Strib  i forhistorisk  tid og middelalder

Stenalder

I Strib-Røjleskov sogn er der registreret omkring 100 oldtidsminder, der viser, at der har boet mennesker siden Bondestenalderen omkring 4000 år f.v.t. På den tid var der f.eks. en stor boplads, hvor ældrecentret Rudbækshøj er opført. Der er fundet rester aflanghuse, lerkar, stenøkser, pilespidser og skrabere. Her har de dyrket jorden, gået på jagt i skoven og fisket i Lillebælt og i den vig, der nu er Staurby Mose. De forstod at vælge et smukt sted til landsbyen med gode muligheder for at skaffe føde. De sidste udgravninger på Strib er sket på Stribgårdens gamle haveområde, og også her fandt man spor fra denne Tragtbægerkultur.

Kendt er det også, at der har været beboelse på denne tid på Rudbæksbanke og Rudbæks Bakke. I takt med at havet har ædt sig ind på Rudbæksbanke er mange af bopladsens stenredskaber nu at finde i strandkanten.

Bronzealder

Fra Bronzealderen ca. 1700-500 f.Kr. er der mange fund omkring Røjle Mose. Mosen var dengang en vig, og det var jo en oplagt sag at bosætte sig på de højere partier langs mosen. Ved udgravninger i 1970erne fandt man en boplads fra både Ældre Bronzealder og Bondestenalderen. Det var et meget rigt fund med kogestensgruber, ildsteder, flintedolke, pilespidser, kornsegl, sænkesten til fiskegarn og fingerringe af bronze. Fundet omfattede 14.704 genstande. Landsbyen lå mellem Løkkevej, Peter Corneliusvej og Gyvelhøj. 

Et andet spændende fund er et såkaldt depotfund: En grube med 16 spydspidser, 20 kornsegle, 2 økser, 2 stykker af sværd, 1 broncestang og 2 knive også fra ældre bron¬zealder. Man forestiller sig, at en opkøber har gravet sit lager ned for senere at handle med det. Om han så har glemt, hvor det var, eller han omkom lige efter vides ikke. Det blev fundet, hvor Flintevænget går fra Røjlemosevej.

Det skorter lidt på bronzealdergravhøje, selv om en arkæolog engang udtalte, at de er så almindelige, at man skulle tro, at Danmark var én stor bronzealdergravplads. En enkelt be¬skadiget høj blev fjernet ved anlæggelse af parkeringspladsen ved Strib Idræt- og Aktivitetscenter, og man kan se et bronzesværd fra den på Middelfart Museum. I Staurbyskov er der tre høje.

Jernalder

I den efterfølgende Jernalder, fra ca. 500 år f.Kr. til 1050 år e.Kr. er der fundet mange urner fra Romersk Jernalder og fra Germansk Jernalder et danefæ: en guldring lavet af en 22 cm lang guldstav og rester af et hus, hvor man kunne se både huller efter de bærende stolper og ydervæggenes placering. Med til Jernalderen regnes også Vikingetiden, men der er endnu ingen fund fra denne tid.

Middelalder

Vi skal frem til tiden mellem 1200-1300 i Middelalderen, hvor Søborg eller Gammel Slot er opført. 1 1230 omtales borgen som krongods.

Man ved ikke meget om de fleste middelaldervoldsteder, men de opfattes som et system af opsyns- og forsvarsborge, og Søborg skal nok ses i sammenhæng med Gamborg, Hindsgavl, Høneborg og de fire voldsteder langs kysten på Stenderuphalvøen. Fra udlandet har man kilder, der viser lignende voldsteder, og de havde på toppen et tårn omgærdet af palisader (en motte) og nærved denne lille fæstning, lå der en ladegård eller avlsgård - en bailey. Har det været det samme her, så har motten ligget på den 9 m høje høj med den tørre voldgrav omkring, og baileyen har ligget lige vest for på højen med sommerhuset Voldhytten.

Sommerhuset på Strandstien 124 ligger i den voldgrav, der skulle beskytte anlægget fra vest. Borgen havde dengang en bedre beliggenhed da Røjlemose var vandfyldt. 

Da historikeren Vedel Simonsen havde beskrevet anlægget i 1813, skrev han som slutsætning: ”Ved Pløj¬ning i ældre Tider skal man imidlertid på Ladegårdsbanken have opdaget og tilintetgjort to af Kampesten i Jorden opførte Ovne og af Slotsbanken have oppløjet en svær Jernlænke med tilhørende Fodjern. Dette er alt hvad Tidens Tand har levnet os om Slottet, hvis hensunkne Herlighed synes at tilråbe os sit Ligvers: Sum Rosa, sum Foliis vidusta, stat arida Radix” (Jeg er en rose, jeg er berøvet blade, jeg står som tør rod). 

Borganlægget blev fredet i 1930, men da var der allerede bygget to sommerhuse på den og lavet et stort skår på nordøstsiden, fordi man havde gravet grus i den til vejen over dæmningen. Der er en herlig udsigt fra toppen, og den bliver brugt som kælkebakke.

 Den specielt interesserede kan gå ind på dkconlme.dk og finde den store udgravning i 1974, der gav navn til Flintevænget, Den har nr. 080718-64 og afdækkede bosættelser fra yngre Stenalder, ældre Bronzealder og førromersk Jernalder.                                                                                                                                                                                                                                              

Litteratur

Connie Jantzen og Rikke Agnete Olsen:

Voldsteder i Danmark Skippershoved 1992.

Kulturarvsstyrelsen fortegnelse over fund i Danmark.

www.dkconline.dk.

Odense Bys museer Her er bl.a. billeder fra det store

depotfund: www.historiskatlas.dk