Middelfart Venstreblad

        den 9de Marts 1935.

Rubæksbankes Udstykning.

Ministeriet Forlanger udlagt

 og fredsskovpligtiget et

                     tilsvarende Areal

  I 1924 fik Prop. Autzen Ministeriets Tilladelse til at udstykke Rubæks-banke ved Strandvejen mellem Middelfart og Strib. Der maatte begyndes med nogle Parceller midt inde i Bankens Areal, og da der var begyndt, fortsattes der uden videre med Udstykningen omkring de første frasolgte Parceller, saa at der nu er udstykket og bebygget store Dele deraf. Dog tilbød Hr. Autzen at lægge Fredningsservitut paa Stranden og de tilstødende Arealer, ligesom de smukke Fyrre skal blive staaende.

Imidlertid har Landbrugsministeriet nu, efter hvad i erfarer, tilskrevet Hr. Autzen, at der for den udstykkede Rubæksbanke maa udlægges Erstat-ningsjord, som skal fredsskovforplig-tes, saaledes som Rubæksbanke var det.

       Middelfart Venstreblad

                den 8. April 1935.

  Fredsskovforpligtelsen flyttes fra Rubæksbanke.

Som omtalt har Vejlby Sogne-raad nedsat et Udvalg til at forhandle med N.P. Autzen om Erstatsningsjord for Fredsskov-forpligtelse for Rubæksbanke.

    Man er blevet enige om at flytte Forpligtigelsen over paa 4 Tdr. Land Skov, tilh. Gaardejerske Katrine Nielsen, Brendeskov.        

         Middelfart Venstreblad

                den 5. December 1935.

Hotel "Rubæksbanke".

Delte Meninger i Amtsraadet om Hr. Autzens paatænkte Restauration ved Strandvejen. Som meddelt havde Proprietær Autzen alle Kort paa Haanden, da han i Gaar ansøgte Amtsraadet om Bevilling til at drive Restauration med Udskænkning af stærke Drikke i en Ejendom paa Rubæksbanke, som han agter at opføre. Der var Anbefaling fra Sogneraad og intet at erindre fra Politimester, saa man skulde paa Forhaand tro, alt gik glat. Det gjorde det nu ogsaa tilsidst i Amtsraadet, men dog ikke uden at der forinden fandt en ret skarp Diskussion Sted.

    Den indlededes af Barløse, der erklærede sig som Modstander af at give Bevil-ling. Da Baneforbindelsen den 15. Maj blev taget fra Strib, udtalte Hr. Barløse, lagde der sig som en klam Haand over denne By. Som det var Amtsraadet bekendt, havde Kommunen i Sommer lagt et Strandbad ved Strib for dog herigennem at kalde Folk til Byen, og selv om det første Aar havde givet et mindre Underskud, var der dog Udsigt til, at Stribbadet vilde faa Succes. Men da var det ikke nyttigt at lægge et andet Badehotel lige udenfor Byen i Konkurrence med Stribbadet, og dertil kom, at der paa Rubæksbanke hviler en Fredningsservitut, ifølge hvilken der ikke maa opføres Bygninger, hvorfra der ved Støj eller Røg kan bringes nogen Gene over Naboejendommene.

    Petersen-Røjle kunde i og for sig vedkende sig en Del af de af Barløse fremførte Synspunkter, men han var ud fra disse kommen til den modsatte Slutning, at Bevillingen burde gives, thi der vil derved blive skabt en levende Konkurrence, som vil blive til Fordel for Strib Bad ogsaa.

     N.C.Poulsen sluttede sig til Petersen-Røjle, og efter at Stiftantmanden havde udtalt, at Fredningsspørgsmaalet ikke skulde have Indflydelse paa Bevillings-spørgsmaalet, idet Hr. Aytzen selv maatte ordne det med Fredningsnævnet, stemtes der.

    Ved Afstemningen gav 7- 8 Medlemmer Tilslutning til Bevillingen, og der foretoges da ingen Modprøve.

       Middelfart Venstreblad

                     den 28 April 1936.

    Statsbanernes Arealer

     ved Rubæksbanke fredes.

Fredningsnævnet var i Gaar i Strib og afsagde Fredningskendelse.

  Fredningsnævnet for Assens Amt,. bestaaende af Dommer Moritz i Assens, Bygmester Rs. Petersen, Glamsbjerg, samt Sogneraadsformand P.Nielsen Petersen, var i Gaar i Strib i Anledning af en Henvendelse fra en Del Stribborgere om at faa fredet Statsbanernes Arealer ved Rubæksbanke. Der har jo været meget stærkt delte Meninger om Spørgsmaalet, idet Strib Borgerforening har ønsket Fredning; men Handels- og Haandvær-kerforeningen er gaaet imod, lige som Vejlby Sogneraad ogsaa har været Modstander af Fredning ud fra det Synspunkt, at man ikke vilde lægge Statsbanerne Hindringer i Vejen for at afhænde Stationsarealerne. Fredningen skulde gaa ud paa at forbyde Bebyggelse af enhver Art paa Statsbanernes Del af Rubæksbanke, at sikre Almenheden Adgang til Stranden oh hindre Bortkørsel af Grus og Sand fra Stranden.

    Til Stede ved Fredningsforretningen var adskillige Stribborgere som Representanter for Foreninger og for dem, der har ønsket Fredningen. Nævnet besaa Forholdene og afsagde en Kendelse, gaaende ug paa, at de nævnte Arealer fra Matr. Nr. 2e til Vandløbet skal fredes. Kendelsen var dog ikke enstem-mig, idet Sogneraadsformand P.N.Petersen undlod at stemme. Statsbanerne fik Pligt til at anlægge en Sti fra den nye Vej over Sporet til Stranden, og om fornøden anbringe et Drejekors. I Erstatning til Statsbanerne for Ulæmper skal betales 1000 Kr.

  Middelfart Venstreblad 

            den 20. Juni 1936.

    Den lille Badeplads ved Strandvejen er overfyldt.

   Men vi lader Blikket gaa tilbage til Stranden fra Middelfart til Strib. Hele Stræk-ningen her er nu saa præget af Badningen som i den varmeste Midsommer. Den lille ideelle Badestrand paa Strandvejen nedenfor Jernværket har været en fuldkommen Myretue, hovedsaglig af Børn, men om Aftenen ogsaa af mange voksne, og hele Vejen langs Strandvejen, hvor der er en tilgængelig Strandplet, bades der med Liv og Lyst.

     Helt ned imod Strib er Statsbanernes gamle Klitparti ved Rubæksbanke - det omstridte Fredningsareal - blevet et yndet Tilflugtssted, og der er her et stærkt vok-sende Badeliv.

                                                         Middelfart Venstreblad

                                                                                   den 8. August 1936.

Den nye Strandvej til Strib færdig til November

     Den nye Strandvej fra Middelfart til Strib begynder nu at tage Form. og omkring 1. November skulde Vejen efter alle Beregninger være færdig til at tage i Brug.

     I ca. tre Maaneder har en Arbejdsstyrke, der efterhaanden er vokset til ca. 50 Mand, arbejdet paa Vejen, og Jordarbejdet er saa langt fremme, at hele Strækningen fra Skærbæksmølle gennem Staurby Skov til Overkørselen ved Rubæksbanke er anlagt. Den nye Vej er udlagt med en bred Kørebane, et rummeligt Fortov og Nedløbsbrønde og vil sikkert indfri alle de Forventninger, der er stillet til den. ...

39.000 Kubikmeter Jord holder Flyttedag.

     Det er et meget stort Jordarbejde, der udføres ved Anlægget af den nye Vej, idet der skal flyttes ikke mindre end 39,000 Kubikmester paa hele Strækningen fra Middelfart til Strib. En meget betydelig Del heraf har allerede holdt Flyttedag, og hertil er anvendt Lokomotiv og Spor, idet Jorden skal transpoteres temmelig lange Strækninger. Vejanlægget har gjort flere Mesters Indhug i Skraaningerne gennem Staurby Skov, og Jorden herfra er blevet anvendt til Opfylding i Mosen mellem Skoven og Rubæksbanke, og de afgravede Skraaninger er derefter blevet tilsaaet med Græs og fremtræder nu med en skær grøn Farve.

En hel Omvæltning ved Rubæksbanke.

     Det største Afgravningsarbejde finder for Tiden Sted ved Rubæksbanke, hvor man for at imødekomme Vejkrydslovens Krav om Oversigt ved Overkørselen maatte gøre et voldsomt Indhug i Banken, der er gravet bort i en Bredde af 15 Meter, og i alt 8000 Kubikmeter Jord fjernes. Her sker en fuldkommen Omvæltning fra det tidligere. Den tidligere Skraaning med Naaletræerne er gravet bort og Banken længere tilbage mod Strib, hvor Vejen til Sommerhusene og Fabrikant Friis’ Ejendom tidligere gik, er ligeledes gravet bort i en betydelig Bredde.

     Hele denne Udgravning af Banken, er, fortæller Ingeniør Bille Andersen os, slet ikke foretaget af Hensyn til den nye Vej; men det er et Krav, som Vejautoriteterne trods alle Henstillinger har fastholdt i Henhold til Vejkrydsloven, der fastsætter bestemte Regler af Oversigtsforholdene, hvor Bane og Vej krydser hinanden. At der her er Tale om en Bane, som ikke bruges, har ikke overbevist Vejautoriteterne om, at man kunde gøre en Undtagelse.

     Overskæringen vil ikke undergaa større Forandringer, idet Krydset kun flyttes faa Meter nærmere Strib; men den gamle Strandvej vil ikke faa umiddelbar Forbindelse med Vejen, der nu gaar fra Ledvogterhuset til Strib Landevej. Dette Vejstykke vil blive omlagt og skal fra Hovedlandevejen føres i en omtrent lige Linje op til den nye Vej, hvorved den kommer til at gaa lige gennem Hønseriejer Jeppesens Hønsegaard.

Store Forandringer i Vejforholdene.

     Iøvrigt vil Vejforholdene omkring Rubæksbanke undergaa meget væsentlige Ændringer. Den nye Vej, der ellers følger Banen og kun vil blive adskilt fra denne ved et Staaltraadshegn, svinger ved Rubæksbanke i en ret stor Kurve ud saaledes at der ved Overkørselen bliver ca. 30 Meter mellem Vej og Bane - det er ogsaa et Krav fra Vejautoriteterne, og det medfører, at der ogsaa maa foretages ret betydelige Afgravninger længer ud efter Strib i den Skrænt, der ligger øst for Banen. Ogsaa de private Veje, som Hr. Autzen har anlagt til Husene paa Rubæksbanke, maa lægges andet Steds hen, efter at den hidtidige Vej er gravet Bort. Der er opnaaet Enighed om en Ordning, saaledes at Vejen føres omtrent ud for det nuværende Ledvogterhus, og den skal herfra føres videre over den bagerste Banke, som skæres igennem, og paa den anden Side af Banen sættes den i Forbindelse med de hidtidige Veje.

Middelfart Venstreblad

                            den 17. August 1936.

    Et Fortidsdyr gemt i Rubæksbanke.

Mægtige Knoglerester fremdraget ved Afgravningen.

Et sjældent Knoglefund er i Formiddags blevet gjort under det store Udgravningsarbejde til den nye Landevej Middelfart - Strib ... De store Knogler, der viste sig at være Led af en Rygsøjle, hidrører utvivlsomt fra et meget stort Fortidsdyr, hvis efterkommere forlængst er uddøde paa disse Himmelstrøg. Man gisner paa, at de stammer fra en af de store Mamuth-Elefanter, hvoraf der kun er fundet Spor ganske faa Steder i Skandinavien ...

                      den 18. August 1936.

   Er det en Hval, der er fundet

                                    i Rubæksbanke ?....

    Berl. Tid. har i Anledning af Fundet haft en Samtale med Branddirektør Behrendt, der er af den Opfattelse, at det ikke drejer sig om Ryghvirvlen af en Mammut, men af en Hval, og at Knoglerne stammer fra Tiden lige efter sidste Istid.

    For nogle Aar siden blev der jo fundet Rester af en Hval i Grusgraven i Staurby Skov, altsaa ikke ret langt fra det Sted, hvor man har gjort det nye Fund. Begge Steder er efter alt at dømme Ende-Moræner, skabt af den store Isvandring nordfra.

     Der er ikke fundet flere Stykker ved den videre Udgravning, og om et par Dage, naar man er færdige med at grave ud af Banken, vil Hvirvlerne blive sendt til København og underkastes en videnskabelig Undersøgelse.

         MiddelfartVenstreblad

                     den 24. September 1945

 Nye Holdepladser ønskes paa Strib-Banen.

     Strandvejens Grundejerforening holdt i Aftes Medlemsmøde, hvor ... og samtidig kom ind paa en Drøftelse af Middelfart-Strib Banens Holdepladser. Der var Misfornøjelse med, at Toget ikke holder ved gl. Banegaard, idet mange benytter Motortoget, naar de skal paa Arbejde paa Kabelfabrikken og altsaa maa gaa helt fra Stationen til Kabelfabrikken. Samtidig fandt man, at en Holdeplads lige efter Tunnelen vilde have større Betydning end Holdepladsen ved Rubæksbanke.