Af Poul Christensen

Højskolen Brogården

1960’erne skabte en kreds af mennesker fra KFUM’s Sociale Arbejde med Knud Mortensen i spidsen en højskole, der skulle virke for værdige kår for mennesket i industrisamfundet. Ideen slog an. Først i 1970’erne voksede en ny og meget anderledes højskole op på en mark mellem Strib og Røjle.

Murermester Arne Larsen fra Middelfart var som mange andre skeptisk ved det mærkelige byggeri, der skød op ved Abelonelundvej lidt uden for Strib. Arkitekten havde udtænkt skæve vinkler og nye farver på materialerne. Højskoler plejede ikke at se sådan ud.

Da han på håndværkernes vegne talte ved rejsegildet i 1970, kunne han ikke lade være med at give et lille, muntert hip.

- Selv om bygningerne ser mærkelige ud, så er det dog gode materialer – træ og tegl – der er brugt. Ganske vist på en ny måde. Men det passer jo meget godt til en moderne højskole, som vil bruge det gode og gamle, men på en ny måde, sluttede han, inden der blev råbt hurra for den ny højskole på husmandsstedet Skovlundes mark og lidt af sognerådsformand Aage Warmings jord.

Det var en speciel gul mursten, der blev brugt. Tegltaget var moccafarvet, vinduesrammerne knald sorte og dørene okseblodrøde. Rustne jernkæder førte regnvandet ned fra tagrenderne.

Det var også en speciel højskole, som fem år før blev åbnet i den tidligere Fiskerhøjskole på Strandvejen i Middelfart. Den skilte sig ud fra de fleste andre højskoler, der havde deres rod i den danske muldjord og andelsbevægelse.

Brobygger med kristne værdier

Brogården var i det små begyndt først i 60’erne. En kreds i KFUM’s Sociale Arbejde med sekretær Knud Mortensen og landssekretær Børge Nielsen som ledende kræfter var optaget af det at være menneske i den automatiserede og rationaliserede industriverden. Gennem arbejdet på arbejderkollegier i bl.a. Kalundborg og Stigsnæs, hvor der blev opført kraftværker, var organisationen blevet konfronteret med danske arbejderes barske vilkår. I 60’erne buldrede industrialiseringen med rationaliseringer derudaf. KFUM-folkenes tanke var, at mere informati-on, bedre arbejds- og samarbejdsforhold ikke bare kunne øge arbejdsglæde og trivsel hos medarbejderne, men også være til gavn for virksomhederne.

Der blev ud fra devisen: bedre forståelse, bedre resultater! holdt nogle kurser for medarbejderrepræsentanter, tillidsfolk, arbejdsledere og virksomhedsejere. Det første kursus blev gennemført i oktober 1963 for industrivirksomheden Brødrene Michaelsen i Hedensted. Det førte til ideen om at oprette en industrihøjskole, der skulle arrangere både sådanne samarbejds-kurser og mere almene kurser.

Fiskerhøjskolen var til salg, og en dag, da Knud Mortensen og Børge Nielsen kørte over den gamle Lillebæltsbro, kom navnet: Brogården. Det skulle være et sted, der skulle bygge bro mellem forskelligheder. Gennem oplysning og samarbejde ville vi komme længst.

Det blev slået fast i skolens formålsparagraf, at Brogården ”skal virke for værdige kår for mennesket i industrisamfundet med særlig henblik på bedre forståelse, større arbejdsglæde og bedre samarbejde”. Grundlaget var ”et menneskesyn, der bygger på det kristne evangelium”. Brogården skulle virke ”uafhængig af økonomiske og religiøse gruppe- og særinteresser”.

Højskolen startede i 1965 og slog an. Der kom både højskoleelever på kurser over flere måneder og kursister fra mange virksomheder på kortere kurser om samspil på arbejdspladsen. På de længerevarende kurser kom der bl.a. ”Irma-piger”. Det indgik i deres uddannelse i Irma-forretningerne, at de kunne vælge et fire måneders højskoleophold, og mange valgte Brogården. Der kom soldater, der både som værnepligtige og kontraktansatte optjente ret til civilundervisning, som kunne foregå på en højskole. Tillige kom der et bredt udsnit af den danske ungdom.

Det var i ”de glade tressere” med fremgang og vækst i samfundet. Bedre trivsel for mennesket på arbejdsplad-sen var med professor Eggert Petersen, Aarhus Universitet, som en ledende figur, blevet et modefænomen, som også Brogården tog til sig. Der blev holdt kurser og konferencer for medar-bejdere fra f.eks. emballagevirksomhe-den Haustrups Fabrikker i Odense, legetøjsvirksomheden LEGO i Billund og elektronikvirksonheden Bang & Olufsen i Struer.

I sommerperioden blev der holdt sommerhøjskole og pensionisthøjskole.

En stor del af de erhvervsorienterede kurser var på grund af indhold, deltagerkreds og varighed ikke højskolekurser i højskolelovens forstand. En del blev også gennemført på hoteller og kursussteder rundt omkring i landet, men underviserne var lærere fra Brogården.

Det gik så godt, at der blev for trangt i de gamle og ikke særlig hensigtsmæssige bygninger på Strandvejen. Bestyrelsen valgte at bygge en ny, moderne højskole i Strib.

En ø i strømmen

Knud Mortensen var drivkraften bag Brogården. Han stammede fra Svendborg og blev lærer i 1948. I nogle år var han KFUM-sekretær i Esbjerg og Århus, inden han i 1964 blev Brogårdens første forstander, altid godt støttet af sin hustru, Sonja Mortensen.

Det var en højskole, der byggede på kristne værdier. Det understregede Knud Mortensen ved indvielsen i 1965. Højskolen kan derfor frit gå ind i den aktuelle debat uafhængig af politiske og religiøse partier og sammen-slutninger og være højskole både i aktuelle situationer og overfor mennesker og menneskelivet i det hele taget.

- Vi er ikke en ny bevægelse, en forening, endsige en fagforening eller arbejdsgiverorganisation. Vi er ikke et fyrtårn ved Lillebælt, men snarere en ø midt i strømmen. Mennesker skal mødes her til samtale og eftertanke, til undervisning og studium, sluttede Knud Mortensen.

Der blev holdt fast i udgangspunktet, men det var en skole, der i det daglige oplevede udfordringer i mødet med og mellem elever og kursister. I de første år var der morgenandagt, der blev afløst af morgensamling. Der var en løbende diskussion om, i hvor høj grad skolens baggrund skulle fremtræde i hverdagens arbejde.

Mødet med N. F. S. Grundtvigs høj-skoletanker fik afgørende betydning.

- Vi fandt det naturligt at blive en højskole og ikke blot et almindeligt kursuscenter. Men det forstod vi først rigtig værdien af, da vi mødte Grundtvigs tanker om Levende Ord og hans formulering af opgaven: ”at bringe levende vekselvirkning i stand på alle felter”. Derfor blev det helt centralt i Brogårdens virke at udvikle samarbejdet ved samtale, skriver Knud Mortensen i sin beretning fra 1995.

Han yndede at sige om Brogårdens ophav, at KFUM’s Sociale Arbejde er moren.

- Hun er jo altid kendt. Faren er straks mere tvivlsom, men jeg tror, at Grundtvig er Brogårdens far.

Et billede af ”den gamle” prydede da også væggen i Brogårdens hall.

Skolen finder sin form

Første etape af byggeriet på Abelonelundvej: hovedbygningen med køkken og spisestue, værelsesfløje, undervisnings- og opholdslokaler blev indviet ved festligheder den 28.-29. august 1971. De nye lokaler og omgivelser gav nye muligheder for højskolen, der skulle virke i industrisamfundet. Der blev nu plads til flere elever og kursi-ster.

Det var i en periode med eftervirk-ningerne af ungdomsoprøret. Specielt den yngre del af højskoleeleverne føl-te, at rammerne var lidt for stramme, når der sideløbende var kortere samar-bejdskurser for virksomheder. Det førte til, at Brogården valgte at tiltrække lidt ældre højskoleelever, end de fleste andre højskoler. Man udviklede det fleksible 1, 2, 3 eller 4 måneder på højskole med et hovedtema hver måned: psykologi, sociologi, pædagogik og samfund. De blev suppleret med valgfrie og kreative fag.

Samtidig trak der mørke skyer op over det danske samfund. Energikrise og arbejdsløshed afløste de glade tressere. Arbejdsløsheden gav på godt og ondt nye kunder til højskolerne. Problemet var, at en del af de arbejdsløse elever kunne have andre problemer end et manglende arbejde. Der kom elever, som havde et misbrug af især alkohol. Den type elever søgte man at begrænse til et antal, som kunne magtes på en højskole.

Et andet problem var, at virksomhederne blev mere nøjeregnende med, hvad de brugte penge til medarbejder-uddannelse på. Kurserne om samarbejde blev mere målrettede i løbet af 70’erne. Det førte bl.a. til nye kurser for medlemmer af samarbejdsudvalg i både private og offentlige foretagender. Kurser for hele udvalg blev en af Brogårdens specialiteter. Virksomheds- og samarbejdskonferencer for virksomheder magtede Brogården også. De blev ofte holdt på et hotel i nærheden af virksomheden.

Der blev gennemført kurser i gruppesamarbejde, som i mange år blev en del af et uddannelsesforløb for afdelingssygeplejersker på de fynske sygehuse. Der blev lavet kurser for fængselsbetjente, som stod midt i store forandringer i fængselsvæsenet i 70’erne. Målgruppen blev udvidet til den vok-sende offentlige sektor.

Sommerhøjskolen blev udviklet til familiehøjskole og lagde sammen med pensionisthøjskolen beslag på Brogården hele sommeren. Var der ledig kapacitet, blev den udlejet til organisationers og virksomheders egne kurser.

Grundlaget for en række påskehøjskoler med et åndeligt og religiøst indhold blev også lagt.

Trods lurende krise valgte bestyrelsen at bygge anden etape med flere værelser og undervisningslokaler, der stod færdig i 1975.

I løbet af 70’erne blev medarbejderstaben udvidet, og den bestod sidst i årtiet af otte faste lærere, køkken-, rengørings- og kontorpersonale plus en pedel. I alt ca. 25 mennesker til at betjene ca. 4000 mennesker årligt på korte og længere kurser.

Brogården har ikke opfattet sig om en lokal højskole. Bestyrelsesmedlemmerne kom fra KFUM’s Sociale arbejde i Danmark, Kirkefondet, Y’s Men og elevforeningen. Elever og kursister kom fra hele landet. Til arrangementer som årsmø-det blev der inviteret lokalt til foredragene, og specielt i 80’erne og 90’erne blev der holdt sangaftener på Brogården.

Udvikling og krise

Op gennem 80’erne fortsatte 1, 2, 3 eller 4 måneder på højskole. Sommer- og familiehøjskolen blev mere rettet mod personlig udvikling. Samarbejdskurserne bliver mere målrettede mod bestemte deltagergrupper. Der gennemførtes mange ugekurser i Ledelse og samarbejde for daginstitutionsledere og Samspil på arbejdspladsen for ledere på plejehjem. Der kom kurser i systematisk opgaveløsning. Der var en række kurser for tillidsfolk i sparekasse- og banksektoren, og der holdtes et kursus for præster om arbejdslivets forhold.

Midt i årtiet erkendte Brogården, at industrisamfundet var ved at blive afløst af et informations- og servicesamfund. Det satte flere udviklingsprojekter i gang. Blandt andet kom der kurser for arbejdsledere, der skulle lære at lede og kommunikere på en anden måde. Der holdtes nogle kurser for arbejdsledere på Haustrups Fabrikker, Odense, og senere tre ugekurser for arbejdsledere fra Novo Nordisk i København som indledning til et årelangt samarbejde.

I samme periode begyndte Brogården med kurser i assertionstræning – en ny kommunikationsform, som kom fra Amerika. Det blev fra midten af 80’erne og langt ind i 90’erne det store kursusemne. I 80’erne var der op til 11 fastansatte lærere. Den samlede medabejderskare rundede 30, og højskolen havde hvert år kontakt med omkring 5000 mennesker, når også deltagere på helt korte forløb og kurser holdt uden for Brogården blev talt med.

I 1990 afsluttede man udbygningsplanen med yderligere værelser, flere undervisningslokaler og en sal.

Sidst i 80’erne og op gennem 90’er-ne fik landets højskoler sværere ved at få elever. Årsagerne var mange. Ung-domsårgangene blev mindre, og flere fik en ungdomsuddannelse. De unge tog hellere ud at rejse i den store verden eller gik i gang med deres uddannelse. Højskolen blev mindre interessant. Også tilslutningen til sommer- og pensionisthøjskolen begyndte at svigte. Samtidig kom en række uddannelsesaktiviteter på landets erhvervsskoler, som Brogårdens internatkurser havde svært ved at konkurrere med.

Knud Mortensen gik på pension i 1992 og blev efterfulgt som forstander af Henning Petersen, der var uddannelseschef på Novo Nordisk. Han gik på pension i 1996 og blev afløst af Svend Erik Jørgensen. Max Ulstrup overtog forstanderstillingen i 1998. Det var en tur op ad bakke. Flere redningsforsøg blev iværksat, inden Højskolen Brogården gik i betalings-standsning og lukkede i 2001.

Foreningen Pinstrupcentret overtog skolen i 2002 og har siden drevet Brogården som kursus- og udviklingscenter. Foreningen afholder også en række kurser for handicappede og deres familier. I de senere år er bygningerne blevet renoveret.

Kilde: Knud Mortensen: De første 25 år på Brogården, aug. 1995 og skribentens viden fra ansættelse på Brogården som forretningsfører i en årrække.

Juni 2008, Poul Christensen

poulc@stribnet.dk