Middelfart Avis
den 1 April 1859.
- Skolelærer Borum i Røile-Taarup, der i Løbet af Vinteren, uden Vederlag, har underviist en del af den confirmerede Ungdom i sit District, har for kort siden af disse Elever modtaget en Erkjendtlighedsgave, bestaaende af en Guldkjæde.
Fra gammel tid hørte Strib til Røile-Taarup skoledistrikt, og børnene fra Strib måtte derfor forrette deres skolegang der, (bortset fra en halv snes år da der her var for mange børn der, og de måtte den lange vej i alt slags vejr til Staurby skole) indtil de første private skoler blev oprettet i Strib i november 1887 og den kommunale i 1901
Middelfart Avis
den 7de Februar 1862
Løverdagen den 22de Februar førstkommende, Eftermiddag Kl. 2 bliver i Røile-Taarup Skole efter Riqvisition af Veilby Sogneforstanderskab afholdt offentlig Licitation over Arbeidets udførelse ved Opførelsen af en ny 9 Fag stor Staldbygning m.v. ved Røile-Taarup Skole. Det bemærkes at Smede Arbeidet og Leveringen af Simer særskilt vil blive opraabt.
Derefter sælges den gamle Staldbygning 8 a 9 Fag Egebindingsværk til Nedbrydelse.
Tegning, Overslag og Conditioner til Licitationen ville nogle Dage forud ligge til Eftersyn hos Sognefoged R, Jørgensen, Munkgaarde.
Vends Herreds-Contoir, d. 6te Febr.1862.
H.P.R.Møller
Middelfart Avis
Tirsdag den 20de August 1872.
- I Sommer er den gamle Bindingsværks Lærerbolig og den langt nyere, tilbyggede grund-murede Skolestue i Røile-Taarup nedrevne og en ny og smuk Bygning er bleven opført, 38 Alen lang og 12½ Alen vid, indvendige Maal, med Gibsloft overalt og en lille Kjælder. Reisningen (Krandsheisningen) foregik den 20de Juli, og det er Bestemmelsen strax efter Høstferien i den ny Bygning af begynde Skolen, der midlertidig i Sommer er holdt i en Stue paa "Billeshave". - Veilby Sogn har nu 3 tildels alle nye og ret anselige Skolegaarde.
Middelfart Avis
den 11te Juni 1875.
- Ifølge Telegram til os har Skolelærer P.S.Borum i Røile-Taarup faaet Danebrogs-mændenes Hæderstegn.
Middelfart Avis
den 17de Marts 1894.
- Lærer Borum i Røile-Taarup ønsker gjennem Amtsraadet at faa Styrmand Jensen og Gensd'arm Nielsen paa Strib sat i Høitidsoffer.
Sogneraadet foreslaar 75 Øre for Styrmandens og 50 Øre for Gensd'armens Vedkommende. Alt pr Høitid.
Middelfart Avis
den 9de December 1899
Lærerkaldelse. Til Lærer ved Røjle-Taarup Skole er kaldet Lærer Nørgaard ved Thyregod Skole, Vejle Amt.
Middelfart Avis
den 13de December 1899
En Kobberbryggerkedelen Rulle,1 Kakkelovn, to Sengesteder, en Malke-vogn, nogle Kar og Øltønder m.m. er til Salgs i Røjle Taarup Skole.
Middelfart Venstreblad
den 9.Juni 1915
Begravelse.
Lærer Nørregaard fra Røjle Taarup Skoe begravedes i Gaar fra Vejlby Kirke under megen Deltagelse. Kirken var smukt pyntet og et Væld af Kranse, hvoraf mange med signerede Baand, dækkede Kisten, der var hensat i Kapellet. Der var Kranse fra Skolebørnene i Røjle-Taarup, fra Lærere og Lærerinder i Vejlby Sogn, Lærere og Lærerinder i Middelfart Kommuneskole, Dansk Kvindesamfund i Vejlby Sogn.
Den afdødes Kolleger bar Kisten til Graven, hvor Provst Vibe Petersen forrettede Jordpaakastelsen, Bagefter samledes Følget i Kirken, hvor Provsten talte.
Blandt Beboerne er der blevet indsamlet Bidrag til en Mindesten, som snart vil blive opstillet,
Middelfart
Social-
Demokrat
den 3.Avgust 1915
En Smuk
Mindesten
er af Beboerne i Røjle-Taarup Skoledistrikt rejst paa den nylig afdøde Lærer Nørgaards Grav, hvor den fremtidig vil staa som et Vidnesbyrd om Be-boernes Hengivenhed overfor den afholdte Læ-rer.
Middelfart Venstreblad
den 22.Juni 1915
Lærerembedet i Røjle-Taarup,
Vejlby Kommune, er opslaaet ledigt. Begyndel-seslønnen er 1200 Kr. Samt anordningsmessig Bolig og Brændsel. Haven er 2 Skp. Land med mange Frugttræer. Jordlodden, der hidtil har været drevet af Læreren, er 6 Tdr. Land god Jord i god Kultur. Det ønskes, at den Lærer, der kaldes, skal kunne spille Orglet i Røjle Skovs Kirke, og ved mulig Omordning af Skoleforholdene skal være pligtig til at flytte til en ny Skole.
Ansøgning om Embedet skrives paa et skema, og stiles til Skoledirektionen for Vends Herred og indsendes til Provst Knudsen i Middelfart.
Tekst på Stenen:
Minde over - Edvard
* 11-5-1915 † 29-9-1924
fra skolebørnene i Røjlt Taarup
Aar 1862 d. 10 Juli om eftermiddagen (Kl.) 4 er af Undertegnede Sogneagationsmænd i henhold til Lov af 4 Marti 1857 foretaget følgende Taxation til Indtegning i Landets almindelige Brandforsikring.
Veilby Sogn, Røile Taarup, Veilby Sogns Skolebygninger
Matriquel N° 13a.
Litra B.
Vestre Huus, 8 Fag, 19¼ Al. langt11¼ Al. dybt, 3½ Al. højt, opført af 1-stens Grundmur muret i Kalk med tynde Gavle i Syd og Nord 5½ Al. høje, Fyr Overtømmer og Straatag, Brædde-Loft over 1 Fag, 8 smaa Vinduer, 11 Døre med ... og Lukke..., indrettet fra Syd saaledes 1 Fag Tørvehus, 2 Fag Korngulv, 1 Fag Foderlo, 3 Fag Stald, 1 Fag ... og Svinesti
Taxeret til 71 Rdl. pr. Fag er 568 Rdl.
Førnævnte Bygning er opført af gode Materialer, hvor forrige Litra B. laa og forrige Litra B. var forhen under Forsikring N° 203 forsikret for 190 Rdl. som nu udgaar.
De øvrige Bygninger Litra A. Stuehus af Bindingsværk med Straatag, Litra D?: Bindingsværk med Straatag indrettet til Ladebygning Asurancesum ... 1748 Rdl.
Beliggenheden er 66 Alen fra nærmeste Fremmed Bygning Forsikringer N° 204.
Ildstederne fandtes forsvarligen indrettet mod Ildsfare
Imellem Litra A. og B er en Afstand af 1½ Alen.
Af Brandredskaber forefandtes 1 Stige
Denne Forretning ... undertegnede foretaget ....
Røile Taarup Skole d. 10 Juli 1862
N.Jørgensen, Formand C.Jørgensen, Taxationsmand.
Oktober 1872. Veilby 203 - Løbe N° 20
Vi Undertegnede Sognevurderingsmænd haver i dag foretaget følgende Beskrivelse og Vurdering til Indtegning i den almindelige Brandforsikring for Landbygninger
Veilby Sogn, Røile Taarup Skolebygninger
Matriq. N° 13a, tilhørende Sognets Beboere.
Litra A.
Stuehuus, søndre Længe 38 Al. lang i 17 Fag, 13Al. dyb, 4½ Al. høi, af 1 Steens Grundmuur i Kalk, Fyr Overtømmer og Straatag, 2 Skorstene af Brændte Sten, Bræddeloft over det hele, 2 dobbelte - 9 enkelte Fyldnings - 2 glatte Døre, 18 dobbelte - 4 enkelte Karme Winduer, 12 Fag eller 7 ... ere Gibsede, fra Øst 5 Fag Skolestue, 6 Fag Dagligstue, Storstue, Gjæstestue, Sovekammer og Forstue, 6 Fag Gang, Privatværelse, Kjøkken Spisekammer og Pigekammer, Alt med Bræddegulv, Bryggerhus med ...gulv og Mælkestue med brændt Steengulv, Kjælder under Pigekammeret.
Denne Bygning er ny og assureret saaledes uden Kommentar.
17 Fag a 120 Rdl. pr. Fag er 2040 Rdl.
Der ogsaa er dens Værdi til Brandforsikringen.
Det nedbrudte Litr. A. stod til lige under N° 203 for 1000 Rdl.-
Litr. C. Østre Længe, Lade, ... med Straatag uforandret 180 Rdl.
Litr. B. vestre Længe Stald m.m. ... Straatag uforandret for 568 Rdl. - Ialt 2788 Rdl.
Beliggenheden fra nærmeste fremmed Bygning Forsikrings N° 204 (som er Teglhængt) er 46 Alen.
Denne Forretning haver vi foretaget efter Samvittighed og saaledes at vi som retskafne Mænd tør bekræfte samme med vor Ed.
Røile Taarup Skole d. 14 Oktober 1872.
N.Jørgensen, Formand N.Jørgensen, Vurderingsmand.
Modtaget:
For Forretningen 1 Rdl. 2 Mk.
- Beskrivelsen 3 -
og til Branddurektøren
for Indtegningen - 4 -
Stempelafgift - 1 -
Ialt, 2 - 4 Mk.
--------------------------
Bygningerne uforandret bortset fra en mindre (halvtagsbygning - Litr. C. - opført til vestlige Side af Laden og benyttet til Brendehus - behængt med Tegl) i 1898 - og et i 1904 opført (Halvtagshus - Litr. D. - som er indrettet til Rettirader , beklædt med Tagpap.