De private trafik- og personfærger

Biler - det nymodens stads

Med den stigende biltrafik i begyndelsen af 1900-tallet blev presset på jernbanefærgerne i Strib øget. DSB havde åbenbart nok at gøre med at afvikle den stigende togtrafik, og man opfattede det som en uorden, at man nu også skulle fragte biler og motorcykler. En overgang prøvede DSB at holde bilisterne væk efter et reglement om skibsbrande. Herefter bestemtes det, at man gerne ville tage biler om bord, men der måtte ikke være benzin i bilernes tanke. Et stykke før broklappen skulle man tømme bilen for benzin over i medbragte dunke, skubbe bilen om bord og stille sig ved siden af dunkene. I tilfælde af brandalarm skulle man kaste dunkene over bord. På den anden side af bæltet skulle man ligeledes skubbe bilen i land og fylde benzin på et stykke væk fra færgen. Desuden skulle der udfyldes et fragtbrev. Alt dette hurlumhej kunne kun undgås, hvis man fik læsset sin bil på en godsvogn, men det har næppe været billigere eller hurtigere. Man kunne ganske vist allerede fra 1912 få sin bil ført over mellem Middelfart og Snoghøj, men det kostede tre gange så meget som over Strib-Fredericia. Begge gener udløste naturligvis protester fra bilisterne og deres foreninger: Kongelig Dansk Automobil Klub (fra 1901-1912 Dansk Automobil Klub) og Forenede Danske Motorejere (fra 1909).

Bilisternes egen færgerute

I 1922 dannedes aktieselskabet Færgefarten Fredericia-Strib af borgere i Strib, i Fredericia og af motorklubberne, og i 1923 kom færgen Jyden fra Aalborg Skibsværft. Den kunne tage 8 almindelige biler eller 3 af de største lastbiler eller 200 passagerer. Overfarten klarede sig dårligt i konkurrencen med overfarten i Mid¬delfart, bl.a. fordi der siden 1912 var opar-bejdet en tradition for at tage over Middelfart-Snoghøj, når man skulle fra Fyn til Jylland. Men den blev en lokal succes, fordi den understøttede forholdet mellem Strib og Fredericia. Færgen lagde til tæt på Fredericias bymidte med butikker, arbejdspladser og skoler, og mange fredericianere med huse i Strib kunne nu lettere komme frem og tilbage. Vi har kun få tal for overfarten, men fra den 20. maj til den 26. august i 1923, blev der kun sejlet 4.000 biler over Lillebælt, men 8O.000 personer. Det svarer til ca. 40 biler om dagen. Mellem Middelfart og Snoghøj blev der i hele 1923 befordret omkring 25.000 biler og motorcykler. I 1926 overførtes ca. 19.000 biler og 208.000 passagerer, det svarer til ca. 50 biler om dagen. I de sidste år måtte man have endnu en færge i gang, færgen Strib. I 1938 blev bilfærgerne solgt.                                                                                                                                                                        Anløbsstedet var for enden af Ved Norden Bro, hvor mindestenen står for bombarde¬mentet af Strib i 1848. Ved anlægget af den nye færgebro i 1923, stødte man på resterne af Frederik 3.s bro fra 1651.

I broens skygge

Fra 1938 til 1942 er kilderne sparsomme. Tilsyneladende sejlede man med en lille per¬sonfærge. Den udgik i Strib fra 3. leje, som dengang gik under navnet: Oliehavnen. I 1941 kla¬gede Handels-Håndværkerforeningen over dårlig annoncering og hyppige driftsforstyr¬relser. I 1942 blev sat en ny personfærge ind mellem de to byer. Den kla¬rede den lokale transport indtil Den nye Lille¬bæltsbro kom til i 1970, hvorefter både kunder¬ne og det kommunale tilskud svigtede.

Litteratur

Arne Schmidt Andersen Nordenbro, anløbsplads for Strib—

Fredericia overfarten. Bavnen 1995 3

Poul Bcch: Sejlede 56.000 gange over Lillebælt. Interview

med skibsfører Vagn Kristian Jacobsen. Fredericia Dagblad.

21.12.1998. Bavnen: 1999:1.

Finn L Fauk. Strib i 350 år Bavnen 2001:2.

Age Petersen: Strib i Færgernes og Jernbanens Tid

Udgivcrselskabct i Middelfart. 1971.

Poul Thieserr Da Fredericia var Færgernes by. Elbo Tryk.

Fredericia 1974.