Store og små begivenheder

          i Strib - Røjleskov sogn

     ifølge de lokale aviser        fra år 1890 til år 1895

  Middelfart Avis

    den 10de Januar 1890

Fra Strib Station udgaar Landpost daglig (Søndag undtagen) Morgen Kl. 6: ad Røilemose og Røileskov, Cathrinebjerg og Cathrine-bjerg Mølle, Kasmose, Ny-skov, Boelsbanke, Stutteri-aarden, Veilbyskov, Nøisom-hed, Rushøi, Børndal, Hedelund, Dybkjær, Bøge-lund, Billeshave, Røiletaarup, Virkelyst, Rubæks Mølle.

              Middelfart Avis

                          den 4de Februar 1890.

(Skatteligning).- Strib: Enkefru Smith 183,11 (81), Fiskerne Peder Hansen 15,89 (10), Jens Sørensen 23,53 (20), Hans Sørensen 26,57 (25), Reservefører Larsen (33), Assistent Lehman (6), Maskinassistent Holten (19), Maskinmester Lund (38), Klapmester M.Brødbek (15), M.Andersen (6), A.E.SAMSØE (2), Stationsforvalter P.Hansen (30), Bager R.J.Sørensen (18), Matros J.Hansen (12), B.Andersen (3), H.Svendsen (1), Portørerne H.Hansen (3), R.Andersen (3), E.Hansen (3), J.Fabrisius (5), Overportør Christiansen (10), Pudser H.Pedersen (5), N.Bendixen (3), Styrmand Breum (18), Portør R.Rasmussen (1), Styrmand Jensen (12), Gensd'armerne Jensen, Sørensen og Nielsen hver (5).

Middelfart Avis

 den 2den Februar 1890

- I Veilby Sogn er Kom-munens Indtægter for 1890 anslaaede til 11.067 Kr. 35 Ø. Udgifterne til Fattigvæse-net 3.757 Kr. 6 Ø., Skolevæsenet 4.734 Kr. 88 Ø. Resten til andre større Udgifter: Fattig-gaard osv. Paa Hartkorn er paalignet 8 Kr. 64 Ø. pr. Td. ....

       Middelfart Avis

             den 4de Februar 1890

(Annonce)

    At Undertegnede har bosat sig i Veilby hos Hans Chr. Larsen, bekjendtgjøres herved for Enhver, som vil forunde mig deres Søgning, og tør jeg anbefale mig med Alt til Faget henhørende, saasom Dreining for Snedkere. Reparationer af Rokke, Piber og Paraplyer.

     Ny Spinderokke fra 8 til 12 Kr. haves altid paa Oplag.

    Middelfart Avis

         den 8de Februar 1890.

- Ved Folketællingen i Veilby Sogn den 1ste Februar var der 1.017 Mandkjøn 1.074 Kvindekjøn. Tilsammen 2.091. Familiernes Antal var 404 - Midlertidig fraværende 4 Mandkj. 2 Kvindekj, i alt 6.

    Middelfart Avis

          den 27de Marts 1890

- Distriktsjordemoder Dorthea Ander-sen i Røile har søgt Amtsraadet om, at Jordemoderlodden maa blive solgt, og hun maa faa Vederlag for Jordlodden i Korn efter Kapitaltaxt. Sagen blev af Amtsraadet udsat til Erhvervelse af Stadfæstelse paa at forandre Bestillingens Lønningsfor-hold.

Middelfart Avis

    den 2den April 1890

Statsbanedriften

I Henhold til Betingelser og Fortegnelser, der henligge til almindeligt Eftersyn paa Jernveistatio-nerne, udbydes Græsvind-ingen paa Skaaninger, Bælter og Grundstykker i Sommeren 1890 paa Strækningen Nyborg-Strib.

Skriftelige Tilbud herpaa modtages af Undertegne-de inden den 15de April d.A. Kl. 12 Middag.

Baneingeniøren for 1ste jysk-fyenske

       Banesektion.    

   Fredericia den

         28de Marts 1890

          Middelfart Avis

                     den 19de April 1890.

(Læserspørgsmaal).

_ Har Hr. Rasmus Sørensen i Strib Ret til at drive Bageri, Kjøbmandshandel og Værtshusholderi i Forening ?

        En Næringsdrivende i Middelfart.

    Ja, - forudsat, at han har kgl. Bevilling. Udg.-

      Middelfart Avis

                 den 8de Mai 1890.

Arbeidet ved Opførelsen af en Skole og Stuehus i Veilby Skovskole udbydes herved: Murer- og Tømrerarbeidet, Skiffer-dækning samt Malerarbeidet. Tegning og Konditioner ligge fra 8de Mai til Eftersyn hos Sogneraadsmedlem, Møllebygger Anders Larsen, Veilby, skriftlige Tilbud indgives til Sogneraadets Formand senest til den 17de Mai.

    I Skovskolen vil samme Dag, Kl. 2 Eftm., Arbeidet over Opførelsen af en mindre Tilbygning til Laden blive bortakkoderet.

     Veilby Sogneraad, den 5te Mai 1890.

Advarsel

Al ulovlig Gang forbydes over min Jord ved Veien fra Stationen til Bleghuset og over min Jord ved Møllen. Enhver, som træffes, vil blive tiltalt og maa betale Mulkt.

    Skjærbæks Mølle, den 3die Mai 1890

                           Eiler Jensen

                     den 25de April 1890

Røile Bylaug

holder førstkommende Lørdag den 26de April Eftermiddag Kl. 5, Møde hos Gaardmand Hans Mikael Andersen i Røile for at bortleie Veigræsset paa Distriktes Veie for et Aar samtidig bortleies Driften af følgende Jord-parceller: Grusgraven, Kildepletten, Lergraven og Sandgraven for fem Aar, at regne fra Mikkelsdag 1890.

      Forslag om Salg, af den gamle Sandgrav og Kjøb af en ny vil komme til Forhandling.

                Paa Laugets Vegne

                        J.Hansen    Gmd. Røile.

   Middelfart Avis

           den 11te Mai 1890.

- Gensd’armstyrken paa Strib er i den sidste Maanedstid bleven indskrænket til to Mand iste-detfor tre, som det forud var anset for paatrængende nød-vendigt til at passe paa derude paa "den vildene Mark". Togene gaa deres regelmæs-sige Gang, uagtet "Tjenesten" for de to er bleven mindre end den var forud. Der er saa kjedeligt derude, at de vel snart forsvinde tilhobe og der da heller ingen af Beboerne, der have søgt om at faa den Forsvundne tilbage.

        Middelfart Avis

                 den 14de Maj 1890.

- En lille Topseilsskonnert, som efter Sigende, var løbet ud fra Kolding iaftes, efter at have losset der, havde inat ankret op under Strib, formodentlig paa Grund af Vindstille og Tykning, Imorges Kl. henad 4 lettede den imidlertid igjen og stod sydpaa. Efter et Par Timers Sejlads kom den nok i Tanker om, at det var forkert Kurs den havde; thi da den kom udfor Snoghøi, vendte den pludselig om igjen, og skyndte sig det bedste, den havde lært, for at indhente det Forsømte, og satte Kursen nordefter, Føreren har aabenbart ikke strax imorges kunne finde sig tilrette i det S, Beltet her beskriver.

         Middelfart Avis

                    den 15de Mai 1890

- En af Dampfærgerne, som i Lørdags Formiddags kom over i Extratur. Løb ved Indseilingen til Frederits med fuld Kraft først paa det ydre og derefter paa det indre Brohoved, som begge toge betydelig Skade ogsaa Færgen led en Del ved Sammenstødet. Grunden til Paaseilingen skyldtes, ifølge "Fred. Dagbl.", dels Stømforholdene dels den Omstændighed, at Maskinen nægtede at gjøre Tjeneste.

                     den 18de Mai 1890

Paa Grund af min fremrykkede Alder agter Undertegnede at sælge sin iboende Eiendom, Røile Mølle. Med Jordtilliggende 17 a 18 Tdr. Land smaat Maal af Vends Herreds bedste Jorder.                      Carl Hansen

  Middelfart Avis

        den 23de Mai 1890

- For et Aarstid siden kom en lille Dreng, der gik fra Skole, slemt tilskade ved at blive overkjørt af en Mælkevogn fra Røile Meieri, dog uden Kuskens Syld. Den lille Dreng, der er Søn af Hmd. Jens Christensen, Veilby Skov, har længe maattet søge Lægen, men nu er han igjen paafode. Aktionærerne i Røile Meieri i have imidlertid, efter Forlydende, paa en smuk Maade vist den mindre bemidlede Familie sin Deltagelse ved at skjænke 50 Kr. i Anledning af den Barnet tilstødte Ulykke.

              Middelfart Avis

                                den 24de Mai 1890

- Meteologisk Institut meddeler, at der ogsaa Iaar, ligesom de nærmeste foregaaende Aar,  i Maanederne Juni til September, vil blive udstedt Eftermiddags Veirmeddelelser. Disse Meddelelser ville hver Eftermiddag henad Aften blive opslaaede paa alle Telegrafstationer, Jernveistationer osv. og da de ere Udbyttet af  Iagttagelser, der ere foretagne over hele Europa Kl. 2 - 4 om Eftermiddagen, kunne de anses for at være ikke saa lidt sikrere end de, der gives i Formiddagsmeldingerne.

   For at sætte Folk i Kundskab om Eftermiddagsmel-dingerne, der ikke kunne naa ud til Stationerne før omkr. Kl. 7 Aften, vil man give Meldingerne ved Signaler (ved at heise en , to eller tre Kurve):

     en Kurv for "Tørt Veir".

     to Kurve for "Upolideligt Veir",

     tre Kurve for "Regnfuldt Veir".           ►

Middelfart Avis

   den 5te Juni 1890

- Efter Amtsraadet Indstil-ling har Indenrigsministeriet bevilget 1) at der tillægges Distriktsjordemoderen i Røile 6 Tdr, Rug og 6 Tdr. Byg aarlig efter Kapitaltaxt istedet for Jord, og 2) at der bygges et nyt Jordemoderhus i Røile By, istedet for det ældre, der ligger paa Røile Mark. Et Udvalg træffer Aftale med Murmester B.Smith i Asperup om Opførelsen at det ny Hus.

  Middelfart Avis

         den 8de Juli 1890

Danske Statsbaner

I Anledning af St. Knuds Marked i Odense løbe Onsdag den 9de ds.

 Følgende Extratog:

Kl. 815 fra Strib til Odense, Ank. Kl. 1020 Fmd Kl. 100 Eftm.,

fra Odense til Strib Ank. Kl.120 Nat

Extratogene standse ved alle Mellemstationerne for at optage og afsætte Passagerer.

Trafikforvaltningen for Jylland-Fyen

      Aarhus, den 6te Juli 1890

                              R.Hansen

            Middelfart Avis

                          den 29de Juli 1890

- "Veilby Foredragsforening" havde Held til sin Udflugt i Lørdags til den smukke Baaring Skov ved den friske Strand. Der var i Vogntoget omtr. havltredie Hundrede glade Mennesker af alle Aldre; Veiret var straalende Solskin (for første Gang i over en Maaned), saa det var ikke underligt, at den venlige Sol kaldte Smilene frem baade i Øie og paa Kind. Før Festmaaltidet, som indtoges i den gladeste Stemning ved Borde, der dækkedes paa den rummelige Dandsesalon, bød Sognepræsten fra Veilby, Pastor Vilh. Larsen, paa en smuk Maade Velkommen. Kort efter begyndte Dandsen; under en Pause i denne talte Kapit. Claud. Madsen (efter særlig Indbydelse) om de stolte Minder om Kampen for 40 Aar siden ved Isted, Stok og Helligbæk den 24de og 25de Juli 1850. ... Derefter talte Meieribestyrer Müller, Røile Meieri, for de gamle Soldater, af hvilke Flere var tilstede, og sluttede med et Leve for Veteranerne fra vore Krige. Musikken intonerede nu Landsoldaten og kort efter tog man fat paa Dandsen. ...

  Middelfart Avis

  Fredag den 1ste August 1890.

- En yngre Mandsperson, saavidt vides, en Bagersvend fra Strib, blev Torsdag Eftermiddag greben her i Byen ifærd med at betle. Han blev ført til den herværende Arrest under stor Modstand.

        den 2den August 1890

- Den igaar omtalte urolige Bagersvend, som gjorde sig udtilbens mod Politiet, da han blev anholdt for Tiggeri, er egentlig fra Frederikshavn, men har for et Par Aar siden arbeidet paa Strib. Saavidt vides har han tidligere været straffet for Vold, saa hans Forhold fra Torsdag Eftm. Heri Byen - da han baade bed og rev -, let kan blive ham en dyr Historie.

        Middelfart Avis

                  den 7de August 1890

    Rehdiven af Ægyptens to Sønner Prindserne Abbas Bey og Mehme Ali Bey, der have foretaget en Reise i Skandinavien, reiste Tirsdag Eftermiddag ad Jernveien her igjennem paa Veien fra Kjøbenhavn til Holland. De befordredes i en Salonvogn, medens Følget var anbragt i almindelig 1ste- og 2den Klasses Vogne. Trods den her-skende Varme havde den ene af Prindserne en veritabel Pelshue paa Hovedet.

     Middelfart Avis

           den 15de August 1890

Røjle Vindmølle.

Bekjendt for sin gode Beliggenhed, er med et Jordareal paa 18 Tdr. Land, Bygninger, Besætning, Inventarium, Avl og Afgrøde paa Grund af Eierens Død strax tilsalgs ved Henvendelse til Sognefoged R.Jørgensen, Veilby Munkgaard, der i Forening med Fuldmægtig Nielsen, Middelfart, afslut-ter Handelen.

    Middelfart Avis

           den 30te August 1890,

-  Makrelfangsten i Lillebelt vedbliver at give et ligefrem stort Udbytte. For-leden morgen en Fisker fra Frederits med 2,200 Stkr. og om Eftermid-dagen to Fiskere fra Strib med omtr. 3.000 Makrel. Endel af den rige Fangst er sendt af Jernveien, en Baadfuld gik, iflg. "Fred.Av." til Kol-ding for at forhandles der. Senere har en Fisker indbragt 7-800 Stkr. Makrel.

       Middelfart Avis

         den 19de September 1890

- Ved Skrivelse af 30te April d.A. har Justitsministeriet stadfæstet, at der tillægges Distriktsjordemoderen i Røile 6 Tdr. Rug og 6 Tdr. Byg aarlig efter Kapitalstaxt istedetfor Jordlod, og at der bygges et nyt Jordemoderhus i Røile By istedetfor det gamle, uheldigt liggende Hus paa Røile Mark. Dette Hus med tilhørende Jord blev, som tidligere meddelt, solgt for 4.600 Kr., hvoraf de 2000 ere indbetalte i Juni Termin d. A. Resten betales i December Termin. Det ny Jordemoderhus i Røile By er blevet opført for en Sum af 2.929 Kr. 48 Ø., der er anvist den 30te August d.A. Huset er afleveret og tiltraadt af Jordemoderen. Endvidere oplystes i sidste Amtsraadsmøde, at Byggepladsen til Huset er kjøbt fra Matr.-Nr. 3a i Røile og udskildt derfra som Matr.-Nr. 3i med Hartkorn 1 Fdk., Gammelskat 28 Øre, Byggepladsen kostede 400 Kr. pr. Skp. Land, og der er kjøbt 1½ Skp. Land. Af Kjøbesummen er anvist 200 Kr. den 27de Aug. Indenrigsministeriet har under 16de Juni stadfæstet Salget af det gamle Hus og kjøbet af Byggepladsen.

    Middelfart Avis

        den 9de September 1890.

- 27de Bataillon marcherede i Søndags tilbage til Garnisonen i Frederits efterat have holdt Fægtningsskydning ved Gyldensten. Fra Strib blev Bataillonen ført over Beltet.

      Middelfart Avis

              den 10 Oktober 1890.

Statsbanedriften.

Extratog

afgaaer fra Strib til Odense hver Mandag Onsdag og Lørdag

fra 13de Oktober 1890

 til 31te Marts 1891

Fra    Strib           Kl 6,oo Fmd.

  "      Middelfart    ' 6,20    "

  "      Kauslunde   ' 6,30    "

  "      Nørreaaby    ' 6,50   "

  "      Eiby              ' 7.15   "

  "      Gjelsted        ' 7,35   "

  "      Aarup           ' 8,9     "

  "      Bred             ' 8.20   "

  "      Skalbjerg      ' 8,30   "

  "      Tommerup    ' 8,45   "

  "      Holmstrup     ' 8,55   "

           i Odense     ' 9,15   "

Extratoget befordre Passagerer og Kreaturer indtil Odense.

     Trafikforvaltningen for

                         Jylland og Fyen

    Aarhus den 4de Oktober 1890

                             A. Hansen

    Middelfart Avis

       den 7de September 1890.

- I dag Søndag den 7de September er det 25 Aar siden Fyens Jernvei fra Nyborg til Middelfart blev aabnet for Færdselen. Aaret efter kjørte man - ufornuftig nok - bort fra det smalle Vand mellem Middelfart - Snoghøi til Strib, hvor man fremdeles ødsler med Penge paa en lang Vandvei.

  Middelfart Avis

        den 16de November 1890

- Det vil glæde det store reisende Publikum at erfare, at der paatænkes ret betydningsfulde Reformer paa Statsjernveiene til Publikums Bekvemmelighed. For de jysk-fyenske Jernveies Vedkommende vil der særlig blive reformeret paa Opvarmnings Omraadet, idet man agter at lade det nuværende Brændselssystem afløse af Dampvarme. For Tiden opvarmes de jysk-fyenske Jernveies Vogne paa den Maade, at der under Vognsæderne er anbragt Jernkasser med Tørvekul, hvis Glødning og Forbrænding foregaar ved Hjælp af det Lufttræk, der fremkaldes ved Toghastigheden, og som ved Luftfangere føres ind over Ildstederne. Denne Opvarmningsmetode er imidlertid af flere Grunde uhensigtsmæssig; den fordre stadig Tilsyn, og der opstaar en generende Røg, hver Gang Ildkasserne trækkes ud og ses efter; desuden er den dyr og tilmed ustadig og upaalidelig. Derfor har man nu besluttet, at opvarme Vognene ved Damp, saaledes som det sker ved de sjællandske Jernveie. Denne Methode er farefri, Varmen er mildere og kan desuden reguleres af de  Reisende selv idet der gaar en Ledning under samtligeVogne og i hvert Rum er anbragt Ventiler, ved Hjælp af hvilke Varmen kan øges eller mindskes efter Behag. Det vil ganske vist tage nogen Tid inden denne Reform fuldtud kan træde i Kraft, idet det ny System ikke kan ventes indført overalt før om omtr. 4 Aar. Men saa have de Reisende da ialtfald Noget at glæde sig til saalænge, og de ville næppe mærke Stort til, at denne Forandring til det Bedre kommer til at koste henved ½ Mill. Kr.. Pengene kunne gives ud til noget mindre Nyttig. Paa de sjællandske Jernveie vil en Reform finde Sted i Retning af forbedret Belysning. Det var egentlig paatænkt at lade Stenoliebelysningen afløse af Gasbelysning, men saa kom det frem, at man var begyndt at indføre elektrisk Lys paa udenlandske Jernveie, og saa fandt Ministeriet det rigtigt at Prøve det samme her. I Løbet at tre Fjerdingaar har man nu prøvet det elektriske Lys i enkelte sjællandske Personvogne, og det har vist sig, at naar der anbringes en Glødelampe af 8 Nærmelse’s Styrke midt i Loftet, vil man paa enhver Plads i Vognen være istand til at læse fint Bogtryk; ligeledes har man sikkerhed for, at denne Belysning er fuldstændig sikker og farefri.  (blev først indført på den fyenske bane i 1898)   

Middelfart Avis

       den 20de November 1890

Natten mellem Mandag og Tirsdag er paa Aulby Mark et Hjulmageren i Veilby tilhørende Lam bleven skammelig ihjælbidt af graadige Hunde, Lammet var koblet sammen med Moderfaaret, men medens Moderen er sluppet med Skrækken var Lammet yderlig mishandlet, idet dets ene Baglaar var omtrent ædt af. Desuagtet levede Dyret om Morgenen, da det fandtes, men det maatte selvfølgelig strax slagtes. Nogle Nætter forud blev i Staurby et Lam af Hunde jaget ind i en dyndet Mergelgrav, hvor det fandtes mishandlet, men dog levende. Nu søger man medrette at finde de Folk, der holde saadanne Vilddyr af Hunde.  

   Middelfart Avis

    den 27de November 1890.

- Ved Strib var der stor Oversvømmelse. Vandet trængte ind i Bagerens Hus og endnu et Sted. Adskillige Fiskere hist og her have mistet deres Baade, og det formodes, at flere af dem ere sønderslaaede.

- Det blev for det franske Hestehandlerfirma Brødrene Levy en omstændelig Historie, at Dampfærgeforbindelsen Strib Frederits blev afbrudt Tirsdag Formiddag, thi Firmaet havde adskillige Vognladninger Heste (omtrent 50 Stkr) underveis fra Kjøbenhavn sydefter. Alle disse Heste maatte føres tilbage her, (Middelfart ?) hvor de opstaledes og først gik videre Onsdag Eftermiddag.

  Middelfart Avis

      den 28de Novbr. 1890.

- Det haarde Veir har holdt sig særlig længe dennegang, thi først ved Middag Torsdag løide den Østlige Storm noget af. Høivandet har ogsaa holdt sig længere end sædvanlig, men det indtræder jo forøvrigt hver Gang det blæser haardt fra Nord og Øst. Med Høivande har Dampfærgen ved Strib _ Frederits altid Vanskelighed, under det sidste Høivande var det endogsaa ret umuligt at vedligeholde Forbindelsen. Der er jo ogsaa sket Skade paa de meget kostbare Dampfærgehavne begge Steder og de Omkostninger, disse medfører, vil dog vel engang overbevise Magthaverne om, at en Bro over Lillebelt er paatrængende nødvendig; den vil spare mange Penge hver dag!

Middelfart Avis

                     den 12te Dec. 1890.

- Sidste Nat Kuldseilede Fisker Peter Lillelund fra Baaringskov (ved Røile Mose). Han kom tilland ved egen Hjælp. Baaden drev tilland ved Røile Skov og er i uskadt Stand, men han har mistet forskjellige Ting, nemlig noget Ålede og desuden nogle Plader til en Kakkelovn, som han i Torsdags havde kjøbt i Frederits, hvilket for ham kan være Skade nok, da han er aldeles uformuende og bl.A. savner Kakkelovnen nu imod Vinteren.

  Middelfart Avis

        den 12te Dec. 1890.

- Veilby Sogneraad har faaet Amtsraadets Samtykke til at optage et Laan paa 6.500 Kr. i Anledning af Skovskolens Ombygning. Laanet forrentes med 6 pCt. aarligt.

Middelfart Avis

        den 28de Dec. 1890.

(Annonce)

     En Møllerlærling

der har været ved Mølleriet

1 a 2 Aar,

kan 1ste Mai faa Plads paa

               Aulby Mølle

                    pr. Middelfart

Overfartsproblemer i januar 1891

         Middelfart Avis

              Lørdag den 10de Jan.1891

- Forholdene paa Lillebelt ere meget ugunstige. Tog 42 igaar naaede først Strib Kl. 3 Nat; Togene 49,44,57, og 50 ere ikke overførte

- Fredag Eftermiddag meldes: Natiltoget mellem Strib_Frederits er endnu ikke overført. Isbryderen "Maria" sidder fast i Isen.

- Lillebelt er nu fuldpakket af Is og baade Middelfart Sund og det brede Vand mellem Strib_Frederits er stoppet. Ved Strib og ved Frederits vente flere Tog paa at føres over.

- En stor Del Kvæg, der er bestemt til Udførsel, bliver i disse Dage opstaldet her i Byen, fordi Overfarten mellem Strib_Frederits er standset af Is.

- Der var sent Fredag Aften endnu ingen Forbindelse opnaaet med Jylland over Strib_Frederits. Fredag Formiddag Klokken omtr. 7½ forsøgte Dampfærgen fra Strib at naa over Beltet, men efter sex Timers frugtesløs Kamp med Isen maatte Færgen vende tilbage til Strib, uden Forbindelse med Frederits. Udsigterne ere daarlige, thi alt er tilpakket med Is (tildels "kantskruet" af Strømmen) som ikke kan gjennemseiles og ikke heller uden meget stort Besvær og Livsfare kan passeres med Isbaade. Her i Middelfart Sund er en aaben Rende fra Hindsgavls Skov til jysk Kyst lidt vest for Snoghøi omtrent der, hvor den paatænkte Bro over Lillebelt blev projekteret, men der skal vel endnu et Par Isvintre til at overtyde Magthaverne om, at en Bro over det smalle Sund længe har været en paatrængende nødvendig Opgave, mere paatrængende end meget af det bedrøvelige og unyttige Fæstningsbyggeri i og ved Kjøbenhavn. De mange Reisende som Fredag Eftermiddag tyede hertil, fordi de ere stoppede i deres Reise paa Grund af Islæg i et 11_1200 Alen bredt Vand, ville nok undre sig og maaske (især dersom Nogen blandt dem have set Broer i England eller Amerika) dadle danske Regeringsmænds Mangel paa sund Fornuft.

Søndag den 11te Jan.1891.

- Det saa endnu igaar ikke ud til, at der kunde opnaaes Forbindelse over Isen mellem Strib_Frederits; den foran gjengivne Melding fra Jernveistationen om Forsøg paa ved Hjælp af den isbrydende Dampfærge og Baade at opnaa Forbindelse med Erritsøland er vel næppe lykkedes, eftersom det tilføiedes, at Forholdene ere vanskelige. Medens det nu ser saaledes ud ved Strib_Frederits, er det ganske anderledes her. Endel Reisende, som i Fredags vare med paa Dampfærgens forgæves Forsøg paa at naa fra Strib til Frederits, toge her til Byen og blev Lørdag Morgen overførte fra Middelfart til Snoghøi, hvor Forpagterens Vogn er rede til at befordre Reisende videre til nærmeste Station. Lørdag lidt før Middag toge omtr. 50 af Middelfart Søfolk fat paa at ise en Rende fra Iskanten ind til Havnen, og det saa om Eftermiddagen ud til at det vilde lykkes. De her opstaldede omtr. 150 Køer, der i de sidste Dage skulde have været overført fra Strib til Frederits, men blev stoppede af Is og som derpaa førtes hertil Byen, er det nu meningen at føre her fra til Snoghøi. Det er Køer og Kvier, som ere kjøbte paa Kjøbenhavns Kvægtorv og bestemte for Rhinlandene. I Nørreaaby stod igaar over 100 Svin, som venter paa at kunne komme over fra Strib til Frederits.

- Fra Middelfart Jernveistation meddeles Lørdag Formiddag Kl. 11: Isbryderen "Marie" og Baade forsøge Overgang fra Strib til Erritsø men Forholdene ere meget vanskelige.

- 4 Efterm. meddeles fra Middelfart Jernveistation: Der er nu opnaaet Forbindelse mellem Strib Frederits.

- Kl.4½ meldes fra Middelfart Jernveistation, at Iltoget fra Strib Kl. 4,10 havde ingen Forbindelse med Jylland.

Tirsdag den 13de Jan.1891.

- De sidste Dage have tilhørt MiddelfartSnoghøi, med andre Ord: det gamle det forstandigste (det smalleste) Overfartssted er kommen Ære og Værdighed. Efter at nemlig siden Fredag i forrige Uge Reisende, Kreaturer og Gods vare blevne viste tilbage fra Strib_Frederits, blev allerede Lørdag Morgen endel Reisende førte herfra til Jylland, hvor Forpagteren af Herregaarden Snoghøi kjørte de Reisende videre til nærmeste Jernveistation. Den af 30_40 af Byens Søfolk i Lørdags paabegyndte Isning af en Rende fra Iskanten ind til Havnen, blev fortsat Søndag Morgen; men da dette Arbeide viste sig lovlig svært for Haandkraft, blev der standset dermed, da det viste sig, at den langs Kysten sammenpakkede Is var mere end stærk nok til at bære baade Kreaturer og Gods, og fra Kl. 10 Søndag Formiddag begyndte man at overføre af de mange (165 Strk.) Kreaturer, som vare blevne stoppede paa Grund af de uovervindelige Isforhold ved Strib_Frederits. To store Baade seilede uafbrudt med fire Stkr. Hornkvæg ad Gangen; der var god Leilighed baade hen og tilbage, saa Kreaturerne kom godt over, men det bliver dog en dyr Historie for de rhinske Kreaturhandlere, eftersom der foruden Staldpenge var sluttet Akkord om 4. Kr. for hvert Kreatur. Statens Jernveie, der havde faaet betalt Fragten for hele Strækningen fra Kjøbenhavn til Hamborg, vil dog ventelig idetmindste - tage Del i Udgifterne, eftersom det jo dog egentlig er for Meget forlangt, af private Folk skulle betale for den store Feil, der er begaaet ved at Forbindelsen mellem Fyen og Jylland ikke foregaar paa det Sted, hvor Overfarten er mulig. Vi have i den sidste Snes Aar havt forholdsvis milde Vintre (siden 1875 har man ikke havt nødig at ty til Middelfart_ Snoghøi for at komme over), men det er jo ikke urimeligt at tænke, at der kan komme en Periode af en anden Art og man gjorde derfor rettest i, fra Statens Side, at træffe Foranstaltninger til, at Overfarten under Ishindringer ved Strib_Frederits henlægges til Middelfart_Snoghøi. Det blev i sin Tid sagt at en af Statens saakaldte "Sagkyndige", at Lillebelt_Overfarten var ikke saa vigtig, thi naar Overfarten paa Storebelt var stoppet af Is, saa havde det "selvfølgelig" Intet paa sig, om Lillebelt ogsaa var det. Jævnt forstandige Mennesker gjorde dengang Indsigelser mod en saadan Doktrin, men "Partiet" tog imod den og lyste Udtalelsen i Kuld og Kjøn. Is paa Storebelt er imidlertid Noget, man maa bøje sig for, det er et bredt Vand, hvor Isen dog ikke saa let pakker sig sammen som i Stribbugten og Møllebugten ved Frederits, hvad dengang blev forudsagt og senere enkelte Gange har vist sig at være indtruffet, trods den sidste snes Aars milde Vintre. Iaar er det kommet dertil i at Isen paa Storebelt ikke lægge Hindringer ivejen for en saagodtsom regelmæssig Overfart, medens Lillebælts_Overfarten ved Strib_Frederits nu i flere Dage har været dels umulig, dels meget vanskelig. Alt har maattet vente paa den "vildende Mark" (som, vel at mærke, Strib ikke blev døbt af de "Sagkyndige", der for henved 30 Aar siden dominerede og spillede va banque med den Sag, som da var oppe). Fredag, Lørdag og Søndag Stampede Reisende om derude, og det var drøie Ord, som Jernveiens Bestillingsmænd ligefra Stationsforstanderen til Lampepudseren maatte høre, fordi man ikke kunde komme over ved Strib, medens der var bekvem Forbindelse mellem Middelfart_Snoghøi. Alt synes ved denne Leilighed at pege hen paa, at man bør sørge for en saadan fremtidig Ordning under Isforhold, at Middelfart Snoghøi ogsaa kan benyttes under Isforhold. Man maa jo nemlig mindes, at naar Korsør_Kiel og Gjedser_Warnemünde er stoppet saa er Alle, ikke blot fra Danmark, men ogsaa fra Norge og Sverige sydpaa og Omvendt, henviste til at reise gjennem Danmark. At der engang bliver ført en fast Bro over det smalle Middelfart Sund, kan der ikke være nogen Tvivl om, men indtil da bør Staten gjøre hvad der er muligt, for at holde Verden fri for saadanne Overraskelser, som dem, der nu forekommer. Endel presserende Gods (deriblandt en større sending Gjær) blev Søndag Morgen ført herfra til Snoghøi og videre, ligesom en Sending Øl fra Fæstningsbryggeriet i Frederits blev fra Snoghøi ført over til Middelfart. Med Hensyn til Forholdene ved Strib_Frederits henvises til nedestaaende Meldinger fra Middelfart Jernveistation:

- 10. Jan., Eftm. 1,30 Saafremt Isforholdene i Lillebelt ikke forbedres ventes Isbaadstransport erklæret fra Mandag.

- Eftm. Kl. 7,7 Tog 42 afgik 42 Min. forsent fra Strib, medhavende Tog 56s Reisende og Post fra Jylland.

- Eftm. Kl. 9,15 Tog 45 ankom til Fredericia Kl. 6½ Eftm. Togene 170 og 173 naaede Forbindelsen med Tog 42.Første Overfart imorgen 7. Reisende, som overnatte i Middelfart ville blive afhentede med Extratog imorgen tidlig Kl. 7.

- 11te Jan., Eftm. Kl.8,56 Ingen Overfart over Lillebelt mere i dag. Første Overfart imorgen tidlig Kl.7½. Reisende, som overnatte i Middelfart afhentes af Extratog Kl. 6½.

- 12te Jan., Fmd. Kl. 10,50 Isbryderen maatte retournere til Strib og søger nu at landsætte ved Erritsøe, Extratog følger efter Tog 54, saafremt Færgen ikke naar dette Tog.

- Fmd. Kl. 11.25, Tog 54 afgik 17 Min. for sent fra Strib uden Forbindelse med Jylland.

- Først Søndag Eftermiddag lykkedes det Dampfærgen at komme gjennem Isen mellem Strib og Frederits. Iltoget fra Kjøbenhavn, der var forsinket en Timestid, blev med stor Møie ført over.

- Søndag Eftermiddag laa megen Is udfor Strib. Længere ude i Beltet holdt sig en Rende, som Isbryderen havde frembragt ind til Frederits.

- I Lørdags skal en 15 aarig Dreng være druknet, da han vilde gaa over Isen fra Frederits til Strib.

Torsdag den 15de Jan.1891.

- Forbindelsen mellem Strib_Frederits foregik hele Onsdagen under ret gunstige Isforhold. Den stærke Strøm sydefter feide Isen bort saa Dampfærgen uden større Vanskelighed kunde gaa igjennem Drivisen selvfølgelig ad Omveie. _ Naar Strømmen skifter, vil der igjen blive Vanskeligheder dernede. Iltoget fra Jylland var Onsdag Eftermiddag forsinket omtr. en Timestid.

Torsdag den 22de Jan.1891.

- Fra Middelfart meldes Onsdag Efterm., at siden Nattoget Kl. 1,20 mellem Tirsdag og Onsdag har intet Tog været gjennemført her paa Fyen. Man forsøger Onsdag Eftermiddag at faa et Tog med Sneplov gjemmenført fra begge sider. Toget fra Strib kom omtr. Kl. 2 og fra Nyborg ventes Tog et par Timer senere. _ Kl. 4 meldes: Regelmæssig Drift er gjenoptaget paa Fyn. Et Extratog fra Nyborg ventes ved 4 -Tiden.

- Onsdag Aften modtoges Post fra Kjøbenhavn for Tirsdag Aften og Onsdag Morgen.

- Om en Bro over Lillebelt skriver en af "Aftenbladets" flittige Medarbeidere (Simon Hamber) bl. A. Følgende: Fra Arrilds Tid har Middelfart_Snoghøi været Overfartssted mellem Fyen og Jylland. Ikke alene var det den slagne Kongevei, men Ruten var Vinter og Sommer det Færdselssted, der bragte Norden i Forbindelse med det europæiske Fastland. Middelfart Søfolk var dertil kjendt som dygtige Isbrydere, som sjælden helt lod Isen faa Overmagt. Men da Jernveien kom og feide Deligencerne af Landeveine, saa blev Overfartsstedet (takket være gode Hoveder med Orla Lehmann i Spidsen) ikke det gamle Overfartssted, men et nyt: Strib_Frederits. Ja selv Kredsens Rigsdags mand, den den Gang unge Bonde Niels Andersen fra Husby, siden den kjendte Klasselotterikollektør og Reisende i Høiresager og Fæstningsrummel, løb bort fra Snoghøi_Middelfart Ruten (hvad der siden kostede ham hans Valgkreds) og stemte for Linien Strib_Frederits. Nu viser det sig Aar efter Aar, at saasnart man faar lidt Isvinter, da standser Trafikken over Lille_Belt ved Strib_Frederits, hvorimod man næsten altid kan føre Post og Reisende over Middelfart_Snoghøi, uagtet man ikke har nogen Dampkraft til Støtte. Man har der kun de Hjælpemidler ved Haanden, som man har eiet i det sidste Tusinde Aar. Og hvad have de uheldige Jernveiforhold ikke kostet ? Først byggede man en Kostbar Jernveistation ved Strib og en Dampskibsbro saa byggede man en mindre Station og en Dampfærgehavn og tre Dampfærger. Desuden fik Frederits sine Dampfærgehavne. Disse Ingeniørarbejder have sikkert kostet sine 2 Mill. Kr. Og saa er dog Trafikken besværlig, saa saare vi have havt nogle Døgns Frost. Hvorfor bygger man ikke en Bro over Lillebelt ? Ja først skal der tales i tyve Aar om en Sag, den være saa god den vil, og saa skal der mindst skrives i tyve til, for at faa Sagen gjennemført, Planen om en Bro over Lillebelt blev, saavidt mig bekjendt, undfanget af afd. Jernstøber J.S.Hess i Middelfart, en self_made Mand uden al teknisk Dannelse, men et praktisk Hoved hans Ord vare imidlertid som en Røst i Ørkenen. Siden har der været foretaget vidtløftige Opmaalinger og Undersøgelser af Havbunden herved er det blevet; men ved besværlige Isforhold, naar Hundreder af Reisende venter i dagevis paa at komme over det 12_1300 Alen brede Farvand, naar Hundreder af Kreaturer staar opstaldede paa Fyen for at komme til tyske Markeder, naar Postforbindelsen mellem Danmark og den øvrige Verden er afbrudt saa begynder man igjen at tale og skrive om den rare Bro, der burde forbinde Fyen, Sjælland og Norden med hele den øvrige Verden. Og det var dog kun at føre Jernveilinien sønden om Middelfart til Vasnæs, Lillebelts smalleste Sted og saa slaa en Bro eller hænge en Bro; det kan være os ligegyldigt, hvilken Form man giver Broen, naar vi blot faa en Bro, som forbinder Jylland med Fyen. Ved denne Ordning vil Folk som skal sydpaa, spare omtr. ½ Time, og i et Samfund, hvor Tid er Penge, har dette ogsaa Betydning. Som Trafikken nu er over Lillebelt i Isvintre er den en ren Skandale for vort Land, som kun Broen kan raade Bod paa.

Tirsdag den 27de Jan.1891.

- Den megen Drivis i den nordlige Del af Lillebelt var i Søndags til ikke ringe Hinder for Dampfærgerne mellem Strib_Frederits og Hurtigtoget østefter blev Mandag Morgen sinket omtr. en Timestid. Det fortaltes ombord paa Færgen, at dens Maskine led et mindre Brud i Kampen med Drivisen.

Tirsdag den 31te Jan.1891.

- Forleden omtaltes leilighedsvis her i Bladet, at Dampfærgen i Søndags vistnok led Brud ved at arbeide i Isen i Stribs Havn. Det var Isbryderen „Marie", som har faaet sine Skruevinger knækket og som nu ligger under Istandsættelse

 Middelfart Avis

                Tirsdag den 3die Febr.1891.

Skatteliste for (Strib) Veilby Kommune

- Strib: Enkefru Smith (Færgegaarden) 102 (81), Fiskerne P.Hansen 5 (10), I.Sørensen 3 (20), H.Sørensen 1 (20), Reservefører Larsen (30), Assistenterne Lehmann (5), og Hanst (10), Maskinassistent Holten (18), Broformand Brødbæk (15), Bromændene R.Andersen (6), og Samsø (2), Stationsforstander P.Hansen (34), Bager R.J.Sørensen (18), Matroserne J.Hansen (12), P.Andersen (4), og H.Svendsen (1), Portørerne H.Hansen (4), E.Hansen (1), og Fabricius (5), Overportør A.Christiansen (10), Pudserne H. Pedersen (5), og N.Bendixen (1), Styrmand Breum) 18), Portør R.Rasmussen (1), Styrmand Jensen (12), Fisker A.H.Hansen (3), Matros J.Christiansen (3), Baadebygger R.P.Larsen (2), Gensd'armerne Jensen (7) og Nielsen (7).

     Middelfart Avis

            den 19de Februar 1891

- Efter Begjæring af Undertegnede som Kurator i Kjøbmand af Middelfart Laurits Marius Andersens Konkursbo bleve den dette Konkursbo tilhørende Eiendom "Virkelyst" kaldet, paa Røile Mark i Veilby Sogn Vends Herred, med Bygninger og Jordtilliggende, skyldsat under Matr. Nr. 16b af Bøgelund og Matr. Nr. 1f og 48b af Røile for Hartkorn i alt 5 Tdr., 3 Skpr., Fdk., 2 ¼ Alb., Gammelskat 42 Kr. 19 Øre, og Avl og Afgrøde stillet til Bortsalg ved ... S og de i Konkursboet tilhørende faste Eiendomme i Middelfart Kjøbstad ... 

     Middelfart den 18 Febr 1891

   Ph. Hansen             Fr. Brandt

    Sagfører                    Sagfører

   Middelfart Avis

    Tirsdag den 3die Marts 1891.

- Over Strib ville de Reisende med 1ste og 2den Klasses Jern-veibiletter nu om kort Tid blive færgede uden at de behøve at skifte Vogn hvad der selvfølgelig ved Nattogene vil være en stor Behagelighed. Ved Frederits og Strib er der nemlig bygget ny Færgehavne, som nu ere tagne i Brug; den ældre ved Frederits bliver for Tiden istandsat og naar dette Arbeide om kort Tid er sluttet, vil der samtidig afgaa to Færger med Iltogene; den ene som nu med Postvognene og Ba-gagevognen, den anden med fem Reisevogne, hvori de Rei-sende kunne forblive.

      Middelfart Avis

        Tirsdag den 1ste April 1891.

Efter at jeg nu i atten Aar har drevet Bageriet paa Strib og altid hat kunnet glæde mig ved mine ærede Kunders Velvillie, hvorfor jeg herved bringer dem alle min Tak, beder jeg dem nu, da jeg har overdraget Forretningen til Hr. Bager H.P.Hansen, om at vise min Efterfølger den samme Velvillie.

    Strib, den 31 Marts 1891.

                      Ærbødigst

                                     R.J.Sørensen

I Henhold til Ovenstaaende tillader jeg mig herved at anbefale mig paa det Bedste saavel til Hr. Bager Sørensens Kunder, som til enhver Anden, der godhedsfuldt ville forunde mig deres Søgning.

    Strib, den 31 Marts 1891.

                     Ærbødigst

                                     H.P.Hansen.

       Middelfart Avis

          Tirsdag den 22de April 1891.

- Der arbeides i denne Tid paa at ind-lægge elektriske Lys paa Dampfærgerne over Lillebelt. Paa Dampfærgen "Hjalmar" er Anlægget færdigt til at tage i Brug. I Torsdags Aftes var der første Gang tændt til Forsøg, og det viste sig at give et stærkt, klart og roligt Lys, der fuldstændigt tilfredsstillede de Fordringer, der kunne stilles. Paa hver af Dampfærgerne bliver der, ifølge "Fs.Sttd.", anbragt to Blus, et for og et agter Kommandobroen, foran Enden af Overbygningen over Hjulkassen. Paa Dampfærgen "Ingeborg" arbeides der ligeledes i disse Dage paa at indlægge det elektriske Lys. Stolperne, hvortil Blussene skulle anbringes, ere allerede fastgjorte paa deres Pladser, og endel af Ledninger er lagt saa det vil ikke vare mange Dage, før begge Dampfærger vilde kunne benytte de elektriske Lys.

      Middelfart Avis

       Tirsdag den 1ste Februar.1891.

- Udgifterne for Veilby Kommune i 1891 ere, ifølge Overslaget, anslaaede til 11.872 Kr. 92 Øre, deraf ventes at medgaa til Fattigvæsenet 5,000 Kr., til Skolevæsenet omtr. 5,000 Kr. Resten til andre større Udgifter: Forrentning, Afdrag paa Gjæld m.m. Der er paalignet 8 Kr. 64 Øre pr. Td. Hartkorn.

     Middelfart Avis

          Lørdag den 23de Mai 1891.

- Smed Peder Henrik Pedersen i Røile Skov har i den sidste Tid ved Gravning i sin Have (der ligger 14_1500 Alen fra Stranden) funden et Par interessante Oldsager, nemlig en ret vel bevaret Stenkile og en lille rund Stenhammer, 3-4 Tom. i Tværmaal og 2 Tm. tyk med et firkantet Hul i Midten.

       Middelfart Avis

         Fredag den 29de Mai 1891.

- Den bebudede dobbelte Dampfærgefart over Lillebælt ved Strib-Frederits vil, efter Forlydende i "Nattd.", tage sin Begyndelse Natten imellem førstkommende Søndag og Mandag, der vil da med hvert Iltog blive overført tre 1ste og 2den Klasses Vogne, hvorved de Reisende blive fri for at skifte Vogn, saavel i Strib som Frederits. Denne Ordning skulde allerede have været truffen den 1ste April, men da Istandsættelse ved Dampfærgehavnen i Frederits ikke kunde tilendebringes til den Tid, maatte det udsættes til 1ste Juni. Der vil til den Tid komme til at afgaa to Dampfærger efter hvert Iltog, hvoraf den ene vil overføre de Reisende og de gjennemgaaende Passagervogne, og den anden vil overføre Postvogne og Jernveiens Pakvogne.   

    I Fredericia er der i den Anledning anlagt en ny Perron til Brug for de fyenske Reisende, da den midterste Perron, der tidligere har været benyttet baade til Personvogne og Godsvognene nu udelukkende skal benyttes til de Vogne, der skulle rangeres ind i de forskjellige Tog.                                   

    Middelfart Avis

      Torsdag den 4de Juni 1891.

- Den bebuede dobbelte Dampfærgeseiling over Lillebelt, der efter Bestemmelsen skulle have taget sin Begyndelse samtidig med den ny Kjøreplan, er paa Grund af indtrufne Omstændigheder udsat til den 15de ds.

     Middelfart Avis

          den 9de August 1891.

- I Fredags kom en lille Dreng, søn af Smed Mads Christensen i Staurby, slemt tilskade i en Tærskemaskine, som hans Fader havde til Istandsættelse. En større Dreng tog Stopperen fra og derved fik den lille omtr. 6-aarige Dreng sin højre Haand saaledes i klemme, at han mistede Pegefingeren og Enden af en anden Finger.

   Middelfart Avis

   Tirsdag den 4de August 1891.

- I og ved Veilby have Tobaksplanterne lidt meget betydeligt, idet Bladene ere piskede itu og kun Ribberne ere tilbage. Flere Kornmarker ere ogsaa ødelagte; især ere flere Husmænd i Aulby og deromkring ramte meget haardt.

- Haglbyger, der kom samtidig med Uveiret, har strakt sig i en heldigvis temmelig smal Stribe gjennem Veilby, Asperup, Nørre-Aaby og Indslev Sogne.

       Middelfart Avis

       Onsdag den 12te August 1891.

- De paatrængende nødvendige lyseblaa Gensd’armer ude paa det stille Strib have for kort tid siden frembragt et "Resultat", som der kan være forskjellige Meninger om. De have nemlig indfangede og ført til Arresten her i byen en reisende Dreier-svend, der var paa Vandring fra Strib til Middelfart og som paa sin Vandring gik nærmeste Vei langs Stranden istedetfor at følge "rette Landevei", som der stod i hans Papirer.

   Middelfart Avis

       den 14deAugust 1891

- Fra det stille Strib omtalte vi forleden, at en af Provisoriets blaa Krigsmænd havde frem-bragt et "Resultat" ved at indfange en Dreiersvend, der tog sig den samme Frihed som andre Mennesker daglig tager sig, nemlig at gaa den nærmeste Vei fra Strib til Middelfart langs Stranden. Dreieren sidder nok endnu for at faa sin hele Fortid gjennemgaaet, men det, den Lyseblaa har taget ham for, kan det vel ikke fælde ham, thi saa kunde der vist hver Dag gjøres Fanger paa den Krigssti. Freden paa Strib fik nok forresten en Dag i forrige Uge en lille Afbrydelse, idet der var Kamp mellem en Bagersvend og en lyseblaa Krigsmand, som vor Meddeler mener var bleven iltret op ved vaade Varer, dog ikke mere, end at han kunde sandse det Rigtige i, at han retirerede.

       Middelfart Avis

         Tirsdag den 18de August 1891.

- Der har igen været et "Resultat" for Gensd'armerne paa det stille Strib: en af de sidste Dage i forrige Uge fangede de en Stakkel, som er vel kjendt af de fleste heromkring, det er en stille, flittig Sindssyg, som opholder sig hos sin Broder i et Nabosogn. Han var gaaet til Strib og havde nok fundet hjem igjen, men nu slæbte Gensd'armeriet af med ham til Sindssygeanstalten! der vilde man dog ikke have ham, men kjendte ham ikke, men da Overlægen kunde se, hvad han feilede og at han havde ondt ved at gaa saa hurtigt, som de tjenstivrige Lyseblaa finde det passende, saa lod Overlægen spænde for sin Vogn og nu kom baade Stakkelen og hans skarpt væbnede Ledsagere godt op at kjøre. De kjørte Alle til Arresten i Middelfart, men Politiet som ikke fandt Grund til at arrestere nogen af dem, sendte Bud til den Sindssyges Broder, der strax kom og hentede ham. Der er aldeles ingen Tvivl om at Gensd'armeriet vil regne Sig dette "Resultat" til Indtægt; det burde tælle fra, eftersom hele Historien viser sig som et nyt Bevis paa topmaalt Misforstaaelser!.

      Middelfart Avis

         Søndag den 6te Septbr.1891.

- Igaar (Lørdag) kom 12te Bataillon tilbage fra Fægtningsskydning ved Bogense og marcherede ved 4-Tiden gjennem Stavrby paa Veien til Strib, hvor Bataillonen førtes over Beltet til sin Garnison i Frederits.

      Middelfart Avis

       Onsdag den 16de Septbr.1891.

- I en Tørvemose ved Strib har Smed Mo-gensen Strib, i Torsdags funden den øver-ste Del af et velbevaret Drikkekar med Afbildninger rundt om af harniskklædte Riddere til Hest og med fældede Lanser. Metallet er tungt som Bly, men haardt som Sølv eller Bronce. Det ser ud til, at Drik-kekarret har havt en Fod, som er brudt af, saa det nu danner et Bæger; det er omtr. 4 Tom. høit og omtr. 3 Tom. i Tværmaal. For-siringerne ere saa smukt udførte, at man tør tro, at det i sin Tid har været kostbart, maa-ske har det været forgyldt. Det stammer rimeligvis fra Middelalderen. Hr. Mogensen vil indsende til oldnordisk Musæum i Kjøbenhavn.

       Middelfart Avis

              den 28de Oktober 1891.

      Veilby Englaug

bortakkoderer Lørdag den 31te Oktober, Eftermiddag Kl. 4, Aarydning og Tangrydning paa Strækningen fra Slusen til Stranden. Samtidig bestemmes, hvad der skal gjøres ved Slusen, da der er brøstfældig, og forhandles om at istandsætte Veien i bagerste Møllemae.       Hans Peter Jørgensen

    Middelfart Avis

    Tirsdag den 27de Oktober. 1891

- For kort tid siden er der ifølge "Hrs.Flkbl." Indført en ny Ordning paa jysk_fynsk Jernvei, som maa siges at være meget praktisk. De Rejsende behøver nemlig ikke mere at staa ud af Vognene i Strib og Fredericia, idet der er gjennemgaaende Vogne, som ere bestemte til at kjøre til forskellige Endepunkter paa Jernveien. I Nyborg er der Vogne, der gaa sydpaa til Vamdrup, vestpaa til Struer og nordpaa til Frederikshavn. Det volder ganske vist endnu en hel Del Besvær at faa de Reisende anbragt i de rette Vogne, men det er dog et ganske betydeligt Fremskridt, at de reisende ere fri for at staa ud i Strib.

    Middelfart Avis

         den 28de Oktober 1891.

- Morgen-Extratoget fra Strib til Odense gaaer nu hver Dag omtr. 1 Time efter det ordinære Morgentog (kl.7), det er ved Eiby Kl. Omtr. 7½ og har daglig Personbefordring. Billetter kunne altsaa købes til dette Extratog ligesom til de ordinære Tog. Extratoget kommer til Odense omtr. Kl. 10 ¼ - 10½ Formiddag. For at Egnen kan bibeholde dette Tog til Personbefordring, saa er det nødvendigt, at det benyttes i Vinterhalvaaret, paa hvilken Aarstid det ordinære Morgentog er tidligt for det vestlige Fyen, særlig for dem, der have en temmelig lang Vei til Stationen, f. Ex. Nørreaaby og Eiby.

      Middelfart Avis

            den 28de Oktober 1891.

(Annonce)

Flæsket af en kornfedet Gris,

5 Maaneder gl. Vægt 200 Pd., er tilsalgs, samlet eller delt, førstk. Fredag hos

     Hmd. Anders Christensn      Veilby

Middelfart Avis

 den 5te December 1891.

- Paa Lørdag den 5te Decbr. Kan Sømand Jens Hansen holde 25-aarigt Jubilæum som Bedste-mand ved Overfarten mel-lem Strib og Frederits, først ved Dampskibene og senere, fra 1872 ved Dampfærgen.

Middelfart Avis

den 5te December 1891.

- Veilby Sogneraad har faaet Amtsraadets Stad-fæstelse paa, at de for-nødne Udgifter til anord-ningsmæssigt Brændsel og Kurage til Læreren i Veilby Skovskole iaar ud-rees af Kommunekassen.

  Middelfart Avis

   den 9de December 1891.

- I sidste Amtsraadsmøde fo-relaa Andragende fra Emilie Hansen i Veilby om Under-støttelse fra Amtsfattigkassen til Udgifterne ved hendes Kur for Betændelse i højre Haand. - 50 Kr. bevilges, naar de Fattiges Kasse til-skyder mindst ligesaa Meget.

   Middelfart Avis

     den 17de December 1891.

 - Amtsraadet har stadfæstet føl-gende Begjæringer:

af Veilby Sogeraad paa Tilskud til Medhjælp for Formanden, indtil 100 Kr. af Bestyrelsen for Fælles-haab paa do. Til Medhjælp for Formændene i Veilby og Asperup-Roerslev for Regnskabsaflæg-gelse, vedrørende Fattiggaarden, hver 50 Kr.

  Middelfart Avis

     den 12te Januar 1892.

- Fra Middelfart Jernveistation Modtoges Mandag Eftm. føl-gende Telegram:

   Søndag Kl. 9.20 Aften. Frederits_Nyborg Regelmæssig Drift Suspenderet Overalt. Togene 165 og 182 og senere Tog indstilles

 Frederits_Aarhus Togene 57-44-50 samt 100 imorgen indstilles Strib-Odense. Insp.

    Tog 56 returneredes fra Middelfart til Strib. En Sneplov, som var udsendt fra Strib for at rydde Linien for Tog 56, løb fast i sneen paa Skrillinge Bakke og Maskinen kom ud af Sporet. Ploven returnerede til Strib inat efter at Maskinen var bragt paa Spor.

       Middelfart Avis

             den 12te Februar 1892.

Uddrag af Skatteliste for Veilby Kommune i Aaret 1892 (1 Td. Hartkorn er paalignet 8 Kr. 64 Øre). Det Tal som er sat i Klammer; er den samlede Hartkornskat i Kr. og Øre; Tal uden Klammer er Skatten paa Formue og Lejlighed i Kr.: Strib: Enkefru Smith (183.11) 81, Peder Hansen (13.49) 10, Jens Sørensens Enke (17.52) 14, Hans Sørensen (22.70) 20, Kapitain Larsen 36, Ass. Lehmann 6, Grandjean 18, Maskinassistent Holten 18, Broinspektør M. Brødbek 15, K.Andersen 6, A.E. Samsø 2, Stationsforstander P.Hansen Dbmd. 34, Bager H. Hansen 6, J. Hansen 16, P. Andersen 4, H. Svendsen 1, Portør H. Hansen 4, E. Hansen 2, Fabricius 5, A.Christiansen 10, R. Bendixen 1, Reservefører Breum 26, Styrmand Jensen 12, A.H. Andersen 3, I.Christensen 3, K.P.Larsen 2, Assistent Hall 12, Gensd'armerne Pedersen 7, Jørgensen 7, Nielsen 7.

           den 12te Februar 1892.

Annonce)

Jordlod tilsalgs

Den Fisker Jens Sørensens Enke af Strib tilhørende Jordlod paa Røile Mark, omtr. 6 Tdr. Land a' 10 000 Kvd. Alen, samt en Englod i Veilby Møllemae er tilsalgs.

        Lysthavere bedes Henvende sig til

           Forvalter Schmit, Stribgaarden.

                    Strib i Februar 1892

                                        B.M. Sørensen.

                den 5te April 1892.

Viede i Veilby Kirke den 4de April: Beredne Gensd'arm Nielsen i Holse ved Bogense og Dorthea Andersen (Datter af Fisker og Fyrmester A.Hansen Andersen, Strib).

                den 11te juni 1892.

Amtsraadet har stadfæstet følgende Anmodninger:.......

af Veilby Sogneraad paa Tilskud til Skolen paa Strib 400 Kr.

                                Middelfart Avis

                                                     den 1ste September 1892.

_ Inserat _

Ude paa Strib har man jo den Ære at have hele tre Gensd'armer, saa der kan man jo have det saa godt. Hvad der er disse Folks Pligt ved man egentlig ikke, da man jo ikke har Lov til at se deres Instrux, men de skulle vel holde Styr paa Befolkningen og have Opsyn med mistænkelige Reisende, som tage over Vandet. I saa Tilfælde burde de jo være tilstede hver Gang Dampfærgen gaaer og kommer, men det passe de heller ikke, thi ved Toget fra Strib Kl. 5,30 Morgen ses de sjældent, især ikke den ene, som nylig er bleven givt. Følgen er, at de som ikke have rent Mel i Posen, have lært at gaa med Færgen, naar den gaaer extra, thi saa ere de sikre paa, at der er ingen af de Lyseblaa tilstede. Hvor Grændsen er for Folks Rettigheder skal der nogen Lærdom til at udregne! Forleden hændte det saaledes, at en mand derude, som har et Stykke Græsjord langs Vejen, maatte se paa, at Gensd'armen netop valgte Græsjorden til at spadsere paa med sin Frue; det hjalp ikke, at Stænger. Saa en Dag forlangte Manden, at Gensd'armen skulle betale, hvad Loven bød for at gaa paa anden Mands Mark, men det vilde han ikke, hvorefter Manden meldte ham til Herredsfogeden, der mundtlig sendte ham det Svar at Gensd'armerne havde lov til at gaa hvor de vilde, naar de ere i Uniform. Saa klagede Manden til Gensd'armernes Foresatte, som gav det skriftlige Svar, at man ikke agtede at foretage videre i Sagen, Altsaa have Gensd'armerne vel lov til at færdes i Markerne og overalt hvor de finde for godt, om det saa er i Pigekamrene. En anden Gensd'arm vilde saaledes benytte sig af de meget store Rettigheder, idet han hjemsøgte en Familie hvor Mand og Kone ikke var hjemme. Mandens Moder og to Piger hørte da nogen Tummel Ovenpaa i et Pigekammer. Den ene af Pigerne, der er høj og kraftig bygget, gik strax derop, og hvad saa hun: en Gensd'arm i fuld Uniform, som ved Synet af hende foer ud af et Gavlvindue og lod sig glide ned af en udenfor Staaende Flagstang. Om det nu var Synet af den kraftige Pige, der gjorde Fyren bange, eller om det var en kjendt Vej han tog, det vides ikke men havde hun faaet fat i ham, havde han ganske sikkert faaet Klabs og maaske være bleven revet i sit sorte Overskjæg, maaske havde han endda glemt at melde hende, som man melder en anden Ko. Dersom nu en eller anden Retslærd vil være saa venlig i "Middelfart Avis" at oplyse om, hvor d'Hrr Gensd'armers Rettigheder hører op da vilde Beboerne paa Strib være taknemlige derfor.

   Middelfart Avis

     den 18de August 1892.

   En i vore Farvande ellers noget sjælden Fisk, en Stør, fangedes og indbragtes til Frederits Mandag Morgen af to Fiskere, som havde skudt den i Strandbredden ved Røile Mo-se. Den havde ifølge "Kold.Av.", en ret anselig Stør-relse, idet den maalte sex Fod og sex Tm. og vejede omtr. 70 Pd.

  Middelfart Avis

      den 1ste Novbr.1892.

- For et Par Dage siden døde efter længere Tids Svagelighed en af dem, der viste deres Menneskeværd ved i en lang Aarrække at holde trofast ud i en beskeden, men ofte megen ansvarsfuld Stilling, nemlig Arent Emil Gamsøe, som i over 25 Aar var Bromand ved Dampfærgen paa Strib ...........

            Middelfart Avis

                     den 25de Januar 1893.

- Overfartsforholdene mellem Strib_Frederits have været mindre gunstige i det sidste Par Dage. Natten til Tirsdag kunde Dampfærgen ikke komme over fra Frederits til Strib - efter forlydende - fordi Isbryderen havde lidt Skade paa Skruen. Psten kom over Tirsdag Formiddag. _ Vanskelighederne ved Lillebelt ved Strib-Frederits ere nu saa store, at man har maatte aflyse al Overfart saasnart Mørket falder paa. Isbryderen "Marie" (Strib-Frederits) har faaet Skruen beskadiget. Indtil videre blive Togene Nr. 64, 42, 49, 57, 46, og 52 ikke ført over Lillebelt. Naar Isforholdene tillade det, vil Hjulfærgen søge at overføre Dagtogene

  Middelfart Avis

       den 31te Januar 1993.

- Langs Kysten ved Strib saas en Snes Aalefangere, der have ganske godt Udbytte. _ Søndag Middag kunde Isbryderen "Marie", efter at være istandsat overtage Overfarten mellem Strib-Frederits.

Annonce)

                     En Pige.

16-17 Aar kan til 1ste Mai faa Plads

             Rubæks Mølle ved Strib .

    Middelfart Avis

         den 11te Februar 1893.

- "Aulbygaard" (Veilby Sogn), Fæstegaard under Hindsgavl Gods, vil i den nærmeste Tid skifte Besidd-er, idet den nuværende Fæster har afstaaet Gaarden til Godsbesidde-ren mod at faa kontant udbetalt aarlig 250 Kr. saalænge han lever.

   Godsbesidderen Kmhr. Fønss, har derefter bortfæstet "Aulbygaard" til Forpagter Bierfreund "Kathrinebjerg", som skal betale 11000 Kr. i Ind-fæstning.

          Middelfart Avis

                   den 11te Februar 1893.

(Annonce)

                      Paa "Aulbygaard"

søges til 1ste April to Karle, en Pige der vil malke, samt en Røgter eller stor Dreng til at passe Kreaturer. God Løn gives Henvendelse personlig til Bierfreund Strib.

Uheld paa Færgen. Paa Turen fra Strib til Frederits i Torsdags Aftes hørtes der pludselig Nødraab. De forskrækkede Passagerer antog straks, at der var falden en Mand over Bord, men det viste sig, at Raabet hidrørte fra en engelsk Matros, der var gleden om paa Dækket, hvorved han var kommet i Klemme ved Jærnbanevognene og forslaaet Hovedet. Efter at være forbunden om Bord fortsatte han sin rejse.

                         Middelfart Avis

                                          den 24de Februar 1893.

- I Veilby Kommune er for Aaret 1893 Indtægter Anslaaede til 13.190 Kr og 20 Øre, der antages at ville medgaa til Fattigvæsen 3.212 Kr. 77 Øre, til Skolevæsen 3.862 Kr. 72 Øre, til Alderdomsunderstøttelse 2.200 Kr. til andre større Udgifter, til Renter og Afdrag m.m. 3.914 Kr. 71 Øre. (Skatteudskrivning - uddrag) De første Tal (i Parentes) er Hartkornsskatter, de Bagerste Tal er Skatter paa Formue og Leilighed.

Strib: Enkefru Schmidt (124.80) 87.50, Fisker Hans Sørensen (4.43) 25.00, Jens Sørensens Enke (3.91) 17.50, Peder Hansen (2.42) 12.50, Lars Svendsens Enke (1.35) Assistenten 8.00, Maskinassistent Holten 20.00, Broformand M.Brødbek 17.50, Bromand R.Andersen 7.50, Stationsforstander P.Hansen 42.50, Bager Hans P.Hansen 8.50, Bedstemand J.Hansen 15.0, Matros B.Andersen 5.00, Hans Svendsen 1.60, Portør H.Hansen 5.00, E.Hansen 2.50, Fabricius 6.00, Overportør A.Christiansen 12.50, Reservefører Breum 32.50, Styrmand Jensen 15.00, Fisker Anders H.Andersen 3.00, Baadebygger R.P.Larsen 2.50, Pudser R.Bendixen 2.50, Assistenterne Schmidt 15.00, og Pedersen 15.00, Opvarter R.L.Rasmussen 2.00, Gensd'arm Nielsen 7.50, Formand Dreller 5.00, Forvalter Schmidt 4.00, Particulier Bierfreund 10.00

Middelfart Avis

den 24de Februar 1893.

- Torsdag Morgen saaes herfra en Damper arbeide sig rundt i Isen mellem Strib og Frederits.

Middelfart Avis

den 24de Februar 1893.

.Annonce)                                                   

Staldkarl søges.

En flink Karl kan til 1ste Mai faa Plads som Staldkarl paa

Strib Færgegaard

F.Schmidt.

Middelfart Avis

den 9de Marts 1893.

(Annonce)                                                        

En Pige

som vil lære Dameskrædersyning

 kan faa Plads til den 1ste Mai hos

Karen D.Jørgensen

Kustrup.

        Middelfart Avis

             den 10de Marts 1893.

- Der er nu paa vore Jernveie kommen et nyt Signal, hvorom der meddeles til "Middelfart Avis":

    Naar det er taaget Veir, saa Loko-motivførerne ikke i Frastand kunne se' det sædvanlige Stoppesignal paa Semafo-ren, bliver der sat Knaldsignaler paa Skinnerne, saa at de kunne nærme sig med Forsigtighed, for at forebygge Togsammen-stød, naar Krydsning skal finde Sted. Disse Knaldsignaler give saa et høit Knald, som naar en Bøsse affyres, idet Toget kjører over dem.

Middelfart Venstreblad

            den 11te Marts 1893.

Løbske Heste. - Gaar løb et Par Heste løbsk fra Gaardejer Hans Jørgensens Gaard paa Blanke Mark, hvor de stod forspændt. Porten blev revet i Stykker, og Vognen blev i Porten. Hestene løb med Stangen og noget af Hammelen. Saa vidt vides blev Hestene taget i Røjle. Befordringen tilhørte en Mand i Veilby Sogn, som kørte for en Tobakshandler fra Fredericia

       Middelfart Avis

              den 15de Marts 1893.

- Søndag Aften døde pludselig og uden forudgaaende Sygdom en ung Mand, Reservemand ved Dampfærgen ved Strib, Baadebygger Niels Peter Larsen. Han havde om formiddagen klaget over Hovedpine, men han fik Lindring, da han ved Middagstid lagde sig til at Hvile. Henad Aften blev det værre, der blev hentet Læge, men denne kunde Intet udrette, thi ved 11 - Tiden døde han. Han blev 38 Aar. Efter Lægens Mening var det en Blødning i Hjernen der fremkaldte Døden.

           Middelfart Avis

                       den 30te Marts 1893.

- Den ene af de undersøiske Telegrafkabler mellem Jylland og Fyen er ved den megen Is i Løbet af Vinteren bleven sprængt. Dampskibet "Fyen", Kapt. Axelsen, er ifølge "Fs.Venstreblad", indgaaet til Strib for at udbedre Skaden. Bolværket ved Damp-skibshavnen har ligeledes lidt endel og en større Arbeidsstyrke er ogsaa der ifærd med at udbedre Skaden. _ Der er særdeles mange Reisende med Iltogene Østfra Onsdag Eftermiddag. Først kom et Extratog med to Lokomotiver; alle Vogne vare fyldte med Reisende, derpaa kom det almindelige Iltog ligeledes med to Lokomotiver og omtrent en Snes Vogne.

  Middelfart Venstreblad

                den 17de April 1893.

En Havkat i en Torskeruse. Fredag Eftermiddag fangede Fiskerne Hans Chr Hansen og Jens Jensen af Vejlby Skov en Havkat i deres Torskeruse ude i Baaring Vig. Den sjældne Fisk var 32 Tommer lang, 6 Tommer bred og vejede 10½ Pd. Med stor Graadighed havde den spist Rusens Indhold, og selv efter at man havde faaet den ind i Jollen knuste den en 1½ Pd.s Torsk, og naar Fiskerne vilde tage, viste Bæstet arrigt sine otte smukke Tænder. Havkatten hører til en af de graadigste Fisk i vore Farvande, men fanges sjældent her. I røget Tilstand skal den være en stor Delikatesse.

   Middelfart Avis

        den 23de April 1893.

- De fyenske Jernveiskon-duktører, der forrette Billette-ringstjeneste, have indgivet Andragende til Statsjern-veisdriften om at faa udleveret samme Slags Lygter, som deres sjællandske Kolleger ere forsynede med. De nuværende Lygter ere nemlig upraktiske idet Konduktørerne under Billette-ringen maa holde dem i den ene Haand, hvad der selvfølgelig er meget gene-rende paa deres ingenlunde farefri Passage udenpaa Toget.

                       Middelfart Avis

                                            den 7de Mai 1893.

- Under en fra Vends Herreds Extraret indanket Sag tiltales Carl Strib. for Overtrædelse af Straffeloven §100, jfr §98 og Frd. 5te Mai 1847 §7. Ved de af den ved Vogterhuset Nr. 48 mellem Middelfart og Strib afgivne edelige Forklaringer maatte Tiltalte, trods sin Benægtelse, ans'es overbevist om den 9de Februar d.A. at have gjort sig skyldig i følgende Forhold: Da de nævnte Personer opdagede, at to Led, der vare anbragte hvert paa sin Side af en i Nærheden af Vogterhuset indrettet Overkjørsel over Statsjernveien, og da der var et Extratog i vente, gik de hver til sin Side af denne for at lukke Leddene. Tiltalte stillede sig da iveien for Ledvogterens Hustru for at formene hende at lukke, og da hun desuagtet vilde gjøre dette, slog han hende med en Stok, kastede hende om og tilførte hende derefter nogle Slag med Hænderne.

    Manden kom hende nu til hjælp, og da han vilde trække Tiltalte bort, slog Tiltalte ogsaa efter ham med Stokken, men da Ledvogteren derefter paa sin Side slog fra sig med en Stok og Lygte, som han havde i Haanden, lykkedes det at bringe Tiltalte til Rolighed.

    Ved Underretsdommen var Tiltalte anset efter Straffelovens § 100 med simpelt Fængsel i 5 Dage samt efter Forordningen 5te Mai 1847 §7 med en Bøde af 16 Kr. til Vends Herreds Politikasse.

   Overretten forhøiede, ifølge "Fs.Tid." Straffen af simpelt Fængsel til Fængsel paa Vand og Brød i lige Tid, men stadfæstede forøvrigt Underretsdommen.

         Middelfart Avis

                     den 9de Mai 1893.

- Den 8de Mai 1848 Kl.7. om Morgenen (altsaa igaar for 45 Aar siden) gjorde den preussiske General Vrangel, der var Overgeneral for Oprørene og preusserne et Brud paa Krigsloven ved at skyde Strib Færgegaard i Brand, uagtet der paa Bygningen var et hvidt Flag, til Tegn paa, at det var Lasareth for de ombord i "Hekla" (Admiral Bille) og sex Kanonbaade saarede Sømænd, under Billes Bombardement af det af Tyskerne besatte Kastel ved Frederits. Samme Eftermiddag lod Vrangel Middelfart beskyde fra et Batteri tæt nordøst for Snoghøi. Da Bille troede, at det var "Hekla", der gav Anledning til Beskydningen, forlod han strax Middelfart og lod "Hekla" kaste Anker i Fænøsund. Fjenden brød sig imidlertid ikke herom, men vedblev at beskyde Byen, indtil flere Gaarde tændes. I Kirken var der et stort Oplag af Krudt, og da Faren var overhængende, maatte man under Fjendens Ild bringe Krudtet ud af Byen, Fjendens Ild ophørte først efter at et Par Feltbatterier havde aabnet deres Ild fra Høidedraget ved Kongebrovej mellem Byen og det Sted, hvor nu Gremmerhus er opført.

    Middelfart Venstreblad

                  den 29de Mai 1893.

   Husflidsudstilling i Vejlby. De har en Husflidsskole oppe i Vejlby, der i Vinterens Løb har været besøgt af hen imod 80 Elever fordelte i flere Hold. Undervisningen for de voksne har fundet Sted hver Aften i Ugen; en Del af Skoledrengene har dog ogsaa faaet Undervisning om Eftermiddagen. I Lørdags var nogle af Elevernes Arbejde udstillede sammen med adskilligt kvindeligt Husflidsarbejde baade af Børn og voksne. Udstillingslokalet var en Del af Køreladen i H.Hansens ny Gaard. Ved Indgangen var pyntet med Grantræer og Flag og inde i det lidt for trange og ikke tilstrækkeligt lyse rum, der i Dagens Anledning var fikset op med Grønt, Billeder og Flag, laa og stod de udstillede Ting paa lange Borde. Udstillingen var tilgængelig fra Kl. 10 om Formiddagen, og i de første Timer var der især besøgt af de ældre, mens Ungdommen saa fik lov at komme der hen om Eftermiddagen - meget fornuftigt. ...

      Middelfart Avis

            den 18de Juni 1893.

- Mandag henved Middag blev Sprøiten fra Hindsgavl alarmeret ved Telefonmelding fra Billeshave om, at der var Ildløs i Staurby Skov. Sprøjten kjørte igjennem Byen østefter, men forinden den kom til Stedet, havde Sprøiten fra Billeshave allerede slukket den ubetydelige Ild, der rimeligvis er opstaaet ved Gnister fra Lokomotivet.

   Middelfart Avis

          den 22de Juni 1893.

- Tirsdags Eftermiddag ved 7_Tiden skete der i Kustrup den Ulykke, at en kjendt og agtet Mand, Hmd. Anders Jørgensen paa Kustrup Mark under sin Gjerning med at hjemkjøre et Læs Halm fra Gaardeier, Amtsraads-medlem Thomas Jensens Gaard i Kustrup, styrtede ned af Læsset og forslog sig saa alvorligt, at han døde en halv Timestid derefter _ Han sad paa Læsset, men han kjørte ikke Hestene. Da Vognen kjørte gjennem Porten bøiede han sig fremad og faldt derved ned og forslog sig mod Stenbroen. Der blev hurtigt ydet Lægehjælp, men Døden kom først og vistnok temmelig smertefrit.

    Middelfart Avis

           den 10de Juni 1893.

(Annonce)

    Til Dameskræddersyning kan en ung Pige antages i Lære til 1ste November.

         Jensine Marie Jensen

                                     Staurby.

   Middelfart Dagblad

                        Juni 1893.

   Veilby Foredragsforening   holdt i Lørdags St. Hansfest ved Strib, en Fest, der var lidt mere ejendommelig end Sommerfester er flest, og derfor ogsaa mere interessant. Paa den smukke til Dels skyggefulde Festplads, med Færgegaardens Have ved den ene Side og den beplantede, stejle Strandskrænt paa den anden, var rejst Telt, smykket Danseestrade og langs den ene Side af Pladsen, skilt fra den øvrige ved en Række svære gamle Træer var oprejst noget, der lignede en Æresport; men den stod midt ude paa det grønne, Hvad var det da? _ Ja det var Porten, hvorigennem Ringridtet skulde ske. _ Kl.4 begyndte det. _ I første Omgang deltog 5 unge Karle, der holdt ca. 100 Alen fra Ringporten, hvor Ringen hang ved en Snor spændt paa tværs, og det gjaldt nu om for Rytterne, mens de en efter en i Galop fo'r igennem med et lille "Spyd" at tage Ringen. Ti Gange red de igennem; men det lykkedes kun at tage den 3_4 Gange. I anden Omgang deltog et Par Gaardmænd med Liv og Lyst, og navnlig Gmd. R.Chr.Pedersen fra Røjle gjorde de yngre til Skamme idet han tog Ringen 5 Gange. Henved et Par Hundrede Tilskuere i 2 Rækker gav interesseret deres Bifald til Kende og Musikkorpset spillede, saa der var ikke saa lidt Stemning over den gamle Folkeforlystelse. - Ringridtet efterfulgtes af Cyklevæddeløb paa en Strækning af ca. 3600 Alen 4 Cyklister deltog og gjorde deres Sager ganske godt. Saa samledes man om Madkurvene og senere paa Estraden, hvor Lærer Rasmussen Skovskolen, bød Velkommen og Meierist Møller Røjle, gjorde Rede for hvorfor man havde arrangeret Festen med Ringridt. Saa sang man: "Saa længe Danmark har en Bøg i Skoven", og Redaktør Birkelund Middelfart, talte om Kravene til Fornøjelser før og nu, og sluttede med Ønsket om at man andre Steder maatte følge Vejlby Foredragsforenings Eksempel og tage de smukke gamle Forlystelser med ved Festerne. Derefter uddelte Meierist Møller Præmierne. For Ringridt fik Gmd. R.Chr.Pedersen, Røjle, 1ste Pr. en Merskumspibe, Niels Ovesen, Stavrby, 2den Pr. en Rørpisk, Anders Andersen, Røjle Skov, 3die Pr. en Portemonaie. _ For Cykleridt fik Niels Jensen, Kustrup, 1ste Pr. (han red den ovenanførte Strækning paa 3 Minutter 12 Sek.) et Lommekort over Fyn, Jens P.Petersen, Røjle Skov 2den Pr. (3 M. 28 Sek.) en Lommekniv. Derefter dansede man til Kl. 12.

       Middelfart Avis

                 den 27de Juni 1893.

- Festen i Lørdags i Strib Færge-gaardshave var vellykket. Der var mødt omtr. 300 Mennesker.

   Veiret var godt, kun med nogle enkelte Stænk.

   Der var udmærket Musik (Militær-musikken i Frederits).

   Af Talere hørtes Lærer Rasmussen, Veilby_Skov Skole, Redaktør Birkelund og Lærer Larsen Strib.

   Af Forlystelser var det især Ringrid-ningen der morede de Tilstede-værende. Der var en halv Snes Ryttere.

   Festen der sluttede med en livlig Dands, var endt Kl. 12.

Middelfart Avis

    den 28de Juni 1893.

- Til Ære for Hs. Maj. Kongen, som Tirsdag Aften reiste over Strib-Frederits, var der hele Tirsdagen travl Virksom-hed ved Færgebroen i Strib og Frederits med at pynte op med Flag og Guirlander.

         Middelfart Avis

              den 29de Juni 1893.

- Hs. Maj. Kongen med Følge kom Tirsdag Aften ved 8 - tiden forbi Eiby Station.

   Toget kjørte meget langsomt forbi Stationen hvor Majestæten hilstes med Hurraer fra den forsamlede Mængde.

      Ved Middelfart Station var Perronen afspærret ved Politi, medens Kongetoget kjørte forbi.

     Toget, der var gaaet 15 Minutter for sent fra Nyborg, løb meget hurtigt forbi Stationen her. Kort efter naaede Kongetoget Strib, hvor der, som igaar meddelt, var pyntet med Flag og Grønt, men Majestæten saa ikke ret Meget heraf, eftersom han blev i Vognen, medens den førtes ud paa Færgen.

   Middelfart Avis

        den 8de August 1893.

- I Anledning af det store Skolemøde, der i disse Dage holdes i Kjøbenhavn, vare Hur-tigtogene fra Jylland næsten Overfyldte. Med Exprestoget (fra Strib Kl. 3.20) var saaledes flere hundrede Lærere og Lærerinder.

   Middelfart Avis

       den 18de August 1893.

- Husmand Mads Clausen har i disse Dage solgt en lille Plet Jord af sin Have til Bager-Kusken paa Strib for 385 Kroner.  - Det er Kjøberens Hensigt at bygge Bageri med Bolig og tage det i Brug fra 1ste Novbr.

             Middelfart Avis

                        den 19de August 1893.

- Rimeligvis Mandag Morgen vil 25de Bataillon komme ad Jernveien gjennem Fyen for over Strib-Frederits at marchere til Øvelsespladsen ved Funder. Nogle Dage efter kommer 26de Bataillon fra Odense, for ligeledes at marchere til Funder.

- Et Dragonregiment kom Fredag Eftermiddag her til Egnen og indkvarteredes i Røile, Veilby, Staurby o.s.v. Lørdag Morgen fortsættes Marchen over Strib-Frederits.

 Middelfart Avis

    den 22de August 1893.

- Mandag Formiddag kom 25de Bataillon med Extratog fra Nyborg til Strib (omtr. Kl. 11).

Bataillonen gik strax ombord i Færgen til Frederits hvorfra Marchen strax begyndte over Bredstrup i Retning mod Pjedsted.

       Middelfart Avis

               den 22de Septb. 1893.

- I Expres_ og Iltogene paa Strækningen mellem Nyborg og Strib anvendes iflg. "Nyb.Av.", Boggivogne af samme Art som dem, der benyttes i enkelte Tog paa Sjælland.

    De udmærke sig fremfor de almindelige Personvogne saavel ved deres rolige og behagelige Gang _ der endog under forceret Kjørsel tillader at man kan skrive nogenlunde let som ved at Kupe'erne, af hvilke der findes to af       ►

1ste og fire af 2den Klasse i hver Vogn, ere betydelig bredere og høiere. De ere derhos særdeles komfortabelt udstyrede med løse Hynder og Sofapuder, og hver af dem har sit Toiletrum, i hvilket der findes rigelig Vand og et meget stort, paa Rulle fastgjort Haandklæde.

    Statsjernveiene's Kupe'belysning kan, ifølge "Natt.", ventes betydelig forbedret om nogen Tid, idet Olielamperne i de fleste Vogne ville blive afløste af Mineralolielamper.

    De ny Lamper ere stærkt lysende, men kræve ogsaa til Gjengjæld en meget omhyggelig Pasning.

    Middelfart Avis

        den 22de Septb. 1893.

(Annonce)

Stort Udvalg af pyntede Vinterhatte til billigste Priser anbefales fra Hansine Hansen's Modeforretning Veilby.

     Middelfart Avis

            den 26de Septb. 1893.

(Annonce)

Fra Billeshave

fineste Herregaardssmør flere Gange ugentlig hos C.W.Gimbel

      Middelfart Avis

             den 27de Septbr.1893.

- Greven af Paris, ledsaget af sin Søn, Prinds Henri af Orleans, rejste Mandag Eftermiddag fra Esbjerg gjennem Fyen til Kjøbenhavn.

         Middelfart Avis

            Torsdag den 12te Oktober 1893.

- Et Par Reisende, formentlig Ægtefolk, kom, iflg."Fs.Tid." i Mandags med Middagsfærgen til Nyborg paa Gjennemreise, fra Slagelse til Hadsund over Randers.

Over Storebelt vare de, der ikke tidligere havde tilbagelagt nævnte Strækning, imidlertid komne i Samtale med andre Reisende og paa Forespørgsel om, hvor de skulle "skifte", blev der svaret, at naar de saa Vand, skulde de staa ud.

Ved Ankomsten til Middelfart opdagede de imidlertid Vand og antog derfor at det var Tiden at staa ud. Efter at de vare komne ud og Toget var kjørt, oplystes de om, at det var for tidligt, og da næste Tog ikke skulde standse i Middelfart, besluttede de sig til at gaa langs Stranden til Strib.

Men ved Ankomsten hertil seilede Færgen efter Exprestoget ud af Havnen, saa nu vare gode Raad dyre.

For gode Ord og Betaling opdreves imidlertid en Fisker, der var villig til pr. Baad og seile dem til Frederits, og ved Jernveiens Imødekommenhed blev Frederits Station underrettet om, at de Reisende vare underveis, og da Vinden var god, naaede de i god Tid Toget nordpaa.

         Middelfart Avis

             Onsdag den 1ste Novbr. 1893.

- Der er nu paa Statens Jernveie taget enkelte af de forleden omtalte ny Personvog-ne i Brug.

   Paa Strækningen gjennem Fyen er dog hidtil kun kommen tre saadanne Vogne med 1ste og 2den Kl.

     De er meget smukke og længere end sædvanlige Vogne; de har otte Hjul forbedrede Fjedre og løbe meget let og uden Spor af Slinger over Skinnerne.

   De ny Lamper med Mineralolie ere anbragte i disse Vogne; men foruden Lamper er der paa den ene Væg ophængt i et elegant Hylster med Kuppel et Voxlys for det Tilfælde at Mineralolielampen svigter.

    Vognene ere leverede af Fabrikken "Skandia" i Randers.

      Middelfart Avis

        Onsdag den 8de Novbr.1893

- Medens Røgteren paa "Stutterigaarden" tidlig Tirsdag Morgen var beskæftiget med at kaste Halm ned fra Loftet til Kreaturerne, var han saa ulykkelig selv at falde ned og kom til at staa paa Hovedet i hvilken Stilling han fandtes død af Gaardens Folk. Der blev strax hentet Læge.

    Den Afdøde efterlader sig en gammel svagelig Kone.

    For omtr. to Aar siden skete sammesteds et lignende Ulykkes-tilfælde idet en Karl der arbeidede der et Par Dage, kom afdage paa lignende Maade.

          Middelfart Avis

                   den 5te Oktober 1893.

- Fiskeriet fra Strib er i de sidste Aar gaaet noget tilbage, og at træffe Folk, som udelukkende ernære sig ved Fiskeri, er meget sjældent, skrives til "Fs.Tid.".

      Middelfart Avis

             den 14de Novbr.1893

- Fra og med den 1ste Decbr. vil der paa alle Statsjernveistationer og Holdepladser kun blive ringet e'n Gang før Togafgang.

Paa Dampfærgerne og Dampskibene vil der samme Tid ligeledes kun blive ringet e'n Gang, istedetfor, som nu tre Gange.

  Middelfart Avis

       den 30te Januar 1894.

- I de fleste Jernveivogne er der nu, som tidligere omtalt, indført en ny Belysning, men da den, efter Forlydende, er meget kostbar og temmelig besværlig at vedligeholde, er der Sandsynlighed for at den med Tiden vil blive afløst af elektrisk Lys eller Gas, hvilket sidste nu benyttes i gjennemgaaende Salonvogne.

   - Natten mellem Lørdag og Søndag vare Iltogene her i Fyen omtr. en Time for-sinkede, vel nærmest paa Grund af det stormfulde Veir over Storebelt og paa Grund af, at det Extratog, hvormed det svenske Kronprinsepar reiste fra Kjøbenhavn til Tyskland, var omtr. en Time forsinket inden det naaede Strib.

    Dampfærgen, der overførte Iltoget fra Frederits til Strib, maatte ligge stille i Beltet uden for Strib henved en halv Timestid for at vente paa Dampfærgen med de høie Reisende vilde forlade Stribs Havn og gjøre Plads.

   Middelfart Avis

       den 11te Februar 1894.

- Om en farlig Seilads skriver "Frd.Dgbl": To yngre Mænd, efter sigende en Slagter og en Tømrer fra Middelfart, vare i Tirsdags seilede ud paa Jagt, men maatte paa Grund af den sydlige Storm gaa ind til Frederits og tage med Toget hjem.I

   Torsdags kom de saa seilende til Frederits for at hente deres Baad, og Torsdag Middag seilede de i den stærke Nordvest Storm ud derfra hver i sin Baad.Men næppe kommen ud til Bøien blæste Mast og Seil ud af den ene Baad til stort Held forresten, da den ellers sikkert havde Kuldseilet.

   Baadføreren var selvfølgelig hermed færdig med Seiladsen og maatte søge tilbage til Havnen, hvilket ogsaa efter megen Møie og Besvær lykkedes.

Den anden Baad fortsatte, men kommen midt ud i Beltet er Strømmen formodentlig bleven den for stærk, Søen har skyllet ind i Baaden og gjort Føreren bange.

Han saaes ihvertfald holde af mod Strib, hvor han ogsaa landede et Stykke nedenfor den nordre Bro, af den paalands Sø skyllet op iland og saa var han færdig.

            Middelfart Avis

                     den 17de Februar 1894.

- Som tidligere meddelt, blev der den 6te f.M. stjaalet endel Klædningsstykker og andre Gjenstande fra Tjenestekarlen i Veilby Præstegaard.

   Mistanken rettedes strax mod en 24 aar gammel Karl, der tidligere havde tjent sammen med Bestjaalne og samme Dag Tyveriet skete, havde besøgt denne.

   Det oplystes, at den Mistænkte havde taget Tjeneste hos en Gaardeier i Hundebøll i det nordlige Sønderjylland, og efterat der var brevvekslet med de tyske Myndigheder, anholdtes han og udleveredes til det herværende Politi, for hvilket han strax tilstod sig skyldig i Tyveriet, hvorom han efter at være belagt med arrest nærmere forklarede saaledes: Da han havde endt sit Besøg hos sin tidligere Medtjener, traf han udenfor Præstegaarden en Person, sammen med hvem han tidligere paa Dagen havde betlet i Staurby, men til hvem han iøvrigt intet Kjendskab havde, og de blev da enige om at operere i Fællesskab.

    De snege sig ned i Præstegaardens Karlekammer, der ikke var aflaaset, og toge der, tildels fra et uaflaaset Klædeskab, en Reisekappe, et Par Ridebenklæder, et Par Støvler, en Vadsæk, en Stok m.v., hvilke Gjenstande tilsammen havde en Værdi af 26 Kr. 50 Øre, hvorpå de fjernede sig med Kosterne, delte disse imellem sig gik hver sin Vei.

   Arrestantens Andel i Byttet er skaffet tilstede og tilbageleveret Eieren, men derimod ikke de Koster der tilfaldt hans Ledsager, hvilken Person hidtil forgjæves har været eftersøgt.

    Arrestanten, der som Soldat er straffet mange Gange for Tjenesteforseelse, men iøvrigt ikke tidligere straffet, er nu anset med Fængsel paa Vand og Brød i 2 Gange 5 Dage.

       Middelfart Avis

          Torsdag den 1ste Marts 1894.

- I Veilby Kommune er for Aaret 1894 Indtægter anslaaede til 12.946 Kr. 68 Øre, Udgifterne til 12,896 Kr. 47 Øre, heraf til Fattigvæsenet 3,000 Kr. til Alderdomsunderstøttelse 2,300 Kr. Skolevæsenet 4,000 Kr. Nedenfor følger Fortegnelse over Skatteyderne (Tallet i Klammer er Skatten paa Hartkorn, det følgende Tal er Formue og Leilighedsskat i Kr. og Øre.) ...... Strib: Enkefru Schmidt (124.80) 87.50, Fisker Hans Sørensen (4.43) 27.50, Peder Hansen (2.42) 13.75, Jens Sørensens Enke (1.63) 17.50, Assistent Lehmann 8.00, Maskinassistent Holten 20.00, Broformand M.Brødbek 17.50, Bromand R.Andersen 7.50, Stationsforstander P.Hansen 42.50, Bager Hans P.Hansen 7.50, Matros P.Andersen 5.00, Hans Svendsen 1.25, Portør H. Hansen 5.00, E.Hansen 2.50, Fabricius 6.00, A.Christiansen 1.25, Overportør Christensen 5.00, Reservefører Breum 32.50 Styrmand Jensen 12.50, Anders H.Andersen 3.00, Pudser N. Bendixen 2.50, Forvalter Schmidt 4.00, Assistent Schmidt 15.00, Assistent Jakobsen 15.00, Gensd'armerne N.J.Nielsen 7.50, og Jensen 7.50, Stationskarl H.P.Hansen 2.50.

   Middelfart Avis

       Tirsdag den 1ste Marts 1894.

(Annonce)

Kjød og Fedt af en god, fed Hest faaes i disse Dage hos

       Slagter R.N.Christensen    Veilby Mark.      

           den 15de Marts 1894.

(Annonce)

En god, stærk Trækvogn samt en Trækhund er tilsalgs hos

Husmand Anders Christiansen      Veilby.           

     Middelfart Avis

           den 17de Marts 1894.

- Lærer P.Rasmussen, Veilby Skovskole har efter Andragende faaet bevilget 50 Kr. af Amtsraadet. Lærer Abel i Veilby ønsker fra 1ste Oktober at faa sin Afsked med Pension.

Skoleraadet billiger dette.

_ Lærer Borum i Røile_Taarup ønsker gjennem Amtsraadet at faa Styrmand Jensen og Gensd'arm Nielsen paa Strib sat i Høitidsoffer.

   Sogneraadet foreslaar 75 Øre for Styrmandens og 50 Øre for Gensd'armens Vedkommende. Alt pr Høitid.

     Dette billigede Amtsraadet

   Middelfart Avis

           den 6te April 1894.

- Det har igaar undret Folk her at se' "de lyseblaa Krigere" skifte Ham og gaa om mellem andre Godtfolk i deres egne Klæder.

    Det lyseblaa med samt Revolver og andre skarpe Vaaben ere afleverede _ med andre Ord: Gensd'armerne havde faaet Billetten og ere gaaede.

    Desværre have de ikke _ som man havde Grund til at vente _ taget deres Ophav med!

    Middelfart Avis

           den 20de Mai 1894.

- Efter forlydende agter Veilby Sogns Skytteforening Søndag den 10de Juni i Staurby Skov at afholde Skyttefest, ved hvilken bl.A., en af Sognets Damer, til Kredsen skænket Fane, vil blive indviet, ligesom der vil blive holdt Præmieskydning om forskjellige Gevinster.

     Festen vil slutte med Bal.

    Veilby Sogns Skyttekreds tæller omtr. 50 skydende Medlemmer.

       Middelfart Avis

               den 25de Mai 1894.

- Om Politivedtægten paa Landet udspandt der sig ifølge "Fs.Tid."i Amtsraadets Møde i Tirsdags en længere Forhandling. (i uddrag) Endvidere indstillede Herredsfogeden i Vends Herred Assessor Møller, at der, foruden den i Herredet nu ansatte Politibetjent med Bolig i Middelfart, ansættes en Politibetjent med Bolig i Strib. Fra flere Sider gjordes gjældende, at man helst maatte saavidt muligt afskaffe det ridende Politi og erstatte det med flere gaaende Politiassistenter....

     Hvad Forholdene ved Strib angaar da kan det være ønskeligt nok, at der bliver et stadigt Tilsyn. Et saadant havde man tidligere tilveiebragt paa den Maade at en kvalificeret Mand, der boede tæt ved Overfartsstedet, var lokalt Politi, hvilket han fik omtr. 300 Kr. for om Aaret. Og alt gik tilfredsstillende under den Ordning, men senere kom som bekjendt Gensd'armerne, og nu overtoge de Tjenesten ved Strib, hvorefter Manden gik ud af Spillet. Imidlertid naaede Forkrænkeligheden jo ogsaa det blaa "Elitekorps", og fra 1ste April har man staaet paa bar Bakke med Hensyn til et permanent Politiopsyn ved Strib. Nu foreslaar Politimesteren en Politibetjent ansat paa Stedet. En saadan vil koste Amtsfonden 800 Kr. aarlig.

     Imidlertid hævdede saavel Th.Jensen som R.Knudsen, at den gamle Ordning meget vel lod sig genoprette, idet der ti minutters Gang fra Færgebroen bor en Mand, en førv. Sergent, der er velegnet til at kunne overtage Opsynet. Ansættes han, vil Amtsfonden kunne spare omtr. 450 Kr. om Aaret

    Stiftamtmanden bemærkede imidlertid, at Politimesteren lader til at ønske en særlig Betjent, idet han i Indstillingen skriver, at der ikke paa Stedet findes kvalificerede Folk. Og naar Politimesteren ikke vil tage imod Nogen de'r fra Stedet, kan jeg formentlig ikke tvinge ham dertil Th.Jensen indrømmede Muligheden heraf, men det er Amtsraadet, der bestemmer Lønnen, og der er ingen Anledning til at give 800 Kr. ud, hvor vi tror at kunne klare os lige godt med det Halve.....

     Det vedtoges at stille 400 Kr. aarlig til Raadighed for en midlertidig Besættelse af Pladsen.

    Middelfart Avis

        den 1ste Juni 1894.

- Fra Strib skrives til "Dbr.":

     Lørdag Eftermiddag seilede tre Mænd ud fra Strib i en mindre, aaben Baad, nemlig Brødrene Carl og Jørgen Madsen samt Tjenestekarl Jørgen Rasmussen, Alle Strib.

      Efterat have seilet i nogle faa Minutter greb sidstnævnte fat i Carl Madsen og i et Nu var denne kastet Udenbords, men Broderen Jørgen Madsen der knapt havde bemærket Scenen, sprang øjeblikkeligt til og var saa heldig at faa tag i den Ulykkelige, og efter megen Besvær fik han ham ombord i Baaden, hvor Jørgen Rasmussen atter forsøgte at overfalde de to Brødre.

     Carl Madsen kunde let være druknet, idet Strømmen den paagjældende Dag var meget stærk.

     Overfaldet var efter al Sandsynlighed overlagt hvilket fremgaar af, at Forbryderen, før han tog hjemme fra, skal have ytret til Carl Madsens Hustru, at hun ikke fik sin Mand at se' mere, men tilføiede, at han _ Jørgen Rasmussen nok skulde sørge for ham. Dette har hun imidlertid ikke lagt nogen vægt paa da hun godt kjendte Talerens raa og uopdragne Talemaader.

     Dernæst har han ved Hjælp af Spiritus søgt at skaffe sig det fornødne Mod til Udøvelsen af sin Ugjerning, saa at han det paagjældende Øieblik var en Del omtaaget.

    Jørgen Rasmussen er et i høj Grad demoraliseret Menneske, tiltrods for, at han kun er godt og vel en snes Aar.

    Følgerne af den Medfart, Carl Madsen har faaet ere ikke udeblevne, idet han strax maatte føres hjem og klagede over store Smerter i Ryggen og over Svimmelhed.

    Han har ligget i Krampeanfald siden og uden at have været ved Bevidstheden.

    Dette er fremkaldt ved at han faldt paa Ryggen mod Baadens Kant, da Jørgen Rasmussen kastede ham overbord, og han har da sandsynligvis samtidig stødt Hovedet hvilket formentlig har fremkaldt en Hjernerystelse. Sagen er meldt til Politiet.

 Middelfart Avis

           den 2den Juni 1894.

- Den 26 Mai havde tre Mænd fra Røile Mose været i Frederits. Da de seilede tilbage, vare de, efterat have nydt sex Kaffe-puncher og en Bajer hver, dygtigt berusede, og en af dem blev da i Kaahed væltet overbord af en af sine Kammerater.

   Han blev dog hurtigt trukket op. I Faldet havde han slaaet sin Ryg paa Rælingen af Baaden.

   Det var altsaa ikke noget egentligt Mordforsøg der fandt Sted.

         Middelfart Avis

                     den 12te Juni 1894.

- Det var i Søndags en sjælden smuk Dag for Veilby Sogn. Faneindvidelses_ og Skyttefesten i "Dalen" i Staurby Krat var meget vellykket.

Endnu for en halv Snes Aar siden kunde der ikke tænkes paa en Skyttekreds i det Sogn; rundtom i Nabosognene reiste Ældre og Yngre Sagen, men Veilby Sogn vedblev at være _ Veilby Sogn.

Først nu sidste Vinter tog Ungdommen fat og flere Ældre med ungt Hjerte stode bi og i Foraaret stiftedes Kredsen, der valgte Gaardeier Niels Chr. Petersen i Røile til Kredsforstander. Med stor velvillie overlod Gaardeier Anders Pedersen, "Christiansdal", en Mark til Skydebane og saa begyndte Ældre og Yngre at skyde.

Nu kom ogsaa Sognets Kvinder med; de skjænkede Kredsen en særdeles smuk Dannebrogsfane som i Søndags blev indviet.

Fanen bærer følgende indskrift:

O.A.S. 81de Kreds Veilby

Skjænket af Sognets Kvinder 10de Juni 1894. Efterat Kredsforstanderen, Gaardeier Niels Chr. Pedersen, havde budt Velkommen, gaves Ordet til Formanden for Amtsskytteforeningens Forretningsudvalg Folketingsmand Claus Berntsen som holdt Indvidelsestalen......

       Middelfart Avis

               den 15de Juni 1894.

- Forleden paagreb Politiassistent Bosse en i Veilby Sogn omvandrende tysk Vagabond, som angav at være Møller- og Bagersvend og være født i Vyrtemberg 1839.

    Han havde betlet flere Steder i Røile og blev taget paa fersk Gjerning. En Mand blev af Hr. Bosse sendt til Middelfart med ham, for at aflevere ham paa Politistationen. Efter udstaaet Straf skulde han saa sendes over Grænsen og videre til sit Hjemsted.

Middelfart Avis

     den 1ste Juli 1894

-  Fredag Middag fandt en smuk Højtidelighed Sted i Middelfart Realskole, idet Gymnastiklærer Olsen, der nu forlader Skolen, for i dag (Søndag), at overtage sin ny Bestilling som Politibetjent paa Strib, tog Afsked med Skolens Lærere og Elever ..

       Middelfart Avis

                 den 16de Juni 1894.

 - Gymnastiklærer Olsen er af Amtsraadet ansat som Politi-opsynsmand paa Strib fra 1ste Juli med en aarlig Løn af 400 Kr.

    Byraadet vedtog i Mødet Fredag Eftermiddag at bevilge hans Andragende om Afsked som Gymnastiklærer med Udgangen af denne Maaned. 

Middelfart Avis

       en 28de Juli 1894.

(Annonce)

Paa Grund af Bortflytning er et mindre Deitrug, et mindre Saltkar med Laag samt en god lille Rulle meget billigt tilsalgs hos

         Læreren i Veilby.

            Middelfart Avis

                        den 17de Juni 1894.

- Lørdag Morgen Kl.1 blev Portør Knud Rasmussens Hustru i Røile Mose vækket af sin blide Søvn ved at der blev banket heftigt paa Vinduerne og slaaet en Rude ind i Kjøkkenet.

Ved Eftersyn viste det sig at Urostifteren var en Røgter fra Kathrinebjerg, der var forsynet med en Stok, i Følge med en anden Mand, der nok ogsaa var Røgter sammesteds.

     Paa Spørgsmaal om hvad de vilde, svaredes der, at de vilde ind og at der skulde lukkes op, men da det Ønske ikke blev opfyldt, forlangte de, at Sønnen Ole Jørgen, skulde komme ud til dem, hvilket ønske heller ikke blev opfyldt.

     Paa Spørgsmaalet om, hvem de var, blev Intet svaret hvorimod Urostifterne skjulte sig bag Hegnet, men da Sønnen, Ole Jørgen, opfordrede dem til at gaa deres Vei og navngive sig, da de ellers vilde blive skudt, dristede de sig frem.

Portør Rasmussen var ikke hjemme, da han havde Tjeneste paa Strib.

      Sagen blev igaar meldt for Politimesteren, Assessor Møller, og Urostifterne ville nu forhaabentlig faa deres velfortjente Løn.

     Middelfart Avis

              den 12te Juli 1894.

- Da Iltoget Lørdag Middag kom til Strib Dampfærgehavn, opskræm-medes de Reisende, ifølge "Fs.Av.", ved Spørgsmaalet: "Er der ingen Læge med Toget?" og samtidig bar Konduktørerne en Mand, der tilsyneladende var mere død end levende ombord, for at lade ham føre til Frederits, hvortil der samtidig telegraferedes, for at en Læge kunde være tilstede ved Færgens Komme, skjøndt det ikke saa ud til, at den syge kunde leve saalænge.

     Det lykkedes imidlertid en Herre fra en af de fynske Byer, der var ombord i Færgen, ved hjælp af nogle Draaber at faa Liv i den Syge, som ved sit Komme til Frederits var i tilsyneladende Bedring.

    Man mente, at den Reisende, der _ saavidt det vidstes _ hørte hjemme i Ribe, havde faaet Solstik.

    Middelfart Avis

             den 20de Juli 1894.

   - Embedet som Skolelærer og Kirkesanger i Veilby bliver ledigt den 1ste Oktober. Reguleringssum omtr. 1564 Kr.

      Ansøgning indsendes til Biskop Stein i Odense inden den 26de August.

 - Jernveienes Bestyrelse har ved sine Fri-Reiser vakt en Reiselyst, der nok skal vise sig gavnlig baade for de Unge og for Jernveiene selv.

-Vi nytte Leiligheden til at oplyse, at der den første Ferieuge kom et meget stort Antal Børn fra Kjøbenhavn ud i Landet - en Dag førte Færgen over Lillebelt 1500, en anden Dag 1900 Børn.

     Baade de 1500 og de 1900 kom hver med sit Tog, og Togførere og Konduktører havde havt meget strenge Dage med at tilse de Smaa. 

     Middelfart Avis

          den 8de August 1894.

- Der var igjen Tirsdag stort Mylr af Reisende med Expresfærgen over Lillebelt.

   Toget, der var forspændt to Lokomotiver, talte femten med Reisende tæt besatte Vogne.

 -  Med Færgen fra Strib reiste Mandag en Zigeunertrup, for over Frederits at drage til Tyskland.

    Truppen bestod af ti Mennesker: Mand, Hustru og Resten Børn i Alderen fra omtr. 18 Aar til den spæde Alder.

    Det var et sørgeligt syn at se denne blanding af Svineri, Fattigdom og Raa-hed.

     Den mest dyriske Misundelse prægede et lille 4-Aars Barns Ansigt, da hans Søster af en Reisende fik nogle Øre.

Truppen der hører hjemme i Tyskland, havde været paa Tourne' i Sverige og Norge, og dens Medlemmer kunde tale disse tre Landes Sprog.

     De lade, som de ernære sig ved Kjedelflikkeri.

   Kl. omtr. 7 seilede Færgen afsted med denne Bunke pjaltede Elendighed "fra det store Fædreland".

- Fra den nordre Bro ved Strib var en lille, svagelig 5_Aars Dreng saa uheldig at falde i Vandet.

   Der ilede strax Folk til Hjælp, og det lykkedes Reservefører Breum fra Dampfærgen at frelse Barnet, som i en lidende Tilstand bragtes til Forældrene, en kjøbenhavnsk Familie paa Besøg hos Slægtninge i Strib.

    Uagtet Barnet strax blev trukket op, er han dog endnu ikke ganske kommen sig efter Overraskelsen.

 Middelfart Avis

    den 2den Oktober 1894.

- Lærer P. Abel, Veilby Skole, blev i Lørdags glædelig overrasket ved at modtage en Deputation af Mænd, som i hans Venners Navn overrakte ham særdeles smukke og værdifulde Gaver, der bestode i et ualmindelig smukt og stort Regulatoruhr samt i en smukt poleret Piedestal, et nydeligt Bordtæppe m.m.

   Paa Piedestalen og Uhret er anbragt Sølvplader, der begge bærer følgende Indskrift:

"Erindring fra Vennerne i Veilby

     Middelfart Avis

         den 22de December 1894.

    Der var som igaar omtalt, et stort Følge, der i Onsdags (den 19de ds.) fulgte og bare den gamle Hædersmand, Dbmd. Lorents Jørgensen af Røile til sit sidste Hvilested paa Veilby Kirkegaard.

     I Følget saaes flere Dannebrogsmænd, og Vaabenbrødrene med Fane gik forud.

Alle, som kjendte ham, ville længe mindes den gamle, milde og stille Mand, han havde et venligt Ord til Enhver, han kom sammen med.

     Han deltog i Krigen 1848-50; i mange Aar var han Færgefører mellem Middelfart og Snoghøi; han boede dengang ved Snoghøi, hvorfra han saa senere flyttede til Middelfart, hvor han boede nogle Aar.

   I de sidste 5_6 Aar har han havt Ophold hos sin Søn, Smed Hans Jørg. Lorentsen i Røile, hvor han nød en kjærlig Pleie paa sine gamle Dage.

   I Krigsaaret 1864 var han Færgefører og seilede meget mellem Middelfart_Snoghøi _ Frederits_Strib.

    Dengang skete det en Dag, at alle Færgefolkene (efter 3-4 Dages uafladelig Seilads) vare blevne saa udmattede og søvnige, at de ikke kunde mere. Kommandanten i Frederits (det var under Rømningen og Bombardementet, da Indbyggerne med Koner og Børn søgte at komme bort ) bad Færgefolkene om at seile endnu en eneste Gang, men de svarede alle Nei med Undtagelse af Lorents Jørgensen, der svarede, at han nok kunde gjøre e'n Tur til, og han førte saa Færgen over endnu engang.

    For denne Iver og Daad fik han saa Dannebrogmændenes Hæderstegn. Hans Minde vil leve! (Meddelt)

   Middelfart Avis

     den 6te November 1894.

- Efter Andragende fra Beboerne omkring Strib vil Regeringen paa indeværende Aars Finanslov stille Forslag om Statsbidrag til Opførelse af en Kirke i den nordlige Del af Veilby Sogn.

     Beboerne havde henvendt eller ville henvende sig til Arkitekt Hansen, Sindssyge-anstalten, om at give de nødvendige Udkast til Planer osv.

    Saavidt vides, tænkes den ny Kirke opført imellem Billeshave og Strib.

           Middelfart Avis

                 den 8de December 1894.

- En Uldvarehandler blev for nogen Tid siden truffen i Strib med en Stor Beholdning Uldvarer, som han faldbød til salgs.

    Da han foregav, at alle Varerne vare forfærdigede paa Landet og maatte betragtes som Husflidsgjenstande, maatte der herom søges nærmere Oplysning.

    Det viste sig da, at i ethvert Tilfælde endel af Beholdningen ikke var forfærdiget paa Landet, og denne Del er nu bleven beslaglagt til Fordel for Anholderen, hvorhos Uldvarehandleren har betalt en Bøde af 5 Kr. til Politikassen.

     Middelfart Avis

         den 28de December 1894.

- Onsdag Morgen tidlig kom der fra en nærliggende Station Melding her til Middelfart Station om, at de savnede en Konduktør af Hurtigtoget, som afgaar herfra Kl. 3.10 Nat.

    Der blev strax sendt en Trolje ud med et Par Mand, som en halv Milsvei herfra fandt vedkommende Konduktør, der var saa godt som uskadt, uagtet Toget havde været i meget stærk Fart, da han faldt af det.

Middelfart Avis

den 25de December 1894.

- De planmæssige Jernvei-tog have vist sig utilstræ-kelige til de sidste Dages stærke Trafik.

   Saaledes gik Natten til Søndag tre Extratog gjen-nem Fyen; et af dem talte 38 Vogne. Natten til Man-dag gik to Extratog her igjennem.

Tilbage til "De gamle aviser", tryk her