Det var Orla Lehmanns skyld!
Siden rigsdagen i 1863 besluttede, at jernbanen over Fyn skulle ende i en færgehavn i Strib, har middelfarterne set skævt til stribboerne. Man kan godt forstå, at middelfarterne følte sig forbigået ved den beslutning, de havde jo et færgeri til Snoghøj, som de frygtede ville blive nedlagt. Men at de blev sure på stribboerne er mindre forståeligt. Det var ikke de få mennesker, der boede på Strib dengang, som havde kæmpet for at få færgen til byen. Faktisk var det besluttet allerede i 1861, at jernbanen skulle ende i en færgehavn i Middelfart, men det var amtmanden for Vejle Amt fra 1848-1861, Orla Lehmann, der via sin politiske indflydelse i Landstinget fik ændret beslutningen i 1863. Han havde længe følt, at Fredericia sakkede økonomisk bagud i forhold til Kolding og Vejle, og han så, at en færge- og jernbaneforbindelse mellem Strib og Fredericia kunne puste liv i byen. Der burde opstilles en statue af ham midt i byen. Lidt fik Middelfart dog ud af det, for man lagde en jernbanestation for enden af nuværende GL. Banegårdsvej, der dengang lå langt uden for byen. Banegårdens bygning ligger der endnu på pladsen med de store syrekrukker fra den tidligere Kabelfabrik.
Færgehavn og Jernbanestation
Jernbanen over Fyn blev opkaldt efter Chr. 9’s dronning Louise, det var nemlig hendes fød¬selsdag, den dag jernbanen blev indviet i 1866. Hvad med at opkalde den næste vej i Strib efter Dronning Louise? Der blev lagt en ensporet jernbane langs stranden ud til Strib og fire ledvogterhuse, som alle blev revet ned i 1936. Færgeri og station blev anlagt, hvor Strib Bådehavn nu har deres to havnebassiner, og der blev opført en stationsbygning tegnet af arkitekt N. P. C. Holsøe (1826-1895) i ny¬ klassicistisk stil. Han tegnede også den gamle banegård i Fredericia, den kan stadig ses i Oldenborggade og utallige andre stationsbyg¬ninger i Danmark. Der var et stort rangerter¬ræn med drejeskive til lokomotiverne, så de kunne køre forlæns tilbage til Nyborg. Da par¬keringspladsen ved Superbrugsen blev anlagt, fandt man brønden, som havde leveret vand til lokomotiverne. Omkring færgeriet og langs banen mod Middelfart blev der bygget en del små huse til funktionærerne. Flere står endnu, selv om de er ombygget til ukendelighed
Trafikken
Endnu seks år efter indvielsen var der kun ca. 1300 godsvogne om året, der skulle omlades. Først fra 1880’erne steg godsmængden bl.a. på grund af den nye eksport af smør og bacon til England over den nye havn Esbjerg fra 1878. Omkring 1900 overførtes ca. en halv million passagerer og ca. 100.000 jern¬banevogne om året. Der blev et øget behov for boliger til funktionærerne, og der blev bl.a. bygget lejekaserner på Sønder Alle nr. 43. Solgården fra 1900 (oprindelig Blæsenborg) og Rosenborg på Strandvejen 180 fra 1910. I 1872 kom landets første jernbanefærge, hjuldamperen Lillebælt. Den kunne tage hele 5 jernbanevogne med, så man ikke behøvede at omlade godset. Til minde om denne lettelse i befordringen opførte Initiativrådet i 1982 et lille anlæg ved indgangen til Bådehavnen. Først i 1891 blev visse personvogne overført. I takt med denne udvikling - faktisk med et vist efterslæb - udvidedes havnen i 1899 fra to til tre færgelejer, der kom overdækkede perroner, og der opførtes en smedje ved 3. leje. I 1912 anlagdes endnu et jernbanespor fra Middelfart, en ny stationsbygning blev opført og til den lokale trafik var der i 1910 bygget en gangbro over skinnerne. Den gamle stationsbygning blev lavet om til tjenestelejligheder.
Da biler blev almindelige i 1920erne, skulle færgerne også overføre dem, og det gav endnu mere travlhed.
Dampfærger og isbåde
I hele havnens liv fra 1866 til 1935 anvendtes kun dampfærger, som i begyndelsen brugte skovlhjul, som man kender dem fra den lille turistbåd Hjejlen på Himmelbjergsøerne. Den første færge var hjulfærgen Limfjorden. I 1896 kom den første dampfærge med skrue, men heller ikke den kunne klare de hårdeste isvintre, når strømmen pakkede isen i bæltet.
Det havde man forudset, ved at bygge et isbådehus med syv 21 fods joller. På dem kunne monteres lange tværgående stænger, som de ansatte brugte til at trække og skubbe jollerne over isen. Ved vågerne sprang de op i bådene. Var der passagerer, som havde lyst til at få varmen ved at være med til at skubbe, skulle de kun betale 10 øre for overfarten mod ellers 25 øre. Isbådehuset lå for enden af sporet, hvor Tjærepletten går ud til stran¬den og forsvandt i den voldsomme storm i november 1945.
Fyrtårnene
Færger skulle jo have noget at navigere efter, men først i 1883 byggede man et fyr på nordsiden af Strib samtidigt med fyret på Æbelø. Fyret blev først nedrevet i 1960erne efter i mange år at have været brugt som havehus. På Strandstien ud for Nørre Alle 21 kan man stadig se fyrets fundament.
Et nyt fyr på 21 m blev bygget på Strib Odde i 1900 og renoveret i 1922, hvor det fik sit nuværende udseende. Under sidste verdenskrig var det camouflagemalet og blev kun tændt efter ordre fra værnemagten. I 1986 blev det malet helt hvidt igen, men i 2004 kom de røde stafferinger igen.
Kamilla
Kamillavej nær havnen er opkaldt efter Kamilla Larsen, som fra 1891 til sin død i 1931 gik rundt med en kurv på armen og solgte frugt og slik til de rejsende. Hun var kendt i hele landet som Mille eller Sukker-Mille. Hun passede en ældre søster og sin mor og var alene med to døtre. Alle troede, at hun var en fattig dame, men ved sin død efterlod hun sig en betydelig formue foruden sit hus og en æbleplantage. Der lever stadig efterkommere af hende i byen.
Stribs skæbne
Så kom Den gamle Lillebæltsbro i 1935, den sidste færge tudede afgang, og det sidste tog var kørt. Ca. 200 mennesker skulle enten pensioneres eller finde nyt arbejde. Færge¬lejerne blev forladt og forfaldt, og det østligste jernbanespor til Middelfart blev nedlagt og blev til den nuværende Strandvej. Tågehornet ved fyret blev fjernet, men endnu ses rester af pælene, der bar det. 1935 er blevet kaldt Stribs skæbneår, og vi skal helt hen til sidst i 1960erne før Strib kommer op til overfladen igen.
I 1867 overtog staten Det Danske Jernbaneselskab under navnet: De jysk-fynske Statsbaner, og i 1880 overtog staten Det Sjællandske Jernbaneselskab. Navnet Danske Stats Baner, DSB, kom først til i 1885.
Litteratur
Arne Schmidt Andersen: Jernbaneknudepunktet Strib,
1866-1935-1991-Vends 1992.
Arne Schmidt Andersen: Nordenbro - anløbsplads for
Fredericia-Strib overfarten. Bavnen 1995:3.
Finn L. Fauk: Strib i 350 3r. Bavnen 2001: 1.
Finn L. Fauk: »Lillebelt«, den første danske
jernbanedampfærge. Bavnen 2008:1.
Anna Kierkegaard-Hansen: Strib Fyr. Bavnen 1993:2.
Knud Madsen: Ledvogtere mellem Middelfart og Strib.
Bavnen 2006:1.
Aage Petersen: Strib i færgernes og jernbanens tid.
Udgiverselskabet i Middelfart. 1971.
Poul Thiesen. Da Fredericia var færgernes by.
Elbo Tryk. Fredericia 1974.