Middelfart Avis    den 4de Januar 1884.

Der skal i dette Foraar anlægges en ny Forbindelsesvej mellem Veilby og Billeshave Skove. Arbeidet vil i nærmeste Fremtid blive udbudt til offentlig Licitation.

Middelfart Avis    den 9de Januar 1884.

- Paa Veilby Mark (Veilby Fed) blev der ogsaa drevet Nytaarsløjer, og da der blev skudt, skete det her, som saa ofte, at et Menneske kom tilskade. Det er en ung Mand, som boer i Egnen, der ved Vaadeskud har ramt Fisker Johannes Nielsens Hustru som fra den Tid Ulykken skete har henligget i en meget pinlig Stilling, for-modentlig uden Læge-hjælp.

Middelfart Avis    den 24de Januar 1884.

- Ved licitationen i Veilby Skovskole den 14de ds. over Arbeide og Leveringer ved den ny Vei i Veilby Sogn bleve Hovedposterne overtagne af Efternævnte:

1) Anbringelsen af Betonbroen:

Murer Vilhelm Schmidt i Asperup for 195 Kr.

2) Grøvtegravning og Baneplanering:

Husmændene Peder J.Nielsen Veilby Skov og Niels Jensen Røile Skov for 83 Kr.

3) Afgravning og Opfyldning:

Husmand Hans Jørgensen i Røile 238 Kr.

4) Levering af Egepælene:

Sognefoged N.Jørgensen Munkgaard for 54 Kr.

5) Levering af Jernstængerne:

Smed Peder H. Pedersen Billeshaveskov for 76 Kr.

6) Stensorteringen:

Husmændene Hans Frederiksen i Veilby Skov og Niels Jensen i Røileskov 19 Kr. 50 Øre.

7) Skærveslaaning:

Husmændene Søren Madsen, Blanke Mark, og

Frederik Poulsen, Baaring Mark for

6 Kr.25 Øre pr, Favn.

8) Stenudlægningen

Bmd. Lars Jeppesen i Veilby Skov for

5 Kr. 60 Øre pr. Favn.

9) Grusleveringen:

Gmd. Lars Pedersen Blanke Mark for 700 Kr.

10) Jævning af Veisporene i Løbet af næste Vinter:

Husmand Jacob Andersen i Veilby Skov for 35 Kr.

Den ny Vei, hvis Længde bliver 1,900 Al. faaer nærmest Betydning for de Beboere i den nordøstlige Del af Sognet, der ere knyttede til Skovskolen, idet den bliver Skolevei for noget over tyve Hjem, hvis Børn have været henviste til at følge en om Vinteren daarlig Skolesti. Den forkorter Forbindelsen mellem Veilby og Billeshave Skove med omtr. 6,000 Alen. Den kommer til at koste Veilby Kommune omtr 2,200 Kr. foruden at Gaardmands_Hartkornet har leveret Sten til Værdi omtr. 300 Kr. og Amtsrepartitionsfonden giver et Tilskud af 400 Kr.

 Middelfart Avis    den 29de Januar 1884.

- Aarsoverslaget og Skatteligningslisten for 1884 udviser for Veilby Sogn, at der for Aaret er paalignet Hartkornet Kr. 5,882 59 Ø. og paa Formue og Leilighed 2,026 Kr. Skatteligningen er ydet i Penge med 8 Kr. 64 Ø. pr. Td. Hartkorn og paalignet Naturalier til Værdi 2 Kr. 32 Ø. pr. Td. Hartkorn, det almindelige Veiarbeide in natura udføres af Gaardmandshartkornet med omtr. 4 Kr. pr. Td. De Høistbeskattede ere (Tallet i Parentes er Hartskornsskat-ten og det 2det Tal er Ligning paa Formue og Leilighed):

Proprietærerne Delholm, Kathrinebjerg  (Kr. 229.55) Kr. 160 og Jørgensen, Billeshave (198.55) 16, Provst Fønss, Veilby (38.8) 170, Proprietær Schmidt, Strib (102.11) 75, Gaardfæster A.Pedersen, Christiansdal (83.90) 46, Gaardeierne J.Jørgensen, Lundsgaard (83.27) 32 og Th. Jensen, Kustrup (89.14) 24, Gaardfæsterne R.Hansen, Aulbygaard (66.56) 45, J.Olsen (70.72) 38, og R.Olsen, Staurby (73.4) 34, Proprietær L.Madsen, Stutterigaarden (48.5) 28, Gaardfæster P.Rasmussen, Staurby Vestergaard (77.81) 26, Gaardeier M.Jørgensen, Røile (53.48) 50, Møller N.R.Andersen, Aulby (56.63) 42, Gaardfæsterne L.Rasmussens Enke, Staurby (81,61) 17, og B.Jørgensen, Staurby (74.30) 22, Gaardeierne S.Pedersen, Røile (74.16) 22, Gaardfæster L.Nielsen, Staurby (73.53) 22, Gaardeier H.Nielsen, Bøgelund (43.76) 50, Hindsgavls Hartkorn af Skov og Eng (92.48), Gaardeier L.Hansen, Røile (48.40) 44, Gaardfæster R.Christiansen, Staurby (60.77) 30, Gaardeierne N.P.Pedersen, Røile (44.73) 26, J.J.Bertelsen, Lundsgaard (50.96) 38, J.Madsen, Røile (68.55) 18, Gaardfæster A.Nielsens Enke, Staurby (66.94) 20, Gaardeierne S.Andersens Enke, Kustrup (66.58) 20, og J.Nielsens Enke, Bøgelund (61.36) 25, Gaardfæsterne A.H.Olsens Enke, Staurby (66,47) 18, og H.Andersen (64,73) 18, Gaardeier J.H.Vædels Hartkorn, Voldby (80,61), Gaardfæsterne M.Jørgensen, Staurby Mark (66,74) 12 og S.Hansen, Staurby Mark (62,48) 15, Forpagter S.Andersen, Røile (63.30) 12, Gaardfæster O.Olsen, Staurby Mark (64.87) 12, Endvidere ere Følgende paalignede 10 Kr. eller derover paa Formue og Leilighed: Gaardeierne L.Olsens Enke, Kasmose, 40 Kr., og J.Hansen, Boesbanke, 32 Kr. Gaardfæster R.Jørgensen, Aulby, og Ungkarl O. Hansen, Aulbygaard, hver 30 Kr. Gaardeier Christian Jørgensen, Munkgaard, 26 Kr., Gaardfæsterne L.Mortensen og R.R.Jensen, Aulby hver 22 Kr. Gaardeierne B.J. Pedersen, Nøisomhed, 20 Kr. A.Olsens Enke, Veilby Mark, og B.J.Hansen, Røile Taarup, hver 18 Kr., H.Hansen, Røile, R.Jørgensen, Munkgaard, R.Simonsen Veilby Mark, og M.Jeppesen, Skovgaard, Gaardfæsterne R.Jensen, Aulby Mark, P.Rasmussen og J.Christiansen, Staurby, hver 16 Kr., Gaardeierne R. Andersen, Kustrup 15 Kr., E.F.Hansen, Kustrup, J.Hansen, Røile, og Fisker H.Sørensen, Strib hver 14 Kr., Gaardeier H.Hansen, Veilby 12 Kr. Møller N.St.Madsen, Kustrup, Gaardfæster P.Olsen, Staurby, Fisker J.Sørensen og Stationsforvalter P.Hansen, Strib, hv. 10 Kr.

 Middelfart Avis    den 14de Februar 1884.

-  Veilby Sogn 1883

Viede par 15

Fødte ægte  16 Mandl. 23 Kvindel.

Fødte uægte  3         -     4      -

         i alt 46

Døde           15        -    18      -

        i alt 33

Konfirmerede 22       -    19      -

        i alt 41

 Middelfart Avis    den 22de Februar 1884.

 - Onsdag Morgen døde paa Strib Eieren af den derværende Færgegaard, Kapt. Hans Peter Schmit, Drbmd. i en Alder af omtr. 70 Aar. Den Afdøde vil være kjendt af Mange, dels som en meget foretagsom Mand og dels fra den Tid, han var Eier af det ved den fyenske Jernveis Anlæg ophævede Færgevæsen.

Middelfart Avis    den 1ste Marts 1884.

    (Annonce)

     Avlsgaarden "Virkelyst" (smukt beliggende i Nærheden af Middelfart) er tilsalgs paa gode Vilkaar, med eller uden Besætning. Areal omtr. 53 Tdr. Land (a' 10.000 Kv. Alen) i en samlet Jordlod omkring Gaarden, omtr 5½ Tdr. Hartkorn. Beliggenheden egner sig fortrinlig for Fællesmeieri, hvoraf Intet forefindes i omliggende Byer.

     Pengevilkaarene kunne rette sig efter en solid Køber.

     Lysthavende kunne henvende sig enten til Gaardeier Jørgen Hansen i Røile eller Gjæstgiver H.P.Schøtt i Middelfart.

Middelfart Avis    den 6te Marts 1884.

- Veilby Sogneraad har med-delt Amtsraadet at Gaardeier Jørgen Vædele, der boer i Voldby, i Kauslunde Sogn, og eier over 9 Tdr. Hartkorn i Veilby Sogn, har nægtet at forrette Snekastningsarbeide i Veilby Kommune, hvorhos Sogneraadet forespørger Amtsraadet, om der gives nogen maade, hvorpaa dette efter Raadets Formening ubillige Forhold kan forandres. Amtsraadet udsatte Sagen.

Middelfart Avis    den 13de Marts 1884.

(Annonce)

                     Auktion

    Onsdagen den 26de Marts d.A. Eftermiddag Kl. 2. afholdes Auktion i Indslev Kro over 157 Nr. Pilekapning paa Landeveiene Middelfart Veidistrikt. Auk-tionen omfatter Veistrækningerne: Gribs-vad - Middelfart - Kongebroen, Odense-Strib, Assens - Strib, Middelfart - Bog-ense, Rugaardsveien, Bogense -  Aarup, Assens - Middelfart og Eiby Stationsvei.

     Vends Herredskontor,

         den 5te Marts 1884    J.Holm

 Middelfart Avis    den 14de Marts 1884.

- Red. har modtaget følgende med Anmodning om dets Offentliggørelse: "Som Aarsag til de to Tilfælde af Selvmord, der for nogle Dage siden foregik i Veilby, hvor man har faaet et Missionshus opført, skal Religionsskrupler have givet Anledning. I samme Sogn skal en Ung Pige være bleven sindssvag og en ung Karl lide af samme Sygdom, begrundet af det førnævnte. Det ene af de begaaede Selvmord blev udført af en gammel Kone, som tidlig om Morgenen skar Halsen over paa sig selv, efterat der havde været prædiket for hende en stor Del af Natten. Et Øienvidne beretter, at da Øvrigheden sammen med Lægen kom dertil laa Konen i sit Blod, omgivet af de knælende og bedende "Hellige" !               "Anton"

Om de religiøse selvmord i Vejlby

Middelfart Avis    den 14de 17de 18de og 25de Marts 1884.

 -  Red. har modtaget følgende med Anmodning om dets Offentliggørelse: "Som Aarsag til de to Tilfælde af Selvmord, der for nogle Dage siden foregik i Veilby, hvor man har faaet et Missionshus opført, skal Religionsskrupler have givet Anledning. I samme Sogn skal en Ung Pige være bleven sindssvag og en ung Karl lide af samme Sygdom, begrundet af det førnævnte. Det ene af de begaaede Selvmord blev udført af en gammel Kone, som tidlig om Morgenen skar Halsen over paa sig selv, efter at der havde været prædiket for hende en stor Del af Natten. Et Øienvidne beretter, at da Øvrigheden sammen med Lægen kom dertil laa Konen i sit Blod, omgivet af de knælende og bedende "Hellige"!

                                                                           "Anton"

                                   den 17de Marts 1884.

 -  Angaaende det i Lørdagsavisen omtalte Selvmord i Veilby ere vi fra paalidelig Kilde blevne gjorte opmærksomme paa, at de "Hellige" ikke laa og bad ved den i sit Blod svømmende Kones Lig, da Øvrigheden kom tilstede, men at Døren fandtes aflaaset.

 - Fra anden Side have vi modtaget Følgende: "Kjære Anton! Det forekommer mig, at Du beskylder Missionshuset i Veilby og den Virksomhed, som der finder Sted, for at være Aarsag til den Forvirring i Aanderne, der paa flere Maader komme tilsyne; men skjøndt det er vist, at adskillige af de Lægprædikanter, der føre Ordet i de "Hellige"s Forsamlinger, ikke vide nogen Maade hverken i Længden eller Bredden af deres hellige Foredrag, og derfor meget ofte bringer Forvirring i de uklare Hoveder, saa er det dog stor Uret at kaste Skylden for Selvmord og Sindssygdom over paa saadanne hellige Mænd, som uden Tvivl ere udkaarne til den Gjerning, at være Sendebud til den Slægt af vantro og visne Sjæle, der ikke duer til at bære Frugt - Visselig, der er Trang til en Sindsygeanstalt i Nærheden af Middelfart.

                                                                    "Antonette"

                                    den 18de Marts 1884.

 - Om Selvmordene i Veilby have vi modtaget Følgende:

Berigtigelserne om "Veilbyhistorierne" tages til Efterretning med den korte Bemærkning at, selvom det er stadfæstet, at de "Hellige" ikke laa paa Knæ osv. da Øvrigheden kom derud, det dog ikke absolut udelukker Muligheden for, at de, før Døren blev aflaaset, har gjort det; og det siges paa det bestemteste, at de gjorde det! Hvad det indsendte Stykke angaar, der er undertegnet "Antonette", da kan jeg ikke sige Andet dertil, end at hun igrunden er enig med mig i alle Stykker; og det vilde være i høiste Grad en Glædelig Kjendsgjerning, om det nu kunde siges, at det ikke havde været "de Hellige", der havde givet Anledning til Ulykkerne. Men en saa grundig "Vækkelse" af Syndsbevisthed, som den, er ikke Livets Fremvæxt, naar den kan bringe Folks Tanker hen paa Selvmord, som et sidste hjælpende Middel. Og at være den middelbare Aarsag til at Sindsygeanstalterne befolkes, kan efter mit Skjøn, ikke høre til den Art af "Mission", som er Gud velbehagelig. Men spotte med det, vil jeg ikke.

                                                                           "Anton"

                                   den 25de Marts 1884.

 -  Selvmordsepidemien synes at brede sig paa en foruroligende Maade, idet der allerede iaar her i Egnen er forefaldet fire eller fem Selvmord, foruden et eller to Forsøg, som ere hindrede i yderste Øieblik. For et Par Dage siden har Enken efter en Smed (en Milsvei fra Middelfart) taget sig afdage, som det hedder af Næringssorg; men det kan dog antages, at noget af det religiøse Vanvid, som i et Nabosogn for Tiden bringer Folk fra Sands og Samling, har sin Del af Skylden. Det er utroligt, at en slig religiøs Rørelse, som ikke fordømmer en saa gruelig Forbrydelse, som Selvmord, kan faa Indpas i en Christen Menighed; det vidner om tyk Dumhed i det Herrens Aar 1884.

Middelfart Avis    den 29de Marts 1884.

(Annonce)

    Veilby Sogns Arbeiderforening afholder med ministeriel Tilladelse Basar den 15de April til fordel for Foreningens Sygekasse. Bidrag saavel i Varer som Penge, modtages af

    Niels Peder Larsen, Strib,

    Smed Mogensen, Strib,

     Gaardfæster Peder Olsen,

                  Staurby,

    Væver Niels Hansen, Veilby,

    Skomager Henrik Hansen,

                   Røile Mark,

     Smed Peder Henrik Pedersen, 

                   Billeshaveskov,

     Hans Andersen Aulby og

     Henrik Nielsen, Røile Mose.

Basaren afholdes hos Husmand Anders Andersen, Røile Mark, og sluttes med Dands om Aftenen

Middelfart Avis    den 8de April 1884.

(Annonce)

      Møde for den indre Mission afholdes den 9de April Kl. 4, og paa Stutterigaarden Skjærtorsdag Kl. 3. Indre_Missionær H.E.Beck har lovet at tale.

Middelfart Avis    den 14de Mai 1884.

(Annonce)

             Brødudsalg

Rugbrød og Hvedebrød fra Bager Sørensen, Strib, kan stadig faaes hos

      Niels Jørgen Nielsen     Røile

Rugbrød fra samme Bager kan faaes hos Rasmus Nielsen, Billeshave.

 Middelfart Avis    den 17de Juli 1884.

 -  Det har efterhaanden vist sig, at Færgehavnene ved Strib-Frederits ikke kunne tilfredsstille de stigende Krav, og man har derfor i de senere Aar gjenoptaget Tanken om at føre en Bro mellem Fyen og Jylland paa Lillebelts smalleste Sted nær Middelfart og Snoghøi. For Tiden undersøger man imidlertid Forholdene ved Frederits-Strib i Henseende til en udvidelse af Dampfærgehavnene begge Steder. Dersom en saadan Udvidelse lader sig udføre, er det, ifølge "Fred.Folketid." Meningen at flytte Dampfærgehavnene fra Frederits til Møllebugten (nær det Sted, hvor Oversvømmelsen under Krigen 1849 førtes ind over Engene), men da baade Søveien herved bliver længere og (især under Isvintre) besværligere end den er iforveien (det nævnte Blad mener rigtignok, at Overfarten fra Møllebugten "vil blive mere lige (!) og foregaa i et mere roligt Vand end Tilfældet er nu". Hvorom Alt imidlertid er, kan der jo ikke være Spørgsmaal om, at saadanne ny store Dampfærgehavne med tilhørende større Dampfærger og Driften ved denne længere Søvei vil blive en saa bekostelig Sag, at en Bro over Lillebelt vil vise sig at være billigste Udvei.

Middelfart Avis    den 15de September 1884.

- Som det vil erindres, blev det for nogen Tid siden omtalt her i Bladet, at Dampfærgerne ved Lillebelts_Overfarten viste sig at være altfor smaa til de Fordringer, der stilles til dem, og at man enten snart maa tænke paa at faa større Dampfærger eller hvilket er det naturligste og i Tidens Løb vil vise sig ogsaa at være det billigste, lægge en Bro over Beltet mellem Middelfart og Snoghøi. Som Exempel paa, hvilke Fordringer der stilles til Dampfærgerne ved nævnte Overfart anfører "Jyllpst.", at der i August er ført over Beltet 2.236 Vogne eller omtr 75 Vogne om Dagen gjennemsnitelig, og da Dampfærgerne kun kunne medfører 6 Vogne ad Gangen og der til med Iltogene sjælden er fuldt Skib, saa er det jo let at regne ud hvor mange Gange de maa løbe om Dagen. Naar man nu veed, at August Maaned, hvad Trafikken angaar, er en af de letteste Maaneder, saa kan det jo nok tænkes hvilket Vogntal der vil blive overført i de andre Maaneder, f.Ex. Oktober og November, hvor Sukkerroerne tages op og transporteres til Sukkerfabrikkerne. I disse Maaneder vil Antallet af Vogne til Overførsel let løbe op til 100 pr. Dag eller omtr. 3.000 Vogne om Maaneden og maaske derover.

Middelfart Avis    den 26de September 1884.

- I Onsdags passerede her forbi, for fra Strib at overføres til Frederits, de Heste - i alt 22 - som Hs.Mai. Kongen med Følge vil benytte under hans Besøg, ved Kantonnementsøvelserne i Jylland. Til Hestenes Opvartning medfulgte Beridere og Hestepassere.

Middelfart Avis    den 27de September 1884.

- To Redningsbaade, "Blaavand" og "Sønder_Lyngvig", passerede i Torsdags her forbi for fra Strib at overføres til Frederits og derfra videre til deres Bestemmelsessted, henholdsvis ved Varde og Ringkjøbing.

Middelfart Avis    den 12te Juni 1884.

- Lærer P.Rasmussen af Veilby Skovskole har søgt om Understøttelse af Skolefonden og er i sidste Skoleraadsmøde bleven tilstaaet 50 Kr. for indeværende Regnskabsaar.

Middelfart Avis    den 8de Oktober 1884.

 -  Som bekjendt, skrives der bl. A. til "Mrgbl.", blev der i Sommer foretaget Undersøgelser i Sundet mellem Kongebroen ved Middelfart og det ligeoverfor liggende Snoghøi, for at faa et nøiere Kjendskab til Vilkaaerne for at kunne føre Jernveien paa en Bro over Lillebelt paa det anførte Sted. I denne Tid ere Ingeniører ved Statsjernveiene beskjeftiget med sammenlignelsesvis at udarbejde et Overslag over, hvad en Udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits ville komme til at koste, samt Anskaffelsen af betydelig større Dampfærger. Den forøgede Færdsel paa det nuværende Overgangssted, der tilmed kan ventes at blive betydelig større i den nærmeste Fremtid, naar Dampfærgerne ere komne istand over Øresundet, vil nødvendigvis medføre, at man paa en eller anden Maade maa foretage Forandringer ved de nuværende Overgangsforhold ved Lillebelt. Det som i denne Tid, idetmindste foreløbig, skal afgjøres fra Teknikernes Side er altsaa, hvad der bør foretrækkes, enten en Udvidelse af Dampfærgevæsenet ved Strib-Frederits eller en Jernveibro ved Snoghøi. Jernveibroen er den dyreste men om den ogsaa skal komme til at koste nogle Millioner Kr. mere end Dampfærgehavnene, større Dampfærger osv., er der dog mange Fordele ved den, at det ikke er urimeligt om den løber af med Seiren (Brevskriveren til "Mrgbl." mener forøvrigt at Broen kun vil koste en Mill. Kr.; dette er naturligvis aldeles urigtigt - vi have hørt, at et løseligt Overslag lyder paa 8 Mill. Kr.). Man er nemlig fri for de meget betydelige daglige Udgifter til Dampfærgerne, Færdselen bliver ikke standset i Isvintre, og hvad der er det vigtigste, Afstanden mellem Kjøbenhavn og Hamborg over Øerne bliver forkortet ikke mindre end to Timer. Stedet der er valgt til Broen frembyder saa mange gunstige Betingelser, at det overhovedet er høist besynderligt, at man i sin Tid gik bort fra dette Aarhundreders gamle Overgangssted mellem Fyn og Jylland Bæltet er her paa et af sine smalleste Steder, Dybden midt i Strømmen snævrer sig betydelig ind, og medens Isen i visse Vintre kan ligge sammenpakket de fleste Steder i Beltet, er her forholdsvis isfrit. De værste Ulemper for Broen er den rivende Strøm og Isgangen. Den nordfra kommende Is antages ikke at ville gjøre stor Fortræd. Med større Frygt kan man imødese Anfaldene sydfra. Nogle hundrede Alen syd for det paatænkte Sted for Broen er Lillebelt imidlertid smallest. Det ville ikke være utænkeligt, at Isen kunde standses her, brydes i mindre Stykker, og faa Plads til at sprede sig, naar det kommer til Broen. Det vil i alle Tilfælde være nødvendigt at anlægge Isbrydere paa begge sider af Broen, saaledes som det er Tilfældet ved Broen over Limfjorden ved Aalborg. I Middelfart imødeses Afgjørelsen af denne Sag med stor Spænding. Jernveiens nuværende Retning har nemlig taget Byens bedste Opland bort og lagt det til Frederits. Nu kan Byen vente at faa sit retmæssige Opland tilbage og muligvis gjøre Erobringer paa Jyllandssiden. I Frederits kan man selvfølgelig ikke lide Broen.

Middelfart Avis    den 19de Oktober 1884.

(Annonce)

        Væver i Veilby

Undertegnede agter fra 1ste November at nedsætte sig som Væver i Veilby i det Hr. Gaardeier Hans Hansen tilhørende Hus, og anbefaler jeg mig til Byens og Egnens ærede Beboere med godt og solidt Arbeide til billige priser.       

    Ærbødigst       P.C.Christensen

Væver P.C.Christensen, der i to Aar har arbeidet hos mig, kan jeg paa det Bedste anbefale som dygtig i sit Fag, og som honnet, respektabel Mand.

  Elsborg,

      den 13de Oktober 1884

        Andreas Madsen

                                    Væver.

Middelfart Avis    den 21de Oktober 1884.

(Annonce)

Torsdagen den 23de dennes, Eftm. Kl. 4 bliver der Møde i Veilby Skole for Lodseierne i Veilby Møllemade om Stemningen af det ferske Vand.Veilby,

       den 19de Oktober1884

                                      Hans Hansen

Dampfærgen "Ingeborg", Kapitain Jespersen, der det Meste af Sommeren har været borte fra sin Station for at udføre Tjeneste ved de andre Dampfærge_Overfartssteder, og i de sidste 7 Uger har været i Kjøbenhavn for at underkastes det aarlige Eftersyn samt renses og males i Bunden, er, ifølge "Fred.Dbl." atter i Mandags Aften ankommen til sin Station i Strib for at indtræde i Farten mellem Strib og Frederits. Efter Forlydende vil Dampfærgen "Hjalmar" i den nærmeste Fremtid afgaa til Kjøbenhavn for ligeledes at underkastes det aarlige Eftersyn samt renses og males i Bunden.

Middelfart Avis    den 29de Oktober 1884.

- Dampfærgen "Hjalmar", Kapitain Jespersen, er i Mandags Morges afgaaet fra Strib til Masnedsund for at gjøre Tjeneste ved den derværende Dampfærgeoverfart; medens den derværende Dampfærge "Lillebelt" er i Kjøbenhavn for at underkastes sit aarlige Eftersyn.

Middelfart Avis    den 7de November 1884.

(Annonce)

   Tirsdagen den 11te November d.A. Eftermiddag Kl. 1 lader Røile Laug afholde Licitation over Grusafdækning m.m. i Grusgraven i Røile Skov.

Bekjendtgjørelse

Onsdag den 12te dennes, Eftm. Kl. 1 bliver der Møde ved Stranden, hvor Aaen har sit Udløb, som gaaer igjennem Møllemaen, for alle Lodseiere i Møllemaen, og de tilstødende Enge, som betaler til Aarydningen for at faa en ny Aa gravet et Stykke, at den kan faa et andet Udløb i Stranden, da det gamle ikke duer mere, saa Enhver bedes møde eller give en Anden Fuldmagt.

                    Bestyrelsen

Middelfart Avis    den 20de November 1884.

- Den uundgaaelige Bro over Lillebelt, der jo kommer engang (selvom det hverken bliver i Aar eller næste Aar), sætter naturligvis adskillige smaa personlige Interesser i Bevægelse og dette desto mere som Enhver har Følelserne af, at en Bro over det smalle Vand bliver forholdsvis langt billigere end at bekoste ny Dampfærgehavne med tilsvarende ny Dampfærger.

      Følgende Hjertesuk er den 17de ds. tilsendt "Dgt." fra Frederits: Som naturligt, har Spørgsmaalet om den fremtidige Ordning af Samfærdselsforholdene paa Lillebelt stor Interesse for Frederits, der fra sit standpunkt "ubetinget "(!) maa foretrække at se de paatænkte ny Damp-færgehavne blive til Virkelighed og derimod den faste Bro ved Snoghøi forsvinde af Dagsordenen, da man i det førstnævnte Tilfælde nemlig beholder Centralstationen her, medens den i sidste Fald rimeligvis tillige med hele sit Apparat af Bestillingsmænd vil blive forlagt andetsteds hen. Som vi erfare, kan man imidlertid tage Sagen med Ro thi Spørgsmaalet om en fast Bro eller ny Dampfærger er endnu ikke afgjort, og Sagen vil neppe heller finde sin Afgjørelse paa høiere Steder saa betimelig, at den kan blive forelagt Rigsdagen i indeværende Samling. Det dreier sig nemlig i begge Tilfælde om saa betydelige Beløb, at man ganske naturlig maa se sig for, før man bestemmer sig for den ene eller den anden Udvei, og at det ikke her er smaa Arbeider, der bliver Tale om at udfører, fremgaar bedre deraf, at de ny Færgehavne med tilsvarende Forandringer af Stationspladser siges at ville koste noget over to Millioner Kroner.

Middelfart Avis    den 26de November 1884.

 -  Ved Strib Station skete ifølge "Fred. Folketid." en Nat i forrige Uge det Uheld, at Lokomotivføreren kjørte Lokomotivet gjennem en Mur i Maskinbygningen ind i et Rum, hvor Fyrbøderen sov; men denne kom heldigvis ikke tilskade. Derimod hændte der Fredag Eftermiddag et beklageligt Uheld for samme Lokomotivfører, idet han kjørte en Vogn ud af Sporet samt beskadigede to andre Vogne, hvorved en Portør kom saa alvorlig tilskade, at han maatte føres hertil Middelfart og underkastes Lægebehandling.

Middelfart Avis    den 29de November 1884.

- I sidste Amtsraadsmøde forelaa et Andragende fra R.Jørgensen af Veilby Munkgaard paa egne og øvrige i Oprensning og Vedligeholdelse af Aulby Aa paa Strækningen fra Slusen til Stranden Interesseredes Vegne, om Tilladelse til at forlægge nævnte Aa-stykke fra den østlige til den vestlige Side af Matr.- Nr.11d af Veilby. Amtsvandinspektøren for-mener, at der fra det Offentliges Side ikke kan være Noget at erindre imod Planen, naar Aaen gives fornøden Dybde, den regulativmæssige Bundbrede af 6 Alen og lovbefalet Skraaning, og fornøden Berigtigelse i Matrikulen foranstaltes af Vedkommende. - Herved fandt Amtsraadet paa de anførte Betingelser Intet at erindre.

Middelfart Avis    den 14de December 1884.

- For Aaret 1885 udbydes paa Fattiganstalten "Fælleshaab" følgende Poster:

      Jordloddens Drift

      Kornformalingen

      Sandkjørselen

      Ligkisteleveringen og

      Skorstensfeierarbeidet

Tilbud, med Angivelse af Betalingen, bedes indsendt skriftlig til Fattiganstaltens Bestyrelse inden Udgangen af indeværende Maaned.

Konditionerne ligge til Eftersyn paa Anstaltens Kontor fra Dato.

          "Fælleshaab’s" Bestyrelse

                     den 9de Decbr. 1884

Middelfart Avis    den 31te December 1884.

- Provst H.Fønss i Veilby har efter Ansøgning den 27de ds. faaet Afsked i Naade og Pension

Middelfart Avis    den 3die Januar 1885.

- Veilby Kommune Indtægter og Udgifter for Aaret 1885 er anslaaet til 10.000 Kr. Udgifter til Fattigvæsenet 5.200 Kr. deri indbefattet Afdrag og Rente 1.320 Kr. for et i 1868 stiftet Laan til Fattiggaarden Fælleshaab og 600 Kr. som Bidrag til "De Fattiges Kasse". Udgifter til Skolevæsenet 4.000 Kr. Veiarbeidet forrettes indenrigsministeren natura og har værdi omtrent 2.400 Kr., hvilket er 4 Kr. pr. Td. Gaardmandshartkorn. I Penge er lignet paa Hartkorn 5.883 Kr. 67 Ø. og indenrigsministeren natura 1.542 Kr.18 Ø med 8 Kr.64 Øre pr. Td. Paa Formue og Leilighed er lignet 2.014 Kr.50 Ø.

       Kommunen har i alt 400 Skatteydere; deraf svarer 133 Skat baade af Hartkorn og af Formue og Leilighed. 36 kun af Formue og Leilighed og 231 kun af Hartkorn. Af Formue og Leilighed svarer 2 Skatteydere over 150 Kr., 2 mellem 100 og 150 Kr., 1 mellem 50 og 100 Kr., 6 mellem 40 og 50 Kr., 4 mellem 30 og 40 Kr., 16 mellem 20 og 30 Kr., 16 mellem 15 og 20 Kr., 11 mellem 10 og 15 Kr., 21 mellem 5 og 10 Kr., 52 mellem 2 og 5 Kr., 28 fra 1 til 2 Kr. og 12 under 1 Kr.

      Kommunens 40 Største Skatteydere ere (Hartkornsskatter er anført i Parentes):

      Proprietær Dehlholm, Kathrinebjerg (Kr. 231,21) 160 Kr. Forpagter Jørgensen (198.55) 12 Kr., Provst Fønss, Veilby (38.81) 170 KR., Enkefru Schmidt, Strib (102.11) 70 Kr. Gaardfæster Anders Pedersen, Christiansdal (83.90) 46 Kr. Gaardeier Thomas Jensen, Kustrup (89.19) 24 Kr., Gaardfæster Rasmus Hansen, Aulbygaard (66.56) 45 Kr., Gaardfæster Jørgen Olsen, Staurby (70.72) 38 Kr., Gaardeier Jørgen Jørgensen's Arvinger, Lundsbjerggaard (83.27) 24 Kr., Gaardfæster Niels Olsen, Staurby (73.04) 34 Kr., Gaardeier Peder Rasmussen, Vestergaard (76.81) 26 Kr., Gaardeier Mikkel Jørgensen, Røile (53.48) 50 Kr., Gaardeier Lars Madsen, Stutterigaarden (78.05) 25 Kr., Gaardfæster Niels R.Andersen, Aulby Mølle (56.63) 42 Kr., Gaadfæster Lars Rasmussen's Enke, Staurby (85.61) 17 Kr. Gaardfæster Bendix Jørgensen, Staurby (74.30) 22 Kr., Gaardeier Søren Pedersen, Røile (74.61) 22 Kr., Gaardfæster Lars Nielsen, Staurby (73.53) 22 Kr., Gaardeier Niels Chr Pedersen, Røile (64.73) 28 Kr., Gaardeier Hans Nielsen, Bøgelund (43.76) 50 Kr., Gaardeier Lars Hansen, Røile (48.40) 44 Kr., Gaardfæster Rasmus Christensen, Staurby (60.77) 30 Kr., Gaardeier Jens J.Bertelsen, Lundsgaard (50.96) 37 Kr., Gaardeier Jørgen Madsen, Røile (59.55) 18 Kr., Gaardfæster Anders Nielsen's Enke, Staurby (66.94) 20 kr., Gaardeier Svend Andersen's Enke, Kustrup (66.85) 20 Kr., Gaardeier Jørgen Nielsen's Enke, Bøgelund (61.36) 25 Kr., Gaardfæster Anders H.Olsen's Enke, Staurby (66.77) 18 Kr., Gaardfæster Hans Andersen, Staurby (64.73) 18 Kr., Gaardeier Jørgen H.Vædele, Voldby (80.51), Gaardfæster Niels Jørgensen, Aulby (49.37) 30 Kr., Gaardfæster Søren Hansen, Staurby Mark (62.48) 15 Kr., Gaardfæster Ole Olsen, Staurby Mark (64.87) 12 Kr., Forpagter Søren Andersen, Røile (65.30) 12 Kr.,Gaardfæster Lars Mortensen, Aulby (63.82) 22 Kr., Gaardfæster Niels R.Jensen, Aulby (50.06) 24 Kr., Gaardfæster Hans Rasmussen den Ældre, Staurby (68.04) 6 Kr.,Gaardeier Jørgen Hansen, Røile (59.65) 14 Kr.,Gaardfæster Rasmus Mortensen's Enke, Aulbygaard (62.55) 10 Kr., Gaardeier Hans Hansen, Røile (55.62) 16 Kr.

     Desuden svarer endvidere Følgende 10 Kr. og derover i Formue og Leilighedsskat; 40 Kr. Gaardeier Lars Olsen's Enke i Koesmose; 30 Kr. Gaardeier Jens Hansen, Boesbanke og Ungkarl Ole Hansen, Aulbygaard; 26 Kr. Gaardeier Bertel J.Christensen, Munkgaard; 20 Kr. Gaardeier Bertel J.Hansen, Røile_Taarup og Gaardeier Bertel J.Pedersen, Nøisomhed; 18 Kr. Gaardeier Anders Olsen's Enke, Veilby Mark, Gaardfæster Jørgen Christensen, Staurby og Rasmus Jensen, Aulby Mark; 16 Kr. Gaardeier, Sognefoged Niels Jørgensen, Munkgaard, Peder Rasmussen, Staurby, Gaardeier Mikkel Jeppesen, Veilby Skov og Rasmus Simonsen, Veilby; 15 Kr. Gaardeier Rasmus Andersen, Kustrup; 14 Kr. Fisker Hans Sørensen, Strib; 12 Kr. Gaardeier Hans Hansen, Veilby, Jacob Dupont, Røile, Anders H.Mathiassen, Røile og Erik F.Hansen, Kustrup; 10 Kr. Gaardfæster Peder Olsen, Staurby, Fisker Jens Sørensen, Strib, Møller Niels Madsen, Kustrup og Stationsforvalter P.Hansen, Strib.

Middelfart Avis    den 7 og 11de Januar 4de April og 10 Juni 1885.

 -  Veilby Sognekald her ved Byen er den 2den Januar opslaaet ledigt. Reguleringssum 3760 Kr. Den Mand, som beskikkes til dette Embede, skal være pligtig til efter Naadensaaret Udløb at udrede Pension til den Afskedigede Formand, 90 Tdr. Rug 150 Tdr. Byg 50 Tdr. Havre, at betale med penge efter hvert Aars Kapitalstaxt, og 938 Kr., hvorhos han skal være pligtig til at holde dobbelt Gudstjeneste eller Prædiketjeneste i Sognet efter den Bestemmelse, der derom maatte blive taget - Fristen for Ansøgere   udløber 3die Februar

                                    den 11te Januar 1885.

 -  Saavidt vides, vil Provst Fønss, naar han forlader Veilby, tage Ophold i Frederits.

                                    den 4de April 1885

 -  Under den 28de Marts er Sognepræst for Aulum og Hodsager Menigheder (en Milsvei sydøst for Holstebro) og Provst for Hammerum Herred (Ringkøbing Amt) John Alfred Heiberg beskikket til Sognepræst for Veilby Sogn.

                                    den 10de Juni 1885.

(Annonce)

                  Løsøre Auktion

i Veilby Præstegaard. Torsdagen den 25de ds. Efterm. Kl.2 lader Provst Fønss, R. af Dbg. paa Grund af Bortflytning ved offentlig Auktion i Veilby Præstegaard bortsælge en Piedestal, et Skrivebord og endel andre Borde, Sofaer, Stole, Kommoder, Kofferter, Sengesteder, Sengeklæder og Servanter, Kjøkkentøi, Kar, et Komfur og Kakkelovne, en Vridemaskine og en Rulle, endel Bøger og Skrifter, tre Vienervogne m.m.m.

 Vends Herredskontor, den 8de Juni 1885

                                                 J.Holm

Om Røjle Mejeri 

Middelfart Avis    den 24de Januar - 3 Febr. - 9 Maj og 30 August 1885.

(Annonce)

                Aktiemeieri

   Alle Beboere I Veilby Sogn og nærmeste Omegn, der holde Køer, indbydes herved til et Møde i Veilby Skole førstkommende Lørdag den 24de Januar, Kl.2 Eftm., for at forhandle om Oprettelsen af et Andels-meieri.

                                   Flere Beboere.

                               den 3die Februar 1885.

 -  Et Andelsmejeri vil nu ogsaa blive Oprettet i Veilby Sogn. Ved Mødet derom i Lørdags i Veilby Skole blev det bestemt, at Mejeriet skal bygges ved Røile. Aktietegning fandt sted strax, og der indmeldtes Mælk af omtr. 400 Køer. Selve Aktietegningen staaer endnu aaben i 14 Dage.

                                 den 9de Mai 1885.

 -  Fællesmeieriet i Røile vil, efter Forlydende, allerede Tirsdag den 12 Mai træde i Virksomhed. Saavidt vides er der omtr. 100 Mælkeleverandører.

                               den 30te August 1885.

(Annonce)

    Afregning for August Maaned ved Andelsmeieriet i Røile vil finde Sted paa Meieriet Lørdagen den 5te Septbr om Eftermiddagen Kl. 4.

     Til et Møde sammesteds og samme Dags Eftermiddag Kl. 3 indbydes alle Aktionærer, og Mælkesælgere til Meieriet, for at tage Bestemmelse om, hvor mange der ville være i Forening om Fællesindkjøb af Foderstoffer for den kommende Vinter.

                                                Bestyrelsen

                   den 5te April 1887.

Andelsmejeriet i Røjle, der begyndte sin Virksomhed den 26de Maj 1885 med en Aktiekapital af godt 11,000 Kr., har i den forløbne Tid udvidet sin Virksomhed betydeligt, ligesom ogsaa Aktiekapitaln er forhøjet med 6220 Kr. Der var fra Begyndelsen ca. 70 Leverandører med 564 Køer, nu modtages der Mælk fra 130 Leverandører med over 700 Køer, og den daglige Mælkeleverance, der først var 5000 Pund, er nu gaaet op til 10.000 Pund og ventes til Sommer at blive 12.000 Pd. Tidligere har Mejeriet kun haft 2 Centrifuger, men der er nu opstillet en til, hvilken i Forbindelse med et Forvarmer- og et Kogeapperat har foraarsaget en Udgift af ca. 2000 Kr.

Middelfart Avis    den 27de Januar 1885.

- Den forløbne Uge har bragt en Sjældenhed, idet vi have Skøiteføre langs Strandkan-ten ad Strib til. I det smukke Veir har man kunnet se Skøiteløbere af begge Kjøn færdes endog i de Maaneklare Aftener, og Handlende med Skøiter have paa en Dag iaar solgt flere Skøiter end i de sidste forløbne fem Aar tilsammen.

Middelfart Avis    den 20de Februar 1885.

- "Veilby Sogns Arbeiderforening", der stiftedes for omtr. ti Aar siden, tæller nu omtr. 90 Medlemmer. Den eier en Kassebeholding paa omtr. 2000 Kr. og har i Aarets Løb kunnet udbetale omtr. 70 Kr. i Sygehjælp, derimod har Begravelseskassen i det forløbne Aar ingen Udgift havt. Medlemsbidraget betales maanedlig i Portioner paa 10 Øre, der kan tegnes fra 1- 4 Portioner. Forøvrigt støttes Foreningen ved et aarligt Bidrag af Landbosparekassen i Nørre-aaby samt af omtr. 15 Æresmedlemmer.

Middelfart Avis    den 27de Januar 1885.

- Den forløbne Uge har bragt en Sjældenhed, idet vi have Skøiteføre langs Strandkanten ad Strib til. I det smukke Veir har man kunnet se Skøiteløbere af begge Kjøn færdes endog i de Maaneklare Aftener, og Handlende med Skøiter have paa en Dag iaar solgt flere Skøiter end i de sidste forløbne fem Aar tilsammen.

Middelfart Avis    den 10de Marts 1885.

- Søndag Aften er Husmand Hans Jørgensen af Røile Mose bleven ilde tilredt med Knivstik i Hovedet. Overfaldet er sket paa Landeveien i Nærheden af Strib og er forøvet af en, efter Forlydende, tidligere straffet person, der opholder sig paa Kathrinebjerg, efter at de iforveien i Forening havde nydt en del vaade Varer.

Middelfart Avis    den 12te Marts 1885.

- Den Arbeidsmand paa Kathrinebjerg, som Søndag aften ved Strib overfaldt Husmand Hans Jørgensen af Røile Mose, blev Tirsdag Formiddag indbragt til Arresten her I Byen.

Middelfart Avis    den 24de April 1885.

- Det forleden omtalte mystiske Tilfælde paa Strib med de forsvundne og gjenfundne Penge lader sig ikke oplyse. Der var, da Kreaturmodta-geren forlod Stedet, Ingen i Lokalet, og det er derfor en Feil, vor Meddeler har gjort sig skyldig i, naar han mener, at en eller to af de tre Tilstedeværende havde været medvirkende. Det Ri-meligste synes derfor at være, at Kreaturmodtageren selv ved Tankeløshed har fremkaldt den hele Staahei, idet Pengene, da de fandtes, ikke laa paa det Sted, hvor han opgav at havde lagt dem. Flere af dem som vare tilstede under Modtagelsen, havde ikke set, at Mandens Penge laa paa det Sted, som han senere opga

Middelfart Avis    den 25de April 1885.

- Provst Heiberg, der er kaldet til Sognepræst for Veilby Menighed, ventes igaar at ville aflægge et Besøg i Sognet. Det vides endnu ikke bestemt, til hvilken Tid i Sommer Provst Heiberg overtager Embedet.

 Om en Stranding ved Strib  

Middelfart Avis    den 5te Mai 1885.

- Med skarp Østenstorm strandede Søndag Morgen Kl. 2 ved "Vonneshoved", ikke langt fra Stribs Odde, Everten "Aktiv", Kaptain Spech, af Rendsborg, kommende fra Halmstad med Brosten, bestemt til Hjemstedet. Skibet stødte paa Grund under Kysten om Natten omtr. Kl. 2, men først Kl.9 Søndag Formiddag lykkedes det Fiskerne fra Røile Mose og andre af Omegnens Beboere at frelse Besætningen: Føreren og en Matros. De bleve Begge halede iland ved Liner. Forbindelsen mellem Skibet og Land opnaaedes først omtr. Kl.8 Søndag Formiddag derved, at Folkene ombord kastede den ved en Line fastgjorte Fokkeraa overbord; den drev med Paalandsstorm ind mod Land, men den holdt sig dog saa langt ude, at det først lykkedes at faa Tag i den ved hjælp af en Baad, som maatte kjøres til stedet og som, forsynet med en Line, maatte støttes fra Land, for ikke med sin tre Mands Besætning at gaa under i Brændingen. Da Fokkeraaen paa denne Maade var bjerget iland, blev der opnaaet forbindelse med Skibet, hvorefter de to Mand i meget forkommen Tilstand bleve halede iland ved hjælp af en tyk Trosse. Skibet staaer omtr. 100 Alen fra Kysten, og da Strandingen er sket med temmelig betydeligt Høivande, er det rimeligvis Vrag. Det antages at Føreren har taget feil af det ny Fyr ved Strib og at han herved og ved Strømsætning er kommen saa nær Land, at Paalandsstormen har hindret ham i at manøvre Skibet ud igjen. (Skibet staaer udfor Gaardeier Jørgen Hansens Mark i Røile).

Middelfart Avis    den 24de Mai 1885.

- I Mandags kom til Horsens Havn en Mand i Baad, hvilken han udbød tilsalgs og fik den ogsaa solgt til en derboende Sandgraver for 40 Kr. Baaden var langt over 100 Kr. værd, saa Sandgraveren fattede Mistanke, han vilde ikke strax betale Pengene, men forhøre sig først om Manden, der foregav at være fra Bogense. dette var en slem Streg i Regningen! "Manden fra Bogense" forsvandt med det sam-me, og nu har det vist sig, at Baaden er stjaalet fra Kysten under Røileskov, hvor den laa fortøiet; Seilene laa iland, men der har Tyven hentet dem. Eieren af Baaden, Høker P.C.Clement i Røileskov vil nu faa sin Eiendom, og det vil sagtens nok lykkes Politiet at faa Fingre i Tyven, der rimeligvis er en omstreifende Vagabond, som for kort Tid siden er set i Veilby Skov, man antager, at han "flytter omkring" ved at laane Folks Baade. (Politiet i Horsens havde ham fat, men lod ham løbe, inden man fik Vished om, at han ikke var Tyv)

 Middelfart Avis     den 3die Juni 1885.

- I det sidste Amtsraadsmøde fremlagdes fra Jernveiingeniøren i Frederits en Skrivelse af 4de Februar d.A. tilligemed Gjenpar-ter af Overenskomster angaaende Overtagelsen af Stationsveiene ved Strib, Aarup og Nørre-Aaby Stationer fra 1ste April d.A. at regne.

 Middelfart Avis    den 1ste Juli 1885.

(Annonce)

     Danske Statsbaner i Jylland og Fyen Extratog fra den 2den til 5te Juli begge Dage inklusive, daglig Kl. 7 Fdm. fra Frederits til Odense, Ankomst Kl.9.45 Fmd. Daglig Kl. 10 Eftm. fra Odense til Strib og Assens. Ankomst henholdsvis Kl. 12 og 11.30 Eftm.

   Togene befordre Passagerer til og fra alle Mellemstationer og Holdepladser.

                         Frederits, den 25de Juni 1885

                                                                             Driftsinspektøren

Middelfart Avis    den 4de August 1885.

(Annonce)

    Pastor Bock i Skoldelev Præstegaard ved Aarhus søger til 1ste November en yngre Karl, der kan passe et par Heste; Avlingen er bort-forpagtet. Man henvender sig i Kapellanboligen i Veilby i Løbet af 8 Dage.

 Middelfart Avis    den 22de August 1885.

- En Isbrydende Dampfærge til Lillebelt er for Statsjernveiens Regning under Bygning hos d'Hrr. Bürmeister og Wain paa Refshale-Øen. Færgen der koster 250.000 Kr. skal være færdig til brug den 1ste Februar 1886.

Middelfart Avis    den 30te August 1885.

(Annonce)

  Afregning for August Maaned ved Andelsmeieriet i Røile vil finde Sted paa Meieriet Lørdagen den 5te Septbr om Eftermiddagen Kl.4.

    Til et Møde sammesteds og samme Dags Eftermiddag Kl.3 indbydes alle Aktionærer, og Mælkesælgere til Meieriet, for at tage Bestemmelse om, hvor mange der ville være i Forening om Fællesindkjøb af Foderstoffer for den kommende Vinter.

                                            Bestyrelsen

Middelfart Avis    den 10de September 1885.

- I Mandags var det 20 Aar siden Jernveien fra Nyborg til Middelfart blev aabnet for Driften. Strækningen fra Middelfart til Strib blev derimod først taget i Brug den 1ste November 1866 samtidig med Jernveisstrækningen Frederits-Vamdrup blev aabnet for Færdselen.

Middelfart Avis    den 27de September 1885.

- Paa Refshale-Øen bygges, ifølge "Nationalt.", for Tiden af ny Fartøier en mindre Skrue-Dampfærge, nærmest bestemt ti Vinterbrug i Lille-Belt, særlig under Isforhold. Den skal kun forsynes med et enkelt Sæt af Jernveispor og vil følgelig næppe kunde tage mere end 3-4 Vogne ad Gangen. Den skal være færdig førstkommende Februar.

Middelfart Avis    den 7de Oktober 1885.

- I Mandags hen under Aften og i Regntykning grundstødte ved Kysten under Staurby Krat Skonnertbrig "Dannevirke", Kaptain Clausen, af Marstal, kommende fra England med Saltglasserede Rør, bestemte til Sindssygeanstalten, ildfaste Sten, Cement og Kul. Der bliver lægtet af Lasten, men da Grundstødningen er sket under Høivande vil det rimeligvis tage Tid med at faa Skonnertbriggen flot. Det antages ikke at Skibet har taget Skade.

Middelfart Avis    den 8de Oktober og 24 November 1885.

 -  Igaar omtalte vi kortelig de forslag, der ere stillede paa næste Aars Finanslov i Henseende til Jernveisforbindelsen over Lillebelt. I Anmærk-ningerne til Finansloven hedder det blandt Andet: at Overfarten over Lillebelt blev indrettet for Dampfærger paa en Tid, hvor der herskede en udbredt Mistillid til Dampfærgernes Brugelighed, og hvor der derfor ikke kunde ventes bevilget større Beløb hertil, og Apparatet blev ogsaa nærmest indrettet for at forbedre Forbindelsen mellem Fyen og Jylland. Oprindelig kunde det ogsaa nogenlunde tilfredsstille dette Øiemed, men allerede i længere Tid have Færgerne vist sig for smaa overfor det betydelige Omfang, som Trafikken der' efterhaanden har naaet, og endmindre ville de nuværende Færger kunne fyldestgjøre de Fordringer, der maa stilles til dem, naar der skal virkes hen til at tilveiebringe en livlig Samfærdsel paa Statsjernveiene mellem samtlige forskjellige Landsdele. Spørgsmaalet om en forbedret Forbindelse over Lillebelt har saaledes i længere Tid ligget for, og det er da naturligt, at man har ment at burde tage under Overvejelse om ikke Spørgsmaalet heldigt lod sig løse ved Anlæg af en fast Bro over Beltet. Man har imidlertid maatte nære overveiende Betænkelighed ved at søge Planer til en saadan fast Forbindelse fremmet og er kommen til den Mening, at man bør gjøre Færgeapparatet mere fyldestgjørende efter Kravene. I saa Henseende behøves først ny større Havne, for at der paa Lillebelt kan benyttes lignende Færger, som i Storebelt, Havnen ved Frederits agtes lagt 2.400 Fod vest for den nuværende, Havnen ved Strib umiddelbart Syd for den nuværende. Den samlede Udgift anslaar Ministeriet til 1.480.000 Kroner; men hertil maa Udgiveren af "Middelfart Avis" bemærke, at da de og ny Dampfærger ere anslaaede til 1.500.000 Kroner og da der til Ombygningen af Frederits og Strib Stationer, som, uagtet de ere byggede for faa Aar siden, nu skildres som saare uheldige, foreslaaes ikke mindre end 415.000 Kr. saa ere vi oppe paa en Udgift af henved 5 Millioner Kr. - Da Jernveien blev aabnet over Strib_Frederits i 1866, kunde man hjælpe sig med et ganske lille Dampskib, et Aar efter maatte der to til at udføre Gjerningen, dernæst to større og et tredie i Reserve; nogle Aar efter fik man en stor Færge, dernæst endnu en større Færge og allerede nu _ omtr. ti Aar efter at Jernveiforbindelsen blev iværksat som Vandvei over Lillebelt, maa man have ny Udvidelser, ny Tilbygninger, som medfører, at store og forholdsvis ny Arbeider maa kasseres (Flytning af begge Damp-færgehavne osv.) man faaer ved det ny Anlæg en længere Vandvei, med andre Ord: man fordyrer den aarlige Drift og beholder dog Udsigten til, at alt dette Ny: baade de ny kostbare Havne og de ny kostbare Dampfærger med Ombygningerne af Stationerne maa kasseres før tyve Aar ere gaaede! Dersom man ikke af Andet kunde se det nuværende Systems Mangel paa Evne og Vilie til at se det, der baarder os bedst, saa maa man kunne se det her. Det er ikke Fremskridtets Mænd, der staa for Styret - Fremskridtets Mænd maa frem, og vi maa ikke blive trætte af at virke for at faa dette billige, naturlige Ønske opfyldt. Dersom det var oplyst, at en Brobygning over Lillebelt enten mellem Strib-Frederits eller et andet Sted foreløbig maa anses for en Umulighed, ja saa skulle vi tie til disse ny Experimenter med at flikke paa det forældede, men det er ikke Tilfældet; tværtimod, man tier helt dermed, man udtaler sig aldeles ikke om Ugjørligheden. Men der er nok heller Intet at sige i den Retning; thi efter Alt hvad der lader sig skjønne af de hidtil foretagne Undersøgelser, saa er en Brobygning mulig flere Steder over Beltet! - Det er kostbart at følge Reaktionen i denne Sag, det kan ved denne "Udvidelse" af det Gamle koste 5 Millioner dennegang, næste Gang 6 Millioner og saa fremdeles med nogle Aars Mellemrum. En Bro have vi hørt anslaaet til 10-12 Millioner, men naar Vi engang komme til Nødvendigheden for at faa en saadan bygget, saa have vi klattet Millionerne bort paa Flikkeriet i den Tid, vi fandt os i at lade os lede af de ærede Herrer som kun have et Ben at gaa paa! Vi haabe, mange ville indse det urigtige i at bære sig saa galt ad, som det er foreslaaet.

                                   den 24de November 1885.

 -  En Ven har gjort Udg. Opmærksom paa, at der er en Feil i Talangivelsen i Stykket i sidste Fredags Nr. af "Middelfart Avis" om Afstemningen i Folketinget om Forandringen af Jernveiloven af 10de Marts 1861 (den fyenske Jernveislinies Ændring fra Middelfart_Snoghøi til Strib_Frederits), idet der staaer, at Vedtagelsen skete med 45 mod 43 St. Ved at se efter, maa vi indrømme, at det ene Tal er feilagtig, men i Hovedsagen er det rigtigt, at Udfaldet af Afstemningen vilde være bleven et andet; det knebne Flertal for Forandringen af den to Aar forud givne Lov vilde være bleven det modsatte af, hvad det blev, naar Hr. N.Andersen var bleven tro mod sine Løvter og imod sin med "stor Styrke hævdede Overbevisning", thi der var enkelte Medlemmer (deriblandt afdøde Fr.Klee), som vilde havde stemt for, at Loven ikke skulde ændres, dersom Hr. N.Andersen ikke havde svigtet. Til Oplysning om Hr. N.Andersens Stilling til denne Sag og mærkelige Omslag under dennes Behandling i Folkethinget, kan endnu anføres, at han var med til Fredag den 14de November 1862 at stemme imod at Ministerens (Lehmanns) Forslag overgik til 2den Behandling. Under den fortsatte Behandling i Folkethinget blev Modstanden yderligere tilspidset, især støttet ved Hr. N.Andersens Opposition, men efter et Par Maaneders Forløb svigtede han sin Overbevisning, han stillede sig Ministeren til Behag og saa var det, at enkelte andre Folkethingsmænd gik samme Vei.

Middelfart Avis    den 17de Oktober 1885.

-  Sildefiskeriet i Lillebelt har i dette Efteraar været temmelig ringe, især i den nordlige Del af Beltet (nordfor Strib). I Middelfart Sund og under Lyng har der af og til været Fangst, men Udbyttet har langtfra været som man havde ventet.

Middelfart Avis    den 20de November 1885.

 - Som forleden omtalt her i Bladet skal der paa Søndag paa "Behrendts Hotel" her i Byen stiftes en Konservativ Klub. Vor Meddeler oplyser, at Indbydelsen til et privat Møde i den Anledning ere omsendte fra fem ansete politiske Størrelser, af Folkethingsmand N.Andersen, foruden at staa Fadder til den Smaa, vil give Fremstilling af den politiske Stilling. Derimod veed vor Meddeler ikke om Hr. N.Andersen muligvis ved samme Leilighed vil give en Fremstilling af Sin Færd i Folkethinget i 1863, da han i et afgørende Øieblik undlod at stemme for sin egen Overbevisning om, at den ved Lov af 1861 bestemte Jernveilinie gjennem Fyen med Middelfart-Snoghøi som Overfartssted ikke kunne forandres til Strib-Frederits. Dengang svigtede Hr. N.Andersen baade sin "med stor Styrke hævdede Overbevisning", og sine givne Løvter. Lovændringen blev vedtagen i Folkethinget med 45 St. mod 43. N. Andersen svarede stemmer ikke; var han vedbleven at være sin Overbevisning og sine Løvter tro, var der bleven 44 mod 44 St. og Lovændringen om at vælge Strib_Frederits var ikke bleven vedtagen. - Mindet om denne Færd bør ikke dø! Hr. N.Andersen stillede sig dengang imod sin egen forud hævdede Overbevisning for at støtte en Minister, der virkede for at ændre en af Rigsdagen vedtagne og af Kongen stadfæstet Lov, der fastholdt det naturlige Overfartssted ved Middelfart-Snoghøi. Hr. N.Andersen støtter nu et Ministerium, som istedetfor at foreslaa Bygning af en Bro over Lillebelt, vil anvende Millioner paa ny Dampfærgehavne ved Strib-Frederits! - naar Hr. N.Andersen vil drive Politik her, saa anse vi det for rigtigt at oplyse om hans "Videnskab" i Sager, som vi her kunne se nærved. Det er ikke Fremskridt, han virker for. Men maaske ere de fem ansete Politikere, som indbyde til den Konservative heller ikke Fremskridtsmænd!

Middelfart Avis    den 21de November 1885.

(Annonce)

                 En Tyr

    Staar til Bedækning for 1 Kr. pr. Ko

                   hos Jørgen Olsen  i Staurby.

Sammesteds er et Par fede Grise tilsalgs.

Middelfart Avis    den 9de December 1885.

 -  I Mandags foretoges i Veilby Sogn Valg af sex Medlemmer til Sogneraadet. De Højstbeskattede havde Valget. Af 81 Vælgere afgaves 45 Stemmer. Valgte bleve Boelsmand Niels Andersen i Veilby med 41 St., Sognefoged Niels Rasmus Jensen, Aulby Mark, med 40 St., Gaardeier Jens Hansen, Boelsbanken Billeshave Skov med 30 St., Gaardeier Jørgen Madsen i Røile med 31 St., Gaardeier Thomas Jensen i Kustrup med 29 St., og Gaardeier Bertel Jørgen Petersen, Rushøi, med 28 St. Valget skete efter Overenskomst mellem de forskjellige Partiafskygninger. De afgaaende Medlemmer ere: Sognefoged, Gaardeier Niels Jørgensen, Veilby Munkgaard, Gaardeier Hans Hansen i Røile, Gaardeier Mikkel Jeppesen, Veilby Skovgaard, Gaardmand Peder Rasmussen, Staurby, Husmand Rasmus Mathiassen, Billeshave Skov og Gaardmand Peder Rasmussen, Aulby Mark. _ Sogneraadet bestaaer af elleve Medlemmer, heraf ingen Høiremand.

 Middelfart Avis    den 20de December 1885.

(Annonce)

        En Vognhynde er funden mellem Strib og Staurby og kan, mod at betale denne Bekjendtgjørelse afhentes hos Bageren paa Strib

(Annonce)

     En Støverhund (Han) brun med gule Ben og brune Pletter over Øinene og en Læderrem om Halsen, lydende Navnet "Bles" er bortkommen fra Strib den 16de Decbr. for dens Tilveiebringelse udloves en Dusør af Bageren paa Strib

Middelfart Avis    den 29de December 1885.

- Igaar Morges Kl. 5 nedbrændte, efter Forlydende, et Hus i Veilby Skov tilhørende Høker og Fragtmand Peder Jørgen Nielsen. En Hest og et Svin indebrændte.

                                  den 31te December 1885.

- Den i Tirsdags omtalte Ildebrand, som Mandag Morgen Kl. 5 opstod hos Høker og Fragtmand Peder Jørgen Nielsen i Veilby Skov, havde nær kostet et Par Mennesker Livet, idet to gamle Aftægtsfolk med nogen Besvær maatte hjælpes ud gjennem Vinduet. Ilden er paaviselig opstaaet ved en Stenolielygte, som Manden havde taget med sig paa Høloftet, og hvis brændende Væske flød over. Huset nedbrændte fuldstændig og som allerede tidligere meddelt indebrændte en Hest og en Gris.

Middelfart Dagblad    den 4de Februar 1886.

Overfartsforholdene ved Lillebelt. Som alt i Gaar meddelt ved Uddraget af Landstingsudvalgets Betænkning over Finansloven for det kommende Aar har Regeringen forlangt 700,000 Kr. som første Bidrag til Indretning af nye Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib; men dette Beløb har Udvalget foreslaaet at nægte, indtil der forelægges Rigsdagen nøjagtige Oplysninger om de Undersøgelser, som have fundet Sted angaaende Anlægget af en fast Bro over Lillebelt og de med saadant Anlæg forbundne Omkostninger, Fordele og Vanskeligheder. - Det fremgaar altsaa heraf, at Tanken om en fast Bro ingenlunde er opgiven, om der vel end vil hengaa lang Tid, før Planen bliver realiseret. Forholdene ere jo desværre ogsaa saadanne, at selv om Forslaget kom frem for Rigsdagen nu, vilde det som saa mange andre gode Forslag blive Offer for den ulyksalige Visnepolitik. At Anlægget af en Bro over Lillebelt vil blive af stor Betydning for Middelfart, synes indlysende, og man kan for saa vidt glæde sig over, at der ikke bliver taget fat paa de foreslaade nye Havneanlæg, da derved Broens Bygning vilde blive mere tvivlsom. Der er jo imidlertid intet andet at gjøre end rolig at afvente Begivenhedernes Gang og haabe paa bedre Tid.

Middelfart Avis    den 9de Februar 1886.

-  Det ser dog næsten ud til, at vort paa Provisorier og i det Hele efter sit eget Forgodtbefindende regerende Ministerium, endnu ikke dennegang vil gaa til de med saa stor Iver tilrettelagte Udvidelser af Dampfærgehavnen ved Strib-Frederits med tilhørende Anskaffelser af ny Dampfærger, men at man maaske i en ikke altfor fjern Fremtid føler sig tvungen til at tage fat igen paa Undersøgelse om Anlæg af en fast Bro over Lillebelt. Ved de paatænkte ny Dampfærgehavne vilde nemlig Vandveien, som vi tidligere have paavist, blive ikke lidet længere end nu; men ikke nok hermed, den daglige Drift af den forlængede Vandvei vilde selvfølgelig blive meget dyrere end hidtil. Der er i flere Henseender baade ved Lillebelt og Storebelt vist et paafaldende Mangel paa Fremsyn; Jernveistationen ved Nyborg er flyttet tre Gange og den ligger endnu ikke, hvor den bør ligge; det samme er Tilfældet med Dampfærgehavnene baade ved Nyborg og ved Korsør. Vi tør forudsige, at et Par Aars Isvintre vil bringe den hele Færd i Miskredit. Ved Lillebelt er der f. Ex. ved Strib kostet altfor meget baade Paa Stationen og Dampfærgehavn; begge Dele ligge paa urette Sted! Uagtet alt dette burde kunne ses af de Styrende, saa har dog de sidste 10_12 Aars Stræben gaaet ud paa at "lempe" ved det ukloge og det baade ved Storebelt og Lillebelt. Dersom Indenrigsministeren veed Besked om, hvad en Bro over Lillebelt vil koste saa er det overraskende, at noget fornuftigt Menneske et eneste Øieblik har kunnet være med til at stille Forslag om Anlæg af ny Dampfærgehavne med tilhørende ny Damp-færger til et Beløb af omtr. 1 Mill. Kr. Ministeren oplyste nemlig i Landstinget, at en Bro over Lillebelt vil koste 3 ½ Mill. Kr. Det er indlysende, at en Bro vil være at foretrække, selv om den kostede dobbelt saa meget, og det er derfor vort Haab, at man saasnart det bliver muligt ad lovlig Vei at gjennemføre større Foretagender i vort kjære Fædreland, det da vil blive Gjenstand for alvorlig Prøvelse, at bygge en Bro over Lillebelt.

Middelfart Dagblad    den 16de Februar 1886.

 Overfartsforholdene ved Lillebelt. I sit Svar paa Ordførerens Bemærkninger udtalte Indenrigsminister Ingerslev følgende (i uddrag):

    Maa jeg komme til Ændringsforslaget under Nr. 139, om gaar ud paa at nægte 700.000 Kr til Indretning af nye Damp-færgehavne ved Fredericia og Strib, --- Den motivering der er givet af Bevillingen, er den, at Tinget ønsker Oplysning om de Undersøgelser, der have fundet Sted angaaende Anlægget af en fast Bro over Lillebelt om de med en saadant Anlæg forbundne Omkostninger For dele og Vanskeligheder. Det er ganske rigtigt, som den ærede Ordfører udtalte, at en foreløbig Undersøgelse har fundet Sted, og jeg anser det for ønskeligt og skal være villig til at lade denne Undersøgelse føre noget videre. Jeg kan gjærne sige lidt om Spørgsmaalet strax, og det er det, at i og for sig vil der intet være til Hinder for at bygge en fast Bro over Lillebelt, hvis man skulde komme til det Resultat, at det er ønskeligt og rigtigt, hvad jeg ikke tror. Denne bro vil imidlertid ikke kunne bygges paa det nuværende Overfartssted, men matte bygges mellem Middelfart og Snoghøi altsaa det tidligere sædvanlige Overfartssted. Følgen heraf vilde blive, at Fredericia og Strib ophæves som Hovedstationer, og at en ny Banestrækning maatte bygges fra Snoghøi til Taulov Station eller der omkring. Fredericia maatte ophøre at være Krydsningsstation for samtlige tog nord, syd og øst fra, og man kom til at krydse ved Taulov. --- Som tidligere anført vedtoges Ændringsforslaget, der var saalydende: "Til Indretning af nye Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib 700,000 Kr." -- udgaar.

Middelfart Dagblad    den 13de Marts 1886.

DANSKE STATSBANER.

   Saalænge Overfarterne over Belterne ere uregelmæssige paa Grund af Isforholdene, indstilles Nattogene Nr. 1 og 2 paa Fyen og erstattes med Extratog, der afgaar fra Nyborg og Strib efter Ankomsten af vedkommende Skib, henholdsvis fra Korsør og Fredericia.

   Aarhus, den 7de Marts 1886.     efte  Ordre:     

             Overdriftinspektøren.

Middelfart Dagblad    den 3die April 1886.

- At Ishindringerne for Dampfærgen mellem Strib-Frederits endnu i Tirsdags ikke vare overvundne kan ses af en Meddelelse til "Sttd.", hvor det hedder: Isen der i flere Dage ikke har vist sig her i Beltet, begynder atter i dag at gjøre Knuder; i selve Beltet saaes saagodtsom ingen Is, men da Dampfærgen Tirsdag Eftermiddag kom ind i Strib Havn med Iltoget, var den propfuld af Is og deriblandt en temmelig stor Isflage; Dampfærgen forsøgte flere Gange at gaa ind, men forgæves, den kunde ikke trænge Isen tilside i den snævre Havn; hvad der naturligvis ogsaa bevirkede, at den havde Vanskelighed ved at komme ind, var den stærke Paalandsvind; at naar Dampfærgen gik tilbage for at faa fart paa, blev den af Vinden ført over imod Bolværket og kunde saaledes ingen Fart faa. Da Forsøgene flere Gange vare mislykkede, blev der kastet en Bro over og de Reisende bleve landsatte; der blev nu taget fat paa at faa Isen, især den føromtalte store Isflage, ud af Havnen, en Jernstang blev dreven ned i den og hertil fastgjort nogle Tov, ved hvis Hjælp den nu blev halet saalangt ud i Havnen, at Dampfærgen kunde komme til Broklappen, hvilket ogsaa lykkedes; hele denne Manøvre medtog omtrent en halv Time og forsinkede derved Togets Afgang saameget, hvilket dog ikke havde nogen videre Følge, da Toget omtrent naaede Nyborg i rette Tid.

Middelfart Dagblad    den 26de Oktober 1886.

En Gensd’armeristation, bestaaende af 4 beredne og 2 uberedne Gendarmer, vil, efter hvad vi erfarer, i den nærmeste Tid blive etableret paa Strib, væsentligt som følge af Overfarten der. Denne Afdeling Gendarmer bliver sandsynligvis den eneste, der faar Kvarter i Odense Amt.

Middelfart Avis    den 26de November 1886.

 -  Der er ved den seneste Kjøreplan for vore Jernveie en Ulempe, hvis Fjernelse for Middelfart Bys Vedkommende vi tillade os at henstille til den ærede Driftsbestyrelse. Det er uheldigt for flere Kjøbstæder, at et enkelt Hurtigtog ikke standser ved deres Stationer, særlig føles det for Middelfart Beboere ved det Tog som om Aftenen Kl. 11.43 gaaer fra Odense vestefter og løber forbi Stationen her uden at standse. For Forretningsfolk, for Familiebesøgende og for dem, som i Vintertiden ønske at gaa i Theateret i Odense, er det nævnte Tog meget passende at tage Hjem med om Aftenen; men Toget farer forbi Middelfart og man er derfor næsten nødt til at vente til Kl. 2.31 om Morgenen, hvilket tog først naar Middelfart Kl. henad 4. Med Tur og Returbillet; Middelfart_Odense burde man kunne afgaa fra Odense med Toget Kl. 11.43 Aften og da nu Toget ikke holder ved Middelfart, have Ret til paa sin Billet at kjøre helt til Strib og til at tage derfra med Toget Kl. 2, hvorved man naaede Middelfart paa det nærmeste to Timer tidligere end naar man tager fra Odense Kl 2.31, der er Spild nok endda at Tid og Nattero. Som det nu er, maa man naar man alligevel benytter Iltoget, som ikke holder ved Middelfart, betale Bøde og Billet fra Middelfart til Strib og endda løse Billet fra Strib til Middelfart. Dette er meget ubilligt. Der er, forekommer det os, saagodtsom ingen Sandsynlighed for, at Nogen skulde tilegne sig nogle faa Øres Frikjørsel til Strib derved, at Reisende med Tur, og Returbillet Middelfart-Odense eller med Enkeltbillet Odense_Middelfart, gik med Toget Kl. 11.43 fra Odense, ved den antydede Indrømmelse vilde der ud vises en Velvillie mod de Reisende, som vi ere overbeviste om vil blive modtaget med Taknemlighed.

 Middelfart Avis    den 21de December 1886.

 -  Efter Forlydende er Politibetjent Bever, en veltjent ældre Underofficier (der er Invalid fra Krigen) fra 1ste Februar bleven Opsagt fra tjenesten som Politibetjent paa Strib, hvor han i en Række af Aar har været paapassende i sin Gjerning. Ved de mange Gensd'armers Ankomst er den Orden, han har holdt, formodentlig bleven anset for Overflødig.

Forbindelsen over Belterne.     

Middelfart Dagblad    den 8de og 9de Febr. - 11 og 12 Marts 1887.

Det vil erindres, at der paa det Finanslovforslag, som forelagdes i Oktober Maaned, var opført store Beløb til Forbedring af Samfærdselen over Belterne. Hele Finansudvalget var imidlertid enigt om og har i Betænkningen udtalt, at det ikke kunde ventes, at den mellemrigeste Hovedtrafik vilde komme til at gaa ad Linien over Belterne, hvorfor man for Tiden ikke fandt det forsvarligt at anvende særdeles store Bekostninger paa de foreløbig unødvendige Forbedringer af denne Færdselslinie. I Henhold hertil har Regeringen nu strøget følgende Poster af Finansloven: 400,000 Kr. til Indretning af nye Dampfærgehavne ved Fredericia og Strib, 175,000 Kr. til Anlæg af Reserveleje for Dampfærger ved Nyborg, 200,000 Kr. til Udvidelse af Fredericia og Strib Stationer, 200,000 Kr. til Udvidelse af Nyborg Station og 200,000 Kr. til anskaffelse af 2 nye Dampfærger over Lillebelt. Der er altsaa nu ingen Sandsynlighed for, at de kostbare Udvidelser og Flytninger af Dampfærgehavnene ved Strib og Fredericia ville blive foretagne, hvad man kun har Grund til at glæde sig over, da herved Bygningen af en fast Bro over Lillebelt ved Middelfart vilde blive skudt længere ud i Fremtiden. Ganske vist har den ny Samfærdselslinie over Gjedser ogsaa skadet Projektet om den faste Bro, men Erfaringerne derfra kunne endnu ikke godtgjøre, om det dog ikke alligevel bliver nødvendigt at faa Broen for at undgaa den længere Sørejse fra Gjedser til Warnemünde

                                          den 9de Februar 1887.

 -  Blandt de Udgifter, som Ministeriet har Strøget paa de nu forelagte Finansforslag er ogsaa Udgifterne til de tidligere foreslaade ny Dampfærgehavne ved Strib som ikke paatrængende nødvendige, naar der engang i en ikke altfor fjern Fremtid bygges Bro over Lillebelt.

                                         den 11te Marts 1887.

 -  I disse dage er det 25 aar siden den første Strækning af den fyenske Jernvei mellem Nyborg og Middelfart (som Loven dengang lød paa) blev offentligt udbudt. I Efteraaret samme Aar (1862) fik Orla Lehmann med Høirepartiets Bistand og trods Venstres energiske Modstand gjennemført en Forandring, der blev Sagens Kræftskade.

                                        den 12te Marts 1887.

 -  Under Finanslovens 2den Behandling har Indenrigsministeren leilighedsvis oplyst, at en Bro over Lillebelt havde Fremtidsudsigt for sig. Efter ministerielt Overslag vilde den koste 7 (Syv) Mill. Kr.. Denne Oplysning om Bekostningen er det vor Pligt at notere, særlig over for dem, som maaske engang, finde deres Regning ved at driste sig til at paastaa, at Overslaget er høire. Med denne Oplysning er det næsten ufatteligt, at Ministeriet nogen eneste Dag har kunnet tænke paa at lade udarbejde Planer og Overslag til ny Havneanlæg med tilhørende Dampfærger, som med alt, hvad dertil hører, vilde koste 3-4 Mill. Kr.

 Middelfart Avis    den 13de Marts 1887.

- Fra Middelfart Jernveistation have vi modtaget følgende Snemelding:

   Driften standset paa Strækningen Assens-Tommerup, Ny-borg - Strib samt i Jylland ........

Kl. 1.30 udsendtes Sneplove fra Nyborg, Strib og Assens.

Middelfart Dagblad    den 8de Maj 1887.

Lillebeltsoverfarten.

- De fastansatte Matroser ved Dampfærgerne ere i den sidste Tid blevne forsynet med Huer, der mærkede "Lillebelt" med forgyldte Bogstaver, altsaa noget lignende, som i længere Tid har fundet Sted ved Storebeltsoverfarten.

Dampfærgen "Valdemar", der i nogen Tid har været i Kjøbenhavn for at blive underkastet det sædvanlige aarlige Eftersyn, er afgaaet derfra i Lørdags, hvorefter Dampfærgen "Ingeborg" afgaar til Kjøbenhavn i samme Anledning.

Middelfart Dagblad    den 1ste Juni 1887.

(Postnyt)

Strib_Vejlby Skov (Martin Jørgensen) udgaaer fra Strib Kl.6 Morgen: Strib, Røile Mose, Røile Skov, "Cathrinebjerg", Nyhave, Kasmose, Nyskov, Boelsbanken, "Stutterigaarden", Veilby Skov, Fiskerhytten, "Nøisomhed", Rushøi, "Børndal", Hedelund, Dybkjær, "Bøgelund", "Billeshave", Røile-Taarup, "Virkelyst", Røile Mark, Rubæks Mølle, Strib.

Middelfart Dagblad    den 26 Juli 1887.

- Fra Strib skrives den 22de Juli til flere blade: I Morges afgik herfra med Tog 6, 3 nye Godsvogne til Statsbanedriften; Vognene ere ankomne fra Aarhus og bestemte til Kjøbenhavn. Det er et Slags Afkølingsvogne, bestemte til at befordre øl og andre let fordærvelige Sager i; de ere forsynede med Iskasser, og i hver Ende af Vognen findes en Isbeholder, der for hver Vogns Vedkommende rummer 20 Centner Is. Vognene der ere hvidmalede udvendig, ere byggede paa Skandkas Fabrikker i Randers efter amerikansk Patent.

    Ligeledes er der i den senere Tid transporteret her igjennem et betydeligt Materiale, bestemt til Brug ved Fæstningsanlæggene ved Kjøbenhavn; saaledes ankom i Forgaars flere Vognladninger Tipvogne, og i Dag er her ligeledes ankommen to Vognladninger med Materiale til samme Anlæg.

   Ved den herværende Dampfærgehavn blev der for et Par Aar siden foretaget en større Hovedreparation ved Pæleværket; i Aar foretages en mindre Reparation ved samme, idet Bolværket i den yderste Ende af Havnen omtrent ud for den gamle Stationsbygning bliver grundig eftersét og repareret; det har nemlig vist sig at være en Del medtaget af Tidens Tand.

Middelfart Avis    den 10de Juni 1887.

- Dampfærgen "Ingeborg" kom Tirsdag Formiddag til Strib fra København, hvor den har været underkastet det vanlige Eftersyn.

Middelfart Dagblad    den 28 Juli 1887.

(Annonce)

Paa "Stutterigaarden" kunne endnu 4 a' 5 Personer faa Ophold for resten af Sommeren. Ved Gaarden findes Have, Skov, og Sø, udmærkede Bade i Stranden. Prisen er 3 Kroner pro persona.

      Man bedes henvende sig til

                  L. Madsen,

             Stutterigaarden pr. Strib

Middelfart Dagblad    den 14de Aug.1887.

- Fra Strib skrives den 11te August. Dampfærgen "Hjalmar", der har været ved Masnedsund som Afløsningsfærge, medens den derværende Dampfærge blev underkastet det aarlige Eftersyn, og derefter er bleven renset og malet i Bunden, er i Eftermiddags vendt tilbage til sin Station paa Strib for at indtræde i Farten. Dampfærgen "Ingeborg" skal efter Forlydende afgaa til Oddesund for at afløse den derværende Dampfærge, medens den underkastes det aarlige Eftersyn.

Middelfart Avis    den 4de September 1887.

- Beboerne i Strib og paa Røile Mark have fremsat ønske om, at det Offentlige anlagde en nærmere betegnet Gangsti. Men hverken Sogneraadet eller Amtsraadet har villet gaa ind derpaa.

Middelfart Avis    den 11te September 1887.

- I Torsdags førtes af Jernveien fra Nyborg Scholtz's store Menageri med Extratog til Strib, hvor det overførtes til Frederits paa tre Ture af Dampfærgen "Valdemar".

Middelfart Dagblad    den 12te Septbr. og 19 Novb.1887.

LOKALE EFTERRETNINGER.

Ny Skole paa Strib. Med Hensyn til Oprettelsen af en Skole paa Strib blev i Skoleraadets sidste Møde fremlagt et Andragende fra Beboere i Strib om Tilskud af Skolefonden. _ Sogneraadet har erklæret sig villigt til at yde et aarligt Tilskud af 400 Kr. til Hjælp ved en Privatskoles Oprettelse. Under denne Forudsætning bevilgede Skoleraadet fra Skolens bevislige Oprettelse for det første Aar og indtil videre 100 Kr.

                                          den 19de November 1887.

 -  Fra 1ste Oktober er der i Strib oprettet en privat Skole med Tilskud fra Amtet og Kommunen. Tidligere var Børnene henvist til at søge Kommuneskolen i Røile_Taarup eller tage til Frederits eller Middelfart, hvilket var forbundet saavel med store Besværligheder som og med større Pengeofre.

Middelfart Avis    den 20de Septbr.1887.

- For omtrent tre Uger siden havde Handlende Anders Jørgensen fra Veilby Mark sat sin Vogn udenfor Enkefru Schmidts Gaard paa Strib, medens han seilede over til Frederits, hvor han havde et ærinde. Da han kom tilbage fandt han sin Pisk (der nylig havde kostet 5 Kr.) ødelagt, ligesom Læderet paa Agestolen var bleven beskadiget, efter sigende af nogle Drenge. I sin Troskyldighed meldte han hvad der var sket til den ny øvrighed paa Strib: de lyseblaa Gensd'armer, og deres Chef, en Korporal, fik da ogsaa fundet Drengenes Forældre, som jo billigvis burde give Erstatning for den Skade, deres Børn havde foraarsaget. Da Forældrene ikke var hjemme, blev det mellem Klageren og Gensd'armerne aftalt, at det kunde vente til de (Forældrene) kom hjem. Da der, som sagt, nu er hengaaet en tre Ugers Tid uden at Manden har faaet den aftalte Erstatning, saa er det heraf som af adskilligt andet en Gaade hvad Gensd'armeriet egentlig er godt for. Under det tidligere Politi paa Strib vilde sagen rimeligvis hurtigt være bragt i Orden, selv om det tilfældigvis var Høirefolks Børn, der havde gjort Fortræd.

Middelfart Dagblad    den 27de September 1887.

- I Lørdags Aftes anholdt Gendarmerne paa Strib 2 Personer, der var blottede for Penge og uden Erhverv. Den ene af de anholdte var en Skomagersvend fra Aarhus, som en halv Snes Dage tidligere uden Tilladelse var bortgaaet fra Fattiggaarden der, hvor han var indlagt til Forsørgelse, den anden en Tjenestekarl fra Nørre Lyndelse Sogn, som senest havde haft Ophold i Vejle. De blev samme Aften af Gendarmerne afleverede til Arresthuset i Middelfart. Skomagersvenden er nu arresteret og vil blive tiltalt og straffet for Løsgængeri, hvorimod Tjenestekarlen, der ellers ikke havde forset sig mod Loven med Tvangspas blev hjemskreven til sin Forsørgelseskommune Nørre Lyndelse Sogn.

Middelfart Avis    den 16de November 1887.

- Det Fisker Peter Hansen Andersen paa Strib tilhørende Bundgarn udfor Middelfart Kjøbstads Grund (ved den saakaldte "Slumpeløkke") er Torsdag Formiddag solgt til Fisker Peter Jensen i Middelfart.

Middelfart Avis    den 16de November 1887.

- Dags Morgen bliver der fra Frederits overført 6_7 Vogne til Strib af det der staaende russiske Salonjernveitog. Efter forlydende føres Vognene til Fredensborg.

3 artikler om den russiske Kejsers gennemrejse          

Middelfart Avis    den 18de November 1887.

 -  Efter Bestemmelse, som meddeles fra Kjøbenhavn, kjører Keiseren af Ruslands Tog fra Fredensborg Torsdag Eftermiddag Kl.1. fra Kjøbenhavn Kl.2.20 til Korsør, med Dampfærge over Storebelt og strax videre fra Nyborg uden at standse i Fyen. Keisertoget skal underveis Krydse Tog 12 ( enten i Aarup eller Tommerup) saaledes at Toget farer forbi Middelfart Kl.7.36 og kommer 6 Minutter senere til Strib, hvor opholdet kun varer nogle minutter, idet Afgangen fra Strib er bestemt til Kl.7.50. Kl.8.15 kommer Dampfærgen til Frederits, hvorfra Toget Kl.8.55 afgaar sydpaa. De tre Stationer, hvor der er nogle Minutters Ophold, nemlig Fredensborg, Kjøbenhavn og Frederits, ville blive dekorerede. Alle Stationer som Toget farer forbi eller hvor der gjøres Ophold, bliver afspærrede. Til Oven-staaende, som vi meddelte Torsdag Morgen ved Opslag, kan tilføjes, at dette Keiserlige Extratog har krævet mangfoldige skjærpede Bestemmelser satte iværk: Lokomotiver med Damp oppe holder rede forskjellige Steder og Jernveilinien gjennem hele Landet, særlig Overkjørsler, bleve skarpt bevogtede. _ Ifølge Telegram til "Middelfart Avis" afgik Keisertoget fra Kjøbenhavn Torsdag Eftermiddag Kl. 2½.

Middelfart Dagblad    den 18de November 1887.

 -  Keisertoget, der bestod af en halv Snes Vogne med 2 Lokomotiver for, afgik fra Nyborg i Gaar Aftes Kl.6 ¾ med 47 Minutters Forsinkelse. Det Kjørte her forbi Middelfart Kl.8,7 Min. og ankom til Strib 6 Minutter senere. Her benyttedes 2 Dampfærger til Overfarten. De fyrstelige Personer forlode ikke Vognene, hvorimod en Del af Følget steg ud. I Fredericia var Havnehovederne oplyste med Begfakler, og Stationen var festlig Smykket, Keiseren, Keiserinden og Prinsessen af Wales stege ud af Vognene og hilste paa de Tilstedeværende, men kort efter gik de atter ind i Vognene, hvor der indtoges et Maaltid i Spisevognen; der var dækket med Guldservice samt smykket med Blomster. Afreisen herfra foregik Kl. 9.45 Min. og Kl. 10.34 ankom Toget til Vamdrup hvor Keiseren modtoges af Grev Kontousow og Overpræsident Krahn. Toget afgik derfra Kl. 10.53 Min. under Hurraraab.

Middelfart Avis    den 19de November 1887.

 -  Keisertoget gjennem Landet blev til en Begivenhed, thi der var Mange, som havde ladet sig lokke ud for at se om der muligvis skulde ske noget, naar det prunkfulde Tog kom forbi. Men der blev ikke Noget langs hele Linien, baade gjennem Sjælland og Fyen vare Folk ude for at "se Røgen", thi stort Andet blev ikke synligt; Toget foer nemlig overalt forbi med en Fart, der ikke er ganske sædvanlig, ialtfald forbi Stationerne. Disse vare overalt afspærrede for Publikum, saa at ikke engang Reisende, som skulde med et krydsende Tog, kunde komme ind før det russiske Tog var løbet forbi. Det var ikke blot Stationerne, som vare afspærrede, ogsaa Overkjørslerne holdes lukkede og spærrede og til stor Ulempe for Mange, fordi Toget lige fra Nyborg var forsinket henved en Time. Foruden Afspærringen var der posteret folk fra Stoppekolonnen med Lygter hist og her langs Linien, saa at de Nysgerrige, der stode ude i den kolde Vinteraften, om de ikke have set og lært Andet, dog have faaet med hjem en lille Mindelse om, hvordan det gaar til naar Keiseren over alle Russer kjøre gjennem sit eget Land. Om det saa var Gensd'armer, saa fattedes de ikke, de vare i stort Antal sendte ud fra Kjøbenhavn til de Egne, hvor der ingen findes, og som enlige Forglemmigeier spirede de frem paa de forskjellige Stationer. Om de vare til Nytte kan Ingen vide, skjønt de Faa, der anse dem for paatrængende nødvendige, dog maaske driste sig til at paastaa, at Keisertoget er rullet saa lykkeligt hjemad, netop fordi der var Gensd'armer ude for at se om Alting gik rigtig til. Ved Middelfart Station var der ogsaa et Par af dem, men de maa have kjedet sig overmaade, thi der vistes ikke Spor af Nihilistsind mellem de henved 150 Nysgjerrige, der frøs langs Veien mellem Hovedlandeveien og Jernveistationen, Gensd'armernes Melding vil overalt fra være forfattet; "Intet at melde". Alt gik saa heldigt, som det kunde have været et ganske almindeligt Extratog, kun, at dette løb noget hurtigere, men desuagtet var forsinket meget længere end det et Keisertog egner og anstaar. Det kom næsten en Time for sent til Strib, hvor flere Embedsmænd have indfundet sig for at hilse paa Keiseren, som dog ingen af dem fik at se. I Frederits var der pyntet med Blomster, Tæpper osv., Dampfærgehavnen og hele Jernveistationen var skarpt afspærret. Der blev kun givet Adgang "inden for Snoren" til ganske faa høire Embedsmænd ikke engang den engelske Konsul, der vilde overrække Prinsesse Alexandre en Buket, kunde indlades. Telegrafering kunde paa ingen Maade tillades! I Kolding var det, ifølge "Kold. Flkbl." ikke saa strengt, Folk kunde gaa lige hen til Jernveistationen, men indenfor skinnede de Lyseblaa. Kolding Slotsruin var bleven oplyst med nogle brændende Tjæretønder, men da Kl. blev over 10 inden Toget kom, blev Oplysningen mat. Folk saa paa hverandre, da Toget brusede forbi; de lo og skyndte sig hjem med Kulde i Kroppen. I Vamdrup var der store Anstalter med Afspærring og Gensd'armer; af de sidste var der saa mange, at man maaske ikke holder Stort flere Kosakker pr. Station i Rusland. Allerede Kl. 6 stilledes de paa Post, og det Hele var skarpt afspærret. En Mand skulle absolut have et Brev til Stationen, der indeholdt Lotterisedler og kom de ikke afsted, maatte han selv betale dem siger Intet. Her var et Ophold paa en halv Snes Minutter, hvorefter Toget dampede videre og Keiseren forlod dansk Grund. Til Vamdrup ledsagedes han af Admiral Schive og Folketingsmand, Kammerherre Hedeman, der vare attacherede ham.

Middelfart Dagblad    den 12te December 1887.

Politinyt. I Torsdags Aftes ankom til Strib en Husmand fra Jylland, der forhandler Jydepotter. Kl. omtrent 8 kom han ind i den paa Strib værende Beværtning, hvor han, der ikke var helt ædru, da han kom, nød nogle Drikkevarer. Efter et kort Ophold der begyndte han imidlertid at forulempe de tilstedeværende Gjæster paa forskjellig Maade samt udskjælde dem, hvorfor Værten opfordrede ham til at forholde sig rolig og ordentlig, men da dette ikke hjalp, saa han sig nødsaget til at sætte ham udenfor, og efter at han var sat ud, udskjældte han Værten og gjorde yderligere Spetakel. Gandarmerne paa Strib toge sig derefter af Urostifteren, der blev anholdt og forblev Natten over paa Strib, hvorefter han i Fredags Morges blev ført til Middelfart, hvor han i Politiretten vedtog at betale en Bøde af 4 Kr. for Overtrædelse af Politivedtægtens § 41. Paagjældende var nok ved den omhandlende Lejlighed noget beruset, men dog ikke i højere Grad, end at han vidste, hvad han foretog sig. Bøden tilfalder Vends Herreds Politikasse.

Middelfart Avis    den 16de November 1887.

- Dags Morgen bliver der fra Frederits overført 6_7 Vogne til Strib af det der staaende russiske Salonjernveitog. Ef-ter forlydende føres Vogne-ne til Fredensborg.

Middelfart Avis    den 3die Januar 1888.

- Hos Kapt. Schmits Enke paa Strib er i denne Tid indtruffet det Tilfælde, at et Par Smaagrise, som Moder So har forstødt, ere blevne tagen under Opfostring med Føde og Modervarme af en Hund, som for kort Tid siden har fået Hvalpe. Hundens Moderkjærlighed for de små Skabninger har nok allerede holdt sig en fjorten Dagstid og det lader til, at den fremdeles kan holde ved saalænge det gjøres nødigt.

Skatteligning Strib:

Enkefru Schmidt (102) 111.75, Fiskerne Hans Sørensen (4.54) 14, Jens Sørensen(3.02) 12, Peder Hansen (2,21) 3, Jens Rasmussen (11 Ø.) 1.50, Styrmændene N.P. Larsen 4,50, Sthulmann 3,50, Assi-stenterne Lehmann 3,50, J. Nielsen 3, Maskinassistent Holten 5, Maskin-mester A.B. Lund 10, Klapmestrene M. Brødet 4, R. Andersen 2, A.E.Sam-søe 1.50, Stationsforvalter P. Hansen 10, Bager R.J. Sørensen 12, Matro-serne J.Hansen 2, B.Andersen 2, H.Svendsen 1.50, Portørerne H.Han-sen 2, R.Andersen 2.50, E.Hansen 1.50, Overportør Christiansen 3.50, Pudserne H.Petersen og R.Bendixen hver 1.50, Fisker A.H. Andersen, Styrmand Brevin 2.50.

Middelfart Avis    den 10de Januar 1888.

- Det er noget mistænkeligt, at den i forrige Nr. omtalte tyske Orlogsdamper, der en kort tid var på Grund i Bugten udfor Rubæksmølle og derefter omtr. Kl. 10 Formiddag stod sydpå Kl. omtr. 11 er bleven set nordpå udfor Stribs Bro. Maaske er Taage Skyld deri, men det kan jo ogsaa hænde, at den netop vil nytte Taagen til at rekognoscere.

Middelfart Avis    den 20de Januar 1888.

- En Zigeunerbande, bestaaende af fire Voksne og fem Børn, opslog Onsdag Aften i mørkningen Leir paa aaben Mark i udkanten af Staurby paa det sted, hvor Veien gaar til Strib. Beboerne i Staurby vare ikke venlig stemte imod disse Gjæster og da deres Anmodning om at søge et andet sted hen, ikke blev forstaaede, sendtes Bud efter Landpolitiet, der anviste Familien Plads ved Kauslunde Kanonskur. Banden kommer sydfra og vil efter Forlydende til Norge.

Middelfart Avis    Onsdag den 14de Marts 1888.

       Snestormen stilnede noget i Løbet af Natten til Tirsdag, det var om Formiddagen af og til klart Veir; men ved Middagstid fik vi igjen Snebyger. Vinden gik en Streg til Nord og med Bygerne blev Veiret koldere og skarpere. Udsigten til at Rydnings-arbeiderne paa Jernveiene kunde begynde svandt aldeles med det paany indtraadte Snefog. Ved Stationerne langs Jernveilinien er der stadig samlet større og mindre Kolonner af Arbeidere med Skovle, som er rede til at gaa i gang med Rydningsarbeide, naar Ordre indløber, og ved Strib, Aarup, Tommerup, Odense og Nyborg holder Lokomotiver og Sneplove klare til at "gaa paa", men først naar Snefog og Fygning ophører. Forøvrigt er Alt standset paa alle Statens Jernveie i Sjælland, Fyen og Jylland, samt paa Lolland-Falster og mellem Vamdrup og Flensborg; naar dertil kommer, at Istilstanden paa Storebelt er meget besværlig, saa vil kunne skjønnes, at Udsigterne foreløbige ere daarlige. Tirsdag Formiddag Kl. 9 afgik Slæde med Postsager fra Odense til Middelfart, men der er ringe Udsigt til at kunne komme igjennem Kl. 2_3 afgik fra Middelfart en Vogn med Postsager til Odense, men der er næppe naaet længere end til noget paa den anden Side Roerslev Mølle, thi der begyndte de egentlige Vanskeligheder. Lidt over Middag kom hertil, paa Haand_Slæde, endel Postsager fra Strib og Frederits, hvoriblandt Aviser fra Mandag Morgen.

Middelfart Avis    Torsdag den 15de Marts 1888.

- Men ere Snehindringerne betyde-lige paa Landjorden, saa ere Ishindringen det ikke mindre i Beltet mellem Strib-Frederits, thi Onsdag Eftermiddag kom Posten ikke hertil fra Jylland, fordi Dampfærgen blev siddende fast i Isen og ikke kunde naa over til Strib.

Middelfart Avis    Tirsdag den 20de Marts 1888.

- Under den stadige Østenvind er der pakket megen Is sammen langs Kysten under Middelfart, men Beltet er her ellers aabent saa at et Dampskib let vilde kunne holde en rende aaben. Anderledes er det ved Strib Frederits, der må Isforholdene være meget vanskelige, thi Dampfærgen sad hele Mandag Formiddag fast i Isen - Efter Meddelelse til os Mandag Eftermiddag var der til den Tid to Dampfærger fast i Isen mellem Strib-Frederits - den ene siden Kl. 10 Formiddag, og der var, tilføiede vor meddeler - udsigt til, at ingen af dem vilde kunde arbejde sig ud før mørkets Frembrud - Kl. 7 Mandag Aften berettede en Meddeler, at den isbrydende Dampfærge har kunnet gå en Gang igennem mellem Strib-Frederits og at den har hjulpet den ene af de indeklemte Færger ud af Isen i Møllebugten. For at dette forholder sig som her meddelt, tør Udg. dog ikke indestaa (som det vil ses ovenfor sad begge Dampfærger fast i Isen Mandag, den ene fra om Morgenen, den anden fra om Formiddagen)  -  I Middelfart Sund vilde de have klaret sig.

Middelfart Avis    den 16de Marts 1888.

- De Udvandrere her i Egnen (i Veilby, Røile, Stavrby og Eiby) som er indskrevne til at afgaa med Dampskibet "Hekla", henvises til omstaaende Telegram, hvorefter Damperen først afgaar fra Kjøbenhavn Onsdag den 28de Marts.

- Telegram _ Paa Grund af Veirforholdene vil Dampskibet "Hekla" først afgaa fra Kjøbenhavn til Ny_York Onsdag den 28de Marts.

Middelfart Avis    Onsdag den 21de Marts 1888.

- Veiret har siden Mandag Aften været lidt mildere; Vinden er Imidlertid næsten lige skarp fra NØ., saa der er ingen Forandring i Istilstanden, hverken paa Storebelt eller paa Lillebelt mellem Strib_Frederits, hvor Dampfærgerne have megen Besvær med at komme igjennem. I de senere Dage ere Flere gaaede over Isen fra Frederits til Fyen.

Middelfart Avis    Torsdag den 22de Marts 1888.

- Dampfærgeforbindelsen mellem Strib_Frederits kunde Onsdag Formiddag foregaa temmelig uhindret af Drivis. I Middelfart Sund saaes flere Seilbaade, en Seilads, som i mange Dage har været hindret af Stormen.

- Pakkeforsendelser, der skulle passere Lillebelt og Sundene under Istransport, maa ikke være større end 1¼ alen i Længden, Høiden eller Bredden, eller veie over 60 pd.

Middelfart Avis    Lørdag den 24de Marts 1888.

- Ved Strib_Frederits var Dampfærgeover-farten meget hindret af Drivis, men det vil naturligvis ikke kunne undgås i den nærmeste Tid. thi der er i den haarde Frost og under de vedholdende Østlige og Nordlige Storme pakket betydelige Ismasser sammen i Vige og Indskæringer, hvorfra den med forandrede Vindforhold vil løsrive sig og gaa i drift med Strømmen ---

Middelfart Avis    den 25de Marts 1888.

- Det er i den senere Tid hændt under denne Isvinter, der som bekjendt, Dampfærgerne ikke kunne udføre deres planmæssige Overfart mellem Strib_Frederits, at Reisende ere blevne førte til Strib uden at kunne komme over til Jylland og derfor have maatte tage tilbage til Middelfart for at Overnatte. Der er, efter sigende, ført Klage derover og det synes ogsaa at være noget hensynsløst, at ikke Togpersonalet har Ordre til at gjøre de Reisende opmærksom paa, at Isen ved Strib_Frederits hindre Dampfærgen i at komme over til Jylland.

Middelfart Avis    den 5te April 1888.

- Bliver det ved at fryse nogle Dage endnu, ville vi næppe undgaa Istransport, thi baade mellem Strib_Frederits og Nyborg_Korsør er der megen Drivis, som ved nogle Døgns vedholdende Frost vil tage til i Styrke

Middelfart Avis    den 19de April 1888.

- Drivisen i Lillebelt mellem Strib_Frederits var Onsdag Eftermiddag Skyld i, at Posterne fra begge Sider sinkedes noget.

Middelfart Avis    den 15de April 1888.

- Forleden var en Mand, som seilede med Brød for Bageren i Strib, nær kommen galt afsted i Beltet mellem Strib_Frederits, idet han med sin Baad blev knuget af en Isflage og utvivlsomt vilde være bleven knust, dersom ikke Føreren af Dampfærgen havde bjerget ham.

Middelfart Avis    Lørdag den 21 April 1888.

- Heller ikke paa Lillebælt kan Færdselen endnu siges at være fri, thi Torsdag Eftermiddag ved 5 Tiden var en stor 2-3 Alen tyk Isflage sat ind i Stribs Havn som den aldeles havde spærret. Man havde en del Arbejde med at faa den ud, idet den med Hager og Trosser maatte varpes ud med Dampkraft.

Middelfart Avis    den 2 Mai 1888.

- Endnu i dag Onsdag var der Drivis i Beltet; der var meget deraf i Stribs Bugt, og Frederits Havn blev i Morges helt tilstoppet, saa Fiskerbaade fra Baaringvig havde møje med at komme derind - enkelte af dem blev slæbte over de 2-3 alen tykke Isblokke.

Middelfart Avis    den 12te Juni 1888.

 -  En sørgelig Ulykke, der krævede to Menneskeliv, tildrog sig i Søndags lidt over Middag, udfor Stribs Fyr (Røjle Mose) ikke langt fra Land. idet Jernbanearbeider Laurits Ludvigsen fra Lunderskov, der var ansat ved Stoppekolonnen paa Strib, og Tjenestekarl Rasmus Hansen Jensen (hjemmehørende paa Røjle Mark) vare tagne ud i en aaben Seilbaad, som de Begge vare aldeles ukyndige i at behandle, og da det tilmed blæste temmelig meget, af og til med heftige Vindstød, Kulseilede Baaden under et af disse. Ulykken blev set inde fra nordre Havn, hvorfra en mand øieblikkelig seilede ud for at komme dem til hjælp, men desværre lykkedes det ham ikke at redde dem, thi ligesom han naaede Stedet, forsvandt de Begge pludselig under Vandet og kom ikke op mere; rimeligvis har den ene trukket den anden af de Omkomne med sig under Vandet. Den ene af de Forulykkede skal have været en god Svømmer. De vare begge to ugivte. Der blev strax søgt efter Ligene, men endnu i Mandags vare de ikke fundne, Baaden blev strax optaget og indbragt til Strib.

Middelfart Avis    den 14de Juni 1888.

- Efter at man saavel i Søndags som i Mandags forgjæves havde søgt efter de to, i Søndags ved Strib Forulykkede, lykkedes det endelig Tirsdag Eftermiddag under roligere Veir at opdage Ligene paa Havbunden omtrent paa samme Sted, hvor Ulykken skete, 300 Alen fra Land, og ved Hjælp af Pilk var man saa heldig at fiske Ligene op.

Middelfart Avis    den 30te Mai 1888.

- I den sidste Ugestid er der paa Strib bleven holdt Examen i Jernveistjenesten for Assistenter. Prøven sluttede Tirsdag Eftermiddag, saavidt vides prøvedes Omtr. 40 Assistenter af Examens Kommissionen under Forsæde af Trafikchefen. Ikke alle Examinanderne bestode Examen.

Middelfart Avis    den 17de Juni 1888.

                              TAK.

Hjertelig Tak til Beboerne i Strib, for den store Deltagelse, de viste ved vor ved Ulykkestilfælde omkomne Søns Jordefærd; særlig takkes Fru Smidt og Døtre og Forvalter Smidt for den store Kjærlighed og Hjælp de viste, saavel mod Afdøde som mod os. Den store Deltagelse har mildnet Sorgen noget i vore Hjerter. Tillige takkes Hr. Pastor Leth for de trøstige Ord, han udtalte ved Graven.

   Røile Mark, den 16de Juni 1888.

     Ane Cathrine Knudsen, f. Sørensen.

                   Jens Knudsen.

Middelfart Avis    den 15de Juli 1888.

- Tog 10 (Hurtigtog fra Jylland) var Lørdag Eftermiddag antageligvis paa Grund af mange Udstillings_ og Feriereisende forsinket, saa det ikke kunde krydse her med Tog 9. Sidstnævnte Tog ventede noget her, men løb derefter til Strib før Tog 10 gik derfra.

            (Den store nordiske udstilling fandt sted fra

                             18 maj til 2 okt (J.R.)

Middelfart Avis    den 17de Juli 1888.

- Søndag Morgen fangede Fisker Jesper Petersen udfor Staurby Skov en lille Hai, der maalte 27 Tom. Det er forøvrigt sjældent, at disse fanges i vore Farvande.

Middelfart Avis    den 25de Juli 1888.

- Indenrigsministeriet har under 21de ds. udsendt en Kundgjørelse om, at det er tilladt, at Adgangsveiene til Aarup og Strib Jernveistationer optages som Landevei i Amtsraadskredsen og ind-lemmes i Landeveine Nr. 7 og 14. De to nævnte Veistykker benæv-nes saaledes: 1) --- 2) Landeveien Nr. 14: "Veien fra Vei Nr. 13 ved Staurby til Strib med Adgangsvei til Strib Jernveistation".

Middelfart Avis    den 21de August 1888.

- En Større Orlogsmand (Hjuldamper) holdt Mandag Eftermiddag Kl 3_4 Øvelser i Middelfart Sund. Der var en talrig Besætning, saa Skibet er vistnok Øvelsesskib; det løb her forbi ind i Baaringvig (hinsides Strib) og kom herefter tilbage og stod sydefter igjen -

Middelfart Avis    den 8de Novbr. 1888.

- ... har Amtsraadet fastsat for Aarene 1889, 1890, og 1891 den aarlige Afgift af: Gjæstgiveriet (Krohold) i ... Strib.. til 20 Kr.

Middelfart Avis    Torsdag den 15 November 1888.

- En Dag i forrige Uge kom en Skonnert, der havde ankret ved den Fyenske Kyst i Nærheden af Strib, i Drift og Ankeret ødelagde Telegraftraaden, saa al Telegrafering blev afbrudt ad den Vei og maatte ske over Snoghøi. Skaden er dog nu udbedret.

Middelfart Avis    Fredag den 16 November 1888.

- Den Skade, som er sket ved Telegraftraaden mellem Strib Frederits er endnu ikke udbedret. Saavidt vides skal der lægges en hel ny Traad, som en Jagt har bragt til Frederits. Dampfærgen hjælper til ved Nedlægningen af det ny Søkabel.-

Middelfart Avis    den 17de november 1888.

- Til Stationsforstanderne ved Statens Jernvei var der, efter Forlydende, kommen en Skrivelse, hvori det tillodes dem i Anledning af Regeringsjubilæet at illuminere Stationerne paa Statens Bekostning. Middelfart Station benyttede ikke Tilladelsen, medens Strib’s ditto derimod straalede i fuld Belysning fra øverst til nederst. Endel Private paa Strib illuminerede ligeledes i Dagens Anledning. Her i Byen var Alt idél Mørke!

Middelfart Avis    den 1ste Dec.1888.

- Gaardeier Hans Hansen i Veilby har for kort Tid den til Besidderen af Stamhuset Hindsgavl, Kmhr. Basse Fønss solgt en Jordlod paa noget over 4 Skpr. Land for omtr 1.600 Kr. Jordlodden skal udlæg-ges til Kirkegaard.

Middelfart Avis    den 27de Januar 1889.

- Skatteliste Veilby Sogn

- Strib: (beløb i () er Hartkornsskat) Enkefru Schmidt Strib Færgegaard 182 (80), Jens Søren- sen 21 (18), Peder Hansen 12 (10), Reservefører Larsen (6), Maskinassistent Holten (8), Maskinmester Lund (15), Stations-forvalter Hansen (12), Bager R.I.Sørensen (18), Styrmand Breum (8). Nedenstaaende yde følgende Beløb alene i Formue og Leilighed mindst 1 Kr.: Portør Knud B.Rasmussen 2,50, Skibsfører J.Ras-mussen 2, Assistenterne Lehmann og I.Nielsen hver 4, Klapmestrene M.Brø-debeck 4, N.Andersen 3, og A.E.Sam-søe 2, Matroserne I.Hansen 4, H.Svendsen 2, og P.Andersen 2,50, Portørerne H.Hansen og N.Andersen hver 3, E.Hansen, Fabricius og N.Ras-mussen hver 2, Overportør A.Chris-tiansen 5, Pudserne H.Pedersen og Bendixen hver 2, Fisker A.H.Andersen 2, Styrmand Jensen 5.

Middelfart Avis    Fredag den 15de Febr. 1889.

- Intet Tog har befaret Fyen i Nat. Tog 49 Onsdag Eftermiddag (i Middelfart Kl.8,15) naaede ikke længere end til Nørreaaby, hvor det sidder endnu (Kl.2 Eftm.).

- Intet tog senere udsendt paa fyenske Linier.

- Strax da Veiret lagde sig (Torsdag Formiddag) blev der sat Kraft paa at rydde den fyenske Jernveilinie. Kl.4.15 meldes dette fra Jernveistationen, men der kunde da endnu ikke siges Noget om, naar det vilde lykkedes.

- Hele vor Telefonforbindelse med Omverdenen kom i Uorden _ netop paa den Tid, hvor der er haardt Brug for dette ellers fortræffelige Edderkoppespind, slynges Traadene sammen saa det bliver til Vrøvl det Hele. Kl. 3-4 Eftm. kom der forsaavidt Orden i Sagerne, saa der kunde meldes fra Nørre_Aaby, at det Tog, som Onsdag Aften blev stikkende i Sneen, kunde afgaa herfra Kl. 3 Eftermiddag, det kom hertil Kl.4.15 og gik videre til Strib. Med Toget var kun faa Reisende, som havde havt ufrivilligt Ophold paa Gjæstgivergaarden.

Middelfart Avis    den 12te April 1889

- Fra Strib har Udg. modtaget følgende: Det kedelige Garnisonsliv i Strib blev den 9de April pludselig afbrudt af en Begivenhed, der vakte meget Røre os satte Sindene i Bevægelse paa Beboerne baade i Strib og nærmeste Omegn. Det var nemlig nærved at blive en almindelig Mening, at naar vi have Krigere, som Hr. Bahnsons smukt klædte lyseblaa Korps, til at varetage vore Interesser og værne om os Allesammen, saa tro vi at være fuldkommen sikre i enhver Henseende, baade paa moralsk og materielt Omraade; men engang brister alle Illusioner og Folk begynder at tvivle. Sagen er nemlig denne: en af vore Krigere havde anholdt en tysk født Haandværkersvend, som ved at se vor drabelige og godt bevæbnede Krigsmand blev betagen af Skræk og tog Flugten over Røile Mose og Røile Skov, stedse forfulgt af vore belevne og modige Ordenshaandhæver, der udviste baade Mod og Snildhed, som fortjener om ikke Belønning, saa dog Beundring; men formedelst det gjennemskaarne og blandede Terræn og sin ikke meget iøinefaldende Klædning kunde Flygtningen baade tigge og stjæle, idet han et Sted ude i Røile Skov, hvor der ingen Folk var tilstede, tog et Lommeuhr. Henimod Aften endtes Bataillen, der begyndte og endte uden Blodsudgydelse, med at vore tapre Soldater vendte usaarede tilbage _ rigtignok uden Bytte eller Fanger. Tyskeren er om Aftenen set i Røile Skov, i Nærheden af det Sted, hvortil han var bleven forfulgt. Havde vi beholdt vor gamle Politibetjent, der afløstes af Folkene i den lyseblaa Uniform, vare vi sikkert bleven fri for denne Vagabond; han havde ikke ladet ham løbe.

Middelfart Avis    den 13de April 1889.

- En tyskfødt Vagabond (rimeligvis den samme som i Onsdags pudsede de paatrængende nødvendige Krigere, da de gjorde Jagt paa ham fra Strib) blev i Torsdags taget af Politibetjent Eriksen, som gik til Hindsgavl, og der tog ham, rigtignok efter adskillig Modstand, hvilket indbragte Fyren et Livfuld redelig fortjent Klø. Saasnart han var bleven tæmmet, lod Hr. Eriksen ham kjøre til Byen og her viste det sig, ifølge Meddelelse af Hr. Thidemann, at han i dennes Bolig, hvor han havde tigget og medens Pigen fjernede sig for at give ham Mad, havde set Leilighed til at stjæle (deriblandt en Skindhue, et Par Muffediser og maaske mere). Tyven er forøvrigt kjendt her i Byen (det fortælles endogsaa, at han Torsdag Morgen skal have udslynget grove Trusler mod en af sine fordums Bekjendte, en her i Byen boende Kone, hvis Mand er fraværende), og det tilføies, at han vistnok har overnattet tildels under aaben Himmel i den sydlige Del af Byen. Hvorom Alt er, maa det antages at det er en af de farligere Vagabonder, som Politibetjent Eriksen her har taget. De lyseblaa Krigere kunde ikke faa ham fat, men det er rimeligt, at han ved Strib og paa Veien derfra har stjaalet mere end det igaar omtalte Uhr. Dersom nogen i den Egn savner f.Ex. en Ridepisk, saa har denne Tyv taget den.

Middelfart Avis    den 16de April 1889.

- I Strandbredden udfor Røile Mose fandt i Lørdags nogle derboende Fiskere Liget af et nyfødt Barn. Efter Anmodning af Politimesteren i Frederits blev det ført derover, fordi det efter Forlydende, antages at høre hjemme i Frederits og tilhøre en Pige, som sidste Vinter fødte i Dølgsmaal og kastede Fosteret i Havnen.

- Den Formodning, som fremsattes i "Middelfart Avis" for i Lørdags, at en Tyv, som Politibetjent Eriksen her i Byen i Torsdags paagreb ved Hindsgavl, var den samme, som Dagen forud var løbet fra Gensd'ameriet paa Strib, har vist sig urigtig. Den Paagrebne er en Væversvend fra Odense, hvorimod den, der kneb ud fra Strib var tysk født Han er nok endnu ikke paagrebet. Til Odense indbragtes i Lørdags en tyskfødt Arbeider, der lige var kommen ud af en Straffeanstalt og nu har stjaalet i Bogense-Egnen, maaske er det ham, der kneb ud fra den væbnede Magt paa Strib.

Middelfart Avis    den 17de April 1889.

- 2den Paaskedags Eftermiddag vil der, som det ses af Omstaaende, ved Veilby Skole blive holdt et Møde for at drøfte Sagen om Opførelse af et Samlingshus etsteds i Veilby Sogn. Der har længe været følt Trang til et saadant Hus i det store Sogn, og Trangen er selvfølgelig ikke bleven mindre nu, da Ministeriet giør Vanskelighed ved at spare Skolestuerne. Veilby Sogn vil vel ikke staa tilbage for Naboerne.

- Det fortælles her i Byen Tirsdag Formiddag, at en Mandlig sindssyg er løbet bort fra Anstalten. - formodentlig ad Strib.

- I Søndags frembød Middelfart Sund et særdeles smuk skue, idet 20_30 større og mindre Skibe (Brigger, Skonnerter og Jagter) paa Grund af Stille og Modvind vare gaaende tilankers i Bugten ved Rubæks Mølle. _ Samtidig var et større Antal Baade ude paa Torskefiskeri.

- Det Foster, som Fiskere udenfor Røile Mose i Søndags fandt i Strandbredden og som de troede var et Barnelig, skal, ifølge "Fred.Dagbl." ved Undersøgelse i Frederits have vist sig at være Liget af en _ Hundehvalp.

Middelfart Avis    den 17de April 1889.

- (Inserat)

Undertegnede indbyder herved til Møde som agtes afholdt Tirsdag den 23de April Eftm. Kl. 4 ved Veilby Skole, angaaende Opførelse af et Forsamlingshus for Veilby Sogn.

Alle som interessere sig for sagen, bedes give Møde.

Th.Jensen - R.R.Jensen - Jørg.Christiansen

   Kustrup        Aulby               Staurby

Peder Olsen - Hans Pedersen - Joh.Lauritsen

    Staurby         Røile Mose        Røile Skov

     R.Mathiasen - Rasmussen -   S.Nielsen

   Billesh. Skov    Skovskolen       Englyst

R.Simonsen - Anders Larsen - Jørg.Madsen

    Veilby Mark      Veilby                  Røile

Mogensen-  Jørg.Jørgensen  -R.E.Pedersen

    Strib          Veilby Skov          Røile

Middelfart Avis    den 24de April 1889.

- Det til Tirsdag Eftermiddag udenfor Veilby Skole sammenkaldt Møde for at drøfte Forslag om Opførelse af et Forsamlingshus havde stor Tilslutning, idet Mødet talte omtr. 80 Deltagere. Der var god Stemning om Sagen, som man vil søge fremmet ved Tegning af Aktier.

- Proprietær Delholm til Kathrinebjerg i Veilby Sogn, ikke langt fra Middelfart, har i disse Dage bortforpagtet denne Eiendom til Hr. Bierfreund fra Odense "Kathrinebjerg"s Tilliggende staar for 29 Tdr. Hartkorn, hvoraf 22 ¼ Tdr. drives under Gaarden.

Middelfart Avis    den 2den Mai 1889.

- Igaar saaes en lille Flotillie af Handelsskibe (Skonnerter og Jagter ) tilankers i Bugten under Staurby Krat. Det var en halv Snes saadanne Skibe, som stoppede af østlig Vind.

Middelfart Avis    den 4de Mai 1889.

(Annonce)

Brød fra Stribs Bageri haves til Udsalg og Rug tages i Bytte               

hos Peder Jørgen Nielsen.

 Vejlby Skov.

Middelfart Avis    den 12te Mai 1889.

- For et Par Dage siden skete det i Gaardmand Lars Mortensens Gaard paa Aulby Mark, at en ung Pige kom i Ulykke i Hestegangen til Hakkelsesmaskinen. Pigen havde været henne for at malke, men vilde forkorte sig Veien ved at gaa over Maskinaxlen medens Maskinen var igang; men hun maa være kommen for nær ved Muffen, thi Axlen fik fat i hendes Klæder, hun kastedes omkuld og brækkede den ene Arm ovenfor Albuen, Klæderne blev slidte helt itu og endel af dem bleve klemte saaledes ind om Axlen, at de maatte skjæres af hende. Det var et Par gamle, kloge Heste, der vare spændte for Maskinen; saasnart de mærkede, at Noget klemte, stoede de stille, ellers vilde den stakkels Pige utvivlsomt være bleven helt sønderlemmet.

Middelfart Avis    den 2den Juni 1889.

- Da der i Veilby Sogn har vist sig for ringe Tilslutning til Tanken om Opførelsen af et Forsamlingshus, betragter det nedsatte Udvalg Sagen som foreløbig opgivet.

Middelfart Avis    den 16de Juni 1889.

- Efter Andragende fra Veilby Sogneraad har Amtsraadet bevilget Halvdelen af Udgifterne ved Drengen Anders Jensen's Ophold paa Flakkebjerg Opdragelses-anstalt i Aaret 1888.

 Middelfart Avis    den 18de Juni 1889.

- Efter Andragende fra Veilby Sogneraad har Amtsraadet bevilget Halvdelen af Kommunens Udgift til den sindssyge Kirstine Olsens Ophold paa Vordingborg Sindssygehospital.

Middelfart Avis    den 20de Juni 1889.

(Annonce)

Omtr. 40 Læs Gjødning tilsalgs i denne Uge                     hos Bageren i Strib.

Om Tyfusepidemien i 1889  

Middelfart Avis    den 21de Juni - 3 juli - 6 juli - 25 juli - 11 sept. - og 30 novbr. 1889.

-  Det Meddeles "Middelfart Avis", at Tyfus grasserer temmeligt stærkt i Aulby hvorfra et Par Syge ere indlagte paa Sygehuset her i Byen. Enkelte Tilfælde have ogsaa vist sig paa Staurby Mark.

                                  den 3die Juli 1889

Desværre synes Tyfussygdommen i endel af Veilby Sogn at tage til. Imidlertid kan det vedholdende varme og tørre Veir jo have sin Aarsag i, at der opstaaer Sygdomstilfælde, og man er da strax rede til at tro det er Tyfus. Der er dog al Grund til at være forsigtig og særlig til at holde sig Lægernes og Sundhedspolitiets Paabud efterrettelig. Det er særlig i Kustrup at Sygdommen er streng, men ogsaa fra andre Byer i Sognet er der indlagt Syge paa Sygehuset her i Byen. En gammel Mand, Boelsmand Erik Frisenberg i Kustrup, er Søndag Aften død af Tyfus i Hjemmet; Jordfæstelsen sker i dag. Det har været fortalt, at Tre fra Kustrup vare døde paa Sygehuset her i Byen, men det er et falsk Rygte.

                                  den 6te Juli 1889.

   At den for Tiden i Veilby og tilgrænsende Sogne herskende Epidemi af tyfo Feber, ifølge Justitsministeriets Bestemmelse fra Dags Dato tages under offentlig Behandling, Bekjendtgjøres herved.

   Paa den overordentlige Sundhedskommissions Vegne for Vends Herred,

         den 5te Juli 1889

                        M.Seligmann  Distriktslæge.

                                den 25de Juli 1889.

-   I Mandags døde paa Sygehuset her i Byen en af de fra Veilby Sogn indlagte Tyfussyge, en ung Pige fra Kustrup. Blandt de til Sygehuset indbragte Tyfussyge er dette det første Dødsfald.

                                den 11te Septbr. 1889.

- Tyfussygdommen, der i forrige Maaned optraadte med temmelig Voldsomhed heri Egnen, er nu ved at ophører, idet der kun er en enkelt Rekonvalescent hist og her i Hjemmene. Paa Sygehuset heri Byen er kun en saadan tilbage.

                                den 30te Novbr. 1889.

- Den offentlige Behandling af Tyfusepidemien i Veilby Sogn ved Middelfart, er nu endt og har, efter en Beretning fra Stiftsfysikus Trautner til "Fyens Sttd." medført en Udgift af henved 2.000 Kr.. I alt have 58 mennesker været syge, hvoraf fire døde, 34 behandledes paa Sygehuset de øvrige i Hjemmene, da der i Begyndelsen af Epidemien manglede Plads paa Sygehuset og flere Syge senere ikke kunne taale at flyttes. Epidemien grupperede sig især i Begyndelsen om et iøvrigt vel indrettet Andelsmejeri hvorfra Skummetmælken dog udleveredes i ikke kogt Tilstand. 31 Tilfælde opstod i ni Gaarde og sex Huse, der leverede Mælk til eller fik Mælk fra Mejeriet, paa hvilket der ogsaa var en Syg. For de fleste af de øvrige Tilfælde kunde der paavises Smitte fra de først angrebne Steder.

Middelfart Avis    den 27de Juni 1889.

- Fra Lørdag Morgen Kl. 5 indtil Mandag Morgen kan ved Strib-Frederits ikke overføres levende Kreaturer i Vognladninger, Gods i Vognladninger eller Kiøretøier; Rei-sende med deres Reisegods samt almindeligt Ilgods og Fragtgods overføres nemlig i de nævnte to Døgn med Dampskibe, fordi der Dampfærgernes Broklapper skal indlægges ny Spor.

Middelfart Avis    den 30te Juni 1889.

- Arbeiderne ved Dampfærgehavnene ved Frederits og Strib tog deres Begyndelse Lørdag Morgen, efter at Iltoget var overført. Der arbeides ifølge "Fred. Dgbl.", med fuld Kraft af 40 Mand paa hver Side. De gamle Broklapper skulle borttages og erstattes med ny, og Arbeidet skal være færdigt til Mandag Morgen; i modsat Fald indtræder der en Timebøde, som nok ikke er saa ganske lille.

Middelfart Avis    den 9de August 1889.

- Lørdag Eftermiddag KL. 6-7 seilede ifølge "Fred Av.", Smed Peter Henrik Petersen af Røile Skov ad Hjemmet fra Frederits, hvor han jævnlig kommer for at sælge Frugt osv. fra Egnen. Det var temmelig haardt Veir, Strømmen stærkt nordefter og da han hverken Lørdag Aften eller Søndag Morgen var kommen hjem, frygtede man for, at han var kommen galt afsted. Dette er dog, ifølge Meddelelse til "Middelfart Av." heldigvis ikke Tilfældet; Strøm og Sø i Forbindelse med et Uheld ved Seilene, satte ham helt ud af Kursen, saa han maatte tilbringe en drøi Nat paa Søen. Om Søndagen var han udfor Æbelø, og her blev han praiet af en svensk Skonnert, som heller ikke var rigtig klar over hvor man var; senere kom en dansk Jagt til, og paa denne kom Smed Peter Henrik Petersen ombord og blev sat iland i Bogense, hvor han overnattede og seilede hjem Mandag Morgen.

 Middelfart Avis    den 17de August 1889

- Kl. omtr 2 Fredag Eftermiddag kom det igaar omtalte store Fællestog af Beboere i Veilby Sogn (paa omtr. 30 Vogne, nogle med Flag), gjennem Middelfart paa Veien til Hindsgavl og Fænø. Ved Solnedgang vendte de Lystreisende tilbage til Byen for i "Schøidts Hotel" at slutte Samværet med en Svingom. Paa en enkelt lille Byge nær holdt Veiret sig godt hele Tiden, det blæste dygtigt, men i Skoven var der Læ. Der blev under det store Fællesmaaltid holdt Taler og sunget, saa Skovens Sangfugle kunde nok skjønne, at der var mange andre Skabninger ligesaa glade ved Livet som de selv.

Middelfart Avis    den 3die Septbr. 1889.

- Istandsættelsen af Strib's Dampfærgehavn fortsættes. I Foraaret blev der støbt Betonfundament foran Broklappen og i Sommer blev der indlagt en ny Broklap; derefter blev der taget fat paa Perronen imellem Færgehavnen og Reservehavnen, der blev grundig efterset og udbedret, og nu arbeides der paa Pæleværket og Brodækket ved den anden Side af Broklappen ind mod Perronen eller Skibsbroen. Omtrent hele Pæleværket der har, ifølge "Frederits. Sttd." vist sig at være raaddent, hvorfor det tages op og skal erstattes med nyt. Det er forresten ikke underligt, at det er endel medtaget af Tidens Tand efter de mange Aar, det har staaet idet saavel Tiden som Vandet stadig gnaver derpaa. Paa Stationspladsen og langs Jernveien er der ogsaa idel Travlhed i denne Tid; Stoppekolonnen arbeider hver Dag for at efterse og udbedre Sporene, dels ved at lægge ny Sveller; dels ved at lægge ny Skinner, hvor de gamle ere blevne medtagne. Langs Linien imellem Nyborg og Strib farer der hver Dag et Arbeidertog, bestaaende af tretten Vogne og et Lokomotiv, der fra Grusgraven ved Langeskov forsyner Linien med Ballast for at gjøre den stærk til Vinterens Komme.

Middelfart Avis    den 13de Septbr. 1889.

- Amtsraadet har af Amtsrepartitions-fonden bevilget til Veilby Sogneraad for Drengen Anders Jensen's Ophold paa Flakkebjerg i 1888,

 82 Kr. 22 Øre.

Middelfart Avis    den 18de Septbr. 1889.

- Den forleden omtalte gamle Fingerring som en Kone i Veilby (Johanne Pedersen) forleden fandt ved at pusle ved et Gravsted paa Veilby Kirkegaard, har været indsendt til Kgl. oldnordisk Musæum i Kjøbenhavn, som har flere af den Slags Ringe. Den er af Messing og Pladen paa den, hvori Bogstaverne L.H. og derunder i et Skjold H, er i sin Tid brugt som Signet. Den stammer fra det 16de Aarhundrede (i Christian den 4des Tid) og er da, efter den Tids Skik, bleven lagt i Graven sammen med dens afdøde Eier. Ringen har tilhørt en Borgermand og er af ham bleven brugt som Signet; et saadan Signet blev altid begravet eller sønderbrudt, naar Eieren døde (eller baade sønderbrudt og begravet) og der haves Exempler paa, at Signetet's Tilintetgjørelse er bleven bekræftet ved Thingsvidner (for at hindre Bedrageri). Ringen er uden Metalværdi, men det er muligt at Musæet vil give Finderinden en lille Dusør for Indsendelsen.

Middelfart Avis    den 14de Septbr. 1889.

- Efter Andragende fra Lærer B.Ras-mussen i Veilby Skovskole har Skoleraadet i sit sidste Møde tilstaaet en Understøttelse af 50 Kr. under den Forudsætning, at Kommunen yder mindst ligesaa meget.

Middelfart Avis    den 24de Oktober 1889.

(Annonce)

En Gedebuk staar til Bedækning hos

         Fisker Jørgen Jørgensen

                                     Røile Mose

Middelfart Avis    den 9de Novbr. 1889.

- Det er til stor Overraskelse for Mange, men til ingen Verdens Nytte for Nogen, at der fremdeles er tre af de "paatrængende nødvendige" Ordenshaandhævere paa Strib, hvor al deres offentlige Færd kun vides at være den, at de ses ved Togene; disse gaa deres regelmæssige og ensformige Gang og derved maa det vel blive let forklarligt, at Gensd'amernes Liv ogsaa blive ensformigt, rentud kjedeligt, thi der sker absolut Intet, som paa nogen maade kræver et sligt Tilsyn. Paa den anden Side Overfartsstedet er der ogsaa Gensd'ameri, saa Overflødigheden er ret indlysende. Man kan godt være med til at beklage de stakkels Mennesker, som have givet sig ind i dette trivielle Liv, men det er sikkert, at naar det kjedelige Liv giver Anledning til Uregelmæssigheder saa maa det paatales. Det er saaledes efter Forlydende, bleven en daarlig Mode, at der raades Bod paa det trivielle Liv ved ret jævnlige selskabelige Sammenkomster mellem Gensd'armerne og dem af Jernveiens Bestillingsmænd og Andre, der ere stemte for Adspredelser i en trist Tid, men det er dog, efter hvad der meddeles dernede fra denne vor Egns " vildende Mark", et Spørgsmaal om disse selskabelige Sammenkomster altid kunne siges at være rigtig gode for dem hvis Tjeneste er mere omfattende og vigtigere end Gensd'armernes. Det er nemlig ikke fri for, at der ved disse aftenlige og natlige Sammenkomster i Gensd’armernes Logis ere Bakkanalier, hvor der drikkes mere baiersk Øl, Rom og Kognac, end forstandige Folk anse for godt og gavnligt for dem, der have Noget at tage vare paa om Dagen, og det har som bekjendt, Jernveiens Portører medens Gensd'amerne jo let kunne bære, hvad der falder for ved et natligt Gilde med Kortspil og Drik til Kl. 1-2 om Natten. Det kan gjerne være, at det er en Slags Forening, Klub eller Lignende, som d'Hrr. Lyse- og Mørkeblaa have imellem sig, men det vil jo være uhyggeligt, om en eller anden Jernveimand, enten han nu er Assistent eller Portør, blive mindre godt oplagt til sin ansvarsfulde Gjerning. Man veed jo ogsaa nok, at der kan ske Ulykke, naar der er Brist paa en enkelt Mands fulde Opmærksomhed i et givet Øjeblik, naar han er i Jernviens Tjeneste; det er derfor paatrængende nødvendigt, at Pressen har et vaagent Øie med slige Uregelmæssigheder og paatale dem, naar det findes nødvendigt. At disse "Gilder" (som nu sidste Søndag) holdes i Gensd’amernes Logis paa Strib gjør ikke Sagen bedre. Det er ikke ukjendt, at der engang i Foraaret blev udstedt Forbud imod, at Jernveiens Bestillingsmænd søge Værtshus for at nyde Spiritus og Øl, men med en Smule sund Fornuft kan man jo nok forstaa, at dette Forbud ogsaa gælder andre Sjapper, og selv om de ere saa lyseblaa som den klare Himmel, saa bliver det dog en Mørkets Gjerning, der drives.

Middelfart Avis    den 26de Novbr. 1889.

- Det fortælles i den senere Tid, at man omgaas med Tanken om enten en betydelig udvidelse af Dampfærgehavnene ved Strib og Frederits eller bygningen af endnu en Dampfærgehavn, paa hvert af de nævnte Steder. Det lader saaledes til, at Tanken om en fast Bro over Lillebælt stadig skydes ud, og at Udgiften til et saadant Anlæg i vor Tid anses for alt for høj. Det indvendes stadig, at Dampfærgerne gør god fyldest, og dette kan jo heller ikke nægtes, men man synes stadig at glemme, hvilke uhyre Opsving baade Mængden af Reisende og af Gods har taget i de omtrent 25 Aar, den fyenske Jernvei har været i Drift, lige som man aabenbart ikke synes at tillægge de store Driftudgifter af et saadant stykke Vandvei tilstrækkelig Vægt. Da i 1865 Jernveien gennem Fyn blev aabnet, kunne man i et par Aar hjælpe sig med de her hjemmehørende smaa Dampbaade, »Lille Belt« og »Balder«, men nu er ikke engang tre store Dampfærger tilstrækkelige. Skal der nu bygges ny og større Dampfærgehavne, saa synes man her som paa adskillige andre omraader at være i færd med at spare paa Skillingen og lade Daleren springe. For øvrigt paatænkes det nok i en nær fremtid at gøre forsøg med at lade, saa vel Dag- som Nat-Togene, indrette for 1. og 2. Klasses Reisende et Par Salonvogne, som kunne overføres med Dampfærgen.

Middelfart Avis    den 27de Novbr. 1889.

- En ung, heri Byen hjemmeh. Fisker Richardt Jørgensen, var Tirsdag saa uheldigt at kulseile heri Beltet, ikke langt fra Strib. Han selv blev bjerget og Baaden er slæbt hertil med Kjølen iveiret, men han mistede Alt, hvad han havde i Baaden af Fiskeredskaber, Bøsse osv.

Middelfart Avis    den 7de Decbr. 1889.

- Fire til Fem unge Mennesker, der flere Nætter i træk have lavet Gadeoptøjer i Røile ved at banke paa Folks Vinduer samt truet med at skyde Beboerne osv. ere blevne tiltalte for disse Optøjer og ere, efter Forlydende, gaaede ind paa at afgjøre Sagen i Mindelighed ved at betale en Bøde.

Middelfart Avis    den 11te Decbr. 1889.

- Lørdag Aften den 7de Decbr. døde paa "Fælleshaab" gamle Lars Jensen, 83½ Aar gl. Han var født den 11te Mai 1806 og har i en Række af omkring 40 Aar tjent og havt Ophold paa Strib, hvor han gik under Navnet "Gamle Lars". Han vil vistnok mindes af Mange, særlig fra den Tid, han kjørte med Reisende gjennem Fyen. Hans Begravelse vil foregaa fra "Fælleshaab" Fredag Kl. 12.

Middelfart Avis    Tirsdag den 31te Decbr. 1889.

- Natten til i Søndags, Kl.12 ½, da Gaardfæster Peder Olsen i Stavrby var kommen hjem fra det politiske Møde i Baaring og var ifærd med at trække sine Støvler af, opskræmmedes han pludselig ved, at der tilsyneladende blev reven en Tændstik af udenfor Vinduet; men ved nærmere Eftersyn viste det sig at være en Ildkugle der kom fra Vest og drog mod Øst, og for ham saa ud som et Bundt antændt Halm. Ildkuglen bevægede sig kun omtr. en Alen over Tagrygningen paa hans Gaard og Familien var hele Natten i Frygt for, at den skulde have tændt Ild i Gaarden. Ildkuglen er bleven iagttaget af Flere, der kom fra Mødet.

Tilbage til "De gamle aviser", tryk her