1885 - 1899 Med dampfærge 

     Middelfart Dagblad

              den 4de Februar 1886.

Overfartsforholdene ved Lillebelt. Som alt i Gaar meddelt ved Uddraget af Landstingsudvalgets Betænkning over Finansloven for det kommende Aar har Regeringen forlangt 700,000 Kr. som første Bidrag til Indretning af nye Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib; men dette Beløb har Udvalget foreslaaet at nægte, indtil der forelægges Rigsdagen nøjagtige Oplysninger om de Undersøgelser, som have fundet Sted angaaende Anlægget af en fast Bro over Lillebelt og de med saadant Anlæg forbundne Omkostninger, Fordele og Vanskeligheder. - Det fremgaar altsaa heraf, at Tanken om en fast Bro ingenlunde er opgiven, om der vel end vil hengaa lang Tid, før Planen bliver realiseret. Forholdene ere jo desværre ogsaa saadanne, at selv om Forslaget kom frem for Rigsdagen nu, vilde det som saa mange andre gode Forslag blive Offer for den ulyksalige Visnepolitik. At Anlægget af en Bro over Lillebelt vil blive af stor Betydning for Middelfart, synes indlysende, og man kan for saa vidt glæde sig over, at der ikke bliver taget fat paa de foreslaade nye Havneanlæg, da derved Broens Bygning vilde blive mere tvivlsom. Der er jo imidlertid intet andet at gjøre end rolig at afvente Begivenhedernes Gang og haabe paa bedre Tid.

             Middelfart Avis

                   den 9de Februar 1886.

-  Det ser dog næsten ud til, at vort paa Provisorier og i det Hele efter sit eget Forgodtbefindende regerende Ministerium, endnu ikke dennegang vil gaa til de med saa stor Iver tilrettelagte Udvidelser af Dampfærgehavnen ved Strib-Frederits med tilhørende Anskaffelser af ny Dampfærger, men at man maaske i en ikke altfor fjern Fremtid føler sig tvungen til at tage fat igen paa Undersøgelse om Anlæg af en fast Bro over Lillebelt. Ved de paatænkte ny Dampærgehavne vilde nemlig Vandveien, som vi tidligere have paavist, blive ikke lidet længere end nu; men ikke nok hermed, den daglige Drift af den forlængede Vandvei vilde selvfølgelig blive meget dyrere end hidtil. Der er i flere Henseender baade ved Lillebelt og Storebelt vist et paafaldende Mangel paa Fremsyn; Jernveistationen ved Nyborg er flyttet tre Gange og den ligger endnu ikke, hvor den bør ligge; det samme er Tilfældet med Dampfærgehavnene baade ved Nyborg og ved Korsør. Vi tør forudsige, at et Par Aars Isvintre vil bringe den hele Færd i Miskredit. Ved Lillebelt er der f. Ex. ved Strib kostet altfor meget baade Paa Stationen og Dampfærgehavn; begge Dele ligge paa urette Sted! Uagtet alt dette burde kunne ses af de Styrende, saa har dog de sidste 10_12 Aars Stræben gaaet ud paa at "lempe" ved det ukloge og det baade ved Storebelt og Lillebelt. Dersom Indenrigsministeren veed Besked om, hvad en Bro over Lillebelt vil koste saa er det overraskende, at noget fornuftigt Menneske et eneste Øieblik har kunnet være med til at stille Forslag om Anlæg af ny Dampfærgehavne med tilhørende ny Damp-færger til et Beløb af omtr. 1 Mill. Kr. Ministeren oplyste nemlig i Landstinget, at en Bro over Lillebelt vil koste 3 ½ Mill. Kr. Det er indlysende, at en Bro vil være at foretrække, selv om den kostede dobbelt saa meget, og det er derfor vort Haab, at man saasnart det bliver muligt ad lovlig Vei at gjennemføre større Foretagender i vort kjære Fædreland, det da vil blive Gjenstand for alvorlig Prøvelse, at bygge en Bro over Lillebelt.

     Middelfart Dagblad

               den 16de Februar 1886.

 Overfartsforholdene ved Lillebelt. I sit Svar paa Ordførerens Bemærkninger udtalte Indenrigsminister Ingerslev følgende (i uddrag):

    Maa jeg komme til Ændringsforslaget under Nr. 139, om gaar ud paa at nægte 700.000 Kr til Indretning af nye Damp-færgehavne ved Fredericia og Strib, --- Den motivering der er givet af Bevillingen, er den, at Tinget ønsker Oplysning om de Undersøgelser, der have fundet Sted angaaende Anlægget af en fast Bro over Lillebelt om de med en saadant Anlæg forbundne Omkostninger For dele og Vanskeligheder. Det er ganske rigtigt, som den ærede Ordfører udtalte, at en foreløbig Undersøgelse har fundet Sted, og jeg anser det for ønskeligt og skal være villig til at lade denne Undersøgelse føre noget videre. Jeg kan gjærne sige lidt om Spørgsmaalet strax, og det er det, at i og for sig vil der intet være til Hinder for at bygge en fast Bro over Lillebelt, hvis man skulde komme til det Resultat, at det er ønskeligt og rigtigt, hvad jeg ikke tror. Denne bro vil imidlertid ikke kunne bygges paa det nuværende Overfartssted, men matte bygges mellem Middelfart og Snoghøi altsaa det tidligere sædvanlige Overfartssted. Følgen heraf vilde blive, at Fredericia og Strib ophæves som Hovedstationer, og at en ny Banestrækning maatte bygges fra Snoghøi til Taulov Station eller der omkring. Fredericia maatte ophøre at være Krydsningsstation for samtlige tog nord, syd og øst fra, og man kom til at krydse ved Taulov. --- Som tidligere anført vedtoges Ændringsforslaget, der var saalydende: "Til Indretning af nye Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib 700,000 Kr." -- udgaar.

Middelfart Dagblad

                  den 13de Marts 1886.

DANSKE STATSBANER.

   Saalænge Overfarterne over Belterne ere uregelmæssige paa Grund af Isforholdene, indstilles Nattogene Nr. 1 og 2 paa Fyen og erstattes med Extratog, der afgaar fra Nyborg og Strib efter Ankomsten af vedkommende Skib, henholdsvis fra Korsør og Fredericia.

   Aarhus, den 7de Marts 1886.    

                   efter Ordre:  

                                             Overdriftinspektøren.

        Middelfart Dagblad

                    den 3die April 1886.

- At Ishindringerne for Dampfærgen mellem Strib-Frederits endnu i Tirsdags ikke vare overvundne kan ses af en Meddelelse til "Sttd.", hvor det hedder: Isen der i flere Dage ikke har vist sig her i Beltet, begynder atter i dag at gjøre Knuder; i selve Beltet saaes saagodtsom ingen Is, men da Dampfærgen Tirsdag Eftermiddag kom ind i Strib Havn med Iltoget, var den propfuld af Is og deriblandt en temmelig stor Isflage; Dampfærgen forsøgte flere Gange at gaa ind, men forgæves, den kunde ikke trænge Isen tilside i den snævre Havn; hvad der naturligvis ogsaa bevirkede, at den havde Vanskelighed ved at komme ind, var den stærke Paalandsvind; at naar Dampfærgen gik tilbage for at faa fart paa, blev den af Vinden ført over imod Bolværket og kunde saaledes ingen Fart faa. Da Forsøgene flere Gange vare mislykkede, blev der kastet en Bro over og de Reisende bleve landsatte; der blev nu taget fat paa at faa Isen, især den føromtalte store Isflage, ud af Havnen, en Jernstang blev dreven ned i den og hertil fastgjort nogle Tov, ved hvis Hjælp den nu blev halet saalangt ud i Havnen, at Dampfærgen kunde komme til Broklappen, hvilket ogsaa lykkedes; hele denne Manøvre medtog omtrent en halv Time og forsinkede derved Togets Afgang saameget, hvilket dog ikke havde nogen videre Følge, da Toget omtrent naaede Nyborg i rette Tid.

           Middelfart Avis

              den 26de November 1886.

 -  Der er ved den seneste Kjøreplan for vore Jernveie en Ulempe, hvis Fjernelse for Middelfart Bys Vedkommende vi tillade os at henstille til den ærede Driftsbestyrelse. Det er uheldigt for flere Kjøbstæder, at et enkelt Hurtigtog ikke standser ved deres Stationer, særlig føles det for Middelfart Beboere ved det Tog som om Aftenen Kl. 11.43 gaaer fra Odense vestefter og løber forbi Stationen her uden at standse. For Forretningsfolk, for Familiebesøgende og for dem, som i Vintertiden ønske at gaa i Theateret i Odense, er det nævnte Tog meget passende at tage Hjem med om Aftenen; men Toget farer forbi Middelfart og man er derfor næsten nødt til at vente til Kl. 2.31 om Morgenen, hvilket tog først naar Middelfart Kl. henad 4. Med Tur og Returbillet; Middelfart_Odense burde man kunne afgaa fra Odense med Toget Kl. 11.43 Aften og da nu Toget ikke holder ved Middelfart, have Ret til paa sin Billet at kjøre helt til Strib og til at tage derfra med Toget Kl. 2, hvorved man naaede Middelfart paa det nærmeste to Timer tidligere end naar man tager fra Odense Kl 2.31, der er Spild nok endda at Tid og Nattero. Som det nu er, maa man naar man alligevel benytter Iltoget, som ikke holder ved Middelfart, betale Bøde og Billet fra Middelfart til Strib og endda løse Billet fra Strib til Middelfart. Dette er meget ubilligt. Der er, forekommer det os, saagodtsom ingen Sandsynlighed for, at Nogen skulde tilegne sig nogle faa Øres Frikjørsel til Strib derved, at Reisende med Tur, og Returbillet Middelfart-Odense eller med Enkeltbillet Odense_Middelfart, gik med Toget Kl. 11.43 fra Odense, ved den antydede Indrømmelse vilde der ud vises en Velvillie mod de Reisende, som vi ere overbeviste om vil blive modtaget med Taknemlighed.

    Middelfart Dagblad

                den 8de Febr. 1887.

FORBINDELSEN OVER BELTERNE.

Det vil erindres, at der paa det Finanslovforslag, som forelagdes i Oktober Maaned, var opført store Beløb til Forbedring af Samfærdselen over Belterne. Hele Finansudvalget var imidlertid enigt om og har i Betænkningen udtalt, at det ikke kunde ventes, at den mellemrigeste Hovedtrafik vilde komme til at gaa ad Linien over Belterne, hvorfor man for Tiden ikke fandt det forsvarligt at anvende særdeles store Bekostninger paa de foreløbig unødvendige Forbedringer af denne Færdselslinie. I Henhold hertil har Regeringen nu strøget følgende Poster af Finansloven: 400,000 Kr. til Indretning af nye Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib, 175,000 Kr. til Anlæg af Reserveleje for Dampfærger ved Nyborg, 200,000 Kr. til Udvidelse af Fredericia og Strib Stationer, 200,000 Kr. til Udvidelse af Nyborg Station og 200,000 Kr. til anskaffelse af 2 nye Dampfærger over Lillebelt. Der er altsaa nu ingen Sandsynlighed for, at de kostbare Udvidelser og Flytninger af Dampfærgehavnene ved Strib og Fredericia ville blive foretagne, hvad man kun har Grund til at glæde sig over, da herved Bygningen af en fast Bro over Lillebelt ved Middelfart vilde blive skudt længere ud i Fremtiden. Ganske vist har den ny Samfærdselslinie over Gjedser ogsaa skadet Projektet om den faste Bro, men Erfaringerne derfra kunne endnu ikke godtgjøre, om det dog ikke alligevel bliver nødvendigt at faa Broen for at undgaa den længere Sørejse fra Gjedser til Warnemünde

 Middelfart Avis

                    den 12te Marts 1887.

 Under Finanslovens 2den Behandling har Indenrigsministeren leilighedsvis oplyst, at en Bro over Lillebelt havde Fremtidsudsigt for sig. Efter ministerielt Overslag vilde den koste 7 (Syv) Mill. Kr.. Denne Oplysning om Bekostningen er det vor Pligt at notere, særlig over for dem, som maaske engang, finde deres Regning ved at driste sig til at paastaa, at Overslaget er høire. Med denne Oplysning er det næsten ufatteligt, at Ministeriet nogen eneste Dag har kunnet tænke paa at lade udarbejde Planer og Overslag til ny Havneanlæg med tilhørende Dampfærger, som med alt, hvad dertil hører, vilde koste 3-4 Mill. Kr.

              Middelfart Dagblad

                           den 26 Juli 1887.

- Fra Strib skrives den 22de Juli til flere blade: I Morges afgik herfra med Tog 6, 3 nye Godsvogne til Statsbanedriften; Vognene ere ankomne fra Aarhus og bestemte til Kjøbenhavn. Det er et Slags Afkølingsvogne, bestemte til at befordre øl og andre let fordærvelige Sager i; de ere forsynede med Iskasser, og i hver Ende af Vognen findes en Isbeholder, der for hver Vogns Vedkommende rummer 20 Centner Is. Vognene der ere hvidmalede udvendig, ere byggede paa Skankas Fabrikker i Randers efter amerikansk Patent.

   Ligeledes er der i den senere Tid transporteret her igjennem et betydeligt Materiale, bestemt til Brug ved Fæstningsanlæggene ved Kjøbenhavn; saaledes ankom i Forgaars flere Vognladninger Tipvogne, og i Dag er her ligeledes ankommen to Vognladninger med Materiale til samme Anlæg.

   Ved den herværende Dampfærgehavn blev der for et Par Aar siden foretaget en større Hovedreparation ved Pæleværket; i Aar foretages en mindre Reparation ved samme, idet Bolværket i den yderste Ende af Havnen omtrent ud for den gamle Stationsbygning bliver grundig eftersét og repareret; det har nemlig vist sig at være en Del medtaget af Tidens Tand.         

       Middelfart Dagblad

                       den 8de Maj 1887.

Lillebeltsoverfarten.

 De fastansatte Matroser ved Dampfærgerne ere i den sidste Tid blevne forsynet med Huer, der mærkede "Lillebelt" med forgyldte Bogstaver, altsaa noget lignende, som i længere Tid har fundet Sted ved Storebeltsoverfarten.

        Middelfart Dagblad

                 den 18de November 1887.

- Dampfærgehavnene ved Strib have i den senere Tid været underkastede en Hovedreparation, der nu nærmer sig sin Fuldendelse. Imod Perronen og Banegaarden er Pæleværket færdigt, og der foretages i denne Tid Stenlægning ud for den gamle Banegaard. Havnemolen langs Reservehavnen er blevet grundigt efterset og repareret; derimod er det forkert, som "Nationaltiende" for nogen Tid siden meddelte, at en ny Dampfærgehavn var under Arbejde ved Strib. En saadan er vel nok paatænkt og har været opført paa Finanslovsforslagene, men der er ikke paabegyndt nogen.

           Middelfart Avis

            Onsdag den 14de Marts 1888.

Snestormen stilnede noget i Løbet af Natten til Tirsdag, det var om Formiddagen af og til klart Veir; men ved Middagstid fik vi igjen Snebyger. Vinden gik en Streg til Nord og med Bygerne blev Veiret koldere og skarpere. Udsigten til at Rydningsarbeiderne paa Jernveiene kunde begynde svandt aldeles med det paany indtraadte Snefog. Ved Stationerne langs Jernveilinien er der stadig samlet større og mindre Kolonner af Arbeidere med Skovle, som er rede til at gaa i gang med Rydningsarbeide, naar Ordre indløber, og ved Strib, Aarup, Tommerup, Odense og Nyborg holder Lokomotiver og Sneplove klare til at "gaa paa", men først naar Snefog og Fygning ophører. Forøvrigt er Alt standset paa alle Statens Jernveie i Sjælland, Fyen og Jylland, samt paa Lolland-Falster og mellem Vamdrup og Flensborg; naar dertil kommer, at Istilstanden paa Storebelt er meget besværlig, saa vil kunne skjønnes, at Udsigterne foreløbige ere daarlige. Tirsdag Formiddag Kl. 9 afgik Slæde med Postsager fra Odense til Middelfart, men der er ringe Udsigt til at kunne komme igjennem Kl. 2-3 afgik fra Middelfart en Vogn med Postsager til Odense, men der er næppe naaet længere end til noget paa den anden Side Roerslev Mølle, thi der begyndte de egentlige Vanskeligheder. Lidt over Middag kom hertil, paa Haand-Slæde, endel Postsager fra Strib og Frederits, hvoriblandt Aviser fra Mandag Morgen.

       Middelfart Avis

                       den 18de Marts 1888.

- Istilstanden i Beltet mellem Strib-Frederits er nu saaledes, at man, ifølge (Fred.Dagbl.) kan spadsere over fast Is fra Skandseodden lidt Øst for Frederits til Fyen, og det fortælles, at et Par Mænd Fredag Morgen udførte denne Vandring. Imellem Frederits Havn og Strib er der en mængde Drivis, som dog hidtil ikke hindre Dampfærgen i at udføre Dagture, om end med nogen Forsinkelse.

            Middelfart Avis

                 Tirsdag den 20de Marts 1888.

- Under den stadige Østenvind er der pakket megen Is sammen langs Kysten under Middelfart, men Beltet er her ellers aabent saa at et Dampskib let vilde kunne holde en rende aaben. Anderledes er det ved Strib-Frederits, der må Isforholdene være meget vanskelige, thi Dampfærgen sad hele Mandag Formiddag fast i Isen - Efter Meddelelse til os Mandag Eftermiddag var der til den Tid to Dampfærger fast i Isen mellem Strib-Frederits - den ene siden Kl. 10 Formiddag, og der var, tilføiede vor meddeler  udsigt til, at ingen af dem vilde kunde arbejde sig ud før mørkets Frembrud - Kl. 7 Mandag Aften berettede en Meddeler, at den isbrydende Dampfærge har kunnet gå en Gang igennem mellem Strib-Frederits og at den har hjulpet den ene af de indeklemte Færger ud af Isen i Møllebugten. For at dette forholder sig som her meddelt, tør Udg. dog ikke indestaa (som det vil ses ovenfor sad begge Dampfærger fast i Isen Mandag, den ene fra om Morgenen, den anden fra om Formiddagen) - I Middelfart Sund vilde de have klaret sig. 

              Onsdag den 21de Marts 1888.

- Veiret har siden Mandag Aften været lidt mildere; Vinden er Imidlertid næsten lige skarp fra NØ., saa der er ingen Forandring i Istilstanden, hverken paa Storebelt eller paa Lillebelt mellem Strib-Frederits, hvor Dampfærgerne have megen Besvær med at komme igjennem. I de senere Dage ere Flere gaaede over Isen fra Frederits til Fyen.

         Middelfart Avis

             Torsdag den 22de Marts 1888.

 Dampfærgeforbindelsen mellem Strib-Frederits kunde Onsdag Formiddag foregaa temmelig uhindret af Drivis. I Middelfart Sund saaes flere Seilbaade, en Seilads, som i mange Dage har været hindret af Stormen.

- Pakkeforsendelser, der skulle passere Lillebelt og Sundene under Istransport, maa ikke være større end 1¼ alen i Længden, Høiden eller Bredden, eller veie over 60 pd.

                      den 5te April 1888.

Bliver det ved at fryse nogle Dage endnu, ville vi næppe undgaa Istransport, thi baade mellem Strib_Frederits og Nyborg_Korsør er der megen Drivis, som ved nogle Døgns vedholdende Frost vil tage til i Styrke

              Lørdag den 21 April 1888.

 Heller ikke paa Lillebælt kan Færdselen endnu siges at være fri, thi Torsdag Eftermiddag ved 5 Tiden var en stor 2 - 3 Alen tyk Isflage sat ind i Stribs Havn som den aldeles havde spærret. Man havde en del Arbejde med at faa den ud, idet den med Hager og Trosser maatte varpes ud med Dampkraft.                  

                        den 2 Mai 1888.   

 Endnu i dag Onsdag var der Drivis i Beltet; der var meget deraf i Stribs Bugt, og Frederits Havn blev i Morges helt tilstoppet, saa Fiskerbaade fra Baaringvig havde møje med at komme derind - enkelte af demeblev slæbte over de 2-3 alen tykke Isblokke.

              Middelfart Avis

                         den 26de Novbr. 1889.

- Det fortælles i den senere Tid, at man omgaas med Tanken om enten en betydelig udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits eller bygningen af endnu en Dampfærgehavn, paa hvert af de nævnte Steder. Det lader saaledes til, at Tanken om en fast Bro over Lillebælt stadig skydes ud, og at Udgiften til et saadant Anlæg i vor Tid anses for alt for høj. Det indvendes stadig, at Dampfærgerne gør god fyldest, og dette kan jo heller ikke nægtes, men man synes stadig at glemme, hvilke uhyre Opsving baade Mængden af Reisende og af Gods har taget i de omtrent 25 Aar, den fyenske Jernvei har været i Drift, lige som man aabenbart ikke synes at tillægge de store Driftudgifter af et saadant stykke Vandvei tilstrækkelig Vægt. Da i 1865 Jernveien gennem Fyn blev aabnet, kunne man i et par Aar hjælpe sig med de her hjemmehørende smaa Dampbaade, »Lille Belt« og »Balder«, men nu er ikke engang tre store Dampfærger tilstrækkelige. Skal der nu bygges ny og større Dampfærgehavne, saa synes man her som paa adskillige andre omraader at være i færd med at spare paa Skillingen og lade Daleren springe. For øvrigt paatænkes det nok i en nær fremtid at gøre forsøg med at lade, saa vel Dag- som Nat-Togene, indrette for 1. og 2. Klasses Reisende et Par Salonvogne, som kunne overføres med Dampfærgen.    

Middelfart Avis

         den 17de April 1889

- I Søndags frembød Middelfart Sund et særdeles smuk skue, idet 20-30 større og mindre Skibe (Brigger, Skonnerter og Jagter) paa Grund af Stille og Modvind vare gaaende tilankers i Bugten ved Rubæks Mølle.  Samtidig var et større Antal Baade ude paa Torskefiskeri

     Middelfart Avis

        den 16de November 1890

- Det vil glæde det store reisende Publikum at erfare, at der paatænkes ret betydningsfulde Reformer paa Statsjernveiene til Publikums Bekvemmelighed. For de jysk-fyenske Jernveies Vedkommende vil der særlig blive reformeret paa Opvarmnings Omraadet, idet man agter at lade det nuværende Brændselssystem afløse af Dampvarme. For Tiden opvarmes de jysk-fyenske Jernveies Vogne paa den Maade, at der under Vognsæderne er anbragt Jernkasser med Tørvekul, hvis Glødning og Forbrænding foregaar ved Hjælp af det Lufttræk, der fremkaldes ved Toghastigheden, og som ved Luftfangere føres ind over Ildstederne. Denne Opvarmningsmetode er imidlertid af flere Grunde uhensigtsmæssig; den fordre stadig Tilsyn, og der opstaar en generende Røg, hver Gang Ildkasserne trækkes ud og ses efter; desuden er den dyr og tilmed ustadig og upaalidelig. Derfor har man nu besluttet, at opvarme Vognene ved Damp, saaledes som det sker ved de sjællandske Jernveie. Denne Methode er farefri, Varmen er mildere og kan desuden reguleres af de  Reisende selv idet der gaar en Ledning under samtligeVogne og i hvert Rum er anbragt Ventiler, ved Hjælp af hvilke Varmen kan øges eller mindskes efter Behag. Det vil ganske vist tage nogen Tid inden denne Reform fuldtud kan træde i Kraft, idet det ny System ikke kan ventes indført overalt før om omtr. 4 Aar. Men saa have de Reisende da ialtfald Noget at glæde sig til saalænge, og de ville næppe mærke Stort til, at denne Forandring til det Bedre kommer til at koste henved ½ Mill. Kr.. Pengene kunne gives ud til noget mindre Nyttig. Paa de sjællandske Jernveie vil en Reform finde Sted i Retning af forbedret Belysning. Det var egentlig paatænkt at lade Stenoliebelysningen afløse af Gasbelysning, men saa kom det frem, at man var begyndt at indføre elektrisk Lys paa udenlandske Jernveie, og saa fandt Ministeriet det rigtigt at Prøve det samme her. I Løbet at tre Fjerdingaar har man nu prøvet det elektriske Lys i enkelte sjællandske Personvogne, og det har vist sig, at naar der anbringes en Glødelampe af 8 Nærmelse’s Styrke midt i Loftet, vil man paa enhver Plads i Vognen være istand til at læse fint Bogtryk; ligeledes har man sikkerhed for, at denne Belysning er fuldstændig sikker og farefri.  (blev først indført på den fyenske bane i 1898)   

              Middelfart Avis

                Lørdag den 10de Jan.1891

 - Forholdene paa Lillebelt ere meget ugunstige. Tog 42 igaar naaede først Strib Kl. 3 Nat; Togene 49,44,57, og 50 ere ikke overførte.

 - Fredag Eftermiddag meldes: Natiltoget mellem Strib-Frederits er endnu ikke over-ført. Isbryderen "Maria" sidder fast i Isen.

 -  Lillebelt er nu fuldpakket af Is og baade Middelfart Sund og det brede Vand mellem Strib-Frederits er stoppet. Ved Strib og ved Frederits vente flere Tog paa at føres over.

 -  En stor Del Kvæg, der er bestemt til Udførsel, bliver i disse Dage opstaldet her i Byen, fordi Overfarten mellem Strib-Frederits er standset af Is.

 -  Der var sent Fredag Aften endnu ingen Forbindelse opnaaet med Jylland over Strib-Frederits. Fredag Formiddag Klokken omtr. 7½ forsøgte Dampfærgen fra Strib at naa over Beltet, men efter sex Timers frugtesløs Kamp med Isen maatte Færgen vende tilbage til Strib, uden Forbindelse med Frederits. Udsigterne ere daarlige, thi alt er tilpakket med Is (tildels "kantskruet" af Strømmen) som ikke kan gjennemseiles og ikke heller uden meget stort Besvær og Livsfare kan passeres med Isbaade. Her i Middelfart Sund er en aaben Rende fra Hindsgavls Skov til jysk Kyst lidt vest for Snoghøi omtrent der, hvor den paatænkte Bro over Lillebelt blev projekteret, men der skal vel endnu et Par Isvintre til at overtyde Magthaverne om, at en Bro over det smalle Sund længe har været en paatrængende nødvendig Opgave, mere paatrængende end meget af det bedrø-velige og unyttige Fæstningsbyggeri i og ved Kjøbenhavn. De mange Reisende som Fredag Eftermid-dag tyede hertil, fordi de ere stoppede i deres Reise paa Grund af Islæg i et 11-1200 Alen bredt Vand, ville nok undre sig og maaske (især dersom Nogen blandt dem have set Broer i England eller Amerika) dadle danske Regeringsmænds Mangel paa sund Fornuft.      

         Middelfart Avis

             Søndag den 11te Jan.1891.

 -  Det saa endnu igaar ikke ud til, at der kunde opnaaes Forbindelse over Isen mellem Strib-Frederits; den foran gjengivne Melding fra Jernveistationen om Forsøg paa ved Hjælp af den isbrydende Dampfærge og Baade at opnaa Forbindelse med Erritsøland er vel næppe lykkedes, eftersom det tilføiedes, at Forholdene ere vanskelige. Medens det nu ser saaledes ud ved Strib-Frederits, er det ganske anderledes her. Endel Reisende, som i Fredags vare med paa Dampfærgens forgæves Forsøg paa at naa fra Strib til Frederits, toge her til Byen og blev Lørdag Morgen overførte fra Middelfart til Snoghøi, hvor Forpagterens Vogn er rede til at befordre Reisende videre til nærmeste Station. Lørdag lidt før Middag toge omtr. 50 af Middelfart Søfolk fat paa at ise en Rende fra Iskanten ind til Havnen, og det saa om Eftermiddagen ud til at det vilde lykkes. De her opstaldede omtr. 150 Køer, der i de sidste Dage skulde have været overført fra Strib til Frederits, men blev stoppede af Is og som derpaa førtes hertil Byen, er det nu meningen at føre her fra til Snoghøi. Det er Køer og Kvier, som ere kjøbte paa Kjøbenhavns Kvægtorv og bestemte for Rhinlandene. I Nørreaaby stod igaar over 100 Svin, som venter paa at kunne komme over fra Strib til Frederits.

 -  Fra Middelfart Jernveistation meddeles Lørdag Formiddag Kl. 11: Isbryderen "Marie" og Baade forsøge Overgang fra Strib til Erritsø men Forholdene ere meget vanskelige.

 -  4 Efterm. meddeles fra Middelfart Jernveistation: Der er nu opnaaet Forbindelse mellem Strib-Frederits.

 -  Kl.4½ meldes fra Middelfart Jernveistation, at Iltoget fra Strib Kl. 4,10 havde ingen Forbindelse med Jylland.

             Middelfart Avis

                Tirsdag den 13de Jan.1891.

- De sidste Dage have tilhørt Middelfart-Snoghøi, med andre Ord: det gamle det forstandigste (det smalleste) Overfartssted er kommen Ære og Værdighed. Efter at nemlig siden Fredag i forrige Uge Reisende, Kreaturer og Gods vare blevne viste tilbage fra Strib-Frederits, blev allerede Lørdag Morgen endel Reisende førte herfra til Jylland, hvor Forpagteren af Herregaarden Snoghøi kjørte de Reisende videre til nærmeste Jernveistation. Den af 30-40 af Byens Søfolk i Lørdags paabegyndte Isning af en Rende fra Iskanten ind til Havnen, blev fortsat Søndag Morgen; men da dette Arbeide viste sig lovlig svært for Haandkraft, blev der standset dermed, da det viste sig, at den langs Kysten sammenpakkede Is var mere end stærk nok til at bære baade Kreaturer og Gods, og fra Kl. 10 Søndag Formiddag begyndte man at overføre af de mange (165 Strk.) Kreaturer, som vare blevne stoppede paa Grund af de uovervindelige Isforhold ved Strib-Frederits. To store Baade seilede uafbrudt med fire Stkr. Hornkvæg ad Gangen; der var god Leilighed baade hen og tilbage, saa Kreaturerne kom godt over, men det bliver dog en dyr Historie for de rhinske Kreaturhandlere, eftersom der foruden Staldpenge var sluttet Akkord om 4. Kr. for hvert Kreatur. Statens Jernveie, der havde faaet betalt Fragten for hele Strækningen fra Kjøbenhavn til Hamborg, vil dog ventelig idetmindste - tage Del i Udgifterne, eftersom det jo dog egentlig er for Meget forlangt, af private Folk skulle betale for den store Feil, der er begaaet ved at Forbindelsen mellem Fyen og Jylland ikke foregaar paa det Sted, hvor Overfarten er mulig. Vi have i den sidste Snes Aar havt forholdsvis milde Vintre (siden 1875 har man ikke havt nødig at ty til Middelfart - Snoghøi for at komme over), men det er jo ikke urimeligt at tænke, at der kan komme en Periode af en anden Art og man gjorde derfor rettest i, fra Statens Side, at træffe Foranstaltninger til, at Overfarten under Ishindringer ved Strib-Frederits henlægges til Middelfart-Snoghøi. Det blev i sin Tid sagt at en af Statens saakaldte "Sagkyndige", at Lillebelt-Overfarten var ikke saa vigtig, thi naar Overfarten paa Storebelt var stoppet af Is, saa havde det "selvfølgelig" Intet paa sig, om Lillebelt ogsaa var det. Jævnt forstandige Mennesker gjorde dengang Indsigelser mod en saadan Doktrin, men "Partiet" tog imod den og lyste Udtalelsen i Kuld og Kjøn. Is paa Storebelt er imidlertid Noget, man maa bøje sig for, det er et bredt Vand, hvor Isen dog ikke saa let pakker sig sammen som i Stribbugten og Møllebugten ved Frederits, hvad dengang blev forudsagt og senere enkelte Gange har vist sig at være indtruffet, trods den sidste snes Aars milde Vintre. Iaar er det kommet dertil i at Isen paa Storebelt ikke lægge Hindringer ivejen for en saagodtsom regelmæssig Overfart, medens Lillebælts-Overfarten ved Strib-Frederits nu i flere Dage har været dels umulig, dels meget vanskelig. Alt har maattet vente paa den "vildende Mark" (som, vel at mærke, Strib ikke blev døbt af de "Sagkyndige", der for henved 30 Aar siden dominerede og spillede va banque med den Sag, som da var oppe). Fredag, Lørdag og Søndag Stampede Reisende om derude, og det var drøie Ord, som Jernveiens Bestillingsmænd ligefra Stationsforstanderen til Lampepudseren maatte høre, fordi man ikke kunde komme over ved Strib, medens der var bekvem Forbindelse mellem Middelfart-Snoghøi. Alt synes ved denne Leilighed at pege hen paa, at man bør sørge for en saadan fremtidig Ordning under Isforhold, at Middelfart-Snoghøi ogsaa kan benyttes under Isforhold. Man maa jo nemlig mindes, at naar Korsør-Kiel og Gjedser-Warnemünde er stoppet saa er Alle, ikke blot fra Danmark, men ogsaa fra Norge og Sverige sydpaa og Omvendt, henviste til at reise gjennem Danmark. At der engang bliver ført en fast Bro over det smalle Middelfart Sund, kan der ikke være nogen Tvivl om, men indtil da bør Staten gjøre hvad der er muligt, for at holde Verden fri for saadanne Overraskelser, som dem, der nu forekommer. Endel presserende Gods (deriblandt en større sending Gjær) blev Søndag Morgen ført herfra til Snoghøi og videre, ligesom en Sending Øl fra Fæstningsbryggeriet i Frederits blev fra Snoghøi ført over til Middelfart. Med Hensyn til Forholdene ved Strib-Frederits henvises til nedestaaende Meldinger fra Middelfart Jernveistation:

  - 10. Jan., Eftm. 1,30 Saafremt Isforholdene i Lillebelt ikke forbedres ventes Isbaadstransport erklæret fra Mandag.

  - Eftm. Kl. 7,7 Tog 42 afgik 42 Min. forsent fra Strib, medhavende Tog 56s Reisende og Post fra Jylland.

  - Eftm. Kl. 9,15 Tog 45 ankom til Fredericia Kl. 6½ Eftm. Togene 170 og 173 naaede Forbindelsen med Tog 42.Første Overfart imorgen 7. Reisende, som overnatte i Middelfart ville blive afhentede med Extratog imorgen tidlig Kl. 7.

   - 11te Jan., Eftm. Kl.8,56 Ingen Overfart over Lillebelt mere i dag. Første Overfart imorgen tidlig Kl.7½. Reisende, som overnatte i Middelfart afhentes af Extratog Kl. 6½.

   - 12te Jan., Fmd. Kl. 10,50 Isbryderen maatte retournere til Strib og søger nu at landsætte ved Erritsøe, Extratog følger efter Tog 54, saafremt Færgen ikke naar dette Tog.

    - Fmd. Kl. 11.25, Tog 54 afgik 17 Min. for sent fra Strib uden Forbindelse med Jylland.

    - Først Søndag Eftermiddag lykkedes det Dampfærgen at komme gjennem Isen mellem Strib og Frederits. Iltoget fra Kjøbenhavn, der var forsinket en Timestid, blev med stor Møie ført over.

   - Søndag Eftermiddag laa megen Is udfor Strib. Længere ude i Beltet holdt sig en Rende, som Isbryderen havde frembragt ind til Frederits.

    - I Lørdags skal en 15 aarig Dreng være druknet, da han vilde gaa over Isen fra Frederits til Strib.

                Middelfart Avis

                Tirsdag den 22de April 1891.

- Der arbeides i denne Tid paa at indlægge elektriske Lys paa Dampfærgerne over Lillebelt. Paa Dampfærgen "Hjalmar" er Anlægget færdigt til at tage i Brug. I Torsdags Aftes var der første Gang tændt til Forsøg, og det viste sig at give et stærkt, klart og roligt Lys, der fuldstændigt tilfredsstillede de Fordringer, der kunne stilles. Paa hver af Dampfærgerne bliver der, ifølge "Fs.sttd.", anbragt to Blus, et for og et agter Kommandobroen, foran Enden af Overbygningen over Hjulkassen. Paa Dampfærgen "Ingeborg" arbeides der ligeledes i disse Dage paa at indlægge det elektriske Lys. Stolperne, hvortil Blussene skulle anbringes, ere allerede fastgjorte paa deres Pladser, og endel af Ledninger er lagt saa det vil ikke vare mange Dage, før begge Dampfærger vilde kunne benytte de elektriske Lys.

Middelfart Avis

                              den 7de Mai 1892

   Kongen af Sverige Norge kom Fredag Middag gjennem Fyen med et Extratog, der kun bestod af to kongelige Salonvogne.

Kongen, der reiser under Navnet Greve af Haga, ledsages af den svenske Minister i Kjøbenhavn Greve Beck-Friis.

    Ved Strib blev Kongevognen ført ud paa Færgen ,,Ingeborg" , der ikke medtog de Reisende, som vare komne forud. Disse maatte vente indtil Færgen havde overført Kongen.

   Kongen gik tilfods til Stationen i Frederits, hvorfra Majestæten sammen med Trafikinspektør Hansen, Konsul Rasmussen m. Fl. spadserede lidt ud til Volden.

    Der maatte nemlig i Frederits gjøres et lille Ophold indtil Hurtigtoget sydfra Kl. 2.50 var kommet ind. Kl. 2,51 løb Extratoget sydefter til Biarits i Frankrige, hele Veien med samme Salonvogne med svenske Jernveiembedsmænd.

Middelfart Avis

den 14de Juli 1892

- I Mandags foretog et stort Antal af Stribs Beboere S otmtr. 60 Voxne og Børn S en vellykket Udflugt til Munkebjerg med Dampbaaden „Lillebelt ", som de leiede i Frederits.

          Middelfart Avis

                        den 1ste Novbr.1892.

- For et Par Dage siden døde efter længere Tids Svagelighed en af dem, der viste deres Menneskeværd ved i en lang Aarrække at holde trofast ud i en beskeden, men ofte megen ansvarsfuld Stilling, nemlig Arent Emil Gamsøe, som i over 25 Aar var Bromand ved Dampfærgen paa Strib ...........

             Middelfart Avis

                       den 7de Mai 1893.

 -  Under en fra Vends Herreds Extraret indanket Sag tiltales Carl Strib. for Overtrædelse af Straffeloven §100, jfr §98 og Frd. 5te Mai 1847 §7. Ved de af den ved Vogterhuset Nr. 48 mellem Middelfart og Strib afgivne edelige Forklaringer maatte Tiltalte, trods sin Benægtelse, ans'es overbevist om den 9de Februar d.A. at have gjort sig skyldig i følgende Forhold: Da de nævnte Personer opdagede, at to Led, der vare anbragte hvert paa sin Side af en i Nærheden af Vogterhuset indrettet Overkjørsel over Statsjernveien, og da der var et Extratog ivente, gik de hver til sin Side af denne for at lukke Leddene. Tiltalte stillede sig da iveien for Ledvog-terens Hustru for at                            ►

formene hende at lukke, og da hun desuagtet vilde gjøre dette, slog han hende med en Stok, kastede hende om og tilførte hende derefter nogle Slag med Hænderne, Manden kom hende nu til hjælp, og da han vilde trække Tiltalte bort, slog Tiltalte ogsaa efter ham med Stokken, men da Ledvogteren derefter paa sin Side slog fra sig med en Stok og Lygte, som han havde i Haanden, lykkedes det at bringe Tiltalte til Rolighed.

    Ved Underretsdommen var Tiltalte anset efter Straffelovens § 100 med simpelt Fængsel i 5 Dage samt efter Forordningen 5te Mai 1847 §7 med en Bøde af 16 Kr. til Vends Herreds Politikasse.

   Overretten forhøiede, ifølge "Fs.Tid." Straffen af simpelt Fængsel til Fængsel paa Vand og Brød i lige Tid, men stadfæstede forøvrigt Underretsdommen.  ■

          Middelfart Avis

       den 22de August 1893.

- Mandag Formiddag kom 25de Bataillon med Extratog fra Nyborg til Strib (omtr. Kl. 11).

    Bataillonen gik strax ombord i Færgen til Frederits hvorfra Marchen strax begyndte over Bredstrup i Retning mod Pjedsted

            Middelfart Avis

               Torsdag den 12te Oktober 1893.

- Et Par Reisende, formentlig Ægtefolk, kom, iflg."Fs.Tid." i Mandags med Middagsfærgen til Nyborg paa Gjennemreise, fra Slagelse til Hadsund over Randers.

   Over Storebelt vare de, der ikke tidligere havde tilbagelagt nævnte Strækning, imidlertid komne i Samtale med andre Reisende og paa Forespørgsel om, hvor de skulle "skifte", blev der svaret, at naar de saa Vand, skulde de staa ud.

   Ved Ankomsten til Middelfart opdagede de imidlertid Vand og antog derfor at det var Tiden at staa ud. Efter at de vare komne ud og Toget var kjørt, oplystes de om, at det var for tidligt, og da næste Tog ikke skulde standse i Middelfart, besluttede de sig til at gaa langs Stranden til Strib.

   Men ved Ankomsten hertil seilede Færgen efter Exprestoget ud af Havnen, saa nu vare gode Raad dyre.

   For gode  Ord  og  Betaling   opdreves imidlertid en Fisker, der var villig til pr. Baad og seile dem til Frederits, og ved Jernveiens Imødekommenhed blev Frederits Station underrettet om, at de Reisende vare underveis, og da Vinden var god, naaede de i god Tid Toget nordpaa.

Middelfart Avis

                    den 30te Januar 1894.

- Natten mellem Lørdag og Søndag vare Iltogene her i Fyen omtr. en Time forsinkede, vel nærmest paa Grund af det stormfulde Veir over Storebelt og paa Grund af, at det Extratog, hvormed det svenske Kronprinsepar reiste fra Kjøbenhavn til Tyskland, var omtr. en Time forsinket inden det naaede Strib.

   Dampfærgen, der overførte Iltoget fra Frederits til Strib, maatte ligge stille i Beltet uden for Strib henved en halv Timestid for at vente paa Dampfærgen med de høie Reisende vilde forlade Stribs Havn og gjøre Plads.

            Middelfart Avis

                       den 20de Juli 1894.

- Jernveienes Bestyrelse har ved sine Fri-Reiser vakt en Reiselyst, der nok skal vise sig gavnlig baade for de Unge og for Jernveiene selv.

   Vi nytte Leiligheden til at oplyse, at der den første Ferieuge kom et meget stort Antal Børn fra Kjøbenhavn ud i Landet - en Dag førte Færgen over Lillebelt 1500, en anden Dag 1900 Børn.

   Baade de 1500 og de 1900 kom hver med sit Tog, og Togførere og Konduktører havde havt meget strenge Dage med at tilse de Smaa.        

              Middelfart Avis

                       den 12te Juli 1894.

- Da Iltoget Lørdag Middag kom til Strib Dampfærgehavn, opskræmmedes de Reisende, ifølge "Fs.  Av.", ved Spørgsmaalet: "Er der ingen Læge med Toget?" og samtidig bar Konduktørerne en Mand, der tilsyneladende var mere død end levende ombord, for at lade ham føre til Frederits, hvortil der samtidig telegraferedes, for at en Læge kunde være tilstede ved Færgens Komme, skjøndt det ikke saa ud til, at den syge kunde leve saalænge.

   Det lykkedes imidlertid en Herre fra en af de fynske Byer, der var ombord i Færgen, ved hjælp af nogle Draaber at faa Liv i den Syge, som ved sit Komme til Frederits var i tilsyneladende Bedring.

   Man mente, at den Reisende, der - saavidt det vidstes - hørte hjemme i Ribe, havde faaet Solstik.

              Middelfart Avis

                 den 22de December 1894.

   Der var som igaar omtalt, et stort Følge, der i Onsdags (den 19de ds.) fulgte og bare den gamle Hædersmand, Dbmd. Lorents Jørgensen af Røile til sit sidste Hvilested paa Veilby Kirkegaard.

    Han deltog i Krigen 1848-50; i mange Aar var han Færgefører mellem Middelfart og Snoghøi; han boede dengang ved Snoghøi, hvorfra han saa senere flyttede til Middelfart, hvor han boede nogle Aar.

    I Krigsaaret 1864 var han Færgefører og seilede meget mellem Middelfart-Snoghøi og Frederits-Strib.

    Dengang skete det en Dag, at alle Færge-folkene (efter 3-4 Dages uafladelig Seilads) vare blevne saa udmattede og søvnige, at de ikke kunde mere. Kommandanten i Frederits (det var under Rømningen og Bombardementet, da Indbyggerne med Koner og Børn søgte at komme bort ) bad Færgefolkene om at seile endnu en eneste Gang, men de svarede alle Nei med Undtagelse af Lorents Jørgensen, der svarede, at han nok kunde gjøre e'n Tur til, og han førte saa Færgen over endnu engang. For denne Iver og Daad fik han saa Dannebrogmændenes Hæderstegn. Hans Minde vil leve! (uddrag)

            Middelfart Avis

                den 12de Februar 1895.

- Trafikinspektøren melder: Paa Grund af Isforholdene finder ind til videre ingen Overfart Sted mellem Kl. 6½ Eftermiddag og Kl. 6 Formiddag.

               den 13de Februar 1895.

- Isbryderen sidder siden Kl. 11 (d. 12,2.) fast i Isen ud for Strib Odde. Den ventes ikke løs før Tirsdag Aften. Der gøres forsøg med Isbaade fra Frederits Havn til Strib. De Reisende, som have ligget ved Strib, føres til Middelfart Tirsdag Aften, hvor fra de afgaar Onsdag med Ekstratog til Strib for at nå første Overførsel.

               Middelfart Avis

                      den 26de Februar 1895.

- Endel af Isen i Kattegat har ved Tøveiret løsnet sig og foraarsage en stærk Isdrift, som har været til Hindring for Beltoverfarterne. Iltoget Søndag Eftermiddag fra Kjøbenhavn var meget forsinket over Storebelt og kom først til Middelfart Kl. 5. Da Toget kom til Strib, viste det Sig umuligt at overføre de Reisende, da Dampfærgen sad fast ude i Beltet.

   De Reisende returnerede derfor til Middelfart, hvor de toge ind paa de herværende Hoteller.

   Først Mandag Morgen kom færgen ved indtraadt Strømskifte fri af Isen og seilede til Strib. Af Mangel paa Proviant havde den maattet sende en Isbaad iland efter Fødevarer.

   Isbryderen med Tog 64 sidder endnu (Søndag Aften) fast i Lillebelt 

           Middelfart Avis

                 den 28de Februar 1895.

- "En Reisende" skriver følgende i "Fyens Tidende" for Tirsdag:

   Søndag Aften ankom vi til Frederits hvor vi gik ombord for at blive ført over til Strib. Efter en halv Times Seilads sad vi fast, og det tog 13 (tretten) Timer inden vi naaede over.

   Vi var omtrent 100 Mennesker ombord. Det eneste, der kunde faaes at spise, var Beskøiter og tør Skinke, og Beholdningen heraf slap hurtigt op. Af Drikkevarer kunde foruden lunken Vand kun faaes Vin og Kognak, hvilket var saa meget mere ubehageligt for mig, som er Afholdsmand.

Vilde det virkeligt være et urimeligt Forlangende at stille Statsbanernes Bestyrelse , at den under saa extraordinære Forhold sørgede for, at der var Restauration ombord.

            Middelfart Avis

                       den 17de Mai 1895.

    For et Par Aar siden gaves der Tilladelse til at Cykler maatte medtages som Reisegods paa Statsjernveiene.

   Derimod havde Dampskibene hidtil taget Fragt.

   Nu har dog det forenede Dampskibsselskab givet Til-ladelse til, at reisende Cyklister kunne faa deres Maskiner befordrede gratis med Skibene paa indenlandske Ruter undtagen mellem Kjøbenhavn og Helsingør.

             Middelfart Avis

                         den 15de Juni 1895.

- Om den Omstændighed, at Færdselen over Lillebælt i de senere Aar stedse er bleven større og større, og at man derfor nu for Morgen-Eksprestogenes vedkommende har sat to Dampfærger i gang, skriver »Aftenbladet«, at det er en Kendsgerning, at Stationerne ved Strib og Frederits er aldeles blokerede af Gods, som man vanskeligt i rette Tid kan faa over Bæltet med de Befordringsmidler, man har ved Haanden. For faa Aar tilbage undersøgte man Forholdene for Anlægget af en fast Bro over Lillebælt, og man fandt, at en saadan meget let for en ikke uhyre Sum kunne bygges. Den skulle da udgaa fra et Punkt vest for Middelfart og Snoghøj, og man har planlagt en Hængebro, der, kan naa over det omtrent 1.000 Alen brede Bælt. De ledende Mænd inden for Jernvejsadministrationen stiller sig velvillig til Tanken. Rejsen til Jylland og Tyskland ville forkortes betydelig med en Bro, og da Tid er Penge, saa ville ogsaa det være et Moment, som turde komme i betragtning ved overvejelserne af bygningen af en Bro over Bæltet. I længden vil man ikke kunne med Dampfærgen. Tiden kræver hurtigere Befordringsmidler.

           Middelfart Avis

                      den 29de Mai 1895.

- Cirkus Busch, der har et Personale paa 350 Herrer og Damer, samt 160 Heste, passerede Tirsdag Formiddag med Extratog Middelfart Station paa Veien til Kjøbenhavn.

  Middelfart Dagblad

            den 29de Febr. 1896.

- Eksamen ved Statsbanerne. Den af Statsbanernes Overbesty-relse nedsatte Eksamenskommission afholder i disse Dage under For-sæde af Trafikchef Møller for det jydsk - fynske District Eksamen over en Del Konduktører og Pakmestre, der staar for tur til Avancement henholdsvis til Pakmestre og Tog-fører. Eksamen afholdes i Strib i den derværende ældre Stationsbygnings Lokaler.

Middelfart Dagblad

             den 10de Marts 1896.

Lillebælt var i Lørdags i stærkt Oprør paa Grund af den Vold-somme Storm. Bølgerne skyllede uafladeligt over Dampfærgens Dæk mellem Strib og Fredericia, og en særlig nærgaaende Sø slog endog en af Ruderne ind i Postvognen paa Iltogsfærgen om Eftermiddagen.

Middelfart Dagblad

        den 22de Juni 1896.

Dampbaaden "Lillebælt"

afgaar Onsdagen den 24de

(St. Hansdag) til Baaring Skov

 i Anledning af Festen.

Afgang fra Middelfart Kl. 12,

fra Stribs nordre Bro

Kl. 12½ Eftermiddag.

- Retur fra Baaring Skov

Kl. 11 Aften.

         Middelfart Dagblad

                       den 11te Juni 1896.

Overfarten over Lillebælt. Da Antallet af rejsende gennem Fyn og Jylland vokser Dag for Dag, have Statsbanerne i disse Dage ordnet Færgefarten paa Lillebælt saaledes, at der i Stedet for een anvendes to Færger til at overføre Middagstogene fra Fyn til Fredericia . Den ene afgaar straks med alle Passagererne, medens den anden udelukkende anvendes til at overføre Post- og Bagagevogne og afgaar nogle Minutter senere, naar Omlæsningen er tilendebragt og Vognene satte om Bord.

   Denne Ordning yder de rejsende den Fordel, at Opholdet i Fredericia bliver forlænget med adskillige Minutter, ligesom Pladsen om Bord i Færgen bliver langt mere bekvem og rigeligere.

       Middelfart Dagblad

                    den 7de November 1896.

Fra Lillebæltsoverfarten.

     En af Dampfærgerne paa Lillebælt paasejlede Natten til i Torsdags paa Grund af Højvande og Strømhvirvel den ene Side af det nordre Færgeleje i Fredericia.

   Da Højvandet var saa betydeligt, har Dampfærgen ikke kunnet tørne mod den med Buffer forsynede svære Bjælke, der ellers er bestemt til at tage Stødet af, men har ifølge af "Fred. Av." ramt langt højere oppe paa Bolværket, der - forresten mærkelig nok - ikke er beregnet paa at modstaa et saadant Tryk, hvorfor nogle af de opstaaende Bjælker knækkede. 

-                          Middelfart Dagblad

                                 den 14de Novbr. 1896.

Lillebæltsoverfarten

Der skrives i Torsdags fra Strib til "Fs.Tid":

   Skibsinspektør Elmqvist og Maskiningeniør Prior i Søfarts-forvaltningen inspicerede i Dag Færgerne ved Lillebæltsoverfarten samt Isbaadsmateriellet. Der er has Skibsbygger Jacobsen, Kolding, bestilt 8 ny Isbaade, hvoraf de 4 ere leverede; de ny Baade skulle stationeres i F, men faa dog foreløbig Station paa Strib, indtil der i F bliver opført et Hus til dem.

   De 8 ældre ville forblive til Stadighed paa Strib, saa der altsaa vil blive 8 Baade paa hver Side Bæltet.

 Middelfart Dagblad

          den 16de Novbr. 1896.

Rettelse. Det beror paa en Fejltagelse, naar i Meddelelse i vort sidste Nr. om Lillebæltsoverfarten staar, at de 8 ny Isbaade ere bestilte hos Skibsbygger Jacobsen i Kolding, idet Bestillingen udføres af Skibsbygger Christensen, tidligere boende ved Teglgaard.

     Middelfart Dagblad

               den 23de Oktober 1897.

Den faste Bro over Lillebælt.

           Under Finanslovens foresatte Behandling udtalte Indenrigsministeren i Møde i Gaar, at det var Trafikken mellem Jylland og Øerne, som man ikke kunde overkomme, og her maatte vi en Gang komme til en fast Bro over Lillebælt.

   Det er glædelig at høre, at der nu i Ministeriet er Stemning for at Bygge en saadan Bro. Trafikken er nu vokset saa betydelig, at der gennemsnitlig overføres 200 Vogne i Døgnet over Lillebælt, og det er selvindlysende, at en saadan Trafik - der desuden stadig vokser ikke vedblivende kan besørges tilfredsstillende med Dampfærger. Den eneste fornuftige Maade at ordne Sagen paa er derfor at bygge en fast Bro. Terrainvanskelighederne ere ikke større, end at de kunne overvindes, og det hele er egentlig kun et Pengespørgsmaal; men ogsaa i den Henseende vil det sikkert vise sig, at det i Længden er den billigste Ordning, ligesom det under Isvintre er den eneste, der yder fuld Sikkerhed. Færgerne kunne der vel blive Brug for andet Sted - Gid det da ikke maa vare alt for længe, før man fra Ord gaar over til Handling.

Middelfart Dagblad

                       den 2den Marts 1897.

Færger jubilerer. Den 1ste Marts er det 25 Aar siden, den første Dampfærge sattes i Gang her i Landet. Det var "Lillebælt", der gik over Bæltet af samme Navn  ...........

                     den 4de Marts 1897.

  Lillebæltsoverfarten. I Anledning af Jubilæet i Mandags havde Søfartschefen sendt Officere og Funktionærer her en anerkendende Skrivelse.

  Blandt Personalet, som var ved den første Overfart, er her endnu Kaptajn Nielsen, Broformand Christensen og Fyrbøder Larsen i Fredericia samt Broformand Svendsen, Strib.

      Middelfart Dagblad

                  den 11te November 1897.

    En ny Køreplan tænkes ifølge " Fred. Av." iværksat omkr. Maj n. A.

Som noget væsentligt skal nævnes:

    Nat Iltoget dubleres over Fyn. Af disse vil dog kun et i hver Retning komme til at standse ved det samme Antal Stationer som de nuværende de tvende andre standse kun i Odense....

    I Anledning af den paatænkte Foranstaltning vilde det være nødvendigt til Overførsel af Nattogene at benytte alle tre Færger over Lillebelt, hvilke allerede i indeværende Sommer temmelig hyppigt har været Tilfælde paa Grund af de store Kvantiteter af Fisk og fersk Kød, der befordres pr. Bane til Hovedstaden.

      Middelfart Avis

                   den 6te Marts 1898

- Under den stadig tiltagende Færdsel over Lillebelt har det vist sig, skriver Inden-rigsminister Bardenfleth i sin Indstilling til Finansudvalget, at det ikke længere er muligt at udføre denne Færdsel paa fyldestgjørende Maade ved Hjælp af de nuværende Transportmidler. En fuldtud tilfredsstillende Ordning af disse Forhold vil forméntlig kun kunne opnaas derved, at Dampfærgeforbindelsen afløses af en fast Broforbindelse. Anlæget af en saadan Bro og de dermed i Forbindelse staaende særdeles betydelige Jernveiforlægninger paa begge Sider af Beltet ville imidlertid efter Sagens Natur strække sig over en Aarrække, og det vil derfor være nødvendigt at træffe midlertidige Foranstaltninger til Afhjælpning af de til de nuværende Over-fartsforhold knyttede Mangler. Til Belysning af den Trang, der allerede nu er tilstede, skal man oplyse, at efterat Færgeleierne ved Frederits og Strib i Driftsaaret 1890S91 vare blevne fordoblede, er Godstransporten over Lillebelt i Løbet af fem Aar stegne til over det dobbelte. Paa visse Tider af Døgnet er man allerede nu naaet til Grændsen for de bestaaende Anlægs Ydeevne, og særlig har Utilstrækkeligheden af de tilstedeværende Anlæg været følelig, forsaavidt angaar Transporten af let fordærveligt Gods, der kommer til Frederits Nord og Vest fra og skulle sendes videre med Toget over Fyen. Til Bestridelse af Nattrafikken fra Jylland til Fyen er det saaledes nødvendigt at have tre Færger i Tur paa en Gang over Lillebelt, idet der nemlig, samtidigt med, at to Færger, der skulle overføre Natiltoget fra Kjøbenhavn. ligge i Færgeleierne ved Strib, maa expederes en 3die Færge fra Frederits til Strib med Ilgodsvogne, der skulle befordres videre over Fyen med det senere mod Øst gaaende Tog. Denne Færge, til hvis Modtagelse der i Strib ikke haves Plads, maa, som Forholdene nu ere, udenfor Havnen, altsaa uden nogensomhelst Dækning, afvente Udseilingen af en af de i Strib henliggende Færger, forinden den kan løbe ind i Havnen. I sigtbart Veir afføder dette Forhold ingen Fare, men kun en iøvrigt unødvendig Forsinkelse; men ved Vintertid, hvor Storm og Taage kan ventes, er Forholdet med Skibenes Krydsning umiddelbart udenfor Strib Færgehavn saa faretruende, at man i indeværende Vinter har fundet det uforsvarligt at bevare dette Forhold, men sét sig nødsaget til hélt at inddrage denne Færgetur. Dette medfører, at i hvert Fald endel fordærvelige Varer komme en Dag senere til det kjøbenhavnske Marked, end det ellers vilde kunnet ské. For at kunne undgaa disse Ulæmper er det nødvendigt, at Færgeanlægene i Strib øges med endnu et Færgeleie med tilhørende Sporforbindelse. En saadan Udvidelse af Færgeanlægene i Strib kan kun ské ved Anlæget af et helt nyt Bassin udfor den nuværende Færgehavns vestre Side og paatænkes det samtidigt at give det ny Havnebassin en saadan Størrelse, at det i samme kan skaffes Plads til Anlæg af et Reserveleie for Overfartens Skibe, hvortil der er stor Trang. Af Hensyn til, at Dampfærgerne tænkes foreslaaet afløst af en Bro over Lillebelt, foreslaas det, at Anlæget gives en saa midlertidig Karaktér, som Forholdene tilstede, og man har særlig tænkt Anvendelse af Murværk indskrænket saa meget som muligt. I Forbindelse med Anlæget af Færgeleiet maa Spornættet paa Strib Station udvides. Udvidelsen vil dels bestaa af de i Anledning af det ny Færgeleie fornødne Rangérspor, dels i Tilveibringelse af forbedrede og forlængede Adgangsspor til det vestligeste af de nuværende Færgeleier tilligemed Anlæget at en Perron langs Sporet til dette Færgeleie samt i en Forlængelse af Stationens Hovedspor. Endvidere paatænkes en mindre, særdeles ønskelig Udvidelse af den nuværende Ventesalsbygning, og ved de ældre Færgeleier foreslaas opført en mindre Bygning, indeholdende Opholdsrum for Brofolkene og Lamperum. Udgifterne ved samtlige Arbeider ville udgjøre 235,000 Kr. foruden det til den fornødne Arealerhvervelse medgaaende Beløb, der foreslaas afholdt af Kontoen til Erstatning for Tab og Skade ved Jrnvei- og Havneanlæg; Udgiften bør fordeles paa to Finansaar, for iaar foreslaas 117,550 Kr.

            Middelfart Avis

                             den 14de Juni 1898

- I det sidste udkomne Nummer af det engelske Fagskrift "Engineering" findes en Artikel, der beskæftiger sig med den Opgave, Statsbanerne i Øieblikket ere ifærd med at løse: En Bro over Lillebelt, der skulde træde istedetfor det meget mangelfulde Færgevæsen, der nu findes mellem Strib og Frederits, mangelfuldt, fordi det ikke kan besørge den stadig voxende Trafik. Problemet er paa Grund af lokale Omstændigheder særdeles vanskeligt, og forskjellige Projekter ere allerede blevne forhandlede. Længden af Broen vil blive omtr. 4,500 Fod med en Høide over Havets Overflade paa 130 Fod. Man har endnu ikke fastsat Antallet af Piller, men efter Planes vil der blive 4-6 i hver Række. Vægten af Broen bliver omtr. 30 Mill. Pd. Hele Anlæget (tillands og Vands) vil koste nogle Mill. Planen ventes at vil blive inddraget i den kommende Rigsdagssamling, men selv om Rigsdagen bevilger Pengene, vil man dog ikke kunne komme til at kjøre over Lillebelt før ind i næste Aarhundrede, thi Bygningen af Broen vil tage en 3 - 4 Aar.

Middelfart Avis

                  den 15de Mai 1898

- I Statsjernveianlægenes Kontorer arbeides der for Tiden paa Udarbeidelsen af Planer for Broen over Lillebelt. To Tegninger ere, ifølge "Dbg.", saagodtsom færdige, og i Løbet af Sommeren ville Tegninger o.s.v. foreligge fuldt færdige.Bygningen af denne mægtige Bro, som kommer til at hvile paa to Piller i Vandet med meget vide Buer, vil da antagelig, saafremt Rigsdagens Samtykke der til gives, blive udbudt til Konkurrence.

         Middelfart Avis

                  den 16de Juli 1898

 -  I Onsdags vare Befuldmægtigede for Statsjernveiene, d’Hrr. Trafikchef Vestergaard fra Aarhus og Baneingeniør Larsen, Frederits, assisteret af en Landinspektør fra Kjøbenhavn, i Strib for at forhandle med Lodseierne om Kjøb af det til det ny Færgeleie fornødne Areal. Konsortiet fik for et Stykke Jord, et Hus og en Aalegaard 9,100 Kr. Enkefru Schmit 250 Kr. og Smed Mogensen som Fæster 100 Kr. Der forventes snart at paabegyndes paa Arbeidet. Et Par Skibsladninger Tømmer ville snart blive førte til Strib.

  Middelfart Venstreblad

                 den 26. Juli 1898

Strib 3die Færgeleje. Ved Licitationen den 30te Juli over Udførelse af Arbejderne ved et 3die Færgeleje ved Strib blev, efter hvad "Sorø Amtstid." erfarer, d’Hrr. Entreprenører Fr. Johansen & Saabye lavestbydende med 99,700 Kr. Det næstlaveste Bud var fra d’Hrr Melchior og Monberg paa 105.800 Kr.

                   den 7. August 1898

Anlæggelsen af det nye Dampfærgeleje i Strib er overdraget Entrepenør Johansen & Saabye. Deres Tilbud lød paa 99,700 Kr.

                   den 29. August 1898

Strib Færgehavn. Store pommerske Bjælker og Tømmer til den ny Færgehavn ved Strib udlosses i disse Dage fra en tysk Bark.

      Middelfart Venstreblad

                    den 9.September 1898

Færgefarten ved Strib. Man er nu stærkt i Færd med at nedramme Pæle ved det ny Færgeleje ved Strib, samtidig med at Dampsandgraveren fra Esbjerg arbejder i Dybet med en Færdighed, der er aldeles forbavsende.

At der arbejdes paa Foretagenet med al mulig Kraft, er let forklarligt, naar man hører, at for at besørge Trafikken ved de gennem-gaaende Iltog om Natten, er tit alle 3 Færger paa Tur over Bæltet samtidig.

                          den 14. September 1898

 -  Fra Strib Meddeles, at de Rejsendes Tal i denne Sommer er 50 Pct. Større end i Fjor - og dog har Sommeren ingenlunde hørt til de gunstigste. Funktionærerne ved Strib har derfor haft et strengt Arbejde med stort Ansvar. Nu venter man lidt Lettelse til næste Aar, naar den nye Dampfærgehavn bliver færdig, thi saa kan man faa endnu en Perron til Vognenes Ekspedition. Det bliver dog ikke Tidssvarende, før Broen kommer !

Middelfart Venstreblad

               den 14. September 1898

- Samtidig med bygningen af de nye Færgelejer i Strib vil der foregaa en betydelig Omlægning af Spor og Stationsplads, ligesom Signalhuse med Bloksystem vil blive indrettet saaledes at Dobbeltsporet fra Nyborg, til hvilken Tegningen med samtlige der til hørende Opmaalinger er gjort færdig i indevæ-rende Sommer, kan føres ind uden videre Udvidelse. Dobbeltsporet vil blive ført helt ind til Kauslunde Holdeplads

      Middelfart Avis

               den 6. Oktober 1898

I hvilken Grad Færdselen af Rejsende er tiltaget, fik man i Gaar (Lørdag) et yderligere Vidnesbyrd om ved at se de to Eksprestogs Afgang med Færgen over Lillebælt. Overtaget havde de hjemsendte Soldater, af hvilke der alene fra Odense medfulgte 4S500, men der var ogsaa - som altid forud for en Helligdag - en stor Mængde andre Rejsende Damer og Herrer. Damp-færgen, som overførte de to Eksprestog, var derfor stuvende fuld.        

  Middelfart Avis

    den 8. November 1898.

   Arbejdet med den store Muddermaskine ved anlægget af den nye Færgehavn har i den sidste Tid ligget stille, grundet paa et Brud paa Maskinen, samt fordi man afventer Ankomsten af nogle store Pramme til at føre Opmudringen ud paa Søren. Da Havnen imidlertid først skal være færdig næste Efteraar, har man jo Tid til at tage den med Ro.

  Middelfart Avis

       den 22 December 1898

    Det hedder i Tillægsbevil-lingsloven bl.A.: Overførsel af Vogne over Lillebælt er i Fi-nansaarets første 7 Maaneder steget med over 700 Vogne pr. Maaned ! Denne uventede store Stigning har forøget Rangeringsarbejdet paa Frede-ricia og Strib Stationer saale-des, at Personalet fra 1. December 98 har maattet forøges med 2 Trafikassistenter og 10 Stationskarle samt 3 Lokomotivførere. Da man des-uden har modtaget en Del nye Rangeringslokomotiver har det været at forøge Fyrbødernes Antal med 9 o.s.v., o.s.v. Det bebuede Regeringsforslag om en fast Bro over Lillebælt synes da udsprungen af en mere og mere uafviselig og tvingende Nødvendighed

 Middelfart Avis

    den 21de Januar 1899 Trafikken over Lillebælt. Som et Vidnesbyrd om, hvor stærk Trafikken over Lillebælt fra Aar til Aar forøges, kan vi anføre, at Juletrafikken denne Gang har været ca. 10 pCt. større end Aaret forud, samt at der i Januar Maaned d.A. er overført ca. 1,200 flere Vogne end Januar i Fjor eller ca. 40 flere pr. Dag. I Januar 1898 overførtes ca. 5,900 Vogne, i Aar er overført 7,200 Vogne. Det største Antal Vogne der hidtil er overført i en Maaned, er godt 8,000. Det vil altsaa ses, at man allerede i Januar, skønt denne Maaned langt fra bringer den største Trafik, i betænkelig Grad nærmer sig Maksimum af den befordrede Vognmængde.

Middelfart Venstreblad

             den 25. November 1899

   Med Dampfærgerne over Lillebælt er der i Finansaaret 1898-99 befordret ca. 100.000 flere Rejsende i 1897 S 98 var Tallet paa de Rejsende 340,000. I 1898 S 99 436,900. Samtidig er Godstrafikken forøget med ca, 45,000 Tons. I 1897 S 98 befordredes 194,426 Tons. I 1898 S 99 242,042 Tons. Indtægterne af Personbefordringen er kalkuleret til 99,600 Kr. af Gods til 111,300 Kr. og for Postens Befordring 10,00 Kr. Det bliver i alt 220,900 Kr., medens Udgiften har været 177,214 Kr. eller 4 Pct. Af ca. 4½ Mill., hvor til saa endvidere kommer hvad der medgaar til fornyelse af det kostbare Færgemateriel, hvilket ikke er Smaaskillinger, samt til Anlæg af ny Færgeleje o.s.v.

   Færgerne over Lillebælt har i Finansaaret 1898 »« 99 udført 10,368 Rejser eller gennemsnitlig 28,4 Rejser pr. Dag. Det er 3 Gange saa mange Rejser, som Færgerne over Storebælt har udført.

       Middelfart Venstreblad

                     den 24. September 1899

   Ret hurtigt har vi faaet Bekreftelse paa vor Paastand om, at det var i høj grad urigtigt, naar Fredericia Byraad i sin Skrivelse til Inden-rigsministeren gjorde gældende, at man ved en Bro over Lillebælt kun ville fremme Fart-hastigheden for de gennemgaaende Tog med nogle faa Minutter. Natten til Lørdag (22.9.) har man paa Grund af den nuværende usle Forbindelse over Lillebælt helt maatte indstille Trafikken der, og saa vel Passagerer som Gods er bleven forsinket ikke Timer, men fra et halvt til et helt Døgn.

   Det havde hele Fredag Eftermiddag været Lavvande, og ved Aftenstid dalede Vandet yderligere, saa at den ene Færge efter den anden ved Midnatstid løb paa Grund saa vel i Fredericia som i Strib Færgehavn. Begge Steder er Vandstanden under normale Forhold ca. 14 fod, men da Vandet i løbet af Aftenen var dalet ca. 5 Fod, og Færgerne stikker fra 8 til 8½ Fod kunne de nok, med den Fart, de skød, naa ind i Færgelejerne, men da de skulle ud igen, havde de suget sig saa fast i Bunden, at de, skønt man brugte al den Dampkraft, de raader over, og som for hver Færge repræsenterer over 300 hestes kraft, ikke var til at rokke. Den ene trosse blev prøvet efter den anden, og Dampmaskinen arbejdede, saa hele det store Skib dirrede derved. Men Resultatet blev kun, at de solide Trosser sprang, som kunne det være sytraad. Den første Færge, som løb på Grund, indkom til Strib Kl. 12,45. Skønt den var tom, stod den fast i det ene Færgeleje, at den trods al umage ikke var til at rokke. Den næste Færge, der udsendtes fra Fredericia Kl. 12,45 var heldigere. Uagtet den havde en del Vogne om Bord, slap den ind til Klappen i det andet Færgeleje, og kunne om end med 37 Minutters Forsinkelse atter afgaa med Passagerer og Rejsende fra det Tog, der Øst fra passerer Middelfart Kl. 12,13. Den naaede ogsaa tilbage til Fredericia og fik Vognene aflæssede. Men saa var det forbi med den regelmæssige Trafik. Da Passagererne fra det første jydske Nateksprestog, der kommer til Middelfart Kl. 2,23 i Fredericia skulle om Bord i Færgen, maatte de finde sig i at blive indskibede i Baade og saaledes førte ud til Færgen, der laa fortøjet ved en Bøje ude i Bæltet. Den havde ikke kunnet naa ind i selve Færgelejet. Og da Færgen kom til Strib, var det umuligt for den at sejle ind til Klappen. Færgen maatte ankre op ved Bolværket længere ude, og her gik saa Passagererne i Land, medens Rejsegodset og Posten bares fra Borde. Vognene maatte blive i Færgen. Denne returnerede der paa med Passagererne fra de to Eksprestog øst fra, som kom til Strib Kl. 1,14 og 1,24, efter at man havde baaret Rejsegods og Post fra disse Tog over i Færgen. Der var ca. 300-400 Passagerer med de to Eksprestog, saa at man vil forstaa, at deres Landsætning i Fredericia under de forhaandenværende omstændigheder har været meget besværlig. Det blev derfor ogsaa helt opgivet at sende Passagererne og Posten fra de sidste jydske Nat-Eksprestog over Bæltet, og der med indstilledes Trafikken over Lillebælt fuldstændig ind til Lørdag Morgen ved 9-Tiden, da man atter forsøgte at sende en Færge uden Vogne fra Fredericia med de standsede Eksprestogs-passagerer. Denne Færge naaede efter en del Vanskeligheder til Strib , hvor fra Passagerer og Post besørgedes Øst paa med Ekstratog Kl.9.10. Godstog fra Strib Kl. 5,15 og 7,15 Lørdag Morgen maatte saaledes afgaa uden Forbindelse med Jylland. Kl. 9 Lørdag Formiddag var Trafikken atter nogenlunde genoptaget. Men de første Færger fra Jylland havde dog fremdeles besvær med at faa indladet deres Vogne, og da Morgentoget fra Nyborg naaede Strib Kl. 9 ¼, laa den ene Færge endnu paa Grund der. I de 7S8 Timer, Trafikken paa Lillebælt havde været standset, ophobede der sig selvfølgelig straks en stor Del af de Fuldladede Godsvogne paa begge Sider af Bæltet. I Fredericia stod saaledes over 90 Vogne og ventede paa at blive overførte, og i Strib var der samlet ca. et halvt Hundrede Vogne, samtidig med at der i Nyborg henstod adskillige Vogne med Flæsk, som man foreløbig paa Grund af Forholdene ved Lillebælt havde opgivet at sende videre. Det fejler derfor ikke, at Projektet om Broen over Lillebælt har vundet nye Tilhængere ved det Vidnesbyrd, man her har faaet om, hvor utilstrækkelig den nuværende Forbindelse er mellem Jylland og Fyn, og hvor lidt der i Virkeligheden skal til for i flere Timer ganske at stoppe den betydelige Trafik paa dette Sted.

  Middelfart Venstreblad

                  den 4. Oktober 1899

    Paa Grund af den forøgede Sejlads ved Lillebæltsoverfarten foreslaas Personalet forøget med 4 Matroser og Fyrbødere. Paa Grund af det nye 3. Færgeleje ved Strib foreslaas Brokarlenes Antal forøget med 2, hvor hos der foreslaas ansat endnu 1 Brokarl i Fredericia.

    Til en ny Dampfærge til Lillebælt fore-slaas paa Finansloven bevilget 360,000 Kr. Her om hedder det i Finanslovsforslaget Motiver: I de sidste 4 Aar har Dampfær-gerne udført henholdsvis 7643, 8466, 9104 og 10367 rejser (Tur og Retur). Trafikken over Lillebælt har derfor nu naaet en saadan Størrelse, at den kun med Vanskelighed lader sig bestride med de til Raadighed ved Overfarten værende tven-de Hjuldampfærger og en Skruedamp-færge. Denne sidste, der kun kan medtage indtil 5 Vogne, er egentlig beregnet til at benyttes som Reserve, men man har set sig nødsaget til at bruge den som tredie løbende Færge i en stor Del af Aaret. Da det kan forudses, at det inden ret lang Tid vil blive umuligt at bestride Trafikken tilfredsstillende med det forhaanden væren-de Materiel, skal man foreslaa, at der anskaffes en ny Hjuldampfærge af samme Type, som de nu til Lillebæltsoverfarten benyttede Hjuldampfærger, og at der i samme Øjemed bevilges et Beløb af 360,000 Kr.

    Strib Station foreslaas paa Finansloven rykket op fra 6. til 5. Klasse. Der foreslaas tillige ansat en ny Overportør ved Statio-nen. Til anlæg af et Vandværk ved Stationen til Lokomotivernes Vandforsyning foreslaas bevilget 22,000 Kr. Lokomo-tivernes Vandforsyning paa Strib Station er nu i høj Grad utilfredsstillende, idet den baade er utilstrækkelig under stærk Trafik, og Vandet er desuden af en saadan Be-skaffenhed, at det kun i ringe Grad egner sig til brug i Lokomotiverne. Dette skyldes navnlig Vandets saltholdig, der stadig forøges, idet der Aar for Aar trænger mere Saltvand igennem til de Brønde, fra hvilke Vandforsyningen nu sker. Disse Forhold medfører store Vanskeligheder for Togenes rettidige fremførelse, idet Lokomotiverne, selv for de hurtigst kørende Tog, ofte maa efterfyldes med Vand under vejs, hvilket tillige foraarsaget forøgede Udgifter til Kul og Olie paa Grund af de hyppige opfyringer og den betydelige Mængde Vand, der føres med Dampen ud gennem Skorstenen. For at raade Bod paa disse Ulemper, har man ladet udarbejde en Plan til Vandforsyning fra en ikke langt fra Stationen liggende Kilde, hvis Vand er egnet til Lokomotivbrug. Pumpestationen til oppumpning af Vandet tænkes anlagt et Sted, hvor Ledningen føres ind paa Banens Grund. I de 22,000 Kr. er ikke medregnet Omkostningerne ved de forøgede Arealerhvervelser samt Erstat-ning for Rørledningens anlæg over Mar-kerne.