Store og små begivenheder
  i Vejlby sogn              

 ifølge de lokale aviser   fra år 1856 til 1869

     Fyens Stiftiende Nr. 19
                Tirsdag morgen den 22 Januar 1856
Uddrag af Forhandlingerne    Lille Belts Tidende

              eller

     MiddelfartAvis Nr.1

             den 20de November 1857.

Tirsdagen den 24de November d.A. om Eftermiddagen Kl.3 agter Møller Peder Andersen Billeshave Skovmølle i Veilby Sogn, ved en Auction, om antagelig Bud skeer, at sælge bemeldte sin Eiendom, bestaaende af et Vaaningshuus med 4 Tdr. Land, samt en Vand- og Veirmølle, efter de Conditioner, som ved Auctionen, der holdes paa den sælgende Eindom, ville blive bekjendtgjorte.

   Vends Herreds Auctions_Contoir i

                    Middelfart

               d. 4de Novbr. 1857
i Assens Amtraadsdistricts Amtsraadsmøde
                den 19 November 1855
16. Veilbye Sogneforstanderskab har anholdt om at dets Medlemstal fremtidigen maa være 11 istedet for som hidtil 9. Da den fremkomne Begjæring formenes at have Hjemmel i Loven af 22 Marts d,A., kunde Amtsraadet Intet derimod have at erindre.

 Lille Belts Tidende

              eller

    MiddelfartAvis Nr.1

             den 20de November 1857.

Tirsdagen den 24de November d.A. om Eftermiddagen Kl.3 agter Møller Peder Andersen Billeshave Skovmølle i Veilby Sogn, ved en Auction, om antagelig Bud skeer, at sælge bemeldte sin Eiendom, bestaaende af et Vaaningshuus med 4 Tdr. Land, samt en Vand- og Veirmølle, efter de Conditioner, som ved Auctionen, der holdes paa den sælgende Eindom, ville blive bekjendtgjorte.

   Vends Herreds Auctions_Contoir i

                    Middelfart

               d. 4de Novbr. 1857 

.

Lille BeltsTidende 
eller   
Middelfart Avis
                                                            den 24. Februar 1858.
-  Igaar fandt en særdeles smuk Høitidelighed Sted paa Veilby Kirkegaard, ca ½ Miil herfra Byen, idet der afsløredes en ved Indsamling blandt Veilby Sogns Beboere bekostet Mindestøtte over nogle i 1849 faldne Soldater, som ligge begravede der. Høitideligheden begyndte om Formiddagen efter endt Gudstjeneste, da en betydelig Mængde Mennesker, hvor iblandt mange fra de omliggende Sogne, samledes paa Kirkegaarden, hvor Hr. Pastor Clausen i et smukt Foredrag viede de faldne et Mindets Ord.
-  Veilby Sogns Beboere have ved det af den ved frivillige Bidrag bekostede Mindesmærke over endeel i 1849 paa deres Kirkegaard begravede Soldater, frembaaret et smukt Vidne om den Kjærlighed, hvormed ogsaa de mindes dem, der stred og faldt i den sidste Kamp mod Tysklands Anmasselser._ Mindesmærket, der er opstillet ved Kirkens vestlige Ende, paa en Gravhøi af c. 2 Alens Høide, bestaaer i en afbrudt rund Sandstens_Søile, der hviler paa et med Slyngplanter i Basrelief udført Fodstykke; Søilen hæver sig c. 14 Fod over Kirkegaarden og er ligesaa smuk, som dens indskrivt er simpel og prunkløs:
                           MINDE
          OVER SAAREDE KRIGERE
                            FRA 1849
      HVIS SMERTE DØDEN LØSTE
          OG HVIS BEEN TILSAMMEN
              HVILE I DENNE GRAV

Da det Søndagen i Forveien var bleven forkyndt fra Prædikestolen, at den høitidelige Afsløring vilde finde Sted Søndagen den 21de Febr. havde en betydelig Mængde Mennesker indfundet sig; flere unge Piger medbragte friske Kranse, som de henlagde paa Høien ved Foden af den tilslørede Støtte, før de gik ind i Kirken. Efter endt Gudstjeneste, under hvilken den rummelige Kirke var propfuld, samledes man paa Kirkegaarden, hvor en med Tæpper og Grønt smykket Talerstol var opreist. Efter nogle faa indledende Ord blev Sløret taget bort, hvorpaa Hr. Pastor Clausen med hjertelige Ord mindede om dem, der hvile i Høien, og nedbad Himelens Beskyttelse og Hjælp om nye Farer skulde hjemsøge vort elskede Fædreland og dets folkekjære Drot. I mange et Øie perlede en Taare, der vidnede at Ordet naaede Hjertet. Efter Talen sang man Kingos smukke Psalme: Bo hos os, o Gud, i Naade......
- Committeen, der har foranstaltet Indsamlingen og bragt Sagen flere Offre, bestod af Sogneforstanderskabets Formand Gaardmand Hans Jørgensen, i Røile, Gaardmændene Lars Mortensen af Aulby Mark og Niels Olsen af Staurby, samt Smed Mads Nielsen af Veilby, hvilke tre sidste vare Vaabenfæller under Krigen. Hr. Pastor Clausen og hans Familie havde gjort Alt, for at give Festen sit smukke og høitidelige Præg. _ Fordi vi vide, at det vil glæde Frænder og Venner at erfare Navnene paa dem, hvis Minde her er hædret, hidsætte vi her en Liste, med Tilføiende, at Alle ere døde paa Lazarethet paa "Billeshave" i 1849, navnlig under og efter Belejringen af Fredericia:

Lars Madsen Høien, 6te Batallions
1ste Compagni Nr 133

Hans Frandsen Lyngby, 4de Batteri Nr. 79

Niels Madsen Nørre Farstrup,
8de B. 3die Cp.184

Frantz Puzi, Underofficier
af 6te Reserve B. 3die (?) Cp.9

Lund, Artillerist, 1ste Batteri Nr.1

Christian Poulsen Tvermose,
4de R_B. 2det Cp.274

Frederik Hansen Lysgaard,
5te R_B. 2det Cp. 107

Lille_Binderup, 6te R_B. 1ste Cp. 150

Niels Sørensen Sporuphuse,
1ste Reserve_I_C. 2det Cp.78

Borsholdt, 6te R_B. 3die Cp. 56

Søby, Forstærknings_Batteriet 160

Rasmus Sørensen Roch Lyngaa,
1ste I_C. 1ste Cp.158

Søren Andersen Meilby 5te R_B. 4de Cp.147

Jørgen Nielsen Gamborg, 5te B. 4 Cp.54

Menig Peder Jensen fra Vindinge ved Veile.

Belum, Officiers_Oppasser, 6te R_B. 1ste Cp.

Volling, 5te Forstærknings_B. 2det Cp.202

Aborre, 4de F_B. 1ste Cp.112

Søren Ernst Tjørnelunde,
2den F_B. 1ste Cp.254

Johan Carl Hansen Kjøbenhavn,
3die B. 2det Cp.214

Grene, Undercorporal, 2den F_B. 3die Cp.25

Peder Jørgensen Marbjerg, 1ste R_I_C. 3die Cp.162

Nørbek, 11te 4de Cp. 184

(En unævnt Menig af 6te Bataillon, som døde i Veilby under Transporten fra "Billeshave" til Lazarethet i Bogense).

Malling, 8de B. 3die Cp. 35

Skjærup, 1ste R_I_C. 3die Cp.149

Niels Jochumsen, 2det Jægercorps

Menig Vindeby

Hans Jensen, Middelfart, 6te Bataillon

Fangel, 1ste F_B. 4de(?) Cp.137

Haabefuld, 1ste R_I_C. 3die Cp.191

Jens Jensen Sandby, Espingolbatteriet 90

Helsted 8de B. 2det Cp.151

Bogense F_I_C. 1ste Cp.176

Lystrup, 2det J_E 1ste Cp.16

Oværmeløse, 2den lette B. 2det Cp.138

Hader, 3die Insurgent_Jægercorps
1ste Cp.213

Harested, 2den lette B. 2det Cp.68

Hulby, 5te Batteri 41

Stuby, 2det J_Cp. 3die Cp.132

Niels Jensen Abildtrod, 3die J_Cp. 72

Lille Belts Tidende
                        eller
        Middelfart Avis
            den 19. April 1858.
FREDERICIA OG STRIB.
Overfarten med den til bestemte Tider paa Dagen afgaadende Baad mellem Fredericia og Strib vil blive paabegyndt d. 20de April d. A. hver Morgen Kl. 8 præcise fra Strib til Fredericia. Baaden retournerer omtrent Kl. 9 Formiddag fra Fredericia.
Ligeledes vil den om Eftermiddagen Kl. 5 præcise afgaae fra Fredericia til Strib og retournere fra Strib omtrent Kl. 6.
Fragt pro persona 1 Mk.
Fredericia og Strib Færgesteder
        d. 13. April 1858.
    Henrik Møller. Jørgen Nielsen.
            H.B. Schmidt.

Lille Belts Tidende

                                            eller

                                Middelfart Avis

                              Onsdag d. 1. September 1858.

- Hovedgaarden "Billeshave" her i Nærheden, der er bekjendt i en vid Kreds, deels for sin smukke Beliggenhed og dels fra sidste Krig, da den tjente som Lazareth, er nu nedrevet, for at fremstaae i en ny Skikkelse, mere tidssvarende. Den eides under Krigen af Capitain Rahlff, der tilligemed sin Familie skal have viist vore saarede en sand, kjærlig og opofrende Pleie. _ Med hensyn til Gaardens tidligere Historie vil det maaske ikke være uinteressant at erfare Følgende: Gaarden har ligesom Billesbølle og Billeskov Navn af Familien Bille, som byggede den i 1655. Kort Tid efter findes den at have været i Familien Urnes Besiddelse indtil Midten af Forrige Aarhundrede. Siden den Tid har den ofte skiftet Eier. 1760 eides den af Statsraad Andreas von Raiser, "Herre til Billeshave"; han lod den 11te og 12te August sidstnævnte Aar Gaarden (men ikke Godset), Veilby Sogns halve Kongetiende og Veilby Kirke bortsælge ved offentlig Auction til Kjøbmand Christian Iversen i Middelfart for 26,633 Rd. 5 Mk. 2 Sk. Tre Aar efter solgte I. Eiendommen til Capitain ved sønderjydske National-Regiment Melkjor Fischer, som kun eide Gaarden et Aarstid, thi 1764 findes han at have solgt den til Geheimraad, Kammerherre Peter Juel til Hverringe og Bøgebjerg. Ved Skøde af 11te Juni 1768 solgte Peter Juel Gaard, Gods, Kirke og Kongetiende til sin Søn, Kmhr., Capitain i Søetaten Niels Krabbe Juel, for 75,000 Rd. I Aaret 1792 gik Eiendommen over til Sidstnævntes Søn, Kmjr. og Capitain i Garden Hans Rudolph Grabon Juel, der eiede den til han ved Skjøde af 15de Juni 1804 solgte den med noget Gods til Rasmus Nellemann for 135,000 Rd. I 1811 solgte Rasmus Nellemann Gaarden med nogle Huse for 60,000 Rd. til Niels Julius Eibe, af hvem Capitain Rahlff kjøbte den i Aaret 1820. 1856 solgte Capitain Rahlff Gaarden med tilhørende Huse for 71,000 Rd. til Procurator Ring, der kort Tid efter (i Eftersommeren 1857) solgte Gaarden med tilhørende Huse, Besætning og Inventarium for 76,000 Rd. til dens nuværende Eier Procurator Schmidt her i Byen. 

Lille Belts Tidende

                                         eller

                            Middelfart Avis

                                 den 8 Oktober 1858.

 -  Igaar Eftermiddags hændtes i Brogaarde i Veilby Sogn, den Ulykke, at Gaardeier Peder Olsen's ca. 30 aarige Søn, Ole Pedersen, druknede i en Brønd. Han var Kl. omtr. 2 tilligemed sin Broder kjørt ud i Marken, hvor han alene blev tilbage ved en derværende Brønd for at opstille og fylde et Vandtrug for Køerne, medens Broderen kjørte bort til en Sandgrav. Under arbeidet med at trække Vandet op af Brønden har han Sandsynligvis tabt Balancen ved at læne sig formeget over det lave Rækværk. Da hans Fader Kl.3_4 kom hjem fra Middelfart og søgte sin Søn i Marken, kom han tilfældigvis til at see ned i Brønden, hvor han opdagede den Forulykkedes Kaskjet. Ved tilkaldte Naboers Hjælp blev derpaa Sønnens afsjælede Legeme, der fandtes med Hovedet nedad, trukket op og bragt hjem til den bedrøvede Familie 

Middelfart Avis
            den 7 Januar 1859.
-  Husmand Hans Grimstrup af Staureby, boende paa Skrillinge Mark, der i Begyndelsen af dette Aarhundrede gjorde Tjeneste i det danske Hjælpecorps i Frankrig, er af de Franskes Keiser bleven benaadet med St. Helena Medaillen.
(1815 Danske soldater, 5000 mand, deltager i besættelse af Frankrig. (Auxiliærkorpset).)

  Middelfart Avis

   den 2. Februar og27 April 1859.

 -  Som vi erfare er det i Eftermiddag lykkedes vor Politimester at opdage en for et Aarstid siden i Staureby foregaaet Fødsel i Dølgsmaal og Barnemord, hvori flere Personer ere implicerede. Vi haabe i næste Nr., at kunne meddele mere om denne Sag. (nævnte omtale er ikke fundet, se omtale af retssagen 27 april).

             den 27de April 1859.

 -  En af hine sørgelige Forbrydelser hvilke Lovgivning, dens Strenghed uagtet ikke formaaer at formindske og som synes ved ganske andre Midler at skulle hæmmes, er Barnefødsel i Dølgsmaal og det dermed i Regelen forbundne Barnemord, som tidligere berørt blev for nogen Tid siden i Staurby en saadan Misgjerning opdaget og bragt for Retten, hvor den i disse Dage er bleven afgjort. Den ikkun 18_19 aarige Forbryderske, Pigen Ane Kirstine Pedersen, der tilligemed Karlen Rasmus Madsen tjente hos Gaardmand og Sognefoged Christian Holger Jørgensen i Staurby, følte sig nemlig i Mai Maaned f.A. frugtsommelig ved den nævnte Tjenestekarl, som dog ikke har været vidende om hendes Svangerskab, hvad hun ogsaa selv bekræfter at have hemmeligholdt, da det var hendes forudfattede Beslutning, at hun vilde skaffe Barnet af Veien ved at dræbe det strax naar det kom til Verden. Hun iværksatte ogsaa dette ved efter Fødselen, der paakom hende om Natten i hendes Seng, at rykke Navlestrengen over, hvorpaa hun kvalte Barnet, som hun vil have hørt græde sagte; om Morgenen kastede hun Liget, indsvøbt i et Klæde, i en Mergelgrav bagved hendes Huusbonds Have. Her blev det nogen Tid efter tilfældig opdaget af Sognefogedens Søn, som tog det og underrettede sin Fader derom, hvorpaa denne paaduttede saavel Pigen som Tjenestekarlen Rasmus Madsen, at det var deres Barn, hvilket de ogsaa vedgik; Sognefogeden (deres Husbond) undlod imidlertid at gjøre nogensomhelst Anmeldelse om det Passerede, hvorimod han paalagde dem i Stilhed at begrave Liget, hvilket de ogsaa gjorde i Forening. Ifølge Lægernes Erklæring skjønnedes det undersøgte Foster ikke at have været fuldbaaret, men at være kommen for tidlig til Verden, at det næppe vilde kunne have levet; uagtet endnu en formildende Omstændighed, nemlig den: at den unge Forbryderske, saavidt vides, piint af Samvittighedsnag selv har angivet sig, lyder Underrettens Dom dog paa Livsstraf, hvorimod Barnefaderen er frifunden. Forhenværende Sognefoged Christian Holger Jørgensen, der under Sagens Gang er bleven afsat fra Sognefogedbestillingen, er for Pligtforsømmelse idømt en Mulct af 50 Rd. til Amtstuedistrictets Fattigkasse; denne Bøde har Stiftsamtet sanctioneret, saaledes at Sagen for Sognefogedens Vedkommende ikke vil gaae til høire Instans 

Middelfart Avis
          den 12.August 1859.
-  En yngre Mand ved Navn Bremer (søn af forhenv. Controlleur B. paa Snoghøi), der eier en Transportabel Tærskemaskine med hvilken han reiser omkring i Egnen her og i Jylland, havde igaar den Ulykke i Fredericia at faae sit ene Been knust; under Arbeidet med at bringe Maskinen op af Færgen fra Striib, sprang nemlig en Trosse og Colossen væltede ned over ham.
(Meddelt.)

            Middelfart Avis
                            den 4de April 1859.
-  I forrige Uge anmeldte Sognefogeden i Staurby at der paa Veien mellem Veilby og Aulby var forøvet nogle Uordner, idet der en Nat kort iforveien af kaade eller ondskabsfulde Mennesker var henslængte endel Gjenstande paa Kjørebanen, saasom: Gjærdsel, Stænger, et Piletræ, Ledde og Ledstolper osv. ligesom der fra en Stenkiste var opbrudt en Dæksten. Ved personlig at undersøge Sagen paa Stedet lykkedes det Herredsfogeden at opdage Gjerningsmændene: et Par unge Tjenestekarle, af hvilke den ene, der er tidligere straffet, foreløbig er taget i Forvaring. Det er destoværre atter Brændeviinsfylderi, som er den egentlige Skyld i disse kaade Excesser, der dog heldigvis ikke har foranlediget nogen Ulykke for Veifarende. Endel unge Mennesker og Børn var nemlig Natten til næstforrige Fredag rendte hjem fra et Besøg i Veilby, hvor der formodentlig er blevet "slaaet til Søren", og havde underveis faaet den besynderlige Lyst at improvisere Barrikader. De to voxne Hovedmænd for Optøierne ville ikke have havt noget Ondt isinde med deres Kaahed, ligesom de ikke heller ville have tænkt sig, at nogen Ulykke kunde fremkaldes derved. De havde begge nydt for meget Brændeviin.

      Middelfart Avis
                  den 24. August 1859.
Indkaldelse.
Da Stiftamtet har overdraget til Undertegnede i Forening m. d'Hrr. Landvæsenscommisairer, Kammerraad Schierup til Ormhøi og Branddirecteur Schaldemose, at afholde en Forretning til Mølleskylds Ansættelse for en i Kustrup Mølle i forrige Aar indlagt ny Sigtekværn, berammes denne Forretning herved til Foretagelse i Kustrup Mølle Onsdagen den 28de September d.A., Formiddag Kl. 9, til hvilket Møde herved indvarsles: Eieren af Kustrup Mølle, Møller Petersen, - saavelsom Eierne og Fæsterne af de Møller, der ligger indenfor een Miils Afstand fra fornævnte Kustrup Mølle, forsaavidt de i Henhold til Forordning af 3die. Juni 1825 § 11 maatte formene sig berettigede til Afgang i deres Mølleskylds Hartkorn paa Grund af Tab, de maatte have lidt ved den ommeldte Sigtekværns Indlægning i Kustrup Mølle.
Vends Herredscontoir, den 22de. August 1859.
                                            H.P.R.Møller.

        Middelfart Avis
                     den 4de Januar 1860
Bekjendtgjørelse
  Torsdagen den 12te Januar førstkommende Formiddag Kl. 11, bliver paa Middelfart Raadhus ifølge Vedkommendes Reqvisition, afholdt offentlig Licitation over Arbeiderne paa de mindre Landeveie igjennem Middelfart Købstad og Vends Herreds Jurisdiction pro 1860, nemlig:
  1) Leverance og Transport m.v. af harpet og uharpet Gruus samt smaat slaaede Steen Grøvt- og Rabat regulering samt Bortførsel af Mudderafskovling.
2) Udførelse af et Stykke Brolægning paa Landeveien imellem Striib og Odense ved Striib Færgebro, med Levering og Transport af de fornødne Brosteen, Brosand m.v.
  Conditioner og Overslag ligge til Eftersyn her paa Contoiret.
Efter Licitationens Afholdelse vil endvidere samme Dag blive afholdt Auction over endeel brugbare Grusharper.
      Hvilket saaledes bekjendtgjøres.
      By og Herredsfogedcontoiret i Middelfart
            den 30te December 1859.

Om skolelærer Johan Didrich August Gang i Staurby,   

Middelfart Avis
den 16de Januar, 3 og 25 Febr. - 10 og 12 Marts 28 April og 8 August 1860
-  En af vor Egns Ungdomslærer, Skolelærer Johan Didrich August Gang i Staurby, er i Løverdags afgaaet ved Døden. Den afdøde var meget afholdt i sin Kreds og hans Død maa saameget mere beklages som han efterlader sig 8 uforsørgede Børn, der allerede tidligere havde mistet deres Moder. Smertelige Ærgrelse over Tabet af en ikke ubetydelig Sum, som Gang havde sammensparet til sine Børn og udlaant til en nu falleret Kjøbmand, maa desværre ansees som en af Aarsagerne til hans Sygdom og død

.

            Bekjendtgjørelse.
                                    †
Den 14de Januar d.A. kaldte ved Døden Gud bort fra tunge Lidelser vor elskede Fader: Skolelærer i Staurby Johan Didrich August Gang
Hans efterladte 8 uforsørgede fader og moderløse Børn.

                den 3die Februar 1860.
-  Det ved Skolelærer Gangs Død ledigblevne Skolelærerembede i Staurby, Veilby Sogn, er opslaaet Vacant. Indkomsterne ere: 6 Tdr. Rug og 10 Tdr. Byg Indenrigsminister natura, 25 Tdr. Byg efter Capitalstaxt, Offer og Accidenser c. 105 Rd., Skolepenge ca. 25 Rd., 6 Tdr Land à 14,000 Q Al. 1 Maal Mælk af Districtet, Værdi c. 10 Rd., reglementeret Fourage og Ildebrændsel; Reguleringssum 580 Rd. 5 Mk. 7 Sk. Skoledirectionen for Baag og Vends Herreder har Kaldsret, og Ansøgninger om Embedet indgives inden 1ste Marts d.A. til Provst Seidelin, Dreslette pr. Assens

                           den 25de Februar 1860.
-  Som meddelt døde for kort siden Lærer Gang i Staurby fra en talrig, moderløs Børneflok, der ved Faderens Død stod baade hjælpeløs og frændeløs Naboer og Bekjendte søgte ved milde Gaver at lindre Sorgen og Nøden, men Trangen til et Hjem kunde derved ikke afhjælpes. Det glæder os at kunne meddele, at de mindste af Børnene have fundet kjærlige og deeltagende Forsørgere, idet Hofjægermester de Fønss til Hindsgavl har taget sig at den yngste Pige (7-8 Aar), en lidt ældre Pige har fundet et Hjem hos Gaardmand Ole Olsen paa Staurby Mark ("Karensminde"), en 11-12 Aars Dreng hos Pastor Clausen i Veilby og en 12-13 Aars Pige hos Gaardmand, Sognefoged Niels Jørgensen, Aulby, Veilby Sogn.

                     den 10de Marts 1860.
-  Til det ledige Skolelærerembede i Staurby har Veilby Sogns Sogneforstanderskab igaar foretaget Indstilling. Af 36 Ansøgere indstilledes Følgende, som Alle ved Afgangen fra Seminariet have erholdt Characteren "meget duelig":
Nr. 1 Lærer i Vamdrup ved Kolding, Frederiksen, 33 Aar gammel
(F. var indstillet som Nr. 2 til Embedet i Rolund.)
Nr. 2 Lærer i Hov paa Langeland, Olsen, 37 aar gl
Nr. 3 Lærer paa Fønsskov, Petersen, 30 Aar gl.
Næstefter disse havde Lærer Torbensen heraf Byen flest Stemmer.

                          den 12de Marts 1860.
Bekjendtgjørelse
Onsdagen den 14de Marts førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver i Staureby Skole ved offentlig Auction bortsolgt afdøde Skolelærer Gangs efterladte Løsøre og Effecter bestaaende af forskjelligt Ind- og Udbo, Sengeklæder, Bøger, 1 Ko, 4 Faar m.v. hvilket herved bekjendtgjøres.
                    Vends Herreds Contoir,
                                den 3die Marts 1860
                                                        H.P.R. Møller

                         den 28de April 1860.
Assens Amtsraads- og Skoleraads- Forhandling i Mødet den 6te Marts 1860.
..............
Sognepræsten i Veilby har indstillet, at der maa blive tilstaaet en Understøttelse af Skolefondet til Skolelærer af Staurby J.D.A. Gangs 5 efterladte fader- og moderløse uconfirmerede Børn - Forinden endelig Beslutning tages indhentes nærmere Oplysning om og hvorledes Børnene muligen maatte være anbragte til Forsørgelse, da Skoleraadet, hvis større Trang er tilstede, er villig til at bevilge en Understøttelse.

                         den 8de August 1860.
                Bekjendtgjørelse.
  Kun med Ængstelse fulgte jeg Hjertets Drivt til ved Salg af nogle af mig affattede Vers at samle et Bidrag til afdøde Skolelærer Gangs Børn. Herren har lagt sin Velsignelse til det Lidet og Ringe, saa at jeg har kunnet tilstille Børnene 49 Rd. Takket være først Herren, men saa takker jeg ogsaa de glade Givere og d'Hrr. Skolelærere og Andre, som have fremhjulpet Sagen.
                Gamborg, den 5te August 1860
                                                  Anders Hansen.

  Middelfart Avis
    den 14de Marts 1860.
-  § 1. idet Folketinget under 11te Jan. d.A. forelagte Lovudkast om Anlægget og Drivten af en Jernbane i Jylland og Fyen lyder saaledes:
"Regeringen bemyndiges til at lade bygge en Jernbane fra Nyborg over Odense til Middelfart med en Dampfærge over Lillebelt og derfra til den slesvigske Grændse til Aalborg......

- Dette Udkast er det Folke-thinget ved anden Behandling har vedtaget.

   Middelfart Avis
        den 16de Juli 1860.
(Annonce)
Søndagen den 22de Juli, efter endt Gudstjeneste, lader Undertegnede afholde Præ-mieskydning om en deel nye Meubler, bestaaende af Sopha, Bord, Stole m.m. af Værdi 40 Rd. Der skydes med Hagl med glatte Bøsser paa 50 Alen; Haglene leveres paa Stedet
Skydningen afholdes i Bertel Jensens Skov i Røile mellem Billeshave og Catrine-bjerg, tæt ved Stranden.
Morten Larsen,  Røileskov.

    Middelfart Avis
              den 8de October 1860.
-  Vi kunne glæde Publicum med, at Autoriteterne med paaskjønnelsesværdig Hur-tighed har fattet en Beslutning med Hensyn til vor forstyrrede Telegraphforbindelse. Der vil nemlig allerede i dag blive paabegyndt Anlægget af en ny Linie paa Stængerne ad Odense Chausseen indtil Stribsveien, hvorfra Ledningen skal føres underjordisk ind til Strib og videre gjennem Søtouget til Fredericia, og vil Anlægget høist kunne medtage to Dage. Hvad det uheldige Søtoug angaar, da er dets Skjæbne os endnu ubekjendt, men uden Tvivl vil ovennævnte Anlæg kun blive et interimistisk, da Postvæsenet ikke kan und-være telegraphisk Forbindelse med Snoghøi.

  Middelfart Avis
          den 13de October 1860.
-  Som det af nedenstaaende Bekjendt-gjørelse, vil ses er Assens og Middelfart Forbindelse med Statstelegraphen nu midlertidig bragt istand ved en Ledning via Strib.

    Bekjendtgjørelse.
          Telegraphen.
Efter at en midlertidig Telegraph-forbindelse er tilveiebragt over Striib, modtager den herværende Station atter Telegrammer til Befordring.
  Middelfart Telegraphbestyrelse
    den 13de October 1860

  Middelfart Avis
              d. 1ste Juni 1861.
      Bekjendtgjørelse
Tirsdagen den 4de Juni, Eftermiddag Kl. 4, lader Veilby Sogneforstanderskab 2 mørkebrune, 6 Aar gamle Districts-heste bortaccordere (en 3die, endnu ikke hjemkommen fra Regimentet, bortaccorderes senere). Mødestedet er ved Veilby Skole, hvor Hestene ville være tilstede. Conditionerne erfares paa Stedet.
Paa Forstanderskabets vegne:
      Aulby, d. 1ste Juni 1861.
        N.Jørgensen
                                      Formand.

 Middelfart Avis
    d. 9de August 1861.
-  Skonnerten "Grevinde Danner", Tscherning, heraf Byen, som paa Reisen fra England til Flensborg igaar var underveis gjennem Beltet, havde under Opkrydsningen det Uheld at løbe paa Grund under Fyens Kyst i Nærheden af Striib. Ved at losse endeel Kul over i et Par Jagter er Skibet atter bleven flot.
 

           Middelfart Avis

d. 1ste, 5te  6te 19de og 26de Juli og 7de August 1861.

 - En Ulykke, som desværre har kostet 7 Mennesker Livet, har i Nat tildraget sig her i Beltet. En Baad fra Baaringskov seilede nemlig Kl. mellem 11 og 2 ud fra Kysten overfor Fredericia, indehavende 9 Mænd. Noget ude i Beltet kæntrede Baaden og det lykkedes kun to af dem at redde Livet ved at klamre sig fast til Baaden, som derefter drev iland ved Røileskov. Af de Forulykkede have vi erfaret Navnene paa Følgende: Mads Skovfoged i Baaringskov, Gartner Pedersen ved Aahøirup, en Tømmermand i Brænderup Skov, som formeentes at hedde Jørgen, to Huusmænd sammesteds fra, hvoraf dog kun den ene vides at hedde Jacob, endelig 2 Artillerister af 6te Batteri, hvoraf den ene heed Lassen, begge fra Brænderup Sogn. De to Frelste ere Rasmus Garder fra Brænderup Skov, og en Artillerist af 6te Batteri, ved Navn Niels Chr. Jensen fra Aalborg-Egnen. De Forulykkede vare alle Familiefædre, og de fleste arbeide ved Befæstningsværkerne i Fredericia.

                     d. 5te Juli 1861.

 - Om den i Søndags Morges i Beltet her i Nærheden passerede sørgelige Begivenhed, der kostede 7 Familiefædre Livet, har Red. erfaret følgende, der støtter sig til den Forklaring, som den ene af de Redede (Jørgen Larsen) har afgivet til Protocollen i et Forhør i Herredsthinget: Fisker Mads Skovfoged i Baaring Fredsskov havde med nogle af de Mænd fra Baaring-Brenderup-Egnen, som arbeidede i Fredericia, sluttet Accord om at hente dem hver Lørdag og føre dem tilbage Søndag Aften. I Løverdags havde han saaledes hentet dem og var Aftalen, at de efterat de havde besøgt deres Familier, skulde samles hos Mads Skovfoged Søndag Aften Kl. 6. Kl. blev dog 7 inden de kom afsted tilsøes; Veiret var ganske stille, men senere hen blæste det noget op og da de havde Vind og Strøm imod maatte de bruge Aarerene. Efterat have roet i et Par Timer, vare de meget trætte, dels af det uvante Arbeide og deels fordi de iforveien havde havt et godt Stykke Vei at gaae (Jørgen Larsen og et Par Andre havde dertil baaret Kartofler og andre Havesager for Gartner Pedersen); de bleve derfor enige om at tage ind til Land og faae en Forfriskning hos Hans Andersen ("Jordbærmanden") i Nyskovhuset (Veilby Skov) og samtlige 9 Mænd nød hver 5 Pægle Brændeviin, 3 Kdr. Øl og 3 Portioner Smørrebrød. Da de spurgte hvad de vare skyldige og Hans Andersen havde sagt, at det blev "lige 13 Sk. til hver ", yttrede En, at "13" var et ulykkeligt Tal og foreslog, at de gav hver1 Mk., saa kunde Hans Andersen give dem hvad han vilde for de overtallige Penge. Lidt efter kom Konen i Huset med en Flaske Brændeviin, en Kande Øl og en Portion Smørrebrød. Efterat Jørgen Larsen derpaa havde skjænket en Snaps til Artellerist Niels Larsen og denne havde afslaaet at drikke Mere sagde han, at saa var det vedtaget, at naar En ikke vilde, saa skulde Ingen have Noget, hvorpaa Flasken gaves urørt tilbage til Værtinden. - Kl. omtrent 10½ gik de atter tilsøes; Mads Skovfoged sad tilroers og passede det ene Skjøde, Gartner Niels Petersen, der er født her i Byen og saaledes vant til Søen, passede det forreste Seil. Vinden var bleven stærkere og stik imod, saa de maatte krydse; de to første Vendinger gik godt, men ved den tredie kantede Baaden heelt rundt saa Kjølen kom ivejret. Alle 9 Mænd kom dog op over Vandet, men det varede kun 1-2 Minutter før de 6 vare forsvundne. Jørgen Larsen, Artilleristen fra Jylland og Arbeidsmand Niels Pedersen fik fat i Baaden, men da den flere Gange dreide sig rundt, kunde de kun med Møie holde sig; ved en af Dreiningerne forsvandt Niels Pedersen, som det antages, halvanden Time efter at Ulykken var skeet. De To naaede omtrent en Time senere grundet Vand; de slap da Baaden og vadede iland, Artilleristen saa udmattet, at han vilde være omkommen, dersom Jørgen Larsen ikke havde understøttet ham. Da de gik fra Stranden begyndte det at dages; - hos en Mand ved Navn Svend i Røileskov bleve de venligt modtagne, han sørgede for deres Klæder og bragte dem tilsengs. Jørgen Larsen gik samme Dag hjem til sin Familie og Artilleristen kom fra Striib over til Fredericia. - Den beklagelige Ulykke maa, efter hvad der foreligger, antages at være skeet ved et heftigt Vindstød; Baaden var ikke overfyldt, den var god og stærk og stor nok til en Snees Mennesker. - De Forulykkede efterlader en talrig Familie i meget fattige Omstændigheder og der er derfor stor Opfordring til Godgjørenhed om at komme de Ulykkelige tilhjælp. - Red. beder Enhver, som har en Skjærv at undvære, den være nok saa lille, om at yde den, for at lindre den bittre Nød oh Graad, der er tilstede hos dem, der saa brat have mistet deres Forsørgere

Uddrag).... 7 Mand druknede. Disse vare: Fisker Mads Skovfoged Baaringskov, Snedker Jørgen Larsen, Gartner Petersen, Dagleier Niels Pedersen, Snedker Søren Sørensen og Ungkarl Niels Larsen, Alle af Brænderup Sogn, samt Huusmand Mads Hansen af Holse Mark, Haarslev Sogn. De 6 af disse efterlader sig Enker ....

Efter det derom udtalte Ønske vil jeg med Glæde modtage hvad medfølende Medborgere i Byen og Omegnen vilde yde til de ullykkelige Efterladte.

Middelfart, den 5te Juli 1861.

Claudius Madsen

                           d. 6te Juli 1861.

 - Af de i Beltet Forulykkede efterlader Gartner Pedersen en Enke og 4 smaa Børn (han vilde ti Fredericia for at sælge Havesager). Snedker Jørgen Larsen af "Sinesminde" i Brænderup Sogn, havde for egen Regning overtaget Bygningen af en Bro ved Fæstningsværkerne i Fredericia; han var i sit 49de Aar, havde været gift i over 25 Aar og efterlader sig 4 Børn, hvoraf 2 voxne Sønner er i Amerika

                           d. 19de Juli 1861.

Jeg tilbyder herved min Tjeneste til at modtage, hvad velvillige Medmennesker have betænkt at give til disse ulykkelige Enker, som uforskyldt ere bragte i saa sørgelig en Stilling, og Regnskab for Anvendelsen af det Modtagne skal i sin Tid blive aflagt.

       Brenderup Præstegaard pr. Bogense,

          den 15de Juli 1861

         Sidenius      Sognepræst

                        d. 26de Juli 1861.

 - Hs. Maj. Kongen og Gemalinde have under Opholdet i Fredericia, ifølge denne Byes Avis, allernaadigst betænkte de i Beltet den 30. f.M. Forulykkedes Efterladte med en Gave af 50 Rd. hver.

                     d.7de August 1861.

Som Bidrag til Hjælp for de i Beltet den 30te Juni Forulykkedes Efterladte har jeg endvidere Modtaget: Ved Hr. Justitsraad, Byfoged Mourier i Fredericia fra Hs. Majestæt Kongen 50 Rd. og fra Allerhøistsammes Gemalinde 50 Rd.. Endvidere fra f. 4 Rd. tilsammen 104 Rd.; i alt med de tidligere hos mig indkomne Bidrag 200 Rd. 1 Mk. 12 Sk.

- Bidrag, de være nok saa smaae, modtages fremdeles.

            Baaring, den 6te August 1864.

                             Jørgen Andersen 

Kongebesøg i Strib

         Middelfart Avis
          d. 12te  22de 24de og 26de Juli 1861.
Saavidt vides agter Hs. Majestæt Kongen paa Reisen fra Fredericia at begive sig over Striib til Odense. Ved Striib vil der blive foranstaltet en festlig Modtagelse og det er naturligt, at Hs. Majestæts Ankomst af Herredets Beboere vil betragtes som en Fest, ved hvilken der gives dem Leilighed til at bringe Landets elskede Drot deres hjertelige Hyldning. Sandsynligviis vil der ogsaa fra Middelfart begive sig Mange til Striib for at bringe Hs. Majestæt en kjærlig Hilsen fra vor lille til Herredet knyttede Købstad. - Om Reisen fra Striib til Odense vil skee ad Hovedveien eller ad den gamle Vei gjennem Baaring osv. er endnu uviist. - Et Rygte vil vide, at Hs. Maj. agter at aflægge et Besøg paa "Langesø".
 
                      d.22de Juli 1861.
-  Hs. Maj. Kongen antages at ankomme til Striib imorgen Form. Kl. 10, hvor Byens Embedsmænd og Borgerrepresentationen vil være tilstede for at complimentere Hs. Majestæt. Æresporte ere opreiste ved Landingsstedet saavelsom paa flere Steder paa Veien til Odense; Hs. Maj. vil blive escorteret af 100 af Omegnens Landmænd tilhest til Gribsvad.

                  d. 24de Juli 1861.
- Igaar Formiddags Kl. omtrent 11 forlod Hs. Maj. Kongen og Gemalinde Fredericia og gik ombord i Dampskibet "Falken". Fredericia Skibsbro var særdeles smukt udpyntet med Krandse, Guirlander og en Mængde Fag. Til Broen ledsagedes Hs. Maj. Kongen og Gemalinde af Stiftamt-mand Nielsen, Amtmand Lehmann, Garni-sonens Officierer, Byens Embedsmænd og Borgerrepræsentationen. Under rungende Hurraraab steg Hs. Majestæt ombord og udtalte før Afreisen sin Tag for det beha-gelige Ophold og lovede snart atter at gjæste Byen. Faa Øieblikke derefter landede Damperen ved Striibs Skribsbro, der ved Landdistrictets Foranstaltning var smykket med en smagfuld Æresport med Indskriften "Velkommen" og Guierlander langs Opgangen til Færgegaarden. Da Skibet nærmede sig Broen udbragtes Hs. Excellence Stiftamtmand Unsgaard et Hurra, der gjentoges 9 Gange af den særdeles talrige Mængde; ved Hs. Majestæts og Gemalindes Ilandstigning lød atter rungende Hurra-raab, hvorefter følgende Velkomstsang blev afsungen: O. vær velkommen, Konge! her til Kysten ...

Derpaa udtalte Hs. Excell. omtrent i følgende Ord et Velkommen til Hs. Majestæt og Gemalinde:

- "Det er 10 Aar siden jeg første Gang havde den Ære at modtage Deres Majestæt paa Fyens Grund. Det var Vintertid, Alt var belagt med Is og Snee og Deres Majestæts Øie var mørkt. I Mellemtiden har Fredens Velsignelse udbredt Velvære og Lykke blandt Folket, medens Deres Majestæt mangen Gang har havt tunge Dage og søvnløse Nætter. Nu derimod er Alt smilende, Mark og Skov staae i deres fulde Flor og det vil med Guds Hjælp lykkes Deres Majestæt at bevare Freden til Held og Velsignelse for Deres Majestæts trofaste Folk". Hans Excellence sluttede med en smuk Hentydning til Hs. Majestæts Valgsprog og vendte sig derpaa til Hendes Naade, Kongens Gemalinde og bød Hendes Naade i smukke og velvalgte Ord hjerteligt Velkommen til Fyen. Hs Majestæt Kongens Svar, der udtaltes med høj Røst, var hjerteligt og lød omtrent saaledes: "Jeg takker for den venlige Modtagelse. Kongehjertet omslutter Fyen med den samme Kjærlighed, som mine andre Provinser, og jeg føler mig overbeviist om, at Fynboernes Hjerte nærer den samme Følelse for mig."

Derefter begav Hs. Majestæt og Allerhøistsammes Gemalinde sig til Færgegaarden, hvor der var Cuur for Embedsmændene, Amtsraadets Medlemmer, Middelfart Borgerrepræsentation og Flere, Alle med deres Damer. Efterat saagodtsom Alle vare blevne præsenterede for Hs. Majestæt Kongen og samtlige Damer for Hds. Naade Grevinde Danner, underholdt det høie Par sig i nogen Tid med de Tilstedeværende og udtalte Hs. Majestæt bl. A. for Middelfart Borgerrepræsentation, sin Tak for den venlige Modtagelse og beklagede, at han denne Gang ikke kunde gjæste Middelfart, men at han bestemt vilde komme næste Gang. Ved Afreisen lød atter jublende Hurraraab for de høie Gjæster, og paa det Sted, hvor Hindsgavls Gods begynder, var paa Foranstaltning af dets Besidder, Hofjægermester Fønss, opreist en meget smuk Æresport, ved hvilken Sognepræsten, Pastor Clausen henvendte nogle Ord til Hs. Majestæt og Gemalinde. Ved Skibsbroen var Middelfart Politicorps opstillet og Suiten ledsagedes ved Afreisen af et stort Antal ridende Bønder. Paa flere Steder langs Veien, saaledes ogsaa ved Indslev, var opreist smukke Æresporte; ved det sidstnævnte Sted modtoges det høie Par af Pastor Holberg og en talrig Mængde af Omegnens Beboere. Efter et kort Ophold paa hvert Sted lød levende Hurraraab ved Afreisen. Ved Veiens Omdreining til Fjelsted var opreist en særdeles smuk Æresport med flere smukke Indskrifter....Derpaa begav man sig til Gribsvad Kro .... I Kroen indtoges en Forfriskning, hvorefter Toget Kl. omtr. 5 satte sig i Bevægelse ad Veien til Odense. De ridende Bønders Antal voxede underveis til et Antal af vistnok over 200. Ved Vends Herreds Grændse mod-toges de høje Reisende af et stort Antal ridende Bønder fra Odense Herred, Alle forsynede med smaa Dannebrogsflag. - Hs. Majestæt og Gemalinde ankom omtrent Kl. 8 til Odense.....

                    d. 26de Juli 1861.
-  Hs. Maj. Kongen og Gemalinde have under Opholdet i Fredericia, ifølge denne Byes Avis, allernaadigst betænkte de i Beltet den 30. f.M. Forulykkedes Efterladte med en Gave af 50 Rd. hver.

Redact. er anmodet om at optage Følgende:
  - Uagtet den Committee, som Vends Herreds Landcommuner havde nedsat for at foranstalte det Fornødne til Hs. Majestæt Kongens og høie Gemalindes festlige Modtagelse ved Ankomsten til Striib den 23de ds., fuldt indrømmer den Opfordring, der var for alle Nærboende til at benytte Leiligheden til at hilse vor folkekjære Konge Velkommen til vor Kyst, kunne vi dog ikke Andet end beklage, at den ærede Borgerrepresentation i Middelfart, ved uden Anmeldelse for Committeen at møde paa Stedet og trænge sig frem paa Broen ved Hans Majestæts Ilandstigning, tilsidesatte, efter vor Anskuelse, alle Hensyn til Landdistrictet og den Committee, som havde bekostet og ladet udføre de festlige Foranstaltninger.. Da Middelfart Commune hverken havde gjort Tilbud herom eller deeltaget i de med Arrangementet forbundne Omkostninger, forekommer det os, at der aldeles ingen Anledning var for Representationen til at vise en saadan Adfærd.
  For i muligt mødende lignende Tilfælde at forebygge Tilsidesættelser af hvad det ene offentlige Udvalg skylder det andet, have vi troet ikke at burde tilbageholde denne Udtagelse.
    H.Illum         N.Jørgensen,
      Skibsbygger,        Sognefoged
        Skrillinge Mark.     Veilby Munkgaard.

            N.Jørgensen
              Sognefoged, Aulby.
  Medlemmer af Committeen."

27de juli er der i avisen et gensvar fra Borgerrepresentationen (her i uddrag):
  - Den ærede Committee maa imidlertid have os undskyldt, idet vi virkelig intetsteds have hørt eller seet noget til den, eller der paa Stedet erfaret noget om, at det var den, der ledede Arrangementet af det Ceremonielle ved Modtagelsen af Hs. Maj. Kongen, hvorimod vi først nu lære at kjende dens Fordringer til dem, der mødte paa Striib ved denne Leilighed for at hilse Landets Konge.........."

Skal endestationen for den fyenske jernbane  være i Middelfart eller Strib? ???         

         Middelfart Avis
d. 23de August, 11te Septbr. og 27de Novbr.1861.
                        20de December 1862
        7 de og 9 Jan.,  2den Febr.og 7de April 1863
Vi omtalte forleden, at en Indsender i "Dagbladet" i en længere Artikel havde raadet til, at den fyenske Jernbane føres til Striib - Fredericia istedet for Middelfart. Da vi finde at den temmelige lange Artikel i et Par væsentlige Punkter røber en stærkt fremtrædende Ukjendskab til Forholdene og en iøinefaldende Forkjærlighed for Færgestedet Striib og Buen Fredericia, skulle vi ikke gaae nærmere ind paa den, saameget mindre, som vi føle os overbeviste om, at den offentlige Mening ikke lader sig holde, især efterat Loven er vedtaget og Contracten underskreven. Men da vi see, at Communalbestyrelsen i Fredericia i et Møde den 17de dennes har vedtaget en Skrivelse til Indenrigsministeriet for at bede om, at den fyenske Bane gives en fra Loven forskjellig Retning ved at føres over Striib istedet for Middelfart (saaledes at Fredericia bliver Knudepunktet saavel for den jydske som fyenske Bane), ville vi, idet vi henlede Opmærksomheden herpaa, rette det Spørgsmaal til den ærede Communalbestyrelse i Middelfart, om der ikke var Anledning for den til at indgaae til Ministeriet med en Modforestilling.

                         d. 11te September 1861.
- Som bekjendt arbeides der i Fredericia ivrigt paa at faae den fyenske Jernbanelinies Endepunkt forlagt til Striib istedetfor Middelfart og, saavidt vi vide, har i disse Dage en Deputation i den Anledning været i Hovedstaden. Til vor Overraskelse have vi i Byens Avis læst den Erklæring, hvormed Amtmand Lehmann har ledsaget Andragnet om denne Forandring. Den strutter nemlig af Lovtale over Fredericias fortrinlige Egenskaber i Modsætning til det ubetydelige Middelfart, og man skulle tro, at Rigsdagen ved at vedtage Loven havde begaaet en grov Bommert, som Amtmanden nu vil raade Bod paa ved at tilraade en Forandring, som er bygget paa en Mængde Grunde og Raad, der ere fremsatte med en knusende Kjendermine. - Amtmand Lehmann mener saaledes bl. A.: at en nærmere Undersøgelse vil godtgjøre, at den Fordeel, som har givet Overfartsstedet Middelfart-Snoghøi sit Ry er, at det fra Arrilds Tid har været Postveien og at man paa Fyens Side har Valget imellem Middelfart og Kongebroen, men at det vil blive klart, at disse Fordele væsenlig kun have Betydning for Overfarten med Smakker; han føler sig overbeviist om, at Overfarten fra Striib til Fredericia med en solid Dampfærge, ikke vil frembyde større Vanskeligheder end ved Middelfart-Snoghøi . Denne Paastand er imidlertid grumme løs; thi det er Kjendsgjerning, at Bugten ved Fredericia saavelsom Byens Havn er utilgængelig strax, naar der lægger sig Is i Beltet og at dette endog, saavidt erindres, var Tilfældet i flere Uger i Begyndelsen af forrige Vinter. Har da ikke Erfaring tilstrækkelig godtgjort, at det er yderst vanskeligt, om ikke umuligt for et Dampskib at arbeide sig igjennem Iis ? Blive ikke Dampskibene paa Store Belt afløste af Smakker, naar der er Iis i Farvandet ? Amtmanden mener fremdeles, at Forandringen vil finde kraftig Understøttelse saavel hos Krigsministeren som hos Generalpostdirectionen; det kan være muligt, men det er fast utroligt, at vor indsigtsfulde og dygtige Indenrigstminister ikke skulde have raadført sig med disse Autoriteter, forinden Lovudkastet blev udarbeidet. - Da der saaledes arbeides paa Forandringen ikke af Fredericia Kommune alene, hvori man naturligvis ikke kan fortænke den, men ogsaa af Amtmanden, kunde vi ret ønske, at ikke blot vor Commune, men ogsaa vor Stiftamtmand vilde sætte "Ryg imod" og gjøre Modforestillinger, ikke blot fordi det maa ansees afgjort, at Adgangen ti Fredericia Havn under Isvintre jevnlig er stoppet, men ogsaa fordi Forandringen rimeligviis for bestandig aldeles vilde ødelægge Middelfarts Handel og Skibsfart. - Seiladsen paa Lille Belt er visselig ikke fra igaaer og det vilde være sørgeligt om Aarhundreders Erfaring, der har anviist Samfærdselen den letteste Vei, skulde blive omstødt af Paastande, som øiensynlig ere udsprungne af Amtmand Lehmanns personlige Forkjærlighed for Veile Amt; en Forkjærlighed, som forresten er vel skjult bag Tirader om "Fredericia Fæstnings Betydning som et fast Flankepunkt for Halvøens Forsvar og som Nøglen for dennes Forbindelse med Øerne". De kunne maaskee kildre Krigsministeren, men han vil dog nok huske paa, at vi ikke altid have Krig og at Fredericia ikke bliver beleiret hveranden Dag. Hvorom Alting er, maa det være en Overraskelse for Amtmand Lehmanns Beundrere, at han for nogle Maaneder siden selv var med i Rigsdagen at stemme for den samme Lov, som han nu ønsker saa væsentligt forandret. Hvilket nye Skjældsord vilde f.Ex. Blixen-Finecke paadrage sig, hvis han gjorde sig skyldig i en saadan Modsigelse ? Mon "letfærdig Cavalleer" vilde være tilstrækkelig ?

                    den 27de November 1861.
Den fyenske Jernbanelinie.Ifølge "Aarhus Avis" skal Hs. Excellence Indenrigsminister Lehmann til en Deputation fra Fyen bestemt (!) have udtalt sig for, at den fyenske Jernbane bør gaae fra Odense til Striib, og derhos som "sin Formening" yttret, at en kraftig Dampfærge vil kunne holde Farvandet mellem Striib og Fredericia aabent hele Vinteren igjennem (?) - Til denne Meddelelse knytter „Fredericia Avis" den Oplysning, at der efter de engelske Ingeniiurers Udsagn vil spares 2 – 300.000 Kr. Ved at lægge Banen til Striib istedetfor til Middelfart - altsammen naturligviis under Forudsætning af, at en solid Dampfærge kan holde Beltet aabent mellem Striib og Fredericia. Da dette imidlertid, bl. A. Efter de Erfaringer man har f.Ex. Fra Store Belt, maa ansees for umuligt, saa er Paastanden om hvad der kan spares temmelig løs. Det var interessant at see "Fredericia Avis" - eller "de engelske Ingenieurer" - gjøre Beregning over hvor stort de sandsynlige Tab vilde blive, dersom en Dampfærge ikke kan bryde igjennem den mange Lag tykke Iis, som Strømmen skruer sammen i Bugten udenfor Fredericia Havn. - Forresten har "Fredericia Avis" med Hensyn til selve Meddelelsen ladet sig føre bag Lyset af "Aarhus Avis" thi der har ikke hidtil været nogen Deputation fra Fyen hos Hs. Excellence Indenrigsministeren.

                  den 20de December 1862
- Afstemningen i Folketingets Torsdagsmøde over det fyenske Jernbaneanliggende har naturligvis i høi Grad forøget den Nedslagenhed og Misstemning, som lige siden ifjor, da Indenrigsministeren med saa stor Styrke understøttede Ideen til Lovforandringen, har hersket her i Byen. Dersom Rigsdagen endelig vedtager Ministerens Plan, Middelfart miste den største Deel af sin Handel, Crediten vil lide et betydeligt Skaar og den vil i saa Henseende tabe Alt. Vi tør dog endnu have noget Haab, thi som Middelvei, som en Mægling imellem de særdeles deelte Meninger, kan jo endnu tænkes Gjenoptagelsen af Mindretallets Forslag om at føre Banen om ad Middelfart til Striib .

                        den 7de Januar 1863.
- Den fyenske Jernbanesag vil sandsynlig komme til 3die Behandling i Folketinget Fredag eller Løverdag. De samme Ændringsforslag, hvorover der blev stemt ved 2den Behandling; nemlig Udvalgets Fleertalsforslag om at Ministeriet kan føre den jydske Hovedbane til Snoghøi (stillet af 15 Medlemmer: Vinter m. Fl.) og Mindretallets Forslag om at føre den fyenske Hovedbane til i Nærheden af Middelfart og derfra til Strib (stillet af Faber m. Fl.).
-"Berl.Tid." for i Mandags læstes følgende Oplysninger angaaende den fyenske Jernbanesag:
"Betræffende nogle under 2den Behandling i Folkethinget af Lovforslaget om Forandringen i den fyenske Jernbane Retning fremførte Paastande finder jeg mig foranlediget til at meddele følgende Data, som vise, at ikke Alt, hvad der i denne Sag er fremført af Lovforandringens Forsvarer, er ubetinget rigtigt.
Det var navnlig den ærede Rigsdagsmand for Veile Amt's 1ste Kreds (Fredericia), Hr. cand. polit. Gad, som i Mødet den 18de December har fremført som "virkelig afgjort og sikkert ....at man i Aaret 1853 kunde i næsten hele Marts Maaned komme over Strib, men ikke nær paa samme uafbrudte Maade over ved Middelfart", samt fremdeles , "at det samme har været Tilfældet i Januar 1861, i hvilken Maaned Overfarten nogle Dage var spærret mellem Middelfart og Snoghøi, medens Folk kom over ved Strib-Fredericia" og at Folket maatte vente et Par Dage, Nogle paa den ene Side af Vandet i Middelfart, Andre paa den anden Side i Snoghøi, nemlig fra den 4de til den 6te Januar".
Disse Paastande ere i allerhøiste Grad urigtige. Jeg er nemlig i Besiddelse af et fuldstændigt authentisk Vidnesbyrd for, at netop i Marts Maaned 1853 skete Beltoverfarten mellem Middelfart og Snoghøi, fordi Istilstanden ikke tillod Overfarten andetsteds.
  Ifølge den Protocol, som er ført ved Færgevæsenet og Postholderiet paa Snoghøi, har Overfarten hverken i Marts Maaned 1853 eller i Januar i 1861 været standset en eneste Dag, og dette Hele er saaledes fuldstændigt grebet ud af Luften. I Marts 1853 er der overført fra Snoghøi til Middelfart og sammes Kyst 750 Personer, 153 Heste, 37 Stkr. Qvæg og 52 Vogne foruden Posterne, og da det tør antages at omtrent ligesaa meget er ført hertil fra Fyen, saa tvivler jeg meget om, at der har været nogen synderlig Færdsel mellem Strib-Fredericia. I Januar Maaned 1861 er der ligeledes skeet Overfart hver Dag mellem Snoghøi-Middelfart og sammes Kyst; i Maanedens Løb er der i alt overført fra Snoghøi 650 Personer, 34 Heste, 21 Stkr. Qvæg og 14 Vogne. Herforuden er i sidstnævnte Isvinter, som varede fra 1ste Januar til 6te Februar overført med Posten 436 Personer, altsaa omtrent 1000 Personer.
  Dette beviser tydeligt, at den ærede Rigsdagsmand, naar han paaberaaber Sig indhentede Oplysninger, maa være bleven ført bag Lyset. Det er forøvrigt en given Sandhed, som er hver Sømand bekjendt, at Naturforholdene i høj Grad begunstiger Farvandet mellem Middelfart-Snoghøi, medens dette mellem Strib og Fredericia's Odder er særdeles ugunstigt for al Seilads. Naar Strømmen med Isgang løber nordpaa, vil der for hvert Fartøi være Fare for at blive dreven ud af dette Beltets Gab i den faste Iis i Kattegattet; skeer det blot een Gang i en Menneskealder, at en Dampfærge løber udenom Skandseodden ved Frederits og gaaer tilsøes, vil den utvivlsomt gaa tilgrunde, og isaafald vil man sandelig dyrt have betalt at have forladt et Færgested, hvor man har Aarhundreders Erfaring for, at noget saadant ikke kan indtræffe.
                              L.Poulsen
    Bestyrer af Færgevæsenet paa Snoghøi.

                      den 19de Januar 1863.
               Telegram til Middelfart Avis.
- I Landsthingets Møde i Fredags Aftes foretoges den fyenske Jernbanelov til 1ste Behandling. Indenrigsministeren erklærede med sædvanlig Bombast, men dog i en øiensynlig mindre lidenskabelig Stemning, at Vedtagelse af Loven i dens nuværende Form - at den jydske Hovedbane kan føres til Snoghøi og derfra til Fredericia og - var eensbetydende med dens Forkastelse, og at han derfor vilde stille det Ændringsforslag til 2den Behandling, at den fyenske Bane skulde føres til Striib med en Krumning om mod Middelfart, hvorved den kommer denne By paa 14 Alen nær, og sættes i Forbindelse med dens Havn ved en Hestebane. Ved dette Forslag vilde Banen forlænges 2500 Alen , og kræve omkr. 140.000 Rd. forøgede Anlægs- og 8000 Rd. aarlige forøgede Driftsomkostninger, men denne Merudgift vilde maaske nok indvindes, ved at drage Middelfart og dens frugtbare Omegn ind i Jernbanens Opland. For dette Forslag antog Strøm og Ingerslev at de kunde stemme, medens Rosenørn-Teilman udtalte sig meget tvivlende, navnlig paa grund af Isforholdene i Beltet, og Billing bestemt imod det. Sagen gik med 28 Stemmer mod 11 til 2den Behandling, der blev ansat til i Eftermiddag Kl. 1. (see nedenstaaende Telegram)

                 Telegram til Middelfart Avis.
            Kjøbenhavn, d. 19de Jan. Kl.315 M Eft .
Ved den fyenske Jernbanelovs 2den Behandling i Landsthingets Dagsmøde vedtoges Ministerens Ændringsforslag (Folkethingets Mindretalsforslag) om at føre den fyenske Hovedbane til Nærheden af Middelfart og derfra til Striib, med et af Pastor Strøm stillet Underændringsforslag (vest om gamle Mølle ved Middelfart med Hestebane til Byens Havn).
Lovens Overgang til 3die Behandling besluttedes med 23 mod 20 Stemmer.

                        den 2den Februar 1863.
- Den fyenske Hovedbanes Retning er da nu forsaavidt afgjort af Regeringen, som det - dersom Lehmann eller en Ligesindet i Løbet af de paafølgende Par Maaneder er Indenrigsminister - maa anses for utvivlsomt at Strib-Fredericia bliver valgt til Sammenknytningspunktet mellem den fyenske og den jydske Jernbane. Vi have den mest levende Følelse af, at dette Overfartsted aldrig vil svare til de Forventninger, Regeringen og den Sagkyndige nære om det; i denne Mening, som det særlig i Løbet af det sidste Aarstid har været vor Opgave at forsvare og hævde imod ydre, ja endog imod "indre" Modstandere, ere vi under Sagens Behandling paa Rigsdagen blevne yderligere bestyrket ved at virkelige Sagkyndige have fremhævet og fastholdt det samme. Til disse virkelige Sagkyndige henregne vi fornemmelig Folkethingsmand, Justitsraad Klee og Landsthings-mand, Kammerherre Rosenørn-Teilmann, hvilken sidste i sin Tid har været Borgmester i Fredericia og altsaa kjender Forholdene. De have Begge forfægtet en paa Erfaring støttet Overbevisning om, at Overfarten mellem Strib-Fredericia er slet og til sine Tider umulig. At Justitsraad Klee kunde vise den politiske Ynkelighed at fravige sin paa "moden Overveielse" støttede Mening for at følge Ministeren, de saakaldte Sagkyndige og de med Kyndighedens Maske optrædende Englændere, var saa uventet, at det ikke maa undre Nogen, at Sagen fik det Udfald, den fik. Imidlertid have vi i de sidste Dage været Vidne til, at Kredsens Folkethingsmand, Gaardfæster N.Andersen, der ved Sagens sidste Behandling i Folkethinget undlod at stemme for sit tidligere med saa stor Dygtighed hævdede Mening, blive meget haardt bedømt. Fra et politisk Standpunkt kunne vi ikke forsvare ham; det var Svaghed af ham, det var til en vis Grad Troløshed imod dem, som havde støttet ham i Kampen for det Rette, at han i Afgjørelsens Øieblik lod dem seile deres egen Sø. Men hvad vi dermed kunne og hvad vi føle er ligefrem vor Pligt, det er at forsvare ham paa det Standpunkt hvorpaa han stillede sig ved Sagens Afgjørelse; som Varetager af sin Kredses Interesser. Ingen vil kunne nægte; at Vends Herreds og Middelfarts locale Interesser ere fuldstændige fyldestgjorte ved at den fyenske Hovedbane føres ind til Middelfarts umiddelbare Nærhed og med Trækbane til dens Havn; for Byens Vedkommende er derved opnaaet, at faa Banen nærmere til sig end f.Ex. Kjøbenhavn, Ringsted, Sorø, Slagelse o.fl. af hvilke ovenikjøbet ingen have Trækbane til Havnen eller til selve Byen.
Spørges der om N.Andersen's Bevæggrunde til saaledes at falde fra, da tro vi at turde svare for ham: det var den Overbevisning, at der ad Aare, naar Striibbaneforslaget (uden Bøining af til Middelfart) kom frem igjen, vilde være Fare for at tabe Alt Herfor, meente han idet han begrundede sin Afstemning, turde han ikke udsætte sin Valgkreds, - han vilde tage det Sikre for det Usikkre.Uagtet Justitsraad Klee er en af de Sagkyndige, som vi have paakaldt til Støtte for vor Mening om Overfarten over Lillebelt, saa maa vi dog bede vor ærede Læsere ikke at oversee, at han ved Siden af at have en paa Overbeviisning og "moden Overveielse" grundet mening, tillige have en i høieste Grad fremtrædende Frygt, ikke for at han hævdede noget Urigtigt, men - for at gjøre Ministeren imod! Som Udvalgets Ordfører fremhævede han allerede ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget, at han med stor Ulyst, han traadte op mod Ministeren, og det er naturligt at en af en saadan Frygt farvet Optræden kun kunde være skadelig for den Sag, han forsvarede. Det var ogsaa denne Optræden - det tro vi maa være klart for Enhver - i Forbindelse med den Styrke og Tillid til egen Ufeilbarlighed, hvormed Indenrigsministeren hævdede sin Mening, der afgjorde Sagens Udfald. Lad os engang tænke os Justitsraad Klee og Ministeren bytte Roller og altsaa Folkethingsmand Lehmann forsvarede Bibeholdelsen af Overfartsstedet Middelfart eller Kongebroen - Snoghøi, - vi tro, at turde spaa, at Udfaldet vilde have blevet det Modsatte. Som Forholdene nu var, kunde man næsten forudsee Følgerne. Vedtagelsen af Klees Forslag om at bibeholde Overfartsstedet Kongebroen-Snoghøi (thi om selve Middelfart var der saagodtsom slet ikke Tale), vilde efter Regeringen bestemte Udtalelser have tilfølge, at Banebygningen udsattes endnu et Aar og at Regeringen til næste Aar paa ny fremkom med sit Forslag om at føre Banen over Causlunde til Strib. Da dette Forslag ved Sagens 2den Behandling i Folkethinget havde Fleertallet for sit, er der stor Sandsynlighed for, at det vilde fremkomme paany og at det vilde lykkes at sætte det igjennem, og der vilde da neppe havde været Tale om at tage Hensyn til Kjøbstaden Middelfart, thi det herom opstillede Forslag fik jo kun 19 Stemmer for sig. Vel havde Landsthinget senere sat dette Hensyn ind i Loven, men det i Landsthinget vedtagne gik vel at mærke ved Siden af ud paa, at Banen kunde føres til Striib. Alle de vægtige Grunde om Overfarten være altsaa factisk tilsidesatte, Striib var slaaet fast og der vilde følgelig ad Aare neppe havde kunnet blive Tale om nogen Mægling, som den, Banens Bøining ind til Middelfart og Hestebanen til dens Havn, nu var. Rigsdagens "Venstre" vilde neppe adaare - ligesaalidt som iaar - have stemt for en saadan Forlængelse og Fordyrelse af Banen for Middelfart og dens Omegns Skyld. Man bør altsaa ikke ubetinget forarges over, at den Mand, som ved Sagens endelige Afgjørelse fornemmelig troede at burde varetage sin Valgkredses Interesser, kom til at staa som Herkules paa Skilleveien: ved et nyt Forslag til næste Aars Rigsdag var han udsat for at tabe Alt - iaar kunde han opnaa hvad hans Valgkredses reent locale Hensyn kunde være tjent med. N.Andersen valgte det Sidste; han valgte det, derom føle vi os overbeviist, med Ulyst, men at han gjorde det med de bedste Hensigter for sin Valgkreds, derom tør vi, efter vort Kjendskab til ham, ikke tvivle. Han valgte det, uagtet han blev gjort opmærksom paa det Troløse og paa, at han vilde tabe den , Nimbus hvormed hans dygtige Optræden havde omgivet ham, og uagtet han maatte forudsee af høste fortjent Misbilligelse hos alle dem som havde fulgt ham. det er ikke heller udeblevet: han haanes og spottes paa en kaad og søgt drengeagtige Maade, og selv det intelligente "Dagblad" er ungdommeligt nok til at give denne Haan en ufortjent Udbredelse, ved vidtløftig at omtale dette Uvæsen, uagtet det selv betegner den Slags Drengestreger som hørende hjemme "i de mindre Klasser af Skolerne". I politisk Henseende forsvarer vi ikke N.Andersen; han fortjener alvorlig Misbilligelse, - det er Maaden, hvorpaa denne tilkjendegives, der, efter vor Mening, er ligesaa simpel som latterlig og uhæderlig mellem Mænd.
  Med Hensyn til den efter den nu vedtagne Lov sandsynlige Retning af den fyenske Jernbane, skulde vi endnu kun tilføie et Par Ord. Det seer unægtelig besynderligt ud, at Banen føres ned til det smalleste, sikreste og bedste Overfartssted over Lille Belt og derfra hen til det vitterligt slette. Men det har dog sine Fordele; thi det vil utvivlsomt mangen Gang hændes (hvad der ogsaa er fremført paa Rigsdagen), at Overfarten ved Striib vil være standset, og man har i saa Tilfælde den Lettelse for Forbindelsen, at man kan benytte det Bedste. Bliver man endelig engang tvungen til at forlade Striib. - hvad der sikkert nok tidlig eller seent vil skee, ialtfald naar der bliver Tale om at bygge en Bro over Lille Belt, - saa vil Forandringen være betydelig lettere at iværksætte, end dersom Banen var ført directe over "vildende Mark" gjennem Striibs Banker.

                                  den 7de April 1863.
- Med Hensyn til Jernbanelinien mellem Odense-Middelfart-Strib erfarer vi, at der nu er undersøgt og afstukket 3 Linier, der-iblandt en, som gjør en temmelig stor Bue mod Syd, idet den fra Nørreaaby gaaer i Retning mod Gamborg, hvis Jorder den berører, derfra i nordvestlig Retning syd om Skrillinge (imellem denne By og Skrillingegaard) indtil den ved Middelfart skjærer Hovedlandeveien med nordlig Retning tæt vest for Bogense-Middelfart Landevei. De afstukne Linier ere alle i den sidste Tid blevne besigtigede af d'Hrr. Rowan, samt Capitainerne Hoffmann og Holst og man antager, at den kgl. Besigtelsescommission om 8-14 Dage vil tage Linierne i Øiesyn, for at bestemme hvilken der skal vælges. - Den af Ministeren oprindelige foreslaaede Linie fra Causlunde til Strib, der som bekjendt, gjorde en meget betydelig Bue i østlig Retning, skal ved senere Undersøgelse have viist sig at ville have blevet noget nær ligesaa kostbar, som hvilken somhelst af de omtalte 3 Linier, der, i Henhold til den nu bestaaende Lov, maatte blive valgt.

          Middelfart Avis
                      den 16de November 1861.
-  Det forleden af Grdmd Niels Olsen paa Staurby Mark fundne Gravkar, der er indsendt til det kgl. Museum for nordisk Oldsager i Kjøbenhavn, maa, efter Tilstedeværelsen af de brændte Been og efter Urnens Forarbeidningsmaade, formodes at være fra den saakaldte Broncealder, eller omtrent 2 á 3.000 Aar gammel. - I en i Eftermiddag modtagen Skrivelse fra Museet takkes Gaardfæster Niels Olsen for den Interesse og Omhu, han har viist ved Indsendelsen og Bevaringen af sit Fund.

Skal endestationen for den fyenske jernbane  være i Middelfart eller Strib ???                          ▲

  Middelfart Avis
      den 10de Januar 1862
Ved Veilby Bylaugs Jagt i Tirsdags gjordes den usædvanlige Fangst af 4 store Oddere, som alle deels bleve skudte, deels ihjelslagne i Veilby Mose. Da Skindet af en Odder, som bekjendt, har en Værdi af omtrent 5 Rd., var Fangsten jo ret værdifuld. 2 Ræve fik Lov at løbe, saa man deraf kan see, at Bonden begynder at frede om dette nyttige Dyr.
 

  Middelfart Avis
          den 1ste Febr. 1862.
-  Høisteret har i Torsdags paadømt den imod Jens Christen-sen og Hanne Marie Nielsen for Blodskam anlagte Sag, som var indanket herfra, ved Høisteret, der stad-fæstede Overretsdommen af 12 Nov. f.A. ere de Tiltalte dømte til at straffes paa deres Liv - ved Vends Herreds Extradom af 20 Juli f.A. vare de Tiltalte ansete med en af vor Lovgivnings mest bar-bariske Straffe, nemlig: til at have deres Liv forbrudt og de-res Kroppe, efter at de vare halshuggede, at kastes paa Ild og opbrændes.
(læs historien bag artiklen:)

      Middelfart Avis
                  den 7de Februar 1862
Løverdagen den 22de Februar førstkommende, Eftermiddag Kl. 2 bliver i Røile-Taarup Skole efter Riqvisition af Veilby Sogneforstanderskab afholdt offentlig Licitation over Arbeidets udførelse ved Opførelsen af en ny 9 Fag stor Staldbygning m.v. ved Røile Taarup Skole. Det bemærkes at Smede Arbeidet og Leveringen af Simer særskilt vil blive opraabt.
Derefter sælges den gamle Staldbygning 8 a 9 Fag Egebindingsværk til Nedbrydelse.
Tegning, Overslag og Conditioner til Licitationen ville nogle Dage forud ligge til Eftersyn hos
  Sognefoged R, Jørgensen, Munkgaarde.
  Vends Herreds-Contoir, d. 6te Febr. 1862.
                              H.P.R.Møller

    Middelfart Avis
              den 2den April 1862
      Bekjendtgjørelse
- Ifølge Reqvisition af Hr. Transportforvalter Schmidt til Striib, N. Mikkelsen af Rubærs Mølle og A.Pedersen, Fisker af Rubækshuus, bliver den 19de April afholdt en Synsforretning langs Kysterne om bemeldte Jorder. For-retningerne begynder bemeldte Dags Formiddag Kl. 8 ved en Skovparcel, som Hr. Schmidt eier i Røileskov, derefter begyndes der ved Skjellet af Hr. Schmidts Jorder og Røile Mose, continuerer derfra langs Kysten til Enden af A.Pedersens Jorder, hvilke ifølge Loven af 23de Januar d.A. herved Bekjendtgjøres af undertegnede Synsmænd.
    Røile Mølle og Veilby Brogaard,
          den 1ste April 1862
  Carl Hansen og Claus Hansen ,
              Møller     Gaardeier

                   Middelfart Avis
                                          den 24 April 1862
  Efter at vi undertegnede Synsmænd, ifølge Lov af 23de Januar 1862, have afholdt den tidligere noterede Synsforretning omkring Kysterne for nedenstaaende ........... Jorder, for at bestemme hvor og i hvilken Afstand fra Kysten vi finder det skadeligt for Oplandet at borttage Steen, Leer, Sand, Grus eller deslige, bekjendtgjøre vi herved de steder og den Afstand udfor og mellem de langs Kysten nedrammede Mærkepæle, hvor vi finde det fornødent at beramme et saadant Forbud.
  For Hr. Smidts Skovparcel i Røileskov, udfor Pælene 1 og 2 bestemme vi Afstanden til 20 Favne. Fra Skjældet ved Røilemose forbi den nordre Bro til Striibs Odde, udfor Pælene Nr. 3, 4 og 5, til 10 Favne; fra Odden forbi den vestre Bro, udfor Pælene Nr. 5 og 6, til 5 Favne: fra Nr. 6 til 7, 20 Favne; fra Nr. 7 til 8, hvor Hr. Smidts Jorder ender, til 5 Favne; begyndt ved Hr, Smidts Markskjeld langs Kysten for Hr. Niels Mikkelsens Jorder, udfor Pælene Nr. 1 og 2 til 5 Favne; fra 2 til 3, 8 Favne; fra Nr. 3 til 4, forbi Hr. Niels Mikkelsens Have til Hr. Anders Pedersens Markskjæl, bestemmer vi Afstanden til 12 Favne; for Hr. Anders Pedersens Jorder fra Pælen Nr. 1 forbi Haven til Pælen Nr. 2 bestemmes Afstanden til 12 Favne; fra Nr. 2, 3 til Pælen Nr. 4, hvor sammes Jorder ende til 5 Favne.
                          Synsmændene for Veilby Sogn,
                                      den 19de April 1862
                            Røile Mølle og Veilby Brogaard
                                Carl Hansen Claus Hansen

            Middelfart Avis
                        den 15de December 1862

- Ifølge Indenrigsministeriets Tilladelse af 19-6 1860 erhvervede Besidderen af Stamhuset Hindsgavl Ret til at fratage Hans Andersens, Ole Olsens Bendix Jørgensens og Rasmus Hansens Enkes Fæstegårde i Stavrby, 4 mindre Dele af disse Gaardes Tilliggende til Indtagelse til Fredskov. Efter at dette var skeet, formeente Fæsterne, at Godsbesidderen, naar han fratog noget af deres Gaards Tilliggende, paa hvilket der hvilede Ager og Eng Hartkorn, maatte han ogsaa overtage Udredelsen af den paa samme hvilende Tiende. Da der i saa Henseende intet Forlig kunde opnaaes, blev Tienden med Trusel om Udpantning inddreven hos Fæsterne, som derefter gjorde Spørgsmaalet afhængig af Retten og hver for sig Indstævnede Godsbesidderen, Hofjægermester Fønss, under en af disse Sager har Indstævnede til sit Forsvar fremført.....

- I Henhold dertil er Bessidderen af Stamhuset Hindsgavl, Hofjægermester Fønss ved Underrettens Dom af 24de f.M. tilpligtet at tilbagebetale de nævnte Fæstere det opkrævede Tiendebeløb med 4 pCt. Rente fra Dagtallet af Forligsklagen, den 1ste Juli d.A., indtil Betalingen skeer, samt derhos godtgjøre enhver af de vedkommende Sagens Omkostninger med 8 Rd. - Hofjægermester Fønss har indanket et af de sagsøgte Domme for Overretten.

                Middelfart Avis
                                    den 4de Juli 1862
- Forholdet mellem Godsbesidder og Fæster er, paa Grund af hele Fæstevæsenets Unaturlighed, ofte meget spændt; det forekommer os imidlertid, at heel ubetydelige Aarsager kunne give Anledning til en urimelig Bitterhed og derfor synes efterfølgende os tilstillede Artikel, hvis Rigtighed vi ingen Grund have til at betvivle, at give et Beviis:
"Der yttres jo ved Leiligheder af Enkelte, at Fæste-gaardmændene har det ligesaa godt som Selveier-gaardmændene; hvorledes det i Virkeligheden er Tilfældet, sees af Efterstaaende:
  En Gaardmand i Stavrby paa Hindsgavls Gods forlangte i afvigte Foraar af Hofjægermester Fønss nogle Elle til Gjærdestaver, og blev det ham tilladt, at hugge et Læs, naturligviis paa det Gaarden tilliggende Gjærdselmaal, hvorpaa der hviler Ager og Engs Hartkorn, og hvoraf Fæsterne altsaa svarer sine Afgifter. Gaardmanden lod nu sin Karl gaa ud for at hugge det omtalte Læs, og da han selv en Times Tid efter kom med Vognen, saa han nok, at Karlen ikke havde bedømt det rigtigt, idet han havde hugget vel meget "men" tænkte han "nu kan det ikke blive anderledes; jeg kan jo afkortes det for Meget hugget til næste Aar"; - han kjørte nu det hjem, som ham tilladt, rigtignok 2 Gange, da det var paa den Tid i Foraaret, da Veiene i Skoven næsten var ufremkommelig; der var neppe paa begge Gange et ordentlig Læs. Han kjørte imidlertid igjen i Skoven, i den Mening at træffe Skovfogden, for da at aftale med ham, hvorledes der skulde forholdes, og han læssede nu paa Vognen, indtil Skovfogden kom med den Besked, at han havde faaet Ordre til, at der ikke maatte tages en Pind mere, derpaa spændte Gaardmanden Hestene fra, red hjem og lod Vognen staa med de paalæssede Elle, i den Tanke, at Sagen lod sig læmpe i det Gode. Men hvad skeer ? Dagen efter faaer han en Skrivelse fra Godsforvalteren, om han vilde betale 10 Rd., da han ellers skulde indstævnes for Retten. Gaardmanden syntes det var temmelig meget, da det hele Parti Elle ikke var det Halve værd; han blev imidlertid indstævnet, og Fordringen steg nu til 15 Rd. Hvilket Dommeren dag ikke fandt billigt, men idømte en Bøde af 2 Rd. Sagens Omkostninger og 1 Rd. Til Skadeserstatning, hvilket tilsammen beløb sig til 7 Rd. 2 Mk. 8 Sk.. Da han siden kom for at hente sin Vogn, var Ellene allerede solgte og bortkjørte, Vognen var væltet og laa noget beskadiget. Da Vognen var Gaardeierens Eiendom og stod paa den ham Gaard tilhøirende Jordlod, saa veed han ikke om det kan kaldes lovmedholdigt, forsvarligt eller honnet, og skal en Fæster staa til Ansvar for en lille Forseelse af sin Karl, saa synes det ogsaa billigt, at Godsbesidderen skal staa til Ansvar for hvad hans Forvalter giver sit Minde, at der foretages med Andres Eiendom, - Alt var dog endnu ikke forbi; da omskrevne Gaardmand nogle Dage efter mødte paa Godskontoiret for at betale Skat - samt den sidste Rest af ovenomtalte Beløb, spørger han ganske sindigt, om han ikke skulde have nogen Erstatning for den omskrevne uhonnette Behandling og Beskadigelse paa hans Vogn. Herved kommer Godsforvalterens Blod strax i Kog, han befaler, at Manden øieblikkelig skal pakke sig ud af Contoiret, aabner endog Døren og vil jage ham ud som en Hund; da Manden imidlertid bliver siddende ganske rolig og pakker Skattebøgerne sammen skal Forvalteren endog ytret, "Dersom Du nu ikke pakker Dig væk Slyngel! Skal jeg hente min Karl" (han saa sig altsaa ikke istand til selv at kaste Gaardmanden ud af Døren); men da Manden imidlertid var bleven færdig med at pakke sine Bøger sammen forlod han Contoiret. - Nu spørges: har Fæstebonden det ligesaa godt som Selveieren ? - Dog, Ære, Respect og Høiagtelse for mange Godsbesiddere og Alle, som vise en mild og hjælpsom Adfærd imod deres Undergivne og som viser i Gjerningen, hvad vi ofte læse: at den som har Magt over Andre, maa ikke bruge den til at undertrykke eller fornærme med. - Nu lade vi den offentlige Mening dømme om ovenanførte. Manden havde jo ikke med Forsæt foretaget Noget, som kunde synes Strafværdigt, men kun begaaet en lille Skrøbelighedsstraf. "Den, som veed sig fri, kaste den første Steen"
                                                                  En Selveier.

                          den 15de December 1862
-  Ifølge Indenrigsministeriets Tilladelse af 19-6 1860 erhvervede Besidderen af Stamhuset Hindsgavl Ret til at fratage Hans Andersens, Ole Olsens Bendix Jørgensens og Rasmus Hansens Enkes Fæstegårde i Stavrby, 4 mindre Dele af disse Gaardes Tilliggende til Indtagelse til Fredskov. Efter at dette var skeet, formeente Fæsterne, at Godsbesidderen, naar han fratog noget af deres Gaards Tilliggende, paa hvilket der hvilede Ager og Eng Hartkorn, maatte han ogsaa overtage Udredelsen af den paa samme hvilende Tiende. Da der i saa Henseende intet Forlig kunde opnaaes, blev Tienden med Trusel om Udpantning inddreven hos Fæsterne, som derefter gjorde Spørgsmaalet afhængig af Retten og hver for sig Indstævnede Godsbesidderen, Hofjægermester Fønss, under en af disse Sager har Indstævnede til sit Forsvar fremført.....
-  I Henhold dertil er Bessidderen af Stamhuset Hindsgavl, Hofjægermester Fønss ved Underrettens Dom af 24de f.M. tilpligtet at tilbagebetale de nævnte Fæstere det opkrævede Tiendebeløb med 4 pCt. Rente fra Dagtallet af Forligsklagen, den 1ste Juli d.A., indtil Betalingen skeer, samt derhos godtgjøre enhver af de vedkommende Sagens Omkostninger med 8 Rd. - Hofjægermester Fønss har indanket et af de sagsøgte Domme for Overretten.

      Middelfart Avis
        den 3die Oktober 1862

 - Ved Pløining paa sin Jordlod har Boelsmamd Christian Sophus Jensen paa Røile Mark i Nærheden af Middelfart, for kort Tid siden i en Høi funden nogle Smaagjenstande fra Oldtiden. De bestaar af en Tang, et Spænde og en Ring, alt af Bronce, og fandtes i en Stensætning, som bestod af 22 meget store Kampesteen. I Nærheden fandtes nogle Leerurner med dybe Forsiringer; men de var saa brøstfældige, at de gik itu under Optagelsen. - Broncegjenstandene, hvoraf Tangen er velbevaret, ere indsendte til det Kongelige Mueum for nordiske Oldsager i Kjøbenhavn.

           Middelfart Avis
                        den 4de Marts 1863.

-  Efterat d'Hrr Sogneforstander, Gaardfæster, Sognefoged Niels Jørgensen i Aulby, Gaardeier, Sognefoged Niels Jørgensen, Veilby Munkgaard, og Smed Mads Nielsen, Veilby, have paa en Reise i Jylland gjort sig bekjendt med nogle dèr indrettede Fattige- og Arbejdsanstalter, har Sogneforstanderskabet besluttet, at der skal gjøres Skridt til at en saadan Anstalt opføres i Veilby Sogn.

         Middelfart Avis
                den 23de Marts 1863.

Bekjendtgjørelse.Fredagen den 10de April førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver ved en 4de Auction som afholdes i den sælgende Eiendom, bortsolgt den Niels Knudsen tilhørende saakaldt "Billeshave Skovmølle" i Veilby Sogn, bestaaende af en Vand- og Veirmølle med Inventarium samt tilliggende Jordlod Matr. Nr.10 Litra B. med Hartkorn 2 Skpr. 1 Fdkr. 1¼ Alb. Gammelskat 70½ Sk.
  Vends Herredsfoged-Contoir i Middelfart
den 23de Marts 1863.          .P.R.Møller.

Middelfart Avis
                        den 4de Juli 1863.

I Veilby Sogn, tæller Østifternes Folkeforening 30 Medlemmer. Ved et Møde i Veilby Skole den 2den Juli er Gaardfæster Ole Olsen, "Karensminde", valgt til Formand og Gaardfæster Peder Hansen af Stavrby til Næstformand.

            Middelfart Avis
                   den 10de April 1863.

Den til den saakaldte "Billeshave Skovmølle" hørende Vindmølle, beliggende 1 Miilsvej herfra Byen, er igaar Nat ved Midnatstid aldeles nedbrændt. Saavel den hosliggende Vandmølle som den afbrændte Vindmølle har hele Vinteren staaet uberørt. Hele Eiendommen har gjentagne Gange været stillet til offentlig Auction og Branden indtraf just som 4de Auction stod for Døren. Brandstifteren er endnu ikke opdaget. - Ved 4de Auction i dag blev for Eiendommen, der er brandforsikret for omtrent 2.800 Rd., budt 1.400 Rd. af en af de tidligere Eiere, der er bosiddende i Jylland. Forsikringssummen for den afbrændte Veirmølle udgjør alene 1490 Rd; der er berammet en 5te Auction.

               Middelfart Avis
        den 5te og 7de August og 28de Okt1863.
- Resten af "Billeshave Skovmølle", beliggende en Miilsvei herfra Byen, er igaar Nat gaaet op i Luer. To Nætter før denne Eiendom i April Maaned skulle sælges ved 4de Auction, nemlig Natten til den 9de April, brændte Vindmøllen - til imorgen (Torsdag) er 5te Auction ansat, og nu er Resten, Vand Møllen og Bygningerne, afbrændt. At der er Forbrydelse med i Spillet var allerede tydeligt ved Branden i April, thi hele Eiendommen var ligesom nu ubeboet, men de optagne Forhører ledede ikke til Noget. - Det er saavidt vides, en Mand ved Navn Peder Andersen Tørring, der har bygget og eiet "Billeshave Skovmølle", og det synes som om Alt, hvad denne Mand saaledes har med at bestille, er forfulgt af Ildebrand. Hans første Eiendom herpaa Egnen, var den Gaard, som Hørsvinger Rasmus Andersen i Kustrup nu eier. I Peder Andersen Tørrings Besiddelsestid brændte denne Eiendom en Gang og er siden, efter paany at være opført, atter brændt en Gang. Efter at have solgt denne Gaard, kjøbte han det saakaldte "Humlestedet" i Billeshaveskov, hvilket han beboede i nogle Aar, indtil han opførte et Huus paa en Hjørnelod, der hvor han senere byggede den nu ad to Gange nedbrændte Skovmølle. Dette Sted solgte han, men inden den nye Eier tog det i Besiddelse, gik det op i Flammer. Siden den Tid har han boet ved Flaskensbugt i en ussel Fiskerhytte, der tilforn ikke har været beboet uden i Fisketiden. Det er nu et Spørgsmaal om Ilden vil skaane denne Rønne og lade Peder Andersen Tørring beholde Tag over Hovedet.

                        den 7de August 1863.
- Saa vidt vides har det angaaende "Billeshave Skovmølles" Brand optagne Forhør, som sædvanlig, ikke ledet til Brandstifterens Opdagelse.

                    den 28de October 1863
                        .Bekjendtgjørelse.
Ifølge min Indstilling desangaaende har Justitsministeriet bemyndiget mig til at udlove en Belønning af 10 Rd. til den eller dem, der maatte kunne meddele saadanne Oplysninger om de Billeshave Skovmølle Nætterne mellem 8de og 9de April d. A. samt imellem den 3die og 4de August d. A. overgaaede Ildebrande, hvilke antages at være paasatte, - at den Skyldige derved kan opdages.
    Hvilket herved bekjendtgjøres, med Tilføiende, at Agiverens Navn, om forlanges, vil blive fortiet.
      Vends Herredsfogedcontoir,
                den 26de October 1863.
                                                      H.P.R.Møller.

             Middelfart Avis
  den 30te Jan., 20 Marts, 4de Maj 1863.og 15 Septbr. 1865 24 Januar 1866
Bekjendtgjørelse.
Onsdagen den 18de Februar førstkommende, om Eftermiddagen Kl. 1 bliver ifølge Forlig og Exceution ved 1ste Auction opbudt til Bortsalg:
      Hovedgaarden Billeshave. beliggende i Veilby Sogn, Vends Herred, med Jorder staaende for Ager og Engs Hartkorn 22 Tdr.5 Skjpr. 1 Fjdkr. 2¼ Alb., Gammelskat 72 Rd. 65 Sk., Skovskyld 2 Skpr. 3 Fjdkr. ¼ Alb.,med tilhørende 23 Fæstehuse, staaende for Hartkorn tilsammen 8 Tdr. 7 Skjpr. 2 Alb. Gammelskat 35 Rd. 92½ Sk. samt en sjettedel af Veilby Sogns Qvægtiende.
Anden Auction er berammet til Afholdelse Onsdagen den 4de Marts førstk. og tredie Auction til Onsdagen den 18de Marts førstk. begge om Eftermiddagen Kl. 1 og afholdes de tvende første Auctioner paa Herredscontoiret i Middelfart, den sidste paa selve Eiendommen.
  Conditionerne og øvrige Eiendommen vedkommende Documenter ville være til Eftersyn hos Hr. Procurator Møller i Middelfart samt paa mit Contoir, Vestergade 2. Denne Bekjendtgjørelse tjener tillige til Efterretning for Panthavere og andre Vedkommende i Overeensstemmelse med Placat af 22 April 1817.
Kjøbenhavn, den 26de Januar 1863.
                                                      C.M.Vinther

                         den 20de Marts 1863.
-  Ved den igaar afholdte 3die Auction over den bekjendte og smukt beliggende Hovedgaard "Billeshave", omtr. 1 Miil herfra Byen, blev Kammerherre, Amtmand Cederfeld de Simonsen til Erholm Høistbydende med 50.000 Rd. Dette Bud er ikke stadfæstet og da Eiendommen, saavidt vides, staar den nuværende Eier i mellem 70-80.000 Rd., vil man endnu forsøge en 4de Auction.

                             den 4de Mai 1863.
-  Ved Auctionen i Løverdags over Hovedgaarden "Billeshave" opnaaedes intet antageligt Bud hvorfor den tidligere Eier og Panthaver, Major Rhallf, lod sig Gaarden udlægge for det af Proprietair Hansen til Kjærsgaard paa hans Vegne gjorte høieste Bud 52.000 Rd. - Hofjægermeister Sehested til Broholm bød 51.000 Rd.

                             den 15de Septbr.1865.
Hovedgaarden "Billeshave", ikke langt herfra Byen, vil den 5te Oktober atter komme til Auktion. Den vil kun blive solgt saafremt der bydes over 60,000 Rd.

                               den 24de Januar 1866.
- Hovedgaarden "Billeshave" i Veilby Sogn, der for kort Tid siden kjøbtes af Grev Vedell til Vedellsborg, er fra 1ste Mai bortforpagtet paa 13 Aar til Hr. Gerh. Jørgensen (tidligere Forpagter af Føns Mølle).

     Middelfart Avis
                  den 18de Marts 1863.

  I Mandags Aftes kom en Karl fra Hovedgaarden "Billeshave", en Miilsvei herfra Byen, kørende til Kustrup Mølle, hvor han fortalte, at den Pige han havde paa Vognen, og som var paa Veien fra hendes Huusbond paa Billeshave til sit Hjem, - var i Barnsnød og derfor anholdt om Hjælp for hende. Ved at see efter fandtes ganske rigtigt en nyfødt Barn liggende i nogle Straa Halm paa Vognbunden. Der blev strax gjort Anstalter til at faa Pigen af Vognen, hvortil man næppe nok kunde formaa hende, da hun vedholdende paastod, at hun vilde ved-blive at kjøre, til hun havde naaet sin Moders Bolig, der laa en Fjerdingvej længere borte. Imidlertid bragtes Pigen ind og der sørgedes i alle Henseender for Hjælp til hende, saaledes at hendes beklagelige Tilstand forhaabentlig ingen Fare vil medføre for hendes og Barnets Liv. - Vor Meddeler kan ikke noksom rose den opofrende Hjælpsomhed, hvormed Eieren af Kustrup Mølle, Hr. Petersen og Kone, kom den stakkels Pige imøde.

              Middelfart Avis
                                  den 1ste April 1863.

Søndagen den 29de d.M. om Aftenen Kl. 10-11 blev Skrædder Rasmus Andersen af Harrendrup, i Ebberød Skov ved Kjærsgaard overfaldet af to Mandspersoner, som frarøvede ham 87 Rd. 2 Mk., nemlig 15 Femrigsdalersedler, 4 Specier, 3 Rigsdalere, 2 Tremarker og 2 Markstykker. Den ene Person var høi af Væxt, iført Blouse med et Læderbælte omkring Livet, hvori sad en Kniv og en Pistol, og havde en stor Kniv i den ene Haand; den anden var middel af Væxt, og iført en mørk Trøje, som var sammenknappet. Den Ene var sværtet i Ansigtet, den Anden bar en Maske eller noget Lignende for Ansigtet. - Enhver som maatte kunne give nogen Oplysning i denne Henseende, anmodes om snarrest muligt derom at give Underretning til By- og Herredsfoged Contoiret i Middelfart.

                Middelfart Avis
                                den 31te August 1863.
(Annonce)

 At jeg igjen, med samme Kraft som tidligere, tager fat paa
        Skræderhaandværket
og vil jeg, paa egen Kost hjemme i mit Huus sy:
en Frakke for 6 à 8 Mk.
et Par Benklæder for 2 à 3 Mk.
en Vest for 2 à 3 Mk.
dette tillader jeg mig herved at bekjendtgjøre.
                  Staurby, den 31te August 1863.
                    Hans Olsen        Skrædder.

         Middelfart Avis
                        den 9de Sept. 1863.
-  Da Jagten paa Undertegnedes i Fæste havende Jorder, der hidtil har været udøvet af Stamhusbesidderen, har givet Anledning til adskillige for os meget ubehagelige Tvistigheder og Domfældelser, see vi os nødsaget til - for at afværge sligt i Fremtiden - herved at forbyde alle Uberettigede at jage og skyde paa vore i Fæste havende Jorder, da vi ifølge gjældende Love og vore Fæstebreve, ikke kjende nogen anden Jagtberrettiget end os selv.
Den 8de September 1863.

Hans Andersen,  Ole Bendixsen
    Staurby         Staurby Mark

Jørgen Christiansen Bendix Jørgensen
    Staurby            Staurby

Niels Mikkelsen  Anders Hansen
                                          Olesen
  Rubæksmølle          Staurby

Jørgen Olsen               Niels Olsen
Staurby                  Staurby

Ole Olsen             Anders Pedersen
"Karensminde"       "Christiansdal"

Anders Pedersen Hans Rasmussen
Rubækshuus            Staurby

            Lars Rasmussen
                    Staurby

       Middelfart Avis
                    den 6te Novbr. 1863.

Lærerembedet ved den nylig oprettede Skov-skole i Veilby Sogn er ledigt. Lønnen er:
a) Korn in natura 6 Tdr Rug og 10 Tdr. Byg;
b) 16 Tdr. Byg efter Capitaltaxt,
c) Skolepenge efter Lov 8de Marts 1856;
d) 3 Favne Bøgebrænde til Skolens og egen Brug;
e) Beboelsesleilighed for en Familie og en Jordlod paa 3 Tdr. Land. Ved indtræende Vacance i Veilby og Røiletaarup Skolelærerembede faaer Læreren ved Skovskolen Offer og Accidentser af de Dele af Skoledistrictet, som hidtil have hørt til de nævnte Skoledistricter. Pladsen bliver at tiltræde første Januar 1864 - Ansøgningen, om dette Embede, stilede til Skoledirectionen for Vends Herred, modtages i 6 Uger fra 1ste November af Provst Fønss her i Byen.

     Middelfart Avis
      den 3. Februar 1864.
  Kammerraad, Godsforvalter Hvalsø paa Hindsgavl har for nogen Tid siden som foræring fra Møller Niels Mikkelsen Rubæks Mølle indsendt til det kongelige Museum for nordiske Oldsager: tre smukke Bronce Knive af forskjellige Form, to Bronce-Haarnaale, af hvilke den ene er noget beskadiget, og nogle Brudstykker af et massivt Bronce-Armbaand; samtlige disse Gjenstande ere fundne sammen i en lille Høi paa de til Rubæks Mølle hørende Marker.

      den 22. Februar 1864.
- Afskediget Capitain B.E.L.Pio er under 18de ds. bleven ansat som Etappecommandant paa Striib.

   Middelfart Avis

          den 9.Marts 1864.

-  Igaar morges begyndte en stærk skydning i Jylland. I Løbet af Formiddagen kunde man herfra Byen iagttage, hvorledes Fægtningen trak sig nærmere og nærmere mod Kysten, indtil den omtrent ved Middagstid stod ved Snoghøi. Den tæt ved Færgegaarden beliggende Skov synes for en Tid at have væ-ret Kamppladsen; men vore Tropper nødtes til atter at trække sig tilbage. Desværre lykkedes det her Fjenden at afskjære et Compagni af Vore, der bleve tagne tilfange; men vi maa høilig beklage og forundre os over, at de fyenske Batterier ved Kongebroen ikke vare satte istand, da disse ellers vilde kunne have forhindret Fjenden at nærme sig Stranden, medens man i Baade havde modtaget Soldaterne. Kampen fortsattes om Eftermiddagen, Skydningen blev stærkere, Fægtningen var nu Ø. og NØ. for Snoghøi imod Fredericia og skal endogsaa have trukket sig betydelig ad Veile. Først i Mørkningen blev Alt roligt. Fjenden sendte Granater over imod Striib nok egentlig efter en i Bugten liggende Skonnert, dog uden at træffe denne; men det synes ogsaa her forunderligt, at Batterierne ved Striib ikke vare belagte med Kanoner, skjønt der nu i lang Tid er arbeidet paa disse Dag for Dag. Der sendtes ogsaa Granater imod Batterierne ved Kongebroen, men ogsaa her uden at gjøre Skade. En af disse faldt og sprang i Hindsgavls Gaard. 

   Middelfart Avis
  den 14. Marts 1864.
(Annonce)
  Natten mellem den 9de og 10de d.M. er der fra Strib Bortdrevet en Tømmerflaade paa 71. Stykker, tilhørende Ingenieur Corpset. De, der herom maatte kunne meddele nogen Oplysning, anmodes om Striib anmelde saadant enten for Conducteur Jørgensen paa Striib eller Undertegnede.
  Vends Herredscontoir
    i Middelfart,
den 13de Marts 1864.
  H.P.R.Møller

(Annonce)
  En Revolver med 6 Skud kjøbes paa Adresse Contoriet.

Læs hvad aviserne skrev om krigsbegivenhederne i området 1864-65

           Middelfart Avis
                    den 16 Marts 1864.
(Annonce)
  De af Fredericias Indvaanere, der ere flyttede til Fyen og som maatte have Noget med mig at afgjøre, underrettes om, at jeg indtil videre boer hos Gaardeier Hans Hansen paa Røile Mark ved Bøgelund, pr. Middelfart     E.Vestergaard Krigsassesor.

           den 23 Marts 1864.
(Annonce)
            Efterlysning
Ved Flytning fra Fredericia er paa Striibs Bro bortkommen fra Peter Honoré en Sæk, pakket med Flæsk og Fodtøj m.m. samt to Pakker med Sengetøj. Den Retsindige, som kan give Oplysning bedes at henvende sig til Undertegnede hos Hr. Gaardeier Niels Olsen i Staurby ved Middelfart.
                  J.Honoré Skomager.

(Annonce)
        Bekjendtgjørelse
Ved Overfarten fra Fredericia til Røile Mose er i Søndags Aftes bortkommet en Pakke hvori var en rødstribet og en blaastribet Dyne samt en sort Kaabe. Hvem, der kan give Oplysning om disse Ting bedes godhedsfuld at henvende sig til Rasmus Nielsens Enke i Staurby.
           
            den 13. Mai 1864.
- Ifølge et her i dag offentliggjorte Telegram er det tilladt Beboerne af Fredericia og Omegn, at vende tilbage fra Fyen til deres Hjem.

(Annonce)
              Efterlysning
Ved Striib Reise fra Fredericia afvigte Marts Maaned, er ved Strib bortkommen en Kasse hvori var 5 Damehatte og nogle Smaating. Kassen var mærket "R.Hansen Fredericia" - For Tilveiebringelse af nævnte Gjendstande udleveres en passende Belønning, naar man desangaaende henvende sig til Underteg-nede
    Fredericia, den 12te Mai 1864.
                R.Hansen, Avlsbruger

    Middelfart Avis

              den 11 Juni 1864.

   Vaabenhvilen. Ifølge paalideligt Telegram fra Kjøbenhavn er Vaabenhvilen forlænget til d. 25 d.M. denne Dag medregnet.  Neden-staaende skrivelse til Etappecommandant-skabet paa Striib, fra Oberst og Commandant Auersperg, dateret d. 9de dennes, saalydende:

   "Von seiten des Festungscommando Indenrigsminister Fredericia wird hiemit mitgetheilt, dass gegen die Rckkehr von Bewchnern dieser Stadt die k.k. øster-reichische Militair-Behørde keinen Anstand erhebt", meddeles herved, til Efterretning for de af Fredericias Byes Indvaanere, der opholder sig paa Fyen og agte sig tilbage til deres Hjem.

  Pladscommandantskabet i Middelfart,

den 11 Juni 1864

           S.B.Krieger

                        Oberstl. og Pladscomdt. 

 Middelfart Avis
  den 2 Juli 1864.
(Annonce)

Natten mellem den 28de og 29de Juni er Undertegnedes Væder stjaalen og slagtet paa en Mark ved Staurby Skov; for Oplysninger, som kunne lede til Gjerningsmandens opdagelse og Afstraffelse, udloves en god Belønning.
  Staurby, den 30te Juni 1864
  Ane Kirstine Hansdatter,
Enke efter gl. R.Nielsen

    den 26.September 1864.
Den fyenske_jydske Jernbane. Jernbaneingenieurerne opholde sig i Disse Dage i Fredericia. skulle Arbeiderne der ved Byen fortsættes med Kraft. Skaden, der er foraarsaget ved Militairarbeider paa Banestræk-ningen mellem Middelfart og Striib courderes i disse Dage. (Frds.A.)

 

     Middelfart Avis
                den 5.September 1864.

I Henhold til Loven af 19de Februar 1861 som bestemmer Forandring i Udredelsen af Qvægtiende, Smaaredsel m.m. berammes herved et Commisionsmøde for Veilby Sogn at afholdes i Skolen i Veilby Fredag den 23de middag Kl. 10. Thi indkaldes herved, til at møde fornævnte Tid og Sted, Alle, saavel Tagere som Ydere, hvad enten disse ere Eiere eller Brugere af Hartkorn i bemeldte Sogn, og skulde Nogen være forhindret fra personligen at give Møde, maa de forsyne deres Befuldmægtigede med skriftlig og uindskrænket Fuldmagt; ligesom Com-missionen, i Henhold til Lovens pgf. 4 forventer sig ved Mødet meddelt Oplysning om, hvormeget Afgiften og Ydelserne for Enhver især i de 10 Aar fra 1851_60 inclusive har andraget. Til Brug ved Forret-ningen ønskes en nøiagtig Hartkornsliste, indeholdende Eiernes eller Brugernes Nav-ne og Matrikelsnummere.Yderne anmodes om at medtage deres Adkomstdocumenter og Skatteqvitteringsbøger.
Barløse, den 31te August 1864
                          Schaldemose.

 Middelfart Avis
    den 25. November 1864.

- At Veilby Sogns Kirke-Korntiende for 1864, der skal svares efter Listen Nr. 1 og 2 af Staurby Byes Beboere, og for Stutterigaarden samt Veilby Sogns ½ Konge-Korntiende for 1864, der skal svares af Aulby Byes Beboere og Jørgen Olsen paa Kustrup Mark samt af endeel af Veilby Byes Beboere efter Listen Nr. 3, vil blive at levere til Hr. Kjøbmand Thidemann i Middelfart med gode sunde Kjøbmandsvare inden 1ste Januar førstkommende, tilkjendegives herved alle vedkommende Tiendeydere.
Hindsgavls Godscontoir,d den 24de Novbr. 1864
            C.S.Hvalsøe

   Middelfart Avis

           den 7.og 9. December 1864.

 - 12te Infanteri-Regiment har, ifølge "Ass.Av.", modtaget Befaling til at afgaa fra Assens paa Fredag, Sandsynligviis om Morgenen Kl. 8. Regimentet tager Natteqvarteer i Balslev og omliggende Byer og skal Løverdag Middag Kl. 2 være ved Striib for at overføres til Fredericia - Fra flere Steder meddeles at Beboerne have afgivet fri Befordring til Tropperne. Og da 12te Regiment ved en rolig og mønsterværdig Adfærd stedse har staaet i et særdeles godt Forhold til Qvarteerværterne og Andre, med hvem Mandskabet kom i Berøring, henstiller "Ass.Av." til Byens og Omegnens Beboere, at følge det nævnte smukke Exempel og paa Fredag Morgen stille deres Vogne til Brug for Regimentet. Det maa antages, at 50-60 Vogne ville være tilstrækkelige.

                  den 9. December 1864.

 - 21de Inf._Regiment, der skal til Fredericia og i Onsdags afgik fra Kjerteminde over Odense, er sandsynlig i dag sat over Beltet ved Striib.

  den 14. December 1864.
-  I dag (og igaar ?) er der fra Strib til Fredericia overført endeel Hestefolk (2 Eskadroner af 6te Dragonregiment), der er bestemt til Kolding.

           Middelfart Avis

                den 29. December 1864.

 - Der er nu kommen Tilladelse til at sløife alle de Batterier og løbegrave som i saa stor Mængde ere anlagte her ved Byen i det nu snart forløbne ulykkelige Aar, da Danevirke blev flyttet til Lillebelt og - nord for Limfjorden. Forsvarsværkerne her havde en betydelig Udstrækning, nemlig fra Strib til Middelfart og videre omkring Hindsgavls Odde (samt Fænø og Fønsskov), overalt forbundne ved Løbegrave, ofte i flere Rækker (saaledes paa Hindsgavls Odde, hvor Skovpartierne gjennembrydes af Colonneveie og Løbegrave). Paa mange Ste-der var der anlagt Hytteleire, navnlig i Hindsgavls Skove, i hvis Nærhed man jo fornemmelig ventede, at Angrebet skulde skee. Krigstelegrapher fandtes i stor mængde,   og overalt paa høie Steder paa Markerne var anbragt Bauner. I selve Byen var kun Løbegrave, nemlig paa dens nordlige Side i Haverne langs Stranden, men Batterierne begyndte til begge Sider i Byens umiddelbare Nærhed, saaledes mod Øst ved Teglværket og mod Vest paa den nye Kirkegaards yderste Hjørne, nærmest Gremerhus. Paa den høie Bakke bag Konge-broen, hvor der tidligere blev skudt til Fuglen, var et Par af de betydeligste anbragt, og nedad Bakkens Sider er indgravet 100 Jordhytter eller Huler, lig dem, som i 1849 fandtes paa den indvendige Side af Fredericias Volde. Nu forsvinde alle disse Herligheder og Ploven vil snart jævne vort Danevirke. Dog med Guds Hjælp vil det lykkes os at reise et nyt; thi har nogensinde Landet været aflave, saa er det nu.                       

      

   Vedr. de i 1860erne  etablerede
▲ løbegrave bl.a. på Strib-halvøen   ▲   ▲ ▲

    Middelfart Avis
              den 22de Marts 1865.
- Ved Staurby Skole, Veilby Sogn, kan i dette Foraar erholdes til Nedbrydelse 14 Fag gammelt Stuehus, Egebin-dingsværksbygning med brændt Stens-Vægge, Døre, Vinduer, Bræd-deloft og Gulve; det sælges enten samlet eller i 2 Dele. - Lysthavende have at henvende sig enten til Forstanderskabets Formand Ole Olsen "Karensminde", eller til Skolepatronen Christen Jørgensen i Munkgaard.

  Middelfart Avis
           den 15de April 1865.

    Bekjendtgjørelser.
Løverdagen den 22de April d. A., Eftermiddag Kl. 3. afholdes offentlig Licitation over Opførelsen af Skolebygning og Stuehus ved Staurby Skole i en Længe, i alt 14 Fag Hus. - Samtidig bortliciteres Opførelsen af et nyt Sprøitehus i Staurby.
Tegninger, Betingelser og Overslag ville 8 Dage forinden være henlagte i Skolen til Eftersyn for Lysthavende.
  Licitationen afholdes i Staurby Skole.
Veilby Munkgaard,
        den 10de April 1865.
    Christen Jørgensen,
                        Skolepatron

       Bekjendtgjørelse.
Frederits og Stribs Færgesteder.
Dagsbaaden afgaaer fra 15de April d.A. Kl. 8 Formiddag og Kl. 6 Eftermiddag fra Strib til Frederits. - Kl. 9 Formiddag og Kl. 5 Eftermiddag fra Frederits til Strib.
  P.Hansen.          H.P.Schmit.

   Middelfart Avis
            den 7de Juli 1865.
- Som tidligere meddelt kan den fyenske Jernbane mellem Middelfart-Nyborg ventes aabnet i Begyndelsen af September, men om det bliver Alvor er vel endnu tvivlsomt. Paa endel af Banestykket mellem Middelfart og Strib er Arbeidet indtil videre standset, saavidt vides, fordi man nu ikke kan blive enige om Pladsen for den paatænkte Havn ved Strib, hvad der forøvrigt er saameget forunderligere, som man i sin Tid ved Jernbanelovens Forandring i Rigsdagen var saa "fast" i sine Meninger om hvor og hvorledes Havneanlægget burde være.

   Middelfart Avis
              den 24de April 1865.
(Annonce)
    Syv Fag Stuehus
af Staurby Skole til Nedbrydning ere tilsalgs formedelst indtrufne Omstændigheder.
Skolelærer Frederiksen har lovet at anvise og give nærmere Underretning.
    Viby Mark, den 23de April 1865.
                Peder Pedersen.

               Middelfart Avis
                                  den 14de Juli 1865.
- Sognepræsten for Veilby Menighed, Nicolai Edinger Balle Clausen, er igaar Morges efter lang Sygdom og tunge Lidelser afgaaet ved Døden, 63½ Aar gammel. Under hans Sygdom har Præstekaldet været varetaget af hans Søn, den begavede og afholdte Præst Johannes Clausen, der tidligere, indtil i Februar 1864 var Kapellan i Stenmagle og Stenlille Menigheder i Sjælland, og efter den Tid indtil Krigens Ophør var ansat som Feltpræst.

           Middelfart Avis
                         den 20de Septbr. 1865.
- I en med talrige Underskrifter herfra Egnen udstedet Opfordring, der er offentliggjort i "Den indre Missions-Tiende", anmodes Missionsforening om ved dens Bistand at virke hen til at Pastor Johannes Clausen i Veilby, der nu snart skal forlade sin afdøde Faders Præstegaard, maa blive sat istand til fremdeles at virke frit til Guds Ords Fremme her paa Egnen. Da dette stemmer med Missionsforenings Ønske vil Sagen sandsynlig komme istand, forudsat, at der tilflyder Missionsforeningens Kasse saadanne Pengebidrag, at den kan blive istand til at lønne Pastor Clausen med en fast bestemt Løn.
             
                      den 21de Oktober 1865.
Under 16de d.M. er Sognepræst for Middelfart og Kauslunde Menigheder i Fyens Stift, Provst for Vends Herred H.L.Basse Føns, beskikket til Sognepræst for Veilby Menighed i samme Stift.

                      den 10de Januar 1866.
- Tidligere Feltpræst og Præst i Veilby, Johannes Clausen, er under 8de ds. udnævnt til Sognepræst i Ryslinge.

             Middelfart Avis
                            den 9de Septbr. 1865.
- Tidligere Feltpræst Johannes Clausen, der under sin Faders Sygdom og siden hans Død har virket som Præst for Veilby Menighed, her ved sin Begavelse gjort sig almindelig afholdt i Sognet. Da han nu sandsynlig snart skal forlade Egnen, følte Beboerne Trang til at henlede Hs. Maj. Kongens Opmærksomhed paa ham, og havde i den Anledning igaar i Odense en Deputation af Sogneforstanderskabet Audiens saavel hos Hs. Maj. Kongen som hos Hs. kgl. Høihed Kronprindsen. Saavidt vides gav Hs. Maj. Løfte om efter Evne at virke for deres Ønske.

               Middelfart Avis
                                den 16de Oktober 1865.
- Som bekjendt blev det under den fyenske Jernbanelovs seneste Behandling paa Rigsdagen fremhævet, at der til Forbindelsen over Store- og Lille-Belt skulle anbefales Dampfærger, saa store, at et større Antal Godsvogne kunde fra selve Banen føres over paa tilsvarende Skinner paa Dampfærgernes Dæk, og saaledes føres over uden at omlades. Denne Hensigt, der især fremhæves af daværende Indenrigsminister Lehmann, skal nu foreløbig være opgiven, idetmindste for Store Belts Vedkommende. Derimod agter man at forelægge den først sammentrædende Rigsdag et Lovforslag om Anskaffelsen af en saadan Dampfærge til Lille-Belt mellem Strib-Frederits, og, før dette Forslag er ophøiet til Lov, vil man formentlig ikke paabegynde de til en saadan Færge fornødne store Havneanlæg paa de nævnte Steder. Det forekommer os imidlertid at være til ingen eller liden Nytte, naar man ikke samtidig faaer Dampfærger paa begge Belter; thi saalænge Vareforsendelsen mellem Sjælland (navnlig Hovedstaden) og Jylland ikke kan ske paa denne Maade, vil den fordyres i en saadan Grad, at den ikke vil kunne benyttes i noget større Omfang.            

            Middelfart Avis
                den 11te November 1865.
- Som bekjendt, hedder det i "Fs.Stdd.", tillod Regeringen i afvigte Vinter, at Johan Henrik Bernth Nielsen, ogsaa kaldet Mørk, der for et paa Christiansdal begaaet Indbrudstyveri var dømt til Tugthusarbeide paa 8 Aar, maatte, istedetfor at lide efter Dommen, reise til Amerika, hvortil han ogsaa afgik i Marts Maaned d.A. Ifølge paalidelige Efterretninger, der ere indløbne fra Amerika, tog Nielsen Tjeneste i den nordamerikanske Hær, var med i flere større Fægtninger, under hvilke han skal have vist sig som en brav Soldat. Under Felttoget paadrog han sig imidlertid en Sygdom, der, da han ved Hærens Opløsning havde faaet sin Afsked, kort Tid efter endte hans Dage hos Proprietær Thomson i Moritstovn ved Ny-York, hos hvem han under sit tidligere Ophold i Amerika havde tjent som Gartner, og hvis velvillie han ved sit gode Forhold havde vidst at erhverve sig.

   Middelfart Avis
      den 20de November 1865.
Bekjendtgjørelse.
              Løsøre-Auktion.
Mandagen den 27de og Tirsdagen den 28de November førstkommende, hver Dags Formiddag Kl. 10 bliver i Veilby Præstegaard ved offentlig Auktion bortsolgt en stor Del Løsøre, tilhørende Boet efter afdøde Sognepræst N.C.B.Clausen, saasom Sofaer, Stole, Lænestole, Borde, Speile, Skabe, 7 Kakkelovne, Skilderier, 1 Lysekrone, 1 Bogskab, 1 Stueur, Dækketøi, Sengesteder, Sengeklæder, Glas og Porcelæn, 1 Jagtvogn, 1 Enspændervogn, 1 Arbeidsvogn, 1 Sluffe, Hest, 2 Foraarsgrise, Bøgebrænde, Korn og Havesager m.v., hvilket herved bekjendtgjøres.
    Vends Herreds Kontor,
  d. 15de November 1865.
                                    Arnesen.

                     Middelfart Avis
                                       den 18de December 1865.
- I Lørdags har Indenrigsministeren anmeldt at ville forelægge Rigsdagens Folkething et Lovudkast om Anskaffelse af en Dampfærge mellem Strib-Frederits, hvorimod man synes aldeles at have opgivet Tanken om Dampfærge paa Store Belt. Dampfærgen paa Lille Belt og det dertil nødvendige betydelige Havneanlæg ved Striib, vil derfor, efter Alt at dømme, medføre en altfor stor Udgift i Forhold til den Færdsel, der kan ventes mellem Jylland og Fyen.

                            den 20de December 1865.
- Det af Indenrigsministeren i Folkethinget forelagde Lovudkast om Damp- færgeforbindelse mellem Strib-Frederits med Havneanlæg ved Strib og Kastelspynten i Frederits, vil medføre en Udgift af 180,000 Rd., men da heri hverken er indbefattet Erstatning for den Grund og Eiendom, som for bestandig vil behøves til Anlæggene, saa vil Summen naturligvis blive langt større. Arbeiderne skulle være færdige til 1ste Juli 1867.

                                    den 22de December 1865.
- Som meddelt i forr. Nr. anslaaes Udgiften til Dampfærgeanlægget mellem Strib-Frederits til 180,000 Rd. Lovudkastet anslaaer denne Sum fordelt saaledes:
              Anlægget ved Strib               53,000 Rd.
              Havn osv. ved Frederits           127,000 -
                                                          180,000 Rd.
              En Dampfærge anslaaes til     140,000 -
                                          320,000 Rd.

   Middelfart Avis
              den 24de Marts 1866.
Bekjendtgjørelse.
  Lørdag den 31te Marts først-kommende, om Eftermiddagen Kl. 2, lader Veilby Sogneforstanderskab hos Husmand Christen Pedersen i Veilby, Sognets 3 Distriktsheste bortaccor--dere i Foderhold m.m. for et Tidsrum af 5 eller 10 Aar. Betingelserne ville ligge til Eftersyn hos Undertegnede 8 Dage forud, ligesom de ville blive oplæst ovennævnte Dag umiddelbart før Bortakkorderingen.
  Karensminde,
        den 15de Marts 1866,
Paa Sogneforstanderskabets Vegne
                              O.OLSEN.

  Middelfart Avis
            den 31te Marts 1866.
Bekjendtgjørelse
Ved Indbrud blev der den 5te Februar frastjaalet mig nogle Klædningsstykker, for hvilke jeg nu har havt den Glæde at modtage flere Bidrag til Hjælp for mig. De ærede Givere: Gaardmændene i Aulby Jens Madsen, Niels Hansens Enke, Sognefoged i Aulby, Møller Niels Rasmussen Andersen Aulby Mølle, Rasmus Hansens Enke, Peder Christensen Aulby Mark, Rasmus Hansen samt min Husbond, Rasmus Mortensen Aulbygaard, bringer jeg herved min hjertelige Tak for deres udviste Godhed mod mig.
    Tjenestekarl
  Martinus Christensen.

   Middelfart Avis
            den 6te August 1866.
- Jernveien herfra til Strib og fra Frederits til Kolding-Vamdrup, vil sandsynligvis blive åbnet for Færdselen Torsdag den 1ste November d. A .Aabningshøitideligheden vil i saa Fald finde Sted Lørdag den 27de Oktober.

            den 10de Oktober 1866.
- Banegaarden ved Strib, hvis Ydre nu er saagodtsom færdig, er baade meget stor og meget smuk; kommer det Indre til at staa i Forhold til det Ydre, vil den utvivlsomt blive den smukkeste Bane-gaard i Fyen. - Der arbeides stærkt paa at bringe Alt færdigt til 1ste November - Aabningsdagen -, men det vil selvfølgelig være umuligt med Hensyn til Bygningens Indre. - Forbindelsen med Jylland synes foreløbig at skulle ske med Baade.

           Middelfart Avis
                        den 26de Oktober 1866.
- Da Banegaarden ved Strib om faa Dage skal tages i Brug, kan det mulig have Interesse at faa at vide, hvorvidt Arbeiderne sammesteds ere skredne frem. Jernveissporerne med tilhørende Skiftespor og Dreieskive ere saaledes i Orden, at de kunne benyttes. Selve Stationsbygningen med tilhørende Udhuse osv. ere alle under Tag og saavidt fremskredne, at Døre og Vinduer kun mangler paa faa Steder. Men Snedkere og andre Haandværkere arbeide rask paa at tilendebringe Bygningen, og omendskjøndt det næppe vil blive raadeligt for nogen at bebo den ny Bygning endnu i lang Tid, vil den dog snart kunne blive saa vidt istand, at den kan tjene til Opholdssted for Reisende, der i nogle Minuter vente paa Togets Afgang. Værelsernes Beliggenhed er overordentlig hensigtsmæssig ordnet og Bygningen Forside har faaet saa smukke Forhold og Murstensforsiringer, at man ikke vil kunne finde nogen smukkere Stationsbygning her i Landet end den i Strib.

Med Hensyn til Indretningerne ved Stranden, hvor Fartøierne, der bringe de Reisende fra den jydske Jernvei, skulle lægge til, har vedkommende Bestyrelse derimod øjensynligt famlet i Mørke. I god Overensstemmelse med den Sætning, som man engang søgte at faa Folk til at tro, at Overfarten ved Strib skulle være lettere og mindre farlig end ved Middelfart, har man nu bygget Indfatningerne ved Kysten under Stationsbygningen som om Høivande, Bølgegang, Skrue- og Drivis aldrig forekom ved Strib. Til et let Indfatningsbolværk, næppe saa stærkt som man bruger det ved smaa Bække, slutter sig en Skraaning af Græstørv og løst henlagte Sten, der skulle værne for en opfyldt Plads af det fineste Bakkesand. Men omendskjønt Bolværket næppe er bleven færdigt, er man allerede ifærd med at bygge et udenfor dette. Det første Bolværk har en Retning, der er parallel med Strømmen, men det ny Bolværk skjærer Strømmen under en Vinkel, og vil saaledes rigtignok give et Dampskib Leilighed til let at forlade Bolværket, men tillige bevirke, at Broen ved mange Leiligheder sætter sig fuld af Is, hvorved Færdsel standser. Beskyttelse for et Fartøi bydes der ved hvad der hidtil er bygget aldeles ikke, og vi tvivle derfor ikke om, at den kommende eller en efterfølgende Isvinter vil vise Exempler paa, at de Reisende, som ville til Jylland, maa forlade Banen ved Middelfart, for fra denne Byes sikre Havn at krydse Beltet, fremfor at reise til Strib og der erfare, at Isen har forjaget det Dampskib, som de havde gjort Regning paa. Men det kan være godt, om saadanne Tilfælde snart vilde indtræffe, for at åbne Øinene paa dem, der have virket for at det bedste, det sikreste og hurtigste Overfartssted over Beltet, som findes, nemlig et eller andet Udgangspunkt fra Hindsgavls Vænge og Snoghøi Baadehavn, blev forladt og forlagt til Strib, ved det aabne Hav og med en Dønning og Bølgegang, der er stærk nok til i en eneste Nat at jævne de Arbeider, der hidtil ere udførte for at beskytte Stribs Kyst. Er dette først sket, saa vil man maaske endnu engang opkaste det Spørgsmaal: Kan Overfartsstedet over Beltet ikke forlægges fra Strib til Middelfart ?

           Det danske
  Jernbane-Driftsselskab.
  Det bekjendtgjøres herved, at Jernbanestrækningen Vamdrup-Frederits og Middelfart - Strib vil blive aabnet for Driften den 1ste November d.A., og at derved den gjennemgaaende Trafik Mellem Kjøbenhavn og Udlandet over de fyenske-jydske Baner iværksættes. Paa samme Dag aabnes Struer-Holstebro Banen for Driften.
  De detaillerede Fartplaner ville snarest muligt blive bekjendtgjorte af Overdriftsbestyreren.
          Direktionen for det danske
            Jernbane-Driftsselskab,
        Aarhus, den 23de Oktober 1866.

              den 31te Oktober 1866.
               Bekjendtgjørelse
Fra 1ste November næstkommende bliver der oprettet et
    Brevsamlingssted i Strib
Middelfart Postkontor, den 30te Oktober 1866.
                                                Lepper.

           Middelfart Avis
                        den 29de Oktober 1866.
- Dampbaaden "Limfjorden", der i den sidsteTid har ligget i Kjøbenhavn, hvor den er bleven istandsat, skal fra Torsdag udføre Forbindelsen mellem Fyens og Nørrejyl-lands Jernvei (Strib - Frederits).

De jydsk-fyenske Jernbaner.

Fra 1ste November d. A. Ville Togene paa den fyenske og paa Frederits-Vamdrup Banen gaa som følger:

                                      Fmd. Fmd. Eftem.
Nyborg                       750    1130 735
Ullerslev                    810              755
Marslev                      830              815
Odense                     850 1210 835
Holmstrup *              915
Tommerup               933             918
Skalbjerg                 938             923
Breed                        948             933
Aarup                       1000   1245 945
Gjelsted *               1013                958
Eiby *                       1022          1007
Nørre-Aaby            1032          1017
Middelfart                1055   120 1040
Strib                          1105 130 1050

                                        Fmd. Eftm. Eftm.

  Strib                          645  320      630
Middelfart                 652      327      637
Nørre-Aaby             720              705
Eiby *                         730              715 Gjeldsted *              742               727
Aarup                        755  405  740 Skalbjerg                 810              755
............
Odense                    853  440  838
-------
Nyborg                   1000      520 945
      De med * betegnede Stationer ere Stoppeplads, hvor Togene kunne ankomme 5 Minutter før eller senere end den anførte Ankomsttid.

Aftentogene fra og Morgentogene til Nyborg have som hidtil Forbindelse med Kjøbenhavn ved Postdampskibene og den sjællandske Banes Middagstog. .............

Anm: Middagstogene bringe Hurtigtog, som ville gaa en Gang daglig i begge Retninger mellem Kjøbenhavn og Altona.

        Middelfart Avis
                  den 2den November 1866.
- Jernveistykket Middelfart-Strib og Frederits-Vamdrup aabnedes igaar uden anden Høitidelighed end at Maskinen var smykket med et Par Flag og Krandse. At Aabningen er sket utidig tidlig bærer det Hele altfor tydelig Spor af, til at Nogen tør driste sig til dennegang at frikjende Regeringens "Sagkyndige" for at være gaaet usagkyndig tilværks. Idet vi forbeholde os en nærmere Omtale af det Halvfærdige og Jappede i hele Foretagenet, skulle vi blot nævne, at man endnu ikke herfra kan løse Billet til Frederits og at de Reisende i Frederits selv maa sørge for deres Kufferter osv. Smøleriet gik igaar saa vidt, at Hurtigtoget fra Altona kom hertil en hel Time senere end Bestemmelsen. Følgen heraf var naturligvis, at de Reisende til Sjælland maatte blive siddende i Nyborg, da Dampskibet til Korsør selvfølgelig ikke kan blive liggende i Nyborg.

           Middelfart Avis
                    den 2den November 1866.
- Jernveistykket Middelfart-Strib og Frederits-Vamdrup aabnedes igaar uden anden Høitidelighed end at Maskinen var smykket med et Par Flag og Krandse. At Aabningen er sket utidig tidlig bærer det Hele altfor tydelig Spor af, til at Nogen tør driste sig til dennegang at frikjende Regeringens "Sagkyndige" for at være gaaet usagkyndig tilværks. Idet vi forbeholde os en nærmere Omtale af det Halvfærdige og Jappede i hele Foretagenet, skulle vi blot nævne, at man endnu ikke herfra kan løse Billet til Frederits og at de Reisende i Frederits selv maa sørge for deres Kufferter osv. Smøleriet gik igaar saa vidt, at Hurtigtoget fra Altona kom hertil en hel Time senere end Bestemmelsen. Følgen heraf var naturligvis, at de Reisende til Sjælland maatte blive siddende i Nyborg, da Dampskibet til Korsør selvfølgelig ikke kan blive liggende i Nyborg.

         Middelfart Avis
                      den 5te November 1866.
- Vi skylde at gjøre opmærksom paa, at Hurtigtoget paa Fyens Jernvei vestfra i Torsdags ikke kom en hel Time, men derimod kun en god halv Time for sent. Veien herfra til Nyborg blev derhos tilbagelagt i en saa kort Tid, at de Reisende naaede til Nyborg inden Dampskibet afgik til Korsør.
- Under den temmelige stærke Blæst igaar Morges kunde Postdampskibet "Limfjorden" ikke overføre Post og Reisende fra Frederits til Strib. Posten blev overført i en Færge, men af Reisende kom ingen over. Det vil dog muligen blive indrømmet, at Færgestedet Frederits - Strib, paa Grund af sin Beliggenhed ved det aabne Kattegat, kan frembyde Vanskeligheder, endogsaa saadanne, som stærke Dampskibe ikke kunne overvinde.

       Middelfart Avis
                 den 5te November 1866.
De jydsk-fyenske Jernbaner
Indtil videre vil Dampskibet over Lille Belt imellem Strib og Frederits fare som følger, og er omtrent 15 Minutter underveis:
                          Fm. Eftm . Eftm. Eftm. Eftm.
fra Frederits Kl  605  100   240   500   1025
fra Strib     - 1120   145  430   645   1105
  p.t. Frederits, den 31te Oktober 1866.
                    Overdriftsbestyreren.

At den hidindtil paa bestemte Tider af Dagen afgaaede Dagbaad fra Strib til Frederits ophører fra den 4de November, bekjendtgjøres herved.
      Strib, den 3die November 1866.
                                                H.P.Schmit  

                Middelfart Avis

                          den 7de og 10de November 1866.

(Indsendt)

                                     Hr. Redaktør !

I fire samfulde Dage har man nu færget over mellem Strib - Frederits med Dampskib og der er, saavidt mig bekjendt i dette Tidsrum endnu kun indtruffen et Ulykkestilfælde. Udtrykket er maaske ikke ganske rigtig, men hvorom alting er, om Morgenen paa den fjerde Dag hændte det sig, at der opstod en stor Storm, saa alle Veirmøllerne paa Landet gik for fulde Seil og det kongelige Postdampskib "Limfjorden" for halv kraft i det oprørte Hav, som Nogle kalde Lille Belt mellem Strib - Frederits. I denne Nød fandt Skibsføreren det rigtigst først af undersøge Forholdene ved den ene Bro (den østlige), men der var ikke Tanke om der at iværksætte nogen Landgang. Han seilede derfor over til den anden (den vestlige), men der var det meget værre! Gode Raad vare dyre - om der iøvrigt var nogen at opdrive! Der blev da kastet Anker og en Jolle firet ned. Nogle Sække, jeg troer Posten, og en Mand med guldgalloneret Kaskjet kom i Jollen og iland hvorefter den (Jollen) kom tilbage, og det blev da betydet os, at Havet var saa oprørt, at ingen Landgang var mulig, iatfald ikke uden altfor stor Fare. Dette blev dog af nogle bestridt, og Styrmanden, som kommanderede Jollen, udbrød da i en høist brutal Tone: "Ja, saa kom da, hvem der har Mod og Mandshjerte dertil!" Blandt disse var uheldigvis jeg; thi det bekom mig ikke godt. I en grov og høist uartig Tone befalede Jollen’s høie Kommandør mig agter ud, jeg adlød Budet uden at give Lyd (thi jeg betakker mig for Klammeri, selv med "Kongelige Matroser"), men var uheldig og satte mig der, hvor Hr. Kommandøren ønskede, jeg blev da just ikke flaaet, saavidt gik det ikke, men jeg blev jaget fra den Plads, hvorpaa jeg sad - den næstagterste Tofte -, paa en saa grov og uartig Maade, at kun mit i sig selv fredsommelige og rolige Sindelag var Grund til at vi undgik Skandale. - Jollen naaede imidlertid Strandkanten og vi bleve kastede ind paa den aabne Kyst i Ler og Snavs; thi at lande ved Skibsbroen, som i forrige Tider, men Jollen, det tillod Nutidens Fordringer ikke, det maa den høiere Sømandskonst forstaa, og hvad var saa Klokken bleven ? Aah, Bagatel at tale om, ikke mere end 720 og vi havde begyndt at arbeide os ud fra Frederits Kl. 65 - altsaa kun 5 smaa bitte Kvarter var jeg underveis i det kongelige Postdampskib fra Frederits til Strib . De vil maaske finde det underligt, at man under saadanne Forhold ikke søgte en Nødhavn, f. Ex. I Middelfart. Jo pyt! Nei der var det nu helt umuligt at komme (uagtet det er en Kjendsgjerning, at Middelfarts smaa Dampbaade i Aar og Dag ikke nogen eneste Dag har været forhindret i at landsætte sine Reisende ved Middelfart Skibsbro). Men Skipperen vilde ikke seile os derned. Jeg havde en Følelse af, at Manden havde en vis Antipati mod Middelfarterne; nei det er sandt, jeg troer det var hans Opgave, at overbevise Verden om, at netop Frederits - Strib er det eneste farbare Sted i Lille Belt. .......

Jeg vil endnu bemærke, at ogsaa jeg har hidtil hørt til dem, der havde troet paa, at Dampforbindelsen over Strib - Frederits vilde lette Adgangen til at beundre Orla Lehmanns Buste paa Frederits’s Raadhus; men jeg maa dog nu, idetmindste foreløbig, anbefale ærede Medborgere, at benytte Veien over Middelfart - Snoghøi; den er maaske kostbarere, men jeg troer sikrere for at naa Maalet.

Deres med Høiagtelse ærbødige.

                           den 10de November 1866.

- Vi have for nogle Dage siden henvist til det Overilede, der laa i at aabne for Publikums Afbenyttelse af de halvfærdige Banestykker mellem Middelfart - Strib, Frederits - Kolding, og det har fra Aabningsdagen den 1ste til i dag den 10de November paa det Klareste vist sig, at man ved denne Leilighed har trukken en ublu Vexel paa den danske Godmodighed. Intetsteds afgiver Banegaardene et for de Reisende passende Opholdssted i den ved det Heles Ufuldkommenhed ofte indtrædende lange Ventetid; den Reisende, som kommer fra de lune Vogne, bliver uden videre kastet af enten i et raat, sludfuldt Værelse (som ved Strib) eller "paa vildende Mark" (som i Frederits) i et fuldstændigt Ælte af Ler og Dynd og de skarpeste, endnu ikke tromlede Smaasten. I Befordringen af Reisegodset hersker der et fuldstændigt Virvar, og den Reisende maa paa Veien over Strib og Frederits lukke Pungen op idetmindste 4 Gange. Overalt er der Ophold og Usikkerhed, og det er ikke den mindst fremtrædende Mangelfuldhed, at Betjentene overalt løbe Panden imod hverandre, og hverken veed ud eller ind. Post og Reisende rammes ligemeget af Ulemperne, thi Posten herfra sydpaa ankommer nu to Timer senere til Kolding end før Jernveiens Aabning, og saavidt er det kommet med hvad man vover at byde Folk, at man, i Henhold til en Artikel i "Freia" for i Onsdags, har ladet 5-6 Reisende, der havde forsynet sig med Billetter, blive stikkende i Frederits. Da det var det sidste Tog den Dag, maatte de vente til næste Dag, men det nægtedes dem at benytte de Billetter, de Dagen i forveien havde kjøbt! - Det hører til Dagens Uorden at saagodtsom intet Tog kommer til rette Tid til sit Bestemmelsessted, og Følgen deraf er, at da Bommene paa de Steder, hvor Jernveien skjærer Landeveien, lukkes til bestemt Tid, saa er der, f. Ex. Ved Middelfart, indtruffen Tilfælde, hvor Veifarende tilvogns have i Regn og Slud maatte udholde en Ventetid af indtil en hel Time! - Naar vil Statens Embedsmænd komme til Erkjendelse om, at de ere til for Publikums Skyld?

- Fra en agtet Haand have vi modtaget følgende Meddelelse:

                                        Hr. Redaktør!

Jeg tillader mig at meddele Dem, at Dampskibet "Limfjorden" i Onsdags Middags Kl. 1¾ var meget nær ved at strande paa Grund af det mangelfulde, men af Statens sagkyndige kontrollerende Embedsmænd godkjendte Broanlæg, der fornylig er bygget ved Strib. Medens Skibet laa ved den ny Bro havde det Blæsten lige paa sig, da det derfor begyndte at arbeide sig frem, og Hjulkassen var kommen forbi Broen, blev Agterskibet endnu holdt af Broen, medens Forskibet faldt af for Vinden ind imod Land. Ved nu at fortsætte Farten førtes Skibet saa tæt ind under Kysten, at en almindelig Planke kunde have naaet fra Skibet til det tørre Land, og det altsaa kun var en ren Tilfældighed, at Skibet ikke blev staaende Hvis dette var sket, er der Rimelighed for at Fartøiet havde været fortabt. Jeg anmoder Dem derfor om at foreslaa, at Dampskibet forlader Strib Station og befordre sine Passagerer direkte til Middelfart Skibsbro, hvorved der vilde spares baade Tid og Penge, og mange Ulemper for de Reisende undgaaes.

- I "Frederits Avis" for i Torsdags læses Følgende:

"Til den ærede Udgiver af "Middelfart Avis".

I Anledning af Deres mange Anker over Anløbsstedet Strib, tillader man sig at anmode Dem om, at benytte al Deres Indflydelse hos «Bondevennepartiet», for at formaa dette i kommende Rigsdag at indgaa med Forslag til Havns Anlæg ved bemeldte Anløbssted, da dette Arbeides Iværksættelse formentlig tidligere er strandet ved dette Partis Modstand i Rigsdagen. -e.

Udg. har i den Anledning anmodet "Frederits Avis" om at optage Følgende:

   Under Mærket -e har en æret Indsender i Nr. 177 af "Frederits Avis" rettet en Anmodning til mig, som jeg med Glæde vilde opfylde, dersom jeg ikke havde en grundfæstet Overtydning om, at saavel Stribpynten som Frederitsodden ere aldeles uskikkede til Havneanlæg. Jeg har saa ofte tidligere fremsat den Paastand, at Strib - Frederits er et af de uheldigste Steder for Overfarten over Lille Belt , og de sidste 8 Dages Begivenheder indeholde Fingerpeg, der ikke skulle faa mig til at forandre en paa flere Aars Erfaring bygget Overbevisning.

    Jeg benytter Leiligheden til at gjøre ærede Medborgere i Frederits opmærksomme paa, at Spørgsmaalet nu ikke længere er middelfartsk eller fredericiansk, thi begge disse Byer have nu opnaaet Fordelen af at have Jernveien. Spørgamaalet er nu alene det Almindeliges Gavn, samt om Landet har Evne til at expermitere med sine Midler og anlægge meget kostbare Havne paa Steder, hvor det har vist sig at Forholdene ikke i nogen Maade egne sig dertil.

         Den 9de November 1866,

                                   Udgiveren af "Middelfart Avis".   

        Middelfart Avis
              den 5te December 1866.
Bekjendtgjørelse
Fredagen den 7de December førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver ved Baaringvig i Veilby Sogn ved offentlig Auktion bortsolgt Skroget af det sammesteds strandede Jagtskib "Ane Kathrine" , 8¾ Kommercelæster drægtig, samt endel Inventarium, saasom et Anker med Kjætting, Mast, Vanter, Tougværk m.v., - hvilket herved bekjendtgjøres.
  Vends Herreds Contoir,
    den3.Decbr.1866  Arnesen.

Fredagen den 7de December førstkommende, Middag Kl. 12, bliver fra Kjøbmand H.S.Hansens Pakhus i Byens Søndergade ved offentlig Auktion bortsolgt c. 200 Tdr. havareret Raps fra det ved Baaringvig strandede Skib; hvilket herved bekjendtgjøres.
Middelfart Byfogedkontor,
            den 4de December 1866
r        

                                Arnesen

  Middelfart Avis
      den 24de November 1866.
BekjendtgjørelseDen Hindsgavl tilkommende Kirkekorn- og ½ Kongetiende for Aaret 1866 af Veilby Sogn, der skal leveres efter Listerne Nr.1 af 10 Gaardmænd og Møllerne af Staurby By og efter Listerne Nr. 5 og 6 af samtlige Tiendeydere af Røile, Røiletaarup, Bøgelund og Kustrup Byer, anmodes alle vedkommende Tiendeydere om at levere til Hr. Kjøbmand Thidemand i Middelfart inden 1ste Januar 1867 med gode, sunde og velrensede Kjøbmandsvarer.
Hindsgavls Godskontor,
  den 24de November 1866.
                          E.S.Hvalsøe

   Middelfart Avis
      den 26de November 1866.
Bekjendtgjørelse
Til 1ste Februar førstk. søges 2 Mænd, der maatte være villige til at transportere Posten mellem Jernbanepostvognen og Dampskibet i Strib samt at assistere ved Dampskibets Læggen til og fra Broen og passe Signallanternerne. De maa være tilstede i Tiden fra Kl. 5 Morgen til efter Kl. 11 Aften.
Tilbud desangaaende, stillede til Generalpostdirektøren, indleveres inden den 8de December paa det kgl. Postkontor i Middelfart
Det kgl. Postkontor i Middelfart,
      24de November 1866.
                    Lepper.

     Middelfart Avis
            den 22de December 1866.
Aflysning
Gangstien fra Røileveien over Undertegnedes Jorder efter Jernbanegaarden forbydes herved; iligemaade forbydes Gangstien, som fører fra Stribveien igjennem Skoven, Alt i Henhold til Lov af 4de Juni 1850. Enhver, som antræffes, vil blive anholdt og draget til Ansvar efter Loven.
  Søren Hansen    Lars Nielsen
  R.Christiansen.  Gl. R.Nielsens Enke.
  Mads Jørgensen.   Ole Olsen.
Jørgen Olsen      Anders Pedersen.

           Middelfart Avis

                        den 24de December 1866.

                       De jydsk-fyenske Jernbaner.

Extratog for Passagerer.

   Mandagen den 24 de December,

 Tirsdagen - 25 de -

 Onsdagen - 26 de -

Torsdagen - 27 de -

             Fra Nyborg omtr. Klokken 1225  Efterm.,

             i Odense - - 120 -

            Ankomst i Strib omtr. Klokken 340 Efterm.

            Fra Strib omtr. Klokken 130 Eftermiddag,

            i Odense - - 335 -

            Ankomst i Nyborg omtr. Kl. 445 Efterm.

Holdende ved alle Mellemstationer og Stoppepladser.

Derimod vil det til Mandagen den 24de ds. averterede Extra-Gods-Tog ikke løbe.

     Aarhus Banegaard, December 1866.

                                              Overdriftsbestyreren. 

      Middelfart Avis
                den 25de Januar 1867.
      De jydsk-fyenske Jernbaner
Restaurationen på Strib Station
Driften af denne Restoration kan 1ste Februar 1867 faaes tilleie. Betingelserne ligge til Eftersyn hos Stationsforvalteren paa Strib Station, Tilbud stilede til Overdriftbestyreren, kunne indtil den 30te d.M. indleveres til Overdrift-bestyreren, dog gjøres udtrykkelig opmærksom paa, at det forbeholdes at vælge blandt de indkomne Tilbud uden at være bunden af det høiste Bud.
              Overdriftbestyreren

  Middelfart Avis
           den 11te Februar 1867.
"Vejle Avis" gjør opmærksom paa, at der foruden den ny oprettede Befordring mellem Middelfart Banegaard og Vejle, findes en Dagvognsbefordring Sted mellem Frederits-Veile-Horsens hver Dag efter Hurtigtogets Ankomst. Denne Privat  Befordring er sat igang efter Jernveiens Aabning til Strib, fordi Posten til Veile nu ligesom tidligere afgaaer fra Frederits Kl. 12 Middag, altsaa før Hurtigtogets Ankomst. - Uagtet det saaledes ikke kan siges at være afhjulpet noget Savn, vil det dog utvivlsomt være i de Reisendes Interesse at have Valget i mellem to Befordringer. Saalænge Jernveien mellem Frederits-Veile ikke er færdig, vil Reisen herfra over Snoghøi høist rimelig være den bekvemmeste og billigste

.

   Middelfart Avis
      den 20de Februar 1867.

- Vor paa Fortidsminder saa rige Egn er der atter i disse Dage gjort et Oldtidsfund, denne Gang et mere værdifuldt end de, der i de sanere Aar ere fremkomne ved Gravning paa Staurby Mark, ved Røile og i Hindsgavls Skov, Ved at grave til Anlæg af en Rendesten i Nærheden af Stribs Gjæstgivergaard fandtes nemlig den 7de ds. en Guldring af omtrent en Fingers Tykkelse og 4-5" lang, bøiet i oval Form og aaben, saaledes som disse Guldstænger brugtes til Betalingsmiddel, formentlig i den senere Jernalder. Ringen veide 12 Lod og blev ved Distriktsingeniør Roses Medvirken indsendt til det Oldnordiske Museum, som derfor ventes at ville tilsende Finderen, Stenhugger Hans Suhr, Metal-værdien med 218 Rd. 3 Mk.

          Middelfart Avis

                       den 13de - 18de og 20de Marts 1867.

- Overfarten mellem Strib-Frederits havde i Mandags Aftes nær medført en Stor Ulykke, idet Færgen, som skulde overføre Aftentogets Reisende og Posten, og som afgik fra Strib om Aftenen Kl. 11 endnu igaar Morges ikke havde naaet Frederits, Færgen forliste nemlig Masten og blev derpaa af Strømmen (Beltet er aldeles isfrit) først en Milsvej bort fra Frederits i Sydlig Retning, men var saa heldig af faa Land (kending)under den jydske Kyst ved Lyngs Odde, hvor den laa for Anker til igaar Formiddags, Posten og de ombordværende 7 Reisende (deriblandt d’Hrr. Kjøbm. Voigt og Løehr med Hustru) maatte overnatte ombord i den aabne Færge, og kom først til Frederits igaar Kl. 9 efterat have vadet iland. Det maa betragtes som et held, at dampskibet netop laa over, thi det vilde næppe havde gaaet det bedre end Færgen. Igaar Morges havde Blæsten lagt sig betydelig, men Dampskibene afgik desuagtet ikke fra Frederits og der var derfor ingen jydsk Post med Morgentoget; den indtraf først hertil igaar Eftermiddag.

                         den 18de Marts 1867.

- Den uheldige Overfart mellem Strib- Frederits i Mandags, der dog heldigvis ikke kostede noget Menneskeliv, har i Frederits fremkaldt de mest fabelagtige Rygter om Færgefartøiets slette Tilstand, dets Besætnings mangel paa Dygtighed osv. For at begrænse disse Rygter har Føreren af Færgen Jens Jensen, Sømand N.Thomsen og Lods H.Olsen i Byens Avis for i Lørdags oplyst, at et Uheld, som det stedfundne, kan ske for ethvert Fartøi, selv for det allerbedste; at Færgen ikke savnede sædvanlige Hjælpemidler; at de ikke efter de usøkyndige reisendes Opfordring grebe til Aarerne, hvoraf den ene ere til at ro af en og den anden af to Mand, men anvendte disse i det Øieblik de med Fordel kunde benyttes; at det ombordværende Anker, saavel ved denne, som ved tidligere Leiligheder, har vist sig at være passende for Fartøiets Størrelse, og endelig, at de ikke have frigjort sig fra den overbord faldende Takkelage ved Hjælp af en Pennekniv eller en Manufaktursaks, laant af en Reisende, men denne ved Hjælp af Sømandsknive, hvoraf de vare i Besiddelse af to. - Endvidere oplyses, at Færgen er solid og stærk, at den for omtrent 2 Aar siden har modtaget en betydelig Istandsættelse, ved hvilken Leilighed den tillige blev forsynet med ny Seil, ny Mast og Nyt Tougværk.

Uagtet de tre søkyndige Mænd saaledes bl.A. oplyste: 1) at Færgen er saa god som ny 2) at et Uheld, som det stedfundne, kan ramme ethvert Fartøi, vil man dog endnu have Folk til at tro, at enten Færgen eller Besætningen bærer Skylden for den mislige Overfart mellem Strib-Frederits hin Aften; i Overensstemmelse hermed har en "jeg", der er saa heldig at kunne kalde sig "To af de Heldige", i det samme Nr. af den nævnte Avis faaet Lov til at vrøvle om "gammel raadden Færge" Middelfart Dampskibe, Toddy osv.

                      den 20de Marts 1867.

Den mislige Overfart mellem Strib og Frederits forrige Mandag Aften har foranlediget en Indsender i "Fs.Avis" til fuldkommen Føie, at gjøre opmærksom paa den Hensynsløshed og Ligegyldighed for Liv og Eiendom, der udvistes derved, at der, naar en aaben Baad afgaaer fra Strib med Reisende og Posten efter Aftentogets Ankomne, ikke engang telegrafisk fra Strib til Frederits om naar Baaden er afgaaet; thi havde det været Tilfældet, vilde Hjælpe være indtruffen langt tidligere end det nu skete.   

                   Middelfart Avis
                                den 27de April 1867.
- At Overfarten mellem Strib-Frederits er uheldig, vil antage vi, snart være klart for endelig de mest Vantro, som igaar berettet kunde saaledes Dampskibet "Limfjorden" paa Grund af Veirforhold i Søndags Aftes ikke overfører Aftentogets Post og Reisende fra Strib til Frederits, hvilket havde tilfølge, at de Reisende maatte ty tilbage til Middelfart for at overnatte. Efter en senere modtagne Meddelelse ere Folk herfra, som vare i Frederits, samme Aften gaaede tilfods til Snoghøi, hvorfra de førtes over Bæltet i en Seilbaad

.

      Middelfart Avis
              den 22de Mai 1867.
Bekjendtgjørelse
Efterat den i Henhold til Forordning 5te Marts 1845 §15 affattede Beregning over Erstatning for Tab og Skade ved de fyenske Jernbaneanlæg, forsaavidt angaar Middelfart Hestebane og Strækningen fra Middelfart til Strib, er bleven behørigen gjennemgaaet og revideret, vil der paa efternævnte Tider og Steder blive afholdt Møder af den i Anledning af Jernbane-anlægget udnævnte Besigtigelses- og Expropriationskommissionen, hvorved Beregningerne vil blive forelagt vedkommende Eiere og Brugere nemlig:

Fredagen den 31te Mai 1867

Kl. 11 Formiddag. Mødested Middelfart (Behrends Hotel): for de Eiere og Brugere af Middelfart Købstad, som have afgivet Grund til Middelfart Hestebane.

Lørdagen den 1ste Juni 1867

Kl. 10 Formiddag. Mødested Middelfart Banegaard, for de Eiere og Brugere af Middelfart Købstad samt Staurby, Veilby Sogn, som have afgivet Grund til Banen mellem Middelfart og Strib.

Dette bekjendtgjøres herved til Efterretning for alle vedkommende, med Tilføiende, at de der udebliver fra Mødet, ville antages at have erklæret sig tilfredse med Erstatningsansættelserne for deres Vedkommende, saaledes at intet Hensyn vil kunne tages til de Besværinger herover, som senere maatte fremkomme.

Det bemærkes derhos, at de indkomne Andragender og Besværinger, forsaavidt vedkommer Anlæget af den her omhandlede Jernbanestrækning, ved denne Leilighed ville blive tagne under Paakjendelse af Expropriationskommissionen.

For de Eieres og Brugeres Vedkommende, som erklære sig tilfredse med Beregningerne, vil Udbetalingen af Erstatningsbeløbene derefter snarrest muligt finde Sted, forsaavidt derimod ikke maatte være fremsat Indsigelser fra Panthaverne eller andre Vedkommende.

Kjøbenhavn, den 20de Mai 1867                            Larsen
      Kongelig Kommissarius
    ved Dronning Lovises Jernbane

  Middelfart Avis
    den 24de Mai 1867.
- Der er desværre al Grund til at antage, at Briggen "Ruth", drægtig 80 Læster, hvis Hovedreder var Gros-serer Kjøibo i Kjøbenhavn, og som førtes af Valdemar Clausen, er gaaet under med Mand og Mus. Føreren en brav og kjæk ung Sømand der i sidste Krig tjente som Reserve-Lieutenant til Orlogs, var.. en Søn af afdøde Sognepræst Clausen i Veilby. Han var. nylig bleven gift og efterlader sin unge Hustru med et lille Barn.

   Middelfart Avis
              den 28de Juni 1867
- Pindsemorgen hændtes i Kattegattet den Ulykke, at Fisker paa Strib, Hans Andersens 16 aarige Søn, der foer med et i Odense hjemmehørende Skib, faldt ned fra Bugsprydet og druknede.

   Middelfart Avis
           den 15de Oktober 1867.
- Bestyrelsen for de jydske-fyenske Jernveie er nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib -Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjemmehørende Dampbaad „Lille Belt" vil blive leiet til skiftevis med Postdampskibet at besørge denne Overfart.

  Middelfart Avis
          den 11te Oktober 1867.
- Fra 1ste November nedsættes, ifølge "Freder. Av." den for Over-farten over Lillebelt med de jydske-fyenske Jernveis Dampbaade Fre-dericia og Strib gjældende Taxt saaledes: Kahytsplads (I og II Klasse) 16 Sk., Dæksplads (III Klasse) 8 Sk., hvilke Satser lægges til de for Jern-veistrækningerne gjældende Person-taxter, naar Reisen indbefatter Over-farten over Lillebelt.

   Middelfart Avis
      den 15de Oktober 1867.
- Bestyrelsen for de jydske-fyenske Jernveie er nu betænkt paa at lade Overfarten over Lille Belt mellem Strib-Frederits udføre alene ved Dampskibe (som bekjendt sker Overfarten nu et Døgn om Ugen ved Baade). Det er muligt, at den her hjem-mehørende Dampbaad "Lille Belt" vil blive leiet til skiftevis med Postdampskibet at besørge denne Overfart.

    Middelfart Avis
              den 27de Oktober 1867.
Postbud til Gamborg gaaer Tirsdag, Torsdag og Lørdag Morgen.
- til Veilby hver Eftermiddag.
- til Billeshave osv. hver Mandag og Fredag Middag.
- til Baaring-Blanke hver Mandag og Fredag Middag.
- til Bubbel, Indslev osv. hver Tirsdag og Lørdag Eftermiddag Kl. 3.
Fragtmand til Odense hver Onsdag og Lørdag.
- til Assens hver Onsdag Morgen.

   Middelfart Avis
          den 12te November 1867.
- Efter Indstilling fra Vends Herredskontor har Justitsministeriet tilstaaet Hovedgaarden "Kathrinebjerg"s Høstfolk og Tjenestekarle en Belønning af 50 Rd. for deres Anstrengelser ved Slukningen af en i Boelsmand Hans Hansens Sted paa Røile Mark Fredag den 30te August d.A. opstaaet Ild. Belønningen bliver at fordele efter Herredsfogedens Skjøn. I denne Anledning er, overensstemmende med Forhørsprotokollens Udvisende, 16 navngivne Tjenestefolk og Daglejere tilsagte til en bestemt Tid at møde paa Middelfart Raadhus for at modtage ovennævnte Belønning.

Middelfart Avis
den 16de November 1867.
- Driftbestyrelsen for de jydsk-fyenske Jernveie har fra nu og foreløbig til den 1ste April leiet det her hjemmehørende Dampskib "Lille Belt" til i Forening med Postdampskibet at besørge Færgeforbindelsen mellem Strib - Frederits. I Tirsdags blev Dampskibet afleveret.

   Middelfart Avis
          den 12te December 1867.-
- Ved det i Mandags foretagne Omvalg af den større Halvdel af Veilby Sogneraad, der skete ved den høist beskattede Vælgerklasse, valgtes Følgende:
  Gaardeier Claus Hansen, Brogaard.
                            28 St.
  Gaardeier Jørgen Hansen (unge) i Røile
                            27 St.
  Gaardfæster Bendix Jørgensen
          i  Staurby. 26 St.
  Boelsmand Ole Jespersen i Veilby Skov.
                          21 St.
  Gaardfæster Rasmus Hansen,
        Aulbygaard, 18 St
Af 65 Vælgere afgaves 36 Stemmer.

Middelfart Avis
          d. 8de Februar 1868.
- I de sidste Dages orkanagtige Stormveir hav begge Dampskibe ved Strib havt Haveri og det ene af dem ( "Lille Belt " ) led, da det i Torsdags ...... til Stribs Bro, et Bræk paa Roerstolen, saa det blev ude af Stand til at styre og kom derved paa Grund lidt syd for Stribs Bro. Dampskibet "Limfjorden", der laa i Frederits for at istandsætte en mindre Beskadigelse, som Dagen iforvejen havde lidt, kom dog tilstede og bragte "Lille Belt " flot og tilbage til Frederits. - "Lille Belt " vil i dag atter være istandsat.

                   Middelfart Avis
                                          d. 5te Marts 1868.
- Som bekjendt, skriver "Dagbl.", er Anlægget af Strib Station udført i umiddelbar Nærhed af Lillebelt for at opnaa en bekvem Tilslutning til Søen. Da Jernbane-strækningen til Frederits og Strib aabnedes for Færdslen, blev det nødvendigt paa dette Sted at tilveiebringe et Anlægssted for Dampskibsforbibdelsen over Lillebelt, og der bevilgedes hertil særlig et Beløb af 10.000 Rd. Af den tilsynshavende Ingeniør afgivne Beretning fremgaar det nu, at den samlede Bekostning har udgjort 9.985 Rd. Det saaledes tilveiebragte Anlæg afgiver dog kun de nødvendige Betingelser for Vedligeholdelsen af Dampskibsforbindelsen; .... Der er vel næppe Tvivl om, at Linien over Strib - Frederits med hver Dag maa vinde i Betydning navnlig efter j den jydske Banes Fuldførelse ...,,Det har imidlertid vist sig nødvendigt at anbringe endel Stenbeklædning langs Stationspladsen, og Udgifterne stiller sig derefter saaledes: til de oprindelige paatænkte Sikringsarbeider 1369 Rd. 48 Sk. til Stenbeklædning 460 Rd. 24 Sk. tilsammen 1829 Rd. 72 Sk.: altsaa en Merudgift af 299 Rd. 72 Sk.

  Middelfart Avis
            den 16de April 1868.
- Opførelsen af en Arbeidsanstalt for Fattige, der i flere Aar har været paatænkt i Omegnen af Middelfart, synes nu at skulle blive udført, idet Veilby og Asperup-Roerslev Sogne ere blevne enige om i Fælling at anlægge en saadan paa Kustrup Mark, hvor fornøden Plads allerede er erhvervet. Bygningens Opførelse, der er offentlig, vil sandsynlig blive paabegyndt i Løbet af næste Maaned.

 Middelfart Avis
         den 30te April 1868
De jydsk- fyenske Jernbaner
Fra 1ste Mai d.A. er Taxten for Befordring af Kreaturer, der forsendes lokalt imellem Stationerne Strib og Frederits, fastsat til:
  for Heste og Føl pr. Stk 32 Sk.
  - Stude og Køer - - 24 Sk.
  Svin, Faar, Geder, Kalve og
        Grise - - 8 Sk.
  alt foruden Bropenge.
Aarhus den 25de April 1868
                            N.Holst.

   Middelfart Avis
              den 26de Juli 1868.
- Hs. Majestæt Kong Carl den Femtende ventes i aftes (Søndag) med det sidste Tog fra Vamdrup til Frederits hvor Hs. Majestæt med Følge (15 Personer) overnattede i Hotel "Kronprins Frederik", Mandag Morgen reiste Kongen ad Jernveien gjennem Fyen og Sjælland til Bernsdorff Slot, hvor Opholdet sandsynlig kun bliver en Dag. Kongen reiste i strengeste icognito (ukjendt). Til Reisen i gjennem Fyen benyttes, efter et Forlydende, Kongevognen.

                 Middelfart Avis
                                    den 23de Juni 1868.
En Bestyrer søges
til den Arbeids- og Forsørgelses-Anstalt som for Tiden er under Opførelse paa Kustrup Mark ved Middelfart.
Pladsen ønskes helst besat med en gift Mand, hvis Kone er istand til at overtage Husholdningen, og det maatte selvfølgelig anses som ønskeligt, om Manden tidligere havde været i lignende Stilling. Imidlertid ere de ovenførte Egenskaber ikke udelukkende afgjørende; en ugift Mand, med særlig gode Anbefalinger for Dygtighed i den nævnte Retning, vilde ogsaa kunne antages.
Lønnen er foreløbig ansat til 200 Rd. aarlig samt fri Bolig og Kost. En ugift Mand vilde selv have at afholde Løn til en Husholderske. Til Anstalten hører en Jordlod paa 16 Tdr. Land, hvis Drift Bestyreren maa forestaa.
Alle øvrige Betingelser erfares ligesom mulige Forespørgsler ville blive besvarede ved at henvende sig til Formændene for Asperup-Roerslev og Veilby Sogneraad, Handelsmand H.Nielsen, Roerslev Mark, og Gaardeier Rasmus Simonsen, Veilby ved Middelfart
  Pladsen skal tiltrædes 1ste Oktober d.

A.

   Middelfart Avis
              den 26de Juli 1868.
- I Onsdags døde en her paa Egnen almindelig kjendt Mand Gaardfæster Ole Hansen i Staurby. Hans høje Alder, henved 80 Aar, afholdt ham ikke fra lige til det Sidste at deltage i det politiske Liv, da han omfattede den ved Grundloven indførte Frihed med Interesse, der ikke er almindelig blandt Mænd i hans Alder. Navnlig var han en stor Tilhænger af Tanken om Fæstes Overgang til Selveiendom og hans kjæreste Ønske var at blive Selveier. Dette opnaaede han dog ikke for sig selv, men derimod for 3 af sine Børn. Hans egen Fæstegaard vil som Følge deraf som fæsteledig sandsynlig komme til Fæsteauktion. 

      Middelfart Avis
                  den 30te Juli 1868.
Det bringes herved til almindelig Kundskab at der fra 1ste næste Maaned at regne vil blive sat en 6 Gange ugentlig gaaende offenlig Landpost igang imellem Middelfart Gamborg og Veilby over Skrillinge, Svendstrup, Kauslunde. Aulby og Staurby.
Med denne Post kan afsendes Breve, Aviser, Smaapakker indtil 2 Pd. Vægt pr. Stk. og Pengebeløb indtil 50 Rd. saavel til Besørgelse i Distriktet som til videre Befordring med Posterne.
Landposten afgaar fra Middelfart hver Dag Søndag undtagen, omtr Kl. 1¾ Eftm., og tilbagelægge Turen i 4 Timer, altsaa komme tilbage til Middelfart Kl. 6 Eftm.
Paa Turen vil blive udvexlet Postforsendelser
  i Skrillinge hos Boelsmand H.Jørgensen.
  i Svendstrup hos Bødker P.Simonsen.
  i Gamborg hos Møller P.Nielsen.
  i Kauslunde hos Tøffelmager L.Holt.
  i Aulby hos R.Jørgensen.
  i Veilby hos R.Simonsen og
  i Staurby hos S.Frederiksen.
  Middelfart Postkontor, den 29de Juli 1868.
                                                        Leppe

  Middelfart Avis
    den 29de August 1868.
Til Nedbrydelse
ønskes solgt underhånden: Veilby Skolebygning, som be-staaer af 6 Fag Egebindings-værk med Straatag.
  Lysthavende bedes inden 8 Dage at henvende sig til Gaard-eier Claus Hansen i Brogaard eller Gaardeier Rasmus Simon-sen i Veilby, som afslutte Handel.
  Den 28de August 1868

Middelfart Avis
      den 10de September 1868.
Kjøreplan for de jydsk-fyenske Jernveie
(uddrag) Hurtigtog:
  Frederits ank. 25 -Frederits
    afg.  Havnen 235
  Strib ank .250 Strib afg. 30
Middelfart ank 37 Middelfart
    afg 310
  Odense ank 420 Odense afg. 425
  Nyborg ank. 55 Korsør afg. 70
  Kjøbenhavn ank. 100

  Middelfart Avis
   den 3die September 1868.
  Tilstødende Lodseiere af Billeshave Vestermarker anmo-des herved om at holde deres Faar og Lam borte fra den nævnte Gaards Jorder.
    Den 1ste September 1868

   Middelfart Avis
    den 27de September 1868.
De jydsk-fyenske Jernbaner
Det bekjendtgjøres herved at Jernbanen fra Frederits til Aarhus vil blive åbnet saavel for Person som Godstrafik den 4de Oktober d,A. ....
Aarhus den 25de September 1868.
                                     N.Holst

    Middelfart Avis
            den 3die Oktober 1868.
    Forpagtnings - Auktion
  Fredagen den 20de November førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver afholdt Auktion paa Middelfart Raadstue over Bortforpagtninger paa 2den Personers Levetid af den Stamhuset Hindsgavl tilhørende Gaard i Staurby By, Veilby Sogn, der endnu staaer for 7 Tdr. 3 Skpr. 2 Fdk. 2¼ Alb. Hartkorn med Gammelskat 46 Rd. 27 Sk. under nyt Matrnr. Nr. 11, efter Konditionerne, som fra 10de Oktober ligge til Eftersyn paa Hindsgavls Godskontor hver Dag Søndagene undtagne, fra Kl. 9 Formidag til 6 Aften.
    hvilket herved bekjendtgjøres
          Hindsgavls Godskontor,
          den 30te September 1868
                                          C.S.Hvalsøe

                Middelfart Avis
                                den 9de Januar 1869.
- Da en Færgeeier Schmidt paa Strib tilhørende Aalegaard laa iveien for Dampskibsfarten mellem Frederits og Strib Jernveisstationer, har det været nødvendigt at denne Aalegaard borttoges. Den i Anledning af Jernveisanlæget udnævnte Ekspropriationskommission har ikke anset sig berettiget til at behandle Spørgsmaalet om den Færgeeieren tilkommende Erstatning, eftersom Borttagelsen ikke umiddelbart var foranlediget ved de i Lov af 10de Marts 1861 omhandlede Anlæg. Indenrigsministeriet har derfor, da mindelig Overenskomst ikke kunne opnaaes med Eieren, ladet Erstatningen ansætte ved at Retten udmeldte Taksatorer. Disse have. Ifølge "Frederits. Sttd.", tilkjendt Færgeeier Schmidt en Erstatning af 1848 Rd. 62 Sk. Med Renter heraf fra 1ste Septbr. 1867, Aalefisketidens Begyndelse i det Aar, i hvilket Borttagelsen har fundet Sted. Da dette Erstatningsbeløb ikke kan afholdes af de paa Finansloven for indeværende Aar bevilgede Summer, har Indenrigsministeren anmodet Finansudvalget om at stille Ændringsforslag derom til 2den Behandling af Tillægsbevillingsloven. Den herom fra Ministeriet sendte Skrivelse er imidlertid kommet Udvalget forsent ihænde til, at det har kunnet fatte nogen Beslutning derom, førend Betænkningen blev afgiven.

     Middelfart Avis
                  den 18de April 1869
- Landposten fra Middelfart vil fra 1ste Mai komme til endvidere at gaa til Kustrup (Smeden) Veilbyskov-Skole, Bøgelund og Røile. Da denne forlængede Vei ikke om Vinteren kan udføres i Tiden efter Hurtig-togets Ankomst hertil (Kl. 1½) og til Solnedgang, vil Posten i Vintermaanederne komme til at afgaa herfra om Morgenen efter det første Posttogs Ankomst fra Kjøben-havn.

  Middelfart Avis
        den 23de Mai 1869
- I Mandags (2den Pintsedag) havde Kauslunde og Veilby Sogns Sangforeninger sat hinanden Stævne til en festlig Sammenkomst paa Strib, hvor Underholdningen bestod i Sang, Musik og Dans i det Fri. Der var samlet mange Mennesker saavel fra Omegnen som fra Middelfart og Frederits

          Middelfart Avis
                            den 11te Mai 1869
Udenpaa et Ledvogterhus ved Staurby Skov (tætved Middelfart) findes nedenstaaende 5 Vers, skrevne med Blyant og sandsynligvis forfattede af Ledvogteren, naar han, staaende ved sin lille Hytte, har ventet paa Toget:

Vinterens hvide og iskolde Dække
Vaarsolens Straaler nu smeltet har den;
Foraaret viser sit blomstrende Tæppe,
Folder det ud over Mark, over Eng;

Foraaret atter med duftende Vinde
Venligt omvilter hver Mark og hver By;
Trækfuglen løfter sin flagrende Vinge,
Lærken den sender sin Lovsang mod Sky ;

Brødre og Søstre ; lad stedse os være
Alle forened’ i Kjærligheds Baand ;
At vi, naar Mørket det vil os besvære,
Række hverandre en hjælpende Haand ;

Fader ; Du ser, naar herneden jeg vanker,
Ofte jeg snubler, naar Veien er trang; -
Men Du og ser mine lønlige Tanker,
Hjælp mig og styre mine Fjed og min Gang !

Naar jeg om Aftenen ene her træder,
Ofte jeg dvæler ved Stjernernes Skjær; -
Ofte i barnlig’ uskyldige Glæder
Tanken der søger sin ensomme Færd !

Tiden er bleven Ledvogteren lang,
medens Damphesten brusede hen imod ham;
- Poetens Flugt er raskere; hans vingede Hest
har baaret ham ud i Rummet "ved Stjernernes Skjær !"

Om tobaksdyrkningen     

              Middelfart Avis
        den 25de Mai og 23 Dec.1869 - 21 Jan.1870 - 4 og 30 Nov. 1871 - 8 Okt. og 11 Nov.1872 - 9 Jan. 1873 og 15 Nov.1877. og 4 oktober 1941
- Som bekjendt, dyrkes Tobaksplanten meget i Frederits og Omegn. Siden sidste Krig - da en stor Mængde Mennesker, som vare flygtede fra Frederits toge Ophold her i Omegnen, navnlig i Veilby Sogn -, er Dyrkningen af denne Plante ogsaa bleven udbredt blandt Beboerne i dette Sogn og "Nyt Aftbl."havde for et Par Dage siden en Meddelelse herom, som vi tillade os at gjengive: "Fyens Stifts patriotiske Selskab" har nylig drøftet Sagen om Forbedring i Husmændenes Kaar og vil, som det lader, udsætte Præmier for Pløjning med Køer og Sligt, hvilket jo er meget rosværdigt. Men her paa Egnen og særlig i Veilby Sogn har der i de sidste 3 a 4 Aar udviklet sig Dyrkningen af en Plante, som giver især den Husmand, der med Flid lægger sig derefter, en meget god Indtægt, nemlig Tobak. For faa Aar siden begyndte en Husmand her at plante Tobak i sin Brakmark, som udgjør omtrent 4 Skp. Land, og da han har været meget heldig, har Tobaksavlen udbredt sig med stor Hurtighed, først hos hans Naboer, siden over hele Sognet og har vist sig at være meget fordelagtig. Større Jordbrugere have ogsaa - hvad der fortjener Efterligning - begyndt at udlægge et lille Stykke af deres Brakmark dertil og overlade det til deres Husmænd, som ikke have Jord selv, og saa dele Udbyttet; begge Parter have staaet sig godt derved. En stor Del ved Dyrkningen af denne Plante beror iøvrigt paa Pasningen; men Arbeidet er let: mangen en Husmandskone har passet det, medens Manden tager Vare paa sit sædvanlige Arbeide.

                      den 23de December 1869
- Der er i disse Dage udført herfra en ikke ubetydelig Del Tobak, som udgjør dette Aars Avl i vor Omegn (fornemmelig i Veilby Sogn), hvor det er bleven opkjøbt hos Beboerne. Herfra er det udført til en af vore sydlige Nabobyer og betalt med omtr. 10 Rd. for 100 Pd. At Tobaksdyrkningen yder god Fortjeneste kan skjønnes deraf, at der paa en Brakmark paa næppe en halv Td. Land g.M. iaar er avlet 8S 900., altsaa et Udbytte af 80S90 Rd.. S Det vil dog vist snart vise sig, at Jorden maa have forøget Næring, og at endel af det store Udbytte maa anvendes til passende konstige Gjødningsstoffer.

                  den 21de Januar 1870.
- Ifølge en for nogle Dage siden af Sognefogederne i Veilby Sogn foretaget Optegnelse angaaende Tobaksavlen dér i Sognet sidste Sommer, har det vist sig, der med denne Plante har været dyrket omtr. 98½ Tdr Land g. M., (?) hvilket har givet et Udbytte af lidt over 76,000 Pd., hvoraf omtr. 45,000 Pd. Er solgt til en Gjennemsnitspris af 9 Rd. 5 Mk. Pr. 100 Pd. Medens omtr. 31,000 Pd. Endnu er usolgt. Som tidligere bemærket i "Middelfart Avis", er det jo udelukkende Brakmarker, der have været benyttede til Tobaksavlen, og en stor Del af Jorden tilhører Gaardmænd, som have ladet Husmænd dyrke den med Tobak imod at faa den halve Fortjeneste ....

              den 4de November 1871
Tobaksavlen, der siden 1864 har faaet Indgang i Veilby Sogn, hvor Flygtninge fra Frederits og Omegn lærte Befolkningen denne Plantes Dyrkning, har siden været i jævn fremgang her i Sognet. Iaar er der avlet mindst 300.000 Pd. deraf hvilket Udbytte kan anslaaes til mindst 30.000 Rd. Af denne ingenlunde ubetydelige Sum falder henved en Trediedel paa Husmænd og Indsiddere, der herved ere satte istand til med mere Freidighed at se den arbeidsløse Vintertid imøde ...... - Omtrent samtidig med at Tobaksdyrkningen tog et større Opsving i Veilby Sogn blev der oprettet en Syge- og Hjælpeforening for Husmænd og Indsiddere; denne Hjælpekasse nyder et ikke ringe Tilskud af de bedre stillede Beboere i Sognet, men dens Nytte synes endnu ikke at være ganske klar for Størstedelen af den Klasse, hvis Nødanker den er bestemt at være ....

                den 30te November 1871
Fra vor Meddeler angaaende dette Aars Udbytte af Tobaksavlen i Veilby Sogn havde vi i Aftes modtaget en Berigtigelse, ifølge hvilken det beroer paa en feil Optælling, at Udbyttet er angivet saa høit som tidligere. Man havde nemlig ved Sammentællingen faaet ud, at der iaar havde været 206 Tdr. Land beplantet med Tobak, medens der i Virkeligheden kun har været 83 Tdr. Land (10.000 9 Al.). Efter Meddelerens Mening er der kun avlet omtrent 140.000 Pd. S Der er solgt flere Partier, som skulle leveres i disse Dage, til 10 à 11 Rd. pr 100 Pr. og et Parti, at levere i Marts Maaned, er solgt til 11½ Rd. Skjøndt Udbyttet saaledes langt fra bliver som anført, er det alligevel en god Støtte for de Smaafolk, der havde dyrket Tobak.

  Tirsdag den 8de Oktober 1872.
-  Tobaksdyrkningen i Veilby Sogn herved Byen har i Aar givet et fortræffeligt Udbytte, ligesom der med Tobak har været beplantet langt mere Jord end noget tidligere Aar. Der er i Sognet saagodtsom ingen Arbeiderfamilie, der ikke har havt et Stykke Jord beplantet dermed og det vil derfor, efter vor Meddelers Mening, blive et føleligt Savn, dersom der bliver lagt saadan Skat paa Tobaksavlen, at Jordeieren finder, at det ikke kan svare Regning at udlægge Jord dertil. - Af Avlen i Aar er allerede solgt betydelige Partier at levere i December Maaned til en Pris fra 10 til 12 Rd. pr. 100 Pd

         Mandag den 11te November 1872.
- Ifølge en efter Ordre nylig foretagne Optælling ,til Oplysning for det statistiske Bureau, er der i Veilby Sogn i Aar avlet 170.000 Pd. Tobak, deraf er der paa Husmænds Jorder avlet omtrent 49,000 Pd., paa Gaardmænds Jorder, dyrket af Husmænd og Indsiddere mod det halve Udbytte, omtrent 91,000 Pd., og dyrket af Gaardmændene selv omtrent 30,000 Pd. Af sidstnævnte Kvantum kommer igjen en betydelig Del paa mindre Gaardmænd, der kun have mellem 1 og 2 Td. Hartkorn, saaledes at den største Del af Udbyttet falder Smaafolk tilgode. S Saagodtsom hele Avlen er i Aar solgt til 10 Rd. pr. 100 Pd. for rundbladet og 12 Rd. for langbladet Tobak; ganske Enkelte skulle have lidt mere . - Ved Tobaksdyrkningen i Brakjorden er det Gode, at der kan saaes Vintersæd derefter; Sukkerroen vil derfor for det Første næppe faa Fremgang i Veilby Sogn, tilmed da Tørrehusene til Tobakken, som nylig ere opførte, saa blive til ingen Nytte, dersom Tobaksdyrkningen ophører.

                 den 9de Januar 1873.
- Den fra Veilby Sogn her ved Byen udgaaede Adresse til Rigsdagen mod Beskatning af Tobaksdyrkning har som meddelt faaet 1060 Underskrifter. Den lyder saaledes:
                          Til Rigsdagen
Der er i disse Dage indbragt et Forslag til Lov om Beskatning af den indenlandske Tobak, som dyrkes her paa denne Egn og nogle faa Steder flere her i Landet. I denne Anledning tillade Undertegnede sig underdanigst for det høie Thing .... at her paa Egnen, navnlig i Veilby Sogn, Vends Herred, har man i 8 Aar dyrket Tobak i det mindre og troer derfor at kjende lidt til Fordele eller Skade, om Dyrkningen ....? eller gaa sin egen Gang. ....
  Tobaksdyrkningen er et meget urent Arbeide, et besværligt Arbeide, fordi Vedkommende skal gaa krumbøiet eller krybe frem; men den har den Fordel, at Børn fra 7 Aar af kan tage Del deri og Børn fra 9 Aar af kan udrette ligesaameget derved som Voksne, naar undtages Hakning, som kun er en lille Part af Arbeidet.
Det store Gode ligger saaledes deri, at medens den fattige Husfader tjener sin Dagleie hos Bonden som sædvanlig, kan hans Hustru og Børn med megen Besvær tjene en lille Dagleie ved Tobakken, og disse "Bække smaa" hjælpe til, at Familien imødeser den arbeidsløse Vintertid med mere Frimodighed. Husmænd med Jord dyrke gjerne et lille Stykke Tobak i Brakjorden, som Kone og Børn ligeledes passe, mens Gaardmændene ikke kan dyrke Tobak ved egne Folk, da det meste Arbeide ved Tobakken falder i den travle Høsttid og Arbeidet tillige er af den Beskaffenhed, at Tjenestefolk ikke vil have med det at bestille. Deraf følge, at det er den fattige Arbeiderbefolkning, som har særlig Nytte af denne Frembringelse. Man har herfra Exempler på, at flere Familier, som før har været under Fattigforsørgelse, nu hjælper dem selv, og det er ganske bestemt, at mange Familier vil hjemfalde til Fattigforsørgelse, hvis der skal lægges Skat paa deres Arbeide .....

              den 15de November 1877.
- Den Tobaksavl, som her paa Egnen tog sin Begyndelse i Aaret 1865 (Aaret efter at de for Krigen flygtede Beboerne fra Frederits havde vakt Sandsen derfor), blev i det følgende Par Aar drevet med stor Iver, saa at alene i Veilby Sogn Udbyttet i 1869 eller 70 steg til omtr. 170.000 Pd. Man brugte Brakmarken, som sædvanligvis af Gaardmændene blev overladt Smaafolk, imod Deling af Udbyttet, og saalænge Prisen holdt sig oppe i en Snes Kr. for 100 Pd. gav det en god Indtægt. Det viste sig imidlertid efterhaanden vanskeligt at levere Avlen i saadan Tilstand, som der udkræves for god Handelsvare og da Prisen dalede er Dyrkningen i de sidste 3 - 4 Aar taget stærkt af, ikke blot i Veilby Sogn, men ogsaa paa de fleste andre Steder i Egnen, saa at Udbyttet iaar næppe bliver 50.000 Pd.
    Middelfart Venstreblad
                       den 4. Oktober 1941
  En flot Virginia-Tobak paa Strib.
Tobaksblade paa 80 cm    
                    dyrket i Mistbænk.
Nu er Tobakken »ophøstet« de fleste Steder paa Vestfyn og rundt paa Gavlen hænger Bladene til Tørring S det første Led i den lange Behandling, de skal igennem, inden de kan gaa op i Røg.Der er mange flotte Eksemplarer mellem de Blade, som er dyrket hos kyndige Folk, og paa hosstaaende Billeder ses Prøver paa Virginias-Blade fra Gartner Chr. Hansen, Strib, der har haft ca 1000 Virginiaplanter foruden en Mængde Bondetobak

.Dette Billede viser Gartner Hansens 7-aarige Datter, Jytte, der er blevet udstyret med et Bladskørt som en hel Sydhavnsprinsesse, Skørtet bestaar af store Virginiablade, der er dyrket i Mistbænke og derfor er blevet særlig store og fine, De maaler 78-80 Centimeter i Længden. Paa Gavlen ses Høsten af Virginia hængt op paa gammeldags Manér.

Paa dette Billede staar Jytte sammen med den 3-aarige Carl og præsenterer et Par Tobaksblade, som maaske inden længe skal blive Materialerne til en »Flor de Vestfyn«.

      Middelfart Avis
                          den 20de Juli 1869
Fra Assens Amtsraad:
115. fra Væver Hans Henrik Kronberg af Veilby om Tilladelse til at drive Høkerhandel uanset, at Afstanden fra Middelfart ikke er 1 Mil. - Fra Amtsraadet Side haves Intet mod det Ansøgtes Bevilgelse at erindre.

Fra Skoleraadet:
4. Fra Skolelærer Kragh i Veilby Skovskole er der indkommet et Andragende om et Laan af Skolefonden af 120 Rd. til Dræning af Skolelodden. Skoledirektionen har tilladt, at der paa Lærerembedet optages et saadant Laan, imod at det afbetales i 10 Aar med 1/10 hvert Aar og at Sogneraadet fører Tilsyn med Arbeidets forsvarlige Udførelse. Hertil har Veilby Sogneraad erklæret sig villig. - Laanet bevilges af Skolefonden i Juni Termin 1869.

       Middelfart Avis
                        den 10de August 1869
- Jernveitogene gjennem Fyen have saavel i Søndags som igaar medført en betydelig Mængde Reisende, som drage til Hovedstaden for at overvære disse Dages Festligheder. Underveis er de Reisendes Antal bleven betydelig forøget og Togene, som iforgaars og igaar Aftes løb ind til Kjøbenhavn, Alle Gjæstgivergaardene vare allerede Søndag Aften overfyldte og Tilstrømningen af Svenskere, der alt er stor, bliver endnu større, naar de to Dampskibe fra Gøteborg og Jernveien fra Stokholm til Malmø føre Tusinder af Reisende til vor Hovedstad. Tilstrømningen fra Skaane bliver sandsynligvis en hel Folkevandring , da Størstedelen af den derværende Befolkning aldrig har set "Sessan", som det svenske Folk med et Kjælenavn kalde Kong Carls Datter, vor nuværende Kronprindsesse. S (Anledningen var Kronprins Frederik og Kronprinsesse Lovisa indtog i København efter vielsen i Stokholm den 28. juli 1869)

                                                           Middelfart Avis
                                                                                den 28de September 1869
Brolægningen i Frederits.
Vi have modtaget følgende: Hr. Redaktør! Min Vei fører mig meget ofte med gjennemgaaende Jernveistog fra Øerne til Hertugdømmerne, og jeg er ved saadanne Leiligheder nødt til med et i Almindelighed temmelig stort Antal Lidelsesfæller at passere den forfærdelige Stenbro fra Dampskibsbroen i Frederits til Jernveisstationen sammesteds. Hvorledes Brolægningen er i den øvrige Del af den nævnte Fæstning, veed jeg ingen synderlig Besked om, thi naar man en Gang har set Landsoldaten og de Faldnes Grave, har man, som bekjendt, sjælden eller aldrig Noget at gjøre i Frederits, der jo ikke blot er de Dødes Stad, men ogsaa en død Stad. Derimod er jo nu Veistykket fra Havnen til Jernveisgaarden - takket være Minister Lehmanns taknemlige Protektion af Frederits - blevet en Del af Hovedlandeveien gjennem Danmark, og det Mindste, den gode By kunde gjøre til Gjengjæld for det store Gode, som blev den til Del ved, at man for dens Skyld lod Jernveien gjøre en Omvei af en Milsvei eller to, var dog at forsyne dette Veistykke med en Brolægning, der svarer til Hovedlandeveisgaderne i andre Kjøbstæder.
                                                                                                                                                      Deres ærb. T

- Digteren H.C.Andersen reiste iforgaars gjennem Fyen og videre sydefter til Udlandet.

Hr. Redaktør !
Deres ærede Blad har oftere bragt den Meddelelse, at Landgangsbroen ved Strib Station under indtruffen Stormveir skulde have lidt betydelig Skade, og saaledes ser jeg i Tirsdags-Nr. af " Middelfart Avis", at Stormen i Søndags den 19de ds. skal have gjort megen Skade paa Broen.
  Tillad mig, Hr. Redaktør ! at gjøre Dem opmærksom paa det aldeles Grundløse i disse Meddelelser, som jeg formoder skyldes en med de faktiske Forhold aldeles ukjendt Meddeler.
  Landgangsbroen ved Strib har ikke, ligesaalidt som de til samme stødende midlertidige Sten- og Træbeklædninger, lidt nogensomhelst Skade under Stormen i Søndags. - Heller ikke under den stærke Orkan den 15de Februar d.A. tog Broen nogen Skade.
Derimod forholder det sig ganske rigtig, at en Del af Hovedbygningens Skifertag blæste af i Søndags, et Uheld, der forøvrigt ogsaa ramte Hovedbygningen paa Middelfart Station.
Jeg tillader mig at henstille, om De, Hr. Redaktør ! skulde finde Anledning til at fremsætte ovenstaaende Berigtigelse i Deres ærede Blad.
                    Odense, den 23de Septbr. 1869.                                                                    Dyhr.
Baneingeniør ved de jydsk-fyenske Jernbaners 1ste Sektion.

            Middelfart Avis
                                 den 31te Oktober 1869
- I Fredags Eftermiddags lykkedes det det ridende Politi i Skovby og Vends Herreder at paagribe den forleden efter "Bogs. Av." omtalte Faaretyv Johan Henrik Clausen, som det i Torsdags Aftes (eller Fredag Morgen) var lykkedes at undvige fra Arresten i Bogense. Han blev paagreben paa Strib. - Som det ses af ovennævnte Blad, var han lukket ud i Arrestgaarden og var herfra klavret over Muren. Efter hans Flugt bleve de nærmeste Skove gjennemsøgte med Bistand af frivilligt Mandskab, men uden Held. Han har imidlertid benyttet sin korte Frihed til at forsyne sig med Reisepenge, thi Natten mellem Torsdag og Fredag har han brudt ind og stjaalet 115 Rd. hos den Gaardmand i Graderup, hvor han sidst har tjent. Af de stjaalne Penge havde han ved Anholdelsen forbrugt et Par Daler. Han sidder nu atter i Bogense Arrest.

    Middelfart Avis
                  den 6te November 1869
- Veilby Sogns Sangforening gav i Søndags en Koncert i Veilby Kirke til Fordel for Sognets Sygeforening. Koncerten, der bestod af 8 Nr. - udelukkende Salmemelodier -, var i det hele vellykket og vidnede om, at der baade fra Lederens og de øvrige Medlemmers Side var arbeidet med Iver og Udholdenhed til Sagens Fremme, Efter at Koncerten var sluttet, frembar Provst Fønss som Medlem af Bestyrelsen for Sygeforeningen i dennes Navn en Tak til Sangforeningen og fremhævede tillige hvor glædeligt det var, at Sognets Ungdom ved at deltage i Sangøvelserne anvendte deres Fritid til en baade smuk og forædlende Idræt.

         Middelfart Avis
                          den 30te November 1869
Staurby - Sagen.
(Af Oberst A.F.Tscherning.)
Naar jeg atter bringer Staurby og Hindsgavls Godsbestyrelse frem for Læserne, er det hverken i det Haab at skaffe en særlig Oprejsning for Fæsterne i denne Bondeby, eller for særlig at anklage Stamhusbesidderen af Hindsgavl, hvem jeg betragter som en Naturfrembringelse af Jorddrottearten; det er selve Jorddrottevæsenet jeg vil komme tillivs ved exempelvis at udfolde Billedet af hvad der foregaaer paa et Fæstegods, et Stamgods. Jeg haaber dette maa styrke Vælgerne og de Udvalgte til Rigsdagen i deres Bestræbelser for at faa afskaffet den fra Fortiden, den fra vor høist forskjellige Tid, overleverede jorddrotlige Forvaltning af Bøndergodset. ...
For at gjøre mine Meddelelser mere forstaaelige, giver jeg indledningsvis en Beskrivelse af Stedlighederne.
Landsbyen Staurby ligger imellem Strib og Middelfart. Dens Jorder strække sig langs med Lillebelt et Stykke ind i Landet. Den nordvestlige Del mod Beltet udgjøre de til Byens Gaarde udlagte Udlodder, dels kratbegroede Græsningslodder, dels Mose- og Kjærjorder, der samle sig om Mølledam og Bæk, hvis Vand driver Rubæks Mølle, der ligger tæt ud mod Beltet. Mose, Kjær, Mølledam osv. optager omtrent de nordlige 100 Tdr. Land af Udlodderne.
  Ved Udskiftningens Tid 1793 bleve Udlodderne tildelte Staurby Gaarde som Græsningslodder og Tørveskjær, og i Henhold hertil, paalagdes Gaardene Hartkorn. Krattet blev dengang ikke fredet og var saa aabent, at der paa mange Steder lod sig tøire Kreatur. Endel af Jordsmonnet var vel sandet, men dog findes Strækninger, som have baaret forskjellige Arter Sæd. Mosen var naturligvis tildels meget fugtig, da dens Vand hørte til Møllens Drift; der voxede Rør i den flere Steder.
Et Fæstebrev fra 1774, som er kommet mig ihænde, viser at Udlodderne dengang var overgivet til Bøndernes fri Afbenyttelse. Gaarden, som Fæstebrevet angaaer, var dengang ansat til 7 Tdr. 1 Skjp. 3 Fjdkr. Hartkorn, Den var overleveret med 2 Heste, 2 Vogne, 2 Plove, 2 Harver og 60 Rd. til Anskaffelse af den øvrige Besætning. Vilkaarene for Fæsteren vare: Udredelse af alle kongelige Skatter, Landgilde efter Jordebogen 7 Rd. 8 Sk., og 2 Par Kyllinger aarlig. Paa nærmere Tilsigelse 1 Td. Rug og 1 Td. Byg aarlig til den afsatte Fæster.  
  Hovning lige med de andre Medtjenere, Indfæstning 100 Rd. Det er underskrevet: 17 Marts 1774, C.H.Adler. Om Hovningen er under 30te Juni s, A. vedhæftet et Dokument, hvori denne er opgjort til 20 Spanddage og 52 Gangdage, foruden hvad Forordn. 12te August 1773 iøvrigt indrømmede, der bl. A. omfattede det hele Hoveri, der var nødvendigt til Sædegaardsjordens Dyrkning, Høst, Gjødningskjørselen, Gjærdesætning og Tærskning

I 1780 paategner samme Adler, at Staurbyes Gaarde ere gjorte lige, Hartkornet forhøjet til 7 Tdr. 5 Skjpr. 2 Alb. og Landgildet ansat til 10 Rd. 24 Sk.
Under 31te Oktober 1808 har den ny Eier, Fønss, givet følgende Paategning: Hartkornet er nu 6 Tdr. 6 Skjpr. 2¼ Alb., Hoveripengene 37 Rd.. Landgilde 7 Rd. 9¾ Sk. 4 Kyllinger, 1 Læs Tørv og 1 Læs Hessel. Desuden de fraliggende Enge (Hindsgavls) at bjerge, 4 Høstdage at forrette, 1 Læs Korn fra Kauslunde Tiendelade at hidføre. For Gjærdsel godtgjøres aarlig 5 Mk. Disse Forandringer ved Paategning paa Fæstebrevet beroer sandsynligvis paa Overenskomster, dog savner jeg Oplysning herom. Hidrører den sidste Omlægning af Hartkorn og Forandring i Afgifter fra Udskiftning og Ud Karakter. Naar Jorddrotten bebyrder Fæstegodset stærkt og drager meget af Jordens Indtægter ind til sig, der boer udenfor Sognet, saa aftager Sognets Skatteevne hvad Fæsterne angaaer, og Sognets Byrder føres over paa Selveierne. Forholdet i Stauerby er i Klagen i det Hele rigtig skildret.
..........
  Jorddrottevæsenet vilde blive opfattet anderledes, naar det først kom til at staa klart, at Jorddrotten efter Lovene kun er en Kjøbeforvalter af det Jordsmon, som fra Arilds Tid er udlagt til den Agerbrugende Landbobefolknings Underhold, en Art Skatteforpagter, lignende noget Kjøb-Embedsmænd og Skatteforpagtere, der vare saa almindelige i tidligere Tid.
Naar Øiet aabnes for denne Opfattelse - den eneste, der forklarer og retfærdiggjør den hele Lovgivning om Bondejords strengt paabudte Bevarelse for Bondebrug - , saa vil Afløsningen af de jorddrotlige Embedsnænd gaa for sig heri Landet, som den efterhaanden er gaaet for sig i alle Lande, naar de vare komne paa et lignende Udviklingsstandpunkt som Danmark, nu og som det er gaaet for sig med Kjøbe-og Forpagtnings-Embeder overalt hvor de fandtes.
  Staurby- sagen er udførlig omtalt i Aage Pedersens bog "Veilby, virke og tro"

               Middelfart Avis
                            den 16de December 1869
- Efter den af Indenrigsministeriet for Rigsdagen afgivne Beretning om de jydsk-fyenske Jernveisdrift i Aaret fra 1ste April 1868 til 31te Marts 1869 gjengive vi, efter "Frederits. Stft.", Følgende med Hensyn til de fra Station til Station i det Hele befordrede Antal Reisende: ....
Middelfart- Strib 70.039 [pr. Dag 192 mod 148 og 105 de to foregaaende Aar] Mellem Strib og Frederits befordredes i Driftsaaret 1868-69, 86.529½ [237 pr. Dag mod henholdsvis 160 og 107 de to foregaaende Aar].

        Middelfart Avis
                den 28de December 1869
- I Juledagene have vi havt et forrygende Snefog med en nordøstlig Storm, som desværre lader formode mange Søulykker. Ved Børkop paa den romantiske Jernvei mellem Frederits og Veile har, efter Forlydende, Færdselen været aldeles standset hele Søndagen paa Grund af Sne i Dalene. Igaar kom Hurtigtoget fra Strib omtr. ¾ Time for sent hertil og, som omstaaende Telegram udviser, først til Nyborg efter Dampskibets Afgang.

Tilbage til "De gamle aviser", tryk her