Strib Svømmehal
svømmehalStrib Svømmehal i over 40 år
Om Strib svømmehal
Pr. 1. januar 2015 indgik Strib Svømmehal i “Lillebælt Sport og Kultur”, en sammenslutning af Lillebæltshallerne, Brændeskov Hallen, Middelfart Bowlingcenter og Strib Svømmehal (se mere om Lillebælt Sport og Kultur, tryk her). Det betyder nogle organisatoriske ændringer, som gør, at svømmehallen ikke har samme lokale forankring som tidligere.
Svømmehallen går ind i en ny æra med færre mennesker fra lokalområdet engageret. Derfor kan det give mening, at Lokalhistorisk arkiv for Strib og Røjleskov Sogne vil forsøge at samle op på nogle hovedlinjer i svømmehallens historie gennem de første 40 år
Vi byggeri (1)har modtaget og modtager gerne flere arkivalier, som måtte ligge rundt omkring ved tidligere medlemmer af svømmehallens forretningsudvalg, repræsentantskab el.lign. og dens ansatte.
Vi har modtaget mødereferater fra forretningsudvalgsmøder, repræsentantskabsmøder, fotos fra rejsegilde, indvielsen og 10 års jubilæumsfest samt en større samling af fotos fra bygningsarbejder, (bygning af cafeteria, og en større renovering i 1988 – 1990).
Strib Svømmehal har dannet ramme om et væld af aktiviteter for menneskene i lokalområdet, og det kunne være vigtigt at få beskrevet, hvordan disse rammer er blevet skabt og vedligeholdt.
I slutningen af 1960’erne foreslog Poul Daugaard på et bestyrelsesmøde i I-rådet, at man lavede et friluftsbassin nede ved Gl. Slot. Ideen opstod på baggrund af en drukneulykke, hvor en 8 årig dreng var druknet i et af hullerne ud for Strib Nordstrand.
Tømmer Jørgensen, der også sad i bestyrelsen, syntes, at det var en god idé, men sådan et bassin var jo kun i brug 4 måneder om sommeren. Så skulle der bygges et tag over, så vi fik en regulær svømmehal, hvor alle storkommunens børn kunne lære at omgås vandet og svømme.
Kilde: Interview med Poul Daugaard foretaget af Kjeld Hansen, lokalhistorisk arkiv.
Stiftende generalforsamling d. 26. juni 1972 i den selvejende institution ”Strib Svømmehal” på motel / restaurant ”Strib”.
Strib Motel lå på Strandvejen
Strib Motel lå på Strandvejen
Underskrivere af protokollen:
Johannes Rasmussen
Arne Schmidt Andersen
Poul Daugaard
R. Kyhe
Anker Kristensen
Bent Faurschou
Kaj Andersen
Børge Rasmussen
25. august 1972
Konstituerende møde i forretningsudvalget
Formand: Johannes Rasmussen
Næstformand: Poul Daugaard
Kasserer: I. Schousboe
I øvrigt var til stede
B. Larsen
H.P. Jørgensen
Placering?
Hvor skulle svømmehallen ligge?
Ved skolen?
Eller ved anlægget på Øster Alle (kommunens grund)?
Eller ved motorvejen sammen med idrætshal og skøjtehal i samarbejde med den gruppe, der planlagde Lillebæltshallen?
Anlægget anes hvor den nordlige ende af Øster Alle løber ud i Nørre Allé