Trap 5 Danmark om Vejlby Sogn

Areal i alt 1950: 2282 ha. Befolkning 7/11 1950: 1607 indb. fordelt på 410 husstande. (1801: 1218, 1850: 1868, 1901: 2244, 1930: 1598).

Af Vejlby so. udskiltes 1/4 1918 et nyt so.: Strib-Røjleskov so.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I sognet byerne: Vejlby (*1295 Wæthælby; u. 1785) m. kirke, præstegd. (opf. 1892), forskole, missionshus (»Bethlehem«, opf. 1883, udv. 1889), alderdomshjem (opf. 1951, arkt. R. W. Tønnesen) og vandværk (anl. 1938); Kustrup (*1295 Kuxstorp; u. 1797) m. jernbanestat., posthus og telegrafeksp. samt (ø. herfor) Østifternes Åndssvageanstalt (»Fælleshåb«, opret. 1936 i tidl. fattiggd. opf. 1868, 2 etager; for kvinder over 14 år; 60 pl.); Avlby (*1231 Aghælby; u. 1796) m. skole (opf. 1954, arkt. Alfred Pedersen), ornecentral og maskinstat. (opf. 1955); Stavrby (*1231 Stauærby; u. 1794); Røjle (*1295 Ryclæ; u. 1790) m. forsamlingshus (opf. 1896, udv. 1930), kom.kontor (opret. 1930), folkebibl. (opret. 1938, 1400 bd.; lejet lokale), andelsmejeri (opf. 1885, udv. 1922 og 1935), elektricitetsværk (opf. 1908), vandværk (anl. 1938), møbel- og madrasfabr. (»Frem«, opf. 1946, genopf. efter brand 1955, 35 arb.), jernbanestat., posthus og telegrafstat. samt telefoncentral. – Saml. af gde og hse: Stavrby Strand – bymæssig bebyggelse (forstad til Middelfart) med 1950 i alt: 314 indb. fordelt på 94 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 13 levede af landbrug m.v., 106 af håndværk og industri, 37 af handel og omsætning, 37 af transportvirksomhed, 65 af administration og liberale erhverv og 54 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 2 ikke havde givet oplysning om erhverv –; Klintholm; Vejlbyskov; Kogager; Korsbjerg m. snedkeri og møbelfabr.; Brogde; Avlbygde (1471 Awelbygardh); Vejlby Fed. – Gårde: Karensminde (75 ha; udstykket 1939); Kustrupgd.; Kristiansdal; Vestergd.; Holgd.; Munkegårde (1473 Mvnkkegordh), hjem for evnesvage drenge, 14–18 år, hører under skolehjemmet Gl. Bakkehus, oplærer i land- og havebrug, 20 pl., stuehuset opf. 1852, udv. 1922. – Strandvejens Sygehjem (opret. 1948 af diakon Wehner, udv. 1955, for kronisk syge, 25 pl.). – Den danske Andelsskole (fagskole for brugsforeningerne og F.D.B., opf. 1932, arkt. Michaelsen, udv. 1955, eget vandværk (anl. 1932), 60 pl.). – Middelfart Sindssygehospitals vandværk, anl. på tidl. Skærbæk mølles grund.

M. Walther seminarielærer, cand. mag.

V. so., der udgør eet pastorat og sa.m. Strib-Røjleskov so. een sognekom. har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Middelfart købstads landdistrikt. So. udgør sa.m. Strib-Røjleskov so. 3. udskrivningskr., 218. lægd og har sessionssted i Middelfart.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

Kirkens ældste dele, kor og skib, er romanske. Såvel det store kor som skibets østl. del er helt opf. af granitkvadre. Koret har profileret sokkel, medens skibets kun har skråkant. Kvaderbyggeriet må have oversteget bygherrernes kræfter el. tålmodighed, thi v.over skifter byggeemnet til rå kamp, i hvilket materiale den romanske kirke er fuldendt. Et romansk vindue står som ydre murblænding midt på skibets s.mur, og det er mul., at skibet kun har haft eet vindue på hver langside. Begge opr. døre, af hvilke n.døren tidligt er tilmuret, er kvadersatte, m. rundbuede stik uden kragbånd. I korets s.mur ses en tilmuret middelald. præstedør m. ejendommelig, fremspringende portal. I senmiddelalderen overhvælvedes koret og udvides siden mod ø., således at dets samlede længde blev større end skibets. Korforlængelsen, der ligeledes fik gotisk krydshvælv, er muret af munkesten m. bælter af granitkvadre s. 408fra den romanske ø.gavl. På s.siden er indmuret en interessant romansk figursten, en stående løve, der i den løftede venstre forpote holder et vædderhoved. Den nye ø.gavl, der har haft fladbuet midtvindue, fik blændingsprydet trappegavl. I slutn. af middelalderen fik skibet to fag høje, stærkt puklede krydshvælv. Sengotiske er endv. det svære, velproportionerede tårn i v. m. høje murblændinger og våbenhuset ved skibets s.dør, begge af munkesten og m. kamgavle. Tårnet har tidl. haft pyramidetag. Det overhvælvede tårnrum står ved en høj, spidsbuet arkade i forb. m. skibet. Yngste tilbygning er n.kapellet, der trods sin gotiske udformning er opf. af små sten i krydsskifte og næppe er ældre end 1600t. Kapellet har ottedelt krydshvælv og bred, spidsbuet muråbning mod skibet. Kirken har tidl. været blytækt, men alle tagflader er nu dækket af mørktglaserede palæteglsten. Over koret stod endnu 1589 et spir m. to messeklokker (Jacob Madsens visitatsbog, ed. Idum. 351). – Moderne ligkapel på kgd. – En del kalkmalerier fra forsk. tid er nu overhvidtede; over for indgangsdøren har været et sengotisk Kristofferbillede, i koret en del bibelske scener, hentede fra Biblia Pauperum, samt en lidt sen. fremstilling af ukyskheden. Kun et indvielseskors i skibet er levnet. – Muret alterbord af tegl m. helgengrav. Altertavlen er et usædvanligt korsfæstelsesmaleri fra o. 1520, sikkert et lybsk værkstedsarbejde; i predellaen en Getsemane-fremstilling og i topstykket et naivt maleri fra ca. 1700, af Kristi himmelfart. Indramningen er ny, m. anv. af renæssancesnitværk. Det interessante tavlemaleri var i lang tid ophængt på bagsiden af et nyere alterbillede (Bebudelsen), der nu er anbragt i skibets v.ende. Middelald. alterstager af malm, m. nye fodringe af messing. Enkel romansk granitfont m. glat kumme, søjleformet skaft og fod m. hjørneblade. Rigt udskåret fontehimmel i tidlig barokstil, Dåbsfad af Nürnbergertype, 1500t.s slutn. På korets n.væg et triumfkrucifiks af Claus Berg fra o. 1520 (Thorlacius-Ussing. Claus Berg. 43 f.). Prædikestolen er et stilfærdigt renæssancearbejde fra 1592, m. samtidig himmel. I renæssance-korpanelet indgår stolestadegavle fra 1637. Midt i skibet lille malmlysekrone fra 1600t. Ved døren jernbunden fattigblok. Nye stolestader. Pulpitur i tårnrummet og orgelpulpitur i korsarmen, begge fra o. 1800. Under orgelpulpituret gravhvælv m. to marmorkister (oberstløjtn. Andreas v. Raiser, † 1782, og hustru Agatha Rodsteen Urne, † 1779). Nedslidt figursten over præsten Søren Olufsen Middelfart, † 1613. Korsarmen har tidl. været gravkapel for fam. Urne. (PontAtlas. VI. 650). En del gl. kistebeslag er ophængt på væggen under orgelpulpituret. I koret kalkstensepitafium over præsten Hans Christiansen Riisbrigh, † 1746 (fader til filosoffen prof. Børge R., der fødtes i Vejlby 1731); i gulvet ud for epitafiet kalkstensfliser m. indskr. »Rør ikke salig Riisbrichs Been. Det siger dig dend hugne Steen«. I skibet mindetavle over krigere fra so., der faldt i de slesvigske krige. På kgd. flere ældre ligsten samt en mindesøjle over fællesgrav for soldater fra 1849, der døde i lazarettet på Billeshave. Endv. her begr. veterinæren C. O. Jensen, † 1934. – Den ældre af de to klokker er støbt 1610 af Adam Nielsen i Kolding.

Olaf Olsen museumsinspektør, professor, dr. phil., cand. mag.

Til Munkegård skrives 1473–75 væbn. Jakob Tidemand († 1519). 1718 skødede kronen til gehejmeråd og general Frantz Joachim v. Dewitz bl.a. en gd. her i so. »kaldet Mundgaard« (knap 12 1/2 td. hartk.).

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Avlbygård pantsatte hr. Hans Walkendorff 1471 til væbn. Jesper Krafse for 60 lybske mk.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Stavrby og Avlby omtales i ValdJb. som tilhørende Vald. Sejr og vurderedes m. deres tilliggende til 80 mk. guld. Efter kongens død overgik de tillige m. Lumby og Stige til hans søstersøn hertug Otto af Lyneborg. Dennes sønnesønner, hertugerne af Brunsvig og Lyneborg solgte dem 1300 til grev Gerhard af Holsten og Schauenborg. De forblev herefter i de holstenske grevers besiddelse, også efter at grev Johan 1353 havde afhændet al sin øvr. mødrene arv i Danmark til Vald. Atterdag.

Jens Holmgaard arkivar, cand. mag.

Ved Vejlby menes at have ligget en Borgplads, der dog nu ikke er kendelig i Terrænet.

Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.

Skove: Lidt skov, således mod nø. Råskifte og Karlsskov, der er udparcelleret på flere ejere. Mod v. en mindre del af Stavrby skov.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Sognet kaldes Nybøl til ind i 1300t. Det nævnes således første gang *1295, sidste gang *1340, hvor kirken og sognet skænkes til Dalum kloster. Det kunne tænkes, at Nybøl er identisk med det Gamby (ɔ: Gammelby) ml. Vejlby og Stavrby, der indgår i det 1682 nævnte marknavn Gamby Deel, Gaufnbye Deel.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Fredede oldtidsminder: To høje i Stavrby skov. – Sløjfet: 9 høje. – Flere steder i so. er fremkommet jernalders urnegrave, og ved Stavrby findes en større gravplads fra ældre jernalder.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.

Litt.: E. Albrectsen. Fynske jernaldergrave. II. 1956. 29.

Mindetavle for general F. Bülows krigsråd i Vejlby præstegård 4/7 1849 før slaget ved Fredericia opsat på det sted, hvor bordet stod i den nu nedrevne bygn. – På Holgd.s stuehus s. 409er 1945 opsat mindetavle til erindring om, at gden under besættelsen var den fynske modstandsbevægelses hovedkvarter.

Foruden filosoffen Børge Riisbrigh (se ovf.) er i Vejlby so. født: 1851 den da.-amer. præst G. B. Christiansen, 1856 kemikeren Emil Petersen.

Povl Engelstoft redaktør, cand. mag.

Litt.: Byskrå for Vejlby so. 1706, Vider. I. 1904–06. 368–76.