Store og små begivenheder

          i Strib - Røjleskov sogn

     ifølge de lokale aviser        fra år 1895 til år 1898

 Middelfart Avis

     den 2den Februar 1895.

- Galeasen "Meta", der strandede ved Kappelsbjerg Onsdag Aften, var endnu ikke Fredag Aften kommen af Grunden, og dette vil næppe heller ske, før der indtræder et meget stærkt Høivande.

Fredag Eftermiddag ved 5-Tiden kom en af Dampfærgerne ved Strib herover for at gjøre et Forsøg, men det mislykkedes fuldstændigt. Uagtet der benyttedes stærke Staaltrosser, sprang disse dog fire Gange som Sytraade, uden at den grundstødte Galease rørte sig af Pletten. Efter nogen Tids Forløb opgav Dampfærgen Arbeidet og stod efter Strib. Forhaabentlig vil den gjentage Forsøget; det vilde ihvert Fald være heldigt for Skipperen, om den gjorde det. Han er en fattig Mand, der ikke let vil kunne taale de Tab, som dette ulykkelige Tilfælde paafører ham.

         Middelfart Avis

              den 2den Februar 1895.

Tvangsauktion over Stutterigaarden

                     ved Middelfart.

Efter Begæring af Kuratorerne i Gaardeier Lars Madsens Konkursbo bliver den dette Bo tilhørende ved Kattegattet og særdeles smukt beliggende Eiendom "Stutterigaarden" kaldet, i Veilby Sogn, Vends Herred, med Bygninger brandforsikrede for i alt 40.887 Kr. og bestaaende af et i 1878 opført, grundmuret Stuehus med Skiffertag hvori 16 Værelser foruden Kjøkken m.m. af grundmurede, i 1872 opførte Avlsbygninger og af en Vindmølle til Gaardens Brug. Samt Jorder, skyldsatte under Matr Nr. 16A, 16B, 2Ac, 2Af, 8, 18, og 2C af Billeshave Parceller samt Matr Nr.1 af Kustrup for Hartkorn Ager og Eng 8 Tdr. 6 Skp, 3 Fdk, 1 ¾ Alb., Gammelskat 90 Kr.79 Øre og Skovskyld 2 Skp.3 Fdk., og med Areal 13310699/14000 Tdr. Land Gaardsplads, Have og Plantage, tilligemed tilhørende 5 Fæste og Leiehuse, Kakkelovne, Komfur og indemurede Gryder samt Avl og Afgrøde i Hus og paa Mark, Hø, Halm og Gødning, stillet til Bortsalg ved een Offentlig Auktion, der afholdes paa den til Salg stillende Eiendom.

     Onsdagen den 27de Febr.1895, Kl. 12 Middag.

     Eiendommen, der ligger henved 1½ Mil fra Middelfart og ¾ Mil fra Strib, kan daglig tages i Øiensyn og paavises af Gaardens Bestyrer, P.L.Madsen.

   Auktionens Vilkaar, Panteattest og øvrige Salget vedkommende Dokumenter henligge til Eftersyn her paa Kontoret, og enhver Oplysning, vedrørende Eiendommen og dennes Salg, vil tillige kunne faaes ved Henvendelse til en af Boets Kuratorer, Sagfører Philip Hansen og Gustav Møller, begge i Middelfart.

    Vends Herredskontor, Middelfart,

             den 30te Januar 1895.

                                                       Møller.

       Middelfart Avis

             den 3die Februar 1895.

- Lørdag Eftermiddag ved 4-Tiden kom atter Dampfærgen fra Strib herover for at forsøge at tage den strandede Galease af Grunden, man benyttede dennegang en stærkere Trosse, som tilmed anbragtes paa en anden Maade end den foregaaende Dag.

   Efterat Dampfærgen en Tid havde halet i den grundstødte Skude, uden at denne rørte sig, forsøgte man at faa den løs ved pludselige Ryk, idet Færgen slappede Trodsen og derefter med ét satte fuld Kraft paa.

    Da disse Ryk vare gjentagne nogle Gange, og Galeasen hver Gang gled mere og mere ud, lykkedes det endelig at faa den flot.

Det heldige Udfald af Anstrengelserne hilsedes af den paa Strandbredden forsamlede Tilskuerskare af livlige Hurraraab som besvaredes af Færgen og den befriede Galeases Mandskab.

- Fra Strib skrives den 31te Januar til "Fs.Stiftst.": Da Dampfærgen Torsdag Eftermiddag overførte Iltoget fra Frederits til Strib, var der blandt Passagererne et Par tyske reisende Haandværkssvende. Den ene af disse havde under sit Ophold ombord fra Mandskabets Lukaf stjaalet et Par lange Støvler; han havde faaet den ene paa, men medens han var ifærd med at iføre sig den anden, blev han bemærket af en af Matroserne, der strax gjorde Alarm, og nu kom Bedstemanden og genkjendte sine Støvler.

   Politiassistenten blev nu tilkaldt, og efter et foreløbigt Forhør blev han anholdt og i Forening med sin Reisekammerat, der tilsyneladende ikke havde andre Synder paa sin Samvittighed, end at han ikke havde tilstrækkelige Reisepenge, ført til Herredskontoret i Middelfart.

      Middelfart Avis

           den 12de Februar 1895.

- Trafikinspektøren melder: Paa Grund af Isforholdene finder ind til videre ingen Overfart Sted mellem Kl. 6½ Eftermiddag og Kl. 6 Formiddag.

        den 13de Februar 1895.

- Isbryderen sidder siden Kl. 11 (d. 12,2.) fast i Isen ud for Strib Odde. Den ventes ikke løs før Tirsdag Aften. Der gøres forsøg med Isbaade fra Frederits Havn til Strib. De Reisende, som have ligget ved Strib, føres til Middelfart Tirsdag Aften, hvor fra de afgaar Onsdag med Ekstratog til Strib for at nå første Overførsel.

         den 13de Februar 1895.

- Da Arrestanten N.N., der er Skomager og hjemmehørende i Tyskland, den 31te f.M. befandt sig ombord i Dampfærgen, der gaar fra Frederits til Strib, tilegnede han sig et Par Støvler, der henstode paa en Bænk i Folkelukafet og tilhørte Bedstemanden paa Færgen. Han syntes nemlig, at hans Sko trykkede ham, og fandt, det kunde være behageligt at faa dem ombyttede med et Par store rummelige Støvler.

    Glad over sit Held trak han strax Støvlerne paa, og da han dog ikke nænnede at give slip paa Skoene, som hidtil havde baaret ham saa langt gjennem Verden og sikkert døiet "langt mere ondt end godt, godt, godt," stak han dem op under Vesten og spadserede freidig iland ved Færgens Ankomst til Strib.

    Uheldigvis for ham blev hans Langfingerthed strax opdaget.

    En rask Skibsdreng, der havde Øienene med sig, havde nemlig lagt Mærke til den besynderlige Forandring, der var foregaaet med hans Fodtøi, og da han mønstrede ham nøiere, gjendkjendte han Bedstemandens Støvler.

   Eieren blev nu tilkaldt, og den stakkels Fyr maatte, hvor nødig han end vilde gaa med tilbage til Færgen og der aflevere Støvlerne , efterat han dog først havde gjort et mislykket Forsøg paa at faa Folk til at tro, at han havde kjøbt dem af en medreisende.

   Arrestanten, der efter sin forklaring var paa Reise til Kjøbenhavn for at søge Arbeide, har nu faaet sin Dom, der lyder paa Vand og Brød i 5 Dage, og han vil saasnart han er færdig med Straffen, blive sendt tilbage til sit kjære Fødeland.

      Middelfart Avis

            den 14de Februar 1895.

- Store Sendinger Smør til England (fem Jernveivognladninger) som paa Grund af Islæg ikke kunde blive ført over mellem Strib og Frederits, blev igaar seilet over Middelfart Sund til Snoghøi.

    Over Iskanten ved den fyenske Kyst bleve Fustagerne paa Slæder trukne ud til det aabne Vand og indladede i Baadene.

Mange Reisende søgte Tirsdag og Onsdag at blive seilet over ved Middelfart men det hedder, at vore Søfolk ikke vilde sætte Baadene i Søen. Baadene ligge nemlig nu paa Land.

    Staten bør dog virkelig paa en anden Maade end hidtil sørge for en tidssvarende Forbindelse over det smalle Middelfart Sund.

Saalænge Broen ikke bliver bygget, maa der haves en lille, passende Damper tilrede ved Middelfart, Snoghøi eller Kongebro, naar Strib-Frederits er stoppet af Is.

    Isbryderen, der igaar var fast i Isen i Lillebelt, kom til Strib Kl. 7½. Den gik derefter til Frederits, tilbage igjen til Strib og ankom sidste Gang til Frederits Kl. 11 Aften. Imorges Kl. 6½ afgik den fra Frederits med jyske Nattog og kom til Strib Kl. 9½ vendte tilbage derfra med fyenske Natiltog, kom til Frederits Kl. 10 og naaede Tilslutning til Formiddagstoget.

 Middelfart Avis

        den 21de Februar 1895.

- En ung kvindelig Læge gik forleden, skriver "Nyb.Av." fra Frederits til Strib over Isen.

        den 26de Februar 1895.

- Endel af Isen i Kattegat har ved Tøveiret løsnet sig og foraarsage en stærk Isdrift, som har været til Hindring for Beltoverfarterne. Iltoget Søndag Eftermiddag fra Kjøbenhavn var meget forsinket over Storebelt og kom først til Middelfart Kl. 5. Da Toget kom til Strib, viste det Sig umuligt at overføre de Reisende, da Dampfærgen sad fast ude i Beltet.

   De Reisende returnerede derfor til Middelfart, hvor de toge ind paa de herværende Hoteller.

Først Mandag Morgen kom færgen ved indtraadt Strømskifte fri af Isen og seilede til Strib. Af Mangel paa Proviant havde den maattet sende en Isbaad iland efter Fødevarer.

   Isbryderen med Tog 64 sidder endnu (Søndag Aften) fast i Lillebelt

  Middelfart Avis

    den 28de Februar 1895.

- "En Reisende" skriver følgende i "Fyens Tidende" for Tirsdag:

   Søndag Aften ankom vi til Frederits hvor vi gik ombord for at blive ført over til Strib. Efter en halv Times Seilads sad vi fast, og det tog 13 (tretten) Timer inden vi naaede over.

   Vi var omtrent 100 Mennesker ombord. Det eneste, der kunde faaes at spise, var Beskøiter og tør Skinke, og Beholdningen heraf slap hurtigt op. Af Drikkevarer kunde foruden lunken Vand kun faaes Vin og Kognak, hvilket var saa meget mere ubehageligt for mig, som er Afholdsmand.

Vilde det virkeligt være et urimeligt Forlangende at stille Statsbanernes Bestyrelse , at den under saa extraordinære Forhold sørgede for, at der var Restauration ombord

          Middelfart Avis

                    den 16de Marts 1895.

Løsøre-Auktion   paa Kathrinebjerg

   Mandag den 1ste April og Tirsdag den 2den April d.A. hver Dags Formiddag Kl. 10. lader Forpagter Schultz paa Kathrinebjerg paa Grund af Forpagtningsafstaaelse bortsælge ved offentlig Auktion den paa Gaarden værende Besætning bestaaende af omtr. 50 Malkekøer, 15 Kvier, 3 Tyre 14 Kalve af en fortrinlig Malkerace, 14 Heste, omtr. 40 Svin, nogle Grise, Faar samt Inventar, hvoraf fremhæves: Arbeidsvogne, en Møllevogn, en Mælkevogn med Fjedre, en Arbeidsfjedervogn, et Lokomobil med Hus, Tærskeværk med 4-Hestes Omgang, en Saamaskine (Stubbekjøbing), en Frøsaamaskine, en Ring-tromle, Glattromle, Svenskharve, Danskharve, Sæddedækkere, Plove, Hesteriver, Seletøi, Meieri- og Bryggeriinventar, Transportspande, Folkesenge, Sengeklæder, Kakkelovne, Komfurer, indmurede Kobber og Jerngryder, Kjøkkenborde, Skabe m.m. samt endel Mølleriinventar, saasom Billejern (svenske og danske), en ny Børstemaskine, Sække, Sækkevogne, Vægte, Høns, Ænder m.m.m.

Besætningen sælges den første Dag Middag Kl. 12.

   Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til By- og Herredsfuldmægtig Fønss, gives vederheftige Kjøbere Kredit: 6 Uger.

            By- og Herredskontoret i Middelfart

                              den, 15de Marts 1895        Møller

           Middelfart Avis

                      den 18de April 1895

(Indsendt)

Uddrag.

- Den 10. December f.A. foretoges der i Veilby Skole valg af fem Medlemmer til Sogneraadet, men da der ved denne Valghandling fandt flere Uregelmæssigheder Sted, som synes at være i Strid med Loven om Landkommuners Styrelse, saa blev der af 33 Beboere i Veilby Sogn indgivet en Klage til Sogneraadet, i hvilken der blev anket over Fremgangsmaaden ved den nævnte Valghandling, og under Henvisning til adskillige Uregelmæssigheder, som have fundet Sted ved denne, blev Valget forlangt Kjendt ugyldigt. I denne Klage blev bl.a. fremhævet at: efterat Valghandlingen havde varet i 9 Timer og de tilstedeværende Vælgere havde afgivet deres Stemmer, ligesom ogsaa Valgbestyrelsens Formand havde opfordret de af de tilstedeværende, som ønskede at afgive deres Stemmer, at komme frem for at afgive denne, uden at Nogen meldte sig, saa udsatte dog Formanden Valghandlingens Afslutning et Kvarter, i hvilket Tidsrum en Vælger fik tilstrækkelig Tid til at hente en Mand i Byen, for at denne kunde afgive sin Stemme. Det var nemlig paa dette Tidspunkt Valgbestyrelsen bekjendt, at selv om dennes tre Medlemmer stemte paa en Mand som havde 97 Stemmer saa kunne denne dog ikke komme i Betragtning ved den forestaaende Lodtrækning mellem to Mænd, der havde lige Stemmer, idet han netop kom til at mangle én Stemme. Men da den fra Byen hentede Vælger havde stemt paa Vedkommende, saa gjorde den Stemme det Udslag, at ogsaa han kom med i Lodtrækningen og endelig ved en ikke tidligere kjendt Fremgangsmaade ved denne blev valgt ind i Sogneraadet. Lodtrækningen foregik paa følgende Maade: ved dennes Begyndelse gjorde Formanden tre Lodder, hvis Størrelse der var Forskjel paa, men da en opmærksom Vælger paatalte dette, saa blev denne Feil rettet, men uagtet den Tredie, som kom til at deltage i Lodtrækningen, var den sidste der havde faaet det nødvendige Antal Stemmer dertil, saa blev det bestemt, at han skulde trække først fordi han var den ældste, og dette lod man imidlertid passere, men at han, da han skulde trække et Lod, og de to første Gange han tog i Hatten, tog 2 Lodder ad Gangen, atter fik Tilladelse til at tage i Hatten for at faa et enkelt Lod, det fandt mange af de tilstedeværende for meget af det Gode.

   Klagen, som blev sendt til Sogneraadet, blev ifølge en Skrivelse fra dette af 20de December f.A. behandlet i et Sogne-raadsmøde 19 f.M. hvor det vedtoges "ikke at tage Hensyn til den fremkomne Klage, men tilbagevise denne som ubeføiet". Men det kan her tilføies, at medens de ni af Sogneraadets Medlemmer stemte for Klagens Afvisning, saa ansaa et Mindretal af 2 Medlemmer den indsendte Klage for beføiet. Som endnu en Grund til at kjende Valget ugyldigt var det i Klagen til Amtsraadet oplyst, at Valgbestyrelsen har tilsidesat Bestemmelserne i Loven af 6te Juli 1867 sammes § 6, idet Valgbestyrelsens Formand undlod, efter Afslutningen af Afstemningen, at oplæse de afgivne Stemmer, ligesom han ogsaa, da han efter Afslutningen af Stemmeafgivningen opgav Antallet af de Vælgere, der havde stemt, opgav disses Antal til 204 hvad der var urigtigt, idet 213 Vælgere havde afgivet Stemme ved Valget.

     Den til Amtsraadet indsendte Klage blev behandlet i dettes Møde den 12te Marts, og, efter hvad man kan faa ud af Bladets korte Referat Angaaende denne Sag, saa var det særlig Amtsraadsmedlem Thomas Jensen, Kustrup, der tog Ordet i denne Sag. Han skulle bl.a. havde udtalt, at Valgbestyrelsens Fremgangsmaade ved den nævnte Leilighed var lovlig, hvorfor han vilde anbefale, at Valget blev godkjendt, og Udfaldet blev, at Amtsraadet fandt ingen Grund til at kassere Valget. Hvorledes fornævnte Th.Jensen har kunnet afgive paalidelig Erklæring om denne Sag, det kunne vi ikke skjønne eller forstaa, da det er vitterligt, at han havde forladt Valghandlingen længe førend dennes Afslutning, da de paatalte Uregelmæssigheder foregik. Under almindelige Forhold kan man kun vidne om det, man selv have sét eller hørt, og hvorledes Amtsraadsmedlem Th.Jensen da har kunnet bevidne, at Valghandlingen var foregaaet paa lovlig Maade, det kunne vi som sagt ikke indsé eller forstaa, men vi ansé hans Udtalelse ved nævnte Leilighed for en saare løs Paastand..... faa Udséende af at der i indsendte Klage findes endel Usandheder. Paa Grund heraf blev der for nogen Tid siden i "Middelfart Avis" rettet det Spørgsmaal til Amtsraadsmedlem Thomas Jensen, om han havde fundet nogle Usandheder i den af flere Beboere i Veilby Sogn indgivne Klage til Amtsraadet og i saa Fald hvori disse da bestod? Da han imidlertid ikke hidtil har efterkommet Opfordring om at oplyse os herom, saa fastholder man fremdeles Klagens Rigtighed, og betragter de af os i denne paapegede Uregelmæssigheder som uomstødelige Kjendsgjerninger. Men skulde Sagens Udfald forøvrigt kunne gavne Amtsraadsmedlem Th.Jensen der salv bor i Veilby Sogn, i samme Forhold, som han har ivret sig for dette, saa maa de (nogle og tredive Beboere) der have indgivet Klagen finde sig i Skaden. Det har været vor fulde Overbevisning, at det omtalte Sogneraadsvalg absolut burde kasseres..... saa overlader man trøstigt Bedømmelsen af denne til et æret publikum, der i dette Tilfælde er og bliver den tredie og muligvis sidste Instans eller Domstol.

       Karensminde og Billeshave Skov

               den 13de April 1895.

      Ole Olesen               Rasmus Mathiasen

 Middelfart Avis

            den 14de April 1895.

(Annonce)

         "Stutterigaarden"

i Veilby Sogn, Vends Herreder overtaget at 1ste Prioritetshaveren og kan kjøbes paa billige Betingelser, naar man i Løbet af denne Maaned personlig henvender sig til Godsforvalter Selmer paa Søndergaarde ved Aarup Station. Areal 133 Tdr. Land, hvoraf Pløieland 80 Tdr.L. Eng 10 Tdr.L. Skov 33 Tdr.L. Fæstehuse 9 Tdr.L. Resten Have. Hartkorn 8 Tdr. 6 Skpr. 3 Fdkr. 1¾ Alb. Gammelskat 90 Kr 79 Øre. Grundmurede Bygninger, paavises af Bestyrer P.L.Madsen.

   Middelfart Avis

          den 24de April 1895.

(Annonce)

Lørdag den 27de April, Eftermiddag Kl. 6. Sælges Veigræsset paa Røile Bylaugs Veie H.M.Andersen, Røile. Jørgen Madsen.

        den 27de April 1895.

(Annonce)

De som ville paatage sig at modtage og dræbe de i Veilby Sogn indsamlede Oldenborrer anmodes herved om inden 10de Mai at meddele det til en af Sogneraadets Medlemmer, som giver nærmere Oplysninger.

Veilby Sogneraad, den 2den Mai 1895.

   ▲Om et problematisk Sognerådsvalg  ▲  

           Middelfart Avis

                den 3die Mai 1895.

(Annonce)

            Skrædderforretningen

                      i Aulby

anbefales til Omegnens ærede Beboere Alle slags Stoffer modtages til Forarbeidning. Prøver haves i stort Udvalg fra de billigste til de fineste Stoffer.

Hele Klædninger leveres i Løbet af faa Dage. Alt garanteres flot og solidt syet.

               den 4de Mai 1895.

(Annonce)

     Aktietyren "Thorvald", maa ikke bedække foreløbig.                             Bestyrelsen.

  Middelfart Avis

         den 17de Mai 1895.

- For et Par Aar siden gaves der Tilladelse til at Cykler maatte medtages som Reisegods paa Statsjernveiene.Derimod havde Dampskibene hidtil taget Fragt.

    Nu har dog det forenede Dampskibsselskab givet Tilla-delse til, at reisende Cyklister kunne faa deres Maskiner befordrede gratis med Skibene paa indenlandske Ruter und-tagen mellem Kjøben-havn og Helsingør.

      Middelfart Avis

                den 18de Mai 1895.

- For faa Dage siden har en hos Gaardfæster i Staurby tjenende 17-18 aarig Knægt gjort Forsøg paa Voldtægt mod en lille 9aarig Pige.

    Sagen blev meldt til Politiet og Fyren forsvandt, men i Torsdags blev han af Politiassistent Bosse anholdt og indsat i Arresten her i Byen.

    Det er den samme Slubbert, som for et Par Aar siden stak Ild paa Gaardeier Mads Hansens Gaard i Bubbel, som fuldstændig nedbrændte.

    Han blev dengang idømt et Par Aars Forbedringsarbeide, men det har kun hjulpet saare lidt paa ham.

 Middelfart Avis

        den 29de Mai 1895.

- Cirkus Busch, der har et Personale paa 350 Herrer og Damer, samt 160 Heste, passerede Tirsdag Formid-dag med Extratog Middelfart Station paa Veien til Kjøbenhavn.

          Middelfart Avis

                      den 31te Mai 1895.

- Undertegnede Sogneraad agter, saafremt antagelig Pris opnaaes, og fornøden Appro-bation erholdes, at bortsælge Veilby Skoles Jordlod, omtr. 8 Tdr. Land a' 10.000 □ Alen.

    Lysthavende bedes henvende sig til Sogneraadet, som giver nærmere Oplysning.

Veilby Sogneraad, den 30te Mai 1895.

(Annonce)

          Statsbanedrift Byggearbeide.

- Arbeidet ved udvidelsen af Lokomotivpersonalets Opholdsværelse paa Strib Station udbydes herved til Overtagelse i Henhold til Betingelser og Teg-ninger, der henligger til Eftersyn paa 4de Banesektions Kontor i Fredericia og paa Middelfart Station.

Tilbudene modtages paa førstnævnte Sted indtil 6te Juni Kl.12 Middag.

             Baneafdelingen, den 27de Mai 1895.

                Middelfart Avis

                               den 15de Juni 1895.

- Om den Omstændighed, at Færdselen over Lillebælt i de senere Aar stedse er bleven større og større, og at man derfor nu for Morgen-Eksprestogenes vedkommende har sat to Dampfærger i gang, skriver »Aftenbladet«, at det er en Kendsgerning, at Stationerne ved Strib og Frederits er aldeles blokerede af Gods, som man vanskeligt i rette Tid kan faa over Bæltet med de Befordringsmidler, man har ved Haanden. For faa Aar tilbage undersøgte man Forholdene for Anlægget af en fast Bro over Lillebælt, og man fandt, at en saadan meget let for en ikke uhyre Sum kunne bygges. Den skulle da udgaa fra et Punkt vest for Middelfart og Snoghøj, og man har planlagt en Hængebro, der, kan naa over det omtrent 1.000 Alen brede Bælt. De ledende Mænd inden for Jernvejsadministrationen stiller sig velvillig til Tanken. Rejsen til Jylland og Tyskland ville forkortes betydelig med en Bro, og da Tid er Penge, saa ville ogsaa det være et Moment, som turde komme i betragtning ved overvejelserne af bygningen af en Bro over Bæltet. I længden vil man ikke kunne med Dampfærgen. Tiden kræver hurtigere Befordringsmidler.

             Middelfart Avis

                        den 29de Juni 1895.

 -  Trods al søgen i de sidste Dage, endog med en Jagt med en Dykker ombord, er det endnu ikke lykkes at finde Liget af Kapitain Fischer, som druknede i det haarde Veir i Mandags Eftermiddags, da han forlod sin her i Byen boende Søn og i Seilbaad sammen med Styrmand Søndergaard gik udfra Kysten her for at seile hjem til Frederits. Om Ulykken meddeles det os, at Fisker Carl Schmidt som det lykkedes at frelse Styrmand Søndergaard, boer imellem Rubæks Mølle og Strib: da han fra sit Hus hørte Nødraab, var Kl. mellem 5 og 6, han løb da, saa hurtig han kunde i Retning af Lyden, thi han kunde Intet sé paa Grund af Stormen og den høie Sø. Da han naaede Strandbredden vadede han, uden at tænke paa Afklædning ud gjennem Brændingen til sin Jolle, der laa for et Krat paa et Par Favne Vand, han var saa heldig at naa Baaden og komme op i den. Han fik nu Øie paa en hvid Aare og et Øieblik efter var han ved Stedet, hvor han fandt den Druknende, fuldstændig nøgen og yderst afkræftet; hurtig fik han halet kam op i Baaden, men Kapitain Fischer saa han Intet til. Søndergaard havde revet alt Tøiet af sig og han var i Redningsøieblikket mere død end levende. Fisker Carl Schmidt seilede strax iland, og fik den yderst forkomne Mand op paa det Tørre, hvor den Halvdødes Tilstand bedredes, saa at han støttede paa Benene og paa den Maade naa hen til Huset, hvor han blev pleiet paa det Omhyggeligste, blev forsynet med Klæder og kunde kort efter tage med Færgen til Frederits. Her blev hans Tilstand værre sagtens efter den Kamp for Livet, som han havde udstaaet, Fisker Carl Schmidt mener, at Baaden er seilet fuld af Vand og at den rigelige Ballast har forskubbet sig, saa den derved er krænget over og sunket, Styrmand Søndergaard kom igaar med Dampfærgen til Strib for at være med ved Eftersøgningen af Kapitain Fischer. Det hedder, at man har fundet Stedet, hvor Baaden ligger.

Middelfart Avis

       den 3die September 1895.

 Lørdag Eftermiddag saa Portør Rasmussens Søn, Røile Mose, en Sælhund ligge og sole sig paa en Sten ved Stranden.

     Drengen hentede hurtigt en Bøsse, nedlagde Dyret og skar Halespidsen af den.

   Han vidste, at naar denne sendes til Kjøbenhavn, faaer han 3 Kr. i Præmie.

      Middelfart Avis

            den 23de Oktober 1895.

Med Exprestoget passerede Mandag Middag Hertugen og Hertuginden af Chart-res, Prindsesse Marguerite af Orleans og Prindsen af Ioinville Middelfart Station paa Veien fra Barnedaaben ved Hoffet til Frankrige.

              den 25de Oktober 1895.

- Natten mellem Onsdag og Torsdag passerede Kronprindsen og Kronprindsessen af Sverige og Norge med Extratog Middelfart Station paa Veien til Tyskland.        

          Middelfart Avis

                     den 6te Novbr.1895.

- Embedet som Skolelærer i Staurby, Veilby Sogn i Vends Herred, bliver ledigt til 1ste Januar 1896. Indtægter opgives saaledes:

      Kornløn 6 Tdr. Rug, 35 Tdr. Byg efter Kapitaltaxt Vederlag for Smaaredsel 1 Td. 7 Skpr. 2 Fdk. Byg Offer og Akcidenser omtr. 350 Kr. Arvefæsteafgift af Staurby Smedie 1 Td. 1 Skp Byg. For afstaaet Jord til Gymnastikplads 8 Kr. Skolepenge omtr. 24 Kr. 6 Favne Brænde til Skolen og eget Brug. 128 Lpd. Hø, 192 Lpd. Halm. Fri Bolig for en givt Lærer. Jordlod paa omtr. 6 Tdr. Land og Hartkorn 7 Skpr. 3 Fdk. 1¼ Alb.

    Der er indgivet Andragende om, at Aulby, som hører til Staurby Skoledistrikt, men hvorfra dog Børnene paa Grund af den kortere Vei midlertidigt søge Veilby Skole, maa blive henlagt til Veilby Distrikt samt om, at Beboerne saa længe deres Børn undervises af Læreren i Veilby, maa yde Offer og Akcidenser til denne. Hvis dette Andragende bevilges, formindskes Offeret til omtr. 289 Kr.

    Middelfart Avis

       den 15de November 1895.

(Annonce)

Paa Grund af Dødsfald er det Rasmus Andersens Enke i Veilby Skov tilhørende Sted, med al udvendig og nogen indvendig Besætning samt Avl, meget billigt tilsalgs, hvis Handel kan ské snart.

   Arealet er 14 Tdr. Land af 10.000 kvt. Alen Lerjord med lidt Kratskov, og har omtr 6 Skpr. Hartkorn.

    Paa Eiendommen hviler for Tiden Aftægt til en 90-aarig Kone.

Besætningen er to Heste og to Køer, Der er tre Vogne, fornødne Avlsred-skaber og Plove, Harver samt Tærske, Rense og Hakkelsesmaskine.

   Eindommen, der egner sig bedst for en Mand der vil drive Fortjeneste ved Arbeide med Hestene, paavises af Eierinden, og Handel sluttes med Sognefoged N.Jørgensen i "Munkgaard"

     Middelfart Avis

           den 21de Novbr.1895.

- Det Rasmus Andersens Enke tilhørende Sted i Veilby Skov - med 14 Tdr Land f.M. - er i disse Dage solgt til Staldkarl Jørgen Jørgensen Strib, for 4000 Kr. og en Aftægt til en gammel Enke.

    Med i Handelen følger Kreaturer (2 Heste og 2 Køer) samt Avl og Avls-redskaber.

Eiendommen overtages til 1ste Decbr.

          den 27de Novbr.1895.

    Lærer S.Frederiksen, Staurby, der har søgt om Afsked fra Nytår faaer i Pension 1.093 Kr. 33 Ø.

(Annonce)

   I Veilby Sogns Foredragsforening afholdes selskabelig Sammenkomst Lørdag den 30te November med Fællesspisning om Eftermiddagen Kl. 5 og derefter Dands.

    Middelfart Dagblad

               den 4de Januar 1896.

(Annonce)

........

ved Auktionen i Staurby Skov den 9de Januar n.A. vil endvidere blive solgt en Del Birkeris til Koste

    Stamhuset Hindsgavls Godskontor

       Adlerhus, den 12te Decbr. 1895

                                        F.Madsen

       Middelfart Dagblad

                    den 15de Febr. 1896.

Ny Brugsforening. Fra Strib skrives i Gaar til "Frederits. Tid.": Et længe næret Ønske her paa Strib har gaaet ud paa at faa oprettet en Brugsforening, da det har været forbundet med ikke faa Vanskeligheder for Beboerne paa Strib, Røile og Røile Mose, naar der skulde gøres Indkøb af Kolonialvarer, idet de førstnævnte Beboere havde maattet tage til Fredericia og de sidste til Middelfart, hvilket medfører Tab baade af Tid og Penge til Rejser. Der var i den Anledning indvarslet til et Møde i Aftes paa Strib hos Bageren, der har Gæstgiveri, men paa Grund af mangelfuld Indvarsling talte Mødet kun godt 30 Mennesker. Der blev af de tilstedekommende nedsat et Udvalg paa 5 Mand, som hver for sig skulde oparbejde Stemning i sin Egn, ligesom det vedtoges gennem Bladene at gøre Egnens Beboere opmærksomme paa Tanken og saa ved nyt Møde inden ret længe at faa Sagen bragt til Udførelse.

Middelfart Dagblad

        den 20de April 1896.

Dødsfald.

    I Aftes Kl. 8 afgik Proprietær Dehlholm til Kathrinebjerg ved Døden efter et kortere Sygeleje. Den afdøde har i en lang Række af Aar været Eier af Kathrinebjerg og var en bekjendt og afholdt Personlighed. I flere Aar var han Formand for Vends Herreds og Vedellsborg Birks Landbofor-ening, men det er allerede mange Aar siden, han trak sig tilbage fra denne Virksomhed og førte et i det hele tilbagetrukket og stille Liv. Afdøde var ugift.

    Middelfart Dagblad

             den 10de Marts 1896.

Lillebælt var i Lørdags i stærkt Oprør paa Grund af den Voldsomme Storm. Bølgerne skyllede uafladeligt over Dampfærgens Dæk mellem Strib og Fredericia, og en særlig nærgaaende Sø slog endog en af Ruderne ind i Postvognen paa Iltogs-færgen om Eftermiddagen.

                Middelfart Dagblad

                                  den 11te Juni 1896.

Bekjendtgjørelse.

        Efter Begæring af Kammerherre Cederfeld de Simonsen, Erholm, Eier af Stutterigaarden i Veilby Sogn, afholdes - i Henhold til Lov af 23de Januar 1862 angaaende Indskrænkning i Adgang til at borttage Sten, Ler, Sand, Grus og deslige fra Forstranden - en Strandsynsforretning ved Stranden udfor Stutterigaardens Jorder den 30te Juni 1896, Kl. 8 Formiddag, hvilket herved bekendtgøres.

    Staurby Vestergaard og Røjle,

                           den 8de Juni 1896.

                     Peder Rasmussen, Niels Chr. Pedersen.

                        Strandsynsmænd.

        Middelfart Dagblad

                         den 1ste Juli 1896.

Løsøreauktion    paa Cathrinebjerg.

Torsdag den 23de og Fredag 24de Juli d.A., hver Dags Formiddag Kl- 10, bortsælges efter Begæring af Godsforvalter J.Madsen Adlerhus, og Sagfører Ph.Hansen Middelfart, som executores testamenti i Proprietær af Cathrinebjerg F.L.A.S.Dehlholms Dødsbo ved offentlig Auktion paa Cathrinebjerg de Boet tilhørende Løsøreeffekter, hvoraf fremhæves: 1 Mahogni Chiffoniere, Sofaer, Lænestole og andre Stole, 2 Konsoller med Spejl, i Mahogni Dragkiste, Spilleborde og andre Borde, Chatoller, Kommoder, 2 Mahogni Sengesteder med Fjedermadras og andre Sengesteder, Servanter, Klædeskabe, Spejle, Skilderier, en stor Del udmærket Dækketøj, Sengeklæder og Lagner, Sølv-Spiseskeer, Sølv-Teskeer og andre Sølvskeer, 1 Sølv-Flødekande og Sukkerskaal, Glas, Porcelæn, Køkkenrekvisitter, Kar, Ballier, Tønder, Gulvtæpper, Havebænke, 2 Kalechevogne, 2 Rejsevogne, 2 Kaner, 1 Hakkelsesmaskine, Høns, Kalkuner, Ænder, Brænde m.m.m.

       Kataloger kunne nogle Dage før Auktionen faaes a 10 Øre hos Inkassator og Ekseku-torerne.

   Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til By- og Herredsfuldmægtig Fønss, gives vederhæftige Købere Kredit i 6 Uger.

           Vends Herredskontor i Middelfart,

             den 1ste Juli 1896.                      Møller

                Middelfart Dagblad

                                     den 22de Juni 1896.

     Overfarten over Lillebælt. Da Antallet af rejsende gennem Fyn og Jylland vokser Dag for Dag, have Statsbanerne i disse Dage ordnet Færgefarten paa Lillebælt saaledes, at der i Stedet for een anvendes to Færger til at overføre Middagstogene fra Fyn til Fredericia . Den ene afgaar straks med alle Passagererne, medens den anden udelukkende anvendes til at overføre Post- og Bagagevogne og afgaar nogle Minutter senere, naar Omlæsningen er tilendebragt og Vognene satte om Bord.

   Denne Ordning yder de rejsende den Fordel, at Opholdet i Fredericia bliver forlænget med adskillige Minutter, ligesom Pladsen om Bord i Færgen bliver langt mere bekvem og rigeligere.

                    Middelfart Dagblad

                                             den 10de Juli 1896.

Hovedgaard til salg.

Den for sin smukke beliggenhed bekjendte Hovedgaard "Cathrinebjerg" i Veilby Sogn, Vends Herred, ¾ Mil fra Strib, tilhørende Boet efter afdøde Proprietær F.L.A.G. Dehlholm, i hvis Besiddelse den har været i en Aarrække, er til Salg.

   Gaarden med tilhørende hollandske Vejrmølle har et Tilliggende til Avlsbrug af omtrent 220 Tdr. Land g. M., stor Have og Skov ca. 20 Tdr. Land, samt 8 Fæste og Lejehuse, i alt skyldsat for 27 Tdr. 4 Skp. 1 Fdk. 1½ Alb. Hartkorn - Gaardens Jorder og Vejrmøllen ere for Tiden bortforpagtet for en aarlig Afgift i Penge af 6.150 Kr. foruden samtlige Skatter og Afgifter.

   Foruden Bolig til Forpagteren er der særlig ny Bolig for Ejeren, som har forbeholdt sig Brugen af Haven og Skoven samt Jagt og Fiskerirettighed paa Gaardens Grund.

     Køberen kan vente, at der kan forblive indestaaende i Ejendommen imod 1ste Prioritet en Kapital paa 100.000 Kr. til almindelig Sparrekasserente.

Ejendommen kan tiltrædes strax, og angaaende Købet henvender man sig til Sagfører Philip Hansen i Middelfart tillige med Godsforvalter Madsen, Adlerhus pr. Middelfart, som executores testamenti behandler Boet.

                   Adlerhus og Middelfart, den 27de Juni 1896

                            F. Madsen       Philip Hansen.

(samme (Annonce). Gentrykt i M.D. 20 Febr. 1897)

        Middelfart Dagblad

                   den 24de September 1896.

Lillebelts-Overfarten. I en Artikel, som "Dansk Eksportforening" har skrevet i "The Danish Expore Review", omtales Dampfærgeforholdene i Danmark. Det fremgaar deraf, at ved Lillebeltsoverfarten er Trafikken for Personfærdselens Vedkommende nu 85 pCt. og for Godsfærdselens 1310 pCt. større end de tidligere Dampskibes.

Aar                                 Reisende Tons Gods

1871 overførte Dampskib 116,000     9,200

1872         - Dampfærgen 116,000   12,100

1877         -          -            139,000   27,800

1881        -            -           150,000   33,800

1886          -         -            169,000   47,000

1891        -           -            197,000   84,400

1894        -           -            215,000 132,800

    Daglig overføres der nu henimod 75 læssede Jernbanevogne ‘a 5 Tons.

    Mon ikke Udviklingen nu snart maa siges at være bragt saa vidt, at det bliver paatrængende nødvendigt at faa en fast Bro over Lillebelt

  Middelfart Dagblad

              den 18de Sept. 1896.

     Paasejling i Bæltet. I Tirsdags Eftermiddag mellem Klokken 3 og 4 blev ifølge "Koldpst." Kvasen "Svalen" af Kolding, kommende Nord fra med en Last Aal til Hjemstedet, paasejlet ud for Strib af Kreaturbaaden "Fylla", uagtet der stod to Mand paa Broen. Kvasen fik Skade paa det opstaaende. Det gav gensidig et stort Brag i begge Fartøjer, og havde Kvasen ikke været ny, var den sikkert gaaet til Bunds med sin Besætning og kostbare Last.

    Middelfart Dagblad

             den 7de November 1896.

Fra Lillebæltsoverfarten. En af Damp-færgerne paa Lillebælt paasejlede Natten til i Torsdags paa Grund af Højvande og Strømhvirvel den ene Side af det nordre Færgeleje i Fredericia.

   Da Højvandet var saa betydeligt, har Dampfærgen ikke kunnet tørne mod den med Buffer forsynede svære Bjælke, der ellers er bestemt til at tage Stødet af, men har ifølge af "Fred. Av." ramt langt højere oppe paa Bolværket, der - forresten mærkelig nok - ikke er beregnet paa at modstaa et saadant Tryk, hvorfor nogle af de opstaaende Bjælker knækkede.

    Middelfart Dagblad

             den 14de Novbr. 1896.

Lillebæltsoverfarten

   Der skrives i Torsdags fra Strib til "Fs.Tid":

Skibsinspektør Elmqvist og Maskiningeniør Prior i Søfartsforvaltningen inspicerede i Dag Færgerne ved Lillebæltsoverfarten samt Isbaadsmateriellet. Der er has Skibsbygger Jacobsen, Kolding, bestilt 8 ny Isbaade, hvoraf de 4 ere leverede; de ny Baade skulle stationeres i F, men faa dog foreløbig Station paa Strib, indtil der i F bliver opført et Hus til dem.

    De 8 ældre ville forblive til Stadighed paa Strib, saa der altsaa vil blive 8 Baade paa hver Side Bæltet.

Middelfart Dagblad

     den 16de Novbr. 1896.

Rettelse. Det beror paa en Fejltagelse, naar i Meddelelse i vort sidste Nr. om Lillebæltsoverfarten staar, at de 8 ny Isbaade ere bestilte hos Skibsbygger Jacobsen i Kolding, idet Bestillingen udføres af Skibsbygger Christensen, tidligere boende ved Teglgaard. 

  Middelfart Dagblad

        den 28de November 1896.

Grundstødt Damper. Fredag Nat Kl. ca 12 ¾ løb Dampskib "Aurora" af København, Kapt. Balzersen, fast mellem Staurby Skov og Middelfart. Skibet der var ledigt, stod paa ca. 6 Fod Vand, men kom flot ved egen Hjælp, da Vandet ved 3 Tiden voksede, hvorefter det lagde sig til Ankers ved Lyngs-Odde. Aarsagen skyldes fejl Landkending. Skibet var paa Rejse til Assens.    

        Middelfart Dagblad

                 den 21de December 1896.

En lang Næse. Efter hvad der meddeles os, havde et Par Mænd i Staurby for nogen Tid siden hentet nogle Læs Grus fra Grusgraven i Staurby Skov, til at istandsætte de Gyder, der føre ind til deres Gaarde. En velvillig Sjæl meldte dette til Kammerherre Fønss, men han fik kun liden fornøjelse deraf; thi da de paagældende Mænd henvendte sig til Kammerherren desangaaende, gav han ikke blot dem, men ogsaa alle andre Mænd i Staurby Bylav Tilladelse til i det første Aar gratis at hente saa meget Grus, som de have Brug for til Istandsættelse af Markvejene og Gyderne i Staurby

    Middelfart Dagblad

             den 21de Januar 1897.

Stort Projekt under Opsejling

   Som bekjendt har der i de sidste Aars Sommermaaneder været umaadelig livligt med Badegæster paa Strib. I de sidste Par Aar er der stadig dukket Rygter op om snart det ene Byggeprojekt, snart det andet gaaende ud paa at rejse et Badehotel efter Nutidens Fordringer. Nu i disse Dage er Sagen ifølge "Nyb. Av." kommen frem igen - denne Gang paa en saadan Maade, der tyder paa, at den vil blive virkeliggjort. Et Konsortium, bl.a. bestaaende af en Murermester fra Fredericia og en Murermester fra Kjøbenhavn, har gjort Tilbud paa "Strib Færgegaard", tilhørende Enkefru Schmidt, man har budt 80.000 Kr. og Enkefruen har lovet at sælge, saafremt Pengene og Sagen kunne ordnes inden 1ste Februar.

       Middelfart Dagblad

                  den 2den Februar 1897.

Fæstegaard

    Den under, Stamhuset Hindsgavl hørende Fæstegaard Matr .Nr. 6a i Aulby i Veilby Sogn kaldet Aulbygaard, som er bleven ledig ved Afstaaelse, kan faas i Fæste fra 1ste April eller 1ste Maj d.A,

     Gaarden har gode velindrettede Bygninger og et Jordtilliggende af omtrent 62 Tdr. Land g.M. med Hartkorn 7 Tdr. 4 Skpr. 2 Fdk. 1 Alb., Gammelskat 70 Kr. 82 Øre

    Som Besætning følger med Gaarden 5 Heste, Vogne og Avlsredskaber samt Sæde- og Fødekorn.

    Man henvender sig personligt til undertegnede Godsforvalter.

    Stamhuset Hindsgavls Godskontor

                          Adlerhus pr. Middelfart,

             den 1ste Februar 1897.

                                                        F.Madsen

Middelfart Dagblad

     den 7de Februar 1897.

(Notits, var med i flere efterf. Nr. af avisen)

        Skøjteføre

fra Epidemihuset til Strib

      den 20de Februar 1897.

Politinyt

- En Gaardeier i Veilby havde forsømt at forflytte en Muffe i sin Hestegang

- 10 Kr. Til Politikassen.

- En Husbond og tvende Tjene-stekarle havde undladt at faa disse sidstes Skudsmaalsbøger paategnede hos Sognefogeden. Husbonden 4 Kr. Og hver af de andre 2 Kr.

    Middelfart Dagblad

              den 2den Marts 1897.

Færger jubilerer. Den 1ste Marts er det 25 Aar siden, den første Dampfærge sattes i Gang her i Landet. Det var "Lillebælt", der gik over Bæltet af samme Navn...........

               den 4de Marts 1897.

Lillebæltsoverfarten. I Anledning af Jubilæet i Mandags havde Søfartschefen sendt Officere og Funktionærer her en anerkendende Skrivelse.

   Blandt Personalet, som var ved den første Overfart, er her endnu Kaptajn Nielsen, Broformand Christensen og Fyrbøder Larsen i Fredericia samt Broformand Svendsen, Strib.

      Middelfart Dagblad

                   den 17de Marts 1897.

Middelfart Byraad ...... Hess oplyste, at han ogsaa havde benyttet Leiligheden til at henlede Opmærksomheden paa den for nogle Aar siden projekterede Bro over Bæltet, det var jo givet, at denne Plans Realisation vilde faa stor Indflydelse paa Banegaardens Beliggenhed. Trafikforhol-dene ved Strib udviklede sig ganske over-ordentlig; der overføres nu ca. 73.000 Vogne om Aaret eller mere end 200 pr. Dag, og hvis Trafikken vedblev at vokse i samme Omfang som i de senere Aar, vilde det blive nødvendigt at anskaffe Ny Færger og at anlægge Ny Færgehavne, man maatte derfor haabe at Planen om Broen, der ligger i Ministeriet, maatte blive taget frem til fornyet Behandling .... (omtalte møde drejede sig om linieføringen af den paatænkte nordfyenske jernbane J.R.)

Middelfart Dagblad

            den 9de April 1897.

Sparket ihjel af en Hest. Torsdag Eftermiddag Kl. Ca. 3½ hændte paa Gaarden "Kathrine-bjerg" ved Strib, den sørgelige Ulykke, at Staldkarl Valdemar Mølgaard blev sparket i Ansigtet af en Hest, saa der skete et Brud paa Hjerneskallen og en Blodudtræd-ning i Hjernen. Den saarede formaa-ede straks at rejse sig, men faldt atter om, og 4 Timer efter var han død uden at være kommen til Bevidstheden. - Den afdødes Hjem-sted kendes ikke, kun ved man, at han paa Søndag skulde have været til Konfirmation i Koldingegnen.

   Middelfart Dagblad

              den 3die Juni 1897.

Fæstegaard.

    Den under Stamhuset Hindsgavl hørende Fæstegaard, Guldbjerg-gaard kaldet, som den hidtilværende Fæster paa Grund af Svagelighed har afstaaet, Matr. Nr. 19a af Staurby Mark, Veilby Sogn, med Bygninger, assureret for 16.700 Kr., samt tillig-gende Jorder, i alt 574410/14000 Tdr. Land, med Hartkorn 5 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. 1½ Alb. Gl. Skat 74 Kr. 18 Øre. Kan faas i Fæste fra 1ste Juli eller 1ste August d.A.

     Med Gaarden følger 5 Heste, 3 Vogne, nogle Avlsredskaber samt Sæde- og Fødekorn.

    Man henvender sig personligt til undertegnede Godsforvalter.

Stamhuset Hindsgavls Godskontor,

Adlerhus, den 31te Maj 1897.

F.Madsen

     Middelfart Dagblad

                den 11te August 1897.

En sjælden Foræring. For over 20 Aar siden forlod en fattig Mand fra Veilby Sogn med sin Familie Danmark og rejste til Australien. Manden, der var en dygtig Arbejder, var bedst kendt under Navnet "Niels Drænmester", da han nemlig arbejdede ved Dræning hver Sommer. Han rejste til Australien blottet for Penge og maatte derfor begynde med Gæld. Nu efter en lang og trang Kamp er han bleven en velstaaende Mand, som har en stor "Farm", hvorpaa han holder 6 a 8 Heste og 40-50 Køer.

     En af hans Venner her, Gaardejer B.J.Pedersen, Veilby Munkgaard, har ifølge "Kr.Dagblad" i denne modtaget som foræring fra ham 1 Td Vin (ca. 300 fl.) som han selv har avlet og perset og dermed lagt sin Taknemmelig for sin gamle Ven og Velgører for Dagen.

Fragt og Told fra England hertil udgjorde 90 Kr. 88 Øre, saa det maa have kostet "Niels Drænmester" meget at sende Vinen fra Australien hertil. Vinen er hvid Portvin.

  Middelfart Dagblad

        den 9de Oktober 1897.

    Den under Stamhuset Hindsgavl hørende Fæstegaard, Matr. Nr. 19a paa Staurby Mark i Veilby Sogn, med Bygninger, assurerede for 16.700 Kr. og tilliggende Jorder, i alt 574410/14000 Tdr. Land med Hartkorn 5 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. 1½ Alb., Gammelskat 74 Kr. 18 Øre, kan faas i Fæste fra 1ste April 1898.

   Med Gaarden følger 5 Heste, 3 Vogne, 3 Sæt Seletøj, 2 Svingplove og 2 Jernharver samt 12 Tdr. Rug, 20 Tdr. Byg og 25 Tdr. Havre.

Man henvender sig personligt til undertegnede Godsforvalter.

Stamhuset Hindsgavls Godskontor.

Adlerhus pr. Middelfart,

         den 8de Oktober 1897.

                                  F.Madsen

            den 24de Sept. 1897.

8 ny Isbaade ere blevne anskaffet til Overfarten Strib - Fredericia.

    Middelfart Dagblad

              den 23de Oktober 1897.

Den faste Bro over Lillebælt. Under Finanslovens foresatte Behandling udtalte Indenrigsministeren i Møde i Gaar, at det var Trafikken mellem Jylland og Øerne, som man ikke kunde overkomme, og her maatte vi en Gang komme til en fast Bro over Lillebælt.

    Det er glædelig at høre, at der nu i Ministeriet er Stemning for at Bygge en saadan Bro. Trafikken er nu vokset saa betydelig, at der gennemsnitlig overføres 200 Vogne i Døgnet over Lillebælt, og det er selvindlysende, at en saadan Trafik - der desuden stadig vokser ikke vedblivende kan besørges tilfredsstillende med Dampfærger. Den eneste fornuftige Maade at ordne Sagen paa er derfor at bygge en fast Bro. Terrainvanskelighederne ere ikke større, end at de kunne overvindes, og det hele er egentlig kun et Pengespørgsmaal; men ogsaa i den Henseende vil det sikkert vise sig, at det i Længden er den billigste Ordning, ligesom det under Isvintre er den eneste, der yder fuld Sikkerhed. Færgerne kunne der vel blive Brug for andet Sted - Gid det da ikke maa vare alt for længe, før man fra Ord gaar over til Handling.

Middelfart Dagblad

     den 11te November 1897.

En ny Køreplan tænkes ifølge "Fred.Av." iværksat omkr. Maj n.A.

Som noget væsentligt skal nævnes:

Natiltoget dubleres over Fyn. Af disse vil dog kun et i hver Retning komme til at standse ved det samme Antal Stationer som de nuværende de tvende andre standse kun i Odense....

I Anledning af den paatænkte Foranstaltning vilde det være nødvendigt til Overførsel af Nattogene at benytte alle tre Færger over Lillebelt, hvilke allerede i indeværende Sommer temmelig hyppigt har været Tilfælde paa Grund af de store Kvantiteter af Fisk og fersk Kød, der befordres pr. Bane til Hovedstaden.

   Middelfart Dagblad

             den 12te November 1897.

En snu Krabat. Der skrives til "Fs.Sttd.": Politibetjenten, som regelmæssigt møder ved hvert Togs Ankomst til Strib for eventuelt at stoppe mistænkelige Personer i Flugten eller paa anden Maade repræsenterer den udøvende Retfærdighed, var i Onsdags Morges saa heldig at tage en i høj Grad forsoren københavnsk Forbryder ved Vingebenet, netop som denne stod i Begreb med at rejse til Fredericia. Naar undtages slet og ret Mord, var der efter sigende næsten ikke den Grad af Forbrydelser, som vedkommende ikke havde gjort sig skyldig i. Glad over Fangsten trak Betjenten sit Bytte ind i Ventesalen for der at underkaste Manden et nærmere Forhør, medens man ventede paa første Togs Afgang til Middelfart. Alt synes saare godt - kun trykkede Varmen Københavneren en Smule, hvorfor han afførte sig sin Over-frakke og gav sig til at vandre frem og tilbage paa Gulvet, indtil Politimanden paa en Gang ser ligesom en Skygge forsvinde ud gennem Vinduet - væk var Fyren. Det hele foregik i saadan en Fart og med en Behændighed, der vidner om at Manden før har forstaaet at klare sig i en snæver Vending. Da Politimanden, der valgte Udgangen gennem Døren, atter saa sin Københavner, var denne i strakt Løb naaet Skoven, som kort efter skjulte ham fuldstændig. Der var intet andet at gøre end at meddele Middelfart Politi, at Forbryderen atter havde taget Billetten.

          Bedre Lykke næste Gang.

Middelfart Avis

               den 1ste Januar 1898

Veilby Skovs Brugsforening

afholder Extra-Generalfor-samling hos Uddeleren den 3die Januar, Kl.3 Efterm. for at forhandle om For-eningen skal søge Tilladelse til at uddele Spirituosa. Bestyrelsen

           den 23de Januar 1898

Byggegrunde paa Strib

kunne faaes tilkjøbs ved Henvendelse til Underteg-nede, paa hvis Kontor Situa-tionskort, hvorpaa samtlige Byggeparceller ere affattede, ligge til Eftersyn, og enhver nærmere Oplysning kan faaes.

         Philip Hansen,

              Sagfører, Middelfart

    Middelfart Avis

          den 18de Januar 1898

- Fra Strib meddeles "Christlig Dgbl." : Da en Pige i Onsdags vilde gaa fra Strib til den lidt bag Skoven liggende "Stribgaard", kom pludselig en halvnøgen Mand ud af Skoven og løb efter hende, men hun var raskere tilbens og undgik saaledes Manden; han forsvandt atter ind i Skoven. Dagen efter saas han af nogle Børn ligge i en udtørret Mergelgrav inde i Skoven. I Fredags blev hele Skoven gjennemsøgt, men uden Udbytte. Man er tilbøielig til at sætte denne Tildragelse i Forbindelse med den bortrømte Sindssyge

  Middelfart Avis

          den 30te Januar 1898

-  I Veilby Kommune er der for Aaret 1898 paalignet Hartkornet Kr. 6,503,87 (9 Kr. 60 Ø pr. Td Hartkorn) i Formue og Leilighedsskat er paalignet Kr. 2,576,50, i alt Kr. 9,080,37, foruden Tørv, Hø, Halm og Korn. Nedenfor give vi Uddrag af Ligningslisten. (Tallet i Klammer er Hartkornskat).........

Strib: Enkefru Smidt [113,45] 80,00, Fiskerne Hans Sørensen [4,03] 22,50, Peter Hansen [2,20] 12,50, Jens Sørensens Enke [1,48] 12,50, Stationsforstander Sander 32,50, Assistent Lehmann 8,00, Bromand R.Andersen 7,50, Bager Hans P.Hansen 11,25, Matros Poul Andersen 5,00, Matros Hans Svendsen 7,50, Portør H.Hansen 6,25, Portør E.Hansen 5,00, Fisker Anders H.Andersen 3,00, Pudser R.Bendixen 2,50, Forvalter Fr.Smidt 6,00, Portør Pedersen 2,00, Portør Thomsen 2,00, Assistent E.Bahr 12,50, Assistent S. Hansen 5,00, Hmd. Jørgen Thomsen 2,50

      Middelfart Avis

             den 1ste Februar 1898

- Fra Strib meddeles til " Middelfart Avis":

       Fredag Nat skéte det Uheld, at et Par Heste bleve sky ved Jernveistationen og satte i vildt Løb ud ad Landeveien, hvor de standsedes.

       Paa Vognen, der strax væltede, befandt sig foruden Kusken Jordemoderen fra Røile, der Begge slap uskadte derfra.

Efterat "Madammen" havde modtaget en lille Verdensborger, var hun dog ikke mere forknyt end at hun lod sig befordre hjem af den samme Karl og de samme Heste, men i en anden Vogn.

      Middelfart Avis

                   den 6te Marts 1898

- Under den stadig tiltagende Færdsel over Lillebelt har det vist sig, skriver Inden-rigsminister Bardenfleth i sin Indstilling til Finansudvalget, at det ikke længere er muligt at udføre denne Færdsel paa fyldestgjørende Maade ved Hjælp af de nuværende Transportmidler. En fuldtud tilfredsstillende Ordning af disse Forhold vil forméntlig kun kunne opnaas derved, at Dampfærgeforbindelsen afløses af en fast Broforbindelse. Anlæget af en saadan Bro og de dermed i Forbindelse staaende særdeles betydelige Jernveiforlægninger paa begge Sider af Beltet ville imidlertid efter Sagens Natur strække sig over en Aarrække, og det vil derfor være nødvendigt at træffe midlertidige Foranstaltninger til Afhjælpning af de til de nuværende Over-fartsforhold knyttede Mangler. Til Belysning af den Trang, der allerede nu er tilstede, skal man oplyse, at efterat Færgeleierne ved Frederits og Strib i Driftsaaret 1890S91 vare blevne fordoblede, er Godstransporten over Lillebelt i Løbet af fem Aar stegne til over det dobbelte. Paa visse Tider af Døgnet er man allerede nu naaet til Grændsen for de bestaaende Anlægs Ydeevne, og særlig har Utilstrækkeligheden af de tilstedeværende Anlæg været følelig, forsaavidt angaar Transporten af let fordærveligt Gods, der kommer til Frederits Nord og Vest fra og skulle sendes videre med Toget over Fyen. Til Bestridelse af Nattrafikken fra Jylland til Fyen er det saaledes nødvendigt at have tre Færger i Tur paa en Gang over Lillebelt, idet der nemlig, samtidigt med, at to Færger, der skulle overføre Natiltoget fra Kjøbenhavn. ligge i Færgeleierne ved Strib, maa expederes en 3die Færge fra Frederits til Strib med Ilgodsvogne, der skulle befordres videre over Fyen med det senere mod Øst gaaende Tog. Denne Færge, til hvis Modtagelse der i Strib ikke haves Plads, maa, som Forholdene nu ere, udenfor Havnen, altsaa uden nogensomhelst Dækning, afvente Udseilingen af en af de i Strib henliggende Færger, forinden den kan løbe ind i Havnen. I sigtbart Veir afføder dette Forhold ingen Fare, men kun en iøvrigt unødvendig Forsinkelse; men ved Vintertid, hvor Storm og Taage kan ventes, er Forholdet med Skibenes Krydsning umiddelbart udenfor Strib Færgehavn saa faretruende, at man i indeværende Vinter har fundet det uforsvarligt at bevare dette Forhold, men sét sig nødsaget til hélt at inddrage denne Færgetur. Dette medfører, at i hvert Fald endel fordærvelige Varer komme en Dag senere til det kjøbenhavnske Marked, end det ellers vilde kunnet ské. For at kunne undgaa disse Ulæmper er det nødvendigt, at Færgeanlægene i Strib øges med endnu et Færgeleie med tilhørende Sporforbindelse. En saadan Udvidelse af Færgeanlægene i Strib kan kun ské ved Anlæget af et helt nyt Bassin udfor den nuværende Færgehavns vestre Side og paatænkes det samtidigt at give det ny Havnebassin en saadan Størrelse, at det i samme kan skaffes Plads til Anlæg af et Reserveleie for Overfartens Skibe, hvortil der er stor Trang. Af Hensyn til, at Dampfærgerne tænkes foreslaaet afløst af en Bro over Lillebelt, foreslaas det, at Anlæget gives en saa midlertidig Karaktér, som Forholdene tilstede, og man har særlig tænkt Anvendelse af Murværk indskrænket saa meget som muligt. I Forbindelse med Anlæget af Færgeleiet maa Spornættet paa Strib Station udvides. Udvidelsen vil dels bestaa af de i Anledning af det ny Færgeleie fornødne Rangérspor, dels i Tilveibringelse af forbedrede og forlængede Adgangsspor til det vestligeste af de nuværende Færgeleier tilligemed Anlæget at en Perron langs Sporet til dette Færgeleie samt i en Forlængelse af Stationens Hovedspor. Endvidere paatænkes en mindre, særdeles ønskelig Udvidelse af den nuværende Ventesalsbygning, og ved de ældre Færgeleier foreslaas opført en mindre Bygning, indeholdende Opholdsrum for Brofolkene og Lamperum. Udgifterne ved samtlige Arbeider ville udgjøre 235,000 Kr. foruden det til den fornødne Arealerhvervelse medgaaende Beløb, der foreslaas afholdt af Kontoen til Erstatning for Tab og Skade ved Jrnvei- og Havneanlæg; Udgiften bør fordeles paa to Finansaar, for iaar foreslaas 117,550 Kr.

   Middelfart Avis

           den 6t Marts 1898

    Løsøre Auktion paa       

        "Guldbjerggaard".

Onsdag den 30te Marts d.A., Form. Kl. 10, lader Gaardfæster Jørgen Sørensen paa "Guld-bjerggaard". Staurby Mark paa Grund af Fæsteafstaaelse, bortsælge ved offentlig Auktion paa sin Bopæl sammesteds, en stor Del Løsøreeffekter, hvoraf fremhæves: Sofaer, hvoraf fremhæves: Sofaer, Borde, Stole, et Skatol, Klædeskabe, Klædekister, Lamper, Speile, Sengesteder, Sengeklæder, Gangklæder, Duge, Lagner, Kjøkkentøj, Kar, Baillier, Skilderier, sex Køer, to Kvier, tre Svin, fire Faar, Høns, Ænder, tre Fjedervogne, en Arbeidsvogn, Jernharver, en Plov, en Tærskemaskine med Hestegang, en Saamaskine, en Hakkelsesmaskine, en Rensemaskine, Seletøi, Høstharver, For- og Bagreb, Transportspande, Grebe, Skovle, Spader, Forke, fire Kakkelovne, et Komfur, er Kobber-Bryggerkjedel, en Mostpresse, en Æblerive, et Brændehus, samt Sølvskeer, Porcellæn, Planker, Tømmer, Brænde, samt en ung, sort, fin Puddelhund m.m.m.

       Ved Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til Herredsfuldmægtig P.Fønss, gives vederhæftige Kjøbere Kredit i 6 Uger.

    Vends Herredsfogedkontor i Middelfart,

den 28de Febr. 1898.

                                Møller.

Middelfart Avis

                        den 16de Marts 1898

- Flere af Statsjernveiens høierestaaende Embedsmand inspicerde, ifølge „Fred. Av.", i Lørdags med Extratog Hovedjernveilinien gjennem Fyn, efter Forlydende, for at fastslaa de mere indgaaende Planer, vedrørende det paatænkte Dobbeltspor.

    Saavidt Bladet har bragt i Erfaring, skal det være Meningen foreløbig at nøies med Dobbeltspor NyborgSKauslunde, indtil det med Bestemthed vides, om der kan regnes med Broen eller ikke.

    Bliver Broplanen til Virkelighed, er det selvfølgelig Meningen at føre Dobbeltsporet videre over Middelfart til Jylland, i modsat Tilfælde gjennemføres det til Strib, hvor Stationsforholdene i det Hele taget ville blive saaledes omordnede, at Besørgelsen af de dersteds herskende store Rangeringsarbeider vil kunne ské med større Hurtighed end hidtil, idet den indskrænkede Sporplads og det om Natten over den hele Stationsplads herskende Mørke nu besværliggjør Arbeidet i høj Grad.

    Det er rimeligvis rigtigt, hvad det foran nævnte Blad meddeler om Dobbeltspor fra Nyborg til Kauslunde, videre kommer det naturligvis ikke, før Broen er vedtaget.

    Efter Planen faaer Broen tre Spor og desuden en bred Spadserevei.

    Middelfart Avis

          den 24de Marts 1898

- Gaardeier Peder Jensen Pedersen af Kustrup, Bager Hans Povl Hansen, Strib, og Gaardeier Hans Jørgen Hansen, Roerslev Margaard, ere, ifølge „Fyns Tid", beskikkede til Brandfogeder for henholdsvis Kustrup, Strib og Roerslev Distrikter.

     Middelfart Avis

               den 5te April 1898

Hovedgaard tilsalgs.

Eindommen "Billeshave" med under-liggende Bøndergods, liggende i Veil-by Sogn ved Strib, kan faaes tilkjøbs:

Hartkornet udgør:

   1) Hovedgaarden 2 Tdr. 5 Skp. 1 Fdk. 2¼ Al.

   2) det underliggende Gods 2 Tdr.7 Skp. 3 Fdk. ¼ Alb.

    alt 25 Tdr.5 Skp.0 Fdk. 2½ Alb. foruden Skovskyld 2 Skp.3 Fdk. ¼ Alb.

   Til Eiendommen der har et Areal af omtr. 210 Tdr. Land Ager, Eng og Skov, hører en gammel vel vedligeholdt Have og Park med en nærliggende lille Skov. Hovedbygningen, fra hvilken der haves Udsigt til Stranden, er herskabelig og Bygningernes Assur-ancesum udgjør Kr. 61.715.

   Nærmere Oplysninger meddeles ved Hen-vendelse til Overretssagfører Gre-ve Ed. Reventlow, Herluf Trolles Gade 5, København K.

  Middelfart Avis

    den 29de Marts 1898

Igaar saaes her i Omegnen mindst 50 Storke.

    Middelfart Avis

            den 1ste Mai 1898

- Uddeleren i Veilby Skovs Brugs-forening, R.Andersen, har igaar af L.J.Larsen, Kjærby, købt Halvblods-hingsten "Axel Kjærby".

Kjøbesummen vides ikke.

     Middelfart Avis

                    den 1ste Mai 1898

 - Lørdag den 7de Mai holdt Strib Brugsforening en Generalforsamling, som efter vor Meddelers Beretning har været ret eiendommelig, i hvert Fald temmelig bevæget. Efterat Regn-skabet var oplæst og godkjendt, tog man fat paa Valg af Bestyrelses-medlemmer istedetfor de efter Tur fratrædende; Afstemningen var skriftlig, men det lod ikke til, at det skulde gaa saa nøie til, idet man bl. A. tog mod Stemmer paa en Mand, som slet ikke var Medlem af Foreningen, - og under dette interessante Valg kom et Par af Medlemmerne i heftigt Klammeri, medens samtidig Forman-dens Hund løb rundt og forrettede smaa nødvendige Ærinder, der gik ud over forskjellige Gjenstande, som Hunden forméntlig i Kampens Tummel har ansét for Lygtepæle. Til Slutning solgtes endel Kasser, Sække og Margarinebøtter, som ikke gik særlig høit i Pris, ikke saa høit, at de kom paa Høide med Stemningen; Nogle méne, at Sindene vare i saa stærk Bevægelse, at man hélt glemte at byde. Over hele Strib hørtes Larmen fra Generalforsamlingen, Vor Meddeler méne, at man ikke har synderlig Grund til at tro paa Foreningens Levedyg-tighed. Det sér ud til, at det er smaat i saa Henséende.

     Middelfart Avis

               den 10de Mai 1898

(Indsendt)

  Saadanne Smaating som at Med-lemslisten ikke til alle Tider er ganske iorden i Strib og Omegns Brugsforening, og at Foreningens Lov ikke overholdes eller helt tilsidesættes, om Regnskabet næsten er ulæseligt, ja selv om en Hund i et ubevogtet Øieblik letter Benet mod Varerne i Uddelingslokalet, det gjør Altsammen ikke noget, hvad jeg ogsaa sikkert troer vil blive indrømmet, naar det erfares, at Foreningens Ledelse er overladt til en Mand, der har bestaaet sin Prøve, idet han i Vaabenbrødre-afdelingen og i Veilby Sogns Arbeider-forenings Sygekasse har vist, at han forstaaer at sætte Sindene i Bevægelse og slippe godt derfra. Jeg foreslaar derfor: Skulle vi ikke afskedige de fire Bestyrelsesmedlemmer? Formanden kan ogsaa godt være Revisor. Brugsfor-eningens Lov annulleres, særlig den Paragraf, hvor der staaer, at vi er solidarisk ansvarlige for de 16-17,000 Kr. som her aarlig omdeles Varer for. Jeg henstiller blot Ovenstaaende til Medlem-mernes behagelig Overveielse. Sé, naar vi først faaer det Hele ordnet rigtigt og hensigtsmæssigt, saa er der da ingen Grund for Skumlere til ikke at tro paa Foreningens Levedygtighed.

        Røile Mose, den 20de Mai 1898.

          Middelfart Avis

                 den 26de Mai 1898

(Indsendt)

   I "Middelfart Avis" Nr. 117 angriber Hr. H.Pe-dersen, Røile Mose, mig personlig om mit Forhold til flere Foreninger, som jeg har været eller er Formand for. Disse personlige Angreb tilbageviser jeg herved med den dybeste Foragt. Jeg kunde vel betale Hr. H.Pedersen med samme Mønt, men jeg er dog ikke sunken saa dybt i moralsk Henséende, at jeg ville angribe en Mand paa den Maade. Maaské han tvinger mig dertil, saa skal jeg være til Tjeneste. 

                                       J.A.Mogensen.

►

- Angaaende Hr. H.Pedersens, Røile Mose, Angreb paa Strib og Omegns Brugsforenings Bestyrelse, og særlig Formanden, véd H.Pedersen meget godt, der først nu den 7de Mai dette Aar udtraadte af Bestyrelsen, at Formanden ingenlunde handler egenraadig, men tværtimod altid tilkalder en eller flere af Bestyrelsens Medlemmer hver Gang han skal foretage sig det mindste Brugsforeningen angaaende.

  Hvis der har været Noget at rette, hvorfor har da Hr. Petersen med sin bekjendte store Viden ikke paatalt dette og sørget for at faa ændret i det gangne Aar, han har været Medlem af Bestyrelsen istedetfor ved Avisangreb at forsøge paa at sætte Splid i Foreningen?

   At Formanden har det store Flertals Tillid bevistes godt ved sidste General-forsamlings Afstemning, idet han omtrent énstemmig blev gjenvalgt til Formand for de næste 2 Aar.

         Samtlige Bestyrelsesmedlemmer

     Middelfart Avis

               den 1ste Mai 1898

- Arbeidet med Opførelsen af det ny Badehotel ved Strib skrider nu rask fremad. Den lille Skov, som støder op til Hotellet, er bleven omdannet til Lystskov, og endel Graner ere blevne plantede paa forskjellige Steder.

      Alt i Alt tegner Ordningen til at gjøre Konsortiet Ære.

    Etablissementet skal være færdigt til at tages i Brug i Løbet af Juni Maaned. Hotellet indrettes med sytten Værelser. I Hotellets umiddelbare Nærhed er der tre Villaer under Opførelse; det er Sjællændere og Medlemmer af det Konsortium, som anlægger Hotellet, der her lade bygge.

Middelfart Avis

    den 3die Mai 1898

- Søndag Aften blev Bageren i Veilby paa Strib-Veien overfaldet af tre Karle, som fortiden tjene paa en større Forpag-tergaard her i Nærheden.

Disse tre "Herrer" bleve allerede samme Aften nappede af Politiassistent Olsen paa Strib og førte her til Arresten, hvor de overnattede for derefter at blive tagne under Behand-ling af Øvrigheden Man-dag.   

                   Middelfart Avis

                              den 4de Juni 1898

- Til "Fyens Tid." skrives: ,,Da Isbryderfærgen „Marie" Onsdag Eftermiddag overførte Extratoget mellem Togene 45 og 47 løb den, paa Grund af den ualmindelige stærke Strøm, saa haardt paa Bolværket ved det østlige Færgeleie i Frederits, at alle Bjælkerne (9" x 9") knækkede fra Vandgangen og opefter. Færgen tog ingen Skade. Strømmen var saa stærk, at de to første Færger ogsaa tørnede, men dog uden at gjøre nogen Skade." Denne Slags Uheld i Forbindelse med Alt, hvad der ellers taler derfor, maa dog maaskè tilsidst gjøre det indlysende ogsaa for "Fyens Tid.", at Tanken om en fast Bro over Beltet ikke er hélt ubetimelig. Udgiften til Istandsættelse af det ødelagte Bolværk vil sikkert beløbe sig til Renten af en hel klækkelig Kapital, som selv "Frederits. Tid." vil finde for stor som Forøgelse af de normale Driftsudgifter. Af Skade bliver man klog.

- Der udbydes nu til Levering paa Strib Station omtr. 460 Kubikfod Egetræ og omtr. 30.000 Kbfd. Fyrretræ til et nyt Dampfærgeleie dersteds.Tilbud paa den samlede Levering modtages indtil 9de Juni d.A. Kl. 2 Eftm. paa Kontoret, Colbjørnsensgade 11, Kjøbenhavn V.

        Middelfart Avis

                   den 12te Juni 1898

- Natten mellem Fredag og Lørdag da Toget med Afgang fra Odense Kl. 12,15 kom til Strib, bemærkede Lokomotiv-personalet til deres store Forfærdelse et afrevet Mandeben hænge paa Lokomotivet, Der blev strax telegraferet til alle Stationer paa Strækningen Strib-Nyborg, og efter foretagen Undersøgelse fandtes Manden mellem Odense og Holmstrup, frygtelig tilredt og en Arm manglede. Det eneste ubeskadigede var Hovedet. Han var omtr. 30 Aar og velklædt. Liget førtes til Odense Fattiggaards Lighus, hvor Ligsyn foretoges. Om her foreligger et Selvmord eller et Ulykkestilfælde bliver maaske aldrig opklaret.

 Middelfart Avis

     den 14de Juni 1898

- I Fredags kunde der let være skét en større Ulykke ved Strib, idet en Cyklist kom kørende nedad Bak-ken fra Strib Færgegaard (det ny Hotel) uden at lægge Mærke til, at et Lokomotiv var ifærd med at passere Jernveioverkjørse-len, hvis Led, mærkeligt nok ikke var lukket. Det lykkedes dog Cyklisten i sidste Øieblik at redde sig selv, medens Cyklen blev ødelagt og hans Tøi endel forrevet.

                Middelfart Avis

                                den 14de Juni 1898

- I det sidste udkomne Nummer af det engelske Fagskrift "Engineering" findes en Artikel, der beskæftiger sig med den Opgave, Statsbanerne i Øieblikket ere ifærd med at løse: En Bro over Lillebelt, der skulde træde istedetfor det meget mangelfulde Færgevæsen, der nu findes mellem Strib og Frederits, mangelfuldt, fordi det ikke kan besørge den stadig voxende Trafik. Problemet er paa Grund af lokale Omstændigheder særdeles vanskeligt, og forskjellige Projekter ere allerede blevne forhandlede. Længden af Broen vil blive omtr. 4,500 Fod med en Høide over Havets Overflade paa 130 Fod. Man har endnu ikke fastsat Antallet af Piller, men efter Planes vil der blive 4-6 i hver Række. Vægten af Broen bliver omtr. 30 Mill. Pd. Hele Anlæget (tillands og Vands) vil koste nogle Mill. Planen ventes at vil blive inddraget i den kommende Rigsdagssamling, men selv om Rigsdagen bevilger Pengene, vil man dog ikke kunne komme til at kjøre over Lillebelt før ind i næste Aarhundrede, thi Bygningen af Broen vil tage en 3 - 4 Aar.

                                                Middelfart Venstreblad

                                                                                                    den 26. Juni 1898

Vandforsyningen ved Strib har lige siden, man for nogle og tredive  Aar siden, forlagde forbindelsen med Nørrejylland til dette Sted, i henseende til Lokomotivernes dampkedler ladet meget tilbage at ønske, idet Vandet i Stationens Brønd viste sig at være Saltholdigt, hvilket afsætter Sten i Kedlerne. Man fik nok herefter Vand fra en nærliggende større Gaard, men heller ikke dette var tilfredsstillende. Sidst i forrige Maaned opdagede man, at Smedemester Mogensen i Strib har en ganske fortræffelig Brønd, som ikke kan pumpes tom. Man bad da om, og fik Tilladelse til, at prøve Mængden og Arten af dette Vand, og da det viste sig at være baade godt og tilstede i rigelig Mængde, har man nu i løbet at det sidste Par Uger, med Hr. Mogensens Tilladelse, gravet en ny Brønd lige ud for Strib Smedie. Vandet er her tilstede i saa overvældende Mængder, at man kun ved meget forceret Arbejde har kunnet naa omtrent en Snes Fod ned i Jorden. Fra denne ny Brønd vil Staten nu nedlægge en Ledning hen til Stationen, hvor Lokomotiverne herefter vil kunne blive forsynede med godt fersk Vand.

         Middelfart Avis

                    den 23de Juni 1898

                       Statsbanedrifen.

Bygningsarbeide.

    Arbeidet ved Udvidelsen af Pavillonbygningen paa Strib Station og Opførelse sammesteds af et Skur af udmuret Bindingsværk udbydes herved til Overtagelse i Henhold til Tegninger og Betingelser, der henligge til Eftersyn paa 4de Banesektions Kontor i Frederits samt paa Strib og Middelfart Stationer.

    Tilbud mrkt., "Bygningsarbeide Strib", modtages paa 4de Banesektions kontor i Frederits indtil den 29de d.M. Middag           

            Baneafdelingen, den 18de Juni 1898.

     Middelfart Avis

         den 5te Juli 1898

- Et Selskab paa 20 - 25 (Damer og Herrer) fra Strib foretog Søndag Udflugt til Bogense med Dampbaaden "Lillebelt" .

     Fra Bogense gik Turen videre ind gjennem Haarslev, Hindevad til Aarup.

   Hjemrejsen fandt sted med Nat-Hurtigtoget.

Alle var tilfredse med den beha-gelige Friluftsdag, de havde til-bragt.

       Middelfart Avis

                den 16de Juli 1898

- I Onsdags vare Befuldmægtigede for Statsjernveiene, d’Hrr. Trafikchef Vestergaard fra Aarhus og Baneingeniør Larsen, Frederits, assisteret af en Landinspektør fra Kjøben-havn, i Strib for at forhandle med Lodseierne om Kjøb af det til det ny Færgeleie fornødne Areal. Konsortiet fik for et Stykke Jord, et Hus og en Aalegaard 9,100 Kr. Enkefru Schmit 250 Kr. og Smed Mogensen som Fæster 100 Kr. Der forventes snart at paabegyndes paa Arbeidet. Et Par Skibsladninger Tømmer ville snart blive førte til Strib.

Middelfart Venstreblad

                   den 23. Juli 1898

Badehotellet ved Strib skal af Haandværkerne afleveres færdig i Dag. Det er fra 1ste Avgust udlejet til en Hr. Hansen fra København. Konsortiet købte Gl. Færgegaard - af hvilken Badehotellet som bekendt er fremstaaet ved Ombygning - med tilførende Jorder, 89 Tdr. Land, for 85.250 Kr. Deraf der allerede bortsolgt for 38.000 Kr. Byggegrunde. Paa disse er for Tiden 8 Villaer under Opførsel. Endvidere har Statsbanerne afkøbt Konsortiet Grund for 9000 Kr. til ny Færgelejer.

    Gl. Færgegaards Omdannelse til Hotel foretages af Murermestrene Rasmussen og Hansen fra Ringsted, under Tilsyn af Arkitekt Jacobsen, Odense. Malerarbejdet udføres af Maler Haslev, Middelfart. Hotellet har nogle og tyve Gæsteværelser og ret rummelige Lokaler. Ombygningen har kostet 14,000 Kr. 3 a 4 Td. Land er udlagt til Park og Have, hvortil der er anvendt 5.000 Kr. 30 Tdr. Land Naaleskov støder tæt op til Hotellet.

    Foran Hotellet skal der endvidere opføres en Træpavillon i schweizisk Stil med Plads til 800 Mennesker. Ved Stranden bliver der foreløbig opført 4 store, korsformede Badehuse.

   Hotellet ligger smukt, og der er da for Tiden ogsaa Badegæster baade fra Odense og København.

Ved Avktionen paa Strib

den 30te ds. vil endvidere blive bortsolgt en Del brugte Vinduer og Døre, et stor Cementsvinetrug m.m.

                 P.Fønss. Herredsfuldmægtig.

   Middelfart Venstreblad

                   den 26. Juli 1898

Avktion over Kornafgrøder.

Lørdag den 30te Juli d. Aar, Eftm. Kl. 4, afholdes efter Begæring af Konsortiet for Strib Færgegaard offentlig Avktion over Rug paa ca. 10 Tdr. Land og Blandingskorn paa ca. 25 Tdr. Land af Strib Færgegaard.

       Mødested paa Strib Færgegaard.

   Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til By- og Herredsfuldmægtig Fønss, gives vederhæftige Købere Kredit i 6 Uger.

        Vends Herredskontor i Middelfart,

       den 26de Juli 1899.

                                                      Møller.

Løsøreavktion.

Lørdag den 30te Juli d.A., fmd. Kl. 10½, lader Bager Hansen i Strib paa Grund af Forretningsafstaaelse bortsælge ved offentlig Avktion sammen Steds en stor Del Løsøreeffekter, hvoraf fremhæves: Borde, Stole Bænke, 1 Regulatoruhr, 1 Stueur, 1 Vækkeur, 1 Lommeur, en stor Del ny Sengeklæder, Madratser, Jernsengesteder, Kaffekander af Nikkel, Kopper, Bakker, Glas, Fløde- og Sukkerskaale, tomme Kasser m.m.m., og vil der endvidere blive bortsolgt et Parti Vine, saasom Rom, Cognac, Champagne, Rinsk-, Port- og Rødvine, forskjellige andre Vine, Bittere, Likører og et tomt Okshoft.

     Med Betalingen, der erlægges her paa Kontoret til Herredsfuldmægtig P.Fønss, gives vederhæftige Køber Kredit i 6 Uger.

       Vends Herredskontor i Middelfart,

       den 26de Juli 1899.

                                                       Møller.

                   den 29. August 1898

Strib Færgehavn. Store pommerske Bjælker og Tømmer til den ny Færgehavn ved Strib udlosses i disse Dage fra en tysk Bark.

  Middelfart Venstreblad

                   den 26. Juli 1898

Strib 3die Færgeleje. Ved Licitationen den 30te Juli over Udførelse af Arbejderne ved et 3die Færgeleje ved Strib blev, efter hvad „Sorø Amtstid." erfarer, d’Hrr. Entreprenører Fr. Johansen & Saabye lavestbydende med 99,700 Kr. Det næstlaveste Bud var fra d’Hrr Melchior og Monberg paa 105.800 Kr.

Middelfart Venstreblad

                   den 7. August 1898

Anlæggelsen af det nye Dampfærgeleje i Strib er overdraget Entrepenør Johansen & Saabye. Deres Tilbud lød paa 99,700 Kr.

                 den 17. August 1898

Togsammenstød ved Strib. I Mandags Eftermiddag ved 2-Tiden skete der på Strib Station et Sammenstød, som let kunde have haft alvorlig Følger. Man var i Færd med at bortrangerer det Øst fra kommende Eksprestog for at give Plads paa Hovedsporet for det første afgaaende Eksprestog ad Odense. For at fremme Rangeringen benyttes ofte den Fremgangsmaade, at Vognene sættes i Fart og derefter overlades til en Mand i en Bremsekupe. Ligesaa her; 8 a 9 Vogne sattes i Gang, og der lagdes ikke Mærke til, at der netop fra modsat Side kom en Rangermaskine med et lignende Antal Vogne. Et Sammenstød var, skriver „Sv. Amtst." uundgaaelig, og dette skete da ogsaa saa voldsomt, at af de to Vogne, som stødte sammen, gik den ene helt af Sporet efter først at have knust Endefladen paa den anden. En tredie Vogn blev ligeledes ramponeret betydeligt. Bufferne bøjedes, som var det Staaltraad. Heldigvis kom igen til Skade.

Middelfart Venstreblad

               den 1. September 1898

Barnemords-Sagen

fra Ejby. (uddrag)

      Tiltalte Karen Sofie Madsen er en Husmandsdatter fra Røjle ved Middelfart. I 1892 fik hun en Søn uden for Ægteskab. Denne opdrages hos hendes Forældre. Hun har i det hele taget været upaalidelig og løs paa Traaden.

       Hun kom i Tjeneste paa Ejby Mark hos Gaardejer Peder Andreasen - Ved Nytaarstid 1897 mærkede Karen Sofie, at det var galt med hende. - Lørdag den 18de Septbr. sidste Aar blev hun syg og sagde til Manden, at hun gik i Seng, da hun havde ondt i Ryggen. Ud paa Aftenen fødte hun et stort, fuldbaaret, levende Pigebarn. Søndag Morgen Kl. 6 stod hun op og gik ud til Malkning. Da hun kom tilbage, laa Barnet og sov. Op paa Formiddagen besluttede hun at dræbe det. Da hun ved Ellevetiden skulde i Lag med Forberedelserne til Middagsmaden, puttede hun Barnet ned under Dynen og stoppede den fast ned om det, saa det maatte kvæles. Ved hendes tilbagekomst var Barnet død. - Nu havde Peder Andreasen faktisk været inde i Kammeret i Mellemtiden, og hun sigtede altsaa ham for at have taget Barnet af Dage, en Sigtelse, der savner al Grund.

      Manden tilstod, at han havde fjaset lidt med Pigen, men nægtede at have været hende for nær - og Pigen nægtede alt.

Et Par Timer efter kørte Madmoderen til Odense for at gaa i Kirke. Og Husbond og Tjenestepige fik nu travlt med at grave det lille Barnelig ned i Haven og saa godt de formaaede, at skjule Begivenheden.

     Ved Underretten dømtes hun til 4 Aars og han til et Aars Forbedringshus, Ved Overretten stadfæstedes Straffen for hendes Vedkommende, medens han blev frifunden.

Højesteret skærpede efter nogen Votering Dommen. Pigen fik 5 Aars Forbedringshus, Manden til 40 Dages simpelt Fængsel.

(Uddraget er en lille del af to lange avisartikler)

Middelfart Venstreblad

               den 25. August 1898

Udflugt. Paa Søndag foretager Foreningen af 6. November, ogsaa kaldet Klubben, Udflugt til Strib, som nu, siden Badehotellet staar færdig, er bleven det moderne Valfartssted, hvor Aften efter Aften, Søndag efter Søndag samles Tusinder af Mennesker fra Middelfart , Fredericia og den nærmeste Omegn, nydende Sommerens Glæder i fuldt Maal, samtidig med at man lader Værtens gode og forholdsvis billige, faste og flydende Stimuleringsmidler vederfares al mulig Ret.

Middelfart Venstreblad

             den 9.September 1898

Færgefarten ved Strib. Man er nu stærkt i Færd med at nedramme Pæle ved det ny Færgeleje ved Strib, samtidig med at Dampsandgraveren fra Esbjerg arbejder i Dybet med en Færdighed, der er aldeles forbavsende.

     At der arbejdes paa Foretagenet med al mulig Kraft, er let forklarligt, naar man hører, at for at besørge Trafikken ved de genemmgaaende Iltog om Natten, er tit alle 3 Færger paa Tur over Bæltet samtidig.

 Middelfart Venstreblad

                      den 13. September 1898

Avktion over en Hovedgaard.

    Ved Avktion i Dag over Hoved-gaarden "Kathrinebjerg" med tilhørende Bøndergaarde og Huse, var en Snes Mennesker til Stede, af hvilken fire optraadte som Liebhavere. Højeste Bud ved 1ste Avktion var 115,000 Kroner.

   Ved Avktionen i Dag var højeste Bud 122,000 Kr., for hvilken Sum Forvalter Svend Lacoppidan, Overdrevsgaarden pr. Borup, fik Ejendommen udlagt som ufyldestgjort Panthaver. Faaborg Spare-kasse, som havde ca. 133,000 Kr. prioriteret i Kathrinebjerg, transporterede under Avktionen sin Obligationen til Forvalter Lacoppidan.

                       den 14. September 1898

 - Strib Meddeles, at de Rejsendes Tal i denne Sommer er 50 Pct. Større end i Fjor - og dog har Sommeren ingenlunde hørt til de gunstigste. Funktionærerne ved Strib har derfor haft et strengt Arbejde med stort Ansvar. Nu venter man lidt Lettelse til næste Aar, naar den nye Dampfærgehavn bliver færdig, thi saa kan man faa endnu en Perron til Vognenes Ekspedition. Det bliver dog ikke Tidssvarende,før Broen kommer !

   Middelfart Venstreblad

                      den 14. September 1898

Sølvbryllup. Hr. Lærer Borring og Hustru i Røjle Taarup kan Fredag den 16de ds. fejre deres Sølvbryllup.

   Hr. Borring har altid været en meget dygtig og nidkær Lærer og har derfor i den forløbne Aarrække vundet Befolkningens Sympati .

   Dette giver sig bl.a. Udslag deri, at Skoledistriktets Beboere har sammenskudt et ret anseeligt Beløb, som omsat i Sølvtøj vil blive overrakt Sølvbrudeparret ved et Festmaaltid i Forsamlingshuset, som ligeledes er arrangeret af Skoledistriktets Beboere, og til hvilket Lærer Borring med Familie er inviteret, som Hædersgæster. Hr. Borring har i sin Tid været anbefalende Stiller for nuværende Landstings-mand N.J.Jensen, Skrillinge, da denne stillede sig som Folketingskandidat i Middelfart.

- Samtidig med bygningen af de nye Færgelejer i Strib vil der foregaa en betydelig Omlægning af Spor og Stationsplads, ligesom Signalhuse med Bloksystem vil blive indrettet saaledes at Dobbeltsporet fra Nyborg, til hvilken Tegningen med samtlige der til hørende Opmaalinger er gjort færdig i indeværende Sommer, kan føres ind uden videre Udvidelse. Dobbeltsporet vil blive ført helt ind til Kauslunde Holdeplads.

Middelfart Venstreblad

         den 3. Oktober 1898

Køer paa Banen. Natiltoget fra Strib blev i Natten mellem Fredag og Lørdag standset mellem Middelfart og Kavslunde, en Banevogter viste Faresignal med sin røde Lygte.      Anledningen var et Par Køer, der havde forvillet sig ind paa Banelinien. De blev nu Genstand for en livlig Jagt fra Togpersonalets og Banevogterens Side, medens Toget fremførtes langsomt og med hyppige Standsninger, indtil det i Nærheden af Kavslunde Station lykkedes at slippe forbi Dyrene, der slap helskindet bort fra det farlige Territorium.

   Passagererne blev foruroligede ved den hyppige Standsen og megen Fløjten, men Togper-sonalets Oplysninger om Aar-sagen til saa stor Staahej beroligede atter Sindene. Toget blev en ¼ Time forsinket.

     Middelfart Venstreblad

                   den 3. Oktober 1898

Det bekendtgøres herved, at Ringning med Kirkeklokkerne i Anledning af Hendes Majestæt Dronningens Død foranstaltes af Sogneraadet, der er berettiget til at tilsige Gaardmændene til at forrette Ringningen som Naturalarbejde. Gaardmændene kunne dog fordre Arbejdet udført ved lejede Folk for Kommunekassens Regning (Just. Skr. af 19de April 1852.)

    Fyns Stiftamt., den 8de Oktober 1898.

                                           Helzen

     Middelfart Avis

             den 8. November 1898.

  Arbejdet med den store Muddermaskine ved anlægget af den nye Færgehavn har i den sidste Tid ligget stille, grundet paa et Brud paa Maskinen, samt fordi man afventer Ankomsten af nogle store Pramme til at føre Opmudringen ud paa Søren. Da Havnen imidlertid først skal være færdig næste Efteraar, har man jo Tid til at tage den med Ro.

Middelfart Venstreblad

              den 12. December 1898

"Billeshave" solgt. Grev Hendrik-Bille Brahe Selby, Stensgaard, har i Følg R.B. til sin Svoger, Kammerjunker Basse Føns, solgt Hovedgaarden "Billeshave" ved Middelfart med tilhørende Bøndergods og Besætning for 95,000 Kr. Gaarden har et Tilliggende af 200 Tdr. Land med 26 Tdr. Hartkorn. Køberen er for Tiden Forpagter af Ejendommen. Overtagelsen sker straks.

  Middelfart Venstreblad

         den 15. December 1898

Oversejling. To Murere fra Strib var i Torsdags Nat ude at sejle i Bæltet. Uden for Stribs Odde blev deres Baad oversejlet af en Ekstrafærge og Murerne faldt i Vandet. Ved Anstrengelser fra Færgemandskabets Side fik man i Følge "Middelfart Avis" halet dem om Bord i Færgen i rette Tid.

               Middelfart Avis

                         den 22 December 1898

    Det hedder i Tillægsbevillingsloven bl.A.: Overførsel af Vogne over Lillebælt er i Finansaarets første 7 Maaneder steget med over 700 Vogne pr. Maaned ! Denne uventede store Stigning har forøget Rangeringsarbejdet paa Fredericia og Strib Stationer saaledes, at Personalet fra 1. December 98 har maattet forøges med 2 Trafikassistenter og 10 Stationskarle samt 3 Lokomotivførere. Da man desuden har modtaget en Del nye Rangeringslokomotiver har det været at forøge Fyrbødernes Antal med 9 o.s.v., o.s.v. Det bebuede Regeringsforslag om en fast Bro over Lillebælt synes da udsprungen af en mere og mere uafviselig og tvingende Nødvendighed

Tilbage til "De gamle aviser", tryk her