Strib Kirke 

  Middelfart Avis

       den 6te November 1894.

- Efter Andragende fra Beboerne omkring Strib vil Regeringen paa indeværende Aars Finanslov stille Forslag om Statsbidrag til Opførelse af en Kirke i den nordlige Del af Veilby Sogn.

   Beboerne havde henvendt eller ville henvende sig til Arkitekt Hansen, Sindssygeanstalten, om at give de nødvendige Udkast til Planer osv.

    Saa vidt vides, tænkes den ny Kirke opført imellem Billeshave og Strib.

Strib kirkes historie  - sådan begyndte det

   I årene efter etableringen at Strib-Fredericia overfarten, skete der, naturlig nok, en betydelig befolkningstilvækst i Stribområdet, hvilket medførte et stort behov for forskellige faciliteter såsom skole (bygget 1900-01) og kirke. Fra Strib til Vejlby kirke var der en mil, og med datidens befordringsmiddel, hestekøretøjet, var der store besværligheder ved barnedåb, konfirmation, bryllup og begravelse, så det er forståeligt, hvis Stribboerne ikke var så flittige til at besøge Vejlby kirke ved almindelige gudstjenester - der var heller ikke bedested ved Vejlby kirke eller på vejen dertil. Provst Weber, der var hjælpepræst i Vejlby 1876-79 har fortalt, at han holdt gudstjeneste den første søndag i hver måned om eftermiddagen i Strib Banegårds 3. kl. ventesal. Tidligere havde man benyttet Strib Færgegårds vognport til samme formål. Konfirmationsforberedelsen foregik i Vejlby, så børnene, en gang ugentlig et helt år igennem måtte trave den lange vej ad de kirkestier, der fandtes fra Strib til Vejlby. Om vinteren gik de hjemmefra om morgenen, medens det endnu var mørkt, og de var først hjemme, når det igen var mørkt.        

    I 1890 og senere i 90erne var der tilløb til at få bygget en kirke i den vestlige del af sognet. Beboerne i Røjleskov havde også et stærkt ønske om en kirke nærmere end Vejlby. Man måtte klare sig med gudstjeneste i en dertil indrettet lade på Stutterigården. Der blev omkring 1905-06 nedsat et fællesudvalg bestående af to mand fra Røjleskov: Proprietær Laccoppidan, Katrinehjerg, og gdr. Niels Jørgen Berthelsen, Lundsgård, og to fra Strib: Kammerråd Schmidt, Stribgården, og malermester Johannes Petersen; men trods stort arbejde og stor offervilje strandede planen om en fælles kirke for Strib og Røjleskov imidlertid på divergerende meninger om, hvor kirken skulle ligge. Her er det så, at man oplever det særsyn, at man i stedet for en eller i værste fald slet ingen, får to kirker. Biskop Balslev skar nemlig igennem og gik ind for at anbefale og støtte et under tidligere forhandlinger fremkommet forslag om at lade opføre to mindre kirker og oprette et selvstændigt pastorat for disse. Herom opnåedes der hurtigt enighed.             ■

Initiativ til en kirke i Strib

    Der blev i foråret 1907 sendt en lille seddel rundt til husstandene i Strib. Denne seddel var nok den væsentligste anledning til, at byggeriet af Strib kirke kom i gang. Den havde følgende ordlyd: "De Beboere i Strib og Omegn, som kunne ønske en Kirke opført paa Strib Grund, indbydes herved til et forberedende Møde i Taarnvillaen på Strib, Torsdag den 23. Maj, em. Kl. 7." Som indbydere stod: Ev. Schmidt, Johs. Petersen, I.A.J Mogensen, A.H. Andersen. Disse fire, samt gdr. Iversen, "Provstskovlund'' udgjorde den første kirkekomite. Da Iversen rejste fra egnen, og smedemester Mogensen kort efter døde, indtrådte suppleanterne, overportør Jørgensen og kapt. Jespersen, i komiteen. En af inbyderne skrev senere om mødet: »Der var mange - ja næsten alle - Stribboere til stede ved dette for Strib så betydelige møde«. Efter nogen forhandling vedtog man straks at skride til værket. I de følgende måneder og år blev der gjort en ihærdig indsats for projektet. Middelfart Venstreblad skriver 28. aug. 1907 under overskriften: En Kirke paa Strib. »Der agiteres i denne Tid meget for Opførelsen af en Kirke paa Strib, hvis Beboere nu har over trekvart Mil til Vejlby Kirke. For ca. 10 Aar siden var der, ifølge Fredericia Avis, megen Tale om en Kirke der, men Sagen blev da ikke gennemført. Nu er der samlet en ret betydelig Sum ind dertil, og Kammerråd Schmidt paa Stribgaarden har givet Tilsagn paa et Areal på 1 Tønde Land beliggende lige op til Strib Skole«. (Dette tilsagn blev indført i skødet, da          han solgte Stribgården til Proprietær Kaas). Så nu syntes sagen at være sikret. Men det var åbenbart ikke så let en sag endda. Først i efteråret 1909 er der afgørende nyt. Da skriver Venstrebladet - igen under over- skriften: En Kirke paa Strib - bl.a. følgende: »Paa Strib er Trangen til egen Kirke paatrængende, da der bor en Befolkning paa op til 500-600 Mennesker, mest fattige Folk. Grunden er skænket af en Privatmand, og af den fornødne Vedligeholdelsesfond, der maatte sættes til Kr. 3.000.-, er i alt Kr. 2.500.- til Stede. Et Forslag af Ar- kitekt Jensen i Odense er udarbejdet, med Overslag lydende på Kr. 15.000.- der saaledes søges bevilget af Statskassen, og er opført paa det foreliggende Finanslovsforslag. Den nuværende Sognepræst i Vejlby, der ligesom Provsten og Biskoppen varmt har anbefalet Sagen, har forpligtet sig til at betjene Kirken paa Strib, naar den bliver opført.- 29. juni 1910 skriver avisen igen: »Forarbejdet ved Strib Kirke er nu saa vidt fremskredet, at Arbejdet er bortliciteret og er overdraget følgende lavest bydende Haandværk ere: Tømrermester J.Jørgensen, Middelfart, Tømrer- og Smedearbejdet for 2.880.- Kr., Murermester L.C.Larsen, Middelfart, Murer- og Betonarbejdet for 2.564.- Kr., Firmaet P. Grath, Middelfart, Blikkenslagerarbejdet for 319,60 Kr. og uden for Licitation, Malerarbejdet til Malermester Petersen                     ■

Strib. Den 28. juli 1910.

Grundstenen nedlægges

   Under overskriften »Den nye Kirke i Strib« skriver Middelfart Venstreblad 29. juli 1910 (i uddrag): »Grundstenen til den ny Kirke i Strib nedlagdes ved en smuk Højtidelighed, der havde samlet ca. 200 Mennesker. Efter Afsyngelsen af Salmen »Foragter ej de ringe Dage« talte Provst Knudsen, der udtalte, at lige siden Abrahams Dage har kristne Folk bygget Altre og senere Kirker, der nu findes over hele den kristne Verden og sætter sit Præg saavel paa Landskabet som paa Sindene. En Kirke bygges over tre Ting: En Døbefont, et Alter og en Prædikestol. Forhaabentligt vil ogsaa denne Kirke sætte sit Præg paa Egnen og Befolkningen. Provsten nedbad dernæst Herrens Velsignelse over Kirken. Derefter oplæste han et Dokument, hvori der gøres rede for Kirkens Tilblivelse. Dette Dokument indmuredes i Soklen. Efter Salmen »Paa Jerusalem det ny" talte Pastor Larsen fra Vejlby over Ordene i den 126. Salme. Han gennemgik, hvorledes Gudstjenesten i Strib er foregaaet gennem Aarene. Som Slutning paa den smukke Højtidelighed afsang man »Dejlig er jorden«'. Hvorefter Kirkekomiteen og Præsterne samledes til en Middag hos Lillebæltsoverfartens Leder, Kaptajn Jespersen, Strib«.   ■

1911 - Kirken var i starten anneks til Vejlby kirke.

1911 - 16 maj fandt den første vielse sted i kirken

1916 - var der den første konfirmation i kirken

1916 - der oprettes menighedsråd ved såvel Røjleskov kirke  som ved Strib kirke.

1918 - 1. april blev Strib og Røjleskov kirkedistrikter udskilt som et selvstændigt sogn.

1918 - 1. juni fik kirken sin egen præst - Povl Axel Viggo Hermann

1916 - fik kirken elektrisk lys

1918 - blev kirken forsynet med en altertavle

1936 - 25års jubilæum - menighedsgave kr. 400 til et par lysestager.

1951 - 3. juni indviedes den nye kirkegård

1976 - donerede en nabo 2 nye kirkeklokker (vedkommende kunne ikke længere holde ud at høre på "klangen" af den gamle der var revnet)

1984 - var kirken lukket fra "pinse til advent" p.gr.af en gennemgribende renovering

Kirkens præster

Vejlby Sogneraad satte visse regler for aktiviteterne i Strib Kirke