I jubilæumshæfterne fra 85 års jubilæet og fra 100 års jubilæet kan man læse om skolen

Om et areal til opførelse af skolen

Vejlby Sogneraad fik i foråret 1900 vederlagsfrit tilbudt en grund til opførelse af en skole på Strib, men afviste tilbudet således:

 "Jeg skal hermed fra Vejlby Sogneraad, bringe Konsortiet "Strib Færgegaard" en Tak for Tilbudet om at skænke Parcellerne No 100 og 101, Til derpaa at opføre en Skole, for Strib og Omegn, men samtidig meddele at Tilbudet kan ikke Modtages. - Vejlby Sogneraad 16 Marti 1900"

Konsortiet fornyede sit tilbud efterfølgende og denne gang blev det modtaget med tak:

    "Vejlby Sogneraad pr. Middelfart 22 Marti 1900  - Hermed skal jeg paa Veilby Sogneraads Vegne, bringe Udvalget for Konsortiet "Strib Færgegaard" en Tak for Tilbudet om at skænke en Grund, til derpaa at opføre en Skole. - samt Vej til samme, - og tillige meddele at Sogneraadet ønsker gjerne (og har bestemt sig til) at modtage til dette Brug - Parcel No 30, - men da det ikke er tilstrækkelig mindst 1500  9 Alen af Parcel 29, - selvfølgelig paatager Sogneraadet sig alle Omkostninger ved Udstykningen  Begge breve underskrevet P.S.V. Jakob H. Kristiansen

                                   Velbaarne

                                            Hrr. Borgmester Scharling

                                                                     R. af D p.p.

                                                                                Fredericia.

        Herved tillader jeg mig at fremsende den Udstykning af Matr. Nr. 1e Strib Færgegaard, ved hvilken en Parcel fraskilles til Vejlby kommune til Benyttelse som Skolelod.

        Med Hensyn til den 20 Al. brede Vej, der fører fra Landeveien op til Parcellen, hvilken Vej Hr. Borgmesteren mente burde tilskødes Kommunen, der skal anlægge og vedligeholde den, saa maa der gives Skødet en Paategning om dette Forhold, da Parcellens Figur saafremt Vejen inddrages formentlig vil komme ind under Begrebet "uregelmæssig Figur", hvilket kun i visse Tilfælde er tilladt.

        Efter at Ansøgningen er underskrevet af Hrr. Borgmesteren bedes den med samtlige Dokumenter videresendt til Formanden for Veilby Sogneraad.

                                                                                        Odense den 5' November 1900.

                                                                                                Ærbødigst

                                                                                                        K.Krarup.

                                                                                                           Landinspektør.

     Regningen for den foretagne udstykning - fremsendt 1 februar 1901 - 1900, 5 novbr. "An Udstykning af Matr. No 1e Strib  kr. 15,00 Udlæg til Attester, Rejse m.m. kr. 4,00 Summa Kr. 19.00"

ifølge skøde og panteprotokollen  1901. april 28 - tinglæst juni 10 - matr.nr. 1az:

 Gavebrev fra Borgmester Scharling til Vejlby Kommune, indeholdt følgende forpligtigelser:

                at  opføre en Skole paa Parcellen med passende Facade ud mod Chausseen.

                at  Indhegne Parcellen forsvarligt.

                at  anlægge og vedligeholde en Vej fra Chausseen til Skolen

Skolens bygning

Der blev på Vejlby sogneråds møde den 26. august 1899 besluttet, at bygge en offentlig skole på Strib mark, i henhold til skoleloven af 24. marts 1899, og kirkeministeriets cirkulere af 12. juni 1899. I Vejlby kommune ville der herefter være følgende skoler:

           Vejlby skole

           Staurby skole

           Røjle Tårup skole

           Vejlby Skov skole

       og Strib skole

   Det blev foreslået, at skoledistriktet omfattede følgende lokaliteter. Strib og Røjle Mose, matr. nr. 2a, 2b, 2d, og 99, 57d, 46, 45b, gb af Røjle Mark, samt ledvogterhuset.

    Det blev samtidig vedtaget at oprette et enelærerembede med en begyndelsesløn på kr. 900.00 årligt, embedet tillægges "offer og acci_ diensek" fra beboerne, som fradrages Røjle Tårup skole. Der blev i juni 1900 afholdt 2 licitationer, omfattende opførelse af skolebygningen i Strib. Snedker Johan Lauritsen, Røjle Skov, blev antaget som bygmester på følgende tilbud: Murerarbejde kr. 1.080, Tømrerarbejde kr. 515, Snedkerarbejde kr. 608, Malerarbejde kr. 125, Blikkenslagerarbejde kr. 102, ialt kr. 2.430.00. Inventaret blev leveret af Lauritz Andersen, Nørre Åby for kr. 320.27. Det har ikke været muligt at fastslå, hvorfor skolen kom til at ligge netop der, hvor den ligger. l år 1900 lå stedet langt fra det der kunne kaldes Strib by, på åben mark, med Strib skov imellem by og skole. Nu 85 år efter, må man konstatere, at det var en overmåde fremsynet disposition

Vilkårene for Læreren m.m.

Lærerembedet blev opslået i september 1900, og trods en henstilling fra Provsten om, at ansøgeren ikke nødvendigvis skulle kunne spille orgel, krævede sognerådet, at han, på forlangende, skulle spille orgel, på  søn- og helligdage.

    Der var 38 ansøgere til embedet, og følgende 3 blev indstillet:

1) J. Kr. Bjerregård, Stubdrup pr. Vejle. 38 år 1. karakter m. duelig

2) H. Therkelsen, Marstal. 39 år 1. karakter m. duelig

3) L. S. Larsen, Strib. 33 år 2. karakter.

   På Strib havde der været en underskriftsindsamling, med det formål, at få ansat lærer L S. Larsen, der havde virket som lærer (på Strib?), i mere end 9 år. Alle beboere, på nær 3, skrev under. Vejlby sogneråd ignorerede helt dette ønske og ansatte nr. 2 på listen.

   Den I. januar 1901, tiltrådte Hans Therkelsen det kommunale embede på Strib, som den først ansatte lærer ved den nye skole. Hans Therkelsen var født 29. august 1861 i St. Rise på Ærø. Han virkede på Strib skole fra den 1. jan. 1901 til 31. okt. 1922, da han gik af med pension på grund af svagelighed. Enelæreren i Strib fik, som anført, en årlig grundløn på kr. 900.00, (højtidsoffer og accidenser, der var værdsat til kr. 115.00, samt kr. 785.00 kontant). Desuden var han iflg. en lov fra 1814 berettiget til egen bolig værdisat til kr. 180., have til kr. 50. og brændsel for kr. 1 00. årligt. Grundlønnen til kommunen's øvrige lærere var derimod kr. 1000,00 !!!!

  Organistløn var kr. 115.00 årligt, til den af kommunens lærere, der spillede orgel i Vejlby kirke (den eneste i sognet). Kirkesangerbestillingen, der lønnedes med kr. 100.00 årligt, var overdraget Vejlbys enelærer. Der var endvidere en mulighed foren af kommunens lærere, at få renterne af afdøde sognepræst Ascaniu's legat på kr. 400.00 for at passe hans gravsted

Skolens mål

 Nederste klasse:

   Religion: bibelhistorien gennemgås væsentlig i samme omfang som i Balslevs bibelhistorie, dog med forbigåelse af enkelte for små børn vanskelige afsnit.

   Dansk: færdigheder i læsning og let diktat samt afskrivning, de simpleste grammatikalske begreber fremstilles og indskærpes.

     Regning: de fire regningsarter med hele, benævnte tal.

     Skrivning: en læselig og regelmæssig skrift tilstræbes. 

    Historie: enkelte sagnhistorier og udvalgte fortællinger af Danmarks historie i ældre og nyere tid.

   Geografi: beskrivelse af hjemstedets og Danmarks geografi i korte træk samt nogen anskuelsesundervisning.

      Sang: efter sangregulativet.

   Øverste klasse:

    Religion: bibelhistorien meddeles og gennemgås i udvidet form. Børnelærdommen gennemgås efter autoriseret lærebog, fortiden Balslevs. Et af evangelierne læses, samt noget kirkehistorie.

   Dansk: færdighed i læsning derunder skriftlæsning og kundskab til de vigtigste grammatiske begreber. lettere stile affattes.

   Regning: færdighed i de 4 regningsarter i benævnte tal med brøk.

   Skrivning: der arbejdes på at få en smuk og tydelig håndskrift frem.

   Historie: Danmarks historie omfang som Roms el. V. Nielsens lærebøger.

    Geografi: Skandinavien udførligere, desuden en oversigt over Europa og de andre verdensdele.

    Sang: efter sangregulativet.

   Naturkundskab og verdenshistorie: kort begreb tilstræbes meddelt igennem det stof som findes i skolens læsebøger.

   I årets løb blev der afholdt skole i 253 ½ dag. Antallet af forsømmelser angives til at være 337½, på grund af sygdom, af anden lovlig grund 188 dage, uden lovlig grund 66 dage. Af de for disse forsømmelser ikendte bøder var følgende: a, udredede 16.26 kr. - b, eftergivne: ingen - c, afsonede: ingen - d, endnu uopkrævede 0.24 kr.

   Den 31. dec. 1 901 fandtes der 68 børn i distriktet der var fyldt 7 år, heraf gik de 63 i Strib skole fordelt med 25 i 1. kl. og 38 i 2. kl., 5 børn gik i privatskole i Fredericia.

Træk fra skolens hverdag i 1901

   Den 7. januar 1 901 blev der indskrevet 27 piger og 30 drenge som elever i skolen. Det fremgår af skoleprotokollen, at deres forældre var fiskere, husmænd, håndværkere og ikke mindst ansatte ved banen og færgeriet. Skolen var ordnet i to fremadskridende klasser. Der var fælles undevisning af drenge og piger. Skolegangen var i sommerhalvåret fra 1. maj til 1. nov. hverdags- og halvdagsundervisning, for vinterhalvåret fra 1. nov. til I. maj hverandensdags- og heldagsundervisning. Det ugentlige timetal for hver klasse var om sommeren I8 timer, idet ældste klasse hver dag gik i skole fra kl. 8-11 og yngste klasse fra I3-16. l vinterhalvåret var undervisningen fordelt således, januar og december fra 9-12 og 1 3_1 5, februar og november daglig fra 8½-12 og 13-15½, marts og april fra 8-12 og I3-15. Ferieplanen var som følger sommerferie 27 dage, juleferie 12 dage, påskeferie 6 dage, pinseferie 3 dage, fastelavnsmandag, Kristi Himmelfartsdag, almindelig bededag, Hans Majestæt Kongens fødselsdag, grundlovsdag, eksamensferie 2 dage, 52 søndage, og til lærerens rådighed 5 dage, ialt 112 fridage.

   Undervisningsfagene og deres ugentlige timetal: 

              Nederste klasse         Øverste klasse

     Religion        3 timer                   3 timer

     Dansk          7  do                      7 do

     Skrivning      2  do                     1 do

     Regning       3  do                      3 do

     Historie         1 do                       1,½ do

     Geografi       1 do                       1½ do

     Sang            1 do                       1 do   

         ialt          18 timer                 18 timer

   Gymnastik ½. time daglig for hver klasse i sommerhalvåret når vejret tillod det.

Bekjendtgjørelse :

    Fredericia Realskole,

       Købmagergade 72.

   Elever optages i Forberedelses-klasserne indtil 10 Aars Alderen og i Mellemskoleklasserne fra 11 Aars Alderen.

      Statsfriplads kan søges.

     Skema til Ansøgning faaes ved Henvendelse paa Skolen.

 Fredericia Realskoles Underafde-ling, »Strib Privatskole« optager Elever i Alderen fra 6 til 9 Aar.

                K. Grove-Rasmussen.

1911 - der bygges forskole - nu 113 der  børn - der ansættes en forskolelærerinde

1916 - skolen udvides m/ tilbygning og der ansættes en andenlærer.

1928 - der bliver bygget til "andenlærerens skole " - nu 209 elever.

1934 - toppede børneantallet med 224.

1940 - var der kun 127 elever.

1942 - Gymnastiksale m.m. indviedes 

1952 var der 176 elever fordelt på 8 klasser og der var 6 lærere

1953 - en bygning med 2 klasseværelser indviedes.

1954 - elevantallet nu oppe på 220.

1958 - blev "Skoleforeningen for Strib Skoledistrikt" dannet.

1962 - blev centralskolen indviet.

1963 - indførtes skolepatrulieordningen.

1966 - blev som nødløsning bygget en "Pavillon" for at afhjælpe klasseværelses mangelen.

1969 - dannedes elevråd

1970 -  indføres 5-dagesugen.

1974 - efter en til tider ophedet debat udvides skolen med 6 klasseværelser omkring et fællesrum

1977 - byggedes en ny administrationsbygning

1983 - endnu en tilbygning.

1984 - en boldspilhal - til lige glæde for skole og by.

Øvrige noter

1917 - skolen lukket i ialt 33 dage på grund af difteritis.

1918 - skolen lukket i 26 dage, på grund af den "Spanske syge"

1922 - lukket 15 dage af samme grund.

1933 - var børnelammelsesepidemien årsag til at skolen   var lukket fra 18 - 31. okt.

1940 -41 - 42 og 47 var skolen lukket i ialt ca. 9 uger, på grund af kulde, idet man dog i nogle af årene sløjfede efterårsferien, for at indvinde nogle af de tabte dage.

1945 - var undervisningen afbrudt i 22 dage først fordi der var tyske flygtninge i nogle af lokalerne, senere blev skolen brugt af frihedskæmperne.