Diverse avisnotitser m.v. fra det vestfynske

gengivet fra de gamle aviser,  div. skøde og panteprotokoller m.m.

Middelfart den 12 Januari 1787

Fra September f.A., da Børnekopper  begyndte at yttre sig her i Byen, indtil 4de Januari d.A., har 172 Børn havt de naturlige Kopper. Af disse ere de 19 døde, som viser, at hvor godartet denne Sygdom denne Gang end har været, er dog hver 9de døde deraf. Derimod har Hr. Docter Høfding ved Indpodning tilbragt 17 af Byens Børn Kopperne med den Held, at hverken er nogen døde deraf, ei heller Sygdommen efterladt sig hos nogen mindste skadelig Følge. - Maate saadant kun bringe flere til at betiene sig af en Opdagelse, hvormed; det velgørende Forsyn har beriget vore nyere ider til Menneskeslægtens sande Fordel !  

                Middelfart den 4 Januari 1787

Vel behøve S.T. Hr. Kammerherre Adlere og Frues paa Hindsgaul ædelmodige Handlinger ikke Fremmedes Lovtaler, da de tale for sig selv, og Gerningen priser sin Mand, dog troer jeg, at det især i en Tid, da vi have saa mange ubehagelige Tiender, som deels Tidens Vanskelighed medføre, ikke være mine Læsere ubehageligt at melde: at Høitbemeldte Herre og Frue, den 29 December f.A. lode i Sognepræstens Huus uddele 5 Tønder Rug og 5 Tønder Byg til Middelfarts Høisttrængende og Huusarme, 29 i Tallet, som efter deres forskellige Forfatning fik fra to til fire Skiepper. De modtoge Gaven med glade Taarer og daglig med varme Hierter velsignede de Hænder som gave. Give Gud at saadant Exempel maatte have mange Efterfølgere, som til Menneskelighedens og Religionens Ære, ville føle for deres lidende Medmennesker og betænke til deres egen Lyksagligheds Forhøielse, de rørende Udtrykke, hvormed Sognepræsten Hr. Bredal sluttede sin Tale, da han opmuntrede sin Menighed til Godgiørende mod vore ynkværdige Brødre i Island, nemlig Davids Ord i Psalmen 41de v. 1,2,3,4.  

Middelfart den 7 Februarii 1787

   Efter Forlydende har Hans Kongelige Høihed Kronprindsen skienket Middelfarts Fattige 100 Rd. til Spinde-Skole: og Hendes Majestiet Enkedronningen 50 Rd. til Brød for samme Byes Fattige i denne dyre Tid

                     1788 - 22 Februar

                                 Assens den 20 februar.

Det lille Belt er her nu ganske tillagt med Is, saa den agende Post, som kom her i Overgaars Middag fra Kjøbenhavn, maatte tage om ad Middelfart. Den ridende Post, som kom samme Dags Morgen, slap dog med Baad vel imellem Iisen over til Aarøesund

             Fyens Stiftiende Nr. 46

                                      den 19 Februar 1856

                Bortforpagtning af Marsvinsfangsten

                                                  ved Middelfart

    Den nærværende Forpagtning af Marsvins-fangsten udløber ved Kyndelmisse 1857, saa opfordrer Marsvinsjægerlauget den eller de, som til den Tid maatte ville overtage Forpagtningen paany, til at melde sig hos Laugets Oldermand, Sømand Jørgen Jørgensen, Fænø i Middelfart, inden 1ste Mai 1856.

     Det bemærkes, at Fangstens Gennemsnit i de sidste 10 Aar har været 900 a. 1000 Stkr. Marsvin aarlig og at et Sviin veier 2 a 3 Lpd., samt at der af hvert Lpd. Spæk erholdes 3 Kander klar Tran, og at der hidtil har været svaret i Forpagtning 84 Skilling pr. Lpd. Spæk, samt en aarlig Kjendelse af 100 Rd. til Laugets Kasse.

- Forpagtningen ønskes overdraget paa 10 Aar.

          Middelfart den 6te Februar.

                                        Marsviinsjægerlauget.

Lillebelts Tiende

          eller

   Middelfart Avis

   den 11. Juni 1858.

- I en bekjendt Samlers Papirer finde vi følgen-de Notits: 1658 den 10 Juni (altsaa igaar for 200 Aar siden) kom Kongen af Sverrig, Carl Gustav, til Middelfart. Det er ogsaa i aar 200 Aar siden at Hindsgaul blev ødelagt af de Svenske.

     Lillebelts Tiende

                eller

      Middelfart Avis

     Mandagen d. 4.Oktober 1858.

- Som det erfaredes, har Veiret i Løverdags Morges samtidig raset over hele Jyllands Østkyst til Randers. Branden paa Hindsgavl er observeret i en viid Afstand og fra Veile har man endog, da Ilden syntes nær, udsendt en Sprøjte og Mand-skabet i sydøstlig Retning; men efter at være kommen en Miil bort fra Byen, vendte man tilbage. Ogsaa fra Fredericia blev afsendt en Sprøite til Snoghøi, hvor man formodede Ilden var. 

                                                              Lillebelts Tiende

                                                                          eller

                                                              Middelfart Avis

                                                                             Løverdag d. 2 October 1858.

- Et heftigt Tordenveir, der i morges drog hen over Egnen, har desværre foraarsaget en betydelig Ildebrand, idet Lynilden Kl. mellem 3 og 4 slog ned i Hovedgaarden Hindsgavls Ladebygning, hvis samtlige Længer, med Undtagelse af Hovedbygningen, i Løbet af et Par Timer nedbrændte til Grunden. Forvalterbolig osv., ere deels brændte, deels ramponerede, navnlig er Mejeriet med et deri værende betydeligt Qvantum Smør, der i Dag skulle havde været afsendt, aldeles nedbrændt. Et Par Kornlæs bleve staaende, men al den øvrige indavlede Sæd er brændt. Uagtet Ildens Voldsomhed er der Gudskelov intet Tab af Menneskeliv at beklage; Avlsforvalter Jacobsen har under Branden faaet sine Hænder ilde tilredte, men er forøvrigt uden Fare. Hele Kreaturbesætningen reddedes, derimod indebrændte 3 Jagthunde. Bygningerne vare assurerede i Landets almindelige Brandkasse, Sæd og Inventarium i det fyenske Brandforsikringsselskab. De fleste af Folkene havde assureret. _ Byens Brandcorps og Sprøiter vare hurtigt tilstede, ligesom ogsaa de omkringliggende Sognes Slukningsredskaber med al mulig Hurtighed mødte paa Brandstedet

                 Lille Belts Tiende

                        eller

                   Middelfart Avis

                      Mandagen d. 7. December 1857.

(Annonce)

    Auction Onsdagen den 16de og Torsdagen den 17de December afholdes paa Fredericias Fæst-ningsværker offentlig Auction over circa 2550 løbende Alen Palisadering til Rydning og Pladsens Regulering. Palisaderne, inddelte i 284 Nummere, ere 2 Dage forinden Auctionen til Eftersyn, naar de Lysthavende give Møde ved Kongens Port om Formiddagen imellem Kl. 10 og 12.

    Conditionerne ere til Eftersyn paa Fortifi-cationens Contoir hver Søgnedags Formiddag fra Kl. 10-12. Auctionen begynder den 16de ved Øster-strand, i den lave Flanke under Norges Bastionen, og den 17de i Skansebraien udenfor Kongens Port, hver Dag's Formiddag Kl. 9. Fredericias Fortification, den 5te Decbr. 1857.

         Alt betales Contant ved Hammerslaget.

               Lille Belts Tiende

                           eller

                  Middelfart Avis

              Onsdagen den 13. Januar 1858.

- I Løverdags Eftermiddag blev paa Veien imellem Odense og Middelfart, i Nærheden af den forhen berygtede "Vissenberger Skov", en Winervogns-befordring frarøvet en bag paa samme fastbunden Kuffert. Medens de Reisende inde i Vognen sidde i luun Passiar forsvinder Kufferten, og da den ene af de Reisende engang stikker Hovedet ud for at overtyde sig om Godsets Tilstedeværelse seer han til sin Skræk, at den værdifulde Kuffert er forsvunden og remplaceret af et Stykke  Iis; som den gemytlige Tyv havde lagt istedet. - Politi sattes i Bevægelse og man fandt endnu samme Aften Kufferten med dens Indhold _ paa noget Guld- og Sølvtøi nær - henslængt paa Marken. Gjerningsmanden siges allerede at være opdaget.

       Middelfart Avis

                       den 2. September 1859.

(Annonce)

    Til det Ærede Publicum i Middelfart og Omegn anbefaler undertegnede sig med

                            Photographien

paa Glas og Voxdug med de sidste nye Forbedringer fra 1 Rdl.32 Sk. For Billedets Lighed og Varighed indestaaes.

    Mit Ophold hos Hr. Gjæstgiver Falkenstjerne er circa 14 Dage.

     N.B. Grundig Underviisning i Photographien Meddeles.

                                  Mathisen

                  Photograph fra Kjøbenhavn

                    Middelfart Avis

                                 d. 22 Juni 1859

(Annonce)

                     Dagvognsbefordring

til Vejle og Haderslev i Forbindelse med Paquetten fra Middelfart til Kolding

    Tirsdag, Torsdag og Løverdag Kl. 7 Morgen

Fra Kolding:

   Sydpaa til (Haderslev, Aabenraa og Flensborg) Kl.4.

     Nordpaa til (Veile, Horsens og Aarhus) Kl.12.

                                          _______

  Middelfart Paquet seiler tilbage til Middelfart ovennævnte Dage Kl.4 Eftermiddag

       Middelfart Avis

                den 24. October 1859.

(Annonce)

                 Photographi

Undertegnede anbefaler sig med at aftage photographiske Portraiter paa Glas og Voxdug, med de sidste nye Forbedringer; ligesom ogsaa andre Billeder og Portraiter afcopieres, Alt fra 8 Mk. til høiere Priser. For Billedets Varighed og Godhed indestaaes, og bemærker jeg, at dette ikke behøves at modtages, naar det ikke skulde være efter Ønske.

                                Falkenstjerne.

       Middelfart Avis

               den 4. November 1859.

- At Færgebaadene mellem Middelfart og Fredericia fra førstk. Onsdag og indtil videre kun afgaae 4 Dage om Ugen, nemlig Søndag, Onsdag, Torsdag og Løverdag, og at Afgangstiden er forandret saaledes: fra Middelfart Kl.9 Formiddag og Kl. omtr. 3 Eftermiddag, samt fra Fredericia Kl. omtr. 11 Formd. og Kl. 1 om Eftermd;

     - det bekjendtgjøres herved.

Middelfart og Fredericia Færgeexpedition,

                      den 4de Novbr.1859

 Middelfart Avis

       den 19. November 1859.

- Som vi erfarer er der i disse Dage indløbet Ordre fra General-postdirecteuren til at Snoghøi snarest muligt sættes i directe telegraphisk Forbindelse med Middelfart Arbeidet vil rimeligvis kunne fuldendes endnu i Aar. De nuværende Signalapparater, der nok ere omtrent de eneste i sit Slags i Danmark, ville da blive nedlagte.

        Middelfart Avis

             den 15 Oktober 1859.

-  Mr. Louth m.Fl. har i et Par Dage opholdt sig her i Byen og foretaget enkelte Opmaalinger i Omegnen, som det hedder, for at udfinde en passende Plads for den eventuelle fyenske Banes Endestation - Man lægger til, at det for Øieblikket ikke har saa overmaade lange Udsigter med den fyenske Bane, og at der skal være en slags Mulighed for, at den jydske Tværbane gaaer i Spaanerne. Kommer Længdebanepro-jectet til Udførelse vil den fyenske Bane blive paabegyndt først  

                                  (meddelt)

     Middelfart Avis

             den 4. November 1859.

- At Færgebaadene mellem Middelfart og Fredericia fra førstk. Onsdag og indtil videre kun afgaae 4 Dage om Ugen, nemlig Søndag, Onsdag, Tors-dag og Løverdag, og at Afgangstiden er forandret saa-ledes: fra Middelfart Kl.9 Formiddag og Kl. omtr. 3 Efter-middag, samt fra Fredericia Kl. omtr. 11 Formd. og Kl. 1 om Eftermd; - det bekjendtgjøres herved Middelfart og Fredericia Færgeexpedition,

               den 4de Novbr.1859

      Middelfart Avis

               den 7de Novbr. 1860.

Auction over Postvogn

 Torsdagen den 15de November førstkom-mende, Formiddagen Kl. 11, bliver, ifølge foregaaende For-lig og Execution, i Gaarden Matr. Nr. 319 i Søndergade her i Byen, ved offentlig Auction bort-solgt en Vinervogn eller Postkareth og en Postfjedervogn, begge i meget god og complet Stand, hvorhos som Appendix realiseres en næs-ten ny Jagvogn.

 Hvilket herved bekjendtgjøres.

Middelfart Kjøbstads Auctions-Contoir, 

              den 6te Novbr. 1860

                     H.P.R.Møller.

                                             Middelfart Avis

                                                                               den 31te Marts 1860.

- Det hører til Sjeldenhederne at vi herfra Beltet have Meddelelser om Søuheld; Seilløbet har nemlig en saa betydelig Dybde, at de største Skibe uden ringeste Vanskelighed kunne passere det, Naar det derfor hændes her, at et Skib i godt Veir løber paa Grund, kan det kun være fremkaldt ved en høi Grad af Uagtsomhed. Det store engelske Skruedampskib "Swallow", ført af Capitain William Rivers, paa Reisen fra Aarhus til Flensborg med en Ladning af c. 80 Stude og en stor Deel fede Sviin, som iaftes Kl. Henimod 9 i smukt Maaneskinsveir har gjort et mislykket Forsøg paa at pløie en lille Ende af Fyensland. Skibet staar fast tæt Øst for Byen, og saa nær Land, at det med det i dag indtraadte Lavvande neppe har tre Fod Vand forude ..., derimod lider Eieren af den kostbare Ladning, Gjæstgiver Eriksen Aarhus, et betydelig Tab, idet Kreaturerne, der efter Bestemmelsen skulde have været førte paa Markedet i dag i Hamborg, nu maa henstaa til efter Helligdagene. Man har siden imorges været beskjæftiget med at bringe Kreaturerne iland i Færgejagterne, men der er desuagtet kun svagt Haab om at faae Skibet flot før et imorges reqvieret Dampskib kommer det tilhjælp. - En forhenværende Skibsfører Ginge af Aarhus, der var med Skibet som "bekjendt Mand" .... gjort sig skyldig i en aldeles uforsvarlig Feiltagelse. Til at føre Skibet videre, har Capitainen antaget Lods herfra Byen. ...

                                            Middelfart Avis

                                                                                den 1ste Juni 1860.

- Den for Liv og Eiendom lige farlige Kaahed: "at skyde Nytaar ind", er desværre, uagtet den har mange sørgelige Kjendsgjerninger at opvise, endnu, endnu brugelig flere Steder især paa Landet. Bladene advarer ofte derimod og imellemstunder, dog rigtignok sjeldent, hører man ogsaa at Politiet skrider ind. Høiesteret har nylig afsagt Dom i en saadan Sag, hvis Udfald for Overretten vakte endeel Omtale her, paa Grund af, at Dommeren, Justitsraad, By- og Herredsfoged H.P.R.Møller blev idømt en Mulct af 20 Rd. Til Amtsfattigkassen samt Sagens Omkostninger - Sagen var anlagt imod Tjenestekarl paa Hindsgavl, Christian Jensen, der havde forøvet Nytaarsskydning, formodentlig forbunden med mere end almindelig Uforsigtighed, thi han blev den 9de Januar ved Politiretten her idømt Fængsel paa Vand og Brød i 5 Dage: denne Dom har Høisteret Stadfæstet med Forandring af Vand- og Brødstraffen til 4 Dage og paalagt tiltalte Sagens Omkostninger, derunder indbefattet de ved Overretten bestemte Salairer samt Salarium til Acter og Defensor for Høisteret 20 Rd. - Os forekommer det at denne Dom indeholder en ganske alvorlig Advarsel for Ungdommen til at afholde sig fra den farlige Kaahed at skyde Nytaar ind. - Foruden Fængselsstraffen vil Omkostningerne ved denne Sag vistnok beløbe sig til langt over 100 Rd. - i Sandhed, et dyrt Skud !

        Middelfart Avis

                              den 8de Febr. 1860.

Bekjendtgjørelse fra Postvæsenet

   I Anledning af, at der fra 1ste April næstkommende skal oprettes en daglig Postforbindelse mellem Middelfart og Assens, er af Hs. Excell. Generalpostdirecteuren yderligere befalet: at Posten skal fremføres med Enspændervogn, indrettet til 2 Reisende, afgaae fra Middelfart Kl. 3 Formd. til Gammeldam og retournere derfra Kl. 11 Formd., samt at Veien mellem Middelfart og Gammeldam skal tilbagelægges i 2 Timer. De som maatte ønske at contrahere om bemeldte Befordring mellem Middelfart og Gammeldam, ville i Løbet af de første 14 Dage behageligst indgive til Hr. Postinspecteur Petersen skriftlige, forseglede Tilbud her paa Contoiret, hvor tillige de nærmere Conditioner ere fremlagte til behageligt Eftersyn.

        Middelfart Postcontoir, den 6te Febr. 1860.

                                                                            W.Storm.

      Middelfart Avis

                      den 6te Juli 1860.

Bekjendtgjørelse fra Politiet

   I Henhold til en derom i Communalbestyrel-sen’s Møde stedfundne Forhandling forbydes det herved paa det Alvorligste at udkaste Latrin-Gødning og andre ildelugtende eller forraadnede Gjenstande i Stranden langs under Byen, saavelsom paa den Sti, der gaaer udenfor Haverne og langs Stranden, samt i de Gyder, der fører fra Hovedgaden og Torvet til Stranden. Enhver, der handler imod dette Forbud, kan vente, at blive tiltalt og mulcteret herfor, og den, der anmelder Overtrædelser heraf, vil erholde en passende Douceur, naar han tilveiebringer saadanne Oplysninger, at Vedkommende kan blive dømt derfor.

    Middelfart Politikammer, den 3die Juli 1860.

                                                                H.P.R.Møller.

               Middelfart Avis

                              den 31te October 1860.

- Under Mærket J. Findes i (Dagbladet") Torsdags Nr. Følgende lidet smigrende Omtale af vort ældgamle og priviligerede Færgevæsen: Vi Jyder sukke vedvarende under Trykket af Færgelaugets forældede Privilegier ved Lillebelt, der i høi Grad besværliggjøre Communicationen med Rigets Hovedprovinds. De enorme Udgifter, som ere forbundne ved Afbenyttelsen af Færgen eller Fær-gebaaden, afskrækker Folk for at bruge denne Befordring, og ikkun den, som Nøden tvinger dertil, tyer til dette kostbare Befordringsmiddel. Det kunde derfor mulig være af Interesse at blive bekjendt med disse vore beklagelige Forhold, og vi skulle fremsætte nogle faa Exempler. I de saakaldte Sommermaaneder, der regnes fra 1ste April til 30te September, betales for en Færgebaad 5 Mk. Og for Færgen 7 Mk. 8 Sk. Foruden Drikke-penge, disse Sidste ydes paa en Maade frivillig, men gammel skik og Brug har hævdet denne Uskik, som et Curiosum anføres, at vore Vinter-maaneder allerede begynder den 1ste October og først ender den 31te Marts; den lange Vinter for-øges Færgemandens Indtægter, thi for en Baad betalesda 1 Rd. Og for Færgen 10 Mk. 8 Sk. Foruden Drikkepenge, Tages der nu Hensyn til, at det   ►

smalleste Sted af Beltet, mellem Snoghøi og Kongebroen, ikkun er 1000 Alen bredt, maa det vistnok indrømmes, at dette sammenlignet med Nutidens andre Befordringsmidler, er en uhørt Betaling for at passere et saa lidet Stykke over Vandet. Findes der i Vintermaanederne Iis i Beltet, er Prisen ikke normeret, og den Reisende kommer i dette Tilfælde aldeles i Færgemandens Vold, idet denne da kan forlange, hvad han lyster. Kystbeboerne miste den fri Communication, idet det ikke tillades Nogen, som eier en Baad, at bringe Personer til den modsatte Kyst, naar disse ikke føres med tilbage. Anderledes forholder det sig derimod med den Reisende, som ankommer med Deligencen; denne befordres for en Moderat Priis, men maa ligesaa vel som vi Andre betroe sig til den usle og skrøbelige Færgebaad, i hvilken man i stærk Blæst overstænkes af Bølgerne, kommer drivvaad iland og desuden i mørke og stormfulde Nætter er udsat for Livsfare. Hvorlænge skal Danmarks Hovedprovinds vente, forinden denne deelagtiggjøres i de Communationsmidler, som nuomstunder ere nødvendige, og som svare til Tiden? Naar skulle vi erholde en Dampfærge, der alene vil kunne afhjælpe Savnet?

- efterfølgende flere (lange) indlæg desangaaende J.R.

            Middelfart Avis

                        den 19de Juni 1861

- I Foraaret fandt Gaardfæster Niels Nielsen i Gamborg ved Pløjning paa sine Jorder en meget gammel og meget stor (mindst ½ Alen lang) Bøsselaas, der synes at være omtrent 300 Aar gammel. Den fandtes paa et Sted hvor der efter Sagnet har lagt en lille By, Estrup, som kun bestod af 3 Gaarde, men om hvis øvrige Tilværelse Efterretningerne ere meget dunkle; det eneste Sted, hvor Navnet Estrup findes, er paa Gamborg Kirke-klokke, som er støbt 1640, da Alexsander Fonkigkelsen var Stiftsprovst, Jørgen Keldsøn Herredsprovst, Niels Nielsøn Sognepræst og Peder Pedersøn og Lavris Andersøn i Estrup Kirkeværger. Byen mener man, er afbrændt i Krigen med Sverrig 1658-59 og det er jo muligt, at den fundne Bøsselaas hidrører fra de svenske Krigere. - Fundet er indsendt til Museet for Oldsager i Odense.

                 Middelfart Avis

                        den 9de August 1861.

- Hans Majestæt Kongen ankom iaftes Kl. 5-6 ombord i Dampskonnerten "Falken" her til Beltet og ankrede i Fænøsund, udfor Byens Grund ved Teglgaard. Saasnart det erfaredes, at den kongelige Damper var ankret, begav en stor Deel af Byens Beboere sig derud og da mørket faldt paa, blev der paa Communens Foranstaltning langs Strandbredden tændt en Række Glædesblus og af den forsamlede Mængde udbragt et af 9 Hurraer ledsaget "Længe leve" for Hans Majestæt Kongen, der besvaredes fra Skibet og derpaa gjentoges fra Land. Fra Dampskibet opsendes Blaalys og Raketter og det Hele skal have taget sig særdeles smukt ud. - Imorges Kl. 5 lettede Skibet og hilstes under Forbiseilingen af Kanonskud fra Hindsgavls Have. Her i Byen havde man først ventet at Afseilingen vilde skee Kl. 7, der var derfor kun faa Mennesker paa Skibsbroen, da Skibet seilede forbi, og da man ikke her hørte nogen Salut fra Frederits Fæstning er den kongelige Damper rimeligviis ikke bemærket derfra. - Hans Majestæt Kongens Reise gjælder i dag Jellinge for at tage Udgravningsarbeidet ved Kong Gorms Høi i Øiesyn.

           Middelfart Avis

                 d. 1ste Juli 1861.

- En Ulykke, som desværre har kostet 7 Men-nesker Livet, har i Nat tildraget sig her i Beltet. En Baad fra Baaringskov seilede nemlig Kl. mellem 11 og 2 ud fra Kysten overfor Fredericia, inde-havende 9 Mænd. Noget ude i Beltet kæntrede Baaden og det lykkedes kun to af dem at redde Livet ved at klamre sig fast til Baaden, som der-efter drev iland ved Røileskov. Af de Forulyk-kede have vi erfaret Navnene paa Følgende: Mads Skovfoged i Baaringskov, Gartner Peder-sen ved Aahøirup, en Tømmermand i Brænderup Skov, som formeentes at hedde Jørgen, to Huusmænd sammestedsfra, hvoraf dog kun den ene vides at hedde Jacob, endelig 2 Artillerister af 6te Batteri, hvoraf den ene hed Lassen, begge fra Brænderup Sogn. De to Frelste ere Rasmus Garder fra Brænderup Skov, og en Artillerist af 6te Batteri, ved Navn Niels Chr. Jensen fra Aalborg-Egnen. De Forulykkede vare alle Fami-liefædre, og de fleste arbeide ved Befæstningsværkerne i Fredericia.

          Middelfart Avis

                      d. 5te Juli 1861.

- Om den i Søndags Morges i Beltet her i Nærheden passerede sørgelige Begivenhed, der kostede 7 Familiefædre Livet, har Red. erfaret følgende, der støtter sig til den Forklaring, som den ene af de Reddede (Jørgen Larsen) har afgivet til Protocollen i et Forhør i Herredsthinget: Fisker Mads Skovfoged i Baaring Fredskov havde med nogle af de Mænd fra Baaring-Brænderup-Egnen, som arbeidede i Fredericia, sluttet Accord om at hente dem hver Lørdag og føre dem tilbage Søndag Aften. I Løverdags havde han saaledes hentet dem og var Aftalen, at de efterat de havde besøgt deres Familier, skulde samles hos Mads Skovfoged. Søndag Aften Kl. 6. Kl. blev dog 7 inden de kom afsted tilsøes; Veiret var ganske stille, men senere hen blæste det noget op og da de havde Vind og Strøm imod maatte de bruge Aarerne. Efterat have roet i et Par Timer, vare de meget trætte, dels af det uvante Arbeide og deels fordi de iforveien havde havt et godt Stykke Vei at gaae (Jørgen Larsen og et Par Andre havde dertil baaret Kartofler og andre Havesager for Gartner Pedersen); de bleve derfor enige om at tage ind til Land og faae en Forfriskning hos Hans Andersen ("Jordbærmanden") i Nyskov-huset (Veilby Skov), og samtlige 9 Mænd nød hver 5 Pægle Brændeviin, 3 Kdr. Øl og 3 Portioner Smørrebrød. Da de spurgte hvad de vare skyldige og Hans Andersen havde sagt, at det blev "lige 13 Sk. til hver ", ytrede En, at "13" var et ulykkeligt Tal og foreslog, at de gav hver 1 Mk., saa kunde Hans An-dersen give dem hvad han vilde for de overtallige Penge. Lidt efter kom Konen i Huset med en Flaske Brændeviin, en Kande Øl og en Portion Smørrebrød. Efterat Jørgen Larsen derpaa havde skjænket en Snaps til Artillerist Niels Larsen og denne havde afslaaet at drikke Mere sagde han, at saa var det vedtaget, at naar En ikke vilde, saa skulde Ingen have Noget, hvorpaa Flasken gaves urørt tilbage til Værtinden. - Kl. omtrent 10½ gik de atter tilsøes; Mads Skovfoged sad tilroers og passede det ene Skjøde, Gartner Niels Petersen, der er født her i Byen og saaledes vant til Søen, passede det forreste Seil. Vinden var bleven stærkere og stik imod, saa de maatte krydse; de to første Vendinger gik godt, men ved den tredie kantede Baaden heelt rundt saa Kjølen kom ivejret. Alle 9 Mænd kom dog op over Vandet, men det varede kun 1-2 Minutter før de 6 vare forsvundne. Jørgen Larsen, Artil-leristen fra Jylland og Arbeidsmand Niels Pedersen fik fat i Baaden, men da den flere Gange dreide sig rundt, kunde de kun med Møie holde sig; ved en af Dreiningerne forsvandt Niels Pedersen, som det antages, halvanden Time efter at Ulykken var skeet. De To naaede omtrent en Time senere grundet Vand; de slap da Baaden og vadede iland, Artilleristen saa udmattet, at han vilde være omkommen, dersom Jørgen Larsen ikke havde understøttet ham. Da de gik fra Stranden begyndte det at dages; - hos en Mand ved Navn Svend i Røileskov bleve de venligt modtagne, han sørgede for deres Klæder og bragte dem tilsengs. Jørgen Larsen gik samme Dag hjem til sin Familie og Artilleristen kom fra Striib over til Fredericia. - Den beklagelige Ulykke maa, efter hvad der foreligger, antages at være skeet ved et heftigt Vindstød; Baaden var ikke overfyldt, den var god og stærk og stor nok til en Snees Mennesker. - De For-ulykkede efterlader en talrig Familie i meget fattige Omstændigheder og der er derfor stor Opfordring til Godgjørenhed om at kom-me de Ulykkelige til hjælp. - Red. beder Enhver, som har en Skjærv at undvære, den være nok saa lille, om at yde den, for at lindre den bittre Nød oh Graad, der er tilstede hos dem, der saa brat have mistet deres Forsørgere.

----------------

(Uddrag).... 7 Mand druknede. Disse vare: Fisker Mads Skovfoged Baaringskov, Snedker Jørgen Larsen, Gartner Petersen, Dagleier Niels Pedersen, Snedker Søren Sørensen og Ungkarl Niels Larsen, Alle af Brænderup Sogn, samt Huusmand Mads Hansen af Holse Mark, Haarslev Sogn. De 6 af disse efterlader sig Enker ....

      Efter det derom udtalte Ønske vil jeg med Glæde modtage hvad medfølende Medborgere i Byen og Omegnen vilde yde til de ulykkelige Efterladte.

                   Middelfart, den 5te Juli 1861.

                                             Claudius Madsen

 Middelfart Avis

       den 4de Januar 1862.

Et lille Selskab af Medrehdere og Andre gik iforgaars ombord i "Bjarke" og ledsage Skibet lidt ned af Beltet. Capitainen serverede underveis sine Gjæster en Frokost, bestaaende af en lækker Beauf med Æg, der smagte Alle fortræffeligt; man roste Tillavningen og gjorde kun en enkelt Bemærkning om Kjødet var noget mørkt, hvortil Værten svarede, at det vistnok kom af, at det havde hængt i nogle Dage i Kabyssen, Først da Selskabet gik fra borde underrettedes man om, at den lækre Ret var lavet af - Marsvinskjød ! - Det vil dog forhaabentlig engang komme dertil, at man overvinder Fordommene mod Kjødet af dette Dyr og benytter det paa rette Maade; - i Grønland er det, som sagt en Lækkerbisken for Europærer.

        Middelfart Avis

         den 6te Januar 1862.

- Vore Marsviinsjægere have i Fredags gjort en interessant Fangst af Delphiner (fire Gamle og en Unge) af en fra de almindelige Marsviin afvigende Art, idet de baade ere meget længere og sværere. De fanges under Jagten paa Marsviin og lode sig drive ind i Fjorden paa samme Maade som dette Dyr; derimod turde Jægerne ikke fange dem i det almindelige Garn, af frygt for at dette ikke skulde være stærkt nok; de bleve derfor drevne ind paa aldeles fladt Vand, hvor de, ligesom de almindelige Marsviin, dræbtes ved Knivstik. De ere 8-10 Fod lange og have et Omfang over Bugen af 3-4 Fod; Flæsket skal dog ikke være hverken forholdsvis saa tykt eller saa tranholdigt som paa det almindelige Marsviin der fanges. - Et af de fangede Delphiner er sendt til Odense for at forevises.

                      Middelfart Avis

                    den 8de September 1862.

- Som det af nedenstaaende os velvilligt tilstillede Referat, vil ses har denne nemlig ene og alene gaaet ud paa at bringe Hans Majestæt Kongen Byens undersaatlige Hilsen og gjøre Allerhøistsamme bekjendt med den bekymring, man her nærer for en af Hs. Exe. Indenrigsministeren anbefalet Forandring af det fyenske Jernbanes ved Lov fastsatte vestlige Endepunkt (fra Middelfart-Striib til Striib-Fredericia), hvorom Fredericias Communalbestyrelse i sin Tid har anbragt, efter at Loven af 10de Marts 1861 var udkommen. Løverdag Formiddag Kl. 10 modtog Hs. Majestæt Kongen i Odense den af Middelfart indtrufne Deputation, hvis Ordfører, Justitsraad, By- og Herredsfoged Møller, paa en smuk Maade udtalte de varme Ønsker, som det laa Deputationen paa Hjerte at bringe Landets elskede Konge paa en Tid, da Allerhøistsamme befandt sig i Nærhed. Idet Ordføreren tillod sig at minde om, at han i sin Tid, som Medlem af Deputationen fra Fyen, havde den Ære at bringe Hs. Majestæt Middelfarts og dens Omegns Beboeres Tak for den med saa megen Glæde modtagne Jernbanelov, kunde han ikke tilbageholde at tolke for Hs. Majestæt den Bekymring, med Hensyn til Middelfarts fremtid, som nu opfylder Byens Beboere paa Grund af Faren for atter at miste Jernbanen; men han udtalte tillige, at man med Tillid henvendte sig til Kongen for at faa et beroligende Tilsagn om, at det ikke skulde skee. Da Ordføreren i Talens Løb ytrede, at det vistnok turde være Hs. Majestæt personlig bekjendt, at Middelfart- Snoghøi tilbød det gunstigste ....

     Middelfart Avis

           den 10de Januar 1862.

- En i flere Byer med Bifald forevist Samling af Stereoscopbilleder, der som bekjendt, ere aftagne ved Hjælp af Potographien og sees igjennem to Glas, hvorved de vise sig fremspringende og klare, er ankommen hertil Byen og forevises imorgen Løverdag, samt Søndag og Mandag paa Hotel "Odins" store Sal.

(Annonce)

Med Øvrighedens Tilladelse vil det fra Tivoli i Kjøbenhavn, Panthenon i Odense, samt fra flere fyenske Kjøbstæder fordelagtig bekjendte og med stort Bifald seete:

Stereoskop-Galleri

(tidligere Prof. Førsters af London) blive forevist i Hotel ,,Odins" store Sal i Middelfart imorgen Løverdag, samt Søndag og Mandag hver Aften Kl. 6-10.

Entreen betales med 1 Mk. for Voxne og 8 Sk. for Børn. O.B.Blad.

Program:

Et Anlæg ved Crystalpaladset i London.

Staden Sabonna.

En kongelig begravelse ved Kairo.

Portalen til et ægyptisk Tempel.

Memnons Mindestøtte i Grækenland.

               opført for 3300 Aar siden

ruiner af Gvornes Palads i Theben for

              3300 Aar siden.

Ruiner af et Tempel i Kairo i Ægypten.

Den nye Børs i Paris.

Have ved Versailles i Frankrig.

En Barberstue i Paris.

Café med Gangpersonale i Paris.

Raadhuset i Paris.

Et Parti ved Tuillerierne i Paris.

Friseurstue i Paris.

Jaques Promenade i Paris.

Et Locomotiv i London.

En Æresport for Napoleon.

En Gouvernante med sin Elev.

Springvandet Saint-Sulpice.

Thomas Kirken i London.

Crystalpaladset i London.

Et Bjergværk i Svejts.

En Smed, der trækker Tænder ud.

En spansk Qvinde,

              der gjæster en Reisende.

En Dame i Fængsel.

    Middelfart Avis

           den 31te Marts 1862.

Bekjendtgjørelse

Det bekjendtgjøres herved, at Generalpostdirecteuren, ifølge et Andragende herom fra Middelfart Havnecommission har anordnet, at en daglig Børtfart fra 1ste April skal oprettes.

 Mellem Middelfart og Snoghøi

Saaledes at en Baad afgaar fra Middelfart Kl. 9 Formiddag og Kl. 3 Eftm., og fra Snoghøi Kl. 10 Form. og Kl. 2 Eftm. Beta-lingen er bestemt til 1 Mark pro persona.

Paa Grund af denne Foran-staltning, seer Færgevæsenet sig nødsaget til for Fremtiden at gjøre sit Privilegium gjældende ligeoverfor de af Middelfarts Indvaanere, der rejse til og fra Snoghøi uden hertil at benytte deres egne Fartøi, at gjøre vedkommende Baadfører her-paa opmærksom.

Snoghøi og Middelfart

       den 31te Marts 1862.-

     S.Rigels - A.Mathiassen

             den 5te Mai 1862

.- Saavidt vides er der nogen Haab om, at den urimelige Pris for Overfarten mellem Middel-fart og Snoghøi, som D, Exe Generalpostdirecteuren og Færgevæsenet har bestemt i "Reglementet for Børtfarten mellem Middelfart og Snoghøi, af 28de Marts 1862", vil blive betydelig nedsat. Havnecom-missionen skal nemlig atter have taget Sagen i sin Haand og der forhandles nok i denne Tid saavel om en Prisnedsæt-telse som om, at Børtfarten bør udvides til 3 Gange daglig.

Middelfart Avis

      den 20de Juni 1862.

- Byens gamle Arrest-forvarer, der som tidligere meddelt, bilagdes med personlig Arrest paa Grund af nogle Beskyld-ninger, som et Par arresterede løsagtige Fru-entimmer havde fremsat mod ham, blev allerede et Par Dage efter sat i Frihed. Han er dog foreløbig afsat fra sin Bestilling.

                Middelfart Avis

                           den 13de Oktober 1862.

- Det vil sikkert være de fleste af vore Læsere bekjendt, at en Forbryder, Johan Mørk af Husby under Vedellsborg Birk i sin Tid foruroligede Eiendomsfreden, her i Egnen og ved sin stilhed gav Politimesteren saa vanskelige Opgaver, at det kun sjeldent lykkes at løse dem. Denne Forbryder har i disse Dage udstaaet sin Straffetid og vilde være vendt tilbage til sit Hjem, dersom ikke Huusby Sogn havde sørget for at blive ham qvit ved at udstyre ham med Reise- og Lommepenge til Amerika, saa vidt vides har enhver af Sognets Gaardmænd (med undtagelse af een, der maaske troede, at Fyren nok kom bort alligevel) betalt 4 Rd. og Huusmændene i Forhold. Forinden har man underhandlet med ham og Summen blev derefter fastsat saa rigeligt, at hans fordring om at have "Penge paa Lommen", naar han kom til Amerika, kunde opfyldes. Det er den tredie Forbryder, Huusby Sogn sender til Amerika, og denne Maade synes baade at være hensigtsmæssig og prisbillig, idet det utvivlsomt vilde have betalt sig daarligt at sky en stor Udgift een Gang for alle, for at have Udsigt til en langvarig Forsørgelse og saa endda leve i Usikkerhed for Liv og Eiendom. Johan Mørk (hans rette Navn er forresten Johan Henrik Behrendt Nielsen; "Mørk" er hans Øgenavn), er nemlig Tyv fra Barnsben. Allerede som Skoledreng begyndte han at stjæle, men fik desuagtet Tjeneste i et Par Aar efter sin Confirmation. Det varede dog ikke længe inden han aldeles hengav sig til sin Lidenskab; han blev ofte arresteret paa Mistanke, men snoede sig altid saa snildt og viste sig saa fiifig ligeoverfor den daværende Politimester i Vedellsborg Birk, at han slap fri. Omsider blev imidlertid Vedellsborg Birk ham for snevert, og for et Indbrudstyveri i Odense lykkes det at faa en Dom over ham, som lød paa 10 Aars Slaveri. I Slaveriet vidste han at gjøre sig saa yndet hos sine Foresatte, at man efterhaanden tilstod ham flere og flere Friheder, hvilket han omsider benyttede til at løbe bort. Det var saavidt vor Meddeler mindes i 1852 han undveg tilligemed en Svensker, som var dømt i Slaveriet for at have efterskrevet Rigabankens Papirspenge. I Forening med denne Svensker strejfede han om her i Egnen og var efter den almindelige Mening Gjerningsmand til Mordet i Hybæks Mølle. Uagtet han, da han blev paagreben, var iført den myrdede Mands Klæder, lykkes det dog ikke at faa ham dømt. Han dømtes kun for Undvigelse af Slaveriet og har siden den Tid været i Straffeanstalterne først i Kjøbenhavn, senest i Horsens; han er nu i en Alder af omtrent 40 Aar.

    Det er, som sagt, den tredie Forbryder Huusby Sogn sender til Amerika: I 1857 bortsendtes nemlig Jens Hansen (almindelig kaldet "Auditeuren") der var en næsten ligesaa farlig Person, som Mørk - i 1850 eller 51 en Jens Larsen eller Jørgensen, ogsaa kaldet "Store Jens" en Person fra Harendrup, der havde opholdt sig saalænge i Husby Sogn til han blev forsørgelsesberettiget. Reiseudstyret til disse var imidlertid betydelig ringere end til Mørk, der har faaet 325 Rd. udbetalt for at gjøre sig usynlig i Fyen.

Læs hvad aviserne skrev om krigsbegivenhederne i området 1864-65, lav link

 Middelfart Avis

   den 15de December 1871

- I Mandags for 200 Aar siden, nemlig den 11te Decbr. 1672, oprettedes Grevskabet Ved-ellsborg "Den første Greve var saa stor paa det, at han daglig lod sig blæse til og fra Bord af 12 Trompetere", siges det i en Notits i "Nyb.A."

Middelfart Venstreblad

           den 26 sept. 1901

(Annonce)

   Hos Købmand Th. Søren-sen, Nørre-Aaby er Plads ledig til November for en Pige, som vil malke 2 Køer og iøvrigt være behjælpelig med al forefaldne Husgerning, der holdes Barnepige

        Middelfart Avis

             den 28de December 1881.

          Bekjendtgjørelse

    At vor kjære Moder og Svigermoder, Enke efter afdøde Lars Mathiasen, er afgaaet ved Døden, meddeles Slægt og Venner.

Mosegaard Mark, den 22de December 1881

   Juliane Marie Hansen, født Larsen.

            Rasmus Hansen.

 Begravelsen er bestemt til den 29de ds.

(alle ved nok hvem Lars Mathiasen’s enke er)

Middelfart Venstreblad

         den 11. Juli 1898

Ingen maa dø ufotograferet Husk paa, at den Dag kan komme snart, hvor De ligger med Næsen i Vejret, saa er det for sent at lade sig fotografere. For det første faar De ingen Fornøjelse selv af Fotografierne og Deres Familie endnu mindre, da De paa et saadant Fotografi sikkert vil se forfærdelig skrækindjagende ud; derfor, endnu medens De er ung og smuk, og der er Mennesker, som interesser sig for Dem, lad Dem da fotografere hos

  Fotograf H.J.Hansen,

         Forstaden, Bogense.

  Middelfart Dagblad

    den 18de December 1896.

Odense Borgeres Forsyn. 10 Jordemødre ernære sig ifølge "Fyns Venstreblad" ær-lig og redelig med at hjælpe de unge Odenseborgere ind i Verden, og 23 Læger ernære sig glimrende ved at hjælpe dem ud igen. 12 Præster vaage over deres Sjæle, 8 Tandlæger tilse deres Tæn-der, 30 Sagfører sørger for, at deres Pengepunge ikke skulle blive for tunge, og 62 Politi-betjente sørge for, at de ikke promenere paa Gaden med deres "Bjørne".

   Middelfart Avis

       den 9de Oktober 1882.

Dømt til Døden.

En svensk Pige, 19 Aar gammel, er ved Kjøbenhavns Amts søndre Birks Extraret dømt til Døden som overbevist om at have kvalt sit 14 Dage gamle Barn. Arrestantinden var bleven besvangret paa en Gaard ved Lybæk og derefter forladt af sin Kjæreste, en sammesteds tjenende svensk Karl. Da hun forøvede sin sørgelige Gjerning, tjente hun, ifølge "Sorø Amtst", paa en Herregaard ved Præstø.

       Middelfart Avis

                            den 6te Januar 1865.

(Annonce)

     Onsdagen den 11te Januar og følgende Dage lader Ingenieurkommandoen ved offentlig Auktion mod kontant Betaling bortsælge nogle Træma-terialer, der deels ere oplagte ved Kauslunde Skuret (i folkemunde kaldet "Kanonskuret) og deels henligger ved Baaringvig og paa Fænø. Ved sam-me Lejlighed bortsælges de i Befæstningsan-læggene ved Lillebelt tilbageværende Krudtma-gasiner og enkelte Barakker (deriblandt Barakker ved Vedellsborg), de fra den afbrudte Bro ved Baaringvig resterende Pæle samt Broerne ved Fænøsund.

    Auktionen tager sin Begyndelse ved Baaringvig Onsdagen den 11te dennes, Kl.9½ Formiddag, og fortsættes de følgende Dage.

   Middelfart, den 4de Januar 1865.

                 Asmussen        Ingeniørkapitain

       Middelfart Avis

                            den 13de Januar 1865

- I de sidste 3 Dage har Ingeniørkorpset ved offentlig Auktion bortsolgt alle Broer, Barakker og Rester af Tømmer og Brædder, som fandtes langs vore Kyster fra Baaringvig til Fønsskov, samt endelig de i Batterierne værende Krudtmagasiner. Det Hele er bleven meget godt betalt. Den store Udskibningsbro ved Baaringvig (eller rettere kun Pælene, thi alle Strækbjælker og Beklædning var borttaget) kjøbtes af Kjøbmand R.Thidemann her i Byen for 445 Rd.; den største Barak sammesteds solgtes til Væver P.Rasmussen i Gremmerløkke for 66 Rd., en mindre do. til Købmand R.Thidemann for 48 Rd., og en lille Staldbarak til Slagter Lars Pedersen, Blanke Mark, for 38 Rd. De øvrige Barakker langs Kysten betaltes med mellem 25 og 40 Rd. Stykket. - De to Broer ved Fænøsund kjøbtes af Tømrer N.Jørgensen heri Byen for 60 Rd. Stykket.

       Middelfart Avis

                den 31de Marts 1865.

- Af de i Odense og Middelfart i de sidste Dage solgte 360 Militærheste kan man regne, at noget over Halvdelen ere gaaede sydpaa, thi i Ugen fra 24de til 31te ere 173 saadanne Heste førte over Beltet fra Middelfart til Snoghøi, medens omtr. 50 ere førte over ved Strib, fordi der paa Grund af Drivis ikke var Leilighed til strax at føre dem over her.   

            Middelfart Avis

                      den 26de Mai 1865.

Krigsskadeerstatningsfordringerne for Veile Amt stiller sig, efter de foreløbige Opgjørelser, ifølge "Frederits Avis". saaledes:

Hatting Herred.........             205,918 Rd 64½sk.

Bjerre¸ ................                      164,884   -   65 -

Nørvang Tørrild Herr.          336,992     - 46 -

Elbo, Brusk og Holmanns 

                     Herreder............ 566,532   -  75½ -

Jerslev Brusk Herr.  .........   152,819   -  23½ -

Veile By.................                 193,925    -   1½ -

Frederits By (!).........              512,357   -   30 -

Kolding..................                  332,717    -   65 -

Amtet....................                       31,128    -  61 -

                                i alt 2.497,205   Rd. 48 sk.

De urimelig høie Fordringer, som Frederits stiller for sin Krigsskade, ville naturligvis ikke kunne fyldestgjøres, idet en Undersøgelse sandsynlig vil medføre en betydelig Nedsættelse. Blandt de urimelige Fordringer for Krigsskade have vi hørt nævne: 24sk. i Tærepenge for enhver af Byens Indbyggere for hver Dag de vare borte fra deres Hjem! - Paa den Maade kunde Indbyggerne i Middelfart, som ogsaa maatte rømme deres Hjem, føre deres Fædreland en kjøn Skilling i Regning; men det har naturligvis Ingen tænkt paa. Frederits bør have Patent paa Opfindelsen samtidig med at Fordringen stryges.

Høisteret har i Mandags idømt Maren Madsen 5 Aars Forbedringshusarbeide for formentlig at have ombragt sit Foster eller i al Fald for at have undladt at drage fornøden Omhu for sit Barn efter dets Fødsel. Ved Vedellsborg Birks Extrarets-dom af 24de Marts d.A. var hun idømt Dødsstraf.

      Middelfart Avis

              den 5te December 1866.

       Bekjendtgjørelse

   Fredagen den 7de December førstkommende, Formiddag Kl. 10, bliver ved Baaringvig i Veilby Sogn ved offentlig Auktion bortsolgt Skroget af det sammesteds stran-ede Jagtskib " Ane Kathrine" , 8 ¾ Kommercelæster drægtig, samt endel Inventarium, saasom et Anker med Kjætting, Mast, Vanter, Tougværk m.v., -

       hvilket herved bekjendtgjøres.

  Vends Herreds Contoir, den 3. Decbr. 1866  -      Arnesen.

   Fredagen den 7de December førstkommende, Middag Kl. 12, bliver fra Kjøbmand H.S.Hansens Pakhus i Byens Søndergade ved offentlig Auktion bortsolgt c. 200 Tdr. havareret Raps fra det ved Baaringvig strandede Skib;

         hvilket herved bekjendtgjøres.Middelfart Byfogedkontor,     den 4de December 1866

                                                           Arnesen

               Middelfart Avis

                         den 10de September 1866.

Festen for Sønderjyderne

(fyldigt uddrag)

-  Indbyggerne i Middelfart og Omegn har fra i Lørdags, da Dampskibene "Vigilant" og "Vidar" bragte hertil omtr. 1000 Mænd og Kvinder fra Flensborg, Sundeved og Als, tilbragt to uforglemmmelige lykkelige Dage. Vi tro at turde sige, at vore Gjæster fandt, hvad de søgte: trofaste Venner med aabne Hjerter for deres aandelige Nød! Alle kappedes om at berede dem en festlig og værdig Modtagelse, og vi tvivle om, at det ret ofte før er sket, at der efter smaa Forhold i saa kort Tid er udrettet saa Meget. Enhver var beskjæftiget paa sin Vis med at binde Krandse og Guirlander, hænge Flag op, osv. I Skoven kappedes flinke Hænder om at reise de uhyre Rækker af Borde og Bænke for 3-4000 Mennesker. Veiret begunstigede ikke Arbeidet, thi hele Torsdag og Fredag samt Lørdag Formiddag regnede det heftigt. Men Lørdag Middag lysnede det ! Fra det Øieblik vore Gjæster satte Foden paa deres Moderlands Jordbund blev Veiret fortræffeligt, og man maa sande Sønderjydernes her ofte gjentagne Ord:" Vorherre er dansksindet !"

    Byens Hovedgade straalede med Flag, Krandse og Guirlander, ved Toldboden var reist en stor Æresport med Flag, Byens Vaaben og Ordet "Velkommen", og Dampskibsbroen var besat med løvomvundne Master med Danebroge. For den sydlige Ende af Knurregade havde Beboerne selv reist en smuk Æresport med Indskriften "Velkommen".

    Kl. 12 samledes efterhaanden Haandværkersangfor-eningen, Vaabenbrødrene, Marsvinsjægerlauget og Skytteforeningen med deres Faner samt et stort Musik-korps paa Dampskibsbroen, og en halv time efter gled de to Dampskibe, hilsende med Kanonskud og Hur-raraab, ind til Broen. Efterat Sangforeningen havde afsunget følgende Sang: Velkommen er det lille Ord, ... fremtraadte Justits, By-og Herredsfoged Arnesen og bød Gjæsterne Velkommen .........

    Da det rungende Hurra var forstummet, bragte en Sønderjyde en hjertelig Tak for den venlige Modtagelse og Hilsener fra alle dem i hans Hjem, som gjerne vilde havde været med til Fyen. Han sluttede med et Leve for "vore fyenske Brødre og Søstre"! - Under Landstignin-gen uddeltes til enhver af Gjæsterne en af Byens Damer sirlig slynget Danebrogssløjfe, der var paahæftet et af Fotograf Sick udført Billede af Kong Christian den Niende. Efter man i Tog og med Musik var ankommen til Torvet foretoges Fordelingen af Gjæsterne, dels til Byen og Omegnen, dels til Odense (hvorfor et Extratog afgik Kl. 4 Eftm.). Resten af Dagen tilbragtes hos Værterne og ved Udflugter til Omegnen, især til Hindsgavls Skov, hvor 6te Inf.-Brigades Musikkorps under Ledelse af Hr. Collard udførte en fortræffelig Musik fra Kl. 3-4 indtil omtr. Kl. 7, da man efter et for Hofjægermester Fønss og Familie udbragt Leve (hvilket Hr. Fønss besvarede med et Leve for Slesvigerne) drog man tilbage til Byen.

    Igaar Formiddags Kl. 10 afholdtes Gudstjeneste for Sønderjyderne i Middelfart Kirke, Pastor Prip, tidligere Præst i Slesvig, holdt en gribende, beaandet Tale som gjorde et dybt Indtryk paa Tilhørerne, der jo nu fordetmeste ere tvungne til enten ingen Præst at søge, eller en, som ikke kan Dansk. Efter Gudstjenesten foretoges med "Lillebelt" en Udflugt til Frederits, hvor Sønderjyderne modtoges med en Sang af Sangforeningen.....

    Kl. Omtr. 3 satte det uhyre Tog sig i Bevægelse til Festpladsen i Skoven, hvor Lieutenant Madsen bød Gjæsterne Velkommen og udbragte et af rungende Hurraer ledsaget Leve for dem. .....(et langt referat JR)

    Man gik derpaa til det største Fællesmaaltid, der vist nogensinde er holdt i Hindsgavls Skov. De uhyre lange Borde udgik i Straaler i en stor Kreds fra en lille flagsmykket Forhøjning, bestemt for dem, der ønskede at tale under Maaltidet. (et langt referat af div. talere JR)

    Festen i Skoven sluttedes med et særdeles smukt Fyrværkeri. Fra Fyrværkeripladsen drog man i Tog og med Musik til Byen, der for en stor Del var illumineret, og her sluttedes Dagen med Dands paa "Odin"s store Sal......

    Mange af Deltagerne i Skovfesten, som havde gjort sikker Regning paa et Extratog, idetmindste til Aarup, blev desværre skuffede og maatte derfor tilbringe Natten i Byen. Allerede imorges Kl. 6 lød Musikken gjennem Gaderne for at samle Gjæsterne, som skulde med "Vidar", og omtr. Kl. 7 afseilede under gjensidige Hurraer fra mange af disse, som tilfældig vare tilstede her i Byen. Dampskibet "Vigilants" Rheder, Konsul Vird i Flensborg, viste i Modsætning til "Vidar" det Hensyn til de mange Lystreisende, at lade Skibet gjøre Ophold her indtil Forniddagstoget var ankommen, en Opmærksom-hed, der under de givne Forhold fortjener Paaskjøn-nelse. - Kl. 10 drog Sangforeningen, Vaabenbrødrene og Skydeforeningen med Musik til Banegaarden for at modtage de mange Gjæster fra Odense og en Del af Omegnen, som ligger nær Jernveien. Efter Togets Ankomst drog man derpaa til Havnen, hvor der var samlet en uhyre Mængde Mennesker.

    Afskeden var gribende høitidelig; man kunde ikke blive færdig med at vexle Haandtryk og Hilsener under hvilke Taare perlede i mangt et Øie ...

    Rungende Hurraer gjenlød, da skibet kastedes los og langsomt gled ud i Beltet, fulgt af Dampbaaden "Lille Belt", der havde Sangforeningen, Musikkorpset, Ho-vedkomitteen og mange Damer og Herrer ombord. Afskedshilsener Taler, Sange og Hurraraab afløste hverandre underveis til Fænøsund, medens de to Dampere seilede ganske tæt ved Siden af hinanden. ...

    - De dejlige Dage ere nu endte, men Mindet er blevet tilbage; det vil aldrig udslettes !

    Da der igaar var indløbet følgende Meddelelse fra Sønderborg:

    "Der er udgaaet en meget streng Ordre til Told-opsynet angaaende Dampskibenes og de Reisendes Visitation ved Tilbagekomsten. Det Danebrogsflag, som var synlig ved Afreisen, tør ikke tilbagebringes", glæder det dobbelt at kunne meddele følgende Telegram:

    Sønderborg, 10de Septbr., Aften Kl. 740 M.: "Vigliant" ankommen. Alt vel. Hilsen og Tak fra Alle til Alle.

               den 26de September 1866.

    Vi skylde at bringe vore Læsere et Uddrag af de mange Breve, der fra Flensborg, Sundeved og Als ere indløbne til Offentliggjørelse gjennem "Middelfart Avis". Da Brevsendelsen fra Sønderjylland ikke er sikker, navnlig naar de ere rettede til et dansk Blad, saa har Afsenderne valgt Omveie, der i ikke ringe Grad forsinke Brevene: ...

    En Dame i Flensborg udtaler ligeledes paa Tydsk, "vor inderlige Tak til Alle, som beredte os danske Slesvigere den hjertelige Modtagelse i det skjønne Middelfart. Modtagelsen her i Flensborg stod i en skjærende Modsætning til den i Middelfart; thi her flokkedes raa Politibetjente og Gensdarmer om os, da vi stege iland. Hvilken Rædsel at have alt det tydske Uvæsen for Øine, naar man lige kommer fra fine gode, brave Landsmænd, der med modig Udholdenhed har ofret Liv og Blod for os ! Maatte vi snart opleve den Dag, da vi her atter kunde se vore egne brave trofaste Soldater; - det vil blive den skjønneste Dag i vort Liv ! .... En raa Politibetjent berøvede saavel min Søster som mig vore Danebrogssløjfe med vor Konges Billede ! Send os to andre, dersom de kunne faaes. - Bed alle de kjære Fynboere modtage hjertelig Tak og Hilsen fra

                              Einer Südjüdländerinn".

    Underskriften have vi ikke dristet os til at oversætte; den vilde, synes os, tabe derved.

Middelfart Avis

                      den 23de Marts 1867.

   I Aar vil Ane Marie Hansdatter have gaaet Post mellem Baaring og Middelfart i 25 Aar. For at friste et tarvelig Udkomme gaaer hun endnu Veien 2 Gange ugentlig, og med en Ufortrødenhed, som det forekommer os kunde fortjene en opmuntrende Paaskjøn-nelse. Det er ikke et Hverdagsjubilæum, der kræver Taffeluhr eller overdaadigt Sølvtøi; vi bede kun dem, der have Lyst til at give den gamle trængende kone en lille Opmuntring, om at yde en ganske lille Skjærv, som vi tilbyde os at samle og anvende paa bedste Maade til hendes Fordel.

     Hun er født i Vedellshave (hvor hendes Fader var Gaardmand) den 10de Oktober 1795; kun ? aar gl. mistede hun sin Moder og kom i sit 8de-10de Aar ud blandt Fremmede. Fra 1827 var hun i 32 Aar gift med nu afdøde Skomager Thornberg i Baaring.

       Efter løselig Beregning har hun i de 25 Aar tilbagelagt Veien mellem Baaring - Blanke og Middelfart saa ofte, at det udgjør omtr. 10.000 Mile eller Jorden omtr. 2 Gange rundt.

                 Middelfart Avis

                             den 6te Februar 1867.

- Generalpostdirektionen har i disse Dage tilladt at der oprettes en daglig Diligencebefordring mellem Middelfart Banegaard og Veile, der tager sin Begyndelse paa Søndag - Der vil herved blive afhjulpet et Savn, idet Posten fra Frederits nordefter ikke staaer i Forbindelse med Hurtigtoget fra Kjøbenhavn, hvilket hidtil bevirkede, at de Reisende, for at naa Veile, paa ordentlig vis maatte følge Jernveien til Kolding og saa tage derfra med Posten. Saalænge Jernveien mellem Frederits og Veile ikke er færdig, vil Reisen over Snoghøi saaledes være tidsbesparende og sandsynlig ogsaa billigere. Generalpostdirektionen har paalagt Vedkommende at medtage Brevposten til Veile.

                              Bekjendtgjørelse

Med Generalpostdirektionens Tilladelse vil der fra Søndag den 10 Februar blive oprettet en Dagvognsbefordring

            mellem Middelfart Banegard og Veile

   Dagvognen afgaar fra Snoghøi efter Hurtigtogets Ankomst hver Eftermiddag omtr. Kl. 2½, og fra Veile hver Formiddag Kl. 10, saaledes at Reisende kunne komme tidlig nok for at afgaa med Hurtigtoget fra Middelfart. Befordringen sker ved Diligence. 30 Pd. Reisegods fri.

Veile og Snoghøi , den 4de Februar 1867.

H.Christensen C.Kyster.    

             Middelfart Avis

                       den 4de April 1867.

 - Udbyttet af Marsvinsjagten her ved Byen, der i de sidste forløbne 10 Aar har været bortforpagtet til d’Hrr. Kjøbmand J.K.Behrendt, Brændevinshandler N.Rammeskov og Kjøbmand R.Thidemann heri Byen samt Gaardfæster H.Hansens Enke paa Fønsskov for 1 Rd. 9 Sk. pr. Lpd. Flæsk, er fra 12te Novbr. i Aar bortforpagtet i 10 Aar til de tre Førstnævnte samt Kjøbmand P.Christensen for 1 Rd. 3 Sk. pr. Lpd. - Udbyttet har i 1866-67 været mellem 14 -1500 Svin, hvilket er mere end et Middelaar; Gjennemsnitsprisen for et Svin anslaaes til 2 Rd. I de sidste Aar drives der ogsaa Marsvinsjagt i Koldingfjord, hvor 18 Fiskere, som bo ved Kysten, have forenet sig derom; de ligge med deres Baade ved Fænøkalv og Gallsklint og drive derfra Svinene ind i Koldingfjord, omtrent til Børupsand, derpaa i modsat Retning indtil Kysten under Skjærbæk hvor Svinene kunne tages paa Land og dræbes. Udbyttet har i aar været omtrent 300 Svin, der ere solgte til Afsmeltning her.

   Middelfart Avis

     den 6te Juni 1867.

- Det var en smuk og opløftende Fest, som feirede her i Onsdags ved Afsløringen af de Mindestøtter, der ved frivillige Sammenskud ere blevne reiste over de i Danmarks ti sidste Krige faldne og døde Soldater, som hvile her paa Middelfart Kirkegaarde ........

(den østre)

Paa Støttens nedre Forside er anbragt følgende Indskrift:

       Til Minde

over de mange Land- og Søkrigere,

som Aarene 1848-49-50

hengave Livet for Fædrelandet

og fandt Hvile paa dette Sted

-------

I Guds Haand staaer vort Fædreland !

I vore Hjerter Eders Minde

paa Bagsiden:

Taknemmelige

danske Mænd og Kvinder

reiste dette Minde 1866.

(paa den Vestre)

Mindestøtten er anbragt i den nordlige Udkant af Kirkegaardens beplantede Runddel, tæt ved Soldaternes Grave, og bærer paa den Side, som vender ud mod Beltet, følgende Indskrift:

I Danmarks Smertens Aar

1864

nedlagtes her

15 af dets trofaste Sønner

         Vort Haab er til Herren.

(ovenstaende er el lille uddrag af to meget lange referater d.d. og den 7de juni)

              Middelfart Avis

                                den 19 Juni 1867.

- Som et Bevis paa Omfanget af en af vore større Handels Virksomheder, kunne vi meddele, at det dristige Firma P.A.Jerichau & Christensen heri Byen, fra Amerika har forskrevet en hel Ladning bedste Petrolium (Jordolie). Alene Tolden af en saadan Ladning beløber sig til henved 10.000 Rd.

Middelfart Avis

den 28de Juni 1867.

(Annonce)

Gulvmaatter, Musefælder, Klemmer, Pidske, Værk og Cigarer

anbefales til billige Priser paa Arbeidsanstalten i Middelfart

Middelfart Avis

den 24de Juli 1867.

Bekjendtgjørelse

Til forestaaende Høst kan faaes udlejet paa Dagsarbeide nogle dertil godt skikkede Fruentimmer paa Arbeidsanstalten i Middelfart, naar man desangaaende henvender sig til Opsynsmanden. Claus Hansen

             Middelfart Avis

               den 14de August 1867.

 -  Vi tillade os at gjøre opmærksom paa en uheldig Omstændighed ved den offentlige Tidsregning heri Byen, for om muligt derved at faa den fjernet. Det er at Byens Kirkeuhr, stadig viser en anden Tid, 5-8 Minutter tidligere, end Kjøbenhavn Tid, som jo nu benyttes f.Ex. ved Jernveitogene og Posternes Afgang og Ankomst. Vil det ikke være rigtigt, at stille Kirkeuhret efter den samme Tidsregning.

                Middelfart Avis

                      den 27de Oktober 1867.

 -  Angaaende den her hjemmehørende Kinafarer, Tremasteren "Alexandra"s Skibsbrud, hedder det i kjøbenhavnske Blade, at Skibet under en Orkan den 8de og 9de September blev dreven paa Stranden ved Hong-Kong, men at den forhaabenlig vilde komme flot igjen uden betydelig Skade - Denne Beretning stemmer ikke med Indholdet af et fra Føreren til det herværende Rhederi indløbet Brev, thi efter dette er Skaden meget betydelig "Alexandra" er nemlig ikke selv kommen i Drift, men et andet stort Skib er tørnet imod det og har ført det med sig ind mod Land og ind over en til en Bro anbragt Stensætning, der var overskyllet af Havet. Paa denne Stensætning blev det andet Skib staaende, hvor det tildels huggedes i stykker, "Alexandra", der var ladet med Ris ligger indenfor Stensætningen med knust Boug og vil ikke kunne bringes flot uden at det strandede Skib ryddes bort og endel af Stensætningen borttages

                 Middelfart Avis

                        den 14de November 1867.

 - Ifølge et fra Føreren af den her hjemmehørende Tremaster "Alexandra", Kapt. Tschering, indløbet Brev at Skibet, som i Orkanen den 11te September strandede i Hongkong Havn, atter er bragt flot og er under Istandsættelse.

               Middelfart Avis

                         d. 1ste Januar 1868.

- Tremasteren "Alexandra", Tchering, heraf Byen, der under en Orkan i September Maaned led Søskade i Hongkong Havn, maa atter være istand, thi ifølge Melding til Søforsikringen er Skibet den 9de November udklareret fra Hongkong til Ningpo.

Middelfart Avis

d. 1ste Januar 1868.

(Annonce)

Fra   P.Sallings

Tobaksfabrik i Middelfart

anbefales:

Gamle lagrede Cigarer fra 5 Rd. 2 Mk.

 til 40 Rd. pr. 1000 Stk.

Hollandsk Rulletobak til 28 Sk. og

2 Mk. pr. Pund

Skipper og Mellemskraa til sædvanlige Priser

Røgtobakker fra 18 Sk.

til 4 Mk. pr. Pund.

                Middelfart Avis

                            den 11te Marts 1869

Uddrag af Byraadets Forhandlings-protokol i Mødet den 6te Marts:

   4) De indkomne Tilbud om Levering af en ny Slange til Sprøjten Nr. 2 bleve aabnede. Det af Garver H.S.Greve gjorte Tilbud hvorefter han vil levere en Slange for 70 Rd., antoges. Betalingen erlægges ikke forinden Sprøjten i Løbet af ½ Aar nogle Gange er prøvet og Slangen befunden tilfredsstillende, P,Christensen og Jantzen paatoge sig i Forening med Brandkapitainen at føre Tilsyn ved Valget af Læderet m.m.

           Middelfart Avis

                  den 6te og 9de November

                   og 1ste December 1882.

 -  Ved sent Lørdag Aften optaget Forhør er det lykkes Forhørsdommeren, By- og Herredsfoged Holm at faa den tidligere mangeaarige Tugthusfange, Røgter Hans Peter Sørensen til at kjende sig skyldig i Mordet paa Kfr. Vamberg i Bubbel, Mordet er begaaet Mandag Aften den 23de Oktober, men Liget fandtes først næste Dag. Det var, saavidt vides, ikke strax ganske klart om her forelaa en Forbrydelse, Døden kunde tænkes at være indtraadt ved et Fald paa Gulvet, og da der ikke savnedes Noget af den enligboende Kvindes Eiendele, var der Grund til at staa noget tvivlende. Imidlertid skred Øvrigheden strax ind, og da Røgteren paa en nærliggende Herregaard samme Dag havde forladt sin Plads, blev han med stor Iver eftersporet og han blev, som tidligere meddelt, samme Aften anholdt paa et Værtshus i Frederits af Politiassistent Bosse herfra Byen. Den Paagjældende, der tidligere har været gjentagne Gange straffet med Tugthus (i alt 16 Aar), har under Forhørerne vist, at var meget forfaren i Retspleien. Det glæder os, at Gjerningsmanden nu er ufunden, saa meget mere, som det aabenbart er en forhærdet, raa Forbryder, der - om han var sluppen fra denne Misgjerning S utvivlsomt vilde have været istand til ny.  -  Efter Hans Peter Sørensens Forklaring i alle enkeltheder der dog er Grund til at betvivle, har han om Aftenen Kl. rigelig 10 den 23de f.M. i utugtlig Øiemed begivet sig ind i Jomfru Vambergs Hus, som han fandt aabent og hende selv staaende paaklædt paa Gulvet i sin Stue. Paa en til hende henvendt Ytring, om de ikke skulde være Kjærster eller Lignende, svarede hun barsk, at skulde pakke sig og skrubbede til ham, hvorefter han stødte til hende, saa at hun faldt omkuld og stødte Hovedet mod Dørvrideren eller Dragkistens skarpe Kant. Derpaa har han med sin Stok, en svær Egekjæp med jernbeslaaet Dupsko, bibragt hende Slag i Hovedet, men han paastaar, at hun ikke var død, da han strax efter forlod Huset og gik hjem til Bubbelgaard, og at han ikke ansaa hendes Tilstand for livsfarlig. Han havde svirret hele Eftermiddagen og var under Udøvelsen af Gjerningen i en ikke ringe Grad beruset. Der ingen Grund til at antage, at der er gjort Forsøg paa Voldtægt. S Der har fra Begyndelsen ikke været Grund til at antage, at Jomfru Vambergs Død skyldtes et Mord, det er: overlagt Drab, men at der kun forelaa et simpelt Drab, og Rigtigheden heraf maa nu anses godtgjort.

                        den 9de November 1882.

 -  Arrestanten, Drabsmanden, Røgter Hans Peter Sørensen med Tilnavnet "Pranger", har nu for Herredsfoged Holm tilstaaet, at Jfr. Vamberg ikke har stødt sig paa Dragkisten eller Dørvrideren, men at han har bibragt hende alle Slag for at forhindre, at hun skulde anklage ham. - Hans Peter Sørensen er født paa Baaring Mark den 19de September 1833 af Faderen, Husmand Søren Andersen og Hustru Maren Hansdatter, konfirmeret i Asperup Kirke den 16de April 1848. I den hans Skudsmaalsbog af Pastor Melbye givne Paategning udtales, at hans første Barndomsaar har manglet tilbørligt Tilsyn og hans Skolegang var meget forsømt, men da han har ret gode Evner, naaede han at blive konfirmeret med Vidnesbyrdene "ret gode Kundskaber og god Opførsel", Forøvrigt udtales, at han af Naturen har et stivt Sind. Efter sidste Gang at være straffet har han i flere Aar boet i Vestjylland, hvor han blev givt med en Pige med to Børn, men hele Familien blev for et Par Aar siden hjemsendt til Forsørgelseskommunen Asperup Sogn og indlagt paa Fattiganstalten "Fælleshaab", hvor Konen ikke længe efter døde og hvor det yngste Barn endnu er. Ifjor Foraar kom han selv ud af Anstalten, og efter en kort Tjenestetid paa Kjærsgaard kom han som Røgter i Fedestalden til Bubbelgaard, hvor han siden paa et kort Afbrydelse nær har tjent for Dagløn.

                       den 1ste December 1882.

 -  Underretten har ved sin Onsdag Eftermiddag afsagte Dom kjendt Røgter Hans Peter Sørensen skyldig i Drabet paa Jfr. Vamberg i Bubbel, idet Retten efter de fremkomne Oplysninger har fundet, at hans Paastand om, at Tilstaaelsen er bleven ham aftvungen, er fuldstændig ugrundet. Dommen lyder paa Tugthusarbeide paa Livstid. - Efter Forlydende vil Forbryderen forlange denne Dom indanket til Overretten.

Middelfart Avis

                          den 27de Mai 1873.

- I Stormen i Fredags Eftermiddag - Kl. mellem 3 og 4 - kuldseilede en Baad fra Baaring Mark i Baaringvig under Stutterigaardens Skov. Først Kl. henimod 7 opdagedes Ulykken fra Nyskovstedet, og dets Eier Peder Hansen tilligemed Husmand og Væver Lars Knudsen af Billeshave Skov, der Begge ere lidt søvante, gik ud i en lille Jolle og naaede den forulykkede Baad omtrent midtveis mellem Kosmose-Skoven og den jydske Kyst. I Baaden, der var fyldt med Vand, laa paa Bunden en død Mand; i Baadens Agterende sad en Mand, som endnu var i live, men høist forkommen; han bragtes til Nyskovstedet, hvor der snarrest muligt hentedes Læge til ham. Han er senere kommen sig saa vidt, at han kunde forklare, at han er Husmand Rasmus Andersen af Baaring Mark og at den døde var Ungkarl og Søn af Husmand Ole Fed? sammesteds. De vare seilede for fulde Seil men mærkede Vindstødene saa betids, at de fik Seilene løst, men Baaden kæntrede desuagtet. Efter at Ulykken var sket, forsøgte de først at svømme til Land, men de maatte søge tilbage til Baaden igjen - Baaden, hvori den Døde forblev, eftersøgtes forgjæves om Aftenen. - De to flinke Redningsmænd Peder Hansen og Lars Knudsen fortjene Paaskjønnelse fordi de med Fare for deres eget Liv begave sig ud i den lille skrøbelige Baad for at reddeMenneskeliv

                   Middelfart Avis

                                                            den 27de Mai 1873.

- I Stormen i Fredags Eftermiddag - Kl. mellem 3 og 4 - kuldseilede en Baad fra Baaring Mark i Baaringvig under Stutterigaardens Skov. Først Kl. henimod 7 opdagedes Ulykken fra Nyskovstedet, og dets Eier Peder Hansen tilligemed Husmand og Væver Lars Knudsen af Billeshave Skov, der Begge ere lidt søvante, gik ud i en lille Jolle og naaede den forulykkede Baad omtrent midtveis mellem Kosmose-Skoven og den jydske Kyst. I Baaden, der var fyldt med Vand, laa paa Bunden en død Mand; i Baadens Agterende sad en Mand, som endnu var i live, men høist forkommen; han bragtes til Nyskovstedet, hvor der snarrest muligt hentedes Læge til ham. Han er senere kommen sig saa vidt, at han kunde forklare, at han er Husmand Rasmus Andersen af Baaring Mark og at den døde var Ungkarl og Søn af Husmand Ole Fed? sammesteds. De vare seilede for fulde Seil men mærkede Vindstødene saa betids, at de fik Seilene løst, men Baaden kæntrede desuagtet. Efter at Ulykken var sket, forsøgte de først at svømme til Land, men de maatte søge tilbage til Baaden igjen - Baaden, hvori den Døde forblev, eftersøgtes forgjæves om Aftenen. - De to flinke Redningsmænd Peder Hansen og Lars Knudsen fortjene Paaskjønnelse fordi de med Fare for deres eget Liv begave sig ud i den lille skrøbelige Baad for at redde Menneskeliv

      Middelfart Dagblad

          den 1de Marts 1887.

      Bekjendtgjørelse

       Avktion over en Jagthund.

    Fredagen den 1ste April d.A.,

                       Formiddag Kl. 11,

 bortsælges ved offentlig Avktion paa Middelfart Raadhus og mod kontant Betaling en for resterende Statsskatter af Asperup-Roerslev Sognekommune hos sammes Formand udlagt Hønsehund vuderet til 20 Kr.

Vends Herredskontor,

                     den 26de Marts 1887.

                                                     J.Holm.

                 Middelfart Dagblad

                                       den 1ste April 1887.

   Atter Panteavktion. I Formiddags Kl. 11 holdtes Avktion paa Raadhuset her i Byen over en Jagthund. Der skete intet Bud, og Hunden bliver nu ført tilbage til Ejeren, Formanden for Asperup-Roerslev Sogneraad. De nærmere Omstændig-heder ved denne Panteavktion ere følgende.

    Asperup- Roerslev Kommunes Sogneraad har nægtet at betale Statsskatter af de Kommunen tilhørende Ejendomme, og som Følge heraf foretog Sognefogeden Udpantning hos Sogneraads-formanden, først for Asperup Sogns Vedkom-mende. Sogneraadsformanden var ikke hjemme, og der blev gjort Udlæg i en Jagtbøsse. Nogen Tid derefter skete Udpantning for Roerslev Sogns Vedkommende, og Sogneraadsformanden sagde da, at naar Sognefogeden første Gang havde skrevet Jagtgeværet, saa var det denne Gang bedst, at han skrev Jagthunden, og dette gik han ind paa. Imidlertid blev Beløbet for Asperup Kommune betalt, og Jagtbøssen forblev hos Ejeren, hvorimod han ikke vilde betale Beløbet for Roerslev Kommune, og Jagthunden blev stillet til Auktion, hvor der som sagt intet Bud skete paa den. Det er en gammel bidsk Hund, saa det var ikke saa underligt, at der ingen lysthavende meldte sig; da den skulde afhentes, bed den saaledes Karlen i Gaarden, og der maatte anskaffes en Mundkurv, men det hjalp heller ikke stort, den smøgede den af sig, og for at faa den transporteret her til Byen maatte den sættes ind i et Svinebur, hvor den blev henstaa-ende til Auktionsdagen, men naturligvis fik den sin Forplejning i Mellemtiden. - Skatten beløb sig til 3 Kr. og 50 Øre, og Auktionsomkostningerne havde tilsammen medført en Udgift af 33-34 Kr., altsaa et ret betegnende Bevis for, hvad den Fornøjelse koster at være Skat-tenægter. Denne Skattenægtelse tager sig i det hele taget noget underlig ud, naar man veed, at Sognet har flere Hundrede Skatteydere, hvoraf kun de 22 havde nægtet at betale; en Privatmand kan jo gjøre, som han finder rigtigt, men at et Sogneraad nægter at betale Skat af Kommunens Ejendomme, naar som i dette Tilfælde kun et saa forsvindende Antal af Beboerne ere Skatte-nægtere, det forekommer mildest talt forunderligt og uforsvarlig handlet. - Saafremt Beløbet for Skatten ikke bliver betalt ved Hundens Tilbage-levering, vil der blive foretaget Udpantning i en mere værdi-fuld Gjenstand.        

Fælles bådeje.

        Vi undertegnede Proprietær Niels Kaas, til Stribgaarden,  Bagermester H.B.Hansen, Strib, Slagtermester H.Olesen, Strib og Murermester M.Chr. Nielsen, Strib, tilstår herved for kontant modtaget Lån, at være bleven skyldig til a/s Diskonto Instituttet i Middelfart den Kapital 8000 kr. En for alle og alle for en .... pantsætter vi herved med 1ste Prioritet, den os i forening tilhørende, i Fredericia hjemmehørende Motorbåd "Maagen", drægtig 22,78 Bruttoregisterton, med Maskine og Tilbehør af alle Slags, såsom Anker, Aare, Kompas, lanterne og alt andet stående og løbende Redskaber, samt det pantsattes Forsikringssummer i tilfælde af Haveri ....

                                                           p.t. Middelfart den 22 april 1914.

Middelfart  Social-Demokrat

                 den 25 Marts 1915

  Hvor længe varer et Par Buxer?

Betjentene og Arrestforvaren, som faar nye Benklæder hvert andet Aar, androg Byraadet om at faa bevilget hver 20 Kr.. Hvert andet Aar, saa de kunde faa ny Buxer hvert Aar.

     Byraadet skønnede, at et Par Betjentbuxer ikke kan vare 2 Aar og gav Bevillingen, dog foreløbig kun for denne Gang. MiddelfartVenstreblad

       den 8.Juni 1915

Et Andragende fra Provst Vibe Petersen om, at Kirkegængnerne maa benytte Nørtørfthuset ved Vejlby Skole, bevilgedes

Middelfart Venstreblad

                       den 13.Juli 1915

Automobiloverfarten over Middelfart-Snoghøj er mærklig nok ikke generet af Krigen. Færgefarten har holdt sig paa Højden fra i Fjor. hvilket vil fremgaa af nedenstaande Oplysninger:

   I Fjord overførtes i Maj Maaned: 238 Biler og 90 Motorcykler. I Juni Maaned: 306 Biler og 112 Motorcykler.

    I Aar overførtes i Maj Maaned: 270 Biler og 134 Motorcykler. I Juni Maaned: 295 Biler og 134 Motorcykler.

                Middelfart Avis

                               den 22 Juli 1915

Maskinarbejder Dylmer (Søn af Post_pakmester) har for nylig tilendebragt Konstruktionen af en Vandcykle. I Gaar deputerede Cyklen, og Begyndelsen var over al Forventning. Hr. Dylmer cyklede nemlig fra Strib til Fredericia paa 17 Minutter. Opfinderen agter at deltage i en Vandcykle-konkurrence, der i nær Fremtid skal afholdes i København.

   Middelfart  Social-Demokrat

                                 den 8. August 1916

Krig om Osten

   i Gaar maatte Politibetjent Petersen to Gange ud med Trommen for at bekendtgøre Osteudsalg med tilhørende Priser paa de forskellige Sorter, fra det ene Sted lidt billigere end fra det andet.

   Det næste maa aabenbart blive, at Folk faar Penge til at hente Ost. Det kunde nok tiltrænges i disse dyre Tider.

Ændrede kontitioner.

   på Skadeløsbrev Slagtermester Ejnar Nielsen, Strib.

    I stedet for den røde 7 års Hest og Fjedervogn med Kødkasse, pantsætter jeg en Ford-Automobil-tourning med Varelad og Kødkasse, idet bemærkes, at jeg kun har nævnte Effekter paa Købekontrakt med forbehold for Ejendomsret for Sælgeren, med den Ændring fornyer jeg og godkender foranstående Skadesløsbrev. -                     p.t. Middelfart 4 august 1925....  

Det tyske luftskib

"Graf Zeppelin" fotograferet over Strib i 1931 - Strib fyrtårn ses i baggrunden

på billedet til venstre

besøg denne link og læs om Zeppeliner:    http://www.zeppelin-museum.dk

Middelfart Venstreblad

                  den 19 Januar 1915

En Zeppeliner

er i Dag ved Middagstid blevet iagttaget over Lillebælt, hvor den manøvrerede i Farvandet Nord for Als. Fra Assens kunde den iagttages, idet den gik Nord paa mod Bogø, hvor den vendte og atter sejlede Syd efter. Ogsaa fra Middelfart iagttoges Flyveren.

                                                                         Middelfart Venstreblad

                                                                                   den 23. Juli 1936.

Klipfisk til de arbejdsløse.

Dr. Krag er under sit besøg paa Færøerne blevet forespurgt, om det ikke var muligt, at Staten kunde overtage de paa Færøerne henliggende, usolgte 35,000 Baller Klipfisk, der har en Værdi af 1 Mill. Kr., og fordele Fisken paa samme Maade, som det sker med Kød til de arbejdsløse i Danmark.

    Dr. Krag lovede at gøre Regeringen opmærksom herpaa, og der foreligger allerede fra Stats-ministeren en Udtalelse om, at man ikke kan afvise den rejste Tanke.

Tilbage til "De gamle aviser", tryk her