Statshusmandsbrugene langs Billeshavevej og Brændeskovvej er alle fra 1926. De var et resultat af Lensafløsningen i 1919- Hindsgavl var et stamhus, og i 1919 skulle det afgive 290 tdr. land. Denne pligt blev overført til Carl Lawaetz på Fæno, og det var han selvfølgelig ikke glad for. Derfor købte han Billeshave i 1926 og klarede sig med at udstykke 193 tdr. land herfra i stedet for på Fænø. Samme år blev der etableret 13 statshusmandsbrug på hver knapt 10 tdr. land omkring Billeshave, og det kunne en familie overleve på dengang, hvis man også havde et bierhverv'. Man kunne erhverve et brug uden udbetaling, og man fik favorable renter og afdragsordninger. Ejendommene kaldes i dag for statshusene, og kun få af dem har overlevet som landbrug. Inden for denne bogs rammer kan vi se de små brugs ens huse på Brændeskovvej 18 og Billeshavevej 40, 41 og 46 og 47. Gården på Ny Billeshavevej 4 er også et af husmandsstederne fra 1926, men har overlevet ved jordtilkøb. Før junigrundloven i 1849 tilhørte landets 20 lensgrevskaber, 14 lensbaronier, 32 stamhuse og 9 fideikommigodser kongen, de kunne ikke sælges, men de havde skattefrihed. Med grundloven i 1849 blev de statens ejendomme, kunne stadig ikke sælges, men nu skulle der betales skat af dem, så alle var lige for loven. I 1919 kom så loven om lensafløsning, hvor besiddelserne kunne overgå til privat ejendom mod, at der afgaves en tredjedel af jorden til bl.a. statshusmandsbrug, og ar der skulle betales mellem 20 og 25% af ejendommens værdi til staten.
Det var ikke den bedste jord, der blev udstykket fra Billeshave til statshusmandsbrugene. En dag blev en af husmændene spurgt, hvor mange tdr. land han havde, og han svarede: »Det ved jeg ikke, i går havde jeg 10 tdr. land, men det har jo blæst så forfærdelig i nat«.