Hovedbygningen
Hovedbygning - set fra parken
Koncertsalen - udsnit af luftfoto
Koncertsalen - set fra Nørre Allé
Færgegårdens Veranda, set fra Nørre Allé
"Lille Sofiehøj" kan skimtes helt til venstre
Færgegård og Koncertsalen, set fra Nørre Allé
Husholdningsskole - kaldet "Klejsgaard"- blev oprettet i 1933 på "Klejsgaard" ved Juelsminde, men da pladsen der blev for trang, så Maria Hansen sig om efter et en ejendom, der kunne rumme 65 elever. og i 1942 blev Strib Færgegaard, der foruden hovedbygningen og "Lille Sofiehøj" også omfattede Koncertsalen og Cottagen, købt; men skolen blev beslaglagt af tyskerne, kort efter starten, i 1942 og kom først rigtig i gang efter befrielsen 1945
Middelfart Venstreblad
den 9de Marts 1945
Klejsgaard Hushildningsskole
i Strib. ventes genaabnet.
Klejsgaard Husholdnings-Fagskolerne meddeler, som det ses af omst. Annonce, at der endnu indtil 15 Marts kan søges Tilskud ogsaa til denne Uddannelse. Saavel Skolen for Jylland, beliggende ved Horsens, der stadig er i Brug, som Afdelingen i Strib, der en Tid har været standset, for-venter til Maj at kunne modtage Elever.
Skema til Ansøgning om Tilskud faas hos de stedlige Sogneraad eller hos Skolens Forstander. Der søges ikke paa Landbrugs- eller Højskole-skema, men paa Skema for Uddan-nelse paa Husholdningsskole. Ansøgninger for hele Sommeren saavel til 5 som til 3 Maaneders Kursus, samt Husjomfruuddannelsen, maa helst søges nu.
(Annonce)
Klejsgaard
Hushildnings Fagskole
For Øerne: Strib
For Jylland: Klejsgaard v. Horsens.
Begge Skoler forventes at kunne modtage Elever for Sommeren, og Tilskud kan søges indtil 15. Marts for baade 3 og 5 Maaneders Kursus, samt Husjomfruud-dannelsen, Skoleplan ved Forstander Fru Maria Hansen. Klejsgaard Gramrode St.
Middelfart Venstreblad
den 19de Maj 1945
Kan Strib snart faa sin Badestrand igen?
Tyskerne »regerer« stadig ved Husholdningsskolen
og Stranden nedenfor.
Strib har jo været særlig slemt belagt med tyske Flygtninge og saarede, og det ser ud til at have lange Udsigter med at faa dem bort fra Husholdningsskolen, men selv om der ikke er noget at gøre herved, saa vilde man mene, at der nu op til Badesæsonen ikke var nogen Rimelighed i, at de fortsat med deres Afspærringer helt ned til Vandet kan spærre for den normale Adgang til Stranden længere oppe. Naturligvis kan man komme andre Veje, saa den ikke afspærrede Del af Stranden kan benyttes, men man kan ikke undgaa, at de tyske Flygtninge og saarede Soldater stadig spiller Herrer over et meget fremtrædende Stykke. Saa vidt muligt holdes de indenfor Afspærringerne, men paa de høje Banker ved Husholdnings-skolen optræder de med Sang og Klang og synes ikke at have nogen Følelse af, at det nu ville klæde dem bedst at vise Stilfærdighed i deres Rolle som tvangsindlagte Gæster.
At de fortsat har Afspærringer helt ned til Vandet, skyldes særlige Aarsager, for her har de med kendetegnende Vandalisme saaet deres Krigsanlæg ud over en af de smukkeste fynske Badestrande. Betonstillinger er støbt ind i Skrænterne, og en Vej bestaaende af to voldsomt skæmmende Betonbaner er trukket gennem Sandet ude ved Strandkanten. Det bliver et Problem, hvordan man faar disse Ødelæggelser bragt ud af Verden igen, og i Øjeblikket kan man ikke engang tage fat derpaa, fordi det menes, at Stranden for en Del er mineret, saa man maa opretholde Afspærringerne, indtil der har været et Minørhold for at undersøge Forholdene.
Det ser altsaa ud til at have lange Udsigter, før Strib faar fri og uhindret Raadighed over hele Badestranden igen, men naturligvis lægger man an paa at faa en god Badesæson endda paa det indskrænkede Omraade.
Middelfart Venstreblad
den 26de Maj 1945
Strib Strand kan meget snart faa sin Sæson.
Der er ingen Miner, og Flygtningene, vil blive holdt afsondret.
Allerede inden vort Klagesuk om den ødelagte og afspærrede Strib Strand naaede at komme paa tryk, var Situationen i nogen Grad afklaret, og vi kan glæde saavel Stribboerne som de mange trofaste Badegæster med, at Stranden i Løbet af faa Dage vil være tilgængelig paa en absolut betryggende Maade, saa man kan nyde Badesæsonen, saa snart Solen vinder Magt.
Først og fremmest er det fastslaaet, at der ikke er og aldrig har været Miner i Strandbredden. der var opsat nogle Skilte med Dødningehoveder, men det har været ren Bluf. Derimod er der endnu ikke ryddet op i Torpedoskydestillingerne, som er støbt ind i Strand-skrænten, men der var en engelsk Kommission paa Stedet for at bese Forholdene i Gaar, og det er Meningen, at der skal finde en ny Besigtigelse Sted i Morgen, saa man haaber at faa alle krigsmæssige Efterladenskaber fjernet hurtigst muligt. Det gælder dog ikke de støbte Betonstillinger, for de er saa svære, at de næppe kan sprænges uden alvorlig Risiko for Villaerne ovenfor, og da de kan bruges til Baadehuse og andet for Fremtiden, faar de antagelig Lov at ligge, idet man saa naturligvis vil drage Omsorg for, at Omgivelserne reguleres paa en Maade, saa det hele virker mindst muligt skæmmende for den smukke Badestrand.
Værst er det med de over 500 Flygtninge, man stadig har paa Strib, hvor ganske vist Husholdningsskolens Hovedbygning, den gamle Færgegaard, nu er rømmet for Tyskere, mens den gamle Banegaard, den tidligere Koncertsal, Pnuel og flere private Villaer stadig er belagt med Flygtninge, som næppe lader sig anbringe andre Steder foreløbig. Fra Strib Grundejerforenings Side har man gjort Forestillinger om det meningsløse i, at private Villaejere skal være forhindret i at benytte deres Ejendomme af den Grund, men endnu har det ikke været muligt at hidføre nogen Løsning paa dette Problem. Derimod skal det nok blive sikret, at Byens Folk og Badegæsterne faar Strandpromenaden i Fred. Muligvis maa Flygtningene have Adgang til Stranden nedenfor Husholdningsskolen, men saa kan man i hvert Fald bruge de andre Veje til Stranden, og her vil man kunne opholde sig uden at komme i Berøring med Flygtningene, idet der vil blive draget Omsorg for, at de holdes strengt paa de Omraader, hvortil de bliver henvist, Dermed mener man foreløbig at have begrænset Generne mest muligt saa Strib med Fortrøstning kan imødese den forestaaende Sæson.
Middelfart Venstreblad
den 30te Maj 1945
Strib Husholdningsskole
genaabnes.
De første Elever kommer i Begyn-delsen af Juni.
Klejsgaard Husholdningsskole i Strib er nu atter overdraget Ejeren, og ungdommen rykker igen ind i disse Lokaler, hvor Tyskerne før havde til Huse.
Man regner med, at Skolen allerede kan modtage en Del af de indmeldte Elever i Begyndelsen af Juni Maaned.
Ogsaa det sædvanlige Husjomfru-kursus, der begynder 3. August, forven-tes at kunne gaa i Gang rettidigt.
Skolen vil foruden allerede indmeldte Elever kunne modtage enkelte flere paa alle Hold. Man henvender sig enten til Klejsgaard Husholdningsskole, Strib, eller til Klejsgaard Husholdningsskole ved Horsens. For August-Holdenes Ved-kommende kan Tilskud endnu søges.
De til alle Sommerkursus søgte Tilskud, som var bevilget, kan benyttes, selv om Eleverne ikke har faaet begyndt til Maj.
Skolens Ledere udtaler, at de glæder sig meget til atter at faa Lov at begynde. I Skolens Hovedbygning fær-des i disse Dage en stor Stab af Haandværkere for atter at bringe den smukke Skole i sin tidligere velholdte Stand.
Middelfart Venstreblad
den 1. Juni 1945
(Annonce)
Tyskerne ude !
Dansk Ungdom rykker ind
Klejsgaard Husholdningsskole er atter fri og begynder 5 Maaneders Kursus den 2. Jumi, 3 Maaneders baade 12. Juni og 3. August.
Nogle enkelte Elever kan endnu optages. Henvendelse til Forstander Marie Hansen, Klejsgaard Strib, Fyn, og Klejsgaard ved Horsens. Telefoner: Strib 24 eller Klejs 18.
Middelfart
Social-Demokrat
den 9. Maj 1946
Strid om
Gangsti i Strib.
Fru Marie Hansen, Klejsgaards Husholdnings-skole, Strib, havde for nogle Aar siden ønsket at flytte en Gangsti, som fører fra Nr. Allé ned til Stranden, og hun havde faaet Sogneraadets Tilladelse hertil, hvilket ogsaa var Nødvendigt, da Gangstien benyttes til offentlig Færdsel.
Beboerne paa Nr. Allé var ikke tilfredse med denne Afgørelse, og da en Del af dem har tinglyst Færdselsret til Stien, klagede de til Amtet ... var i Gaar sammen med et Udvalg fra Vejlby Sogneraad ude at se paa Stien og førte Forhandlinger mellem de interesserede Parter.
Der vil nu om kort Tid blive afsagt en Kendelse fra Amtet, som afgør Stiens videre Skæbne.
Middelfart Venstreblad
den3die August 1945
(Annonce)
Landbo-Kvindernes
Fagskole for Husholdning.
Klejsgaard, Strib
Statsanerkendt, centralt og
smukt bel. moderne Skole
Uddannelse for Husassistenter
Uddannelse for vordene Husmødre,
Husjomfruer og Kokkepiger.
Nyt Kursus beg. Febr., Maj, Aug, Nov.
Tilskud kan søges. Skoleplan sendes.
Klejsgaard
Husholdnings - Fagskole i Jylland
(Vejle-Horsensegnen)
ved Maria Hansen, (Postadr. Gramrode)
Foto viser et hold elever der var på skolen fra 3 maj til 29 juli 1943 - et kort skoleophold - idet skolen blev beslaglagt af den tyske værnemagt og først i brug som skole efter at besættelsen ophørte maj 194
Billeder fra skolens dagligdag
Tove Sørensen Røjleskov har til "Bavnen" fortalt om Husholdningsskolen og hendes tid der, fra november 1956 til april 1957:
Husholdningsskole var oprettet i 1933 på "Klejsgaard" ved Juelsminde af Hans og Marie Hansen. Den hed først "Landbo-Kvindernes Fagskole Klejsgaard". Det gik så godt for skolen, at pladsen blev for trang i 1942 og Marie Hansen så sig om efter et større hus, som kunne rumme 65 elever. I Strib lå Badehotellet ved Nordenbro. Da Lillebæltsbroen var færdig i 1934 gik det tilbage for hotellet og det skiftede ejer flere gange, men ingen af dem kunne få hotellet til at gå. Det blev så købt af Marie Hansen, og nu fik skolen god plads. Foruden hovedbygningen og "Lille Sofiehøj" var der Koncertsalen og Cottagen, og det hele var omgivet af en stor park. Desværre blev skolen beslaglagt af tyskerne, kort efter starten, men efter befrielsen 1945 kom den hurtig i gang.
"Jeg fik værelse på 1. sal med den fineste udsigt over Lillebelt. Vi var tre piger på værelset. På hvert værelse var der en køjeseng og en enkeltseng, og jeg fik den nederste køje. Foruden sengene var der et bord med tre stole om. Der kunne vi lave "hjemmearbejdet" med at skrive opskrifter ind. Til vores tøj havde vi nogle hylder med forhæng for. Bad og toilet var ude på gangen. Vi var alle sammen ens klædt. Vi havde blå kjoler, hvidt forklæde og en hvid, stivet kappe. Vi var i alt 65 elever, og halvdelen gik på det almindelige 5-måneders kursus, mens de andre gik på husjomfrukursuset. Det var en overbygning på det almindelige kursus, og eleverne derfra fik næsten altid plads i herskabshjem bagefter. Nogle blev også lærere på husholdningsskoler.
Vi blev undervist i alt, som vedrørte den tids husførelse, madlavning, rengøring, syltning og henkogning men vi havde også syning og håndarbejde, hvor vi lærte at sy bluser og kjoler med symaskine. Vi havde gymnastik i Koncertsalen og om sommeren havde pigerne svømning og havebrug. Hver mandag aften kom spillelærerinde Ellen Østergaard på skolen, og så havde vi alle sammen sangtime med hende.
På vores kursus havde vi almindelig, daglig madlavning, mens husjomfruerne lærte finere madlavning..
Fru Marie Hansen var en meget myndig person, som der stod stor respekt om. Hun stod for administrationen, så det var ikke hende, der underviste os. Vi havde Else Pedersen til madlavning og Else Sørensen til syning og håndarbejde. Marie Hansens datter, Grethe Andreasen, var leder på husjomfruuddannelsen, som holdt til på "Lille Sofiehøj"
Vi stod op kl. 7 og vaskede os og ordnede vore værelser. Efter morgenmaden havde vi morgensang og derefter havde vi teori. Dagens arbejde blev gennemgået og vi fik udleveret opskrifter. Efter middag havde vi pause, og så kunne det ske, at vi gik til bageren eller købmanden, hvis vi havde fået noget til middag, som vi ikke brød os om. Vi skulle på skift sørge for aftensmagen, og vi havde også vore vagtsøndage, hvor vi stod for maden. Om aftenen hyggede vi os, men vi skulle også skrive opskrifterne ind i vores bog. Hver fredag havde vi festmiddag. Mens vi til daglig spiste i køkkenet, blev der om fredagen dækket op i spisestuen. Vi var delt i hold, som på skift tog sig af borddækningen og tilberedningen af de tre retter mad, vi skulle have. Servietterne skulle foldes festligt og service stilles rigtig o.s.v.
Jeg havde en dejlig tid på "Klejsgaard". Der var elever fra hele landet, og vi havde et godt kammeratskab.
Vi var også på udflugter, bl.a. var vi i Juelsminde for at se gården "Klejsgaard", som Marie Hansens mand ejede.
Vi havde også forældrefester, hvor vi optrådte for forældrene. Jeg spillede moderen i et stykke som hed: "Familieliv på Fanø". Det foregik i Koncertsalen.
En episode står tydeligt for mig. En morgen blev vi kaldt ned til flagstangen i haven. Der fortalte Marie Hansen om opstanden i Ungarn, og hvordan den blev nedkæmpet af russerne. Vi holdt to minutters stilhed i sympati med det ungarnske folk.
En gang kom en deputation fra Fredericia kaserne. Soldaterne skulle holde fest, men manglede damer. Man tillod sig derfor høfligt at spørge, om pigerne fra husholdningsskolen ikke kunne få lov til at deltage i festen.
Men Marie Hansen sagde nej! Hendes Piger skulle ikke udlånes til nogen.
Vi var til eksamen, inden kursuset sluttede. Vi fik forskellige opgaver, som skulle løses, og der var fremmede censorer til at bedømme os.
Da jeg rejste hjem, fik jeg lærerne og mange at mine kammerater til at skrive i min dagbog med opskrifter. Her er noget af det de skrev:
"Som Nutids Hjem- så Fremtids Slægt", skrev fru Marie Hansen. - Hilsenen fra Birgit Hansen lød: "Fromme, stærke Kvinder ! Det er Danmarks Mål" - Else Pedersen skrev: Sæt dig et Mål som kan fylde dig helt".
Ja, sådan skrev man dengang i poesibøgerne.
...Skolen midt i Danmark
- Landbo-Kvindernes
Fagskole, i Strib
- 10 Minutter til Fredericia
- 15 Minutter til Middelfart
- Moderne, skønt beliggende
statsanerkendt
Husholdningsfagskole
for unge Piger
Skolen tilbød:_
- 5 måneders kursus
med start 3 maj og 3 nov.
- 3 måneders kursus
i maj, nov, august og febr.
- Husjomfru-uddannelse (3 og 4 mdr.)
begyndende 3 aug. og 3 nov.
- Korte kursus i syning og i hjemmets gerning.
Husholdningsskolens elever klar til udflugt med båden kaldet "Bommerutten"