Dag lod Hr. Postmester Brandt i Middelfart Sin ny Galliace krydse Sundet imellem Fridericia og Strib, og saasnart H.K.H. , var kommen i Færgen, nærmede den sig samme og tilsatte Flag og Vimpel, og blev saaledes ved at krydse i Næværelse deraf, i den Hensigt, at dersom Vinden i dette aabne og for Overfarten besværlige Sund, skulle havde giort Overfarten ubehagelig og langsom, eller vist farlig ved den indfaldne Regn og Storm; Hs. Kongl. Høihed.da kunde havde betient Sig af samme, saa det af Høistsamme for alle tilflydende Ubehageligheder kunde blive forskaanet.

 Middelfart den 7 Februarii 1787

   Efter forlydende har Hans Kongelige Høihed Kronprindsen skienket Middelfarts Fattige 100 Rd. til Spinde-Skole: og Hendes Majestiet Enkedronningen 50 Rd. til Brød for samme Byes Fattige i denne dyre Tid

Fredericia den 22 juni 1787

    Til enhver Patriots inderlige Glæde havde vi den lykke,. Tirsdag Aften, imod Kl. 8, over Strib af at see vor dyrebare og elskelige Kronprinds med sit høie Følge her inden vore Volde - 

    Stiftes høie Øvrighed tillige med Amtmænd og Adel, saavelsom det her garnisonerede Jydske Regiments Officierer, samt geistlige og verdslige Embeds - tilligemed mange andre værdige Mænd her af og uden Byen, modtage ham ved Byens Skibsbroe med et tredobbelt udraabt Hurra, under Kanoners Løsning og fuld Musik fra de noget fra Reden liggende og flagende Skibe; ligesom Borgerskabets Compagnier paraderede fra Strandporten af, igennem hvis tvende Linier Hs. Kongl. Høihed med hele Følge passerede, geleidet af et af Byens smukkeste unge Mænd oprettet ridende Corps, med Trompeter forud, alle i Uniform med brune Kioler, hvide Veste, gule Benklæder, runde Hatte med hvide Baand, og Sløifer, saavelsom Hestene eí mindre med Baand og gule Skaberaker (sadeldækken) paa det smukkeste var udstaferede, lige til Hr. Conferanceraad, Ridder og Amtmand de Hofmann's Gaard, hvor Hs. Kongl. Høihed indtog, og efter fuldendt Cour af alle, gik til Taffels, og henimod 11 til Sengs. Den paafølgende Dags Morgen Kl. 6, red Hs. Kongl. Høihed  med Følge ud, for at see det Jydske Regiments Øvelser der, som til Hs. Kongl. Høihed's største fornøjelse og Tilfredsstillelse har vist den forønskede Færdighed, hvorefter Hs. Kongl. Høihed paa Retouren besaa Byens Fæstningsværker, modtog derpaa Couren af alle i Conferenceraad de Hofman's Gaard igien, og efter fuldendt Taffel, forlod os imod Kl. 2, under mange Lykønskningstilraab, tilligemed Kanoners, og fortsatte Reisen med Høie Følge videre til Horsens geleidet af Hr. Stiftamtmand og Kammerherre Urne forud, saavelsom af det ommeldte ridende Corps, til Byens Markers Endestrækning. 

Ifølge Georg Aarslevs Festskrift "Paa Fredericia Vold" fra 1899, var den senere Konge Frederik den VII, fra 1834-39, som prins "forvist" til Fredericia på grund af en "upassende" forelskelse. Der fortælles i bogen adskillige anekdoter om ham, en af dem om et ophold på Strib. 

"Prins Frederik tog af og til ned til Frederiksgave, et i Nærheden af Assens liggende Herresæde, der dengang var Statsejendom. Da han en Dag maatte vente noget længe paa Strib, mens Vognene bleve tilpakkede, gik han en rask Tur ud ad Vejen. Uden for en Bondegaard gik Manden med en lang Kæp og jog efter nogle Svin. Da han saa Prinsen komme, raabte han: »Aa, han der, tag en Kæp i Vedkassen og hjælp mig Svinene ind, inden Prinsen kommer.«

     Hs. kgl. Højhed greb i en Fart en lang Gren, og endelig fik de Svinene ind i Gaarden og Porten smækket i.

     Manden gned sig i Hænderne: »Tak skal han have; nu maa Prinsen komme, naar han vil.«

    Da Prinsen lidt efter kørte forbi, slog han ud med Haanden og raabte: »Vi fik Svinene ind vi to!«  Bonden blev staaende i lang Tid, med Huen i Haanden, aaben Mund og stirrende Øjne.