iflg. "Kronens Skøder"
28. september 1734 - Aabent brev, hvorved det i henhold til forordning af 10. febr. 1731 bevilges Børge Walkendorph, major af infanteriet, at han til forbedring af sin hovedgaard Billeshauge paa Fyn maa under-lægge den af ham nær derved tilhørende by, Bøgelund kaldet, hartkorn 24td. 2skp. 2fdk. 2alb. og Skov 7skp. 2fdk. 1alb., og de nu til gaarden liggende Jorder, som er ager og eng 25-3-1-1, derimod - i henseende til den ulejlighed, ham hidtil skal være tilføjet ved ar det ligger i fællesskab med fremmede - udlægge til 3 af beboerne af fornævnte, afbrydende bys 5 gaarde, til hvilke 3 han har forpligtet sig til at lade andre gaarde opbygge i den nærliggende by, kaldet Taarup, samt til at se de øvrige 2 bønder og husmænd, som ved denne forandring med Bøgelund maatte miste deres huse, forsyne "med anden leilighed" paa hans gods og deres nedtagne bygninger til gaarde eller huse på andre dertil belejlige steder oprette. Og ligesom Billeshauge Hovedgård ved denne omveksling af jorderne bliver forandret, skal han og efterkomme ejere ligesom forhen af det derunder i steden for dens gamle jorder henlæggende bøndergodses htk. svare alle kontributioner og udskrivning m.m. som af bøndergods bør svares samt fornøje tiendetagerne og andre vedkommende for deres deraf tilfaldende rettighed. - Rentekammerets ekspeditionsprotokol 17,347; I.
8. august 1755. - Fredensborg - Åbent brev, hvorved det bevilges Andreas von Raiser, Oberstløjtnant, som efter kgl. skøder ejer de to tredjeparter af kongelige- kvægtiender af Weilby sogn på Fyn og er ejer af samme sogns kirketiende samt til hvis hovedgård Billeshauge nævnte sogns konge-korntiende er perpetueret mod årlig afgift til hospitalet i Odense, at han til samme hovedgård maa få perpetueret den samme hospital ved kongelig gavebrev tillagte ene trediepart af samme sogns kgl.-kvægtiende, mod at han og efterkommende ejere af Billeshauge til hospitalet årligt betaler 6 rd. dansk kurant og i stedet for indfæstning straks èn gang for alle 3 rd. ( I henhold hertil fik oberstløjtnanten von Raiser d.4. okt. samme aar af Odense hospitals direktører perpetuationsbrev, hvorved den nævnte tiendepart til evig tid perpetueredes til Billeshauges ejere)
Lille Belts Tidende
eller
Middelfart Avis
Onsdag d. 1. September 1858.
- Hovedgaarden "Billeshave" her i Nærheden, der er bekjendt i en vid Kreds, deels for sin smukke Beliggenhed og dels fra sidste Krig, da den tjente som Lazareth, er nu nedrevet, for at fremstaae i en ny Skikkelse, mere tidssvarende. Den eides under Krigen af Capitain Rahlff, der tilligemed sin Familie skal have viist vore saarede en sand, kjærlig og opofrende Pleie.- Med hensyn til Gaardens tidligere Historie vil det maaske ikke være uinteressant at erfare Følgende: Gaarden har ligesom Billesbølle og Billeskov Navn af Familien Bille, som byggede den i 1655. Kort Tid efter findes den at have været i Familien Urnes Besiddelse indtil Midten af Forrige Aarhundrede. Siden den Tid har den ofte skiftet Eier. 1760 eides den af Statsraad Andreas von Raiser, "Herre til Billeshave"; han lod den 11te og 12te August sidstnævnte Aar Gaarden (men ikke Godset), Veilby Sogns halve Kongetiende og Veilby Kirke bortsælge ved offentlig Auction til Kjøbmand Christian Iversen i Middelfart for 26,633 Rd. 5 Mk. 2 Sk. Tre Aar efter solgte I. Eiendommen til Capitain ved sønderjydske National-Regiment Melkjor Fischer, som kun eide Gaarden et Aarstid, thi 1764 findes han at have solgt den til Geheimraad, Kammerherre Peter Juel til Hverringe og Bøgebjerg. Ved Skøde af 11te Juni 1768 solgte Peter Juel Gaard, Gods, Kirke og Kongetiende til sin Søn, Kmhr., Capitain i Søetaten Niels Krabbe Juel, for 75,000 Rd. I Aaret 1792 gik Eiendommen over til Sidstnævntes Søn, Kmjr. og Capitain i Garden Hans Rudolph Grabon Juel, der eiede den til han ved Skjøde af 15de Juni 1804 solgte den med noget Gods til Rasmus Nellemann for 135,000 Rd. I 1811 solgte Rasmus Nellemann Gaarden med nogle Huse for 60,000 Rd. til Niels Julius Eibe, af hvem Capitain Rahlff kjøbte den i Aaret 1820. 1856 solgte Capitain Rahlff Gaarden med tilhørende Huse for 71,000 Rd. til Procurator Ring, der kort Tid efter (i Eftersommeren 1857) solgte Gaarden med tilhørende Huse, Besætning og Inventarium for 76,000 Rd. til dens nuværende Eier Procurator Schmidt her i Byen.
Litr.. a
Stuehuset i Nord 27 Fag - Langt 54 Al. dybt 14 Al. høit 10 al. i 2de Etager af Grundmur muret i Kalk , 2Stens Muur i Kjælderetagen og 1½ stens i Stueetagen 2de Gavle af Grundmur fra Kjelderetagen ... Bindingsværk af Eg muret med brændte Sten i Kalk. Tegltag paa hele Bygningen. 34 Karme dobbelte Vinduer, 32 Karme enkelte ditto alle med alle med store Ruder, 14 dobbelte Fyldningsdøre 16 enkelte ditto alle med beslag og Laase. Kjelder-Etage er indrettet til Kjøkken, Mælkestue og Folkerum og Gulvet over det hele dels brændte Sten dels Fliser. Endvidere en Kartoffelkjelder med Be...Gulv. Loftet overalt gibsede. Stueetagen til Beboelse bestaar af 11 Værelser og 2de Gange Loftet ligeledes overalt gibsede ..
Denne Bygning ...ufuldført Stand (1858) blev beregnet til 222 Rd. pr. Fag er 5994 Rd.
Litr. b
Bryggershus i Vest Straatag.
Litr. c.
Tærskelade i Øst - Straatag
Litr. d
Hestegang Vest for C. - Straatag
Litr. e
Stald i Vest - Straatag
Litr. f
Bygning i Øst - Straatag
Litr. g.
Materialhus i Veat - Straatag
I 1877 vurderet til 33. 792 Kr. i 1889 til 49,739 Kr. - i 1920 hvor hovedgaarden ejedes af Hr. Konsul F.L.Hey, vurderet til 583,000 Kr.
Middelfart Avis
den 3die Januar 1862
Skovaktion ved Billeshave.
Onsdagen den 8de Januar førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver i Billeshave Skov ved offentlig Auction bortsolgt endeel fældede Bøge samt endeel Ask, Elm, El, og Poppel tjenlig til Gavn og Brændsel.
Endvidere sælges nogle gamle Vogne, Plouge og andre Avlsredskaber samt endeel Grundsteen.
Hvilket herved bekjendtgjøres
Vends Herredscontoir,
den 17de Decbr. 1861.
H.P.R.Møller
Middelfart Avis
den 30te Januar 1863.
Bekjendtgjørelse.
Onsdagen den 18de Februar førstkommende, om Eftermiddagen Kl. 1 bliver ifølge Forlig og Exceution ved 1ste Auction opbudt til Bortsalg:
Hovedgaarden Billeshave.
beliggende i Veilby Sogn, Vends Herred, med Jorder staaende for Ager og Engs Hartkorn 22 Tdr.5 Skjpr. 1 Fjdkr. 2¼ Alb., Gammelskat 72 Rd. 65 Sk., Skovskyld 2 Skpr. 3 Fjdkr. ¼ Alb., med tilhørende 23 Fæstehuse, staaende for Hartkorn tilsammen 8 Tdr. 7 Skjpr. 2 Alb. Gammelskat 35 Rd. 92½ Sk. samt en sjettedel af Veilby Sogns Qvægtiende.
Anden Auction er berammet til Afholdelse Onsdagen den 4de Marts førstk. og tredie Auction til Onsdagen den 18de Marts førstk. begge om Eftermiddagen Kl. 1 og afholdes de tvende første Auctioner paa Herredscontoiret i Middelfart, den sidste paa selve Eiendommen.
Conditionerne og øvrige Eiendommen vedkommende Documenter ville være til Eftersyn hos Hr. Procurator Møller i Middelfart samt paa mit Contoir, Vestergade 2. Denne Bekjendtgjørelse tjener tillige til Efterretning for Panthavere og andre Vedkommende i Overeensstemmelse med Placat af 22 April 1817.
Kjøbenhavn, den 26de Januar 1863.
C.M.Vinther
Middelfart Avis
den 20de Marts 1863.
- Ved den igaar afholdte 3die Auction over den bekjendte og smukt beliggende Hovedgaard "Billeshave", omtr. 1 Miil herfra Byen, blev Kammerherre, Amtmand Cederfeld de Simonsen til Erholm Høistbydende med 50.000 Rd. Dette Bud er ikke stadfæstet og da Eiendommen, saavidt vides, staar den nuværende Eier i mellem 70-80.000 Rd., vil man endnu forsøge en 4de Auction.
Middelfart Avis
den 4de Mai 1863.
- Ved Auctionen i Løverdags over Hovedgaarden "Billeshave" opnaaedes intet antageligt Bud hvorfor den tidligere Eier og Pant-haver, Major Rhallf, lod sig Gaarden udlægge for det af Proprietair Hansen til Kjærsgaard paa hans Vegne gjorte høieste Bud 52.000 Rd. - Hofjægermeister Sehested til Broholm bød 51.000 Rd.
Middelfart Avis
den 20de Septbr. 1865.
- Hovedgaarden "Billeshave" i Veilby Sogn, omtr. 1 Mil herfra Byen, med tilliggende Jorder, der er bekjendt for sin smukke Beliggenhed, er i Mandags Aftes underhaanden solgt af Major Rahlff til Besidderen af Grevskabet Vedellsborg, Kmhr. Grev Vedell, for 60,000 Rd. Til Gaarden hører 188½ Tdr. Land, og i Kjøbet medfulgte Avlsredskaber, Sæd og Afgrøde, hvoriblandt 120 Læs Hø.
Middelfart Avis
den 24de Januar 1866.
-Hovedgaarden "Billesha-ve" i Veilby Sogn, der for kort Tid siden kjøbtes af Grev Vedell til Vedellsborg, er fra 1ste Mai bortforpagtet paa 13 Aar til Hr. Gerh. Jørgensen (tidli-gere Forpagter af Føns Mølle).
Middelfart
Avis
d. 3die September 1868.
Tilstødende Lodseiere af Billeshave Vestermarker anmodes herved om at holde deres Faar og Lam borte fra den nævnte Gaards Jorder
Den 1ste Septbr. 1868.
Middelfart Avis
den 22de Februar 1873.
50 Tdr. smuk pleiltærsket Sædekorn er tilsalgs paa Billeshave.
Middelfart Avis
den 6te November 1878.
- Paa Hovedgaarden " Billeshave" i Veilby Sogn her ved Byen, er der i de sidste 8 Dage vist sig Miltbrand blandt Svin, hvilken Smitsot blev hidført med fire Grise, som en af de sidste Dage i Oktober Maaned blev kjøbt af Kreaturhandler Cohn i Frederits. De to af de omtalte Grise døde Dagen efter deres Ankomst til Gaarden og de to andre bleve kort efter slagtede, saa Smitten nu forhaabenlig er fjernet, uden at noget Dyr af Gaardens Besætning har været angrebet. At dette er sket betragtes som Følge af, at Forpagteren Hr. Jørgensen, strax gjorde Anmeldelse til Øvrigheden, som ved Dyrlæge Petersen her i Byen traf de i Loven paabudte Forsigtighedsregler, der medfører, at hele Gaardens Besætning blev afspærret og endnu befinder sig under offentligt Tilsyn.
Middelfart Avis
den 5te April 1882.
- Efter Forlydende har afdøde Greve Karl Wedell testamenteret sin afdøde Broders Datterdatter Frk Ellen Fønss (Hindsgavl) den Dødsboet tilhørende Herregaard "Billeshave"
Middelfart Avis
den 26de Septbr. 1893
(Annonce)
Fra Billeshave
fineste Herregaardssmør flere Gange ugentlig hos
C.W.Gimbel
Middelfart Avis
den 5te April 1898
Hovedgaard tilsalgs.
Eindommen "Billeshave" med underliggende Bøndergods, liggende i Veilby Sogn ved Strib, kan faaes tilkjøbs:
Hartkornet udgør:
1) Hovedgaarden 2 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. 2¼ Al.
2) det underliggende Gods 2 Tdr.7 Skp. 3 Fdk. ¼ Alb
I alt 25 Tdr.5 Skp.0 Fdk. 2½ Alb. foruden Skovskyld 2 Skp.3 Fdk. ¼ Alb.
Til Eiendommen der har et Areal af omtr. 210 Tdr. Land Ager, Eng og Skov, hører en gammel vel vedligeholdt Have og Park med en nærliggende lille Skov.
Middelfart Venstreblad
den 12. December 1898
"Billeshave" solgt. Grev Hendrik-Bille Brahe Selby, Stensgaard, har i Følg R.B. til sin Svoger, Kammerjunker Basse Føns, solgt Hovedgaarden "Billeshave" ved Middelfart med tilhørende Bøndergods og Besætning for 95,000 Kr. Gaarden har et Tilliggende af 200 Tdr. Land med 26 Tdr. Hartkorn. Køberen er for Tiden Forpagter af Ejendommen. Overtagelsen sker straks.
Middelfart Avis
den 9de December 1899
(Annonce)
Fint Bordsmør fra
Hovedgaarden Billeshave.
Tilførsel flere Gange ugentlig
J.Wiboltbol
Herregården »Billeshave« - ca. 1930
En beskrivelse af "Billeshave"
som givet i bogværket "Danske Gaarde" - 1906-09
Billeshave Hovedgaard i Vejlby S. Vends H. Odense A. Postforb. og nærmeste St. Strib, Telef. Røjle Nr. 3. Gaarden ligger 1 Mil fra Middelfart. Dens nuv. Ejer er Hr. Hofjægermester, Kammerjunker Frederik Niels Basse Fønns, som købte den 1899 Hofjægermester, F. N. Basse Fønns, er født paa Hindsgavl 1862 og gift med Baronesse Edele Margrethe Gyldenkrone, født paa Mariendal 1867.
Matr.-Nr. 1a. m. fl. af Billeshave, Hartkorn 22 Tdr. 6 Skpr. 1 Fdkr. 2¾ Alb. Skovskyldshartk.: 2 Skpr. 3 Fdkr. ¼ Alb. Tiendefri Hovedgaardsjord. Ejendommens Værdi i Handel og Vandel er ansat til 120,000 Kr. Ejendomsskylden er 116,500 Kr., Brandassurance for Hovedbygningen 33,388 Kr., for Avlsbygninger 55.612 Kr. Besætning 21,000 Kr. Inventar 13,050 Kr. og Avl 17,100 Kr. Aarlig Ejendomsskyld Skat Kr. 128,15. Bidrag til Amtsrepf. Kr. 321,50. Sidste Aars Kommuneskat Kr. 501.08. Bygningerne er forsikrede i »Den alm. Brandf. f. Landb.«. Besætn., Inv. og Avl i »Det fynske Brandassuranceselskab«. Det samlede Areal udgør 183 Tdr. Ld. deraf Ager 160 Eng 4, Skov 16, Have og Gaardsplads 3 Tdr. Ld. Gaarden drives af Ejeren, der tidl. fra 1887, har været Forpagter af Ejendommen.
Af Agermarken drives 158 Tdr. Ld. i en 8 Marksdrift med 1. Grønjordshavre. 2. Brak (delvis besaaet med Staldfoder og Roer) 3. Vintersæd. 4.½ Roer ½ Staldfoder. 5. Byg. 6. Havre eller Blandsæd . 7. og 8. Kløver og Græs. Resten henligger som permanent Græsgang. Staldg. anvendes til Roer med 25 Læs og til Udlæg med 15 Læs pr. Td. Ld. Kunstg. gives til Roer med 600 Pd. Kainit, 400 Pd. Thomasslage og 100 Pd. Chilis. pr. Td. Ld. Jorden er god Muldjord med blandet Underlag af Ler, Sand og Grus. Der avles i Gennemsnit af Rug 12, Byg 14. Havre og Blandsæd 20 Fold. Besætn. bestaar f. T. af 45 Køer, 15 Stk. Ungkvæg og Kalve, 2 Tyre, 12 Heste samt 4 Plage og Føl. Sidste Aar solgtes 72 Fedesvin. Kvægbesætn. vedligeholdes hovedsaglig ved eget Tillæg og er af rd dansk Race. Mælkemængden var sidste ar gennemsn. c. 4-5000 Pd. p Ko; den leveres til Røjle Andelsmejeri. Det norm. Folkehold er 1 Ladefoged, 1 Gartner, 1 Fodermester, 1 Røgter og 1 Dreng, 3 Karle, 1 Kusk, 3 Piger, 2 Daglejere og i Roer og Høst en Del frem Arbejdskraft.
Som Drivkraft for Gaardens faste Maskiner anvendes Damp.
Billeshave ligger højt og meget smukt; den kønne Hovedbygning og de anseelige Avlsbygninger, omgivne af det smukke Haveanlæg og den nærliggende Skov, gør et meget tiltalende Indtryk.
Hovedbygningen der ligger i Ø. og V. opført i 1865 af Grundmur med takkede Gavle rødt Tegltag, har Frontespice med 3-Fags Kvist til Gaarden; til Havesiden findes ligeledes en 3-Fags Kvist, c. 12 Al. frembygget. Til Hovedbygningen hører 2 Fløjbygninger opførte af Grundmur med Tegltage. Heste- og Kostalden findes i en Bygning der ligger i v. Side af Gaarden, opført 1902 af Grundmur med Cementstentag. Laden findes i v. Sidelænge, der er bygget af Grundmur og Egebindingsværk, dækket af Straa. Svinestalden ligger i Vinkel fra Kostaldens n. Gavl opført af Grundmur med Cementstentag. En Vinkelbygning fra dennes v. Gavl, af Grundmur med Straatag, benyttes til Svinestald m.m. En Længe af Bindingsværk med Straatag rumme Vognport og Maskinopbevaringsrum; ligeledes en Vinkelbygning paa v. Fløjbygning ud mod V. opført af Bindingsværk med Paptag. Hovedbygningen ligger frit. Indkørselsalléen der findes midt for Hovedbygningen, er c. 88 Al. lang.
Billeshave blev 1665 udlagt til Knud Urne, der 1667 solgte den til sin Broder Sigvert Urne. Dennes Søn Sivert Urnes Arvinger, solgte den 1731 til sin Svigersøn. Major Børge Walkendorf, efter hans Død 1747 hans Enke, Agate Rodsteen Urne, ægtede Oberstløjtnant, Etatsraad Andreas Raiser. Denne solgte 1761 ved Auktion Billeshave til Assessor, Chr. Iversen i Middelfart for 38,490 Rdl.; han solgte den igen 1764 til Kapt. Melchior Fischer for 38,000 Rdl., og denne overdrog straks efter Gaarden til Gehejmeraad Peder Juel til Hverringe, der 1768 efterlod den til sin Søn, Kammerherre Niels Krabbe Juel, som 1779 fik Bevilling til at oprette Billeshave til Stamhus. Efter hans Død tilfaldt Billeshave hans Søn, Kammerjunker Hans Rudolf Grabow Juel, der 1804 solgte Gaard og Gods til Kammerraad Rasmus Nellemann, som bortsolgte Godset. 1811 købtes Billeshave af Forpagter paa Tybrind, Julius Eibe, efter hvem Gaarden 1819 solgtes ved Tvangsauktion for 12,000 Rdl. til Major Ralff, som 1856 solgte den til Landinspektør Ring for 71,000 Rdl. Denne afhændede den 1857 til Prokurator Schmidt, fra hvem den nogle Aar senere igen blev udlagt til Major Rahlff, som efter et Par Aars Forløb solgte Gaarden til Greve Wedell-Wedellsborg for 60,000 Rdl. Efter dennes Død tilfaldt den hans Datterdatter, Ellen Fønss, hvis Ægtefælle, Greve H. Bille-Brahe-Selby, 1898 solgte den for 95,000 Kr. til den nuværende Ejer.
Haven, der omfatter c. 1½ Td. Ld., ligger N. for Hovedbygningen; den gaar umiddelbart over i Skoven.
Skoven ligger N., Ø. og V. for Gaarden. Af Bestanden er 1 Td. Ld. Gran, Resten er hovedsaglig Eg og Bøg. Driften ledes af Ejeren.
Til Ejendommen hører 5 Huse med Jord og 4 Jordløse Huse.
Folkeholdet på "Billeshave" - linet op på gårdspladsen ca. 1930 Folkeholdet på »Billeshave« linet op på gårdspladsen ca. 193
Overenskomst om levering af mælk til "Strib Mejeri", tinglæst den 1 nov. 1909
Imellem undertegnede Apotheker K.B.Graae af Hvidbjerg, samt medundertegnede Kammerråd E.W.Schmidt "Stribgaard" og Proprietær Løitnant Bay "Billeshave" er indgået følgende
Overenskomst
Jeg Apotheker Graae, der agter at anlægge et mejeri på Strib, forpligter mig til at aftage al den sødmælk "Stribgaarden" og "Billeshave" kan producere.
Mælken skal leveres på mit mejeri på Strib een gang dagligt og hele året rundt kl. 7½ morgen, mælken skal være normal, sund og frisk.
Den leverede sødmælk afregnes hver 14 dag og betales for hele årets produktion 22 øre over topnotering (smørpris) for hver 28 µ mælk
Leverandøren er berettiget til at få tilbageleveret indtil 25 % skummetmælk af det leverede sødmælk, skummetmælken skal leveres dem på mejeriet i god og holdbar stand, d.v.s. pasteuriseret på mejeriet og til en pris af 3 øre pr kande.(1,93 l)
I tilfælde af at jeg af en eller anden grund ikke skulle se mig i stand til at aftage sødmælken fra ommeldte to gårde er jeg i mangel af mindelig overenskomst pligtig at betale deres respektive ejere erstatning efter uvildige mænds skøn, Skønsmændene. hvoraf hver af partnerne vælger sin mand. skal være bondemænd.
Når en af parterne ikke inden 8 dage efter at være opfordret dertil af den anden part vælger en voldgiftmand, er den anden part berettiget til at vælge begge voldgiftmænd.
Sødmælken skal første gang leveres den 1ste november d.a.
Som sikkerhed for de mig påhvilende forpligtigelser, stiller jeg den 1ste november d.a. et depositum på 1500 kr. i værdipapirer eller anden god sikkerhed.
Vi: Kammeraad E.W.Schmidt og Proprietær, Løjtnant Bay tiltræder herved i et og alt foranstående og bemærkes, at vore forpligtigelser til at levere al den på vore gårde til salg producerede sødmælk også påhviler fremtidige ejere af vore ejendomme.
Vi garanterer, at de til ommeldte mejeri på Strib fra begge gårde tilsammen leveres en mælkemængde af årligt 350.000 µ
Ligeledes garanterer vi for, at den leverede sødmælk året rundt indeholder en gennemsnitfedtprocent af ikke under 3,2, taget med ikke over en måneds mellemrum, af den stedlige kontrolassistent på mejeriet
For alle kontrahenters vedkommende er deres arvinger solidarisk ansvarlige og i søgsmåls tilfælde vedtages den hurtigste ..... efter forordning af 25 januar 1828, ligesom de os påhvilende forpligtigelser skal opfyldes i enhver henseende skadesløst.
Nærværende overenskomst med dertil knyttede forpligtigelser, tinglæses som hæftelse på ombemeldte mejeri og på "Stribgaard" samt på "Billeshave".
Retsanmærkninger af enhver art frafaldes, og bemærkes udtrykkeligt at overenskomsten med dertil knyttede forpligtigelser, ikke skal være nogen af os til hinder for af vore fornævnte ejendomme, at optage prioritetsgæld af enhver art eller størrelse.
De med overenskomstens oprettelse, stempling og tinglysning forbundne omkostninger afholdes af os med en trediedel hver. Stribgaard den 18 april 1909
E. W. Schmidt, Wilhelm Bay, K. B. Graae Begæres tinglyst på ejendommene :
matr. no. 1L Strib tilhørende Apotheker Graae
do. 1 a. do Kammerraad Schmidt
do. 1 a, 1 bjc ? Billeshave Hovedgaard, tilhørende Proprietær Bay
Retsanmærkninger af enhver art frafaldes og tilføjes, at kontrakten ikke skal være til hinder for, at udstykke og fraskøde parceller fra de bemeldte ejendomme.
Middelfart, den 26 oktober 1909
for de vedkommende, ifølge bemyndigelse ......... Sagfører
- læst i Vends Herreds Ret, den 1 november 1909
Herregaarden Billeshave som drengehjem 1959 - 1985
1941- 1959 ? Middelfart Venstreblad
den 14. Marts 1941
Billeshave bliver Ungdomslejr
for Kvinder.
Arbejds- og Socialministeriet har aksepteret Ejerindens Tilbud, og det nye vil snart holde sit Indtog paa den smukke Hovedbygning.
Arbejds- og Socialministeriet arbejder under Højtryk med at lægge det mest mulige til Rette for unge arbejdsløses Beskætigelse. ...
Desuden udsendtes i Radioavisen i Aftes Meddelelse om, at ogsaa »Billeshave« ved Strib var købt af Ministeriets »Beskæftigelsescentral« Imidlertid var dette sidste i Dag atter taget ud af Ritzaus Meddelelser, og det kunde se ud, som Handelen ikke blev til Noget. Vi erfarer dog ved direkte Forespørgsel i Ministeriet, at Købet bliver, idet man har akcepteret Fru M.Rasmussens givne Tilbud, og der mangler kun det formelle, som bestaar i Skødets Udfærdigelse, inden det hele ogsaa her er i Orden.
Hvornaar Overtagelsen af Billeshave vil ske, kan ikke bestemt siges endnu, men det vil nok blive meget snart. Og det smukke Slot vil derefter blive indrettet til et Hjem for arbejdsløse unge Kvinder, ca. 70-80 i Tal og vel mest fra København. Forstanderinden er endnu ikke udpeget.
Vi spørger Fuldmægtig Stockholm i Arbejds- og Socialministeriet om de nærmere Omstændigheder.
Der er jo saa smukt indrettet paa Billeshave at der ikke skal gøres meget ved Bygningerne og Inventaret, men naturligvis bliver der nogle Omlavninger med det nye Formaal for Øje.
Det unge Piger skal drive Gartneri, Vaskeri, Skræderi og oplæres i Barnepleje og Husholdning.
Stedet er iøvrigt i alle Henseender ideelt for sit Formaal, kun er det beklageligt, at Fru Rasmussen, der siden 1927 havde oparbejdet sin landskendte Herregaardspension paa Billeshave, nu paa Grund af Tiderne har ophørt med dette - i al Fald paa det samme sted; men saadan skifter jo Tingene.
Billeshave, der i gamle Dage hørte under Hindsgavl, beboedes i en Aarrække af Konsul Hey, men da Udstykningen fandt Sted, blev det altsaa erhvervet til Herregaardspension. I Maj 1927 hærgedes den gamle statelige Hovedbygning af en Brand, men den nye er bygget smukt op og rummer i sit Indre al moderne Komfort. Til Hovedbygningen hører ca. 20 Tdr. Ld., hvoraf dog det meste er Park.
den 28. Marts 1941
Stor Auktion paa Herregaarden »Billeshave«.
Efter at have solgt »Billeshave,« bortsælger Ejerinden, Fru Rasmussen, ved offentlig Auktion samtlige Indbogenstande og øvrige Løsøreeffekter.
Mandag den 31 Marts. ds. ogTirsdag den 1. April begge Dage fra Kl. 10 Formiddag
Af Kataloget fremhæves:
Et Louis XVI Møbelment, et Kabinet-Flygel, Hornung og Møller. Lænestole, flere Spisestueborde, ca. 50 Spisestuestole, Gulvtæpper, ca. 20 Divaner med Tæpper, fransk Taffelur. 2 Pillespejle, Skabsgramofon med Plader, Radioapparat, mange forskellige Borde og Stole, et hvidlakeret Soveværelsesmøbelment, et Teaktræs do. mange Senge med Madrasser, Sengetøj, ca. 30 fine Dyner, Lagner, Pudevaar, ca, 50 Vattæpper, Fjedermadrasser, mange Kommoder, mange Klædeskabe, ca. 10 Vi-Springmadrasser, Glas og Porselæn, derunder B. & G. Spisestel, andre Spisestel, deunder Fajancespisestel til 60 Personer, iøvrigt stort Hotelservice, Køkkentøj, derunder Gryder, Pander m.v., Kar, mange sæt Havemøbler, Liggestole, Haveredskaber, Hjulbøre, Brænde, en moderne Rundsav, en 5-Personers Essex, Model 1930 og en Mercedes Benz, Model 1937.
Alle Effekter er af særdeles god Kvalitet Underskrevne bekendte vederhæftige Købere Kredit i 6 Ugrt. S Eftersyn Søndag den 30 ds. mellem Kl. 14-16 paa Auktionsstedet »Billeshave«.
Otto Rasmussen,
Landsretssagfører, Auktionsleder.
den 12. April 1941
Billeshave-Lejren aabnes efter Paaske.
Et Hold paa 20-25 unge Kvinder i Lejren, indtil Værksteder og Undervisningslokaler er i Orden.
Lige efter Paaske rykker det første Hold unge Kvinder ind paa »Billeshave«, der hermed begynder sin nye Epoke som Statsarbejdslejr for unge Piger. Det første Hold bliver paa 20-25 Elever, som skal beskæftiges i Haven og ved Skræderiarbejde.
- Senere er det Meningen, at Antallet skal udvides til 70-80, udtaler Fuldmægtig Stock-holm, Socialministeriet, men det vil først ske, efterhaanden som Ombygningsarbejderne til-endebringes. Belægningsforholdene er ganske vist gode nok, som de var, da vi overtog »Billeshave«, men der vil medgaa nogen Tid med Indretningen af Vaskeri, Skolekøkken, Strygestue og andre Arbejds- og Under-visningslokaler
den 21. April 1941
Billeshave-Lejren aabnedes i Dag.
25 unge Kvinder fra Odense og Svendborg ankom i Dag i Lejren. - En Samtale med Forstanderinden om det Arbejde der nu begynder.
Den kvindelige Ungdomslejr paa Billeshave aabnedes i Dag som den første Kvindelejr her i Landet ... blev modtaget af Forstanderinde Frk. Thorlund Petersen....
- De skal lære Madlavning, Rengøring, Vask, Syning, Havearbejde og Spædbørnspleje, Lejren er beregnet for unge Kvinder i Alderen 18 til 25 Aar, som har været uafbrudt ledige i et Aar eller indenfor det sidste Aar ikke har haft Beskæftigelse i over fire Maaneder... Foreløbig er der ansat en kvindelig Gartner, Frk. Fog Petersen, samt Økonomaen 1. Maj kommer en Skrædderilærerinde, og senere kommer Spædbørnhjemmet. Det vil blive indrettet i en af Sidefløjene og der bliver Plads til ca, 20 Spædbørn. det er Meningen, at de, der har særlige Anlæg for Spædbørnspleje, vil faa en særlig Uddannelse heri. Opholdet varer normalt 9 Maaneder.
- Vi begynder Dagen Kl. 7 med Morgen-Gymnastik, hvorefter vi spiser Morgenmad, og det er Meningen, at der efter denne bliver en Times Teori, Efter Planen skal de unge Piger have 40 Timers Arbejde om Ugen, og Arbejdet tænkes lagt fra Kl. 8¾ til 12 og efter Middagspausen fra 12 til 1½ fortsættes Arbejdet til Kl. 5½.
- ... som betaling faar de det Tøj, de skal bruge og 10 Kr. pr. Uge, men hvor det er muligt skal Kvinderne have Adgang til Akkord, ligesom der ogsaa kan betales lidt mere for særlig betroede Opgaver. Af de 10 Kr. eller mere som Kvinderne tjener pr. Uge holdes de 4 Kr. tilbage, og disse Penge udbetales, naar Kvinderne forlader Lejeren.
den 27. Maj 1941
Billeshaves Istandsættelse.
Murer- og Tømrerarbejdet til ca. 50,000 Kr. aksepteret.
Onsdag Eftermiddag afholdtes paa Vestfyns Forsamlingshus Hovedlicitation over Billeshaves Istandsættelse til Arbejdslejr for unge Piger. Licitationen omfattede Murer- og Tømrerarbejdet, og der var indkommen følgende syv Tilbud:
F.S.Poulsen og S.A.Hansen, Kauslunde, 58,950 Kr. - Murermestrene, Bdr. Larsen & Co., Middelfart, 56,050 Kr.
Tømrermester Rs. Petersen, Strib, 53,830 Kr.- Murermester O.Rasmussen, Strib, 53.750 Kr.- Tømrermester Aksel Sørensen, Røjle, 53,234 Kr. - Murermester A.Olsen, Strib, 52,372 Kr.. - Murermester H.P.Nilesen, Middelfart, 50,761 Kr. og Tømrermester Green Jakobsen og P.Petersen, Middelfart 49,970 Kr
Arbejds- og Socialministeriet aksepterede straks dette sidste og laveste Tilbud. Arbejdet vil da for Tømrerarbejdets Vedkommende blive udført af Tømrermester Green Jakobsen og P.Petersen, Middelfart, og Murerarbejdet udføres af Murermester H.P.Nilesen, derforuden sit eget selvstændige Tilbud, der var det næstlaveste, var i Kompagni med to Tømrer-mestre om det Tilbud, der blev antaget.
den 3. Juni 1941
Et Besøg paa Ungdomslejren paa Billeshave.
Vi var - som før kortelig meddelt - paa Besøg paa Billeshave med Rigsdagens »Ungdomsudvalg« og Beskæftigelsescentralens Leder Fuldm. Stockholm, og skønt et stort Nybyggeritil Børnrhjem, Vaskeri, Opholdsstue og Elevværelser kun lige er planlagt, var det Hensigten med Besøget at danne sig et Skøn over »Ungdomslejren«, ikke alene som den er i Dag, men som den vil blive, naar alt er i Orden. Og uanset principielle Anskuelser om helle denne Form for social Foretagsomhed maa vi straks tilstaa at Hensigten for saa vidt naaedes, som vi alle blev overbevist om, at »Lejren« i hvert Fald drives med den ærligste Vilje til at faa noget godt ud af den og faa de unge Piger, der tager de ni Maaneders Ophold paa Billeshave, givet den Opdragelse og Uddannelse, som kan blive af overordentlig Betydning for dem i Livet.
Der er for Tiden ca. 30 unge
Piger paa Billeshave.det er som Regel ganske unge Piger, der hidtil havde staaet paa Fabrik eller i Butik, men blev arbejdsløse og nu kun havde Understøttelsen at se hen til. De er fra København, Odense og andre fynske Købstæder. Nogle af dem er kommen, fordi de havde Valget mellem at tage i Ungdomslejr eller miste deres Understøttelse, andre helt frivilligt, idet de selv fandt den ledige Tilværelse ørkesløst og ikke havde Evne til at tage sig en Plads i Huset. Der er for ingen af de unge Piger Tale om, at de er forbryderiske eller moralsk defekte, i det hele taget er der »intet i Vejen med« dem undtagen altsaa Mangelen paa Virkeplads. Og det er just den, de her skal dygtiggøres til at udføre.
Hvad der først slog os, da vi kom til Billeshave.
og var bleven budt velkommen af saavel Forstanderinde, Frk. Marie Petersen som hendes medhjælpende Lærerinder og de unge Piger, var det straalende Humør, der herskede paa Stedet, Det var maaske nok en Del Byens Jargon, der gav Snakken sin friske Klang, men saa meget er i al Fald sikkert, at kedeligt er der ikke paa Billeshave.
Vi saa Pigerne i Arbejde med Skræddersyning, Vask, i Køkken og paa Havearbejde, og overalt gik det med Liv og Lystighed S lad os for at forebygge Misforstaaelse tilføje: ikke med Fjas og Fnis, men med en fri og frejdig Tone, som maatte have sunde Livskilder til Udspring. Og enstemmig var de unge Pigers Udtalelse om, at de selv var glade for at være kommen der og nok skulde faa noget ud af Opholdet.Hvorledes gaar nu Dagen paa Billeshave ? vil man spørge, Svaret kan gives i skematisk Form
Kl. 6½: Op af Dynerne til Gymnastik, Værelse-Istandsættelse og ordemtlig Paaklæning
Kl. 7½: Morgenmad: Havregrød, Kaffe
Kl. 7¾: Morgensang, Undervisning i Dansk, Regning, Sundhedslære, teoretisk Husholdning og Havebrug.
Kl. 8½ - 12: Praktisk Arbejde i Hold, der skifter hver Maaned i Madlavning, Syning, Rengøring, Vaskeri og Havearbejde (senere hen ogsaa Børnepleje).
Kl.12¼ Middagsmad med paafølgende Hvilepause.
Kl. 1½ - 5½ Atter praktisk Arbejde i Hold med en lille »Kaffepause« (hvor der faas Brød med Marmelade og Kærnemælk).
Kl. 6½ : Aftensmad (varm Ret, smurt Smørrebrød, Kærnemælk).
Aftentimerne: Haandbold, Langbold, Samariterøvelser, Tøjreparation m.m.
Der gives Frihed til de unge Piger, som om Aftenen gerne vil en Tur ud, men de skal blot være hjemme Kl. 10 (Reglen overholdes meget strengt), og der kan ogsaa faas Tilladelse til Weekendbesøg hos Familie. Besøg i »Lejren« modtages naar den besøgende forinden har præsenteret sig for Forstanderinden. I Løn for udført Arbejde gives indtil 10 Kr. ugentlig. Arbejdstøj leveres af »Lejren«, de unge Piger forfærdiger dette selv, ligssom de ogsa syr Tøj til andre mandlige Lejre.....
Men nu Overgangen herfra til det praktiske Liv.? spørger vi Forstanderinden.
Det er et Hovedpunkt i hele vor Virkemaade, svarer Frk. Petersen, at den skal ske paa den naturligste Maade: enten ved at vi her fra anviser de unge Piger som har lært at udføre Husgerning, en Plads ude i Landet, eller at Folk direkte søger og faar en af vore Piger, der er ingen Dikkedarer med Kontorer eller andre Melleminstanser, man gaar direkte til Værks, og det er paa begge Sider.
Ved en Middag som Billeshave serverer for sine Gæster, og hvor disse bænkes ved Bordene med Lejrens Pigeflok fordelt imellem sig som Borddamer, afgives iøvrigt Vidnesbyrd om, at de allerede har lært at lave storartet Mad, og hvordan bliver de ikke, naar de tre fjerdingaar er gaaet ! Hvad Serveringen angaar, er den fin-fin, og sker der endelig en lille Uregelmæssighed med Serveringen fra højre Side, behøves der kun et Blik fra Fotstanderinden for at rette Fejlen. Vi forstaar at Venlighed og Fasthed ogsaa her er parret og giver gode Resultater.
Og saa vil vi slutte med paany at prise Billeshaves lyse Humør. Der lyder Sang fra Stuerne, før vi skal afsted og Folketingsmand Strøm stikker ogsaa os en »Uugdomslejrens Sangbog« i Haanden, Syng med ! Det er Sangen om den ungblonde Pige, der istemmes og klinger fra disse unge Piger som er Udtryk for nyt Livshaab. Prægtigt at høre, et levende Bud om, at selv noget teoretisk stramt kan blive en Livsdrøm.
Kun eet bør ændres ved disse nye Institutioner, Navnet »Statens Ungdomslejr« er kedelig og minder om andet, der er værre, Medlem af Ungdomsudvalget, Sekretær P.Vejstrup, foreslaar i Stedet »Arbejdsskolen paa Billeshave«. Saadan burde den hedde, thi der er og skal være en Skole til Arbejde.
1994, nr. 3, side 1 - 4: Slægten Urne på Billeshave
2000, nr. 2, s. 10 - 15: Erindringer fra Billeshave
2002, nr. 1, s. 16 - 17: Reiser, ejer af Billeshave
2004, nr. 1, s. 20 - 21: Boghandleren fra Billeshave
2005, nr. 2, s. 19 - 21: Tyveriet på Billeshave
2006, nr. 2, s. 1 - 11: Billeshavedrengene
2019, nr. 1, s. 2 - 17: Branddramaet på Billeshave
Herregården »Billeshave« - ca. 1930