Byen Strib grundlægges

Stribs fødselsdag

Mange bysamfund er stille vokset sig til en større by, måske med rødder i et jernaldersamfund. Sådan er det ikke med Strib. Fra Frederik 3.s kancelli har vi et notat dateret 14. de¬cember 1651 om et brev fra kongen til de to lensmænd: Jørgen Seefeld (Koldinghus len) og Tyge Below (kommandant på Hindsgaul). Jørgen Seefeld og Tyge Below fik brev om, at kongen har anset for godt, at der må bevilges og bruges overfart og færgested ved Frederiksodde og Striibodde på begge sider i deres len . Denne dato regner vi som Stribs fødselsdag selvom det skulle vare til 1654, før der var bygget en ringvold med bastioner over halvøen.

Strib skulle have været en

fæstningsby som Fredericia

Baggrunden for dette dokument er følgende: Da Chr. 4. blandede sig i 30-årskrigen i årene1627-1629 hærgede Wallensteins tropper hele Jylland, og under Torstenssonkrigen i 1643-1645 gentog historien sig, og svenskerne indtog et mindre skanseanlæg ved Lyngsodde. Frederik 3., som var blevet konge i 1648, besluttede derfor at bygge en fæstningsby på Bersodde, så man kunne angribe svenskerne i flanken, når de var på vej op i Jylland. Byen skulle hedde Frederiksodde efter ham selv. For at kunne beherske sejladsen på Lillebælt og for at have en mulighed for at kunne sende tropper og forsyninger til Frederiksodde, ville man også bygge en mindre fæstningsby på Stribodde, som nu fik navn efter dronningen, Sophie Amalie, altså Sophieodde.

Vestergade og ringvolden

For at kunne nå frem til odden, anlagde man en vej gennem stribhalvøen fra Bogensevejen ved Staurby. I dag hedder den Strib Landevej og Vestergade. Byggeriet på Frederiksodde begyndte i 1649 og efter 1651 kommer så færgeriet til på Stribodde. I 1653-1654 blev bygget en ringvold rundt om halvøen med 3 bastioner og på Sofieodde byggedes et kastel, som fik navnet Amaliaborg. Øst tor den lange trappe fra stranden til Strandstien blev anlagt et søbatteri og for enden af trappen på Strandstien et ammunitionsdepot. Hverken Frederiksodde eller Sofieodde var færdige, da Frederik 3. erklærede Sverige krig i 1657 for at få Gotland, to provinser i Norge og Halland tilbage, som hans far Christian 4. måtte afstå i 1645. Men heller ikke denne gang slog vi svenskerne, som lagde Frederiksodde øde. 

Efter Karl-Gustavkrigene 1660 blev byen genopbygget og blev omdøbt til Fredericia, og man opgav at bygge videre på Sofieodde. Der er intet spor efter Amaliaborg, men af de tre bastioner i ringvolden kan man endnu se spor af den nordlige ved Kastanievej og af den mellemste i kirkegårdens stensatte terrænspring: Skansediget. 

Da middelfarterne blev sure

på Strib første gang

Oprettelsen af et færgeri på Stribodde blev en torn i øjet på Middelfart. For det første blev byen frataget opkrævningen af strømtold, som blev henlagt til Fredericia, og for det andet skulle færgeriet mellem Middelfart og Snoghøj nedlægges, og hovedvejen over Fyn skulle ende i Strib! Lidet vidste man dengang, at historien skulle gentage sig i 1866. Men det gik ikke helt så galt. Frederik 3. opgav at nedlægge færgeriet i Middelfart i 1666. Alt endte i fryd og gammen bortset fra det med strømtolden. Færgeriet i Strib blev suppleret med land¬brug og fiskeri. Færgegårdens jorde var i 1845 på 236 tdr. Land (ca. 1,3 km2). 

I 1865 blev der afgivet jord til det nye færgeri og jernbanen på vestsiden af Strib, og i 1866 blev Frederik 3.s færgeri nedlagt. Færgegården blev ikke overflødig. Der var altid folk, som kom for sent til den sidste færge til Fredericia eller havde behov for natlogi, fordi isen eller vinden skabte vanskeligheder for overfarten. Den skiftede navn til Strib Gæstgivergård.

Litteratur

Evald Andersen & Finn L Fauk. Færgemændene på

Stribodde. Bavnen 2003:1, 2003: 2, 2004:1. og 2004:2.

Peter Dragsbo og Harriet M Hansen: Middelfart fra

færgeby til broby. Odense Universitetsforlag. 1996.

Finn L. Fauk. Strib i 350 år. Bavnen 2000.2.

Johannes Ramussen: Moderne arkæologi? Bavnen 2004:2.